Legislator Case Law & Legislation
A19660022330 DK

Lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed.

31 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (31)

Kapitel 1. Kapitel 1. § 1. Loven gælder for selvstændig næringsvirksomhed ved Kapitel 2. Kapitel 2. § 2. Den, der driver virksomhed, som er omfattet af loven, skal have bevilling. Kapitel 3. Kapitel 3. § 3. Ret til at få bevilling har den, der opfylder næringslovens betingelser for erhvervelse af næringsbrev som handlende, håndværker og industridrive Kapitel 4. Kapitel 4. § 4. Virksomheden må kun drives fra fast forretningssted med særskilte forretningslokaler. Reglerne i næringslovens § 11 og § 12, stk. 3 og 4, om pers Kapitel 5. Kapitel 5. § 5. Bevillingshaveren skal have sin bevilling eller et af politiet udstedt duplikateksemplar ophængt på et sted, der er iøjnefaldende for kunderne. § 6. Bevillingen bortfalder, når bevillingeshaveren dør, jfr. dog § 7. Det samme gælder, hvis han ophører med at opfylde betingelserne i § 3, stk. 1, § 7. Efter anmeldelse til politiet kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, et konkursbo eller en værge for en umyndiggjort uden bevilli § 8. Hvis en bevillingshaver gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen tilsidesættelse af de pligter, der påhviler ham efter denne lov eller de for § 9. En afgørelse efter § 8 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. § 10. Er en bevilling bortfaldet efter § 6, frataget efter § 8 eller frakendt efter borgerlig straffelovs § 79, skal den straks afleveres til politiet § 11. Den daglige drift af virksomheden skal forestås af bevillingshaveren selv eller af en bestyrer, der er godkendt af politiet. § 12. Politiet kan forbyde, at en bevillingshaver i sin virksomhed lader nogen, som ikke opfylder betingelserne for at få bevilling, afslutte køb elle § 13. Politiet har adgang til at foretage eftersyn af virksomhedernes forretningslokaler, varelagre og forretningsbøger. § 14. Tilbydes der bevillingshaveren genstande til køb eller som pant under omstændigheder, der kan begrunde mistanke om manglende lovlig adkomst, ska § 15. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om udøvelse af virksomhed i henhold til loven, herunder regler om § 16. Overtrædelse af § 2, stk. 1, §§ 4-5, § 10, § 11, stk. 1-3, og § 14 eller af forbud efter § 12 straffes med bøde. § 17. Finansministeren fastsætter bestemmelser om driften af det kgl. assistenshus. § 18. Loven træder i kraft den 1. januar 1967. § 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (31 Articles)

Lov 1966 223 Historic

§ 1. Loven gælder for selvstændig næringsvirksomhed ved

1) handel med eller køb af brugte genstande, der ikke sker som et sædvanligt led i en handelsvirksomhed med nye genstande eller i en håndværks- eller industrivirksomhed;

2) udlån af penge mod håndpant, herunder pant i lotterisedler, og formidling af sådanne lån (pantelånervirksomhed).

Stk. 2. Loven gælder dog ikke for

1) handel med eller køb af registreringspligtige motorkøretøjer;

2) handel med bøger og frimærker;

3) opkøb, der ikke sker på fast forretningssted, af genstande, der udelukkende afhændes til næringsdrivende til videresalg eller forarbejdning;

4) ydelse og formidling af lån mod håndpant i værdipapirer eller registreringspligtige motorkøretøjer eller for udlånsvirksomhed, der udøves af banker, sparekasser eller det kgl. assistentshus.

Stk. 3. I det omfang, en virksomhed ifølge stk. 1 og 2 er omfattet af denne lov, er den ikke undergivet reglerne i næringsloven.

Stk. 4. Justitsministeren kan bestemme, at reglerne i kapitel 3 helt eller delvis skal gælde for anden selvstændig næringsvirksomhed ved handel med eller køb af brugte genstande end den, der efter stk. 1 og 2 er omfattet af loven, samt for auktionsholderes virksomhed vedrørende auktionssalg af brugte genstande.

Lov 1966 223 Historic

§ 2. Den, der driver virksomhed, som er omfattet af loven, skal have bevilling.

Stk. 2. Bevilling meddeles enten til handel med brugte genstande eller til pantelånervirksomhed og udstedes af politimesteren på det sted, hvor eller hvorfra virksomheden agtes drevet, i København politidirektøren. Bevillingen giver ret til at drive virksomhed i og fra politikredsen.

Stk. 3. For udstedelse af bevillinger og duplikateksemplarer heraf betales et gebyr, der fastsættes af justitsministeren.

Lov 1966 223 Historic

§ 3. Ret til at få bevilling har den, der opfylder næringslovens betingelser for erhvervelse af næringsbrev som handlende, håndværker og industridrivende.

Stk. 2. Justitsministeren kan tillade, at bevilling meddeles, selv om de i stk. 1 nævnte betingelser ikke er opfyldt.

Stk. 3. Bevilling kan nægtes, hvis ansøgeren er dømt for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af bevillingen, eller hvis der i øvrigt efter de oplysninger, der foreligger om hans personlige forhold, er særlig grund til at antage, at han ikke vil drive virksomheden på forsvarlig måde.

Stk. 4. Er ansøgeren et aktieselskab eller lignende, kan bevilling nægtes, hvis der om et medlem af selskabets direktion eller bestyrelse foreligger oplysninger, som efter stk. 3 kan begrunde nægtelse af bevilling. Indtræder nye medlemmer i direktionen eller bestyrelsen, skal der inden 14 dage foretages anmeldelse herom til politiet, der afgør, om bevillingen kan opretholdes.

Lov 1966 223 Historic

§ 4. Virksomheden må kun drives fra fast forretningssted med særskilte forretningslokaler. Reglerne i næringslovens § 11 og § 12, stk. 3 og 4, om personlig henvendelse angående optagelse af bestillinger og om salg ved omførsel finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Før virksomheden påbegyndes, skal indehaveren anmelde til politiet, hvor den agtes drevet. Flyttes virksomheden, skal bevillingshaveren forinden give politiet meddelelse derom.

Lov 1966 223 Historic

§ 5. Bevillingshaveren skal have sin bevilling eller et af politiet udstedt duplikateksemplar ophængt på et sted, der er iøjnefaldende for kunderne.

Lov 1966 223 Historic

§ 6. Bevillingen bortfalder, når bevillingeshaveren dør, jfr. dog § 7. Det samme gælder, hvis han ophører med at opfylde betingelserne i § 3, stk. 1, eller hvis anmeldelse efter § 3, stk. 4, ikke foretages rettidigt.

Stk. 2. Justitsministeren kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i stk. 1.

Lov 1966 223 Historic

§ 7. Efter anmeldelse til politiet kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, et konkursbo eller en værge for en umyndiggjort uden bevilling fortsætte afdødes, fallentens eller den umyndiggjortes virksomhed med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende af virksomheden, jfr. § 11, stk. 3. Adgangen hertil gælder kun 1 år efter dødsfaldet, konkursdekretets afsigelse eller umyndiggørelsen. I særlige tilfælde kan politiet forlænge fristen.

Lov 1966 223 Historic

§ 8. Hvis en bevillingshaver gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen tilsidesættelse af de pligter, der påhviler ham efter denne lov eller de forskrifter, som er fastsat i henhold til loven, og der efter de udviste forhold er grund til at antage, at han fremtidig ikke vil drive virksomheden på forsvarlig måde, kan politiet fratage ham bevillingen. Afgørelsen skal indeholde oplysninger om adgangen til efter § 9 at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.

Lov 1966 223 Historic

§ 9. En afgørelse efter § 8 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene.

Stk. 2. Begæring i henhold til stk. 1 skal fremsættes over for politiet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Politiet indbringer sagen for retten efter reglerne om politisager.

Stk. 3. Begæring om afgørelsens indbringelse for retten har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve virksomhed i henhold til bevillingen. Såfremt afgørelsen findes lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

Lov 1966 223 Historic

§ 10. Er en bevilling bortfaldet efter § 6, frataget efter § 8 eller frakendt efter borgerlig straffelovs § 79, skal den straks afleveres til politiet.

Lov 1966 223 Historic

§ 11. Den daglige drift af virksomheden skal forestås af bevillingshaveren selv eller af en bestyrer, der er godkendt af politiet.

Stk. 2. Udøves virksomheden fra flere forretningssteder, kan kun et af disse forestås af bevillingshaveren. Driften af de øvrige forretningssteder skal forestås af godkendte bestyrere.

Stk. 3. Er bevillingshaveren et selskab eller lignende, skal driften forestås af en godkendt bestyrer. Det samme gælder i de tilfælde, der er nævnt i § 7.

Stk. 4. Med hensyn til betingelserne for godkendelse af bestyrere samt bortfald og fratagelse af godkendelsen finder §§ 3, 6, 8 og 9 tilsvarende anvendelse.

Lov 1966 223 Historic

§ 12. Politiet kan forbyde, at en bevillingshaver i sin virksomhed lader nogen, som ikke opfylder betingelserne for at få bevilling, afslutte køb eller lån på egen hånd.

Lov 1966 223 Historic

§ 13. Politiet har adgang til at foretage eftersyn af virksomhedernes forretningslokaler, varelagre og forretningsbøger.

Lov 1966 223 Historic

§ 14. Tilbydes der bevillingshaveren genstande til køb eller som pant under omstændigheder, der kan begrunde mistanke om manglende lovlig adkomst, skal han straks give politiet meddelelse derom samt tilbageholde genstandene, indtil politiet kommer til stede. Det samme gælder, når det konstateres, at genstande, som bevillingshaveren har købt eller modtaget som pant, er efterlyst.

Stk. 2. Bevillingshaveren må ikke købe brugte genstande eller modtage pant af personer under 18 år eller af berusede personer.

Lov 1966 223 Historic

§ 15. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om udøvelse af virksomhed i henhold til loven, herunder regler om

1) regnskabsførelse og opbevaring af forretningsbøger;

2) pligt til at afkræve kunder legitimation;

3) førelse og gennemgang af registre over efterlyste koster;

4) opbevaring og gennemgang af meddelelser fra offentlige myndigheder;

5) forbud mod, at visse genstande købes eller modtages som pant;

6) forretningslokalernes indretning;

7) opbevaring af opkøbte brugte genstande;

8) udfærdigelse af lånebeviser;

9) opbevaring af pantsatte genstande samt bortsalg af panter, der ikke er indløst rettidigt;

10) forrentning af lån hos pantelånere og forbud mod fastsættelse af yderligere omkostninger i forbindelse med sådanne lån.

Lov 1966 223 Historic

§ 16. Overtrædelse af § 2, stk. 1, §§ 4-5, § 10, § 11, stk. 1-3, og § 14 eller af forbud efter § 12 straffes med bøde.

Stk. 2. I forskrifter, som udstedes i henhold til loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er overtrædelse begået af et aktieselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Lov 1966 223 Historic

§ 18. Loven træder i kraft den 1. januar 1967.

Stk. 2. Lov nr. 272 af 6. maj 1921 om pantelånervirksomhed og handel med brugte genstande ophæves. De bevillinger, der er udstedt efter denne lov, bevarer dog deres gyldighed.

Lov 1966 223 Historic

§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg slot, den 8. juni 1966.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

/K. Axel Nielsen.

Lov 1966 223 Historic

Lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed.

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →