Lov om bekæmpelse af kønssygdomme.

§ 1. Loven omfatter følgende kønssygdomme: 1) syfilis 2) gonorree 3) ulcus venereum 4) lymfogranuloma inguinale.

Stk. 2. Loven anvendes kun på kønssygdomme, der er smittefarlige eller vil kunne blive det uden behandling, eller som ved svangerskab eller fødsel vil kunne overføres til barnet.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan efter indstilling fra sundhedsstyrelsen bestemme, at andre smitsomme sygdomme, som overføres ved kønslig omgang, omfattes af loven.

§ 2. Enhver har uanset bopæl og økonomiske forhold ret til vederlagsfri undersøgelse og behandling for kønssygdom hos de dertil udpegede læger og lægelige institutioner, jfr. § 9.

Stk. 2. Til undersøgelse og behandling hos de dertil udpegede læger m.v. ydes befordring eller befordringsgodtgørelse. Nærmere regler herom fastsættes af indenrigsministeren efter forhandling med socialministeren.

Stk. 3. Befordringsgodtgørelse, der ydes i forbindelse med undersøgelse og behandling hos de i § 9 omhandlede læger eller på de lægelige institutioner, som er omfattet af § 9, men som ikke henhører under det kommunale sygehusvæsen, udbetales af det sociale udvalg i den kommune, i hvilken patienten opholder sig på det tidspunkt, da befordringen rekvireres. Bestemmelserne i sygesikringslovens §§ 22 og 24, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse på disse tilfælde.

§ 3. Personer, der har grund til at tro, at de lider af en kønssygdom, skal lade sig undersøge og behandle for sygdommen hos en læge.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 anvendes også på de personer, der af en læge er blevet underrettet om, at de har været udsat for smitte med kønssygdom.

§ 4. Embedslægeinstitutionen, i Københavns kommune stadslægen, kan give personer, der tilsidesætter deres pligter efter § 3, og som det ikke på anden måde har været muligt at få til at lade sig undersøge eller behandle, pålæg om at lade sig undersøge og behandle.

Stk. 2. Efterkommes pålægget ikke, kan den pågældende fremstilles for en læge ved politiets hjælp til undersøgelse og behandling. Modsætter patienten sig undersøgelse eller behandling, kan retten bestemme, at undersøgelsen eller behandlingen skal gennemføres ved politiets hjælp.

Stk. 3. Embedslægeinstitutionens læger foretager de i stk. 2 omhandlede undersøgelser og behandlinger, såfremt ingen anden læge erklærer sig villig hertil.

§ 5. Indenrigsministeren sørger for, at befolkningen får oplysning om kønssygdommene og deres bekæmpelse.

§ 6. Embedslægeinstitutionen fører tilsyn med kønssygdommenes udbredelse og bekæmpelsen af disse.

§ 7. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om lægernes medvirken i forbindelse med bekæmpelse af kønssygdomme.

§ 8. Det påhviler amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg kommuner at tilvejebringe vederlagsfri adgang til undersøgelse og behandling for kønssygdomme samt i fornødent omfang at ansætte personale til bistand for lægerne ved opsporing af smittekontakter.

Stk. 2. Forvaltningen af opgaverne efter stk. 1 varetages af de udvalg, der er nævnt i § 16 i lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender.

Stk. 3. Kommunernes udgifter i medfør af § 2, stk. 2 og 3, medtages ved opgørelsen af udgifterne til befordringsgodtgørelse efter sygesikringsloven.

§ 9. Amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg kommuner udarbejder efter forhandling med embedslægeinstitutionen, i Københavns kommune stadslægen, en plan for organisationen af kønssygdomsbekæmpelsen, herunder en fortegnelse over, hvilke læger og lægelige institutioner der af kommunen er udpeget til at yde vederlagsfri undersøgelse og behandling for kønssygdomme. I planen fastsættes endvidere, hvorledes opsporingen af smittekontakter skal organiseres. Indenrigsministeren fastsætter retningslinier for udarbejdelsen af planerne.

Stk. 2. Planer efter stk. 1 og ændringer i disse skal godkendes af sundhedsstyrelsen. Hvis væsentlige ændringer i bekæmpelsen af kønssygdomme gør det nødvendigt, kan sundhedsstyrelsen kræve planen ændret.

Stk. 3. Amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg kommuner skal afgive indberetning om deres virksomhed efter loven til sundhedsstyrelsen efter regler, der fastsættes af denne.

§ 10. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der gentagne gange eller i øvrigt under skærpende omstændigheder ved samleje eller andet kønsligt forhold forsætligt udsætter nogen for at blive smittet med kønssygdom.

§ 11. Loven træder i kraft den 1. juli 1973.

Stk. 2. Lov nr. 193 af 4. juni 1947 om bekæmpelse af kønssygdomme, som senest ændret ved lov nr. 195 af 24. maj 1972, ophæves. Bestemmelserne i lovens kap. IV opretholdes dog indtil den 1. juli 1976 i det omfang, hvori der ikke for den enkelte kommune er truffet modstående bestemmelser i medfør af en efter § 9, stk. 2, godkendt plan.

§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

GIVET PÅ CHRISTIANSBORG SLOT, DEN 23. MAJ 1973.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

MARGRETHE R.

/Egon Jensen.

Lov om bekæmpelse af kønssygdomme.

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Ingen