Bekendtgørelse af Lov om investeringsfonds (investeringsfondsloven)

§ 1. Henlæggelse til investeringsfond i overensstemmelse med de i denne lov givne regler kan fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, for hvilket henlæggelse foretages ("henlæggelsesåret").

Stk. 2. Henlæggelse til investeringsfond kan første gang foretages for det indkomstår, der danner grundlaget for skatteansættelsen for skatteåret 1958-59.

§ 2. (* 1) Berettiget til at foretage henlæggelse til investeringsfond er skattepligtige personer, selskaber, foreninger, institutioner m. v., der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, jfr. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Henlæggelse til investeringsfond kan dog ikke foretages af dødsboer samt indkøbsforeninger og produktions- og salgsforeninger.

Stk. 3. Henlæggelse til investeringsfond kan heller ikke foretages af følgende virksomheder og personer

1. Banker, sparekasser, andelskasser, vekselerere, bankierer, finansierings- og investeringsvirksomheder.

2. Forsikringsselskaber.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, har virkning for anskaffelser, der har fundet sted den 17. maj 1983 eller senere.

Stk. 3. § 1, nr. 3, 4 og 5, har virkning for henlæggelser for henlæggelsesåret 1983 og senere år. For personer, hvis indkomstår 1983 er udløbet inden 17. maj 1983, finder nr. 3-5 dog først anvendelse for henlæggelser for henlæggelsesåret 1984 og senere år.

----

Lov nr. 201 af 25. maj 1983, ved hvis § 2, der er foretaget ændring i § 3, stk. 2, indeholder i § 7, stk. 1, bl.a. følgende bestemmelse

§ 3. (* 2) Henlæggelser til investeringsfonds kan kun anvendes til forlods afskrivning på anskaffelsesudgifter vedrørende maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, skibe til erhvervsmæssig brug, bygninger, hvorpå skattemæssig afskrivning kan foretages, og særlige installationer i sådanne bygninger, samt dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter, jfr. nærmere § 7. Det samme gælder, hvor de nævnte aktiver benyttes til forsøgs- eller forskningsvirksomhed, som er knyttet til den skattepligtiges erhverv. (* 3)

Stk. 2. (* 4) Henlæggelser til investeringsfonds kan ikke benyttes til forlods afskrivning på maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis levealder ikke overstiger 3 år, eller hvis anskaffelsespris er 3.500 kr. eller derunder, såfremt den skattepligtige i henhold til afskrivningslovens § 3, stk. 1 eller 2, vælger fuldt ud at fradrage anskaffelsessummen i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted. De 3.500 kr. pristalsreguleres efter afskrivningslovens § 3, stk. 2.

Stk. 3. Henlæggelser til investeringsfonds kan ikke benyttes til forlods afskrivning på den aftalte eller beregnede anskaffelsessum for aktiver, der ikke er leveret eller fuldført.

Stk. 4. Henlæggelser til investeringsfonds kan ikke benyttes til forlods afskrivning på særlige installationer såsom centralvarmeanlæg, elevatorer o. lign. i bygninger, der ikke kan gøres til genstand for skattemæssig afskrivning.

Stk. 5. Henlæggelser til investeringsfonds kan ikke benyttes til forlods afskrivning på bygninger eller særlige installationer, hvorpå skattemæssig afskrivning ikke har kunnet foretages ved indkomstopgørelsen for skatteår forud for skatteåret 1969-70, og som den skattepligtige har anskaffet før den 15. marts 1968. Reglen i 1. punktum finder tilsvarende anvendelse på udgifter til ombygning eller forbedring, som den skattepligtige har foretaget før den 15. marts 1968.

Stk. 6. (* 5) Overfører samlevende ægtefæller aktiver fra den ene ægtefælles erhvervsvirksomhed til anvendelse i den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed, kan den anden ægtefælle ikke benytte henlæggelser til investeringsfonds til forlods afskrivning på de overførte aktiver.

Stk. 7. (* 6) Har en ægtefælle i væsentligt omfang deltaget i driften af den anden ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan dennes investeringsfondshenlæggelser anvendes til forlods afskrivning på aktiver, der i det pågældende indkomstår anskaffes til virksomheden.

Stk. 8. (* 7) Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan henlæggelser til investeringsfonds ikke anvendes til forlods afskrivning på anskaffelsesudgifter vedrørende personbiler, der er indregistreret til privat personbefordring eller til udlejning uden fører.

§ 3A. (* 8) Skattepligtige, der som kommanditister deltager i en virksomhed, kan ikke benytte henlæggelser til investeringsfonds til forlods afskrivning på aktiver, der omfattes af denne virksomhed.

Stk. 2. (* 9) Skattepligtige personer, der som interessenter deltager i en virksomhed, kan kun benytte henlæggelse til investeringsfonds til forlods afskrivning på aktiver, der omfattes af denne virksomhed, såfremt antallet af ejere af virksomheden er højst 10 og den skattepligtige person i ikke uvæsentligt omfang deltager i driften af virksomheden. Ministeren for skatter og afgifter eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan tillade, at henlæggelserne frigives, selv om antallet af ejere i den selvstændige virksomhed overstiger 10, når særlige forhold taler herfor.

§ 4. (* 10) Henlæggelsen kan højst andrage 25 pct. af overskuddet af selvstændig erhvervsvirksomhed i henlæggelsesåret - opgjort efter reglerne for opgørelse af skattepligtig indkomst - med tillæg af renteudgifter og valutakurstab og med fradrag af rente- og udbytteindtægter, herunder skattegodtgørelse efter § 17A i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m. v., samt valutakursgevinst, som indgår i opgørelsen af dette overskud. Henlæggelsen skal mindst andrage 500 kr.

Stk. 2. Foretager den skattepligtige forskudsafskrivning på den aftalte byggesum for et skib efter afskrivningslovens § 14 eller på maskiner m. v. og bygninger efter afskrivningslovens afsnit IV A, formindskes den henlæggelse, som han kan foretage for det pågældende indkomstår, med forskudsafskrivningens beløb.

Stk. 3. (* 11) Såfremt en skattepligtig både driver en erhvervsmæssig virksomhed, der berettiger til henlæggelse til investeringsfond efter § 2, stk. 1, og en virksomhed, der efter § 2, stk. 3, ikke berettiger til henlæggelse, kan der kun foretages henlæggelse på grundlag af overskuddet i førstnævnte virksomhed. Det samme gælder, hvor en del af en virksomhed ikke er berettiget til investeringsfondshenlæggelse efter § 2, stk. 3. I disse tilfælde er det en betingelse for henlæggelse til investeringsfond, at der aflægges en særskilt skattemæssig opgørelse over overskuddet i den berettigede virksomhed eller del af denne.

§ 5. (* 12) Efter henlæggelsesårets udløb, men inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for henlæggelsesåret skal på spærret konto i et af de i stk. 6 omhandlede pengeinstitutter indsættes et beløb lig den foretagne henlæggelse.

Stk. 2. For skattepligtige personer, der skal føre regnskab i henhold til bogføringsloven eller skattekontrolloven, eller som uden at have pligt dertil fører et regnskab, der vedlægges selvangivelsen, skal indskuddet på spærret konto kun andrage 70 pct. af henlæggelsen til investeringsfond.

Stk. 3. For selskaber, foreninger og institutioner m.v., der skal føre regnskab i henhold til bogføringsloven, skal indskuddet på spærret konto kun andrage 50 pct. af henlæggelsen til investeringsfond.

Stk. 4. Indskud på spærret konto af kun 70 pct. henholdsvis 50 pct. af henlæggelsen er betinget af, at de pågældende regnskaber efter skattemyndighedernes skøn kan danne grundlag for skatteansættelsen.

Stk. 5. Den spærrede konto betegnes "konto for investeringsfond" og skal bære påtegning om den skattepligtiges navn, adresse og eventuelle personnummer samt om virksomhedens regnskabsår og om henlæggelsesåret.

Stk. 6. Konto for investeringsfond kan oprettes i danske banker og sparekasser samt i andelskasser, der er medlemmer af Foreningen Danske Andelskasser, og som deltager i en gensidig garanti for investeringsfondskonti i andelskasser under foreningen og underkaster sig de kontrolforanstaltninger med hensyn til disse konti, som fastsættes af ministeren for skatter og afgifter.

§ 6. (* 13) En henlæggelse til investeringsfond kan benyttes fra og med det indkomstår, der følger efter henlæggelsesåret.

Stk. 2. (* 14) Henlæggelsen skal være anvendt i sin helhed inden 6 år efter udløbet af henlæggelsesåret. Denne frist kan efter derom indgivet andragende i det enkelte tilfælde forlænges af ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, når den pågældende dokumenterer, at det skyldes ham utilregnelige årsager, at anvendelse ikke har fundet sted inden fristens udløb.

Stk. 3. Har en skattepligtig foretaget henlæggelse til investeringsfond for flere indkomstår, skal henlæggelsen vedrørende et givet indkomstår først kunne benyttes, når tidligere henlæggelser er benyttet fuldt ud.

§ 7. Benyttelse af henlæggelser til investeringsfonds til forlods afskrivning på et aktiv, jfr. § 3, kan kun ske for det indkomstår, for hvilket skattemæssig afskrivning efter de i skattelovgivningen i øvrigt indeholdte regler første gang kan foretages på det pågældende aktiv.

Stk. 2. Det forlods afskrevne beløb kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Når henlæggelser til investeringsfonds er benyttet til forlods afskrivning på et aktiv, skal skattemæssig afskrivning på dette aktiv efter de i skattelovgivningen i øvrigt indeholdte regler kun kunne foretages på anskaffelsessummen med fradrag af det forlods afskrevne beløb.

§ 7

Stk. 1. § 1, nr. 4 og 5, og §§ 2 og 3 har virkning for anskaffelser, der foretages i indkomståret 1983 og senere. - - - -

Ministeriet for skatter og afgifter, den 19. august 1983

ISI FOIGHEL

/ Jens Drejer

§ 8. (* 15) Når en skattepligtig ønsker helt eller delvis at anvende en henlæggelse til investeringsfond, må han indgive anmeldelse herom. De nærmere forskrifter for denne anmeldelse, herunder hvilke bevisligheder der skal medfølge, og af hvilken myndighed den skal behandles, fastsættes af ministeren for skatter og afgifter. Når det ved anmeldelsens behandling er konstateret, at betingelserne for anvendelse er til stede, frigives af de på konto for investeringsfond, jfr. § 5, indskudte midler det beløb, der ønskes anvendt - i de i § 5, stk. 2 og 3, omhandlede tilfælde 70 pct. henholdsvis 50 pct. af beløbet. Frigivelsen kan tidligst finde sted 3 måneder efter det tidspunkt, hvor den i henhold til reglerne i § 5 pligtige indsættelse på en konto for investeringsfond har fundet sted.

§ 9. Er en foretagen investeringsfondshenlæggelse ikke eller ikke fuldt ud benyttet til forlods afskrivning inden udløbet af den i § 6, stk. 2, nævnte frist, medregnes det ikke anvendte beløb med tillæg af 5 pct. for hvert år fra henlæggelsesårets udløb og indtil fristens udløb i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori fristen udløber.

Stk. 2. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, tillade, at en foretagen investeringsfondshenlæggelse frigives inden udløbet af den i § 6, stk. 2, nævnte frist. I så fald medregnes det frigivne henlæggelsesbeløb med tillæg af 5 pct. for hvert år fra henlæggelsesårets udløb og indtil udløbet af det indkomstår, hvori frigivelse sker, i den skattepligtige indkomst for sidstnævnte indkomstår.

Stk. 3. Det på konto for investeringsfond, jfr. § 5, indsatte beløb tjener til sikring af det af bestemmelserne i stk. 1 og 2 følgende skattekrav og kan ikke forlanges udbetalt, før dette krav er fyldestgjort.

§ 10. I tilfælde af den skattepligtiges død eller konkurs skal der foretages en efterbeskatning af ikke anvendte henlæggelser til investeringsfonds gennem en forhøjelse af den skattepligtige indkomst for henlæggelsesårene med de pågældende beløb. Bestemmelsen i § 9, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse her.

Stk. 2. På tilsvarende måde forholdes, såfremt erhvervsvirksomheden ophører eller afhændes, eller et selskab eller en forening m. v. likvideres uden konkursbehandling, dog at skatteefterbetalingen i disse tilfælde vil være at forrente med 5 pct. simpel årlig rente for tiden fra udgangen af det skatteår, efterbetalingen vedrører. Er henlæggelsen foretaget for indkomståret 1970 eller senere indkomstår af en skattepligtig person, beregnes den nævnte rente fra udgangen af det pågældende indkomstår.

Stk. 3. Hvor erhvervsvirksomheden afhændes eller ophører, kan ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, tillade, at henlæggelsen opretholdes på de oprindelige vilkår, såfremt indehaveren inden 1 år efter afhændelsen eller ophøret overtager en anden virksomhed.

Stk. 4. I tilfælde, hvor indehaveren af en erhvervsvirksomhed afgår ved døden, kan ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, tillade, at henlæggelsen overtages af den efterlevende ægtefælle på de for afdøde gældende betingelser, såfremt virksomheden tilhørte fællesboet, og dette af den efterlevende ægtefælle overtages til hensidden i uskiftet bo. Hvor boet skiftes, kan tilsvarende tilladelse meddeles en enearving efter afdøde.

§ 11. Såfremt der - bortset fra de i §§ 9 og 10 nævnte tilfælde - disponeres over en henlæggelse til investeringsfond til andet formål end nævnt i § 3, stk. 1, skal der foretages en efterbeskatning gennem forhøjelse af den skattepligtige indkomst for henlæggelsesåret med det pågældende beløb, og det herved fremkomne skatteefterkrav vil være at tilsvare med et tillæg på 100 pct. Eventuelle yderligere midler, der indestår på konto for investeringsfond vedrørende henlæggelsesåret, tjener til sikring af dette krav.

§ 12. Forlods afskrivning efter denne lov sidestilles, hvor andet ikke er foreskrevet, med skattemæssige afskrivninger, der foretages efter lov om skattemæssige afskrivninger m. v.

§ 13. Bogførings- eller regnskabspligtiges regnskaber skal for henlæggelsesåret og følgende år opstilles således, at de indeholder de posteringer, der er fornødne af hensyn til kontrollen med foretagne henlæggelser til investeringsfonds og med henlæggelsernes behørige anvendelse. Nærmere regler herom fastsættes af ministeren for skatter og afgifter. For andre skattepligtiges vedkommende skal tilsvarende oplysninger meddeles i et af ministeren for skatter og afgifter anordnet skema, der vedlægges selvangivelsen.

§ 14. Overdragelse, pantsætning eller andre retshandler med hensyn til foretagne indskud på en konto for investeringsfond kan ikke finde sted, ligesom indskuddene ej heller kan gøres til genstand for kreditorforfølgning, jfr. dog § 10.

§ 15. Renter, der tilskrives en konto for investeringsfond, kan hæves i overensstemmelse med de af vedkommende pengeinstitut fastsatte regler herom.

§ 16. Foretagne henlæggelser til investeringsfonds kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige formue.

Stk. 2. Det på en konto for investeringsfond indestående beløb medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige formue med det fulde beløb.

§ 17. (* 16) Er indskud på konto for investeringsfond foretaget med 70 pct. henholdsvis 50 pct. af henlæggelsen, jfr. § 5, stk. 2-3, og statuerer ligningskommissionen, at det aflagte regnskab ikke kan danne grundlag for skatteansættelsen, jfr. § 5, stk. 4, indrømmes fradrag for investeringsfondshenlæggelse med et beløb lig indskuddet på kontoen.

Stk. 2. Den skattepligtige kan i de i stk. 1 nævnte tilfælde inden en måned efter datoen for ligningskommissionens afgørelse meddele, at han ønsker helt at opgive at foretage henlæggelse for det pågældende henlæggelsesår, eller at han ønsker den foretagne henlæggelse opretholdt i fuldt omfang. I førstnævnte tilfælde har han, når indkomstansættelsen er reguleret i overensstemmelse med den fremsatte begæring, krav på at få frigivet det foretagne indskud på kontoen. I sidstnævnte tilfælde skal han inden en måned fra datoen for ligningskommissionens afgørelse ved yderligere indbetaling bringe det samlede indskud på kontoen op på et beløb lig den foretagne henlæggelse; denne indbetaling skal ske uden hensyn til klage over ligningskommissionens afgørelse.

Stk. 3. Et i medfør af bestemmelsen i stk. 2 foretaget yderligere indskud på en konto for investeringsfond betragtes som foretaget samtidig med det oprindelige indskud for det pågældende henlæggelsesår. Forrentning begynder dog først ved indskuddets foretagelse.

§ 18. Ministeren for skatter og afgifter bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for pengeinstitutternes medvirken ved ordningen og for tilsynet med de i pengeinstitutterne oprettede konti for investeringsfonds.

Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter i øvrigt de nærmere regler for gennemførelse af denne lov og bemyndiges til at afholde de hermed forbundne udgifter.

§ 18A. (* 17) En henlæggelse, som er foretaget forud for indkomståret 1970 af sambeskattede ægtefæller, anses for at være foretaget af den af ægtefællerne, til hvis erhvervsvirksomhed henlæggelsen vil være at henføre, jfr. § 4, stk. 1. Uden for de i § 10, stk. 1 og 2, omhandlede tilfælde kan ægtefællerne dog i fællesskab bestemme, at henlæggelsen anvendes til forlods afskrivning i den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed.

§ 18B. Forslag til lov om revision af bestemmelsen i lovens § 3 A, stk. 2, fremsættes for folketinget i folketingsåret 1983-84.

§ 19. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.

----

Lov nr. 188 af 20. maj 1983, ved hvis § 1, der er foretaget indføjelse af § 3, stk. 8, § 3 A, stk. 2, og § 18 A samt ændringer i § 5, stk. 1, § 8 og § 17, stk. 1, indeholder i § 2 følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse

Bekendtgørelse af Lov om investeringsfonds

(investeringsfondsloven)

Herved bekendtgøres lov om investeringsfonds, jfr. lovbekendtgørelse nr. 462 af 3. august 1982, med de ændringer og tilføjelser, der følger af lov nr. 188 af 20. maj 1983 og lov nr. 201 af 25. maj 1983.

(* 1) Bestemmelsen i § 2, finder i den her anførte affattelse anvendelse fra og med indkomståret 1983, jfr. § 2 i lov nr. 195 af 18. maj 1982.

(* 2) For så vidt angår dræningsanlæg, gælder bestemmelsen fra og med indkomståret 1976.

(* 3) I følge § 19A i lov nr. 197 af 18. maj 1982 skal anskaffelsessummen for afskrivningsberettigede dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter, bygninger og installationer i sådanne bygninger, der anskaffes den 1. januar 1982 eller senere, omregnes til kontantværdi. Fra lovens ikrafttræden den 3. juni 1982 kan der kun frigives investeringsfondsmidler til forlods afskrivning på den kontant omregnede anskaffelsessum. I tilfælde, hvor der er frigivet investeringsfondsmidler inden lovens ikrafttræden den 3. juni 1982, og hvor forlods afskrivning på grund af reglen i § 19 A ikke kan foretages fuldt ud, forholdes som beskrevet i § 10 i lov nr. 197 af 18. maj 1982.

(* 4) § 3, stk. 2, i den her anførte affattelse har virkning for anskaffelser, der foretages i indkomståret 1983 og senere, jfr. § 7, stk. 1, i lov nr. 201 af 25. maj 1983.

(* 5) Bestemmelsen i § 3, stk. 6, i den her anførte affattelse finder anvendelse fra og med indkomståret 1983, jfr. § 9 i lov nr. 227 af 26. maj 1982.

(* 6) Bestemmelsen i § 3, stk. 7, har virkning fra og med indkomståret 1978, jfr. § 5 i lov nr. 281 af 8. juni 1978.

(* 7) Bestemmelsen i § 3, stk. 8, har virkning for anskaffelser, der har fundet sted den 17. maj 1983 eller senere, jfr. § 2, stk. 2, i lov nr. 188 af 20. maj 1983.

(* 8) Bestemmelsen i § 3A, stk. 1, der træder i kraft den 1. januar 1980, jfr. lov nr. 537 af 28. december 1979, har virkning for frigivelser af indskudte beløb, når de anskaffelser, der er omfattet af virksomheden, eller kommanditistens erhvervelse af anpart i disse har fundet sted den 1. januar 1980 eller senere. Beløb, som den skattepligtige har indskudt med virkning for indkomståret 1978 eller tidligere indkomstår, kan dog frigives i det omfang, det godtgøres, at kommanditisten inden 4. december 1979 har indgået aftale om erhvervelse af anpart i et aktiv, hvorom virksomheden inden lovens ikrafttræden har indgået aftale om anskaffelsen, jfr. § 3, stk. 1 og stk. 2, i lov nr. 537 af 28. december 1979.

(* 9) Bestemmelsen i § 3A, stk. 2, har virkning for anskaffelser, der har fundet sted den 17. maj 1983 eller senere, jfr. § 2, stk. 2, i lov nr. 188 af 20. maj 1983.

(* 10) Bestemmelsen i § 4, stk. 1, finder i den her anførte affattelse anvendelse fra og med indkomståret 1975, jfr. § 2, stk. 1, i lov nr. 444 af 16. september 1975.

(* 11) Bestemmelsen i § 4, stk. 3, har virkning fra og med indkomståret 1983, jfr. § 2 i lov nr. 195 af 18. maj 1982.

(* 12) Bestemmelserne i § 5, stk. 1-4, i den her anførte affattelse har virkning for henlæggelser for henlæggelsesåret 1983 og senere. For personer, hvis indkomstår 1983 er udløbet inden 17. maj 1983, finder bestemmelserne i § 5, stk. 1-4, i den her anførte affattelse dog først anvendelse for henlæggelser for henlæggelsesåret 1984 og senere år, jfr. § 2, stk. 3, i lov nr. 188 af 20. maj 1983.

(* 13) Bestemmelsen i § 6, stk. 1, finder i den her anførte affattelse anvendelse på henlæggelser for henlæggelsesåret 1975 og senere år, jfr. § 2, stk. 2, i lov nr. 444 af 16. september 1975.

(* 14) Bestemmelsen i § 6, stk. 2, finder i den her anførte affattelse anvendelse fra og med indkomståret 1983, jfr. § 2, i lov nr. 195 af 18. maj 1982.

(* 15) Bestemmelsen i § 8, 3. pkt., i den her anførte affattelse har virkning for henlæggelser for henlæggelsesåret 1983 og senere år. For personer, hvis indkomstår 1983 er udløbet inden 17. maj 1983, finder bestemmelsen i § 8, 3. pkt., i den her anførte affattelse dog først anvendelse for henlæggelser for henlæggelsesåret 1984 og senere år, jfr. § 2, stk. 3, i lov nr. 188 af 20. maj 1983.

Bestemmelsen i § 8, 4. pkt., finder anvendelse på henlæggelser for henlæggelsesåret 1975 og senere år, jfr. § 2, stk. 2, i lov nr. 444 af 16. september 1975.

(* 16) Bestemmelsen i § 17, stk. 1, i den her anførte affattelse har virkning for henlæggelser for henlæggelsesåret 1983 og senere år. For personer, hvis indkomstår 1983 er udløbet inden 17. maj 1983, finder bestemmelsen i § 17, stk 1, i den her anførte affattelse dog først anvendelse for henlæggelser for henlæggelsesåret 1984 og senere år, jfr. § 2, stk. 3, i lov nr. 188 af 20. maj 1983.

(* 17) Bestemmelsen i § 18A træder i kraft den 1. januar 1970, jfr. lov nr. 126 af 29. marts 1969.