Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet

Fremsat den 26. maj 2026 af Mikkel Bjørn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Rune Bønnelykke (DF), Mikkel Dencker (DF), Allan Feldt (DF), Jan Herskov (DF), Julie Jacobsen (DF), Christian Kirk (DF), Peter Kofod (DF), Malte Larsen (DF), Morten Messerschmidt (DF), Michael Nedersøe (DF), Søren Boel Olesen (DF), Mette Thiesen (DF), Anders Vistisen (DF), og Nick Zimmermann (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Mikkel Bjørn (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet.

(Beslutningsforslag nr. B 9)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen hurtigst muligt og senest i åbningsugen af folketingssamlingen 2026-27 at fremsætte et lovforslag, der sikrer, at offentlige myndigheder og arbejdsgivere altid kan stille generelle og kønsneutrale krav om almindelige professionelle omgangsformer, herunder håndtryk, når dette er sagligt begrundet i hensynet til følgende

1)

ligebehandling mellem mænd og kvinder,

2)

offentlige institutioners funktion og autoritet,

3)

tillid og ligeværd i borgerbetjening, undervisning og samarbejde, og

4)

integration og deltagelse i fælles samfundsmæssige normer.

Indledning og baggrund

Højesteret afsagde den 13. maj 2026 dom i en sag om afbrydelse af en lærerstuderendes praktikforløb på en folkeskole, hvor den studerende af religiøse årsager ikke ønskede at give hånd til personer af det modsatte køn.

Højesteret fandt, at skolens krav om håndtryk udgjorde indirekte forskelsbehandling efter forskelsbehandlingsloven (sag BS-37715/2025-HJR).

Dommen illustrerer efter forslagsstillernes opfattelse et behov for en tydeligere lovgivningsmæssig afvejning mellem hensynet til religionsfrihed og hensynet til ligebehandling mellem mænd og kvinder og til fælles professionelle normer i offentlige institutioner.

Forslagsstillerne ønsker at tydeliggøre den lovgivningsmæssige beskyttelse af danske samfundsnormer og institutioners mulighed for at håndhæve fælles professionelle omgangsformer.

I danske offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet er det en grundlæggende norm, at mænd og kvinder mødes ligeværdigt og med samme omgangsformer.

Almindelig høflig hilsen, herunder håndtryk, udgør i dansk kultur et naturligt udtryk for gensidig respekt, anerkendelse og lige behandling.

Mænd og kvinder i det offentlige rum og på arbejdsmarkedet skal således mødes med samme respekt og samme omgangsformer, og offentlige institutioner, herunder skoler, uddannelsesinstitutioner, daginstitutioner, ældrepleje, politi, domstole og sundhedsvæsen, skal altid kunne kræve, at ansatte og praktikanter interagerer ligeværdigt med personer af begge køn.

Formålet med beslutningsforslaget

Med beslutningsforslaget ønsker forslagsstillerne at forpligte regeringen til at sikre klar hjemmel, herunder f.eks. ved en ændring af forskelsbehandlingsloven, til, at en offentlig myndighed eller en arbejdsgiver altid kan fastsætte generelle og kønsneutrale krav til omgangsformer, hilsemåder, samarbejde og professionel adfærd, når kravene er sagligt begrundet i hensynet til følgende

Forslagsstillerne finder, at håndtryk i dansk kultur og arbejdsliv er et almindeligt udtryk for gensidig respekt, anerkendelse og ligeværd.

Et krav om, at samme hilseform anvendes over for mænd og kvinder, bør derfor altid kunne stilles af en offentlig myndighed og arbejdsgiver.

Ændringen skal derfor sikre, at sådanne krav ikke anses som ulovlig forskelsbehandling, når de anvendes ensartet over for alle ansatte, praktikanter, ansøgere og elever uanset religion, tro og kulturel baggrund.

Med forslaget understøttes ligestilling mellem kønnene, respekt for fælles samfundsnormer, tillid til offentlige institutioner og sammenhængskraft på arbejdsmarkedet.

1)

ligebehandling mellem mænd og kvinder,

2)

offentlige institutioners funktion og autoritet,

3)

tillid og ligeværd i borgerbetjening, undervisning og samarbejde, og

4)

integration og deltagelse i fælles samfundsmæssige normer.