Legislator Case Law & Legislation
A19620021730 DK

Lov om statens overtagelse af den selvejende institution Erhvervsarkivet

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Lov 1962 217 Historic

§ 1. Erhvervsarkivet er statens erhvervshistoriske arkiv. Det overtager ved stiftelsen den selvejende institution Erhvervsarkivet.

Stk. 2. Arkivets opgave er at modtage arkivalier fra erhvervslivets organisationer og virksomheder og fra enkeltpersoner med tilknytning til det økonomiske liv, at stille sådanne arkivalier til rådighed for den historiske forskning og selvstændigt at gennemføre forskningsarbejder.

Stk. 3. Ministeren for kulturelle anliggender bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om erhvervsarkivets virksomhed.

Lov 1962 217 Historic

§ 2. Erhvervsarkivet ledes af en bestyrelse, bestående af rigsarkivaren samt af 2 repræsentanter for erhvervslivet og 2 repræsentanter for universiteterne. De 4 sidstnævnte udnævnes af ministeren for kulturelle anliggender for 3 år ad gangen. Ministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen supplere den med yderligere 2 medlemmer.

Stk. 2. Den daglige ledelse af arkivet, varetages af en overarkivar, der tillige har ansvaret for forskningsarbejdet. Han deltager i bestyrelsens møder, men har ikke stemmeret.

Lov 1962 217 Historic

§ 3. De for arkivets etablering og drift nødvendige statsbevillinger bevilges ved finanslov eller tillægsbevillingslov.

Stk. 2. Til løsning af særlige opgaver og til forøgelse af forskningsfondets kapital, jfr. § 4, kan arkivet søge tilvejebragt midler fra kommuner, organisationer og private.

Lov 1962 217 Historic

§ 4. Den kapital, der ved ovetagelsen ejes af den selvejende institution Erhvervsarkivet, danner grundkapitalen i en fond, »Erhvervsarkivets forskningsfond«, som anvendes til fremme af erhvervshistorisk forskning i tilknytning til arkivet. For fonden udarbejdes en fundats, som forsynes med kgl. konfirmation ad mandatum gennem ministeriet for kulturelle anliggender.

Lov 1962 217 Historic

§ 5. Denne lov træder i kraft den 1. oktober 1962.

Givet på Christiansborg Slot, den 16. juni 1962.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

Frederik R.

/Jul. Bomholt.

Lov 1962 217 Historic

Lov om statens overtagelse af den selvejende institution Erhvervsarkivet

VI FREDERIK DEN NIENDE, Af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →