Lov om arbejdsmarkedsuddannelser

§ 1. Arbejdsmarkedsuddannelserne har til formål

1) at give specialarbejdere og faglærte arbejdere m.fl. en erhvervsmæssig uddannelse, der vedligeholder, udbygger og forbedrer erhvervskvalifikationerne i overensstemmelse med den teknologiske udvikling og arbejdsmarkedets behov, eller

2) at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet i øvrigt ved arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger.

Kapitel III

Uddannelse af specialarbejdere

Kapitel II

Fælles organisation

Kapitel IV

Efteruddannelse af faglærte

Kapitel IX

Vilkår for deltagelse

Kapitel I

Lovens område

Kapitel VIII

Andre uddannelsesinitiativer

Kapitel VII

Erhvervsforberedende uddannelse

Kapitel VI

Omskoling

Kapitel V

Arbejdsmarkedsuddannelser for andre grupper

Kapitel XII

Ikrafttræden m.v.

Kapitel XI

Oplysningspligt og straffebestemmelser

Kapitel X

Klageadgang

§ 2. Arbejdsministeren er øverste administrative myndighed for arbejdsmarkedsuddannelserne.

§ 3. Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne varetager forvaltningen af området og tilvejebringer uddannelsesforanstaltninger i overensstemmelse med denne lovs bestemmelser i samarbejde med de udvalg, der er nævnt i § 8, § 21 og § 46.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan bemyndige direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt arbejdsministeren.

§ 4. Arbejdsministeren nedsætter et uddannelsesråd for arbejdsmarkedsuddannelserne bestående af 1 formand udpeget af arbejdsministeren, 8 medlemmer udpeget af Landsorganisationen i Danmark og 8 medlemmer udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening.

Stk. 2. Der tilforordnes uddannelsesrådet 2 repræsentanter for arbejdsministeriet, 1 repræsentant for undervisningsministeriet, og 1 repræsentant for industriministeriet.

Stk. 3. Medlemmer og tilforordnede udpeges for 4 år.

Stk. 4. Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne varetager sekretariatsfunktionerne for uddannelsesrådet.

§ 5. Uddannelsesrådet er rådgivende for arbejdsministeren i spørgsmål, der er fælles for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 2. Uddannelsesrådet kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til arbejdsministeren om spørgsmål, der efter rådets opfattelse har generel eller principiel betydning for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 3. Uddannelsesrådet skal have lejlighed til at udtale sig om iværksættelse af uddannelsesforanstaltninger efter kapitel V.

Stk. 4. Uddannelsesrådet skal have lejlighed til at udtale sig om iværksættelse af uddannelsesforanstaltninger efter kapitel VIII.

Stk. 5. Uddannelsesrådet skal mindst een gang om året afgive en indstilling til arbejdsministeren om det forventede samlede uddannelses- og bevillingsbehov inden for arbejdsmarkedsuddannelserne. Indstillingen skal indeholde forslag til fordeling af bevillingen på uddannelsesområder.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan efter forhandling med udddannelsesrådet fastsætte nærmere regler om rådets virksomhed.

§ 6. Uddannelserne efter dette kapitel har til formål at sikre mulighed for en erhvervsmæssig uddannelse af specialarbejdere, som svarer til den teknologiske udvikling og arbejdsmarkedets behov.

§ 7. Adgang til uddannelsen har personer, der er fyldt 18 år og har eller søger beskæftigelse som specialarbejdere inden for det pågældende arbejdsområde (branche). Arbejdsministeren kan tillade, at andre får adgang til uddannelsen.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med uddannelsesrådet og undervisningsministeren nærmere regler om adgang til uddannelsen. Arbejdsministeren kan herunder bestemme, at deltagerne skal betale et depositum.

§ 8. Arbejdsministeren nedsætter et uddannelsesudvalg for specialarbejdere bestående af 1 formand udpeget af arbejdsministeren, 8 medlemmer udpeget af Landsorganisationen i Danmark og 8 medlemmer udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening.

Stk. 2. Der tilforordnes uddannelsesudvalget 2 repræsentanter for arbejdsministeriet, 1 repræsentant for undervisningsministeriet og 1 repræsentant for industriministeriet.

Stk. 3. Medlemmer og tilforordnede udpeges for 4 år.

Stk. 4. Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne varetager sekretariatsfunktionerne for uddannelsesudvalget.

§ 9. Uddannelsesudvalget for specialarbejdere har til opgave

1) at godkende uddannelsesprogrammer og undervisningsplaner for de enkelte kurser, der er udarbejdet af brancheudvalgene, jfr. §§ 10-11, til finansiering efter dette kapitel,

2) at påse og i fornødent omfang tage initiativ til, at der inden for rammerne af dette kapitel planlægges og iværksættes de uddannelsesforanstaltninger for specialarbejdere, der er behov for på arbejdsmarkedet,

3) at afgive en udtalelse til direktøren for arbejdmarkedsuddannelserne om fordelingen af de godkendte årlige bevillinger til specialarbejderuddannelsen. Udtalelsen skal indeholde forslag til den geografiske og faglige fordeling af aktiviteten.

Stk. 2. Efter anmodning fra uddannelsesrådet skal uddannelsesudvalget til brug for rådets indstilling efter § 5, stk. 5, afgive en udtalelse om det forventede samlede uddannelses- og bevillingsbehov inden for specialarbejderuddannelsen.

Stk. 3. Uddannelsesudvalget skal have lejlighed til at udtale sig om iværksættelse af omskolingsforanstaltninger efter kapitel VI, når disse tager sigte på beskæftigelse som specialarbejder.

Stk. 4. Uddannelsesudvalget kan endvidere på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til uddannelesrådet og direktøren for arbejdsmarkedssuddannelserne om alle spørgsmål, der efter uddannelsesudvalgets opfattelse har betydning for specialarbejderuddannelsen, herunder om den løbende udnyttelse af bevillingerne.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan efter forhandling med uddannelsesudvalget fastsætte nærmere regler om udvalgets virksomhed.

§ 10. Finder arbejdsmarkedets centrale arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer inden for en branche, at der er behov for, at der iværksættes uddannelsesforanstaltninger for specialarbejdere inden for branchen, nedsætter disse organisationer et brancheudvalg. Udvalget godkendes af uddannelsesudvalget for specialarbejdere.

Stk. 2. Uddannelsesudvalget træffer beslutning, om hvilket arbejdsområde der udgør en branche efter denne lov.

Stk. 3. Brancheudvalget skal bestå af mindst 6, højst 10 medlemmer, og have et lige så stort antal arbejdstager- og arbejdsgiverrepræsentanter. Medlemmerne udpeges for 4 år.

§ 11. Brancheudvalgene har til opgave

1) at undersøge og afgive udtalelse til uddannelsesudvalget for specialarbejdere om udddannelsesbehovet inden for deres branche,

2) at udarbejde forslag til uddannelsesudvalget om uddannelsesprogrammer for branchen samt om undervisningsplaner for det enkelte kursus og

3) at medvirke til at påse, at uddannelserne tilrettelægges og gennemføres i overstemmelse med undervisningsplanernes faglige indhold.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter forhandling med uddannelsesudvalget for specialarbejdere fastsætte nærmere regler for brancheudvalgenes virksomhed.

§ 12. Udgifterne til brancheudvalgenes arbejde afholdes i forening af de organisationer, der er repræsenteret i udvalgene.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan yde statstilskud til brancheudvalgenes udgifter til udvikling af undervisningsmateriale, udarbejdelse af kursusplaner, konsulentbistand og oplysningsvirksomhed.

§ 13. Uddannelsen foregår på

1) Uddannelsesinstitutioner, der drives af staten.

2) Selvejende institutioner, der har til formål at gennemføre uddannelser efter dette kapitel. Institutionens vedtægt godkendes af arbejdsministeren efter forhandling med uddannelsesudvalget for specialarbejdere.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter forhandling med uddannelsesudvalget godkende, at uddannelsen kan foregå på andre uddannelsessteder eller på virksomheder.

§ 14. Arbejdsministeren kan yde statstilskud til dækning af driftsudgifter ved gennemførelse af godkendte uddannelsesforanstaltninger.

§ 15. Arbejdsministeren kan yde statstilskud til dækning af udgifter til anskaffelse af undervisningsmateriel og inventar til gennemførelse af godkendte uddannelsesforanstaltninger.

§ 16. Arbejdsministeren kan yde statstilskud til dækning af udgifter ved uddannelse af lærere til uddannelser efter dette kapitel.

§ 17. Arbejdsministeren kan efter forhandling med uddannelsesudvalget for specialarbejdere yde rente- og afdragsfrie statslån til selvejende institutioner, jfr. § 13, stk. 1, nr. 2, til køb, opførelse og ombygning af fast ejendom. Statslån ydes med indtil 85 pct. af den samlede anskaffelsessum.

§ 18. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren og efter at have indhentet en udtalelse fra uddannelsesrådet nærmere regler om ydelse af statstilskud og statslån efter §§ 12 og 14-17, herunder om vilkår for ydelse af statslån og statstilskud, om ydelse af forskud og om, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om nedsatte statstilskud til uddannelsesforanstaltninger, der alene tager sigte på særlige virksomhedsbehov.

§ 19. Uddannelserne efter dette kapitel har til formål at sikre mulighed for, at faglærte arbejdere m.v. kan få en erhvervsmæssig efteruddannelse, som svarer til den teknologiske udvikling og arbejsmarkedets behov.

§ 20. Adgang til uddannelsen har personer, der er fyldt 18 år, har gennemgået den erhvervsfaglige grunduddannelse eller lærlingeuddannelse, som efteruddannelsen slutter sig til, og har eller søger beskæftigelse inden for det pågældende arbejdsområde. Arbejdsministeren kan tillade, at andre får adgang til uddannelsen.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med uddannelsesrådet og undervisningsministeren nærmere regler om adgang til uddannelsen. Arbejdsministeren kan herunder bestemme, at deltagerne skal betale et depositum.

§ 21. Arbejdsministeren nedsætter et uddannelsesudvalg for faglærtes efteruddannelse bestående af 1 formand udpeget af arbejdsministeren, 8 medlemmer udpeget af Landsorganisationen i Danmark og 8 medlemmer udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening.

Stk. 2. Der tilforordnes uddannelsesudvalget 2 repræsentanter for arbejdsministereriet, 1 repræsentant for undervisningsministeriet og 1 repræsentant for industriministeriet.

Stk. 3. Medlemmer og tilforordnede udpeges for 4 år.

Stk. 4. Direktøren for arbejsmarkedsuddannelserne varetager sekretariatsfunktionerne for uddannelsesudvalget.

§ 22. Uddannelsesudvalget for faglærtes efteruddannelse har til opgave

1) at godkende uddannelsesprogrammer og undervisningsplaner for de enkelte kurser, der er udarbejdet af de faglige efteruddannelsesudvalg, jfr. §§ 23-24, til finansiering efter dette kapitel,

2) at påse og i fornødent omfang tage initiativ til, at der inden for rammerne af dette kapitel planlægges og iværksættes de uddannelsesforanstaltninger for faglærte arbejdere m.v., der er behov for på arbejdsmarkedet,

3) at afgive en udtalelse til direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne om fordelingen af de godkendte årlige bevillinger til efterudddannelsen af faglærte. Udtalelsen skal indeholde forslag til den faglige fordeling af aktiviteten.

Stk. 2. Efter anmodning fra uddannelsesrådet skal uddannelsesudvalget til brug for rådets indstilling efter § 5, stk. 5, afgive en udtalelse om det forventede samlede uddannelses- og bevillingsbehov inden for efteruddannelsen af faglærte.

Stk. 3. Uddannelseudvalget skal have lejlighed til at udtale sig om iværksættelse af omskolingsforanstaltniger efter kapitel VI, når disse tager sigte på beskæftigelse som faglært arbejder m.v.

Stk. 4. Udannelsesudvalget kan endvidere på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til uddannelsesrådet og direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne om alle spørgsmål, der efter uddannnelsesudvalgets opfattelse har betydning for efteruddannelsen af faglærte, herunder om den løbende udnyttelse af bevillingerne.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan efter forhandling med uddannelsesudvalget fastsætte nærmere regler om udvalgets virksomhed.

§ 23. Finder arbejdsmarkedets centrale arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer inden for et fagligt område, at der er behov for, at der iværksættes efteruddannelsesforanstaltninger inden for området, nedsætter disse organisationer et fagligt efteruddannelsesudvalg. Udvalget godkendes af uddannelsesudvalget for faglærtes efteruddannelse.

Stk. 2. Et fagligt efteruddannelsesudvalg skal bestå af mindst 4, højst 10 medlemmer, og have et lige stort antal arbejdstager- og arbejdsgiverrepræsentanter. Medlemmerne udpeges for 4 år.

§ 24. De faglige efteruddannelsesudvalg har til opgave

1) at undersøge og afgive udtalelse til uddannelsesudvalget for faglærtes efteruddannelse om uddannelsesbehovet inden for deres faglige område,

2) at udarbejde forslag til uddannelsesudvalget om uddannelsesprogrammer for det faglige område samt om undervisningsplaner for det enkelte kursus og

3) at medvirke til at påse, at uddannelserne tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med undervisningsplanernes faglige indhold.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter at have indhentet en udtalelse fra uddannelsesudvalget for faglærtes efteruddannelse godkende, at et fagligt efteruddannelsesudvalg forestår gennemførelsen af uddannelsesforanstaltninger.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan efter forhandling med uddannelsesudvalget fastsætte nærmere regler for de faglige efteruddannelsesudvalgs virksomhed.

§ 25. Udgifterne til de faglige efteruddannelsesudvalgs arbejde afholdes i forening af de organisationer, der er repræsenteret i udvalgene.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan yde statstilskud til de faglige efteruddannelsesudvalgs udgifter til udvikling af undervisningsmateriale, udarbejdelse af kursusplaner, konsulentbistand, oplysningsvirksomhed og kursusadministration.

§ 26. Uddannelsen foregår på

1) Uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til at gennemføre den grunduddannelse, som efteruddannelsen knytter sig til.

2) Teknologiske serviceinstitutter.

3) Statslige eller selvejende uddannelsesinstitutioner, der gennemfører uddannelse efter kapitel III.

4) Selvejende institutioner, der har til formål at gennemføre uddannelser efter dette kapitel. Institutionens vedtægt godkendes af arbejdsministeren efter forhandling med uddannelsesudvalget for faglærtes efteruddannelse.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter forhandling med uddannelsesudvalget godkende, at uddannelsen kan foregå på andre uddannelsessteder eller på virksomheder.

§ 27. Arbejdsministeren kan yde statstilskud til dækning af driftsudgifter ved gennemførelse af godkendte uddannelsesforanstaltninger.

§ 28. Arbejdsministeren kan yde statstilskud til dækning af udgifter til anskaffelse af undervisningsmateriel og inventar til gennemførelse af godkendte uddannelsesforanstaltninger.

§ 29. Arbejdsministeren kan yde statstilskud til dækning af udgifter ved uddannelse af lærere til uddannelser efter dette kapitel.

Stk. 2. Der kan dog kun i særlige tilfælde ydes statstilskud til dækning af udgifter ved uddannelse af lærere ansat ved uddannelsesinstitutioner efter § 26, stk. 1, nr. 1 eller 2.

§ 30. Arbejdsministeren kan i ganske særlige tilfælde efter indstilling fra uddannelsesudvalget for faglærtes efteruddannelse yde rente- og afdragsfrie statslån til selvejende institutioner, jfr. § 26, stk. 1 nr. 4, til køb, opførelse og ombygning af fast ejendom. Statslån ydes med indtil 85 pct. af den samlede anskaffelsessum.

§ 31. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren og efter at have indhentet en udtalelse fra uddannelsesrådet og undervisningsministeren nærmere regler om ydelse af statstilskud og statslån efter §§ 25 og 27-30, herunder om vilkår for ydelse af statslån og statstilskud, om ydelse af forskud og om, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede. Arbejdministeren kan fastsætte regler om nedsatte statstilskud til uddannelsesforanstaltninger, der alene tager sigte på særlige virksomhedsbehov.

§ 32. Uddannelserne efter dette kapitel har til formål at give mulighed for, at grupper på arbejdsmarkedet, der kan sidestilles med specialarbejdere eller faglærte arbejdere m.v., kan få en erhvervsmæssig uddannelse eller efteruddannelse, som svarer til den teknologiske udvikling og arbejdsmarkedets behov.

§ 33. Adgang til uddannelsen har personer, der er fyldt 18 år og har eller søger beskæftigelse inden for det arbejdsområde, som uddannelsen retter sig imod. Arbejdsministeren kan tillade, at andre får adgang til uddannelsen.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter efter at have indhentet en udtalelse fra uddannelsesrådet og undervisningsministeren nærmere regler om adgang til uddannelsen. Arbejdsministeren kan herunder bestemme, at deltagerne skal betale et depositum.

§ 34. Arbejdsministeren iværksætter efter, at have indhentet en udtalelse fra uddannelsesrådet, uddannelser efter dette kapitel.

Stk. 2. Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne godkender uddannelsesprogrammer og undervisningsplaner for de enkelte kurser, der er udarbejdet af de faglige udvalg, jfr. §§ 35-36.

§ 35. Det er en betingelse for uddannelsernes iværksættelse, at arbejdsmarkedets centrale arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer inden for det pågældende arbejdsområde nedsætter et udvalg for områdets arbejdsmarkedsuddannelser. Udvalget godkendes af arbejdsministeren.

Stk. 2. Udvalget skal bestå af mindst 4, højst 10 medlemmer, og have et lige stort antal arbejdstager- og arbejdsgiverrepræsentanter. Medlemmerne udpeges for 4 år.

§ 36. Udvalgene har til opgave

1) at undersøge og afgive udtalelse til direktøren for arbejsmarkedsuddannelserne om uddannelsesbehovet inden for deres arbejdsområde,

2) at udarbejde forslag til direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne om uddannelsesprogrammer for arbejdsområdet samt om undervisningsplaner for det enkelte kursus og

3) at medvirke til at påse, at uddannelserne tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med undervisningsplanernes faglige indhold.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan godkende, at et udvalg forestår gennemførelsen af uddannelsesforanstaltninger.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for udvalgenes virksomhed.

§ 37. Udgifterne til udvalgenes arbejde afholdes i forening af de organisationer, der er repræsenteret i udvalgene.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan yde statstilskud til udvalgenes udgifter til udvikling af undervisningsmateriale, udarbejdelse af kursusplaner, konsulentbistand, oplysningsvirksomhed og kursusadministration.

§ 38. Uddannelsen foregår på

1) Uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til at gennemføre en grunduddannelse, som uddannelsen knytter sig til.

2) Teknologiske serviceinstitutter.

3) Statslige eller selvejende institutioner, der har til formål at gennemføre uddannelser efter kapitel III og IV, jfr. § 13 og § 26, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2. Arbejdministeren kan godkende, at uddannelsen kan foregå på andre uddannelsessteder eller på virksomheder.

§ 39. Arbejdsministeren kan yde statstilskud til dækning af driftsudgifter ved gennemførelse af godkendte uddannelsesforanstaltninger.

§ 40. Arbejdsministeren kan yde statstilskud til dækning af udgifter til anskaffelse af undervisningsmateriel og inventar til gennemførelse af godkendte uddannelsesforanstaltninger.

§ 41. Arbejdsministeren kan yde statstilskud til dækning af udgifter ved uddannelse af lærere til uddannelser efter dette kapitel.

Stk. 2. Der kan dog kun i særlige tilfælde ydes statstilskud til dækning af udgifter ved uddannelse af lærere ansat ved uddannelsesinstitutioner efter § 38, stk. 1, nr. 1 og 2.

§ 42. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren og efter at have indhentet en udtalelse fra uddannelsesrådet og undervisningsministeren nærmere regler om ydelse af statstilskud efter §§ 37 og 39-41, herunder om vilkår for ydelse af statstilskud, om ydelse af forskud og om, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om nedsatte statstilskud til uddannelsesforanstaltninger, der alene tager sigte på særlige virksomhedsbehov.

§ 43. Arbejdsministeren kan iværksætte og yde støtte til omskoling af enkeltpersoner eller grupper af personer, der er ledige eller truet af ledighed, i følgende tilfælde

1) Til konkrete arbejdstilbud i forbindelse med at en virksomhed etableres eller foretager en i forhold til virksomhedens størrelse væsentlig udvidelse, og arbejdsformidlingen ikke kan anvise medarbejdere med de kvalifikationer, der er behov for.

2) For at undgå afskedigelse af allerede ansatte.

3) Når det på grund af ændrede forhold på arbejdsmarkedet ikke er muligt at opnå beskæftigelse inden for det hidtidige arbejdsområde, og der er væsentlig større sandsynlighed for beskæftigelse inden for det område, omskolingsuddannelsen sigter mod.

§ 44. Arbejdsministeren fastsætter efter at have indhentet en udtalelse fra uddannelsesrådet nærmere regler om iværksættelse af omskoling, herunder om arbejdsformidlingens medvirken.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren og efter at have indhentet en udtalelse fra uddannelsesrådet nærmere regler om støtte til omskoling.

§ 45. Arbejdsministeren kan iværksætte og yde støtte til erhvervsforberedende uddannelse for personer, der er fyldt 18 år, og som har vanskeligheder med at opnå eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Kurserne skal forbedre de pågældendes mulighed for at opnå beskæftigelse eller uddannelse.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan tillade, at unge under 18 år får adgang til uddannelsen.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til uddannelsen.

§ 46. Arbejdsministeren nedsætter et uddannelsesudvalg for erhvervsforberedende uddannelse bestående af 1 formand udpeget af arbejdsministeren, 3 medlemmer udpeget af Landsorganisationen i Danmark, 3 medlemmer udpeget af Dansk Arbejsgiverforening, 2 medlemmer udpeget af arbejdsministeren, 1 medlem udpeget af undervisningsministeren, 1 medlem udpeget af Amtsrådsforeningen i Danmark, 1 medlem udpeget af Kommunernes Landsforening og 1 medlem udpeget af Københavns kommune og Frederiksberg kommune i forening.

Stk. 2. Medlemmerne udpeges for 4 år.

Stk. 3. Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne varetager sekretariatsfunktionerne for uddannelsesudvalget.

§ 47. Uddannelsesudvalget for erhvervsforberedende uddannelse har til opgave at rådgive arbejdsministeren og direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne i spørgsmål vedrørende erhvervsforberedende uddannelse.

Stk. 2. Efter anmodning fra uddannelsesrådet skal uddannelsesudvalget afgive en udtalelse til brug for rådets indstilling efter § 5, stk. 5, om det forventede samlede uddannelses- og bevillingsbehov inden for erhvervsforberedende uddannelse.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan efter forhandling med uddannelsesudvalget fastsætte nærmere regler om udvalgets virksomhed.

§ 48. Arbejdsministeren kan i særlige tilfælde yde rente- og afdragsfrie statslån til selvejende institutioner, jfr. § 13, stk. 1, nr. 2, til køb, opførelse og ombygning af fast ejendom, der fortrinvis anvendes til uddannelsesaktiviteter efter dette kapitel.

§ 49. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren og efter at have indhentet en udtalelse fra uddannelsesrådet nærmere regler om iværksættelse og ydelse af statstilskud til erhvervsforberedende uddannelse efter § 45, stk. 1, og om ydelse af statslån efter § 48, herunder om vilkår for ydelse af statstilskud og statslån.

§ 50. Arbejdsministeren kan godkende, at der mod betaling iværksættes kurser inden for lovens område for offentlige myndigheder, for offentlige eller private institutioner og virksomheder og for organisationer.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren og efter at have indhentet en udtalelse fra uddannelsesrådet nærmere regler for iværksættelse af kurser efter stk. 1, herunder for betalingen.

§ 51. For at afhjælpe særlige uddannelses-, omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet kan arbejdsministeren efter at have indhentet en udtalelse fra uddannelsesrådet iværksætte eller støtte arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger, herunder undersøgelser af uddannelsesbehov, og forsøgs- og udviklingsarbejder, som det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at iværksætte efter andre bestemmelser i denne lov.

§ 52. Deltagere i uddannelsesforanstaltninger efter kapitel III-V har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmuligheder, såfremt

1) uddannelsesforanstaltningerne finder sted i dagskoleform og er tilrettelagt som heltidsundervisning,

2) deltageren ved kursusdeltagelsen er fyldt 20 år og er lønmodtager eller ledig og

3) deltagerens arbejdsløshedskasse, for en ikke forsikret deltagers vedkommende arbejdsformidlingen, anbefaler deltagelsen i uddannelsen, jfr. dog § 60, stk. 4.

Stk. 2. Godtgørelsen svarer til det højeste dagpengebeløb i den statsanerkendte arbejdsløshedskasse, af hvilken deltageren er eller kunne være medlem. Har en deltager i de sidste 4 uger forud for seneste tilmelding før kursusdeltagelsen haft en højere gennemsnitlig indtægt pr. dag, ydes godtgørelsen med et hertil svarende beløb. Godtgørelsen kan dog ikke overstige 125 pct. af det højeste dagpengebeløb i vedkommende arbejdsløshedskasse.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan, efter at have indhentet en udtalelse fra uddannelsesrådet og med tilslutning af folketingets finansudvalg, fastsætte regler om ydelse af godtgørelse til deltagere under 20 år og til deltagere i kurser, der er tilrettelagt som deltidsundervisning.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om, at deltagere, der modtager anden offentlig støtte, ikke kan oppebære godtgørelse efter stk. 1-3.

§ 53. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om støtte til deltagere i uddannelsesforanstaltninger efter kapitel VI og VIII. Støtten kan dog ikke overstige 125 pct. af det højeste dagpengebeløb i den statsanerkendte arbejdsløshedskasse, af hvilken deltageren er eller kunne være medlem.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om støtte til deltagere i uddannelser efter kapitel VII.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om, at deltagere, der modtager anden offentlig støtte, ikke kan oppebære støtte efter stk. 1 og 2.

§ 54. Arbejdsgivere, der efter aftale med deltagere i uddannelsesforanstaltninger efter loven udbetaler sædvanlig løn under uddannelsen, har ret til af staten at få udbetalt en refusion. Refusionen svarer til den ydelse, som deltagerne kunne have fået udbetalt efter § 52 eller § 53. Refusionen kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til arbejdsgiverens lønudgifter til deltagerne under uddannelsen.

§ 55. Til udgifter til deltagernes befordring i anledning af deltagelse i uddannelsesforanstaltninger efter loven kan ydes tilskud af staten.

Stk. 2. Til udgifter til deltagernes kost og logi i forbindelse med deltagelse i uddannelsesforanstaltninger efter loven kan ydes tilskud af staten.

Stk. 3. Deltagere, som må betragtes som ikke-forsøgere, afkræves normalt betaling for kost og logi, såfremt dette er ydet i forbindelse med uddannelsen.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren regler om tilskud til befordringsudgifter efter stk. 1 samt om tilskud til og betaling for kost og logi efter stk. 2 og 3.

§ 56. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren og undervisningsministeren fastsætte regler om ydelse af økonomisk støtte til specialarbejdere, der søger faglig oplæring.

§ 57. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om beregning og udbetaling af godtgørelser m.v. efter §§ 52-54, 55, stk. 1 og 2, og § 56. Arbejdsministeren kan bestemme, at beregningen og udbetalingen varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse, arbejdsformidlingskontoret eller ledelsen af uddannelsesforanstaltningen, og at der kan ydes forskud til udbetalingen.

§ 58. Personer, der har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, som er af betydning for retten til ydelser efter dette kapitel, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter dette kapitel, skal tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

§ 59. Afslag på optagelse på en uddannelsesforanstaltning kan af ansøgeren indbringes for kursusnævnet, jfr. § 62. Nærmere regler udarbejdes af arbejdsministeren. Kursusnævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

§ 60. Afgørelser om følgende kan endvidere indbringes for kursusnævnet

1) Godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed efter § 52.

2) Støtte efter § 53.

3) Refusion efter § 54.

4) Befordringstilskud efter § 55, stk. 1,.

5) Tilskud til kost og logi efter § 55, stk. 2.

6) Betaling for kost og logi efter § 55, stk. 3.

Stk. 2. Nærmere regler udarbejdes af arbejdsministeren.

Stk. 3. Kursusnævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 4. Afgørelser efter stk. 1, der er truffet af en arbejdsløshedskasse, kan af vedkommende arbejdsformidlingskontor indbringes for kursusnævnet. Nærmere regler udarbejdes af arbejdsministeren.

§ 61. Fristen for klage efter § 59 og § 60 er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Kursusnævnet kan se bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil.

§ 62. Kursusnævnet nedsættes af arbejdsministeren og består af 1 formand udpeget af arbejdsministeren, 2 medlemmer udpeget af Landsorganisationen i Danmark, 2 medlemmer udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening og 2 medlemmer med særlig sagkundskab inden for arbejdsmarkedsuddannelserne udpeget af arbejdsministeren. Arbejdsministeren udpeger en stedfortræder for formanden.

Stk. 2. Medlemmerne udpeges for 4 år.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte en forretningsorden for kursusnævnet.

§ 63. En arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af tildeling af ydelser efter kapitel IX, herunder om bestemte personers løn i nærmere angivne tidsrum. Overtrædelse heraf straffes med bøde.

Stk. 2. Oplysninger efter stk. 1 kan indhentes af kursusnævnet, et arbejdsformidlingskontor og, for så vidt angår egne medlemmer, vedkommende arbejdsløshedskasse.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med kursusnævnet regler om administration af reglerne i stk. 1, 1. pkt., og stk. 2.

§ 64. Offentlige myndigheder skal på begæring give kursusnævnet eller et arbejdsformidlingskontor enhver oplysning til brug ved adminstration af reglerne efter kapitel IX.

§ 65. Loven træder i kraft 1. juli 1986.

Stk. 2. Lov om erhvervsmæssig uddannelse af specialarbejdere m.fl. og omskoling, jfr. lovbekendtgørelse nr. 140 af 2. april 1984, ophæves.

§ 66. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Amalienborg, den 6 juni 1985

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Grethe Fenger Møller

Kapitel I

Lovens område

Kapitel II

Fælles organisation

Kapitel III

Uddannelse af specialarbejdere

Kapitel IV

Efteruddannelse af faglærte

Kapitel IX

Vilkår for deltagelse

Kapitel V

Arbejdsmarkedsuddannelser for andre grupper

Kapitel VI

Omskoling

Kapitel VII

Erhvervsforberedende uddannelse

Kapitel VIII

Andre uddannelsesinitiativer

Kapitel X

Klageadgang

Kapitel XI

Oplysningspligt og straffebestemmelser

Kapitel XII

Ikrafttræden m.v.

Lov om arbejdsmarkedsuddannelser

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Ingen