Legislator Case Law & Legislation
20252BB00007 DK

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2025 7 Valid

Fremsat den 12. maj 2026 af Jacob Harris (UFG)

Forslag til folketingsbeslutning

om minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Jacob Harris (UFG)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige.

(Beslutningsforslag nr. B 7)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2025 7 Valid

Folketinget pålægger regeringen hurtigst muligt og senest i åbningsugen af folketingssamlingen 2026-27 at fremsætte et lovforslag, der indfører minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af materiale, der viser seksuelle overgreb mod mindreårige.

BSF B#LOKDOK41 2025 7 Valid

Baggrund

Det er et grundlæggende retsprincip, at domstolene er tillagt et betydeligt skøn ved strafudmålingen, sådan at domstolene inden for den strafferamme, som lovgiverne har fastsat, kan vurdere, om der i den konkrete sag måtte være formildende eller skærpende omstændigheder, der skal have betydning for strafudmålingen.

Visse forbrydelser er dog så alvorlige, at lovgiverne har fastsat en minimumsstraf, der dermed begrænser domstolenes mulighed for at idømme en mildere straf end den fastsatte minimumsstraf.

Efter straffelovens § 235 kriminaliseres udbredelse af seksuelt materiale med personer under 18 år eller materiale, som må ligestilles hermed.

Strafferammen er bøde eller fængsel indtil 4 år eller under særligt skærpende omstændigheder fængsel indtil 6 år, mens strafferammen for at besidde eller mod vederlag eller gennem internettet eller et lignende system til spredning af information at gøre sig bekendt med seksuelt materiale såsom fotografier, film, andre visuelle gengivelser el.lign.

af personer under 18 år eller materiale, som må ligestilles hermed, er bøde eller fængsel indtil 2 år.

Der er således overladt et skøn til domstolene i forhold til strafudmålingen.

Tal fra Rigsadvokaten viser samtidig en markant stigning i antallet af brud på straffelovens § 235.

Hvor der i 2015 blev politianmeldt 158 forhold for brud på straffelovens § 235, var tallet i 2024 på 2.265.

Og mens der i 2015 blev dømt 58 personer for overtrædelse af paragraffen, var det tal nidoblet til 476 i 2024 (»Ny lov skal skærpe straffen markant for materiale med overgreb på børn«, Berlingske, den 27. maj 2025).

Formål

Besiddelse, udbredelse og produktion af materiale, der viser seksuelle overgreb mod mindreårige, er en alvorlig kriminalitet, der bidrager til og opretholder alvorlige overgreb mod børn.

Besiddelse, udbredelse og produktion af sådant materiale er en væsentlig drivkraft bag overgreb og bør derfor i højere grad anses som en integreret del af kriminaliteten og strafudmålingen.

Formålet med forslaget er således at sikre, at strafniveauet i højere grad afspejler, at denne type kriminalitet bidrager til og opretholder alvorlige overgreb mod børn.

Efter forslagsstillers opfattelse er disse typer af forbrydelser så alvorlige og skadelige, at der er behov for at indføre en minimumsstraf, som afspejler kriminalitetens alvor og dens direkte sammenhæng med de underliggende overgreb.

Forslaget ændrer ikke ved grundlæggende strafferetlige principper, men lægger op til en markant skærpelse af strafniveauet i disse grove tilfælde ved at indføre en minimumsstraf.

Forslaget forventes ikke at have væsentlige konsekvenser, og de økonomiske konsekvenser forventes at kunne holdes inden for Justitsministeriets nuværende ramme.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →