Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol

Fremsat den 26. maj 2026 af Karina Adsbøl (DD), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Dennis Flydtkjær (DD), Mads Fuglede (DD), Susie Jessen (DD) og Inger Støjberg (DD)

Forslag til folketingsbeslutning

om en handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Karina Adsbøl (DD)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol.

(Beslutningsforslag nr. B 10)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at udarbejde en handlingsplan, som Folketinget kan tage stilling til, der dels skal sikre retssikkerheden for børn, familier og plejefamilier i sager om anbringelse og tvangsbortadoption af børn, dels skal redegøre for en model for etablering af en forvaltningsdomstol.

Beslutningsforslagets overordnede formål er at styrke retssikkerheden for den enkelte borger.

Det er Danmarksdemokraternes opfattelse, at mange borgere oplever, at deres retssikkerhed vakler i mødet med den danske forvaltning, som ikke altid følger lovgivningen.

Der er stor forskel på, hvordan kommunerne forvalter reglerne i praksis, hvilket der naturligvis ikke bør være.

Danmarksdemokraterne mener, at en samlet handlingsplan for styrket retssikkerhed i forbindelse med anbringelses- og tvangsbortadoptionssager og etablering af en forvaltningsdomstol er nødvendig for at sikre borgernes sag og en forsvarlig sagsbehandling i det offentlige.

Styrket retssikkerhed ved anbringelse og tvangsbortadoption

I 69 pct. af sager om anbringelser overholder kommunerne ikke et eller flere af lovkravene, der er til sagsbehandlingen, når de anbringer et barn (»Sagsbehandling ved anbringelser af børn – Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger«, Rigsrevisionen, marts 2026).

Det er et højt tal, og det er tankevækkende, at der i langt over halvdelen af de meget alvorlige og indgribende afgørelser om anbringelse ikke er styr på sagsbehandlingen.

Det har vidtrækkende konsekvenser både for de forældre, hvis børn anbringes uden for hjemmet på et ikke oplyst grundlag, og for børnene, der under deres opvækst bliver kastet rundt i systemet.

Rigsrevisionen har i ovennævnte beretning vurderet Social- og Boligministeriets indsats for at få kommunerne til at følge lovens krav, når børn anbringes, som »meget utilfredsstillende« og betegnet kommunernes sagsbehandling som »kritisabel«.

Det er således dokumenteret, at børn risikerer at blive anbragt på et mangelfuldt grundlag, og at sagsbehandlingstiderne er for lange.

Danmarksdemokraterne finder det meget alvorligt og noget, som kræver akut handling.

Hovedbudskaberne om kritisabel og utilfredsstillende sagsbehandling i anbringelsessager i Rigsrevisionens beretning blev desværre også bekræftet i DR-dokumentaren »Når staten bortadopterer«, dr.dk, april 2026, som på rystende vis vidner om, hvordan statens mest indgribende magtmiddel anvendes på et grundlag præget af vilkårlighed.

Det må ald‍rig være et postnummer, der afgør, om et barn tvangsfjernes eller tvangsbortadopteres eller ej, men med DR-dokumentaren bliver man alvorligt i tvivl om, hvorvidt det i virkeligheden er tilfældigheder, der råder, når børn tvangsfjernes eller bortadopteres.

Når afgørelserne varierer så meget på tværs af kommuneskel, skriger det til himlen, at retssikkerheden på området ikke er i orden, og at der hersker en vilkårlighed i de tvangsbortadoptioner, kommunerne udfører.

Der er behov for et grundlæggende opgør med den nuværende struktur.

Statsrevisorernes bemærkninger i beretningen anbefaler, at Social- og Boligministeriet igangsætter et arbejde, hvor der undersøges og rettes op på de problemer, der er med sagsbehandlingen i anbringelsessager.

Derfor ønsker vi i Danmarksdemokraterne, at der laves et grundigt arbejde med eksperter, fagfolk og plejefamilier, som skal munde ud i en langsigtet handlingsplan for anbringelsessager og tvangsbortadoptioner, så retssikkerheden forbedres og lovene tilpasses og overholdes.

Model for en forvaltningsdomstol

Danmarksdemokraterne foreslår også, at handlingsplanen skal indeholde en model for en forvaltningsdomstol i Danmark.

Denne del af dette beslutningsforslag er i hovedtræk en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 43 fremsat af Alternativet, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti den 21. november 2025 i folketingsåret 2025-26, 1. samling, og som en samlet opposition, herunder Danmarksdemokraterne, tilkendegav støtte til ved 1. behandling den 5. februar 2026.

Forslaget bortfaldt ved folketingsvalget i marts 2026.

Danmarksdemokraterne ønsker at arbejde videre med hovedtrækkene fra det tidligere beslutningsforslag om, at der skal nedsættes en ekspertgruppe, der skal undersøge perspektiver på og udarbejde et forslag til en model for etablering af en uafhængig dansk forvaltningsdomstol.

Domstolen skal kunne efterprøve forvaltningens afgørelser og sikre, at ulovlige afgørelser får konsekvenser for myndigheden frem for for borgeren.

En forvaltningsdomstol vil sikre, at borgerne ikke står retsløse over for systemet, og at der findes en reel instans til at dømme myndigheder, når de begår lovbrud.

Forslagsstillerne mener, at når staten foretager irreversible indgreb som f.eks. en tvangsbortadoption, skal retssikkerheden være absolut og hævet over enhver tvivl, hvilket etablering af en forvaltningsdomstol vil medvirke til.

Samlet handlingsplan

Danmarksdemokraterne foreslår således, at regeringen udarbejder en samlet handlingsplan for retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og etablering af en forvaltningsdomstol.

Handlingsplanen skal medføre følgende

Forslagets forhold til grundloven

Grundlovens § 63, stk. 2, fastlægger rammerne for en eller flere forvaltningsdomstole.

Handlingsplanens del om etablering af en forvaltningsdomstol vil derfor ikke være i strid med grundloven.

Økonomiske konsekvenser

Forslagsstillerne vurderer, at udgifterne til at udarbejde en handlingsplan for anbringelses- og tvangsadoptionsområdet og for en forvaltningsdomstol kan afholdes inden for det eller de pågældende ministeriers økonomiske rammer.

Beslutningsforslaget medfører således i sig selv ikke merudgifter.

På sigt vil igangsatte initiativer dog kunne medføre merudgifter.

1.

Sikring af, at kommunerne overholder sagsbehandlingskrav: Der skal iværksættes strakstiltag, der garanterer, at kommunerne lever op til lovens krav i sagsbehandlingen, herunder krav til grundig belysning af barnets og de biologiske forældres forhold, før indgribende beslutninger træffes.

Derudover skal der følges op på iværksatte indsatser, så det sikres, at børnene får et bedre børneliv end det, de kommer fra.

Børnene skal have en ret til at kende deres livshistorie og biologiske ophav, hvis de er blevet bortadopteret som små.

2.

Styrkelse af den eksterne kontrol med en forvaltningsdomstol: Undersøge og komme med forslag til en model for at etablere en uvildig kontrolinstans i form af en forvaltningsdomstol, hvor borgere kan få efterprøvet kommunernes afgørelser.

3.

Nedsættelse af en ekspertgruppe, som skal komme med løsninger på et bedre system for anbringelser og plejefamilier: Ekspertgruppen skal bestå af fagfolk, herunder advokater, socialrådgivere og plejefamilier, der skal komme med kvalificerede løsningsforslag til et forbedret anbringelses- og adoptionssystem, så kvaliteten og retssikkerheden forbedres.

Herunder skal den undersøge, hvordan en plejefamiliereform, som Social- og Boligministeriet har stillet i udsigt i mange år, kan se ud.

4.

Adskillelse af økonomi og indsatser: Som det er i dag, er der store udgifter for kommunerne forbundet med at anbringe et barn, mens der ikke er økonomiske konsekvenser for kommunerne, ved at et barn tvangsbortadopteres.

Derfor ønsker forslagsstillerne et system, hvor det sikres, at økonomi og indsatser er adskilt fra hinanden, så adoptioner ikke sker af økonomiske grunde.