Legislator Case Law & Legislation
A19722111530 DK

Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber (Tiltrædelsesloven) Bilag 1 til loven: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne (Tiltrædelsesakten) Protokoller til Tiltrædelsesakten Protokol nr. 2 om Færøerne (* 1)

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Lov 1972 21115 Valid

Artikel 1

Indtil den danske regering har afgivet de i artiklerne 25 - 27 i Tiltrædelsesakten omhandlede erklæringer, dog senest indtil 31. december 1975, kræves der ikke nogen ændring af den toldordning, der på tiltrædelsestidspunktet anvendes for import til de øvrige dele af Danmark af produkter med oprindelse i og hidrørende fra Færøerne.

Produkter, der importeres fra Færøerne til de øvrige dele af Danmark under ovennævnte ordning, kan ikke, når de reeksporteres til en anden medlemsstat, betragtes som frit omsættelige i Danmark efter definitionen i EØF-traktatens artikel 10.

Lov 1972 21115 Valid

Artikel 2

Dersom den danske regering afgiver de i artikel 1 omhandlede erklæringer, anvendes Tiltrædelsesaktens bestemmelser på Færøerne under hensyntagen til følgende bestemmelser

- import til Færøerne pålægges sådan told, som ville være blevet anvendt, såfremt Traktaten og afgørelsen vedrørende tiltrædelsen var blevet anvendt fra 1. januar 1973;

- Fællesskabets institutioner vil inden for rammerne af den fælles markedsordning for fiskeriprodukter søge egnede løsninger på Færøernes særlige problemer;

- de færøske myndigheder kan under fællesskabskontrol opretholde passende foranstaltninger med henblik på at sikre den færøske befolkning mælkeforsyning til rimelige priser.

Lov 1972 21115 Valid

Artikel 3

Såfremt den danske regering i den i artikel 1 nævnte periode på grundlag af det færøske hjemmestyres beslutning meddeler Rådet, at den ikke er i stand til at afgive de i artikel 1 omhandlede erklæringer, undersøger Rådet på den danske regerings anmodning den således opståede situation. Rådet træffer på forslag af Kommissionen afgørelse om det arrangement, der må forudses til løsning af de problemer, som denne situation måtte rejse for Fællesskabet og navnlig for Danmark og Færøerne.

Lov 1972 21115 Valid

Artikel 4

Danske statsborgere, der er bosiddende på Færøerne, vil først blive betragtet som statsborgere i en medlemsstat efter definitionen i de oprindelige Traktater fra den dato, på hvilken disse Traktater anvendes for øerne.

Lov 1972 21115 Valid

Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber Bilag 1 til loven: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne Protokoller til Tiltrædelsesakten Protokol nr. 2 om Færøerne (* 1)

(Tiltrædelsesloven)

(Tiltrædelsesakten)

Protokol nr. 2 om Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →