Legislator Case Law & Legislation
A19850018030 DK

Lov om okker (Okkerloven)

19 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (19)

§ 1. Denne lov har til formål at forebygge og bekæmpe okkergener i vandløb, søer eller havet. § 2. Udgrøftning og dræning inden for jordbrugserhvervet må i nærmere afgrænsede områder, der fastsættes af miljøministeren, ikke påbegyndes uden godk § 3. Ansøgningen om godkendelse skal indgives til amtsrådet og være ledsaget af fornødne jordbundsundersøgelser. § 4. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde meddele afslag på en ansøgning om godkendelse til udgrøftning eller dræning. § 5. Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at drive og vedligeholde de okkerrensningsanlæg, der er nævnt i § 3, stk. 3, på de vil § 6. Inden for beløbsrammer, der fastsættes på de årlige bevillingslove, kan miljøstyrelsen § 7. Støtte efter § 6, stk. 1, nr. 1, fastsættes således, at den står i rimeligt forhold til den direkte værdiforøgelse, jorden påføres ved dræning og § 8. Miljøstyrelsen kan bestemme, at en meddelt godkendelse bortfalder, at tilsagn om støtte bortfalder helt eller delvis, og at udbetalt støtte skal § 9. Amtsrådet fører tilsyn med overholdelsen af denne lov og beslutninger truffet i medfør af loven. § 10. Amtsrådet, miljøstyrelsen eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget hertil, har uden retskendelse adgang til offentlige og private § 11. Miljøministeren kan fastsætte regler om § 12. Støtte efter § 6 medregnes ikke til modtagerens skattepligtige indkomst. Den del af udgifterne til okkerrensningsforanstaltninger, som dækkes af § 13. Miljøstyrelsens og amtsrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jfr. dog stk. 2-4. § 14. Loven finder ikke anvendelse på udgrøftning og dræning, der reguleres i henhold til vandforsyningslovens kapitel 5, vandløbslovens kapitel 6, bo § 15. Med bøde straffes den, der § 16. Loven træder i kraft den 1. juli 1985. § 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (19 Articles)

Lov 1985 180 Historic

§ 1. Denne lov har til formål at forebygge og bekæmpe okkergener i vandløb, søer eller havet.

Godkendelse til udgrøftning og dræning

Lov 1985 180 Historic

§ 2. Udgrøftning og dræning inden for jordbrugserhvervet må i nærmere afgrænsede områder, der fastsættes af miljøministeren, ikke påbegyndes uden godkendelse efter § 3.

Stk. 2. Ved udgrøftning og dræning forstås enhver aktivitet påbegyndt efter lovens ikrafttræden, hvorved grundvandsstanden sænkes i de i stk. 1 nævnte områder.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang ændringer og reparationer omfattes af stk. 1.

Lov 1985 180 Historic

§ 3. Ansøgningen om godkendelse skal indgives til amtsrådet og være ledsaget af fornødne jordbundsundersøgelser.

Stk. 2. Amtsrådet træffer afgørelse om godkendelse i sager, hvor der ikke fastsættes vilkår om etablering af okkerrensningsanlæg.

Stk. 3. Finder amtsrådet, at der i en godkendelse bør fastsættes vilkår om etablering af et okkerrensningsanlæg, eller at godkendelse bør nægtes efter § 4, videresendes sagen med en udtalelse til afgørelse i miljøstyrelsen. Finder miljøstyrelsen, at godkendelse bør meddeles uden vilkår om etablering af okkerrensningsanlæg, tilbagesendes sagen til amtsrådet, der meddeler godkendelse efter stk. 2.

Lov 1985 180 Historic

§ 4. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde meddele afslag på en ansøgning om godkendelse til udgrøftning eller dræning.

Stk. 2. Når der efter stk. 1 meddeles afslag på en ansøgning om godkendelse til udgrøftning eller dræning af et areal, der tidligere har været udgrøftet eller drænet, ydes der erstatning for den nedgang i salgsværdi, som afslaget påfører den pågældende del af ejendommen.

Stk. 3. I mangel af enighed fastsættes erstatningen af landvæsenskommissionen.

Stk. 4. Der ydes ikke erstatning vedrørende arealer, hvor der tidligere er ydet erstatning efter stk. 1.

Stk. 5. Miljøstyrelsen kan stille som vilkår for ændring af et tidligere meddelt afslag, at udbetalt erstatning tilbagebetales helt eller delvis.

Lov 1985 180 Historic

§ 5. Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at drive og vedligeholde de okkerrensningsanlæg, der er nævnt i § 3, stk. 3, på de vilkår, der er anført i godkendelsen.

Stk. 2. Pligten efter stk. 1 tinglyses på ejendommen.

Støttemuligheder m.v.

Lov 1985 180 Historic

§ 6. Inden for beløbsrammer, der fastsættes på de årlige bevillingslove, kan miljøstyrelsen

1) yde støtte til projektering, etablering og drift af okkerrensningsanlæg i forbindelse med jordbrugserhvervets udgrøftning og dræning,

2) yde støtte til okkerrensningsforanstaltninger, der fremmer forbedringen af vandkvaliteten i okkerbelastede vandløb m.v.,

3) yde støtte til dambrugere, hvor dræning eller udgrøftning efter denne lovs ikrafttræden har medført øgede udgifter til okkerrensningsforanstaltninger,

4) afholde udgifter til undersøgelser over jernudvaskningsforløbet og til afprøvning af nye metoder til forebyggelse eller bekæmpelse af okkergener,

5) yde støtte til drift af okkerrensningsforanstaltninger, der er etableret efter lov nr. 57 af 18. februar 1981 om tilskud til nedbringelse af okkergener i vandløb med senere ændringer, og

6) yde erstatning efter § 4.

Stk. 2. Støtte efter stk. 1, nr. 1, gives ikke til vedvarende græsarealer, der ikke regelmæssigt har været omlagt.

Stk. 3. Den del af en beløbsramme, der ikke udnyttes i et finansår, kan overføres til et følgende finansår.

Lov 1985 180 Historic

§ 7. Støtte efter § 6, stk. 1, nr. 1, fastsættes således, at den står i rimeligt forhold til den direkte værdiforøgelse, jorden påføres ved dræning og jordens salgsværdi i drænet tilstand.

Stk. 2. Miljøstyrelsen kan fastsætte vilkår for ydelsen af støtte efter denne lov.

Stk. 3. Støtte efter denne lov kan nedsættes eller bortfalde, såfremt der ydes støtte til okkerrensningsforanstaltningerne efter anden lovgivning.

Bortfald af godkendelse m.v.

Lov 1985 180 Historic

§ 8. Miljøstyrelsen kan bestemme, at en meddelt godkendelse bortfalder, at tilsagn om støtte bortfalder helt eller delvis, og at udbetalt støtte skal tilbagebetales, såfremt

1) ansøgeren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for henholdsvis godkendelsen eller tildelingen af støtte, eller

2) vilkårene for godkendelsen henholdsvis tildelingen af støtte ikke opfyldes.

Tilsyn m.v.

Lov 1985 180 Historic

§ 9. Amtsrådet fører tilsyn med overholdelsen af denne lov og beslutninger truffet i medfør af loven.

Stk. 2. Opstår der fare for okkergener ved driften af de okkerrensningsanlæg, der er nævnt i § 3, stk. 3, kan amtsrådet pålægge ejeren inden en fastsat frist at udbedre anlægget og om nødvendigt straks at standse afledningen.

Stk. 3. Når et pålæg efter stk. 2 ikke efterkommes, kan amtsrådet lade det fornødne arbejde udføre på ejerens bekostning.

Stk. 4. Opstår der fare for okkergener ved en udgrøftning eller dræning, der i strid med § 2 er påbegyndt uden godkendelse efter § 3, eller hvor godkendelsen er bortfaldet efter § 8, kan amtsrådet lade det fornødne arbejde udføre på ejerens bekostning, når et pålæg til ejeren om at standse afledningen ikke efterkommes.

Stk. 5. Er faren betydelig, kan amtsrådet om nødvendigt træffe foranstaltninger efter stk. 3 og 4 uden forudgående pålæg.

Lov 1985 180 Historic

§ 10. Amtsrådet, miljøstyrelsen eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget hertil, har uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme for at tilvejebringe oplysninger til brug for beslutninger efter loven eller efter de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, samt for at udføre foranstaltninger som nævnt i § 9. Legitimation skal forevises på forlangende.

Stk. 2. Politiet kan yde bistand hertil efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem miljøministeren og justitsministeren.

Forskellige administrative bestemmelser

Lov 1985 180 Historic

§ 11. Miljøministeren kan fastsætte regler om

1) Hvilke oplysninger der af ansøgeren skal tilvejebringes i sager om godkendelse af udgrøftning og dræning efter § 3, stk. 2 og 3, om erstatning efter § 4 og om støtte efter § 6.

2) Udbetaling af erstatning og støtte efter denne lov.

3) Amtsrådenes behandling af sagerne.

4) Indbringelse af sager for landvæsenskommissionen efter § 4, stk. 3.

5) Amtsrådenes tilsyn efter § 9.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser efter denne lov skal træffes af amtsrådet i stedet for af miljøstyrelsen.

Lov 1985 180 Historic

§ 12. Støtte efter § 6 medregnes ikke til modtagerens skattepligtige indkomst. Den del af udgifterne til okkerrensningsforanstaltninger, som dækkes af støtten, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af ejendommen.

Lov 1985 180 Historic

§ 13. Miljøstyrelsens og amtsrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jfr. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Amtsrådets godkendelser efter § 3, stk. 2, kan dog inden 4 uger efter afgørelsens meddelelse påklages til miljøstyrelsen af

1) den, til hvem afgørelsen er rettet,

2) vedkommende kommunalbestyrelse,

3) Danmarks Naturfredningsforening,

4) Danmarks Sportsfiskerforbund,

5) De danske Landboforeninger,

6) Danske Husmandsforeninger,

7) Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og

8) enhver dambruger, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

Stk. 3. Udgrøftning eller dræning, der er knyttet til amtsrådets godkendelser efter § 3, stk. 2, må ikke påbegyndes, før klagefristen er udløbet, eller, hvis godkendelsen rettidigt er påklaget, før miljøstyrelsens afgørelse foreligger.

Stk. 4. Amtsrådet skal underrette de i stk. 2 nævnte klageberettigede om godkendelser efter § 3, stk. 2.

Stk. 5. Klagen indgives til amtsrådet, der videresender denne til miljøstyrelsen ledsaget af en udtalelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Amtsrådet skal straks give ansøgeren underretning om, at afgørelsen er påklaget, jfr. stk. 3.

Lov 1985 180 Historic

§ 14. Loven finder ikke anvendelse på udgrøftning og dræning, der reguleres i henhold til vandforsyningslovens kapitel 5, vandløbslovens kapitel 6, bortset fra § 21, og kapitel 9 og miljøbeskyttelseslovens § 17 og kapitel 5. Der kan dog i disse tilfælde ydes støtte efter § 6, stk. 1, nr. 2, 4 og 5.

Stk. 2. Udførelsen af okkerrensningsforanstaltninger i medfør af denne lov bevirker ikke, at der skal indhentes godkendelse i henhold til vandløbslovens kapitel 9.

Stk. 3. Miljøministeren kan bestemme, at loven også finder anvendelse på andre udgrøftninger og dræninger, der reguleres af vandløbslovens kapitel 6 og 9, end § 21.

Straf

Lov 1985 180 Historic

§ 15. Med bøde straffes den, der

1) i strid med § 2 påbegynder udgrøftning eller dræning uden godkendelse efter § 3,

2) foretager afledning fra en udgrøftning eller dræning, der i strid med § 2 er påbegyndt uden godkendelse efter § 3,

3) foretager afledning fra en udgrøftning eller dræning, hvor godkendelsen er bortfaldet efter § 8,

4) overtræder vilkår, der er knyttet til en godkendelse efter § 3.

Stk. 2. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Ikrafttræden m.v.

Lov 1985 180 Historic

§ 16. Loven træder i kraft den 1. juli 1985.

Lov 1985 180 Historic

§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg slot, den 8. maj 1985

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Christian Christensen

Lov 1985 180 Historic

Lov om okker (Okkerloven)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Formål

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →