Legislator Case Law & Legislation
A19720017830 DK

Lov om bortskaffelse m.v. af olie- og kemikalieaffald (Olie- og kemikalieaffaldsloven) Nr. 178 af 24/05/1972 BKG i LT A: 31/05/1972

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Lov 1972 178 Historic

§ 1. For at forebygge forurening kan ministeren for forureningsbekæmpelse eller den, han bemyndiger hertil, fastsætte regler om opbevaring, transport og bortskaffelse af affaldsprodukter, der hidrører fra erhvervsmæssig eller anden anvendelse af mineralolier og kemikalier (olie- og kemikalieaffald).

Stk. 2. I forskrifter udstedt i medfør af stk. 1 kan det pålægges den, hos hvem olie- og kemikalieaffald fremkommer, at anmelde dette til kommunalbestyrelsen og at aflevere affald af denne art på en måde, der er godkendt af kommunalbestyrelsen. I sådanne forskrifter kan det endvidere pålægges kommunalbestyrelsen at træffe foranstaltninger til gennemførelse af en forsvarlig bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald. Statslige og kommunale myndigheder kan pålægges tilsynsopgaver i forbindelse hermed.

Stk. 3. I forskrifter udstedt i medfør af stk. 1 kan det pålægges den, der afleverer affaldsprodukterne, at give nærmere oplysning om arten, mængden og sammensætningen af disse, ligesom der kan gives repræsentanter for offentlige myndigheder adgang til på stedet at kontrollere givne oplysningers rigtighed. Sådanne oplysninger skal behandles fortroligt.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte afgifter for modtagelsen af affaldet. Ministeren for forureningsbekæmpelse kan fastsætte nærmere regler for afgiftsfastsættelsen.

Stk. 5. For Grønlands vedkommende kan ministeren for Grønland eller den, han bemyndiger hertil, for at forebygge forurening udstede forskrifter som nævnt i stk. 1-4.

Lov 1972 178 Historic

§ 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 1, kan der fastsættes straf af bøde eller hæfte.

Stk. 2. For overtrædelse, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Lov 1972 178 Historic

§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne, men kan sættes i kraft for Færøerne ved kgl. anordning.

Givet på Christiansborg slot, den 24. maj 1972.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

MARGRETHE R.

----------

Jens Kampmann.

Lov 1972 178 Historic

Lov om bortskaffelse m.v. af olie- og kemikalieaffald (Olie- og kemikalieaffaldsloven) Nr. 178 af 24/05/1972 BKG i LT A: 31/05/1972

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →