Legislator Case Law & Legislation
A19730027230 DK

Lov om Bornholmstrafikken

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Lov 1973 272 Historic

§ 1. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at oprette en statsvirksomhed, kaldet Bornholmstrafikken, hvis formål skal være at drive trafik med passagerer, post og gods til og fra Bornholm.

Lov 1973 272 Historic

§ 2. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til på Bornholmstrafikkens vegne pr. 1. januar 1973 fra A/S Dampskibsselskabet på Bornholm af 1866 af erhverve hele den del af selskabets virksomhed, som omfatter driften af skibsforbindelser til og fra Bornholm med dertil hørende skibe, faste anlæg, driftsmateriel, beholdninger samt alle til driften hørende overdragelige rettigheder af materiel eller immateriel eller hvilken som helst art.

Lov 1973 272 Historic

§ 3. Bornholmstrafikken ledes af en styrelse på 8 medlemmer.

Stk. 2. Styrelsens medlemmer beskikkes for en periode på 2 år ad gangen af ministeren for offentlige arbejder, der blandt medlemmerne beskikker en formand, hvis stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed. 2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Bornholms amtsråd og 2 medlemmer efter indstilling fra personalerepræsentanterne i virksomhedens samarbejdsudvalg.

Stk.3. Den daglige ledelse forestås af en direktør, der udpeges af ministeren for offentlige arbejder efter indstilling af styrelsen.

Lov 1973 272 Historic

§ 4. Retningslinjerne for Bornholmstrafikkens drift og anlæg og de nærmere regler for styrelsens virksomhed, direktørens kompetence og for Bornholmstrafikkens organisation fastsættes i en styrelsesvedtægt. Vedtægten og senere ændringer heri skal godkendes af ministeren for offentlige arbejder.

Stk. 2. Bornholmstrafikken udarbejder årlige budgetter og fører selvstændigt drifts- og kapitalregnskab efter forretningsmæssige principper.

Stk. 3. Ved udgangen af hvert regnskabsår afgives en beretning for virksomheden.

Lov 1973 272 Historic

§ 5. Ministeren for offentlige arbejder kan give generelle eller specielle instrukser og direktiver for virksomheden.

Lov 1973 272 Historic

§ 6. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Givet på Christiansborg slot, den 23. maj 1973.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

MARGRETHE R.

/Kampmann.

Lov 1973 272 Historic

Lov om Bornholmstrafikken

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →