Legislator Case Law & Legislation
A19750014830 DK

Lov om bekæmpelse af flyvehavre (Flyvehavreloven)

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Lov 1975 148 Historic

§ 1

Landbrugsministeren kan efter forhandling med de interesserede erhvervs hovedorganisationer fastsætte bestemmelser om bekæmpelse af og forebyggelse af spredning af vildtvoksende 1-årige havrearter, der har løsningslag ved grunden af en eller flere kerner i småakset (flyvehavre).

Stk. 2. Ministeren kan i medfør af stk. 1 blandt andet fastsætte bestemmelser om

1. bortlugning, afhugning, jordbehandling og kemisk bekæmpelse af flyvehavreplanter,

2. oplysningspligt om og undersøgelse af frø, korn og andre varer, hvormed flyvehavre kan spredes,

3. formaling af foderkorn og

4. forbud mod indførsel og salg af pyntegræs og frø heraf.

Stk. 3. I bestemmelser som nævnt i stk. 2, nr. 1, kan det fastsættes, at påbudte foranstaltninger, der ikke er udført inden en fastsat frist, kan udføres af vedkommende myndighed på ejerens eller brugerens bekostning. Det skyldige beløb kan inddrives ved udpantning hos den pågældende.

Lov 1975 148 Historic

§ 2

Ved salg, bortforpagtning eller bortleje af jordbrugsarealer skal overdrageren over for erhververen skriftligt gøre rede for sit kendskab til, hvorvidt flyvehavre forekommer på arealerne.

Lov 1975 148 Historic

§ 3

Anbringes sneskærme af halmbånd på eller ved jordbrugsarealer, og viser der sig sommeren efter sneskærmenes anbringelse flyvehavre på eller i nærheden af det sted, hvor sneskærmene var anbragt, har vedkommende jordbruger ret til erstatning herfor hos den, der har ladet sneskærmene opstille, medmindre denne godtgør, at forureningen ikke hidrører fra halmbåndene.

Stk. 2. Den, der har erhvervet sædekorn eller frø til udsæd, som har været undersøgt efter nærmere af ministeren godkendte regler, kan ikke kræve erstatning hos leverandøren for forekommende flyvehavre, medmindre leverandøren har gjort sig skyldig i forsømmelighed.

Lov 1975 148 Historic

§ 4

Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om sagkyndig besigtigelse og skøn til brug ved behandlingen af tvister om erstatning for forekommende flyvehavre.

Lov 1975 148 Historic

§ 5

Overtrædelse af § 2 straffes med bøde.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 1, stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Lov 1975 148 Historic

§ 6

Loven træder i kraft den 1. juli 1975.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan bestemme, at loven helt eller delvis skal træde i kraft på et tidligere tidspunkt.

Stk. 3. Lov nr. 232 af 19. maj 1971 om bekæmpelse af flyvehavre ophæves.

Lov 1975 148 Historic

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg slot, den 24. april 1975.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

I Dronningens navn

INGRID.

Dronning af Danmark.

Rigsforstander.

/P. Dalsager.

Lov 1975 148 Historic

Lov om bekæmpelse af flyvehavre

(Flyvehavreloven)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →