Legislator Case Law & Legislation
A19760056530 DK

Lov om garantier til finansieringsinstitutter for virksomheder inden for håndværket og den mindre industri, handelen, vognmandserhvervet og andre serviceerhverv

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Lov 1976 565 Historic

§ 1. Handelsministeren bemyndiges til inden for et beløb af 60 mill. kr. at yde garanti af statskassen for forpligtelser indgået af finansieringsinstitutter, der er eller bliver oprettet af landsomfattende sammenslutninger inden for håndværket og den mindre industri, handelen, vognmandserhvervet og andre serviceerhverv med det formål at yde bistand ved etablering, sammenlægning, overdragelse, ombygning og modernisering af virksomheder inden for disse erhverv. Denne bistand skal fortrinsvis tage sigte på investeringer, som er af særlig betydning for effektiviteten inden for de pågældende erhverv. Et institut skal endvidere kunne yde bistand i tilfælde, hvor det efter en konkret vurdering skønnes forsvarligt for at imødegå tab på løbende engagementer.

Lov 1976 565 Historic

§ 2. En garanti af statskassen må ikke overstige det beløb, der i øvrigt er tilvejebragt som ansvarlig kapital for det pågældende finansieringsinstitut.

Stk. 2. Når særlige forhold taler derfor, kan garantien dog ydes med et beløb på indtil 150 pct. af den i øvrigt tilvejebragte kapital.

Stk. 3. Statens garanti kan kun gøres gældende i det omfang, instituttets kapital i øvrigt ikke kan dække dets forpligtelser.

Lov 1976 565 Historic

§ 3. Det er en betingelse for ydelse af statsgaranti, at finansieringsinstituttets vedtægter er godkendt af handelsministeren.

Stk. 2. Så længe en statsgaranti er i kraft, skal finansieringsinstituttet underkaste sig det regnskabsmæssige tilsyn, som handelsministeren foreskriver.

Lov 1976 565 Historic

§ 4. Der nedsættes et tilsynsråd på tre medlemmer med den opgave at give indstilling om ydelse af statsgaranti og at rådgive handelsministeren i spørgsmål om finansieringsinstitutternes virksomhed.

Stk. 2. Rådets formand og dets to andre medlemmer beskikkes af handelsministeren for tre år ad gangen. Medlemmerne skal have henholdsvis økonomisk, administrativ og bankmæssig indsigt.

Stk. 3. Handelsministeren fastsætter rådets forretningsorden.

Lov 1976 565 Historic

§ 5. Garantier ydes på 20 år.

Stk. 2. Garantier skal nedbringes inden for løbetiden. Begyndelsestidspunktet for en garantis nedbringelse kan udskydes i indtil 10 år fra garantiens ikrafttræden.

Lov 1976 565 Historic

§ 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg slot, den 1. december 1976.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

MARGRETHE R.

-----------

P. Hækkerup.

Lov 1976 565 Historic

Lov om garantier til finansieringsinstitutter for virksomheder inden for håndværket og den mindre industri, handelen, vognmandserhvervet og andre serviceerhverv

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →