Legislator Case Law & Legislation
A19840021230 DK

Lov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det kommunale momsfond

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Lov 1984 212 Historic

§ 1. De udgifter, kommuner og amtskommuner har til betaling af afgift i henhold til merværdiafgiftsloven ved køb af varer og tjenesteydelser, udlignes efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at udgifter, der er omfattet af stk. 1, ikke indgår i udligningsordningen.

Lov 1984 212 Historic

§ 3. Samtlige kommuner og amtskommuner bidrager til de årlige samlede beløb efter § 2, som opgøres for henholdsvis kommuner og amtskommuner under et. Den enkelte kommunes og amtskommunes bidrag beregnes som den andel af de samlede beløb for henholdsvis kommuner og amtskommuner, som svarer til kommunens og amtskommunens andel af de generelle tilskud til kommuner og amtskommuner i henhold til §§ 10 og 17 i loven om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, idet bidraget dog i givet fald nedsættes, således at der ikke opstår overudligning, jfr. § 11 i nævnte lov..

Stk. 2. For 1985-89 fordeles henholdsvis 100, 80, 60, 40 og 20 pct. af de samlede beløb efter § 2 efter de fordelingstal, der er nævnt i stk. 3-4.

Stk. 3. Fordelingstallet for den enkelte kommune efter stk. 2 svarer til kommunens andel af de samlede udgifter til afgift omfattet af § 1, der ifølge de indberettede budgetter er indbudgetteret på driftskonti i kommunernes vedtagne årsbudgetter for 1984.

Stk. 4. Fordelingstallet for den enkelte amtskommune efter stk. 2 svarer til amtskommunens andel af de samlede udgifter til afgift omfattet af § 1, der ifølge de indberettede budgetter er indbudgetteret på driftskonti i amtskommunernes vedtagne årsbudgetter for 1984.

Lov 1984 212 Historic

§ 4. Indenrigsministeren nedsætter et nævn, der rådgiver ministeren om afgrænsningen af de udgifter, der ikke skal være omfattet af udligningsordningen.

Stk. 2. Nævnets medlemmer udnævnes af indenrigsministeren. 6 af medlemmerne skal repræsentere et alsidigt kendskab til administrations- og erhvervsforhold. 4 af medlemmerne skal være sagkyndige vedrørende amtskommunale og kommunale anliggender. Indenrigsministeren udpeger herudover en formand.

Stk. 3. De nærmere regler om nævnets sammensætning og virksomhed fastsættes af indenrigsministeren.

Lov 1984 212 Historic

§ 5. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsen af beløb efter § 2 og bidrag efter § 3.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om ordningens administrative tilrettelæggelse, herunder om, hvorledes hovedstadsrådet og Københavns og Frederiksberg kommuner indgår i ordningen.

Lov 1984 212 Historic

§ 6. Midlerne i det kommunale momsfond, der er oprettet i henhold til § 39, stk. 4, i merværdiafgiftsloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 369 af 1. juli 1982, anvendes til finansiering af uddannelses- og forskningsvirksomhed af betydning for amtskommunerne og kommunerne samt i øvrigt til finansiering af fælleskommunale opgaver.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler for fondets bestyrelse og virksomhed. Ministeren kan herunder fastsætte bestemmelser om fondets adgang til at påtage sig hæftelse for forpligtelser i medfør af løn- og øvrige ansættelsesvilkår for personale, der ansættes til løsning af opgaver inden for fondets virksomhedsområde.

Stk. 3. Indenrigsministeren yder et årligt tilskud på 50 mill. kr. til fondet.

Stk. 4. Tilskuddet efter stk. 3 efterreguleres på grundlag af den faktiske udvikling i lønninger og priser i kommuner og amtskommuner i tilskudsåret. Efterreguleringen afregnes i året 2 år efter tilskudsåret.

Lov 1984 212 Historic

§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

GIVET PÅ CHRISTIANSBORG SLOT, DEN 16. MAJ 1984

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/BRITTA SCHALL HOLBERG

Lov 1984 212 Historic

Lov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det kommunale momsfond

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →