Legislator Case Law & Legislation
A19650016330 DK

Lov om slagtning, forhandling, udførsel og indførsel af kaniner.

13 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (13)

Statutory Text (13 Articles)

Lov 1965 163 Historic

§ 2. Slagtede kaniner må kun forhandles her i landet eller udføres fra landet, såfremt de er slagtet på et af landbrugsministeren dertil autoriseret slagteri. Denne bestemmelse gælder dog ikke for producenters salg af slagtede kaniner fra egen virksomhed direkte til forbruger til anvendelse i dennes private husholdning, såfremt levering foregår på producentens ejendom. Endvidere gøres undtagelse, for så vidt angår kaniner, der er slagtet på de ved lovens ikrafttræden igangværende kaninslagterier, såfremt disse ved henvendelse til landbrugsministeriet har opnået tilladelse til på nærmere foreskrevne vilkår at fortsætte deres kaninslagtning til fornævnte formål. Sådan tilladelse gives for en efter forholdene i det enkelte tilfælde afpasset periode på ikke over to år.

Lov 1965 163 Historic

§ 3. Enhver, der ønsker at oprette et autoriseret kaninslagteri, skal gøre anmeldelse herom til landbrugsministeriet, der på nærmere betingelser, herunder erlæggelse af en i forhold til slagtningen, henholdsvis salget, fastsat afgift, kan meddele vedkommende autorisation.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan ansætte en dyrlæge til at kontrollere kaninerne efter nærmere af ministeren fastsatte regler.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte bestemmelser om indsamling, opstaldning, slagtning, behandling, mærkning, pakning og forsendelse af kaniner samt bestemmelser såvel om deres kvalitet og sundhedstilstand som om indretning og renholdelse af de i kaninerne benyttede lokaler.

Lov 1965 163 Historic

§ 4. Slagtede kaniner, der ved dyrlægekontrollen er godkendt til menneskeføde og er forsynet med påbudt kontrolmærke, kan indføres til forhandling i enhver kommune her i landet.

Stk. 2. Slagtede kaniner, der ved dyrlægekontrollen erklæres uegnede til menneskeføde, skal destrueres uden udgifter for det offentlige.

Lov 1965 163 Historic

§ 5. Udførsel her fra landet af levende kaniner må kun finde sted i henhold til en af landbrugsministeren dertil meddelt autorisation eller tilladelse.

Stk. 2. Udførsel her fra landet af slagtede kaniner må kun foregå fra de i § 2 nævnte autoriserede kaninslagterier samt fra de af ministeren autoriserede frysehuse.

Stk. 3. Udførsel her fra landet af kaninskind og kaninuld må kun finde sted i henhold til en af ministeren dertil meddelt autorisation eller tilladelse.

Lov 1965 163 Historic

§ 6. Udførsel her fra landet af konserves eller andre levnedsmidler tilvirket af kaniner må kun foregå fra virksomheder, som dertil er autoriseret af landbrugsministeren.

Stk. 2. Enhver, der ønsker at oprette en virksomhed til tilvirkning til eksport af konserves eller andre levnedsmidler af kaniner, skal gøre anmeldelse herom til ministeren, der på nærmere betingelser kan meddele vedkommende autorisation.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte bestemmelser om behandling, mærkning, pakning, forsendelse og udførsel af de i stk. 1 nævnte varer samt bestemmelser om deres kvalitet og om sundhedskontrollen såvel som virksomhedernes indretning og renholdelse.

Stk. 4. I de i stk. 1 nævnte virksomheder må kun anvendes kaniner, der er slagtet på autoriserede kaninslagterier og ved dyrlægekontrollen er godkendt til menneskeføde.

Stk. 5. Konserves eller andre levnedsmidler tilvirket af kaniner på de i stk. 1 nævnte virksomheder og forsynet med den påbudte mærkning kan indføres til forhandling i enhver kommune her i landet.

Stk. 6. Det er forbudt uden for de i stk. 1 nævnte virksomheder at tilvirke kaninkonserves eller kaninkødekstrakt til forhandling, selv om sådan forhandling kan sker på hjemmemarkedet.

Lov 1965 163 Historic

§ 7. Indførsel her til landet og genudførsel her fra landet af udenlandske kaniner, såvel levende som slagtede, eller heraf tilvirket konserves eller andre levnedsmidler må kun finde sted i henhold til en af landbrugsministeren dertil meddelt autorisation eller tilladelse. Ved meddelelse af autorisation eller tilladelse kan ministeren pålægge vedkommende en i forhold til indførslen, henholdsvis udførslen, fastsat afgift.

Stk. 2. Kaniner, såvel levende som slagtede, eller heraf tilvirket konserves eller andre levnedsmidler skal ved indførsel her til landet være forsynet med en af ministeren nærmere foreskrevet mærkning og må kun sælges her i landet eller udføres her fra landet med denne mærkning.

Lov 1965 163 Historic

§ 8. De i § 3, stk. 1, og § 7, stk. 1, omhandlede afgifter anvendes til dækning af udgifterne ved kontrollen med overholdelsen af de i denne lov og i medfør af samme fastsatte bestemmelser. Endvidere kan afgifterne anvendes til delvis dækning af udgifterne ved det forsknings- og avlsarbejde, der udføres af fællesudvalget til kaninavlens fremme.

Stk. 2. Samtlige afgifter vil i tilfælde af manglende betaling kunne inddrives ved udpantning.

Lov 1965 163 Historic

§ 9. Overtrædelse af bestemmelserne i § 2, 1. punktum, § 4, stk. 2, § 5, § 6, stk. 1, 4 og 6, og § 7, stk. 1, 1 punktum, og stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der

1) undlader at efterkomme påbud eller forbud, der udstedes i henhold til loven,

2) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en autorisation eller tilladelse i henhold loven.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. Der kan pålægges en virksomheds ejer eller bruger bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For overtrædelse, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber el.lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. For bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Lov 1965 163 Historic

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg slot, den 12. maj 1965.

Under Vor Kongelige Hånd Segl.

FREDERIK R.

/Chr. Thomsen.

Lov 1965 163 Historic

Lov om slagtning, forhandling, udførsel og indførsel af kaniner.

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenbog, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →