Legislator Case Law & Legislation
20252XX00061 DK

Skriftlig fremsættelse (25. juni 2026) - L 9

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2025 L 9 Valid

Skriftlig fremsættelse (25. juni 2026)

SF.L#LOKDOK28 2025 L 9 Valid

Skatte- og vækstministeren (Jakob Engel-Schmidt)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love.

(Styrkelse af Danmarks efterlevelse af FATF’s anbefalinger om bekæmpelse af hvidvask, terrorfinansiering og proliferationsfinansiering, oprettelse af basal indlånskonto for mindreårige, fastsættelse af regler om gennemsigtighed i gebyrer og vilkår for indløsning af betalingstransaktioner med et betalingsinstrument og gennemførelse af direktiv om tilsyn med investeringsselskaber m.v.)

(Lovforslag nr. L 9)

Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række ændringer af den finansielle regulering, der er nødvendige for at holde reguleringen relevant i lyset af samfundsudviklingen og for at sikre korrekt gennemførelse af fælleseuropæisk regulering.

Med forslaget indføres der i hvidvasklovgivningen krav om risikovurderinger vedrørende finansiering af masseødelæggelsesvåben (proliferationsfinansiering), samt krav om skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller, der sikrer overholdelse af regler om finansielle sanktioner mod lande, personer og virksomheder.

Risikovurderingerne og de interne procedurer skal understøtte efterlevelsen af FN’s sikkerhedsresolutioner og EU’s sanktionsforordninger, hvilket er afgørende, ikke mindst i lyset af den aktuelle geopolitiske situation.

Lovforslaget giver desuden en håndsrækning til mindreårige, der oplever vanskeligheder med at få deres værges samtykke til at oprette en bankkonto selv efter, at myndighederne har besluttet, at de skal modtage f.eks. børnepenge direkte.

Der lægges således op til at give skatte- og vækstministeren mulighed for at fastsætte regler, så mindreårige, der er fyldt 15 år, selv kan oprette en basal indlånskonto.

Endvidere sigter lovforslaget til at styrke konkurrencen på betalingsområdet og imødekomme behovet for et mere gennemsigtigt betalingsmarked samt udmønte aftalen af 26. juni 2025 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om styrkelse af Dankort.

Endelig indeholder lovforslaget en række lovændringer af betydning for indsatsen mod hvidvask, bestikkelse mv. på Justitsministeriets område, der har baggrund i bl.a. anbefalinger fra FATF.

Der er tale om ændringer i straffeloven, lov om indsamling m.v. og retsplejeloven.

Lovforslagets sene fremsættelsestidspunkt skyldes et ønske om at foretage de påkrævede ændringer af dansk ret forud for FATF’s evaluering af Danmark, som finder sted fra efteråret 2026 til starten af 2028.

Forslaget ønskes således gennemført i denne folketingssamling.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →