Legislator Case Law & Legislation
A19770026730 DK

Lov om blyindhold m.v. i motorbenzin.

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Lov 1977 267 Historic

§ 1 For at forebygge luftforurening kan miljøministeren fastsætte regler om begrænsninger i indholdet af blyforbindelser og andre stoffer i benzin, der anvendes som brændstof for motordrevne køretøjer. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler til sikring af motorbenzinens kvalitet.

Lov 1977 267 Historic

§ 2 Miljøministeren kan fastsætte regler om tilsyn og kontrol, herunder om udtagning af prøver af motorbenzin hos personer og selskaber, der indfører, fremstiller eller forhandler motorbenzin, samt om pligt til meddelelse af oplysninger om motorbenzinens indhold. Med fremstilling sidestilles tilsætning af blyforbindelser og andre stoffer til motorbenzin.

Lov 1977 267 Historic

§ 3 Tilsynsmyndigheden, eller personer, der af denne er bemyndiget til at udøve tilsyn, har adgang til offentlige og private ejendomme for at indhente oplysninger til brug for udøvelsen af tilsyn og kontrol.

Stk. 2. Politiet yder bistand hertil efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem miljøministeren og justitsministeren.

Stk. 3. Legitimation skal forevises på forlangende.

Lov 1977 267 Historic

§ 4 Miljøministeren kan fastsætte regler om, at den endelige administrative afgørelse i sager om motorbenzinens indhold af blyforbindelser og andre stoffer træffes af miljøstyrelsen.

Lov 1977 267 Historic

§ 5 I foreskrifter, der udstedes i medfør af §§ 1-2, kan der for den, der indfører, fremstiller eller forhandler motorbenzin, fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelse af foreskrifterne.

Stk. 2. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Lov 1977 267 Historic

§ 6. Loven træder i kraft den 1. november 1977.

Lov 1977 267 Historic

§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg slot, den 8. juni 1977.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

MARGRETHE R.

---------

Niels Matthiasen.

Lov 1977 267 Historic

Lov om blyindhold m.v. i motorbenzin.

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →