Lov om statsligt indskud i Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S med henblik på udlån til håndværk og mindre industri
Statutory Text (5 Articles)
§ 1. Industriministeren kan foretage rentefri indskud af statskassen på indtil 150 mill. kr. som ansvarlig lånekapital i Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S med henblik på udlån til etablering, udbygning og modernisering af håndværksvirksomheder og mindre industrivirksomheder.
§ 2. Industriministeren træffer aftale med Finansieringsinstituttet om vilkårene for det i § 1 nævnte indskud. Herunder aftales, til hvilke formål og på hvilke vilkår instituttet kan yde lån på det kapitalgrundlag, der tilvejebringes gennem indskuddet og instituttets supplerende lånoptagelse, samt vilkårene for en opsigelse og tilbagebetaling af den indskudte lånekapital.
§ 3. Loven træder i kraft den 1. januar 1985.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 211 af 28. maj 1975 om lån til håndværk og mindre industri.
Givet på Christiansborg slot, den 19. december 1984
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/IB STETTER
Lov om statsligt indskud i Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S med henblik på udlån til håndværk og mindre industri
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov