Legislator Case Law & Legislation
A19690028330 DK

Lov om bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos ferskvandsfisk

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Lov 1969 283 Historic

§ 1. Ved ferskvandsfisk forstås i denne lov alle fiskearter, der lever eller yngler i dambrug, vandløb og søer.

Lov 1969 283 Historic

§ 2. Landbrugsministeren fastsætter efter forhandling med fiskeriministeren bestemmelser om, hvilke smitsomme sygdomme hos ferskvandsfisk loven skal omfatte, samt om, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at bekæmpe sådanne sygdomme eller hindre eller begrænse deres udbredelse.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter efter forhandling med fiskeriministeren nærmere regler om, hvorledes der skal forholdes i tilfælde af mistanke om, at nogen i et dambrug værende ferskvandsfisk er angrebet af eller døde af en af loven omfattet sygdom.

Lov 1969 283 Historic

§ 3. Landbrugsministeren kan efter forhandling med fiskeriministeren for at hindre smittespredning fastsætte bestemmelser om kontrol med handel her i landet med ferskvandsfisk samt æg og sæd af disse og ved udførsel her fra landet stille krav med hensyn til attestation for, at nævnte fisk m.m. er sygdomfri.

Lov 1969 283 Historic

§ 4. Der ydes erstatning af statskassen for fisk, der af veterinærdirektoratet påbydes dræbt og destrueret på grund af en af loven omfattet sygdom. Erstatningen fastsættes af 3 vurderingsmænd, hvoraf 2 udpeges af ministeren efter indstilling af det i § 5, stk. 1, omhandlede udvalg og 1 udpeges af ejeren. Fiskens værdi bestemmes efter den tilstand ved aflivningen. I beløbet fradrages fiskens destruktionsværdi.

Stk. 2. Såfremt ejeren selv ved sit forhold har givet anledning til, at således aflivede fisk er blevet angrebet af den pågældende sygdom, fortaber han den ret til erstatning af det offentlige, der ellers ville have tilkommet ham.

Stk. 3. Udgifterne ved taksationsforretningen afholdes af statskassen.

Lov 1969 283 Historic

§ 5. Ved administrationen af denne lov og de i medfør heraf udstedte bestemmelser bistås landbrugsministeren af et udvalg, der nedsættes af ham, og hvori repræsentanter for de interesserede organisationer skal have sæde.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan pålægge dambrugere at give veterinærdirektoratet de oplysninger, der er nødvendige til at føre et register over dambrug, som er fri for de af denne lov omfattede sygdomme.

Lov 1969 283 Historic

§ 6. Til delvis dækning af udgifterne ved de i medfør at loven iværksatte bekæmpelsesforanstaltninger pålægges der hvert dambrug en afgift, der fastsættes af landbrugsministeriet efter forhandling med det i § 5, stk. 1, nævnte udvalg.

Stk. 2. Udgifterne ved gennemførelsen af en i medfør af loven fastsat kontrol med udførsel af ferskvandsfisk samt æg og sæd af sådanne fisk afholdes af vedkommende eksportør.

Lov 1969 283 Historic

§ 7. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne eller af forbud eller påbud i henhold til forskrifterne.

Stk. 2. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber el.lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Lov 1969 283 Historic

§ 8. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Forslag om revision af loven fremsættes for folketinget i folketingsåret 1971-72.

Lov 1969 283 Historic

§ 9. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg slot, den 18. juni 1969.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

/Peter Larsen

Lov 1969 283 Historic

Lov om bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos ferskvandsfisk

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarksen, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →