Skriftlig fremsættelse (16. juni 2026) - L 3

Skriftlig fremsættelse (16. juni 2026)

Skatte- og vækstministeren (Jakob Engel-Schmidt)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, ejendomsskatteloven og forskellige andre love (Samlet ejendomskategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2026 og 2027 og lempeligere ejendomsbeskatningsgrundlag for kolonihavegrunde m.v.)

(Lovforslag nr. L 3)

Lovforslaget – der med undtagelse af forslaget om forenkling af ejendomsvurderingerne for 2026/2027 er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 124, folketingsåret 2025-26, 1. samling – har bl.a. til formål at skabe størst mulig tryghed om ejendomsskatterne for ejendomsejere i landzone, der ønsker at bevare eller omlægge landbrugsjord til natur.

Det sker via en ny model for beskatning af natur‍ejendomme.

Modellen indebærer, at ejendomme i landzone fra den 1. januar 2027 henføres til én samlet ejendomskategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme, medmindre et bolig- eller erhvervsmoment på ejendommen vejer tungere.

Den nye ejendomskategori ledsages bl.a. af en adgang til bindende svar fra Skatteforvaltningen og en overgangsordning, der giver ejere mulighed for at fastholde deres nuværende ejendomskategori som ejerbolig, indtil ejendommen skifter ejer.

Selv om der de senere år har været fremdrift på vurderingsområdet, er Vurderingsstyrelsen fortsat ikke i takt med udsendelsen af vurderingerne, så de kan udsendes, inden de skal udgøre beskatningsgrundlaget på forskudsopgørelsen 2027.

Det medfører, at Vurderingsstyrelsen bruger mange ressourcer på efterreguleringer, og at boligejerne også fremover vil kunne blive mødt med restskatter og en borgerrejse med mange breve fra Vurderingsstyrelsen.

For at modvirke det foreslås det, at 2026- og 2027-vurderingerne gennemføres som indekserede vurderinger uden klageadgang, ligesom det kendes fra 2024- og 2025-vurderingerne.

I stedet foreslås det, at boligejere skal kunne anmode om en almindelig vurdering, herunder med klageadgang, hvis boligejeren kan sandsynliggøre, at den indekserede ejendomsværdi afviger med mere end 20 pct. fra den forventede handelspris.

Lovforslaget har derudover til formål at indføre regler om et lempeligere ejendomsbeskatningsgrundlag for kolonihavegrunde.

Endvidere foreslås en fritagelse for stigninger i grundskyld, der opstår som følge af, at tagetagen i eksisterende etageboligbyggeri udnyttes til lejligheder.

Fritagelsen skal modvirke et utilsigtet bortfald af den moderniserede stigningsbegrænsning for grundskyld.

Lovforslaget er omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer.

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2026.

De bestemmelser, der vedrører beskatning af natur‍ejendomme, foreslås dog at have virkning fra vurderingsterminen den 1. januar 2027.

Bestemmelserne om lempeligere beskatningsgrundlag for kolonihavegrunde foreslås at have virkning fra 2021-vurderingerne, så forslaget vil have skattemæssig virkning fra og med kalenderåret 2022.

Herudover foreslås fritagelsen for stigninger i grundskyld for tagetager at skulle have tilbagevirkende kraft fra kalenderåret 2024.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings (hurtige og) velvillige behandling.