Legislator Case Law & Legislation
A19810006130 DK

Lov om ændring af lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom (Ophævelse af fonde og ændring af fordeling af provenuet af frigørelses- og afståelsesafgiften)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændringslov 1981 61 Historic

§ 1. I lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, jfr. lovbekendtgørelse nr. 301 af 12. juni 1970, som ændret senest ved lov nr. 288 af 26. juni 1975, foretages følgende ændringer

1. § 17 affattes således

"§ 17. Frigørelsesafgiften og afståelsesafgiften tilfalder den primærkommune, hvori ejendommen ligger, og statskassen med halvdelen til hver."

2. Efter § 17 indsættes som ny paragraf

"§ 17A. Midlerne i de pr. 31. december 1980 bestående amtskommunale fonde for frigørelses- og afståelsesafgift kan anvendes til udredelse af erstatninger efter by- og landzonelovens § 18a og til udlån til primærkommunerne i amtskommunen til finansiering af byggemodningsarbejder og andre foranstaltninger i forbindelse med bymæssig bebyggelse og til finansiering af primærkommunens overtagelse af fast ejendom i henhold til §§ 8 og 15.

Stk. 2. Midlerne i hovedstadsrådets pr. 31. december 1980 bestående fond for frigørelses- og afståelsesafgift kan anvendes til udredelse af erstatninger efter by- og landzonelovens § 18a samt til udlån til kommunerne i hovedstadsområdet til de i § 15 i lov om et hovedstadsråd angivne formål.

Stk. 3. De nærmere regler for lån i henhold til stk. 1 og 2 fastsættes af miljøministeren."

3. I § 18 indsættes som nyt stk. 1

"De for den almindelige indkomstskat til staten gældende regler finder anvendelse på frigørelses- og afståelsesafgiften, for så vidt de er forenelige med bestemmelserne i denne lov."

Stk. 1-2 bliver herefter stk. 2-3.

Ændringslov 1981 61 Historic

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1981.

Stk. 2. De pr. 31. december 1980 bestående primærkommunale fonde for frigørelses- og afståelsesafgift ophæves, og fondens midler tilfalder primærkommunen.

Stk. 3. De afgiftsbeløb, hvormed amtskommunen har givet henstand til den 1. januar 1981 eller senere, tilfalder statskassen.

Givet på Christiansborg slot, den 18. februar 1981

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R

Ændringslov 1981 61 Historic

Lov om ændring af lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom

(Ophævelse af fonde og ændring af fordeling af provenuet af

frigørelses- og afståelsesafgiften)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →