Fr. Om Auctions-Værket i Danmark og Norge.
Statutory Text (2 Articles)
Fr. Om Auctions-Værket i Danmark og Norge.
1.) Enhver maa sit eget Gods og Midler ved offentlig Auction lade forhandle og giøre i Penge, være sig Jordegods, Kiøbsted-Gods eller andre Løsøre og Varer, dog at det skeer ved de af Kongen dertil beskikkede Personer.
4.) Enhver maa enten i sit eget eller anden god Mands Huus, som han dertil kan formaae og accordere om, lade auctionere enten sit eget eller sine Myndlingers Gods.
7.) I bemeldte Protocoller (d.v.s. Auktionsbogen) skal Auctions-Directeurerne, eller deres dertil i Eed tagne Fuldmægtige, saa og Bye-, Herreds- og Birke-Skriverne rigtig specificere og indføre: først hvem Varerne lader sælge, dernæst Tiden og Stedet, hvor samme Auction holdes, for det tredie antegne ved hver Post den Kiøbendes Navn, saa og Prisen, Varerne sælges for.
8.) Hvis Penge, som for de auctionerede og kiøbte Varer enten strax eller siden betales, bør til ingen anden leveres, uden til dem, som Varerne lade auctionere, eller deres Fuldmægtige, som altid bør være tilstede; hvorfor og Auctions-Directeurerne sig med Pengenes Annammelse ikke have at befatte, men alene i deres Protocol afskrive, naar noget vorder betalt, hvilket den Sælgende eller hans Fuldmægtige dem bør meddele.
9.) Og paa det af Urigtighed og Underslæb kan forekommes saavel for den Sælgende som Kiøbende, skal Auctions-Forvalterne lydeligen opraabe de indsatte Varer 3de Gange efter det høieste Bud, og hvis i saa Maader den Høistbydende tilslaaes, beholder han upaaanket i alle Maader.
10.) Auctions-Forvalterne skal ved trykte eller skrevne Placater betimeligen lade tilkiendegive Tiden og Stedet, naar noget ved Auction skal forhandles, til alles Efterretning, som der noget ville kiøbe.
11.) De maae ei nogen til Villie forandre den Orden, eller noget lade udeblive af hvis, som i de trykte Registeringer og Catalogis findes, langt mindre uforsvarligen haste med Slaget for den Bydende, under tilbørlig Straf; og bør de i alle Maader holde sig den Taxt efterretlig, som dem af den Sælgende meddeles, under hvilken de, uden hans Tilladelse, ei noget maae lade bortsælge, saafremt de ei selv til den satte Taxt ville være ansvarlige, om paaankes.
17.) Naar et Huus eller Eiendom ved offentlig Auction sælges, maae Auctions-Directeurerne det til Tinge skiøde til den Kiøbende, som skal være ligesaa gyldigt og kraftigt, som andre lovlige af Eiermændene udstædte Skiøder; dog at med slige Skiøder omgaaes i alle Maader, som Loven og det trykte Papiirs Fr. derom mælder.
18.) De, som kiøbe noget paa offentlig Auction, skal samme Varer med rede Penge betale efter den Priis, som udraabt og tilslaget er, til den Tid, som Auctionen dem det forelægger; men bliver nogen tilbage med samme Betaling 6 Uger efter Auctionens Ende, skal de kiøbte Varer igien sælges paa hans Risico og Bekostning, og hvis Varerne da mindre gielde, af den første Kiøber erstattes.
20.) Dersom Tvistighed paa Auctionerne forefalder mellem Auctions-Directeurerne og de Bydende, eller de Bydende imellem sig selv, om det høieste Bud, da bør de Tilstedeværende strax derom kræves til Minde, som skal være pligtige, hvis de i saa Maade hørt og seet have, at udsige, som samme Tid i Protocollen bør indføres, om nogen agter videre derpaa at tale; hvoraf de Vedkommende af Auctions-Directeuren Udskrift af Protocollen paa stemplet Papiir for billig Betaling, om de det begiere, skal meddeles; ligeledes, om bevises, at 2de have budet det høieste Bud, før der blev tilslaget, skal saadanne Varer igien opsættes, om een af dem, som samme Bud giorde, det begierer. 21.)-23.)...
Ingen