Legislator Case Law & Legislation
A19850023430 DK

Lov om benzinforhandlerkontrakter

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Lov 1985 234 Historic

§ 1. Ved benzinforhandlerkontrakter forstås kontrakter og tinglyste servitutter eller deklarationer om levering af motorbrændstoffer, herunder benzin, dieselolie og gas, til videresalg.

Stk. 2. Denne lov gælder for de benzinforhandlerkontrakter, der indgås mellem leverandører af motorbrændstoffer og forhandlere, der selv ejer salgsanlægget.

Lov 1985 234 Historic

§ 2. Bestemmelser i kontrakter og tinglyste servitutter eller deklarationer om levering af motorbrændstoffer m.v. til videresalg vedrørende varebindinger må ikke omfatte andet end leverandørens motorbrændstoffer.

Stk. 2. De i § 1, stk. 1, nævnte kontrakter, som er indgået før lovens ikrafttræden, og som har længere løbetid end et år, kan opsiges med et års varsel. Tilsvarende gælder lånekontrakter, lejekontrakter m.v. mellem en leverandør af motorbrændstoffer m.v. og en forhandler. Efter lovens ikrafttræden kan kontrakter indgås for tre år, hvorefter de skal kunne opsiges med et års varsel.

Stk. 3. Bestemmelser i benzinforhandlerkontrakter, herunder tinglyste servitutter eller deklarationer, om åbningstid og minimumssalg samt om konkurrenceklausuler vedrørende tid og sted er ikke gyldige.

Lov 1985 234 Historic

§ 3. Efter en benzinforhandlerkontrakts ophør skal eventuelle tinglyste servitutter eller deklarationer om varebindinger på forhandlerejede ejendomme aflyses.

Stk. 2. Eventuelle lån fra leverandøren til forhandleren skal ved kontraktsophør tilbagebetales, medmindre de efter deres indhold henstår uanset kontraktsudløb.

Lov 1985 234 Historic

§ 4. Det er ikke tilladt leverandører af motorbrændstoffer m.v., der ejer eller driver virksomhed med salg af motorbrændstoffer i detailleddet, at yde sådanne tilskud eller andre subsidier, der kan medføre ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen i detailleddet.

Lov 1985 234 Historic

§ 5. Overtrædelse af § 4 straffes med bøde eller hæfte.

Lov 1985 234 Historic

§ 6. Denne lov kan ikke fraviges ved aftale.

Stk. 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1986 og har virkning også for kontrakter, der er indgået før ikrafttrædelsestidspunktet.

Givet på Amalienborg, den 6. juni 1985

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Erik Ninn-Hansen

Lov 1985 234 Historic

Lov om benzinforhandlerkontrakter

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →