Bekendtgørelse af Lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier

Kapitel 1

Midlertidig driftsstøtte til almennyttigt boligbyggeri

Kapitel 1

Midlertidig driftsstøtte til almennyttigt boligbyggeri

§ 1. Boligselskabernes Landsbyggefond kan efter reglerne i dette kapitel yde lån til almennyttige boligselskaber til afhjælpning af væsentlige udlejningsvanskeligheder i almennyttigt boligbyggeri i de første år efter ibrugtagelsen.

Stk. 2. En kommune kan efter reglerne i dette kapitel yde lån til enten landsbyggefonden til videre udlån til almennyttige boligselskaber inden for kommunens område eller til boligselskaberne.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at de gældende regler for udlejning af lejligheder i almennyttigt boligbyggeri midlertidigt fraviges for at imødegå væsentlige udlejningsvanskeligheder.

Stk. 4. Halvdelen af lån eller tilskud, som kommunerne i hovedstadsområdet yder i medfør af denne lov, fordeles efter samme regler som kommunens udgifter til boligsikring, jfr. lov om individuel boligstøtte.

Stk. 5. Boligministeren kan i hvert af finansårene 1980 og 1981 yde statslån på indtil 8 mill. kr. til landsbyggefonden til videre udlån efter stk. 1.

Kapitel 2

Driftssikring til visse almennyttige byggerier

Kapitel 2

Driftssikring til visse almennyttige byggerier

§ 2. Lån kan ydes til byggeri, der er taget i brug, og hvor der efter landsbyggefondens skøn er konstateret væsentlige udlejningsvanskeligheder. Fonden kan endvidere med boligministerens tilladelse yde lån i særlige tilfælde, hvor der efter fondens skøn må forudses alvorlige udlejningsvanskeligheder.

Stk. 2. Lån kan ydes til

1) midlertidig nedbringelse af begyndelseslejen samt betaling af beboerindskud og til

2) dækning af driftsunderskud.

§ 2 i lov nr. 65 af 10. marts 1982 er sålydende

§ 2

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. § 1, nr. 1, træder dog først i kraft den 1. januar 1983.

Boligministeriet, den 16. august 1982

ERLING OLSEN

/Hanne Victor Hansen

Kapitel 3

Særlig offentlig støtte til visse kollegier og enkeltværelser i

Kapitel 3

Særlig offentlig støtte til visse kollegier og enkeltværelser i

almennyttigt boligbyggeri

§ 3. Lån kan kun ydes til byggeri, hvortil der er bevilget rentesikring.

Stk. 2. Lån efter § 2, stk. 2, nr. 1, kan endvidere kun ydes i forhold til antallet af lejligheder med 3 eller flere beboelsesrum og kun med så stort beløb og for så langt et tidsrum, som det skønnes nødvendigt til at imødegå udlejningsvanskelighederne.

Kapitel 4

Forvaltnings- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Kapitel 4

Forvaltnings- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 4. Lån efter § 2, stk. 2, sikres ved pantebrev, der tinglyses på ejendommen senest ved udbetaling af sidste lånerate.

Stk. 2. Lånet kan henstå afdragsfrit i 10 år fra sidste lånerates udbetaling, hvorefter det tilbagebetales i løbet af højst 10 år. Såfremt den heraf følgende lejestigning bringer lejen i det pågældende byggeri i misforhold til lejeniveauet i nybyggeriet, kan disse tidsfrister efter boligministerens bestemmelse forlænges i det omfang, det skønnes fornødent til imødegåelse heraf.

Stk. 3. Lånet forrentes med 51/2 pct. p.a. fra tidspunktet for tilbagebetalingens påbegyndelse. Långiver kan bestemme, at rentebetalingen først sker, når lånet er tilbagebetalt.

Stk. 4. Långiver skal over for låntageren betinge sig, at der med mindst 1/2 års varsel skal påbegyndes tilbagebetaling tidligere end forudsat i stk. 2, såfremt ejendommens økonomi forbedres eller kan forbedres ved omprioritering, eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor, herunder at der indtræder en stigning i lejeniveauet i nybyggeriet. Långiver skal endvidere betinge sig adgang til, såfremt forholdene gør det rimeligt, at stille krav om rentetilskrivning fra et tidligere tidspunkt end anført i stk. 3. Om forholdene gør sådan rentetilskrivning rimelig, skal långiver første gang optage til overvejelse senest 5 år efter sidste lånerates udbetaling.

Stk. 5. Uanset stk. 2-4 kan lån efter § 2, stk. 2, nr. 2, henstå rente- og afdragsfrit uden tidsbegrænsning. Lånet skal dog kunne forlanges forrentet og afdraget efter långivers nærmere bestemmelse under de i § 4, stk. 4, 1. pkt., nævnte vilkår.

§ 5. Boligselskabernes Landsbyggefond kan med boligministerens tilladelse i særlige tilfælde yde driftssikring til almennyttigt byggeri, som har modtaget støtte efter reglerne i lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri. Driftssikring kan ydes med virkning fra den 1. januar 1980 som et årligt tilskud til nedbringelse af ejendommens kapitaludgifter.

Stk. 2. Udbetaling af driftssikring sker kvartalsvis bagud pr. 31. marts, 30. juni, 30. september og 31. december.

§ 6. Driftssikringen beregnes på grundlag af et driftsbudget for ejendommen for 1980. På budgettet medtages alle påregnede rimelige driftsudgifter, herunder passende henlæggelser til hovedistandsættelse og fornyelse af tekniske installationer. Driftssikringen kan højst udgøre forskellen mellem de samlede påregnede nødvendige driftsudgifter for 1980 og den rimelige lejeindtægt, således som denne fastsættes under hensyn til ejendommens beliggenhed, kvalitet, udlejningssituationen m.v.

Stk. 2. Driftssikringen aftrappes hvert år pr. 1. januar, første gang i 1981. Det årlige aftrapningsbeløb beregnes efter reglerne om aftrapning af rentesikring i §§ 46-46 b i lov om boligbyggeri.

Stk. 3. Aftrapningen af rentesikring stilles i bero, så længe der ydes driftssikring.

Stk. 4. I det sidste år, hvor der ydes driftssikring, anvendes den del af aftrapningsbeløbet, som ikke medgår til endelig afvikling af driftssikringen, til nedsættelse af rentesikringen. Rentesikringen aftrappes herefter hvert år pr. 1. januar efter reglerne i §§ 46-46 b i lov om boligbyggeri. Aftrapningen sker med udgangspunkt i basisrenten for byggeriet, således som denne er fremskrevet ved den seneste aftrapning af driftssikringen.

Stk. 5. Landsbyggefonden beregner den årlige aftrapning af driftssikringen efter nærmere af boligministeren fastsatte regler.

§ 7. Staten dækker halvdelen af landsbyggefondens udgifter til driftssikring. Den anden halvdel udredes af kommunen og landsbyggefonden, hver med en fjerdedel.

§ 7 a. Til byggerier, hvortil der ydes rentesikring efter § 49 i lov nr. 245 af 8. juni 1967 om boligbyggeri, og som omfatter lejligheder for gamle, syge og svagelige, kan boligministeren yde driftssikring med virkning fra 1. januar 1981. Driftssikringen beregnes således, at den svarer til den del af rentesikringsaftrapningen, der er en følge af, at den årlige aftrapning for disse lejligheder i tiden fra 1. januar 1977 til 31. december 1979 ikke har været begrænset til 7 kr. pr. m2. Hvor bebyggelsen også omfatter andet end lejligheder, beregnes driftssikringen i forhold til lejlighedernes andel i bebyggelsens samlede bruttoetageareal.

Stk. 2. Driftssikringen udbetales af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kvartalsvis bagud pr. 31. marts, 30. juni, 30. september og 31. december.

Stk. 3. For de siden 1. januar 1981 forløbne kvartaler udbetales driftssikringen snarest muligt efter lovens ikrafttræden.

Stk. 4. § 6, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse, dog således, at første aftrapning af driftssikringen sker i 1982.

Stk. 5. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning beregner den årlige aftrapning af driftssikringen efter de regler, som af boligministeren er fastsat for det almennyttige boligbyggeri.

§ 8. Driftssikringen kan nedsættes eller bortfalde efter boligministerens nærmere bestemmelse, såfremt byggeriets økonomi forbedres eller ændrede forhold for byggeriet i øvrigt taler derfor, herunder at der indtræder en stigning i det almindelige lejeniveau.

§ 9. Statstøtte efter dette kapitel kan ydes til kollegier, der er opført efter 1. april 1946 med statsstøtte efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen.

Stk. 2. I finansåret 1979 afholdes statens udgifter af bevillingen til lån til tilvejebringelse af kollegier og boliger for unge under uddannelse m. fl.

§ 10. Boligministeren kan i finansåret 1979 yde statslån til kollegier til hel eller delvis afvikling af væsentlige opsamlede underskud, opgjort efter reglerne i § 11.

Stk. 2. En kommune kan i forbindelse med statslån efter stk. 1 yde lån til kollegier i kommunen.

Stk. 3. Realkreditinstitutter kan i forbindelse med statslån efter stk. 1 af instituttets reserver yde tilskud eller lån mod pant i kollegiets ejendom, såfremt kollegiet som følge af opsamlede driftsunderskud kan befrygtes at blive nødlidende. Det er en forudsætning, at instituttets støtte sammen med støtte efter stk. 1 og 2 skønnes at kunne sikre kollegiets videreførelse som boliger for unge, herunder fortrinsvis unge under uddannelse.

Stk. 4. Lån efter stk. 1 og 2 er rente- og afdragsfrie. De forfalder til indfrielse ved ejerskifte eller ejendommenes overgang til anden anvendelse. Lån efter stk. 3 ydes som annuitetslån. De er rente- og afdragsfrie i højst 10 år; derefter forrentes de med 6 pct. p.a. og afvikles med halvårlige ydelser over højst 15 år.

§ 11. Hvor støtte ønskes efter § 10, udarbejder kollegieinstitutionens bestyrelse en statusopgørelse, der viser, om der ved udgangen af 1978 er opsamlet driftsunderskud, og som tillige indeholder rimelige, fornødne beløb til opretning af institutionens økonomi bl.a. med hensyn til henlæggelser til hovedistandsættelse m.v., afhjælpning af bygningsmangler o.lign.

Stk. 2. Såfremt lejen i kollegiet først efter 1. januar 1979 når op på den rimelige leje efter § 13, medtages i statusopgørelsen det underskudsbeløb, som skønnes at ville følge heraf i 1979.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter de nærmere retningslinjer for opgørelse af kapitalbehovene efter stk. 1 og 2.

§ 12. Til kollegier, der er opført med støtte som nævnt i § 9, stk. 1, yder den kommune og amtskommune, hvori kollegiet er beliggende, hvert år et tilskud, der svarer til størrelsen af den kommunale og amtskommunale grundskyld, som kollegiet betaler.

§ 13. For hvert kollegium fastsættes en rimelig leje for kollegiets boliger under hensyn til disses beliggenhed, størrelse, kvalitet, indretning og udstyr samt i forhold til de uddannelsessøgendes gennemsnitlige betalingsevne. Den gældende leje for kollegiet bringes i overensstemmelse hermed i 1979.

Stk. 2. På samme måde kan der efter boligministerens nærmere bestemmelse fastsættes en rimelig leje for enkeltværelser i almennyttigt boligbyggeri, som forbeholdes for unge under uddannelse og andre unge med et særligt behov derfor, og som udlejes efter retningslinjer, der tager hensyn til de boligsøgendes uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte regler om udlejningen.

§ 14. Forskellen i 1979 mellem den rimelige årlige lejeindtægt, jfr. § 13, og de samlede årlige driftsudgifter, herunder beløb til henlæggelser og prioritetsydelser, dækkes efter retningslinjer, der fastsættes af boligministeren ved en årlig driftssikring, der udbetales af kommunalbestyrelsen kvartalsvis bagud, første gang den 1. oktober 1979 for januar, april og juli kvartaler.

Stk. 2. Driftssikring efter stk. 1 kan også ydes til de i § 13, stk. 2, nævnte enkeltværelser. Denne driftssikring skal påbegyndes inden udgangen af 1980.

Stk. 3. Af kommunens udgifter efter stk. 1 refunderer staten 2/3.

§ 15. Den rimelige årlige leje reguleres hvert år med virkning fra 1. august, således at der af kollegiets indtægter, herunder driftssikring, til stadighed kan afholdes samtlige de udgifter, der er forbundet med driften, herunder henlæggelser til vedligeholdelse, hovedistandsættelse og fornyelse af tekniske installationer, inventar o.lign. samt prioritetsydelser.

§ 16. Driftssikringen aftrappes hvert år pr. 1. januar, første gang 1. januar 1980, med en procentandel af nettoudgiften i 1979 til prioritetsydelser. Procentandelen fastsættes til 75 pct. af den procentvise årlige stigning i priserne, udregnet på grundlag af reguleringspristallet for juli, jfr. lov om beregning af reguleringspristal.

Stk. 2. Overstiger den procentvise stigning i reguleringspristallet stigningen i den maksimale stipendieydelse fra Statens Uddannelsesstøtte, lægges stigningen i stipendieydelsen til grund ved beregning af aftrapningen af driftssikringen.

§ 17. Driftssikringen efter § 14 kan nedsættes eller bortfalde efter boligministerens nærmere bestemmelse, såfremt kollegiets økonomi forbedres eller ændrede forhold i øvrigt taler derfor, herunder at der indtræder en stigning i det almindelige lejeniveau.

§ 18. Statsstøtte efter reglerne i dette kapitel kan først ydes, når kollegiets bestyrelse er sammensat i overensstemmelse med § 67 i lov om boligbyggeri.

§ 19. Den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning vedrørende den i henhold til loven ydede statsstøtte udføres af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Nærmere regler herom kan fastsættes af finansministeren efter indstilling af bankens bestyrelse og efter forhandling med boligministeren.

§ 20. Boligministeren kan bemyndige en styrelse under ministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 21. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Dog træder kapitel 1, § 1, stk. 1-3 og §§ 2-4 samt kapitel 2 først i kraft den 1. januar 1980.

Stk. 2. Lov nr. 87 af 29. marts 1972 om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri ophæves den 1. januar 1980.

§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. ----------

Bekendtgørelse af Lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier

Hermed bekendtgøres lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier, jfr. lov nr. 235 af 8. juni 1979, med de ændringer, der følger af lov nr. 65 af 19. marts 1982. (Driftssikring til visse lejligheder for gamle, syge og svagelige. Ændret dato for lejeforhøjelser i statsstøttede kollegier).

Ingen