Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod højtalerforstærket bøn eller bønnekald i det offentlige rum

Fremsat den 9. juni 2026 af Mikkel Bjørn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Rune Bønnelykke (DF), Mikkel Dencker (DF), Allan Feldt (DF), Jan Herskov (DF), Julie Jacobsen (DF), Christian Kirk (DF), Peter Kofod (DF), Malte Larsen (DF), Morten Messerschmidt (DF), Michael Nedersøe (DF), Søren Boel Olesen (DF), Mette Thiesen (DF), Anders Vistisen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om forbud mod højtalerforstærket bøn eller bønnekald i det offentlige rum

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Mikkel Bjørn (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod højtalerforstærket bøn eller bønnekald i det offentlige rum.

(Beslutningsforslag nr. B 11)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2026 at fremsætte et lovforslag, der forbyder højtalerforstærket bøn eller bønnekald i det offentlige rum.

Beslutningsforslaget er en revideret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 98, folketingsåret 2025-26, 1. samling.

I takt med at islam vinder indpas i Danmark, bliver samfundet mere og mere tilpasset islamiske særhensyn og krav.

Al erfaring viser, at i takt med at der kommer flere personer med islamisk baggrund til Danmark og samfundet udvikler sig, bevæger det sig mere og mere i en islamisk retning.

Danske mænd undlader at give hånd til kvinder, der bærer islamisk tørklæde.

Færre rynker på næsen, når piger helt ned til 7-8 år bærer islamisk tørklæde.

I landets institutioner undlader man i stigende grad at servere svinekød, da det er haram – ikke tilladt – ifølge islam.

Virksomheder har omdannet deres årlige julekatalog til et vinterkatalog.

Børn med islamisk baggrund bliver fritaget for seksualundervis-ning.

Der oprettes islamiske friskoler.

Svømmehaller holdes lukket for det modsatte køn.

Der indrettes bederum på offentlige arbejdspladser.

Og der opføres stormoskéer med dertilhørende minareter.

Dansk Folkeparti har gennem hele partiets levetid advaret mod den islamiske udvikling, mens andre partier desværre har ladet stå til.

Når noget først er blevet normen, bliver det sværere at forandre.

Modstanden er blevet for stor, og tilgangen er blevet til sædvane.

Modstanden mod en stram udlændingepolitik findes langt inde i baglandet hos de partier, der fra Christiansborg gerne vil fremstå som udlændingepolitiske strammere.

Tydeligst er det i Socialdemokratiet, hvor flere medlemmer af partiet i forbindelse med kommunalvalget i november 2025 gik i rette med partitoppen, da man mente, at partiet retorisk var blevet for stramt i omtalen af udlændingeproblemerne.

Det skabte uro hos de socialdemokratiske borgmestre i forhold til deres vælgere med islamisk baggrund og risikoen for at kunne miste borgmesterposten (»I Ishøj har 48 procent indvandrerbaggrund.

Nu går S-borgmester i rette med Mette Frederiksen«, altinget.dk, den 7. november 2025).

Højtalerforstærket bøn og bønnekald er ikke i sig selv ulovligt.

Kommunerne kan dog regulere det gennem regler om støj.

Overholdes bestemte lydniveauer, kan man i praksis i dag udsende bønner og indkalde til bøn via højtalere.

I takt med at flere kommuner i stigende grad bebos af personer med islamisk baggrund, og at kommunerne samtidig får flere folkevalgte med islamisk baggrund, vil det være en naturlig udvikling, at der på et tidspunkt i en kommune tillades højlydt indkaldelse til bøn via højtalere.

Når én kommune tillader dette, vil flere kommuner følge efter.

Det vil i fremtiden kunne sidestilles med kirkeklokkers ringen, idet muslimer vil ønske at kunne gøre det samme, når de stiger i antal.

Der findes for nuværende heldigvis ikke en fast praksis for indkaldelse til bøn ved hjælp af højtalere.

Det mest kendte tilfælde er bønnekaldet, der gjaldede ud over en forstad til Aarhus i april 2020 (»Bønnekald i Aarhus starter politisk debat«, kristeligtdagblad.dk, den 28. april 2020).

I julen 2025 var der flere steder rundtom i København opstillet ladvogne, hvorfra der blev reciteret fra Koranen gennem en stor højtaler, og i maj 2026 blev der i en københavnsk park to gange på en dag holdt islamisk fællesbøn forstærket af et større højtalersystem, som flere naboer efterfølgende klagede over (»Se videoen: Nabo har fået nok af højlydt islamisk fællesbøn i københavnsk park«, bt.dk, den 27. maj 2026).

Man skal være naiv, hvis man tror, at indkaldelse til islamiske bønner i moskéerne – som vi kender det fra mange andre europæiske lande med stor indvandring – ikke før eller siden vil komme til Danmark.

Og man skal være endnu mere naiv, hvis man tror, at det ikke er hensigten, at de allerede opførte minareter skal bruges til indkaldelse til bøn, når tiden er moden.

Minareterne er ikke bygget som kulisser.

Forslagsstillerne finder det ikke hensigtsmæssigt, at en så alvorlig forandring af det danske samfund, nemlig bøn og indkaldelse til bøn via højtalere i det offentlige rum, skal være noget, den enkelte kommune kan beslutte.

Det bør derimod være et anliggende for Folketinget at forbyde dette.

For nylig er det i en undersøgelse kommet frem, at tre kommuner – København, Odense og Brøndby – har modtaget anmodninger om tilladelse til bønnekald (»Kun få kommuner har kendskab til hændelser med bønnekald i det offentlige rum«, uim.dk, den 12. december 2025).

Det er en udvikling, som forslagsstillerne på ingen måde ønsker mere af, og som forslagsstillerne med rettidig omhu ønsker at foregribe.

Derfor foreslår forslagsstillerne, at regeringen udarbejder et lovforslag, der direkte forbyder udbredelse af bøn og indkaldelse til bøn via højtalere i det offentlige rum.