Legislator Case Law & Legislation
A19840027630 DK

Lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven) og lov om stempelafgift

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Ændringslov 1984 276 Historic

§ 1

I lov nr. 175 af 28. april 1982 om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven) foretages følgende ændringer

1. I § 3, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

"Foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1 og 2, svarer skat af indkomst som nævnt i § 1 efter de for sådanne foreninger m.v. gældende regler i skattelovgivningen, bortset fra indtægter som nævnt i § 4, stk. 1 og 2, jfr. § 4, stk. 4."

2. I § 4, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.

"For foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1 og 2, opgøres den særskilte indkomst efter de for indregistrerede aktieselskaber, jfr. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, gældende regler med de ændringer, der følger af bestemmelserne i §§ 5-11."

3. § 21, stk. 1, affattes således

"Personer, der ikke er omfattet af reglerne i kildeskattelovens §§ 1 eller 2 om skattepligt, og som oppebærer indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, der er omfattet af denne lov, bortset fra indtægt som nævnt i § 4, svarer alene indkomstskat til staten af den skattepligtige indkomst. Indkomstskatten beregnes efter skalaen for statslig indkomstskat med en tillægsskat på 25 pct. af indkomsten."

4. I § 21 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

"Stk. 5. Foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1 og 2, og som oppebærer indtægt som nævnt i § 4, stk. 1 og 2, svarer ud over kulbrinteskat indkomstskat til staten af sådan indkomst med den for indregistrerede aktieselskaber, jfr. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, gældende procentsats."

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

Ændringslov 1984 276 Historic

§ 2

I lov om stempelafgift, jfr. lovbekendtgørelse nr. 375 af 8. juli 1981, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 150 af 11. april 1984, foretages følgende ændringer

1. I § 62, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nr. 8 og 9

"8. sikkerhedsstillelse over for staten i forbindelse med administrationen af lov om anvendelse af Danmarks undergrund eller lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat,

9. sikkerhedsstillelse for forpligtelser, der påhviler indehaveren af en eneretsbevilling udstedt efter lov om naturgasforsyning vedrørende den af loven omfattede virksomhed."

2. Efter § 86 indsættes som ny paragraf

"§ 87. Stempelfri er dokumenter, der oprettes i forbindelse med overdragelse af en eneretsbevilling i henhold til lov om naturgasforsyning fra et selskab til selskabets datter- eller moderselskab."

Ændringslov 1984 276 Historic

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 2 har dog virkning for dokumenter, hvis stempelpligt indtræder den 1. maj 1984 eller senere.

Ændringslov 1984 276 Historic

Lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven) og lov om stempelafgift

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →