Lov om ordning af visse indfødsretlige forhold.

§ 1

Dansk indfødt, som den 1. december 1918 var bosat i Island, men som ikke har erhvervet islandsk statsborgerret, anses for ikke at have tabt indfødsretten ved den i 1918 stedfundne adskillelse mellem Danmark og Island.

Kapitel III.

ANDRE BESTEMMELSER.

Kapitel II.

OPHÆVELSE AF VISSE NATURALISATIONER.

Kapitel I.

MEDDELELSE AF DANSK INFØDSRET TIL VISSE PERSONER.

§ 2

Den, som efter de til enhver tid gældende regler om erhvervelse og fortabelse af dansk indfødsret ville have sådan ret, såfremt bestemmelsen i § 1 havde været gældende tidligere, erhverver infødsret. Erhvervelsen regnes som sket på det tidspunkt, da han ville have indfødsretten, såfremt § 1 havde været gældende tidligere,

§ 3

Britiske og franske statsborgere, som i tiden fra den 9. april 1940 til den 4. maj 1945 er blevet optaget på en lov om indfødsrets meddelelse, må for at bevare indfødsretten afgive skriftlig erklæring herom.

Tilsvarende gælder for den, der har erhvervet indfødsret gennem en af de i stk. 1 nævnte personer. Er den pågældende ugift og under 18 år, finder dog reglerne i § 4 anvendelse.

Den, der ikke afgiver erklæring senest den 31. december 1952, anses for ikke at have erhvervet infødsret.

§ 4

Anses nogen i medfør af § 3 for ikke at have erhvervet indfødsret, gælder det samme for hans ugifte børn under 18 år efter følgende regler

1. Ægtebarn følger faderen, medmindre der efter opløsning af forældrenes ægteskab eller deres separation er undergivet moderens forældremyndighed.

2. Barn udenfor ægteskab følger moderen.

3. Ægtebarn følger moderen, såfremt hun er enke.

4. Ægtebarn følger moderen, såfremt det efter opløsning af forældrenes ægteskab eller deres separation er undergivet hendes forældremyndighed.

§ 5

En mandlig fransk statsborger må, for at den i § 3 omhandlede erklæring skal være virksom, samtidig med eller senest 2 år efter erklæringens afgivelse godtgøre for indenrigsministeriet at have opnået den franske regerings samtykke hertil for sig selv og for sådanne børn, som efter § 4 følger ham.

§ 6

Indenrigsministeren kan give nærmere regler om, i hvilken form og til hvilken myndighed den i § 3 omhandlede erklæring skal afgives.

§ 7

Den ved nærværende lovs ikrafttræden mellem Danmark og Tyskland bestående tilstand skal ikke være til hinder for, at tyske statsborgere og statsløse, der senest har været i besiddelse af tysk statsborgerret, erhverver indfødsret i henhold til § 3, stk. 1, i lov nr. 252 af 27. maj 1950 om dansk indfødsret.

§ 8

Denne lov træder i kraft den 1. januar 1951.

Hvorefter alle vedkommende sig har at rette.

GIVET På CHRISTIANSBORG, DEN 20. DECEMBER 1950.

Under Vor kongelige hånd og segl.

FREDERIK R.

(L. S.)

/Aksel Møller.

Kapitel I. MEDDELELSE AF DANSK INFØDSRET TIL VISSE PERSONER.

Kapitel II. OPHÆVELSE AF VISSE NATURALISATIONER.

Kapitel III. ANDRE BESTEMMELSER.

Lov om ordning af visse indfødsretlige forhold.

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds nåde konge til Danmark, de Venders og Goters, hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, GØR VITTERLIGT:Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Ingen