Lov ang. Farten paa Gudenaa mellem Silkeborg og Randers. (Gudenåloven)

§ 1. Den overordnede Bestyrelsen af Alt, vedkommende Farten med Pramme og andre Fartøier paa Gudenaa mellem Silkeborg og Randers, henhører under Indenrigsministeriet. Dette udnævner en umiddelbart under Samme staaende Bestyrer. Derhos vælger, hver Gang for 3 Aar, Randers Kjøbstads Kommunalbestyrelse een Tilforordnet, samme Kjøbstads Havnekommission een, Randers Amtsraad een, Viborg Amtsraad tvende, Skanderborg Amtsraad een, og Handelspladsen Silkeborgs KOmmunalbestyrelse een Tilforordnet, hvilke udgjøre Aaens Forstanderskab og som, idetmindste een Gang om Aaret, sammentræde med Bestyreren til Forhandling om, hvad der til Fartens Fremme maatte være at foretage, og til i Forbindelse med en af Ministeriet antaget Tekniker at affatte Forslag til den aarlige Arbejdsplan samt det aarlige Overslag over Indtægter og Udgifter. Bestyrerens og Forstanderskabets Virksomhed ordnes nærmere ved en Instruktion, der udfærdiges af Indenrigsministeriet.

§ 2. For at befare Aaen erlægges fra 1ste Juli 1861 ingen Afgift til Aakassen. Den hidtil i Randers af hver ladet Pram, der befarer Gudenaa, erlagte Bolværksafgift bortfalder. Forsaavidt der fremtidigen maatte opstaae Spørgsmaal om Opkrævningen af særlige Havne- eller Bolværksafgifter af de Pramme eller Fartøier, som befare Gudenaa, skal der gives den samlede Bestyrelse Leilighed til herover at yttre sig, forinden Sagen afgjøres af Indenrigsministeriet.

§ 3. Det aarlige Regnskab aflægges ved Bestyreren og forelægges Forstanderskabet, forinden det indsendes til Revision og Decision i Indenrigsministeriet. En Extrakt af Regnskabet bliver aarlig at bekjendtgjøre ved Trykken.

§ 4. Til Omkostningerne ved Aaens Vedligeholdelse i farbar Stand samt ved de i Forbindelse hermed staaende Foranstaltninger udreder Statskassen aarlig og forlods indtil 2,000 Rb. Er denne Sum ikke tilstrækkelig til Omkostningernes Dækning, udreder Statskassen et yderligere Tilskud af to Trediedele af det manglende Beløb, og den ene Trediedeel fordeles paa Randers Kjøbstad, Randers Havn, Randers, Viborg og Skanderborg Amter samt Silkeborg Handelsplads i følgende Forhold: Randers Kjøbstad 39 pCt., Randers Havn 6 pCt., Randers Amt 8 pCt., Viborg Amt 30 pCt., Skanderborg Amt 8 pct., Silkeborg Handelsplads 9 pCt. Dog kan paa saadan Maade ikke paa Kommunerne fordeles et høiere Beløb end ialt 1,000 Rd. aarlig, med mindre to Trediedele af de i Aaforstanderskabet repræsenterede Myndigheder hertil give deres Samtykke.

§ 5. Ingen Bro maa herefter opføres over Aaen uden Indenrigsministeriets Tilladelse. Ved samtlige Broer kan til enhver Tid fordres saadanne Forandringer foretagne, som af Ministeriet og Forstanderskabet i Aafartens Interesse findes nødvendige. Omkostningerne ved disse Forandringer erstattes af Aakassen, men den senere Vedligeholdelse af de forandrede Broer paahviler Eierne. Er en Broeier ikke villig til efter Overeenskomst at foranstalte en Forandring iværksat, som i Henhold hertil maatte blive forlangt, kan Ministeriet lade Arbejdet udføre ved Aabestyrelsen. Dog skal Arbejdsplanen i saa Fald forinden meddeles Broeieren, som, hvis han anseer sig forurettet ved den Maade, hvorpaa den tilsigtede Forandring agtes gjennemført, kan forlange Spørgsmaalet herom afgjort af sagkyndige af Retten udmeldte Mænd.

§ 6. Ingen Aale-, Laxe- eller andre Fiskegaarde og Finskeindretninger maae fremtidigen anbringes i Gudenaaens Hovedløb eller andre Løb, som af Indenrigsministeriet findes nødvendige for Farten. De Aale-, Laxe- eller andre Fiskegaarde og Fiskeindretninger, som nu findes i Aaen, og hvortil vedkommende Eiere ikke kunne vise behørig Hjemmel enten efter den hidtil bestaaende Lovgivning eller efter særlige Privilegier, skulle borttages, med mindre Indenrigsministeriet tillader, at de blive staaende. Hvorvidt en Fiskegaard er berettiget eller ikke, samt i fornødent Fald Omfanget af denne Berettigelse i Henhold til den hidtil bestaaende Lovgivning eller til særlig hjemlede Rettigheder, afgjøres af Indenrigsministeriet, men Eieren kan forlange Spørgsmaalet paakjendt af Domstolene, hvortil gives ham en Frist af 6 Maaneder. Saafremt han ikke inden Udløbet af 6 Maaneder, efterat Indenrigsministeriets Bestemmelse er meddeelt ham, har borttaget Fiskegaarden eller anlagt Sag, kan Indenrigsministeriet uden yderligere Varsel foranstalte Borttagelsen iværksat for Eierens Regning. Alle Fiskegaarde skulle være saaledes indrettede, at de uden Vanskelighed kunne passeres af de Fartøier, som befare Aaen. Forsaavidt Forandringer i dette Øiemed maatte findes nødvendige, da kunne de til enhver Tid fordres udførte under de samme Betingelser, som i § 5 ere foreskrevne for Broerne. Disse Bestemmelser skulle imidlertid ikke gjøre nogen Forandring i de særlige Retskrav, som Nogen maatte have, ligesom ogsaa den Fiskegaardeier, der formener, at særlige Forhold hjemle ham en større Erstatning, skal være berettiget til at forlange sit paa saadanne særlige Forhold støttede Erstatningskrav afgjort ved Domstolene.

§ 7. Eierne af Fiskegaarde ere forpligtede til at lade disse aabne for Fartøiernes Gjennemgang, naar det forlanges, saavel om Natten som om Dagen, og skulle derfor stadig holdet det hertil fornødne Mandskab beredt ved Fiskegaardene.

§ 8. Træer eller andre Gjenstande, som til Hinder for Trækningen maatte befindes mellem Trækveien og Aaen, er Bestyrelsen berettiget til at lade bortrydde.

§ 9. Med Hensyn til Afstaaelsen af Grunde, Afgivelsen af Materialier og anden Beskadigelse, som foranlediges ved de Arbeider, der foretages ved Aaen, forholdes efter de almindelige om Kanalanlæg og Veiarbeider gjældende Regler.

§ 10. Uden Bestyrelsens Tilladelse er det Alle og Enhver formeent i Aaen at tage Steen, Gruus, Jord og Sand, eller sammesteds at oprykke Væxter. Kjørsel over Aaen maa ikkun finde Sted paa saadanne Punkter, som af Bestyrelsen dertil ere anviste.

§ 11. Al uberettiget Benyttelse af Trækveien, saasom til Kjørsel, Trækning og Drift med Kreaturer, Græsning paa Dosseringerne og deslige, ligesom anden Beskadigelse af Trækveien eller de øvrige til Aafartens Fremme udførte Anlæg, straffes med Mulkt, foruden at Paagjældende er pligtig at erstatte Skaden. Anbringes uberettigede Fiskeindretninger i Aaen, eller foretages andre Handlinger, som ere til Hinder for Aafarten, og Vedkommende efter derom givet Tilhold ikke undlade Saadant, blive de ligeledes at ansee med Mulkt. Paa samme Maade straffes Overtrædelsen af hvad i §§ 7 og 10 er bestemt. Fornærmelser imod de Mænd, der have Opsyn ved Aaen, straffes som Fornærmelser imod Politiet.

§ 12. De i den foregaaende § bestemte Mulkter, der dog ikke kunne fastsættes til et høiere Beløb end 50 Rd., tilfalde Aakassen. Sagerne behandles paa paakjendes som offentlige Politisager. Forsaavidt de have deres Oprindelse fra Aaens Befaring, kunne de forfølges ved Randers Kjøbstads eller Silkeborg Birks Politiret.

§ 13. Resk. 12 Juni 1807 og Regl. 11 April 1843 ophæves.

§ 14. Denne Lov træder i Kraft den 1ste Juli 1861.

Lov ang. Farten paa Gudenaa mellem Silkeborg og Randers.

(Gudenåloven)

Noter

(* 1) Anordning nr 102 af 31031926 om ændringer i lov af 30. januar 1861 angaaende farten på Gudenaa mellem Silkeborg og Randers.