Pl. ang. en Udvidelse af den i Fr. 13 Mai 1769 og 22 Nov. 1837 Selveiere tilstaaede, særegne Testationsfrihed.

Pl. ang. en Udvidelse af den i Fr. 13 Mai 1769 og 22 Nov. 1837 Selveiere tilstaaede, særegne Testationsfrihed.

...1.) Foruden den særdeles Frihed til ved Testamente at disponere over sin Gaard, der efter Fr. 13 Mai 1769 og Fr. 22 Nov. 1837, saavelsom Fr. 21 Mai 1845 § 26, tilkommer Selveiere og disses Enker, skal der og efter Omstændighederne kunne ventes Confirmation paa Testamenter, hvorved en Saadan bestemmer, at Gaarden med Tilbehør, for den paa samme satte Vurdering, og iøvrigt under Iagttagelse af de i de ovenciterede Anordninger givne nærmere Bestemmelser, skal, saafremt det Barn, den agtes overdrages til, ved Døden maatte afgaae forinden Testator, tilfalde bemeldte Barns efterlevende Ægtefælle, for hvilken Confirmation i intet Tilfælde bliver at erlægge høiere Gebyr end det nu anordnede laveste Confirmationsgebyr.

2.) Ligesom den i de ovennævnte Anordninger Selveiere hiemlede Testationsret er anvendelig med Hensyn til alle Bøndersteder, der have et Tilliggende af 1 Td. Hartkorn eller derover, og til alle bebyggede Hovedgaardsjorder, hvis Hartkorn er mellem 1 og 12 Tdr. begge inclusive, saaledes vil Kongen og have denne Ret, og dermed tillige den yderligere Bestemmelse, som indeholdes i nærværende Anordn. § 1, udvidet til de større Eiendomme, der ikke kunne henføres til Sædegaarde, med Hensyn til hvilke det forbliver ved Fr. 21 Mai 1845 § 27.

Ingen