Lov om Statshaverne
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
§ 1. De til Rosenborg, Frederiksberg, Frederiksborg og Fredensborg Slotte, samt Odense Palais hørende Haver, saavelsom de til Frederiksborg og Fredensborg Slotte hørende Skovindhegninger skulle fremdeles vedligeholdes som Statseiendomme.
§ 2. Angaaende de af ovenmeldte Haver, der overtages af Civillisten eller appanagerede Personer, fastsættes det Fornødne ved Overdragelsesvilkaarene.
§ 3. Frederiksberg og Fredensborg Driveri- og Oeconomihaver blive indtil videre fremdeles at bortforpagte; ligeledes Frugttræplanteskolen ved Frederiksberg.
§ 4. Af Kongen udnævnes en Gartner ved de offentlige Lysthaver, navnlig Rosenborg, Frederiksberg og Fredensborg, og en Gartner ved Rosenborg Driverihave.
For at erholde en af disse Ansættelser udfordres, at Vedkommende har underkastet sig enten den forhen anordnede Kunstgartnerexamen, eller med 1ste Characteer har bestaaet Gartnerexamen, og, hvad Lysthaverne angaaer, tillige den særskilte Examen i Landskabsgartneri.
Enhver af foranførte gartnere er forpligtet til uden særligt Vederlag at modtage Gartner-Elever til Veiledning og Underviisning, ogsaa i de Enhvers specielle Fag vedrørende theoretiske Dele af Gartnerkunsten, samt at deeltage i Prøvelse af Gartnere, Alt efter Indenrigsministeriets nærmere Bestemmelse.
Gartnernes Gage fastsættes til 1000 Rbd. for hver, hvorhos Gartneren ved Lysthaverne istedetfor Diæter og som Godtgjørelse for Befordringsudgifter erholder 300 Rbd. aarlig. Desuden tillægges enhver af dem fri Bolig og den fornødne Jord til Dyrkning af Havesager til Huusholdningsbrug.
De fortiden ansatte Gartnere, som hidtil have været bedre lønnede, erholde som personligt Tillæg Forskjellen imellem Gagen efter nærværende Lov og deres tidligere Lønning.
§ 5. De Træer, der aarligen kunne skoves i de offentlige Lysthaver og Skovanlægene ved Frederiksborg Slotshave, saavelsom det Græs, der i samme kan slaaes, bortsælges efter Omstændighederne enten ved Auktion eller underhaanden, og Nettoindtægten deraf indbetales i Statskassen.
§ 6. Saalænge Rosenborg Driverihave overtages af Civillisten, bliver dertil af Statskassen at udrede et aarligt Tilskud af 7000 Rbd., imod at Civillisten afholder den derved ansatte Gartners gage, samt Udgifterne ved de for 4 Gartnerelever oprettede Fripladse.
§ 7. Ved hver af de ovennævnte Lysthaver antages en Opsynsmand, der har at paasee Ordens Overholdelse, at føre Tilsyn med solgte Effecters Udlevering og at udføre, hvad der iøvrigt af vedkommende Gartner i Havens Anliggender maate paalægges ham. Opsynsmændene antages paa Opsigelse og tillægges hver, foruden fri Bolig, en aarlig Løn af 100 Rbd. Forsaavidt de desuden udføre personligt Arbeide, tilkommer der dem Dagløn.
§ 8. Saavel Gartnernes som Opsynsmændenes Boliger overleveres Brugerne ved en lovlig Synsforretning, og have disse herefter selv at bekoste den indvendige Vedligeholdelse.
Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette.
Lov om Statshaverne
Vi Frederik den Syvende, af Guds Naade Konge til Danmark, o.s.v., Gjøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved vort samtykke stadfæstet følgende Lov