Legislator Case Law & Legislation
A19840015230 DK

Lov om særlig udbetaling til børnefamilier

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Lov 1984 152 Historic

§ 1. Til personer, som den 1. januar 1984 var skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, udbetales et skattefrit beløb på 800 kr. for hvert barn, som de pågældende den 1. januar 1984 havde forældremyndigheden over og havde hos sig, og som ikke var fyldt 10 år. Hvis forældrene til et barn begge opfylder betingelserne efter 1. pkt., tilkommer beløbet kun barnets moder.

Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan indrømme en person, som ikke havde forældremyndigheden, beløb som nævnt i stk. 1, hvis den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne i stk. 1. Dette gælder dog kun, hvis ingen opfylder alle betingelser i stk. 1 for udbetaling af et beløb for det pågældende barn.

Lov 1984 152 Historic

§ 2. Er en person, som er berettiget til beløb efter § 1, afgået ved døden, udbetales beløbet efter anmodning til boet efter afdøde.

Stk. 2. I de i § 1, stk. 1, 2. pkt., nævnte tilfælde udbetales beløbet dog til barnets fader.

Lov 1984 152 Historic

§ 3. Beløb efter denne lov indgår ikke ved beregning af ydelser efter den sociale lovgivning eller efter lovgivningen om uddannelsesstøtte.

Lov 1984 152 Historic

§ 4. Krav på beløb efter denne lov kan ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning.

Stk. 2. Beløbet kan ikke anvendes til modregning af eventuelle offentlige krav mod beløbsmodtageren.

Lov 1984 152 Historic

§ 5. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere regler om udbetalingen af beløbet.

Lov 1984 152 Historic

§ 6. Klager vedrørende udbetaling af beløb efter § 1, stk. 1, og § 2 indgives til amtsskatteinspektoraterne, for Københavns og Frederiksberg kommuners vedkommende dog de pågældende kommuners skattedirektorater.

Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan påklages til statsskattedirektoratet. Klagen skal være modtaget af statsskattedirektoratet senest 4 uger efter, at der er givet vedkommende underretning om den påklagede afgørelse. Statsskattedirektoratet kan dog se bort fra overskridelse af fristen, når direktoratet skønner, at der foreligger undskyldende omstændigheder.

Stk. 3. Afgørelser efter stk. 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Lov 1984 152 Historic

§ 8. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Lov 1984 152 Historic

§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg slot, den 11. april 1984

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ISI FOIGHEL

Lov 1984 152 Historic

Lov om særlig udbetaling til børnefamilier

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →