Legislator Case Law & Legislation
A19630021830 DK

Lov om udførelse af jordbundsanalyser

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Lov 1963 218 Historic

§ 1

Erhvervsmæssig udførelse af jordbundsanalyser må kun finde sted efter en af landbrugsministeren meddelt autorisation. Sådan autorisation udkræves også for udførelse af jordbundsanalyser, der foretages i forbindelse med salg af kalk og andre gødningsmidler.

Stk. 2. Autorisationer meddeles efter ansøgning til personer, der over for tilsynet, jfr. § 6, godtgør, at de er i besiddelse af de kundskaber, der er fornødne.

Stk. 3. Autorisation kan begrænses til foretagelse af visse analyser.

Lov 1963 218 Historic

§ 2

De i § 1, stk. 1, omhandlede analyser må kun foretages i lokaler og under anvendelse af apparatur, der er godkendt af landbrugsministeriet som egnet til analysernes foretagelse.

Lov 1963 218 Historic

§ 3

På laboratorierne må der kun udføres analyser af jordprøver, som er indsendt af en under landbrugs- eller havebrugsorganisationerne ansat konsulent eller af ejeren eller brugeren af den ejendom, hvorfra prøverne hidrører. Meddelelse om analyseresultatet skal ske direkte til den, som har indsendt prøven.

Lov 1963 218 Historic

§ 4

Forskrifter for laboratoriernes udførelse af jordbundsanalyser samt maksimaltakster herfor fastsættes af landbrugsministeren.

Lov 1963 218 Historic

§ 5

Den, der har autorisation efter § 1, og hvis laboratorium er godkendt efter § 2, kan benytte en af landbrugsministeren godkendt betegnelse for laboratorier af denne art, hvori ordene »autoriseret til udførelse af jordbundsanalyser« indgår.

Stk. 2. Den i stk. 1 omhandlede betegnelse må ikke benyttes af andre.

Stk. 3. Intet laboratorium må benytte anden betegnelse, hvori ordet »autoriseret« eller ord som »anerkendt«, »godkendt« el.lign. indgår, medmindre dette har hjemmel i den øvrige lovgivning.

Lov 1963 218 Historic

§ 6

Laboratorierne er underkastet tilsyn efter nærmere af landbrugsministeren fastsatte regler.

Stk. 2. Ved lovens administration bistås landbrugsministeren af et tilsynsudvalg, der består af professoren i agrikulturkemi ved den kgl. veterinær- og landbohøjskole, forstanderen for statens planteavlslaboratorium, af 4 henholdsvis af De samvirkende danske Landboforeninger, De samvirkende danske Husmandsforeninger, Almindelig dansk Gartnerforening og Det danske Hedeselskab udpegede medlemmer samt 1 af de med autorisation forsynede laboratorier valgt medlem.

Stk. 3. De af landbrugsministeren efter indstilling af tilsynsudvalget udpegede tilsynsførende kan kræve sig meddelt alle for tilsynets udøvelse fornødne oplysninger og kan fra laboratorierne medtage undersøgte jordprøver til kontrolanalyse.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan pålægge laboratoriernes indehavere at betale afgifter til dækning af de udgifter, der er forbundet med tilsynet. Afgifterne kan inddrives ved udpantning.

Lov 1963 218 Historic

§ 7

Overtrædelse af § 2, § 3 og § 5, stk. 2 og 3, straffes med bøde.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der undlader at meddele oplysninger, som er afkrævet ham i henhold til § 6, stk. 3. Afgiver han urigtige eller vildledende oplysninger, straffes han med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Lov 1963 218 Historic

§ 8

Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Amalienborg, den 31. maj 1963.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

/Karl Skytte.

Lov 1963 218 Historic

Lov om udførelse af jordbundsanalyser

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →