Legislator Case Law & Legislation
A19810029830 DK

Lov om ændring af ligningsloven

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændringslov 1981 298 Historic

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 399 af 11. september 1979, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 581 af 19. december 1980, foretages følgende ændringer

1. I § 14, stk. 1, indsættes efter "byrder": ",jfr. dog stk. 8 og 9".

2. I § 14, stk. 6, indsættes efter "stk. 1-5": ", 8 og 9".

3. Efter § 14, stk. 7, indsættes som stk. 8 og stk. 9

"Stk. 8. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ikke fradrages ejendomsskatter for ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, hvis ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren, eller ejendomsskatter, som vedrører et stuehus med tilhørende grund og have, når stuehuset er beliggende på en ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, og stuehuset i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Det samme gælder ejendomsskatter vedrørende en ubebygget grund, som er erhvervet med henblik på privat benyttelse og ikke senere er overgået til erhvervsmæssig benyttelse.

Stk. 9. Reglen i stk. 8, 1. punktum, gælder ikke i det omfang, ejendommen eller stuehuset er benyttet erhvervsmæssigt i indkomståret, idet der dog herved bortses fra uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse."

Ændringslov 1981 298 Historic

§ 2

Loven har virkning for indkomståret 1982 og senere indkomstår. For indkomstårene 1982, 1983 og 1984 indrømmes dog fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for et beløb svarende til henholdsvis 75 pct., 50 pct. og 25 pct. af ejendomsskatter, som omfattes af § 1, nr. 3.

Givet på Christiansborg slot, den 10. juni 1981

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R

Ændringslov 1981 298 Historic

Lov om ændring af ligningsloven

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →