Legislator Case Law & Legislation
A19670033829 DK

Bekendtgørelse af Lov om bekæmpelse af muldvarpe

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

Lovbekendtgørelse 1967 338 Historic

§ 1. Landbrugsministeren kan efter indstilling fra landbo- eller husmandsforeninger eller kommunalbestyrelser i det omfang, han skønner det påkrævet, pålægge enhver kommunalbestyrelse med passende mellemrum at foretage en rationel bekæmpelse af muldvarpe på de i kommunen beliggende faste ejendomme, for så vidt angår skovbevoksninger på over 5 ha dog kun på et 20 m bredt bælte langs skovens yderskel.

Stk. 2. I indstillingen må angives grænserne for det område, inden for hvilken en rationel bekæmpelse af muldvarpen ønskes påbudt.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i egne, hvor muldvarpen er så udbredt, at betydende erhvervsinteresser skades, iværksætte bekæmpelse som anført i stk. 1.

Stk. 4. For at sikre virkningerne af en sådan bekæmpelse kan kommunalbestyrelsen træffe aftale med kommunalbestyrelserne i den kreds af kommuner, der er beliggende i dens omegn, om at muldvarpebekæmpelse iværksættes samtidig og på samme måde.

Lovbekendtgørelse 1967 338 Historic

§ 2. Bekæmpelsen skal ske ved dertil af kommunalbestyrelsen legitimerede udlæggere i overensstemmelse med en af landbrugsministeren udfærdiget instruks. (* 1)

Stk. 2. Ved bekæmpelsen skal anvendes dertil af landbrugsministeren godkendte bekæmpelsesmidler.

Stk. 3. Størrelsen af det giftudlæggerne tilkommende vederlag fastsættes af kommunalbestyrelsen og skal mindst udgøre den på egnen overenskomstmæssigt fastsatte landarbejderløn.

Lovbekendtgørelse 1967 338 Historic

§ 3. De med bekæmpelsen forbundne udgifter udredes af kommunekassen.

Lovbekendtgørelse 1967 338 Historic

§ 4. Muldvarpe må ikke udsættes her i landet uden landbrugsministeriets tilladelse.

Lovbekendtgørelse 1967 338 Historic

§ 24. Overtrædelse af § 4 straffes med bøde.

Lovbekendtgørelse 1967 338 Historic

§ 25. Landbrugsministeren træffer de nærmere bestemmelser vedrørende lovens gennemførelse.

Lovbekendtgørelse 1967 338 Historic

§ 26. Denne lov gælder ikke for Færøerne.

Stk. 2. Loven træder i kraft den 1. juli 1953. Fra samme tidspunkt ophæves lov nr. 102 af 4. april 1928 om bekæmpelse af råger med de ændringer, som følger af lov nr. 290 af 4. juli 1942, jfr. lov nr. 75 af 15. marts 1947 og lov nr. 70 af 7. marts 1952, samt lov nr. 115 af 13. marts 1943 om bekæmpelse af muldvarpe.

Lovbekendtgørelse 1967 338 Historic

§ 54 i lov nr. 221 af 3. juni 1967 indeholder følgende bestemmelse

Stk. 2. Følgende bestemmelser ophæves

3. Kap. II-V i lov nr. 109 af 31 marts 1953 om bekæmpelse af skadeligt dyre- og fuglevildt med senere ændringer, jfr. lovbekendtgørelse nr. 48 af 28. februar 1958.

Denne lovs titel ændres til lov om bekæmpelse af muldvarpe og dens § 24 affattes således: »Overtrædelse af § 4 straffes med bøde.«

De ændringer, som er en følge af lov nr. 221 af 3. juni 1967, træder i kraft den 1. august 1967.

Landbrugsministeriet, den 26. juli 1967.

P.M.V.

Vald. Hornslet.

/Henny Bloch-Nielsen.

Lovbekendtgørelse 1967 338 Historic

Kapitel VI. Lovens ikrafttræden m.m.

Lovbekendtgørelse 1967 338 Historic

Bekendtgørelse af Lov om bekæmpelse af muldvarpe

Herved bekendtgøres lov nr. 109 af 31. marts 1953 om bekæmpelse af skadeligt dyre- og fuglevildt med de ændringer, der følger af lov nr. 299 af 21. december 1957 og lov nr. 221 af 3. juni 1967

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →