Legislator Case Law & Legislation
A19780024630 DK

Lov om visse foranstaltninger imod tyveri fra det kgl. bibliotek

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Lov 1978 246 Valid

§ 1. Ved det kgl. bibliotek gennemføres visitation af personer efter bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. Visitationen foretages efter forskrifter, der godkendes af ministeren for kulturelle anliggender.

Lov 1978 246 Valid

§ 2. En person, der udtages til visitation, skal lade en kontrollant gennemse tasker, pakker og lignende samt lade sin ydre beklædning undersøge.

Lov 1978 246 Valid

§ 3. Nægter en person at lade sig visitere, eller giver visitationen rimelig grund til mistanke om tyveri fra samlingen, kan personen tilbageholdes. Tilbageholdelsen skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader. Personen skal snarest muligt overgives til politiet med henblik på visitation.

Lov 1978 246 Valid

§ 4. Politiets visitation er ikke begrænset til den ydre påklædning. Visitationen skal foretages i et særligt lokale.

Stk. 2. En visitation, der ikke begrænses til den ydre påklædning, må ikke udføres eller overværes af personer af andet køn end den, der skal visiteres, medmindre denne samtykker heri. Den pågældende kan endvidere kræve, at visitationen overværes af et vidne.

Lov 1978 246 Valid

§ 5. Visitationen skal foretages med størst mulig hensynsfuldhed og må ikke være videre gående, end formålet nødvendiggør.

Lov 1978 246 Valid

§ 6. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Givet på Christiansborg slot, den 8. juni 1978.

Under Vor Kongelig Hånd og Segl.

MARGRETHE R.

/Niels Matthiasen.

Lov 1978 246 Valid

Lov om visse foranstaltninger imod tyveri fra det kgl. bibliotek

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →