Værnepligtslov

§ 1. Enhver dansk mand er undergivet værnepligt (værnepligtig).

Stk. 2. Den, der tillige er statsborger i en fremmed stat, kan af indenrigsministeren fritages for værnepligt, såfremt dette er fastsat ved gensidig overenskomst med den pågældende stat.

Kapitel III

Møde for sessionen

Kapitel II

Udskrivningsmyndighederne

Kapitel IV

Fordeling af de udskrevne værnepligtige

Kapitel IX

Ikrafttrædelses-, ændrings- og overgangsbestemmelser

Kapitel I

Almindelige bestemmelser

Kapitel VIII

Straffebestemmelser

Kapitel VII

Øvrige bestemmelser

Kapitel VI

Udsættelse med og fritagelse for værnepligtstjeneste

Kapitel V

De værnepligtiges indkaldelse m.v.

§ 2. Værnepligtige skal med de begrænsninger, der følger af denne lov, gøre værnepligtstjeneste, der består i 1) tjeneste i forsvaret, 2) tjeneste i civilforsvaret, 3) bistandsarbejde i udviklingslande eller 4) civilt arbejde

efter den særlige lovgivning herom.

Stk. 2. Frivillig tjeneste i forsvaret eller civilforsvaret kan efter regler, der fastsættes af indenrigsministeren, træde i stedet for værnepligtstjeneste.

§ 3. Mænd, der har gjort værnepligtstjeneste i en fremmed stat eller har gennemgået uddannelse i en fremmed stats forsvar, kan af værnepligtsnævnet helt eller delvis fritages for værnepligtstjeneste.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan tillade udenlandske mænd at gøre værnepligtstjeneste, når særlige omstændigheder taler derfor og det ikke strider mod overenskomst med fremmed stat. Medmindre indenrigsministeren bestemmer andet, gælder lovgivningens bestemmelser om værnepligtige for den, der har opnået sådan tilladelse, så længe han er bosat her i landet.

§ 4. Den, der for forsætlig lovovertrædelse ved dansk eller fremmed domstol er idømt ubetinget straf af fængsel i mindst 5 måneder eller forvaring efter straffelovens § 70, kan af sessionen udelukkes fra værnepligtstjeneste, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for, at han vil give anledning til disciplinære vanskeligheder eller besværliggørelse af tjenesten.

Stk. 2. Den, der i henhold til stk. 1 udelukkes fra værnepligtstjeneste, kan, når der er gået 1 år siden sidste afgørelse, kræve, at sagen herom genoptages.

§ 5. Ved udtrykket »landet« forstås i denne lov Kongeriget Danmark med undtagelse af Færøerne og Grønland.

§ 6. Under indenrigsministeriet oprettes en værnepligtsstyrelse, der ledes af en direktør med bistand af et antal udskrivningschefer.

Stk. 2. Værnepligtsstyrelsen forestår afholdelse af sessioner og afgør i øvrigt, om en person 1) er undergivet værnepligt, 2) i henhold til § 13 er forpligtet til at møde for en session, 3) af grunde, der ikke vedrører egnethed og ikke vedrører udelukkelse efter § 4, har krav på, at værnepligten bortfalder for ham.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan pålægge værnepligtsstyrelsen andre opgaver.

§ 7. Sessionen bedømmer og udskriver værnepligtige til værnepligtstjeneste. Indenrigsministeren fastsætter regler for sessionernes forretningsgang samt tiden for sessionernes afholdelse i hvert kalenderhalvår.

Stk. 2. Sessionen består af 1) en udskrivningschef som formand, 2) et medlem af en kommunalbestyrelse eller et amtsråd, 3) en sessionsofficer og 4) en sessionslæge.

Stk. 3. De i stk. 2, nr. 2, nævnte medlemmer udpeges af vedkommende amtsråd (i Københavns og Frederiksberg kommuner henholdsvis borgerrepræsentationen og kommunalbestyrelsen) efter regler fastsat af indenrigsministeren.

§ 8. Sessionen træffer afgørelse ved stemmeflerhed.

Stk. 2. Ved stemmelighed i afgørelser om en værnepligtigs egnethed til værnepligtstjeneste gør lægens stemme udslaget. Ved stemmelighed i andre afgørelser gør formandens stemme udslaget.

§ 9. Sessionens afgørelser om en persons egnethed til værnepligtstjeneste kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Sessionens afgørelser om udelukkelse fra værnepligtstjeneste kan af den værnepligtige og af ethvert af sessionens medlemmer indbringes for værnepligtsnævnet. Andre afgørelser truffet af sessionen kan indbringes for værnepligtsstyrelsen.

Stk. 2. Medmindre værnepligtsnævnet bestemmer andet, kan afgørelser om udelukkelse fra værnepligtstjeneste ikke indbringes for nævnet senere end 4 uger fra det tidspunkt, da afgørelsen er meddelt den værnepligtige. Indenrigsministeren kan i øvrigt fastsætte frister for klage over sessionsafgørelser.

§ 10. Indenrigsministeren nedsætter et værnepligtsnævn. Nævnet består af en formand, der skal være dommer, og 8 andre medlemmer, hvoraf 4 indstilles af folketinget, 2 af forsvarsministeren, 1 af indenrigsministeren og 1 af justitsministeren. Der udpeges en stedfortræder for hvert medlem. Medlemmer og stedfortrædere udpeges for 4 år ad gangen.

§ 11. Værnepligtsnævnet afgør 1) spørgsmål om fritagelse for værnepligtstjeneste efter § 3, stk. 1, 2) spørgsmål om udsættelse med og fritagelse for værnepligtstjeneste efter §§ 28 og 29, 3) sager efter § 4, stk. 1, i lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande og 4) klager over sessionsafgørelser om udelukkelse fra værnepligtstjeneste efter § 4, Stk. 2. Indbringelse af sager for værnepligtsnævnet har ikke

opsættende virkning, medmindre nævnet bestemmer andet.

§ 12. Værnepligtsnævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter værnepligtsnævnets forretningsorden. Det kan i denne bestemmes, at visse typer af sager kan afgøres af formanden.

§ 13. Værnepligtige, der har bopæl eller ophold her i landet, skal møde for sessionen i det år, hvori de fylder 18 år. Indenrigsministeren kan dog bestemme, at mødepligten skal indtræde senere.

Stk. 2. Værnepligtsstyrelsen kan pålægge værnepligtige at møde for sessionen.

Stk. 3. Værnepligtige, der har rimelig interesse heri, kan møde for sessionen fra og med det år, hvori de fylder 18 år.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan under den i § 27 angivne betingelse give de værnepligtige udsættelse med at møde for sessionen indtil udgangen af det år, i hvilket de fylder 25 år.

Stk. 5. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om pligten og retten til at møde for session, jfr. stk. 1-3.

§ 14. De værnepligtige skal til brug for sessionsbedømmelsen underkaste sig lægeundersøgelser samt prøver og undersøgelser af anden art, ligesom de skal give de oplysninger om deres uddannelsesforhold, der har betydning for værnepligtstjenesten.

Stk. 2. Udgifter i forbindelse med lægeundersøgelser og attestudstedelser m.v., der er foretaget efter pålæg af udskrivningsmyndighederne, godtgøres de værnepligtige efter regler, der fastsættes af indenrigsministeren.

§ 15. Sessionen kan pålægge en værnepligtig, der møder for sessionen, og som ikke findes egnet til værnepligtstjeneste, fordi han 1) endnu ikke er tilstrækkeligt udviklet, 2) lider af en midlertidig svaghed eller sygdom eller 3) ikke har forevist dokumentation for en påstået eller formodet svaghed eller sygdom,

at møde for en senere session.

Stk. 2. En værnepligtig, der har modtaget pålæg efter stk. 1, kan kræve at blive endeligt sessionsbehandlet inden udgangen af året efter det år, i hvilket han er mødt for sessionen første gang.

Stk. 3. Er grunden til, at den værnepligtige ikke er fundet egnet til værnepligtstjeneste, den i stk. 1, nr. 3 anførte, og har han ved en senere session fortsat ikke fremvist dokumentation, kan den værnepligtige dog først kræve at blive endeligt sessionsbehandlet ved den første session i det følgende år.

Stk. 4. For den værnepligtige, der er mødt for sessionen, inden pligten hertil er indtrådt efter § 13, stk. 1, regnes fristerne først fra det år, i hvilket sessionsmødepligten indtræder.

Stk. 5. Værnepligtige, der efter tidligere at være udskrevet er blevet erklæret for tiden uegnede, kan ikke efter stk. 1 pålægges at møde i et senere sessionshalvår.

§ 16. En værnepligtig, der uden lovligt forfald udebliver fra den session, som han skal møde for, kan ved politiets hjælp fremstilles for sessionen til bedømmelse.

§ 17. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om sessionens afholdelse, om bedømmelse af de værnepligtiges egnethed til værnepligtstjeneste og om udskrivningen.

§ 18. Sessionen udskriver til værnepligtstjeneste alle værnepligtige, der ikke findes at have sådanne svagheder eller mangler, at de varigt er uegnede til al værnepligtstjeneste. Sessionen inddeler de udskrevne værnepligtige i egnede og begrænset egnede.

Stk. 2. Værnepligtige, der ikke er blevet endeligt sessionsbehandlet inden deres fyldte 30. år, kan ikke udskrives.

§ 19. Sessionen kan tilkendegive den værnepligtige, der udskrives, i hvilken måned han tidligst vil blive indkaldt, såfremt den værnepligtige godtgør, at en sådan fastsættelse af tidligst mulige indkaldelsestidspunkt vil være af særlig betydning for ham af hensyn til hans uddannelse eller af andre grunde. Indenrigsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 20. Til brug ved fordelingen, jfr. kapitel IV, trækker de udskrevne værnepligtige et lodtrækningsnummer på sessionen.

§ 21. Vedkommende minister kan bestemme, at udskrevne værnepligtige, der ønsker at gøre værnepligtstjeneste i forsvaret eller i civilforsvarskorpset, uanset den i § 18, stk. 1, 2. punktum, nævnte inddeling og udfaldet af den i § 20 nævnte lodtrækning kan indgå aftale om at blive indkaldt forud for øvrige værnepligtige.

§ 22. Forsvarsministeren fordeler de udskrevne værnepligtige til forsvaret og til civilforsvaret og fastsætter regler om fordeling af de værnepligtige efter § 23.

§ 23. De udskrevne værnepligtige, der har indgået aftale om indkaldelse efter § 21, fordeles forlods i overensstemmelse med deres ønsker om særligt mødetidspunkt og mødested.

Stk. 2. Herefter foretages fordelingen således, at værnepligtige, der er udskrevet som egnede, udtages fremfor værnepligtige, der er udskrevet som begrænset egnede, og således, at de lavere lodtrækningsnumre inden for hver af disse kategorier udtages fremfor de højere.

§ 24. Reglerne i § 23 kan fraviges i det omfang, dette er nødvendigt for at imødekomme forsvarets og civilforsvarskorpsets behov for værnepligtige med særlig uddannelse eller livsstilling.

§ 25. Indenrigsministeren fastsætter regler om fremgangsmåden ved de værnepligtiges indkaldelse.

Stk. 2. Værnepligtige, der ikke inden deres fyldte 32. år har påbegyndt værnepligtstjenesten, kan ikke indkaldes til sådan tjeneste.

§ 26. Enhver værnepligtig er selv ansvarlig for, at bopælsforandringer, bortrejse og lignende ikke er til hinder for, at indkaldelsesordrer og andre meddelelser fra myndighederne om værnepligten kan komme ham i hænde rettidigt.

Stk. 2. Værnepligtige, der møder til værnepligtstjeneste, er pligtige at lade sig vaccinere mod epidemiske sygdomme. Indenrigsministeren bestemmer, hvilke sygdomme der er omfattet af 1. punktum, og fastsætter regler om udførelse af vaccinationerne.

Stk. 3. Værnepligtige, der møder til eller hjemsendes fra værnepligtstjeneste, har ret til fri befordring fra hjemsted her i landet til mødested og omvendt. Regler om sådan fribefordring samt om befordring til og fra Færøerne og Grønland fastsættes af vedkommende minister.

§ 27. Vedkommende minister kan give udskrevne værnepligtige udsættelse med værnepligtstjeneste indtil udgangen af det år, i hvilket de fylder 26 år, når de godtgør, at udsættelsen af hensyn til deres uddannelse eller af andre grunde vil være af særlig betydning for dem.

§ 28. Efter det tidspunkt, der er nævnt i § 27, kan udsættelse med værnepligtstjeneste kun gives værnepligtige, der godtgør, at udsættelsen har væsentlig betydning for deres eller deres pårørendes velfærd.

Stk. 2. Udsættelsen gives for indtil 1 år ad gangen og kan, såfremt de i stk. 1 nævnte forhold stadig foreligger, gives for sammenlagt højst 3 år.

§ 29. Værnepligtige kan fritages for værnepligtstjeneste, når de i medfør af § 28 har opnået sammenlagt 3 års udsættelse, såfremt de godtgør, at fritagelsen har afgørende betydning for deres eller deres pårørendes velfærd.

§ 30. Afgørelse om udsættelse i henhold til § 28 eller om fritagelse i henhold til § 29 træffes af værnepligtsnævnet efter indstilling fra vedkommende minister.

§ 31. Indenrigsministeren kan under krig eller andre ekstraordinære forhold forhøje de aldersgrænser, der i lovgivningen er fastsat for at gøre værnepligtstjeneste.

§ 32. Under krig eller andre ekstraordinære forhold kan vedkommende minister bestemme, at værnepligtige eller grupper af værnepligtige, der er udskrevet, eller som har opnået den alder, der i henhold til § 13 er fastsat for indtræden af pligten til at møde på session, ikke uden tilladelse må rejse ud af landet eller tage hyre på fremmede staters skibe.

§ 33. De værnepligtige registreres efter regler fastsat af vedkommende minister.

§ 34. Overtrædelse af § 13, stk. 1, § 14, stk. 1, og pålæg meddelt i medfør af § 13, stk. 2, eller § 15, stk. 1, straffes med bøde eller hæfte. Under krig eller andre ekstraordinære forhold kan straffen fastsættes til fængsel i indtil 2 år.

§ 35. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af § 32, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Straffen kan stige til hæfte og fængsel i indtil 2 år, såfremt den pågældende er udskrevet.

§ 36. Sager om de i §§ 34 og 35 nævnte overtrædelser behandles som politisager.

Stk. 2. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end det bødemaksimum, der er angivet i retsplejelovens § 931, stk. 1, kan værnepligtsstyrelsen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 3. Retsplejelovens bestemmelser om indhold af anklageskrift i politisager finder tilsvarende anvendelse på den i stk. 2 nævnte tilkendegivelse.

Stk. 4. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 37. Forældelsesfristen for strafansvaret efter lovgivningens regler om udeblivelse efter indkaldelse til værnepligtstjeneste kan tidligst løbe fra det tidspunkt, den pågældende er mødt til sådan tjeneste eller pligten hertil er bortfaldet.

§ 38. Loven træder i kraft den 1. januar 1981.

Stk. 2. Samtidig ophæves 1) lov nr. 41 af 22. marts 1907 om fribefordring af værnepligtige, 2) lov nr. 254 af 4. juni 1947 om vaccination af værnepligtige og 3) lov om værnepligt, jfr. lovbekendtgørelse nr. 15 af 20. januar 1970.

§ 39. I lov om værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde, jfr. lovbekendtgørelse nr. 473 af 20. september 1976, foretages følgende ændringer

1. Lovens titel affattes således

»Lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde«.

2. I § 1 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. De i stk. 1 nævnte værnepligtige er, hvor denne lov ikke bestemmer andet, omfattet af reglerne i værnepligtsloven«.

3. § 3 a affattes således

»§ 3 a. Indenrigsministeren kan bemyndige værnepligtsstyrelsen til at træffe de i §§ 1-3 og 10 nævnte afgørelser.

Stk. 2. Der kan i forbindelse hermed fastsættes frister for indbringelse af værnepligtsstyrelsens afgørelser for indenrigsministeren. Klagefristen kan dog ikke sættes til mindre end 14 dage. Det kan endvidere bestemmes, at værnepligtsstyrelsen inden for nærmere angivne områder kan træffe den endelige administrative afgørelse.«

4. I § 5, stk. 2, ændres »aftjent værnepligt« til: »gjort værnepligtstjeneste«.

5. I § 6, stk. 2, ændres »Kapitel 68, 69, 71 og 72« til: »Kapitel 72 og 73«.

§ 40. I lov nr. 272 af 4. juni 1970 om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1, i § 2, stk. 3, og i § 7 ændres »aftjening af værnepligt« til: »værnepligtstjeneste«.

2. I § 1, stk. 2 og stk. 4, § 2, stk. 1, § 3, stk. 2, § 4, stk. 2, i § 5, stk. 1 og 2, og i § 8, stk. 2, ændres, »ministeren for teknisk samarbejde med udviklingslandene« til: »udenrigsministeren«.

3. I § 2, stk. 3, ændres »§ 26 i lov om værnepligt« til: »§ 27 i værnepligtsloven«.

4. § 6 affattes således

»§ 6. For værnepligtige, der har opnået tilladelse efter § 1, forlænges den i værnepligtsloven fastsatte højeste alder for indkaldelse til værnepligtstjeneste med 2 år.

Stk. 2. I øvrigt er de i stk. 1 nævnte værnepligtige, hvor denne lov ikke bestemmer andet, omfattet af reglerne i værnepligtsloven.

Stk. 3. Bestemmelserne i lov om social bistand om hjælp til værnepligtige, der gør tjeneste i forsvaret, samt bestemmelserne i lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m. fl. gælder også for værnepligtige, der opfylder værnepligten ved bistandsarbejde i udviklingslande.«

§ 41. I lov om hjemmeværnet, jfr. lovbekendtgørelse nr. 544 af 20. august 1973, foretages følgende ændringer

1. I § 12, stk. 5, udgår

»jfr. bestemmelserne i lov om værnepligt vedrørende tjeneste i forsvaret for personer, der ikke er undergivet værnepligten«.

2. I § 13, stk. 2, nr. 2, udgår

»eller som er udskrevet som egnede til hjemmeværnet«.

§ 42. Forskrifter, der er udstedt i medfør af de i § 38, stk. 2, nævnte love og i medfør af den hidtidige affattelse af § 3 a i lov om værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

GIVET PÅ FREDENSBORG SLOT, DEN 30. MAJ 1980

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R

/HENNING RASMUSSEN

Kapitel I

Almindelige bestemmelser

Kapitel II

Udskrivningsmyndighederne

Kapitel III

Møde for sessionen

Kapitel IV

Fordeling af de udskrevne værnepligtige

Kapitel IX

Ikrafttrædelses-, ændrings- og overgangsbestemmelser

Kapitel V

De værnepligtiges indkaldelse m.v.

Kapitel VI

Udsættelse med og fritagelse for værnepligtstjeneste

Kapitel VII

Øvrige bestemmelser

Kapitel VIII

Straffebestemmelser

Værnepligtslov

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Ingen