Forslag til folketingsbeslutning om ændring af folketingsbeslutning om statsrevisorernes valg og virksomhed

Fremsat den 16. juni 2026 af Søren Gade (V), Leif Lahn Jensen (S), Karsten Hønge (SF), Morten Messerschmidt (DF) og Lars-Christian Brask (LA)

Forslag til folketingsbeslutning

om ændring af folketingsbeslutning om statsrevisorernes valg og virksomhed

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Søren Gade (V)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af folketingsbeslutning om statsrevisorernes valg og virksomhed

(Beslutningsforslag nr. B 16)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager beslutningsforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

§ 1

I folketingsbeslutning af 20. juni 1975 om statsrevisorernes valg og virksomhed, som ændret ved beslutning af 28. maj 1986, beslutning af 7. december 1993, beslutning af 31. maj 1996, beslutning af 17. december 1999, beslutning af 9. maj 2006, beslutning af 2. juni 2006, beslutning af 30. maj 2007, beslutning af 1. marts 2012 og beslutning af 4. juni 2018, foretages følgende ændringer

1.

§ 1, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

2.

I § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres »statsrevisoratets« til: »Statsrevisorernes«.

3.

I § 9, stk. 1, 1. pkt., ændres »Statsrevisoratet« til: »Statsrevisorerne«.

4.

§§ 11-16 ophæves, og i stedet indsættes

§ 11

Statsrevisorerne kan efter anmodning fra den pågældende meddele en statsrevisor, der ikke er tilkaldt som stedfortræder, orlov.

Stk. 2.

Statsrevisorerne tager beslutning efter stk. 1 uden forudgående forhandling efter mundtlig indstilling fra formanden.

Stk. 3.

Orlov kan meddeles, når en statsrevisor over for formanden erklærer

1)

at den pågældende på grund af sygdom , pleje af alvorligt syge børn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller midlertidig udsendelse i offentligt hverv til udlandet eller tilsvarende udsendelse til Færøerne eller Grønland ikke vil kunne varetage hvervet som statsrevisor i mindst 7 dage,

2)

at den pågældende, hvis vedkommende tillige er medlem af Lagtinget eller Inatsisartut, på grund af deltagelse i Lagtingets eller Inatsisartuts møder og i udvalgsmøder i umiddelbar tilslutning dertil ikke vil kunne varetage hvervet som statsrevisor i mindst 7 dage, eller

3)

at den pågældende af andre grunde end nævnt i nr. 1 og 2 og stk. 4 ikke vil kunne varetage hvervet som statsrevisor i mindst 7 dage.

Stk. 4.

Orlov kan endvidere meddeles i op til 12 måneder, når en statsrevisor over for formanden begærer orlov i forbindelse med graviditet og fødsel eller adoption.

§ 12

Statsrevisorerne kan ved beslutning i et møde tilkalde stedfortræderen i tilfælde af en statsrevisors forfald, uanset om statsrevisoren har orlov, jf. § 11, og i tilfælde af ledighed, jf. § 1, stk. 2, indtil Folketinget har valgt en ny statsrevisor.

Stk. 2.

I de i § 11, stk. 3 og 4, nævnte tilfælde ophører stedfortræderens hverv, når den pågældende statsrevisor skriftligt meddeler formanden, at denne igen kan varetage hvervet som statsrevisor, dog tidligst fra ottendedagen for orlovsperiodens begyndelse.

Stk. 3.

Er en stedfortræder tilkaldt, uden at der er meddelt orlov, jf. § 11, bringes tilkaldelsen til ophør ved statsrevisorernes beslutning eller fra tidspunktet, hvor valg foretaget i henhold til § 1, stk. 2, får virkning.

§ 13

Statsrevisorernes vederlag udgør 36 pct. af det til enhver tid gældende vederlag for medlemmer af Folketinget, jf. § 119 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om valg til Folketinget.

Stk. 2.

En statsrevisor får vederlag fra den dag, valgperioden begynder, til udgangen af den måned, hvori vedkommende ophører med at være statsrevisor, jf. dog stk. 4.

Ved valg foretaget i henhold til § 1, stk. 2, regnes valgperioden fra den dag, valget foretages, medmindre Folketinget i det enkelte tilfælde beslutter andet.

Stk. 3.

En stedfortræder, der tilkaldes, får vederlag som statsrevisor fra den dag, statsrevisorerne beslutter at tilkalde den pågældende fra, til udgangen af den måned, hvor tilkaldelsen bringes til ophør, jf. § 12, stk. 2 og 3.

Stk. 4.

En statsrevisor, der har orlov efter § 11, stk. 3, nr. 3, får ikke vederlag i orlovsperioden.

5.

I § 17, stk. 1, 2. pkt., ændres »Tjenestemænd, ansatte på tjenestemandslignende vilkår og ikketjenestemænd hos statsrevisorerne« til: »Ansatte i Statsrevisorernes Sekretariat«.

6.

I § 17, stk. 2, ændres »hos statsrevisorerne« til: »i Statsrevisorernes Sekretariat«.

7.

I § 18 ændres to steder »Statsrevisoratet« til: »Statsrevisorerne«, og »Statsrevisoratets« ændres til: »Statsrevisorernes«.

§ 2

Stk. 1.

Folketingsbeslutningen træder i kraft den 1. oktober 2026.

Stk. 2.

For statsrevisorer, herunder tilkaldte stedfortrædere, tiltrådt første gang inden den 1. oktober 2026, der pr. denne dato har opnået ret til egenpension, finder ophævelsen af §§ 12-14 og 16, jf. folketingsbeslutningens § 1, nr. 4, ikke anvendelse.

For disse statsrevisorer finder de i 1. pkt. nævnte bestemmelser fortsat anvendelse.

Stk. 3.

For statsrevisorer, herunder tilkaldte stedfortrædere, tiltrådt første gang inden den 1. oktober 2026, der pr. denne dato ikke har opnået ret til egenpension, finder ophævelsen af § 13 og § 16, stk. 1, jf. folketingsbeslutningens § 1, nr. 4, ikke anvendelse.

For disse statsrevisorer finder de i 1. pkt. nævnte bestemmelser fortsat anvendelse.

Ved orlov efter § 11, stk. 3, nr. 3, jf. folketingsbeslutningens § 1, nr. 4, opnås ikke pensionsanciennitet for orlovsperioden.

Stk. 4.

En statsrevisor omfattet af stk. 3 er berettiget til egenpension som statsrevisor, når vedkommende i en eller flere perioder har været statsrevisor eller tilkaldt stedfortræder i mindst 8 år.

Pensionen ydes fra udløbet af det tidsrum, for hvilket der er udbetalt vederlag, hvis den pågældende på dette tidspunkt har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, og ellers fra den dag, hvor vedkommende opnår denne alder.

Stk. 5.

Egenpension efter stk. 4 udgør nedennævnte procent af den til enhver tid for en statstjenestemand på skalatrin 51 i lønskalaen med højeste pensionsalder fastsatte egenpension ved en funktionstid

1)

På 8 til 9 år: 42,3 pct.

2)

På 9 til 10 år: 43,3 pct.

3)

På 10 til 11 år: 44,2 pct.

4)

På 11 til 12 år: 45,1 pct.

5)

På 12 til 13 år: 46,0 pct.

6)

På 13 til 14 år: 47,0 pct.

7)

På 14 til 15 år: 48,0 pct.

8)

På 15 til 16 år: 48,9 pct.

9)

På 16 til 17 år: 49,9 pct.

10)

På 17 til 18 år: 50,2 pct.

11)

På 18 til 19 år: 50,6 pct.

12)

På 19 til 20 år: 50,9 pct.

13)

På 20 år og derover: 51,2 pct.

Stk. 6.

De i lov om valg til Folketinget fastsatte regler om tilskadekomstpension, efterindtægt, bortfald af ret til pension og regulering af pensioner finder tilsvarende anvendelse på pension for hvervet som statsrevisorer omfattet af stk. 2 og 3.

Stk. 7.

Erhverver en statsrevisor omfattet af stk. 3 i medfør af reglerne i stk. 4 og den hidtil gældende § 13 ret til mere end én pension, oppebæres alene den største af pensionerne.

Stk. 8.

For statsrevisorer omfattet af stk. 3 nedsættes egenpensionen som statsrevisor med det overskydende beløb, hvis der ud over egenpensionen som statsrevisor tilkommer den pågældende egenpension fra en statstjenestemandsstilling, fra en stilling i folkeskolen, folkekirken, en kommune, et koncessioneret selskab eller anden offentlig virksomhed, fra hvervet som formand for Folketinget, medlem af Folketinget, minister, borgmester, regionsrådsformand eller rådmand eller fra en statsunderstøttet pensionskasse, der samlet overstiger den højeste egenpension, der kan opnås i henhold til lov om tjenestemandspension.

Det samme gælder pension, der udbetales af Europa-Parlamentet til et tidligere medlem af dette.

Almindelige bemærkninger

Formålet med dette beslutningsforslag, som fremsættes efter indstilling fra et enigt statsrevisorkollegium, er, at statsrevisorernes vilkår for vederlag og orlov moderniseres.

Forslaget skal ses i lyset af den i folketingsåret 2025-26, 1. samling, gennemførte vederlagsreform på Folketingets område, der indebærer, at vederlæggelsen af fremtidige folketingsmedlemmer bliver mere tidssvarende og gennemsigtig og så vidt muligt svarende til de vilkår, som gælder for overenskomstansatte på arbejdsmarkedet.

Der henvises til lov nr. 1756 af 29. december 2025 om ændring af lov om valg til Folketinget (Ændring af folketingsmedlemmers vederlæggelse som opfølgning på »Aftale om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse«).

Den bagvedliggende aftale af 27. maj 2025 om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse angår alene ændringer i vederlæggelsen af folketingsmedlemmer og ministre, og det følger af aftalen, at det ikke er hensigten med aftalen at ændre på vederlæggelsen af andre hverv.

Aftalepartierne (Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet) opfordrer i aftalen Folketinget og regeringen til at vurdere de fornødne tilpasninger i vilkårene for andre hverv, herunder statsrevisorerne, og stillinger, som er knyttet op på reglerne om vederlæggelsen af folketingsmedlemmer og ministre.

Forslaget fremsættes med henblik på vedtagelse, sådan at de reviderede regler kan træde i kraft den 1. oktober 2026, hvor et nyt statsrevisorkollegium tiltræder.

De foreslåede ændringer kan sammenfattes således

Det foreslås, at statsrevisorer fremover kan meddeles orlov på samme vilkår som folketingsmedlemmer med de tilpasninger, der følger af forskellen mellem de to hverv, herunder at ministre ikke vælges til statsrevisorer.

Det foreslås, at reglerne for tilkaldelse af stedfortrædere gøres mere fleksible, som følge af at der foreslås adgang for orlov til statsrevisorer af en varighed på mindst 7 dage.

Det foreslås, at statsrevisorernes lønvilkår moderniseres, så de i højere grad svarer til de fremtidige vilkår for folketingsmedlemmer i stedet for for tjenestemænd i staten.

Forslaget fastholder statsrevisorernes nuværende lønniveau.

Det foreslås, at der fremover ikke ydes efterindtægt til pårørende efter en statsrevisor eller en pensioneret statsrevisor, der afgår ved døden.

Det foreslås, at statsrevisorer og efterlevende ægtefæller efter statsrevisorer fremover ikke kan opnå pension for hvervet som statsrevisor.

Det foreslås, at reglerne om Statsrevisorernes ansatte moderniseres for at afspejle udviklingen væk fra tjenestemandsansættelse og tydeliggøre, at ansættelse sker i Statsrevisorernes Sekretariat.

Ændringerne i statsrevisorernes vilkår foreslås indført med virkning for både nuværende og tidligere statsrevisorer.

For statsrevisorer, herunder tilkaldte stedfortrædere, tiltrådt første gang inden den 1. oktober 2026 foreslås der dog overgangsordninger, hvormed reglerne om efterindtægt og pension på forskellig vis fortsat finder anvendelse.

Forslaget forventes at indebære mindre besparelser, som følge af at adgangen til pension på sigt afskaffes, samtidig med at der ikke foretages ændringer i statsrevisorernes lønniveau.

Statsrevisorerne er opmærksomme på, at der på tidspunktet for dette forslags behandling pågår et arbejde med afsæt i aftalen om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse for at udarbejde en ny ordning for barsels- og forældreorlov for folketingsmedlemmer, der i videst muligt omfang svarer til de vilkår, som gælder på arbejdsmarkedet.

Ligesom de i denne folketingsbeslutning foreslåede orlovsregler for statsrevisorer svarer til reglerne for folketingsmedlemmer med de tilpasninger, der følger af forskellen mellem de to hverv, er det et enigt statsrevisorkollegiums ønske, at statsrevisorerne tilsvarende vil blive omfattet af de nye regler for folketingsmedlemmers barsels- og forældreorlov med nødvendige tilpasninger til hvervet som statsrevisor.

Dette vil skulle ske i form af en særskilt ændring af folketingsbeslutningen om statsrevisorernes valg og virksomhed.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af folketingsbeslutningens § 1, stk. 2, 2. pkt., at statsrevisorerne i tilfælde af en statsrevisors langvarige sygdom eller andet længerevarende forfald samt i tilfælde, hvor Folketingets valg af ny statsrevisor ved ledighed i valgperioden ikke straks kan foretages, ved beslutning i et møde kan tilkalde stedfortræderen.

Det foreslås, at § 1, stk. 2, 2. pkt., ophæves, idet regle‍rne om tilkaldelse af stedfortræder foreslås nyaffattet som § 12.

Der henvises til beslutningsforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Det fremgår af folketingsbeslutningens § 3, stk. 2, 1. pkt., at formanden berammer og leder statsrevisorernes møder og er ansvarlig for statsrevisoratets daglige virksomhed.

Det foreslås, at »statsrevisoratets« i § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres til »Statsrevisorernes«.

Den foreslåede ændring vil alene være af terminologisk karakter og vil ikke indebære en realitetsændring af bestemmelsens anvendelsesområde.

Til nr. 3

Det fremgår af folketingsbeslutningens § 9, stk. 1, 1. pkt., at hvis et folketingsudvalg ønsker statsrevisorernes bistand til fremskaffelse af revisionsmæssige oplysninger, fremsendes anmodning herom skriftligt til Statsrevisoratet.

Det foreslås, at »Statsrevisoratet« i § 9, stk. 1, 1. pkt., ændres til »Statsrevisorerne«.

Den foreslåede ændring vil alene være af terminologisk karakter og vil ikke indebære en realitetsændring af bestemmelsens anvendelsesområde.

Til nr. 4

Det foreslås, at folketingsbeslutningens §§ 11-16 ophæves, og at der i stedet indsættes nye §§ 11-13 om henholdsvis orlov, tilkaldelse af stedfortræder og vederlag.

Folketingsbeslutningens § 11 indeholder regler om løn til statsrevisorer og tilkaldte stedfortrædere.

Det foreslås, at folketingsbeslutningens § 11 ophæves og erstattes af den foreslåede § 13, jf. bemærkningerne hertil nedenfor.

Folketingsbeslutningens § 12 indeholder regler om egenpension til en statsrevisor, når vedkommende i en eller flere perioder har været statsrevisor eller tilkaldt stedfortræder i mindst 8 år.

Det foreslås, at folketingsbeslutningens § 12 ophæves.

Forslaget indebærer sammen med ophævelsen af folketingsbeslutningens §§ 13-16, at statsrevisorer og efterlevende ægtefæller efter statsrevisorer ikke fremover kan opnå pension for hvervet som statsrevisor.

Folketingsbeslutningens § 13 vil som overgangsordning fortsat finde uændret anvendelse for statsrevisorer, herunder tilkaldte stedfortrædere, tiltrådt første gang inden den 1. oktober 2026, der pr. denne dato har optjent ret til pension efter folketingsbeslutningens § 12, stk. 1.

For statsrevisorer, herunder tilkaldte stedfortrædere, tiltrådt første gang inden den 1. oktober 2026, der efter denne dato opnår ret til egenpension, foreslås det som overgangsordning, at folketingsbeslutningens § 12 fortsat finder anvendelse med den ændring, at pension tidligst kommer til udbetaling fra folkepensionsalderen, ‍jf.

§ ‍1 a‍ ‍i lov om social pension, i stedet for fra efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der henvises om overgangsordningerne til beslutningsforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

Folketingsbeslutningens § 13 indeholder regler om pension til en ægtefælle efter en statsrevisor, der afgår ved døden efter at have opnået ret til pension, eller som var pensioneret.

Det foreslås, at folketingsbeslutningens § 13 ophæves.

Forslaget indebærer sammen med ophævelsen af folketingsbeslutningens §§ 12 og 14-16, at statsrevisorer og efterlevende ægtefæller efter statsrevisorer ikke fremover kan opnå pension for hvervet som statsrevisor.

Folketingsbeslutningens § 13 vil som overgangsordning fortsat finde uændret anvendelse for statsrevisorer, herunder tilkaldte stedfortrædere, tiltrådt første gang inden den 1. oktober 2026, jf. beslutningsforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

Det fremgår af folketingsbeslutningens § 14, at pension efter folketingsbeslutningen uden nedsættelse kan oppebæres samtidig med anden pension.

Det foreslås, at folketingsbeslutningens § 14 ophæves.

Forslaget indebærer sammen med ophævelsen af folketingsbeslutningens §§ 12, 13, 15 og 16, at statsrevisorer og efterlevende ægtefæller efter statsrevisorer fremover ikke kan opnå pension for hvervet som statsrevisor.

Folketingsbeslutningens § 14 vil som overgangsordning fortsat finde uændret anvendelse for statsrevisorer, herunder tilkaldte stedfortrædere, tiltrådt første gang inden den 1. oktober 2026, der pr. denne dato har optjent ret til pension efter folketingsbeslutningens § 12, stk. 1.

For statsrevisorer, herunder tilkaldte stedfortrædere, tiltrådt første gang inden den 1. oktober 2026, der efter denne dato opnår ret til egenpension, foreslås som overgangsordning særlige regler for samordning af pensioner i stedet for folketingsbeslutningens § 14.

Der henvises om overgangsordningerne til beslutningsforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

Det fremgår af folketingsbeslutningens § 15, at de i lov om valg til Folketinget fastsatte regler om tilskadekomstpension, efterindtægt, bortfald af ret til pension samt regulering af grundvederlag og pensioner finder tilsvarende anvendelse på løn og pension i henhold til folketingsbeslutningen.

Det foreslås, at folketingsbeslutningens § 15 ophæves.

Forslaget indebærer, at folketingsbeslutningen ikke længere vil indeholde regler om tilskadekomstpension, bortfald af ret til pension og regulering af pensioner, hvilket skal ses i sammenhæng med den foreslåede ophævelse af folketingsbeslutningens øvrige regler om pension i §§ 12-14 og 16.

Reglerne om tilskadekomstpension, bortfald af ret til pension og regulering af pensioner i folketingsbeslutningens § 15 vil som overgangsordning fortsat finde uændret anvendelse for statsrevisorer, herunder tilkaldte stedfortrædere, tiltrådt første gang inden den 1. oktober 2026, jf. beslutningsforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

Forslaget indebærer også, at der fremover ikke ydes efterindtægt til pårørende efter en statsrevisor eller en pensioneret statsrevisor, der afgår ved døden.

Ændringen svarer til, at retten til efterindtægt ved lov nr. 1756 af 29. december 2025 om ændring af lov om valg til Folketinget (Ændring af folketingsmedlemmers vederlæggelse som opfølgning på »Aftale om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse«) er ophævet for folketingsmedlemmer, der tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er indtrådt som medlemmer af Folketinget og ikke forud for denne dato er eller har været udnævnt som ministre.

Reglerne om efterindtægt i folketingsbeslutningens § 15 vil fortsat finde uændret anvendelse for statsrevisorer tiltrådt første gang inden den 1. oktober 2026, jf. beslutningsforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

Forslaget indebærer endelig, at regulering af statsrevisorernes vederlag, der hidtil har været benævnt som løn, fremover alene vil ske efter det foreslåede § 13, stk. 1, og dermed følge reguleringen af folketingsvederlaget efter § 119 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om valg til Folketinget.

Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 13 nedenfor.

Det fremgår af folketingsbeslutningens § 16, stk. 1, at ingen samtidig kan oppebære løn og pension i henhold til folketingsbeslutningen, og af stk. 2, at hvis nogen i medfør af reglerne i §§ 12 og 13 erhverver ret til mere end én pension, oppebæres alene den største af pensionerne.

Det foreslås, at folketingsbeslutningens § 16 ophæves.

Forslaget indebærer sammen med ophævelsen af folketingsbeslutningens §§ 12-15, at statsrevisorer og efterlevende ægtefæller efter statsrevisorer ikke fremover kan opnå pension for hvervet som statsrevisor.

Folketingsbeslutningens § 16 vil som overgangsordning fortsat finde uændret anvendelse for statsrevisorer, herunder tilkaldte stedfortrædere, tiltrådt første gang inden den 1. oktober 2026, jf. beslutningsforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

(Til § 11)

Det foreslås i stk. 1, at statsrevisorerne efter anmodning fra den pågældende kan meddele en statsrevisor, der ikke er tilkaldt som stedfortræder, orlov.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der indføres en adgang for statsrevisorer til at anmode om og blive meddelt orlov, i lighed med, hvad gælder for folketingsmedlemmer efter § 41 i Folketingets forretningsorden.

Adgangen til at blive meddelt orlov tilkommer efter den foreslåede bestemmelse statsrevisorer, der ikke er tilkaldt som stedfortræder, og det ligger modsætningsvis heri, at en tilkaldt stedfortræder ikke kan blive meddelt orlov.

Denne begrænsning er begrundet i et hensyn til Statsrevisorernes funktionsdygtighed, idet der, jf. § 1 i lov om statsrevisorerne, for hver statsrevisor vælges en personlig stedfortræder, hvorfor der ikke findes nogen, der vil kunne tilkaldes som stedfortræder under en tilkaldt stedfortræders orlov.

Det foreslås i stk. 2, at statsrevisorerne tager beslutning om meddelelse af orlov, jf. stk. 1, uden forudgående forhandling efter mundtlig indstilling fra formanden.

Den foreslåede bestemmelse, der svarer til § 41, stk. 2, i Folketingets forretningsorden, vil medføre, at beslutning om meddelelse af orlov træffes af statsrevisorerne i et møde efter indstilling fra formanden og uden forudgående forhandling.

Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at orlov kan meddeles, når en statsrevisor over for formanden erklærer, at den pågældende på grund af sygdom , pleje af alvorligt syge børn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller midlertidig udsendelse i offentligt hverv til udlandet eller tilsvarende udsendelse til Færøerne eller Grønland ikke vil kunne varetage hvervet som statsrevisor i mindst 7 dage.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan meddeles orlov af samme grunde som nævnt i Folketingets forretningsordens § 41, stk. 3, litra a.

Det forudsættes, at anvendelse af det foreslåede stk. 3, nr. 1, vil følge den fortolkning, som Folketinget har anlagt af den tilsvarende bestemmelse i forretningsordenen, og at orlov vil blive meddelt på samme vilkår, som Folketinget meddeler orlov på.

Dette vil bl.a. indebære, at retningslinjerne for meddelelse af orlov grundet sygdom i beretning nr. 3 om ændringer af ordningen for dokumentation for folketingsmedlemmers sygdom ved meddelelse af orlov afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 17. januar 2024, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg B, beretning nr. 3, tilsvarende vil gælde for statsrevisorer, der anmoder om orlov grundet sygdom.

En statsrevisor, der er meddelt orlov efter det foreslåede nr. 1, modtager vederlag for orlovsperioden, jf. det foreslåede § 13, stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at orlov kan meddeles en statsrevisor, hvis vedkommende tillige er medlem af Lagtinget eller Inatsisartut, på grund af deltagelse i Lagtingets eller Inatsisartuts møder og i udvalgsmøder i umiddelbar tilslutning dertil ikke vil kunne varetage hvervet som statsrevisor i mindst 7 dage.

Den foreslåede bestemmelse, der svarer til Folketingets forretningsordens § 41, stk. 3, litra b, vil medføre en særlig adgang for orlov til en statsrevisor, der tillige er medlem af Lagtinget eller Inatsisartut, når deltagelse i henholdsvis Lagtingets eller Inatsisartuts møder og i udvalgsmøder i umiddelbar tilslutning dertil indebærer, at vedkommende ikke vil kunne varetage hvervet som statsrevisor i mindst 7 dage.

Det forudsættes, at anvendelse af det foreslåede stk. 3, nr. 2, vil følge den fortolkning, som Folketinget har anlagt af den tilsvarende bestemmelse i forretningsordenen, og at orlov vil blive meddelt på samme vilkår, som Folketinget meddeler orlov på.

En statsrevisor, der er meddelt orlov efter det foreslåede stk. 3, nr. 2, modtager vederlag for orlovsperioden, jf. det foreslåede § 13, stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, nr. 3, at orlov kan meddeles en statsrevisor, hvis vedkommende af andre grunde end nævnt i nr. 1 og 2 og stk. 4 ikke vil kunne varetage hvervet som statsrevisor i mindst 7 dage.

Den foreslåede bestemmelse, der svarer til Folketingets forretningsordens § 41, stk. 3, litra c, vil medføre, at en statsrevisor kan meddeles orlov af andre grunde end nævnt i nr. 1 og 2 og stk. 4.

Det forudsættes, at anvendelse af det foreslåede stk. 3, nr. 3, vil følge den fortolkning, som Folketinget har anlagt af den tilsvarende bestemmelse i forretningsordenen, og at orlov vil blive meddelt på samme vilkår, som Folketinget meddeler orlov på.

En statsrevisor, der er meddelt orlov efter det foreslåede stk. 3, nr. 3, modtager ikke vederlag for orlovsperioden, jf. det foreslåede § 13, stk. 4.

Det foreslås i stk. 4, at orlov endvidere kan meddeles i op til 12 måneder, når en statsrevisor over for formanden begærer orlov i forbindelse med graviditet og fødsel eller adoption.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan meddeles orlov af samme grunde som nævnt i Folketingets forretningsordens § 41, stk. 4.

Det forudsættes, at anvendelse af det foreslåede stk. 4 vil følge den fortolkning, som Folketinget har anlagt af den tilsvarende bestemmelse i forretningsordenen, og at orlov vil blive meddelt på samme vilkår, som Folketinget meddeler orlov på.

Dette vil bl.a. indebære, at orlov i forbindelse med fødsel kun kan afholdes, inden barnet fylder 1 år.

En statsrevisor, der er meddelt orlov efter det foreslåede stk. 4, modtager vederlag for orlovsperioden, jf. det foreslåede § 13, stk. 1.

Der henvises til beslutningsforslagets indledende bemærkninger om det igangværende arbejde for en ny ordning for barsels- og forældreorlov på Folketingets område og overvejelserne om at lade tilsvarende ændringer finde anvendelse for statsrevisorerne.

Den foreslåede § 11 vil finde anvendelse for alle statsrevisorer, herunder statsrevisorer tiltrådt første gang inden den 1. oktober 2026, jf. beslutningsforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

(Til § 12)

Det foreslås i stk. 1, at statsrevisorerne ved beslutning i et møde kan tilkalde stedfortræderen i tilfælde af en statsrevisors forfald, uanset om statsrevisoren har orlov, jf. den foreslåede § 11, og i tilfælde af ledighed, jf. folketingsbeslutningens § 1, stk. 2, indtil Folketinget har valgt en ny statsrevisor.

Den foreslåede bestemmelse, der med forskellige ændringer viderefører folketingsbeslutningens § 1, stk. 2, 2. pkt., vil medføre, at statsrevisorerne fremover kan tilkalde en stedfortræder i tilfælde af en statsrevisors forfald uanset forfaldsgrunden og den forventede varighed.

At en stedfortræder kan tilkaldes uanset forfaldsgrunden, følger allerede af ordlyden af folketingsbeslutningens § 1, stk. 2, 2. pkt., med »[…] sygdom eller andet […] forfald«.

I lyset af at der i de foreslåede § 11, stk. 3 og 4, udtrykkeligt nævnes andre specifikke forfaldsgrunde end sygdom, foreslås det i § 12, stk. 1, blot at anvende »forfald«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det fremover ikke vil være en betingelse for tilkaldelse af stedfortræderen, at statsrevisorens forfald er af længere varighed.

Ændringen har sammenhæng med den foreslåede adgang for statsrevisorer til at blive meddelt orlov i mindst 7 dage, således at det sikres, at stedfortræderen i alle tilfælde kan tilkaldes under orlov.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at en stedfortræder kan tilkaldes, uanset om den statsrevisor, der har forfald, er meddelt orlov.

Dette adskiller sig fra regle‍rne for folketingsmedlemmer, hvor en stedfortræder i medfør af Folketingets forretningsordens § 41, stk. 1, kun kan indkaldes som midlertidigt folketingsmedlem under et folketingsmedlems orlov.

Forskellen er begrundet i et hensyn til Statsrevisorernes funktionsdygtighed, idet statsrevisorkollegiet kun består af seks statsrevisorer, hvoraf et flertal skal være til stede, for at Statsrevisorerne er beslutningsdygtige.

Det vurderes som følge heraf uhensigtsmæssigt, hvis de foreslåede orlovsregler skulle medføre en begrænsning i statsrevisorernes mulighed for at tilkalde stedfortrædere.

Den foreslåede bestemmelse vil endelig medføre en ændring i adgangen til at tilkalde stedfortræderen ved ledighed, som følge af at en statsrevisor afgår ved døden eller at hvervet som statsrevisor i øvrigt bringes til ophør inden for den periode, for hvilken vedkommende er valgt.

Ændringen består i, at formuleringen i folketingsbeslutningens § 1, stk. 2, 2. pkt., hvorefter stedfortræderen ved ledighed kan tilkaldes, hvor Folketingets valg af ny statsrevisor »ikke straks kan foretages«, ændres til, at stedfortræderen kan tilkaldes ved ledighed, uden at der er knyttet yderligere betingelser til tilkaldelsen.

Ændringen er begrundet i den fortolkningstvivl, der kunne opstå som følge af »ikke straks kan foretages«.

Det foreslås i stk. 2, at stedfortræderens hverv i de i § 11, stk. 3 og 4, nævnte tilfælde ophører, når den pågældende statsrevisor skriftligt meddeler formanden, at denne igen kan varetage hvervet som statsrevisor, dog tidligst fra ottendedagen for orlovsperiodens begyndelse.

Den foreslåede bestemmelse, der svarer til § 41, stk. 7, i Folketingets forretningsorden, vil medføre, at stedfortræderens hverv ophører, når en statsrevisor, der er meddelt orlov efter de foreslåede § 11, stk. 3 eller 4, skriftligt meddeler formanden, at denne igen kan varetage hvervet som statsrevisor, dog tidligst fra ottendedagen for orlovsperiodens begyndelse.

Det foreslås i stk. 3, at for en stedfortræder tilkaldt, uden at der er meddelt orlov, jf. § 11, bringes tilkaldelsen til ophør ved statsrevisorernes beslutning eller fra tidspunktet, hvor valg foretaget i henhold til § 1, stk. 2, får virkning.

Den foreslåede bestemmelse, der svarer til folketingsbeslutningens § 11, stk. 3, sidste led, vil medføre, at reglerne om ophør af tilkaldelse af stedfortræder samles i de foreslåede § 12, stk. 2 og 3.

Det foreslåede stk. 3 vil finde anvendelse, når en stedfortræder er tilkaldt, uden at den statsrevisor, der har forfald, er meddelt orlov, jf. den foreslåede § 11.

Ophør af tilkaldelsen sker i dette tilfælde efter en beslutning truffet af statsrevisorerne.

Det foreslåede stk. 3 vil også finde anvendelse i det tilfælde, at der ved ledighed, som følge af at en statsrevisor afgår ved døden, eller hvis hvervet som statsrevisor i øvrigt bringes til ophør inden for den periode, for hvilken vedkommende er valgt, vælges en ny statsrevisor i medfør af folketingsbeslutningens § 1, stk. 2.

Ophør af tilkaldelsen sker i dette tilfælde uden videre fra det tidspunkt, som den nye statsrevisor er valgt fra.

Den foreslåede § 12 vil finde anvendelse for alle statsrevisorer, herunder statsrevisorer tiltrådt første gang inden den 1. oktober 2026, jf. beslutningsforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

(Til § 13)

Det fremgår af folketingsbeslutningens § 11, stk. 1, at statsrevisorernes løn udgør halvdelen af den til enhver tid gældende løn på skalatrin 51 i lønskalaen for statstjenestemænd.

Videre fremgår det af folketingsbeslutningens § 15, at de i lov om valg til Folketinget fastsatte regler om regulering af grundvederlag finder tilsvarende anvendelse på løn i henhold til folketingsbeslutningen.

Statsrevisorlønnen reguleres dermed både i takt med reguleringen af lønnen på skalatrin 51 i lønskalaen for statstjenestemænd og reguleringen af folketingsvederlaget.

Det foreslås i stk. 1, at vederlag (tidligere benævnt som løn) til en statsrevisor fastsættes til en andel på 36 pct. af det til enhver tid gældende vederlag for folketingsmedlemmer i medfør af § 119 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om valg til Folketinget.

Statsrevisorvederlaget fastsættes dermed som en fast andel af det vederlag, der tilkommer de folketingsmedlemmer, der tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er indtrådt som medlemmer af Folketinget og ikke forud for denne dato er eller har været udnævnt som ministre.

Ændringen har til formål at forenkle og modernisere reglerne om statsrevisorernes løn (fremadrettet benævnt som vederlag), ved at de ikke længere knyttes op på reglerne om aflønning af tjenestemænd i staten.

Med ændringen fastholdes statsrevisorernes nuværende lønniveau.

Andelen på 36 pct. er udtryk for den procentdel, som statsrevisorlønnen udgør af folketingsvederlaget, jf. § 119 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om valg til Folketinget pr. 1. januar 2026, med afrunding til nærmeste hele procent.

Vederlaget til folketingsmedlemmer i medfør af § 119 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om valg til Folketinget udgør årligt 1.140.700 kr. (1. april 2026-niveau).

Statsrevisorvederlaget vil dermed årligt udgøre 410.652 kr. (1. april 2026-niveau), hvilket omtrent svarer til den nuværende statsrevisorløn, der årligt udgør 388.918 kr. (1. april 2026-niveau).

Ved at statsrevisorvederlaget foreslås fastsat til en andel af det til enhver tid gældende vederlag til folketingsmedlemmer i medfør af § 119 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om valg til Folketinget vil statsrevisorvederlaget løbende blive reguleret, i takt med at folketingsvederlaget reguleres i medfør af § 119 a, stk. 2, i lov om valg til Folketinget.

Det foreslås som følge heraf, at den supplerende reguleringsordning, der følger af folketingsbeslutningens § 15, ophæves.

Det fremgår af folketingsbeslutningens § 11, stk. 2, at en statsrevisor får løn fra den dag, valgperioden begynder, til udgangen af den måned, hvori vedkommende ophører med at være statsrevisor.

Ved valg i henhold til § 1, stk. 2, regnes valgperioden fra den dag, valget foretages, medmindre Folketinget i det enkelte tilfælde beslutter andet.

Det foreslås i stk. 2, at en statsrevisor får vederlag fra den dag, valgperioden begynder, til udgangen af den måned, hvori vedkommende ophører med at være statsrevisor, jf. dog stk. 4.

Ved valg foretaget i henhold til § 1, stk. 2, regnes valgperioden fra den dag, valget foretages, medmindre Folketinget i det enkelte tilfælde beslutter andet.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres folketingsbeslutningens § 11, stk. 2, med den ændring, at der indsættes en henvisning til det foreslåede § 13, stk. 4, der som undtagelse til det foreslåede § 13, stk. 2 bestemmer, at en statsrevisor ikke modtager vederlag under orlov meddelt efter det foreslåede § 11, stk. 3, nr. 3.

Det fremgår af folketingsbeslutningens § 11, stk. 3, at en stedfortræder, der tilkaldes, får løn som statsrevisor fra den dag, statsrevisorerne beslutter at tilkalde den pågældende, til udgangen af den måned, hvori tilkaldelsen bringes til ophør ved statsrevisorernes beslutning eller ved foretagelse af valg i henhold til § 1, stk. 2.

Det foreslås i stk. 3, at folketingsbeslutningens § 11, stk. 3, videreføres med den ændring, at »ved statsrevisorernes beslutning eller ved foretagelse af valg i henhold til § 1, stk. 2« ændres til », jf. § 12, stk. 2 og 3«.

Ændringen er en konsekvens af, at reglerne for, hvornår tilkaldelsen af en stedfortræder bringes til ophør, fremover vil følge af de foreslåede § 12, stk. 2 og 3.

Det foreslås i stk. 4, at en statsrevisor, der er meddelt orlov efter det foreslåede § 11, stk. 3, nr. 3, ikke får vederlag for orlovsperioden.

Den foreslåede bestemmelse vil svare til, at et folketingsmedlem meddelt orlov efter § 41, stk. 3, litra c, i Folketingets forretningsorden, der svarer til det foreslåede § 11, stk. 3, nr. 3, ikke modtager vederlag for orlovsperioden, jf. forretningsordenens § 41, stk. 5, og § 109, stk. 11, eller § 119 b, stk. 6, i lov om valg til Folketinget.

Den foreslåede § 13 vil finde anvendelse for alle statsrevisorer, herunder statsrevisorer tiltrådt første gang inden den 1. oktober 2026, jf. beslutningsforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 5

Det fremgår af folketingsbeslutningens § 17, stk. 1, 2. pkt., at tjenestemænd, ansatte på tjenestemandslignende vilkår og ikketjenestemænd hos statsrevisorerne ansættes på løn- og pensionsvilkår og andre ansættelsesvilkår, som gælder for tilsvarende personalegrupper i Folketingets Administration.

Bestemmelsen svarer til § 48, stk. 1, i Folketingets forretningsorden.

Det foreslås, at »Tjenestemænd, ansatte på tjenestemandslignende vilkår og ikketjenestemænd hos statsrevisorerne« i § 17, stk. 1, 2. pkt., ændres til »Ansatte i Statsrevisorernes Sekretariat«.

Ændringen, der indebærer en forenkling af bestemmelsen, er begrundet i, at der ikke længere er og heller ikke i fremtiden forventes at være tjenestemænd eller ansatte på tjenestemandslignende vilkår i Statsrevisorernes Sekretariat.

Samtidig tydeliggøres det i bestemmelsen og tilsvarende i § 17, stk. 2, jf. beslutningsforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil, at ansættelse sker i Statsrevisorernes Sekretariat.

Til nr. 6

Det fremgår af folketingsbeslutningens § 17, stk. 2, at personalet hos statsrevisorerne i øvrigt med de af forholdene nødvendiggjorte afvigelser er omfattet af de almindelige regler, der er gældende for ansatte i statens tjeneste.

Det foreslås, at »hos statsrevisorerne« i § 17, stk. 2, ændres til »i Statsrevisorernes Sekretariat«.

Ændringen, der tilsvarende foretages i § 17, stk. 1, 2. pkt., jf. beslutningsforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil, præciserer, at ansættelse sker i Statsrevisorernes Sekretariat.

Til nr. 7

Det fremgår af folketingsbeslutningens § 18, at når statsrevisorerne har vedtaget forslag til budget for Statsrevisoratet, oversender formanden forslaget til Folketingets formand, der foranlediger det behandlet sammen med Folketingets budget.

Statsrevisorernes formand disponerer over de til Statsrevisoratet bevilgede midler.

Statsrevisoratets regnskab indgår i Folketingets regnskab.

Det foreslås, at »Statsrevisoratet« to steder i § 18 ændres til: »Statsrevisorerne«, og at »Statsrevisoratets« ændres til »Statsrevisorernes«.

De foreslåede ændringer vil alene være af terminologisk karakter og vil ikke indebære en realitetsændring af bestemmelsens anvendelsesområde.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at folketingsbeslutningen træder i kraft den 1. oktober 2026, hvilket vil falde sammen med tiltrædelsestidspunktet for det første nyvalgte statsrevisorkollegium efter beslutningens forventede vedtagelse.

Ændringerne i folketingsbeslutningen vil finde anvendelse for nuværende og tidligere statsrevisorer, herunder tilkaldte stedfortrædere, jf. dog stk. 2-8.

Det foreslås i stk. 2, at for statsrevisorer, herunder tilkaldte stedfortrædere, tiltrådt første gang inden den 1. oktober 2026, der pr. denne dato har opnået ret til egenpension, finder ophævelsen af §§ 12-14 og 16, jf. beslutningsforslagets § 1, nr. 4, ikke anvendelse.

For disse statsrevisorer finder de i 1. pkt. nævnte bestemmelser fortsat anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de nugældende regler om pension i folketingsbeslutningens §§ 12-14 og 16 fortsat vil finde uændret anvendelse for statsrevisorer, herunder tilkaldte stedfortrædere, tiltrådt første gang inden den 1. oktober 2026, der pr. denne dato har opnået ret til egenpension, jf. § 12, stk. 1, og disses ægtefæller.

Der vil dermed ikke ske nogen ændring i denne gruppes optjente pensionsrettigheder, herunder afledte pensionsrettigheder for ægtefæller.

Statsrevisorer omfattet af bestemmelsen vil også, hvis de genvælges som statsrevisorer eller tilkaldes som stedfortrædere, fremover kunne optjene yderligere pensionsanciennitet på uændrede vilkår, herunder under orlov meddelt efter de foreslåede § 11, stk. 3 eller 4, jf. beslutningsforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 3, at for statsrevisorer, herunder tilkaldte stedfortrædere, tiltrådt første gang inden den 1. oktober 2026, der pr. denne dato ikke har opnået ret til egenpension, finder ophævelsen af § 13 og § 16, stk. 1, jf. beslutningsforslagets § 1, nr. 4, ikke anvendelse.

For disse statsrevisorer finder de i 1. pkt. nævnte bestemmelser fortsat anvendelse.

Ved orlov efter § 11, stk. 3, nr. 3, jf. beslutningsforslagets § 1, nr. 4, opnås ikke pensionsanciennitet for orlovsperioden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de nugældende regler om pension i folketingsbeslutningens § 13 og § 16, stk. 1, fortsat vil finde uændret anvendelse for statsrevisorer, herunder tilkaldte stedfortrædere, tiltrådt første gang inden den 1. oktober 2026, der pr. denne dato ikke har opnået ret til egenpension.

Statsrevisorer omfattet af bestemmelsen optjener ikke pensionsanciennitet under orlov meddelt efter det foreslåede § 11, stk. 3, nr. 3, jf. beslutningsforslagets § 1, nr. 4.

Dette svarer til, at folketingsmedlemmer tilsvarende ikke opnår pensionsrettigheder under orlov meddelt efter § 41, stk. 3, litra c, i Folketingets forretningsorden, jf. forretningsordenens § 41, stk. 5, modsætningsvis, og § 109, stk. 11, eller § 119 f, stk. 1, 1. pkt., jf. § 119 b, stk. 6, i lov om valg til Folketinget.

Det betyder, at statsrevisorer omfattet af overgangsordningen opnår pensionsanciennitet under orlov meddelt efter de foreslåede § 11, stk. 3, nr. 1 og 2, og stk. 4, hvilket er udtrykkeligt fastslået for folketingsmedlemmer i forretningsordenens § 41, stk. 5, og § 109, stk. 8-10, eller § 119 f, stk. 1, 1. pkt., jf. § 119 b, stk. 3-5, i lov om valg til Folketinget.

Det foreslås i stk. 4, at en statsrevisor omfattet af stk. 3 er berettiget til egenpension som statsrevisor, når vedkommende i en eller flere perioder har været statsrevisor eller tilkaldt stedfortræder i sammenlagt mindst 8 år.

Pensionen ydes fra udløbet af det tidsrum, for hvilket der er udbetalt vederlag, hvis den pågældende på dette tidspunkt har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, og ellers fra den dag, hvor vedkommende opnår denne alder.

Den foreslåede bestemmelse svarer til det gældende § 12, stk. 1, i folketingsbeslutningen med den ændring, at pensionen ydes fra udløbet af det tidsrum, for hvilket der er udbetalt vederlag, hvis den pågældende har opnået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, og ikke som det følger af det gældende § 12, stk. 1, 2. pkt., efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Med ændringen hæves statsrevisorernes pensionsalder svarende til den ændring, der blev foretaget i folketingsåret 2016-17, for så vidt angår folketingsmedlemmer, jf. lov nr. 493 af 22. maj 2017 om ændring af lov om valg til Folketinget (Ændring af folketingsmedlemmernes vederlæggelse og pensionsforhold som opfølgning på Vederlagskommissionens anbefalinger m.v.).

Det foreslås i stk. 5, at egenpension efter det foreslåede stk. 4 udgør en procentdel af den til enhver tid for en statstjenestemand på skalatrin 51 i lønskalaen med højeste pensionsalder fastsatte egenpension, der afhænger af funktionstiden som statsrevisor.

Den foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse af det gældende § 12, stk. 2, i folketingsbeslutningen om statsrevisorernes valg og virksomhed.

Det foreslås i stk. 6, at de i lov om valg til Folketinget fastsatte regler om tilskadekomstpension, efterindtægt, bortfald af ret til pension og regulering af pensioner finder tilsvarende anvendelse på pension for personer omfattet af stk. 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende § 15 i folketingsbeslutningen om statsrevisorernes valg og virksomhed med den ændring, at statsrevisorernes vederlag foreslås reguleret, i takt med at folketingsvederlaget reguleres i medfør af § 119 a, stk. 2, i lov om valg til Folketinget, jf. det foreslåede § 13, stk. 1, jf. beslutningsforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 7, at hvis en statsrevisor omfattet af stk. 3 i medfør af reglerne i stk. 4 og den hidtil gældende § 13 erhverver ret til mere end én pension, oppebæres alene den største af pensionerne.

Den foreslåede bestemmelse svarer til det gældende § 16, stk. 2, i folketingsbeslutningen om statsrevisorernes valg og virksomhed.

Det foreslås i stk. 8, at for statsrevisorer omfattet af stk. 3 nedsættes egenpensionen som statsrevisor med det overskydende beløb, hvis der ud over egenpensionen som statsrevisor tilkommer den pågældende egenpension fra en statstjenestemandsstilling, fra en stilling i folkeskolen, folkekirken, en kommune, et koncessioneret selskab eller anden offentlig virksomhed, fra hvervet som formand for Folketinget, medlem af Folketinget, minister, borgmester, regionsrådsformand eller rådmand eller fra en statsunderstøttet pensionskasse, der samlet overstiger den højeste egenpension, der kan opnås i henhold til lov om tjenestemandspension.

Det samme gælder pension, der udbetales af Europa-Parlamentet til et tidligere medlem af dette.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der som noget nyt indføres en samordning af egenpensionen som statsrevisor med indtægter fra en række andre pensioner.

Samordningen betyder, at egenpensionen som statsrevisor nedsættes, hvis indtægter fra pensioner fra de stillinger og hverv, der er nævnt i det foreslåede stk. 8, overstiger den højeste egenpension, der kan opnås i henhold til lov om tjenestemandspension.

Hvis de samlede indtægter, der indgår i samordningen, overstiger den højeste egenpension, der kan opnås i henhold til lov om tjenestemandspension, nedsættes egenpensionen som statsrevisor med det overskydende beløb.

Hvis det overskydende beløb overstiger egenpensionen som statsrevisor, bortfalder denne helt.