Legislator Case Law & Legislation
A19520012330 DK

Lov om udøvelse af kontrol med det danske fiskeri i tilfælde af krig eller under ekstraordinære forhold.

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Lov 1952 123 Historic

§ 1

Fiskeriministeren bemyndiges til at iværksætte de foranstaltninger, der under krig eller under ekstraordinære forhold, som står i forbindelse hermed, er nødvendige for at sikre den mest fordelagtige udnyttelse af den danske fiskerflåde og befolkningens forsyning med danske fisk og fiskeprodukter, herunder fastsætte nærmere regler for fiskeriets udøvelse også på internationalt søterritorium samt for afsætningen af fangsterne, disses behandling, tilvirkning og distribution.

Lov 1952 123 Historic

§ 2

Til at bistå fiskeriministeren under forberedelsen af de i § 1 nævnte foranstaltninger samt ved fastsættelsen af de nærmere regler for disse, nedsætter fiskerininisteren et nævn på 6 medlemmer, hvoraf 1 medlem udpeges af ministeren for handel, industri og søfart og 1 medlem af forsvarsministernen; af de øvrige 4 medlemmer, der udpeges af fiskeriministeren, indstiller Dansk Fiskeriforening og Vestjysk Fiskeriforening hver 1 medlem.

Lov 1952 123 Historic

§ 3

Fiskeriministeren udpeger formanden for det i § 2 omhandlede nævn og fastsætter de nærmere regler for nævnets arbejdsområde og forretningsgang.

Fiskeriministeren kan, når omstændighederne taler herfor, i fornødent omfang overføre den ham i henhold til § 1 i denne lov tilkommende bemyndigelse til det i § 2 omhandlede nævn.

I spørgsmål vedrørende afsætning, behandling, tilvirkning og distribution af de ilandbragte fangster vil nævnet have i videst muligt omfang at rådføre sig med fiskehandelens og fiskeindustriens hovedorganisationer, forinden endelig afgørelse træffes.

Overholdelsen af de af fiskeriministeren eller nævnet i medfør af nærværende lov iværksatte foranstaltninger påses af politiet og fiskerikontrollen eller sådanne særlige organer, som af ministeren eller nævnet måtte blive nedsat med denne opgave for øje.

Nævnets medlemmer modtager for deres deltagelse i nævnets arbejde diæter og rejsegodtgørelse efter tjenestemandslovens regler.

Lov 1952 123 Historic

§ 4

Overtrædelse af de i medfør af denne lov udstedte bestemmelser straffes med bøde, forsåvidt forholdet ikke efter straffelovgivningen iøvrig måtte medføre højere straf. Bøderne tilfalder statskassen.

Lov 1952 123 Historic

§ 5

Denne lov, der ikke gælder for Færøerne, træder i kraft straks.

Hvorefter alle vedkommende sig har at rette.

GIVET PÅ AMALIENBORG, DEN 31. MARTS 1952.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

(L.S.)

Knud Ree.

Lov 1952 123 Historic

Lov om udøvelse af kontrol med det danske fiskeri i tilfælde af krig eller under ekstraordinære forhold.

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, GØR VITTERLIGT: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →