Bekendtgørelse af Lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger

KAPITEL 1

KAPITEL 1

§§ 1-4. (Ophævet).

KAPITEL 2

SIKRINGSRUM

KAPITEL 2

SIKRINGSRUM

NYBYGNINGER

KAPITEL 3

SÆRLIGE FORANSTALTNINGER

KAPITEL 3

SÆRLIGE FORANSTALTNINGER

§ 3. Sikringsrum, der er indrettet i henhold til den indtil ikrafttrædelsestidspunktet gældende lovgivning, skal opretholdes som sådanne.

Stk. 2. Overtrædelse af bestemmelsen i stk. 1 straffes efter § 24 i loven om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger. §§ 25 og 26 finder anvendelse.

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 3. NOVEMBER 1981

HENNING RASMUSSEN

/Heide-Jørgensen

KAPITEL 4

MURGENNEMBRYDNING

KAPITEL 4

MURGENNEMBRYDNING

KAPITEL 5

FÆLLESBESTEMMELSER

KAPITEL 5

FÆLLESBESTEMMELSER

§ 5. I nye bygninger skal sikringsrum indrettes efter reglerne i §§ 6-10.

§ 6. I de byzoner, jfr. lov om by- og landzoner, for hvilke indenrigsministeren fastsætter det, skal sikringsrum indrettes i alle bygninger med undtagelse af: a) bygninger, der udelukkende er bestemt til bolig for højst 2 husstande, b) bygninger, der er bestemt både til bolig for 1 husstand og til virksomheder, hvor der ikke påregnes beskæftiget i alt mere end 5 personer samtidig, c) bygninger, hvor der ikke indrettes bolig og ikke påregnes beskæftiget mere end 10 personer samtidig.

Stk. 2. I havne, jernbanestationer, lufthavne og lignende anlæg af betydning for den almene samfærdsel skal sikringsrum indrettes efter nærmere af indenrigsministeren efter forhandling med ministeren for offentlige arbejder givne regler.

Stk. 3. Hvor forholdene taler derfor, kan der med bygningsmyndighedernes godkendelse indrettes fælles sikringsrum for to eller flere i umiddelbar nærhed af hinanden beliggende bygninger.

§ 7. Ved sikringsrum forstås rum, der med hensyn til placering, adgangsveje, dimensionering, murtykkelse, loftsoverdækning o. lign er således indrettet, at de i påkommende tilfælde efter nærmere af indenrigsministeren givne regler lader sig indrette til beskyttelsesrum, jfr. § 13.

§ 8. Indenrigsministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for udførelsen af sikringsrum.

Stk. 2. For bygninger af særlig stabil konstruktion kan bygningsmyndighederne efter nærmere af indenrigsministeren givne bestemmelser meddele tilladelse til fravigelse af reglerne for udførelse af sikringsrum.

§ 9. Sikringsrum skal være af en sådan størrelse, at de kan optage det største antal personer, der normalt er til stede i den pågældende bygning eller virksomhed.

Stk. 2. I bygninger, der påregnes benyttet til teater, biografteater, restauration, udstillings- og forlystelseslokale, lokale til afholdelse af møder, forsamlinger og lignende, skal sikringsrummene være af en sådan størrelse, at de kan rumme såvel hele personalet som det antal personer, etablissementet er beregnet for, i det omfang bygningerne i øvrigt er omfattet af sikringsrumspligten, jfr. § 6, stk. 1.

Stk. 3. I det omfang, den i stk. 2 påbudte indretning af sikringsrum er forbundet med uforholdsmæssigt store vanskeligheder, er indenrigsministeren bemyndiget til at tillade, at indretning af sikringsrum helt eller delvis undlades, eventuelt mod at der træffes andre egnede beskyttelsesforanstaltninger. Indenrigsministeren kan i påkommende tilfælde give etablissementer, til hvilke sådan tilladelse er givet, påbud om begrænsning af gæsternes antal, eventuelt om lukning af etablissementet.

§ 10. Sålænge indenrigsministeren ikke i medfør af § 13 har påbudt sikringsrum indrettet som beskyttelsesrum, kan de benyttes til andre formål, forudsat at denne benyttelse ikke forringer rummenes brugbarhed til deres egentlige formål, og at de med kort varsel kan bringes i stand til at tjene som beskyttelsesrum.

BESTÅENDE BYGNINGER M.V.

§ 11. Indenrigsministeren er bemyndiget til at bestemme, at der i bestående havne, jernbanestationer, lufthavne og lignende anlæg af betydning for den almene samfærdsel skal indrettes sikringsrum i nærmere af indenrigsministeren efter forhandling med ministeren for offentlige arbejder fastsat omfang.

Stk. 2. Tilsvarende bestemmelser kan af indenrigsministeren træffes for bestående tekniske og industrielle virksomheder, ved hvilke i alt mindst 300 personer samtidig er beskæftiget.

§ 12. Indenrigsministeren kan, når forholdene gør det påkrævet, pålægge ejerne af bestående bygninger, virksomheder og anlæg at indrette rum til beskyttelse efter nærmere af ministeren fastsatte regler.

FÆLLESBESTEMMELSER

§ 13. Indenrigsministeren bemyndiges til, når forholdene gør det påkrævet, at påbyde eksisterende sikringsrum indrettet som beskyttelsesrum. Indenrigsministeren kan herunder træffe bestemmelse om ryddeliggørelse, underinddeling, sprængstyksikring, gassikring og anskaffelse af fornødent inventar.

§ 14. Indenrigsministeren kan påbyde, at der i nye bygninger og anlæg udføres særlige efter indenrigsministerens nærmere bestemmelse indrettede rum til senere benyttelse som offentlige beskyttelsesrum, kommandocentraler og lignende.

Stk. 2. Ejeren er berettiget til fuld erstatning for de heraf flydende merudgifter efter reglerne i lov om civilforsvaret.

§ 15. Indenrigsministeren kan påbyde, at der i nye bygninger, der opføres til brug for virksomheder af livsvigtig karakter, skal foretages bygningsmæssige eller tekniske foranstaltninger til formindskelse af følgerne af luftangreb eller andre krigsmæssige handlinger.

§ 16. Indenrigsministeren kan bestemme, at planer for nybyggeri, der udføres af staten eller kommuner til offentligt brug eller vedrører virksomheder af livsvigtig karakter, forinden byggeriets iværksættelse skal forelægges indenrigsministeriet med henblik på udførelse af egnede bygningsmæssige eller tekniske civilforsvarsforanstaltninger af den i § 14 eller § 15 omhandlede art.

§ 17. I nye bygninger, i hvilke der efter reglerne i kap. 2 skal indrettes sikringsrum, skal der, når bygningen sammenbygges med en eller flere bygninger, i kælderetagen foretages gennembrydning af brandmurene, således at der tilvejebringes passage til nabobygningernes kældre og de fra disse førende udgange til det fri. Hvor bygningernes kældre ikke støder umiddelbart op til hinanden, afgør bygningsmyndighederne, hvorvidt og hvorledes passage mellem de to bygninger skal tilvejebringes.

Stk. 2. Tilsvarende regler gælder for bestående bygninger, i hvilke der i henhold til § 11 kræves indrettet sikringsrum i kælderetagen, og som er eller bliver sammenbygget med andre bygninger.

Stk. 3. I indvendige brandmure eller skillevægge, der hindrer adgang fra sikringsrummet til gennembrydninger i brandmure eller fra gennembrydninger til udgange til det fri, skal der ligeledes foretages gennembrydning, medmindre de pågældende mure eller vægge er udført som 1/2 stens mur i kalkmørtel eller som pladeskillerum eller af en anden konstruktion, der efter vedkommende bygningsmyndigheds skøn er lige så let at gennembryde.

Stk. 4. Gennembrydninger i brandmure skal lukkes med en blænding efter nærmere af indenrigsministeren fastsatte regler.

Stk. 5. For bygninger, hvor pengeinstitutter har til huse, eller hvor der i øvrigt opbevares særlige værdier, eller hvor særlige tekniske hensyn gør sig gældende, kan vedkommende bygningsmyndighed, når omstændighederne taler derfor, meddele fritagelse for murgennembrydning.

§ 18. I tilfælde, hvor en bygning, i hvilken der efter § 17 skal foretages gennembrydning af brandmurene, er eller bliver sammenbygget med en eller flere bygninger, er ejerne af disse sidste pligtige at foretage de fornødne gennembrydninger i disse bygningers mure.

Stk. 2. Dersom enighed om arbejdets udførelse ikke kan opnås mellem ejerne af de sammenbyggede bygninger, retter de henvendelse til bygningsmyndigheden, der træffer afgørelse.

Stk. 3. Hvor murgennembrydning i en bygning i henhold til bestemmelserne i §§ 17-18 ikke skal udføres samtidig med bygningens opførelse, refunderer staten vedkommende bygnings ejer de dermed forbundne udgifter efter nærmere af indenrigsministeren med tilslutning fra folketingets finansudvalg fastsatte bestemmelser. Ejeren er fritaget for at betale gebyr af de herhenhørende forretninger, herunder betaling af bygningsattester.

§ 19. Indenrigsministeren kan kræve de i henhold til bekendtgørelse nr. 26 af 12. februar 1944 udførte murgennembrydninger i bestående bygninger bibeholdt og kan i øvrigt, når forholdene gør det påkrævet, pålægge ejerne af bestående bygninger at foretage murgennembrydninger efter nærmere af ministeren fastsatte regler.

§ 20. Indenrigsministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere bestemmelser vedrørende de i dette kapitel omhandlede murgennembrydninger.

§ 21. Det påhviler bygningens eller anlæggets ejer på egen bekostning, jfr. dog § 14, stk. 2, og § 18, stk. 3, at udføre de i denne lov påbudte foranstaltninger.

Stk. 2. Indenrigsministeren bestemmer med tilslutning fra folketingets finansudvalg, hvorvidt og i hvilket omfang staten skal deltage i udgifterne ved de i §§ 12, 13, 15 og 19 omhandlede foranstaltninger.

§ 22. Tilsynet med lovens gennemførelse påhviler bygningsmyndighederne.

§ 23. Indenrigsministeren kan, når vægtige grunde skønnes at tale derfor, tillade, at bestemmelserne i denne lov i særegne tilfælde fraviges.

§ 24. Overtrædelse af lovens bestemmelser eller bestemmelser udfærdiget i medfør af denne, derunder tilsidesættelse af særlige betingelser knyttet til en i henhold til disse bestemmelser meddelt tilladelse, straffes med bøder.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået ved udførelsen af et bygningsarbejde, påhviler ansvaret den, der har forestået arbejdets udførelse, eller den, som har udført det, efter omstændighederne dem begge. Endvidere kan strafansvar gøres gældende mod den, der har ladet arbejdet udføre, hvis han ved anvisning med hensyn til arbejdets udførelse eller på anden måde har medvirket til overtrædelsen, eller hvis han ikke kan opgive nogen anden, mod hvem strafansvaret kan gøres gældende.

§ 25. Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en bygning eller et anlæg, der omfattes af nærværende lov, at berigtige lovstridigt forhold i bygningen eller anlægget, medmindre indenrigsministeren efter indstilling fra vedkommende bygningsmyndighed godkender, at sagen afgøres på anden måde, efter omstændighederne mod erlæggelse af en passende pengeydelse.

Stk. 2. Efterkommer ejeren ikke et ham derom meddelt pålæg, kan det ved dom pålægges ham inden en fastsat tidsfrist under tvang af en tilstrækkelig, fortløbende bøde at berigtige forholdet.

§ 26. Bøder, som ikendes eller vedtages i henhold til denne lov, tilfalder statskassen. Det samme gælder pengeydelse, der erlægges i medfør af § 25, stk. 1.

§ 27. Denne lov gælder ikke for Færøerne, men kan efter forhandling med det færøske hjemmestyre ved kongelig anordning sættes i kraft på Færøerne med de ændringer, som følger af øernes særlige forhold.

§ 28. Denne lov træder i kraft den 1. juli 1950.

Stk. 2. De bestemmelser i loven, som alene gælder nye bygninger, virksomheder eller anlæg, finder anvendelse på ethvert byggearbejde, hvortil byggetilladelse meddeles efter lovens ikrafttræden. Vedkommende bygningsmyndighed kan dog indtil 6 måneder efter lovens ikrafttræden i særlige tilfælde ved meddelelse af byggetilladelse helt eller delvis bortse fra lovens bestemmelser. Disse kommer ej heller til anvendelse i tilfælde, hvor andragende om byggetilladelse er indgivet inden datoen for lovens stadfæstelse, for så vidt byggeforetagendet er påbegyndt inden et år efter byggetilladelsens meddelelse. I kommuner, hvor byggetilladelse ikke er fornøden, finder de i 1. punktum omhandlede bestemmelser anvendelse på ethvert byggearbejde, hvis udførelse påbegyndes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Samtidig med denne lovs ikrafttræden ophæves §§ 9 og 10 i lov nr. 180 af 29. april 1938 om beskyttelse af civilbefolkningen mod følgerne af luftangreb og § 3, stk. 2, i lov nr. 125 af 30. marts 1940.

--------------

Lov nr. 672 af 19. december 1975 om ændring af lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger indeholder i § 3 følgende bestemmelser

Bekendtgørelse af Lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger

Herved bekendtgøres lov nr. 253 af 27. maj 1950 om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger med de ændringer, der følger af § 53 i lov nr. 213 af 4. juni 1965, § 10 i lov nr. 174 af 28. april 1971 og § 1 i lov nr. 672 af 19. december 1975, der træder i kraft den 1. januar 1982, jfr. indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 537 af 3. november 1981.

Ingen