Betænkning og indstilling om folketingsvalget den 24. marts 2026

Betænkning og indstilling afgivet af Udvalget til Prøvelse af Valgene den 10. april 2026

Betænkning og indstilling

om

folketingsvalget den 24. marts 2026

I.

Indledning

1.

Udskrivelse af valg

Valg til Folketinget blev udskrevet ved kongeligt åbent brev den 26. februar 2026 til afholdelse i hele riget tirsdag den 24. marts 2026.

2.

Folketingets sammentræden.

Det foreløbige Udvalg til Prøvelse af Valgene

I henhold til grundlovens § 35 trådte det nyvalgte Folketing sammen fredag den 10. april 2026, og Tinget nedsatte som foreskrevet i Folketingets forretningsordens § 1, stk. 2, et foreløbigt udvalg på 21 medlemmer til prøvelse af valgene.

Peter Juel-Jensen (V) blev valgt som formand og Benny Engelbrecht (S) som næstformand for udvalget.

Udvalget har derefter i 1 møde gennemgået det modtagne materiale, jf. nedenfor.

II.

Valget i Danmark

1.

Lovgrundlaget og udvalgets materiale

Valget er foretaget efter reglerne i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025.

Udvalget har vedrørende valget i Danmark modtaget følgende materiale, som indenrigs- og sundhedsministeren i henhold til valglovens § 86 skal sende til Folketinget ved dets sammentræden

1)

De kopier af valgbøgerne, der er modtaget fra opstillingskredsenes valgbestyrelser, jf. lovens § 74, stk. 3.

2)

Beregningerne af kreds- og tillægsmandaternes fordeling, jf. lovens §§ 76-79.

3)

Opgørelsen af, hvilke kandidater der er valgt, jf. lovens §§ 76 og 80-82.

Opgørelsen indeholdes i et hæfte med tabeller over resultatet af folketingsvalget.

En særskilt fortegnelse over de valgte kandidater er ligeledes fremsendt.

4)

Stedfortræderlisten, jf. lovens §§ 84 og 85.

2.

Prøvelsen vedrørende valghandlingen, Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregninger og kandidaterne

Endvidere er fremsendt en redegørelse indeholdende de bemærkninger og korrektioner, som den foretagne gennemgang af stemmesedlerne og valgbøgerne har givet ministeriet anledning til.

Indenrigs- og sundhedsministeren har fremsendt 35 klager vedrørende valget.

3.

Valghandlingen

Først behandles spørgsmålet om selve valghandlingen og forskellige problemer hermed.

A.

Indenrigs- og Sundhedministeriets redegørelse for gennemgangen af stemmesedlerne og valgbøgerne m.v.

Indledning

Den gennemgang af stemmesedlerne og valgbøgerne, der er foretaget i forbindelse med den endelige opgørelse af valget, har givet Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til nedenstående bemærkninger om følgende emner

Endvidere har ministeriet fundet det relevant at oplyse Folketinget om følgende emner

Som bilag 1 til redegørelsen vedlægges en opgørelse af brevstemmer og ugyldige stemmer, jf. afsnit 3 og 4 i redegørelsen.

Som bilag 2 i redegørelsen vedlægges Daos notat om distribution af valgkort.

1.

Stemmesedlerne

1.1.

Regler om stemmesedlers indhold og udformning

De nærmere regler om stemmesedlernes indhold og udformning er i henhold til § 43, stk. 4, i lov om valg til Folketinget (folketingsvalgloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025, fastsat i bekendtgørelse nr. 23 af 10. januar 2024 om stemmesedler til brug ved folketingsvalg (herefter stemmeseddelbekendtgørelsen).

Kandidaternes navne skal som hovedregel opføres i én kolonne.

I tilfælde, hvor der til valget er opstillet et så stort antal kandidater, at stemmesedlen vil blive uforholdsmæssig lang, såfremt kandidaternes navne anføres i én kolonne, kan valgbestyrelsen beslutte, at kandidaternes navne inden for hvert partifelt skal opføres i to eller flere kolonner (bekendtgørelsens § 10, stk. 1).

I så fald skal kolonnerne adskilles fra hinanden af fede, lodrette streger (bekendtgørelsens § 10, stk. 2), da det er vigtigt at sikre, at de to kolonner er så skarpt adskilte, at det tilstrækkeligt tydeligt fremgår, at et kryds sat til venstre for midterstregen er et kryds for kandidaten anført i venstre kolonne og ikke for kandidaten anført i højre kolonne.

Det nederste partifelt på stemmesedlen skal afsluttes med en fed, vandret streg.

Hvis der er opstillet kandidater uden for partierne i den pågældende storkreds, er dette felt det nederste på stemmesedlen.

Der skal efterlades lidt blank plads efter den fede vandrette streg, men ikke et helt blankt felt.

Dette er beskrevet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets valgvejledning afsnit 6.11.1.3.

Reglerne om stemmesedlerne er på enkelte punkter ændrede i forhold til de regler, der fandt anvendelse ved folketingsvalget den 1. november 2022.

Ændringerne består for det første i, at det nu følger af folketingsvalglovens § 42, stk. 1, at Ankestyrelsen skal udarbejde fortegnelser over de opstillede kandidater for hver opstillingskreds.

Herved opnås, at kommunerne får tilsendt fortegnelser over samtlige partier og kandidater i den nøjagtige rækkefølge, de skal stå i på stemmesedlen i den pågældende opstillingskreds.

Ændringerne består for det andet i, at alle kandidater på stemmesedlen skal anføres med almindelig skrift.

De kandidater, der er opstillet i den konkrete opstillingskreds, skal således ikke længere stå anført med fed skrift på stemmesedlen for den pågældende kreds.

Da næsten alle partier opstiller alle kandidater i alle opstillingskredse i storkredsen (fuldstændig sideordnet opstilling), stod næsten alle kandidater tidligere med fed skrift, hvilket udvandede det oprindelige formål med den fremhævede skrift, nemlig at fremhæve kredsens kandidat.

Ændringen fremgår af stemmeseddelbekendtgørelsens § 5, 2. pkt.

Ændringerne består for det tredje i en forenkling af vejledningsteksten øverst på stemmesedlen.

Ændringerne har til formål at forenkle reglerne for stemmesedlernes udarbejdelse og udseende med henblik på at undgå fejl på stemmesedlerne og at sikre et ensartet udseende af stemmesedlerne på tværs af valgtyper.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har som ved de foregående valg ladet fremstille et grafisk forlæg til stemmesedlen til brug for valgbestyrelserne ved trykning af stemmesedlerne.

Forlægget og en vejledning hertil har omkostningsfrit kunnet hentes af valgbestyrelserne på ministeriets valghjemmeside valg.im.dk.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 15. marts 2026 – umiddelbart efter, at Ankestyrelsen fremsendte fortegnelserne over de opstillede kandidater – desuden fremsendt et brev med nogle særlige opmærksomhedspunkter til valgbestyrelserne.

Som følge af, at valgbestyrelserne nu får tilsendt den præcise rækkefølge af kandidaterne i den pågældende opstillingskreds, har der ved dette valg været mindre behov for, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet gav detaljerede instrukser om stemmesedler.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden som hidtil stået til rådighed for rådgivning om kandidatrækkefølge m.v. pr. telefon og e-mail.

Ministeriet har forud for valgbestyrelsernes fremstilling af stemmesedler ved flere lejligheder indskærpet, at ministeriet skal kontaktes ved den mindste tvivl om udformningen af stemmesedlerne uanset tidspunktet.

1.2.

Udformning af stemmesedler ved folketingsvalget den 24. marts 2026

Valgbestyrelserne for alle på nær fem opstillingskredse har fået fremstillet stemmesedler med kandidaternes navne i to kolonner.

Således har kun Rødovre-, Ballerup-, Rønne-, Aakirkeby og Svendborgkredsene fremstillet stemmesedler i én kolonne.

Dermed fortsætter den tendens, som kunne observeres efter folketingsvalgene i 2007, 2011, 2015, 2019 og 2022, hvor der var en betragtelig stigning i antallet af stemmesedler, hvor kandidaternes navne var opført i to kolonner (henholdsvis 25 i 2007, 26 i 2011, 43 i 2015, 81 i 2019 og 89 i 2022), i forhold til folketingsvalget i 2005, hvor det blot var én enkelt valgbestyrelse, der havde fået fremstillet stemmesedler med kandidaternes navne i to kolonner.

Den store andel af stemmesedlerne, der har kandidaterne anført i to kolonner, er utvivlsomt en følge af valgkredsreformen i 2007, der bl.a. har medført, at antallet af kandidater i de enkelte nye storkredse (senest 933 kandidater i 10 storkredse) generelt er øget sammenlignet med antallet af kandidater i de tidligere stor- og amtskredse.

I 2005 opstillede 947 kandidater i 17 stor- og amtskredse.

1.3.

Fejl ved udformning af stemmesedler

På stemmesedlen for Københavns Omegns Storkreds, 5. kreds, Hvidovre, var alle kandidater for alle partier angivet med fede typer i stedet for almindelige typer.

Stemmesedlen var udformet i to kolonner, men alligevel opsat så smalt, at de to længste partinavne måtte deles over to linjer (H.

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen og Æ.

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg).

Herved kom navnene på de forskellige partier til at fremstå uensartet.

Stemmesedlen kunne og burde efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse være udført bredere, således at alle partinavne kunne stå på én linje.

Endvidere var den fede, lodrette streg, som adskiller de to kolonner med kandidatnavne, ført helt op igennem partifeltet for Å.

Alternativet, således at dette felt også fremstod i to kolonner.

På stemmesedlen for Nordjyllands Storkreds, 5. kreds, Himmerland, manglede en del af vejledningsteksten i toppen af stemmesedlen, idet teksten »Du kan få byttet din stemmeseddel, hvis du skriver forkert.« var udeladt.

Det kan oplyses, at denne vejledning (også) fremgår af et af de opslag, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet sender til kommunerne med henblik på ophængning i stemmerummene på valgdagen.

I tre opstillingskredse (Københavns Storkreds, 8. kreds, Valby, Østjyllands Storkreds, 10. kreds, Horsens, og Vestjyllands Storkreds, 2. kreds, Skive) var stemmesedlerne skåret så tæt på den nederste fede, vandrette streg, at der næsten ikke var noget plads efter stregen.

Dette kan gøre det vanskeligt at sætte kryds i den nederste afkrydsningsrubrik.

I seks opstillingskredse var der på stemmesedlerne efterladt så meget plads under den nederste fede, vandrette streg, at det efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse udgjorde et selvstændigt tomt felt.

Det gælder for Sjællands Storkreds, 1. og 2. kreds, Lolland og Guldborgsund, Fyns Storkreds, 5. kreds, Middelfart, og Nordjyllands Storkreds, 1. og 3. kreds, Frederikshavn og Brønderslev, hvor felterne var mellem 11 og 17 mm, samt i særlig grad Sjællands Storkreds, 8. kreds, Roskilde, hvor feltet var 48 mm.

Et så stort felt kan give vælgerne indtryk af, at feltet har en funktion, f.eks. at vælgeren kan skrive i feltet.

På den ene af de to stemmesedler, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet modtog fra Middelfartkredsen, var stemmesedlen i venstre side også skåret meget tæt på afkrydsningsrubrikkerne.

1.4.

Sammenfatning om stemmesedler

Indenrigs- og Sundhedsministeriet tilkendegav i forbindelse med folketingsvalget i 2015, hvor der skete mange og alvorlige fejl ved udarbejdelsen af stemmesedler, at de skete fejl ville indgå i ministeriets løbende overvejelser om en mere hensigtsmæssig vejledning af valgbestyrelserne om opsætning og fremstilling af stemmesedlerne, herunder med henblik på at sikre mere ensartede stemmesedler.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplever, at kommunerne tager positivt imod ministeriets stemmeseddelforlæg samt den øvrige konkrete vejledning og instruktion, som ministeriet har udsendt vedrørende udformning af stemmesedler.

Navnlig lovændringen, der sikrede, at valgbestyrelserne fra Ankestyrelsen modtager den præcise rækkefølge af kandidaterne for den konkrete opstillingskreds, samt forenklingen af opsætningen af stemmesedlen med hensyn til angivelse af kandidaterne bliver fremhævet positivt af kommunerne som tiltag, der har gjort opgaven med fremstilling af stemmesedler lettere.

Ministeriet vil fortsat have fokus på tiltag, der kan nedbringe antallet af fejl og bidrage til mere ensartede stemmesedler.

2.

Valgbøgerne

Valgbøgerne er gennemgået af Danmarks Statistik for Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Ved gennemgangen af valgbøgerne er der i nogle få tilfælde konstateret forskellige sammentællingsfejl m.v., der alle har kunnet berigtiges efter telefonisk henvendelse til de pågældende valgbestyrelser.

2.1.

Indhold, udformning og indsendelse

Alle valgbestyrelser benytter Netcompanys valgopgørelsessystem, hvorfra valgbestyrelsen kan udskrive sin valgbog med bilag.

Alle valgbestyrelser har således via Netcompanys valgopgørelsessystem elektronisk overført de dele af selve valgbogen, der kan overføres elektronisk, til Danmarks Statistik sammen med bilaget med opgørelsen pr. afstemningsområde af personlige stemmer og partistemmer.

Valgbestyrelserne har endvidere indsendt en papirudgave af selve valgbogen via sikker e-post til både ministeriet og Danmarks Statistik.

Det nævnte bilag til valgbogen er alene indsendt elektronisk.

De indsendte eksemplarer af valgbøger på papir har alle været af tilfredsstillende kvalitet bortset fra, at der for én valgbogs vedkommende ikke var indsat sidetal.

Ved kontrollen af, at indholdet af den elektroniske valgbog er identisk med indholdet af papirvalgbogen, er det i alle tilfælde konstateret, at dette var tilfældet.

Der er dog den undtagelse, at der på s.

53 i papirvalgbogen ikke er angivet den partistemme, der eventuelt skulle trækkes lod om i den pågældende opstillingskreds.

Dette indebærer, at summen af partistemmer og summen af stemmer i alt ikke er den samme som i Danmarks Statistiks valgsystem.

Denne fejl i den elektroniske valgbog er imidlertid uden betydning for valgresultatet, idet lodtrækning i alle tilfælde foretages af Danmarks Statistik, og en evt.

lodtrækning i opstillingskredsen dermed under alle omstændigheder er af foreløbig karakter.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil imidlertid bede KOMBIT om at få rettet fejlen i systemet, der understøtter den elektroniske valgbog.

Det kan endelig tilføjes, at det af valgbøgerne fremgår, at antallet af afstemningsområder/afstemningssteder siden folketingsvalget i 2022 er reduceret fra 1.347 til 1.314.

2.2.

Fejl og mangler bortset fra fejl vedrørende kandidaternes stemmetal

I seks valgbøger blev der konstateret fejl i regnskabet for ugyldige stemmesedler.

I alle tilfælde var feltet vedrørende ugyldighedsgrunden »Kryds eller tilsvarende afmærkning ud for ordene »Uden for partierne«« udfyldt i valgbogen, hvilket ikke er en mulighed, hvis der ikke er nogen kandidater uden for partierne, eller hvis der kun er én kandidat uden for partierne.

I Sjællands Storkreds, 2. kreds, Guldborgsund, Kraghave, i 8. kreds, Roskilde, Gundsø, og i Østjyllands Storkreds, 11. kreds, Hedensted, Rårup, blev ugyldighedsgrun-den rettet til »Kryds eller tilsvarende afmærkning uden for partifelterne«.

I Vestjyllands Storkreds, 3. kreds, Viborg Vest, Viborg, og 10. kreds, Holstebro, Vemb, samt i Nordjyllands Storkreds, 4. kreds, Thisted, Østerild, blev ugyldighedsgrunden rettet til »Kryds eller tilsvarende afmærkning rækker ind i flere partifelter«.

I en valgbog var der fejl i stemmeseddelregnskabet.

Der er tale om en indtastningsfejl.

I Københavns Storkreds, 4. kreds, Valby, 8.

Nord, stod antallet af »Optalte ikke udleverede stemmesedler« til 1.607 i både papirvalgbogen og den elektroniske valgbog.

Antallet skulle i stedet være 2.257.

Fejlen er rettet elektronisk, og en ny s.

42 er indsendt.

2.3.

Fejl vedrørende kandidaternes stemmetal

Ved den talmæssige revision af valgbogen kan det ikke kontrolleres, hvorvidt de personlige stemmetal, der er anført for de enkelte kandidater, er korrekte, herunder at der ikke er sket ombytning af personlige stemmetal eller lignende.

Som et supplement til den talmæssige revision foretager Danmarks Statistik derfor i et vist omfang en kritisk revision bestående i, at man sideløbende med den talmæssige revision gennemgår tallene for de personlige stemmer for at vurdere, om de forekommer rigtige ud fra kandidaternes placering på stemmesedlen i den pågældende opstillingskreds, kandidatens bopæl m.v. En sådan vurdering er i sagens natur af overordnet karakter og skal foretages inden for de snævre tidsrammer, der gælder for valgopgørelsen.

Siden folketingsvalget i 2001 har der ved gennemgangen af valgbøgerne været anvendt et analyseværktøj, som kan afdække, om der er variationer i personlige stemmetal, der er atypiske, og som derfor eventuelt kan være udtryk for, at der er fejl vedrørende de personlige stemmer.

Der var 16 kredse, der blev gjort opmærksomme på, at der inden for partierne var atypiske variationer i stemmetallene mellem to eller flere kandidater.

Samlet omhandlede bemærkningerne 25 partier inden for de 16 kredse.

I ingen af tilfældene gav det anledning til stemmetalskorrektioner.

2.4.

Lodtrækninger

2.4.1.

Lodtrækninger om partistemmer

I folketingsvalglovens § 73, stk. 5, 3. pkt., er det fastsat, at indenrigs- og sundhedsministeren foretager lodtrækning i de tilfælde, hvor to eller flere kandidater er lige berettiget til en partistemme.

Der var i alt fem lodtrækningstilfælde af den type fordelt på fem valgbøger.

Den elektroniske version af de pågældende valgbøger er af Danmarks Statistik berigtiget med lodtrækningens resultat.

I intet tilfælde har lodtrækningens resultat haft betydning for kandidatudvælgelsen eller stedfortræderrækkefølgen.

Alle valgbøger indeholdt den foreskrevne markering af, at der forelå en lodtrækningssituation, men ved dette valg er stemmen ikke blevet tillagt en af de aktuelle kandidater af opstillingskredsen selv, og den kan derfor ikke ses i papirvalgbogen.

2.4.2.

Lodtrækninger mellem stedfortrædere

I tre tilfælde har der været lodtrækninger mellem stedfortræderrækkefølgen for kandidater inden for et parti i en storkreds.

For I.

Liberal Alliance i Nordjyllands Storkreds har der været lodtrækning til stedfortræderrækkefølgen mellem Thomas Heuniche og Thomas Christiansen, som herefter henholdsvis har fået stedfortræderrækkefølgen 14 og 15.

Begge havde fået 48 personlige stemmer.

For Æ.

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg i Sjællands Storkreds var der lodtrækning mellem Michael Rosenmark og John Brill Engkebølle, som herefter henholdsvis har fået stedfortræderrækkefølgen 8 og 9.

Begge havde fået 207 personlige stemmer.

For Å.

Alternativet i Vestjyllands Storkreds har der været lodtrækning mellem Didde Krabbe Johannesen og Lina Sikora Christiansen, som herefter henholdsvis har fået stedfortræderrækkefølgen 4 og 5.

Begge havde fået 80 personlige stemmer.

2.5.

Bemærkninger i valgbøgerne

2.5.1.

Indledning

I 84 valgbøger er der gjort bemærkninger om valgets forberedelse, om afstemningens gennemførelse på valgdagen, om mere væsentlige stemmeforskydninger ved fintællingen i forhold til optællingen på valgaftenen, om mulige forklaringer på uoverensstemmelser i stemmeseddelregnskabet m.v. 8 valgbøger har ikke bemærkninger.

Blandt de tilførte bemærkninger til valgbøgerne skal Indenrigs- og Sundhedsministeriet særligt bemærke følgende

2.5.2.

Særlige temaer

En række valgbøger indeholder oplysninger om, at vælgere mødte frem uden valgkort og måtte have udskrevet erstatningsvalgkort.

Der henvises herom til afsnit 8.

En række valgbøger indeholder oplysninger om episoder, hvor vælgere ikke får lov til at få hjælp til stemmeafgivningen alene af én personligt udpeget hjælper.

Der henvises herom til afsnit 10.

2.5.3.

Øvrige væsentlige bemærkninger

Valgbogen for Københavns Storkreds, 1. kreds, Østerbro, indeholder på side 7 bemærkninger om, at der på flere valgsteder dukkede vælgere op, der ikke havde modtaget deres valgkort.

På et valgsted blev en vælger afvist, da vælgeren var registreret som allerede havende stemt ved fremmøde.

Vælgeren hævdede, at der måtte være tale om identitetstyveri via det valgkort, han ikke havde modtaget.

En vælger mødte op med partnerens valgkort.

En vælger var utilfreds med, at vælgerens barn ikke måtte være i stemmeboksen under stemmeafgivningen.

En vælger stemte ved en fejl med mand og barn i boksen, uden at de tilforordnede opdagede det.

To vælgere var ved en fejl ikke optaget på valglisten.

Efter valgsekretærernes opkald til Folkeregisteret blev vælgerne optaget på valglisten og kunne stemme.

Flere vælgere dukkede op på et forkert valgsted.

De blev henvist til det valgsted, hvor de var optaget på valglisten.

En vælger afleverede sit valgkort, der blev scannet, hvorefter vælgeren selv forsøgte at tage en stemmeseddel fra bunken.

Vælgeren fik besked på at vente og ikke selv tage en stemmeseddel, hvorefter vælgeren forlod valgstedet.

Stemmesedlen blev lagt i omslaget »tilbageleverede stemmesedler«.

En time senere vendte vælgeren tilbage og ville have sit valgkort tilbage.

Vælgeren fik at vide, at det ikke kunne lade sig gøre, da valgkortet var scannet, hvorefter vælgeren prompte forlod valgstedet igen.

En vælger på valgstedet Skolen på Strandboulevarden udtrykte stor utilfredshed med lokationen som valgsted på grund af problemer med tilgængelighed for gangbesværede som følge af niveauforskelle.

En vælger ville stemme, efter valget var blevet lukket kl.

20.01.

Valgbogen indeholder på side 41 bemærkning om, at der på to valgsteder var henholdsvis 1 og 2 brevstemmer flere end registreret i brevstemmeprotokollen.

Det skyldes, at der ved åbningen af brevstemmer på valgaftenen har været 2 stemmesedler i to inderkuverter, som ikke blev opdaget.

Valgbogen for Københavns Storkreds, 2. kreds, Sundby, indeholder på side 7 bemærkninger om, at en vælger ønskede rådgivning om, hvornår en stemme kan risikere at være spildt, og ikke var tilfreds med, at valgstyrerne ikke ville rådgive herom.

En vælger havde medbragt sit valgkort fra kommunal- og regionalvalget den 18. november 2025.

Der var en periode med lang kø på valgstedet Ørestad Skole, bl.a. fordi et bord var lukket i 20 minutter.

Nogle vælgere på et andet valgsted klagede over røde kuglepenne.

En vælger, der havde dårligt syn, fik ved en fejl lov at stemme alene med hjælp fra sin datter.

Der blev flere gange fjernet valgagitation fra stemmerummene på et valgsted (klistermærker og opslag med påskrift og påtegninger).

En tilforordnet var utilfreds med, at kirken overfor havde opstillet en pavillon med kaffe til vælgerne.

Valgstyrerforpersonen vurderede ikke, at der var tale om valgagitation, og pavillonen stod på kirkens område.

En valgsekretær blev kontaktet af en vælger, der oplyste, at vælgeren havde genkendt en tilforordnet, der angiveligt var dømt for identitetstyveri.

Den tilforordnede forlod uopfordret og omgående valgstedet umiddelbart før kl.

8.45.

Politiet blev tilkaldt, og den tilforordnedes adgangskort m.v. blev spærret.

Politiet håndterer sagen, og vedkommende dukkede ikke op igen.

Den tilforordnede havde ikke haft en rolle, hvor vedkommende havde haft adgang til personoplysninger, men alene opgaver med anvisning af adgang til telt i skolegården.

En person dukkede op og var ikke optaget på valglisten.

Den tekniske valgsekretær og vælgeren kom i dialog med folkeregisteret, der bekræftede, at vælgeren ikke kunne optages på valglisten.

Vælgeren forlod valgstedet ophidset med udråb.

En anden vælger fik at vide, at vedkommende skulle stemme på et andet valgsted.

Vælgeren blev oprevet, rev sit valgkort i stykker og forlod valgstedet.

Flere vælgere var utilfredse med at være tilknyttet valgstedet på Peder Lykke Skolen, da de bor tættere på et andet valgsted.

Enkelte vælgere havde desuden lidt vanskeligt ved at finde indgangen.

Ved seneste valg var der byttet om på indgang og udgang pga.

ombygning på skolen.

Der var derfor mange vælgere, der gik til udgangen i stedet for indgangen.

Der blev sat yderligere skilte op og sendt tilforordnede ud for at samle vælgere op, som kunne have svært ved at orientere sig.

En vælger blev meget sur, skældte ud, kaldte den tilforordnede skældsord og ville have den tilforordnedes navn.

Kl.

18 leverede et valgsted 900 stemmesedler til et andet valgsted, da der ved en fejl var bestilt færre stemmesedler end nødvendigt til dette valgsted.

På alle øvrige valgsteder var der bestilt 100 % i forhold til vælgere.

Valgbogen for Københavns Storkreds, 3. kreds, Indre By, indeholder på side 7 bemærkninger om, at en vælger havde en brevstemme med fra sin nabo.

Naboen havde brevstemt fra udlandet, hvorefter brevstemmen var blevet leveret til vælgerens egen adresse i stedet for til kommunen.

Borgeren overleverede på naboens vegne den uåbnede brevstemme (yderkuvert) samt borgerens nedskrevne forklaring på forløbet.

Brevstemmen blev håndteret som en for sent modtaget brevstemme.

En vælger begyndte at filme med sin mobiltelefon inde i valglokalet, men stoppede efter en henstilling fra en tilforordnet.

Det er uklart, om vælgeren filmede igen inde fra stemmeboksen.

Hændelsen forstyrrede ikke de øvrige vælgere.

En vælger påpegede, at ubrugte stemmeurner stod placeret uden fast opsyn.

Valgsekretæren på stedet oplyste, at dette ikke var tilfældet, da de var placeret bag bånd ved trappen op til personalerummet, hvor tilforordnede i salen havde dem under opsyn med under 10 meter til urnerne.

De ubrugte stemmeurner blev efterfølgende flyttet om bag stemmeboksene til de tilforordnede, der passede de urner, der var i brug.

Flere steder dukkede en vælger op med sin partners valgkort.

En vælger fik ved en fejl lov at stemme med sin mands valgkort, hvilket blev opdaget, da manden efterfølgende dukkede op for at stemme.

Folkeregisteret kontaktede hustruen, der allerede havde stemt, og stillede en række kontrolspørgsmål for at bekræfte hændelsesforløbet og hustruens identitet.

Mod forevisning af gyldigt ID fik den fremmødte mand lov til at aflevere sin hustrus valgkort og stemme.

På et valgsted var der mange vælgere, der skulle have udskrevet erstatningsvalgkort, fordi de ikke havde modtaget deres valgkort.

En vælger dukkede op for at stemme, men fik at vide, at det var registreret i systemet, at han allerede havde brevstemt.

Vælgeren oplyste, at det ikke var korrekt, og brevstemmen blev fundet frem.

Det viste sig, at brevstemmen var fra en vælger med samme navn, som hørte til i Aarhus.

Efter at have konsulteret folkeregisteret blev vælgerens afkrydsning på valglisten rettet, og vælgeren kunne stemme.

Brevstemmen blev derefter sendt til Aarhus [hvor den vil blive behandlet som en for sent modtaget brevstemme, Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilføjelse].

Valgbogen indeholder på side 41 bemærkning om, at en vælger ved brev af 7. marts 2026 var optaget på valglisten, og at vælgeren derefter havde brevstemt.

Derfor behandles vælgerens brevstemme som taget i betragtning, selvom vælgeren ikke fremgår af den digitale valgliste, da brevstemmen ikke kan scannes.

Der er derfor en ekstra brevstemme ved opgørelsen i forhold til antallet i brevstemmeprotokollen.

Valgbogen for Københavns Storkreds, 4. kreds, Sundbyøster, indeholder på side 7 bemærkninger om, der var flere vælgere, der havde medbragt valgkort fra kommunal- og regionalvalget den 18. november 2025 og derfor skulle have udskrevet erstatningsvalgkort.

På Nordøst Amager Skole klagede en vælger over manglende gelænder til den sidste del af trappen ned til valglokalet.

På et andet valgsted faldt en vælger, da vælgerens kørestol ramte dørtrinnet i indgangen.

Vælgeren kom ikke til skade, blev hjulpet op af tilforordnede, fik afgivet sin stemme og forlod valgstedet uden problemer.

Valgbogen indeholder på side 41 bemærkning om, at der på et valgsted ved en fejl er udleveret to stemmesedler for meget.

Det skyldes, at stemmesedlerne var klæbet sammen.

Valgbogen for Københavns Storkreds, 5. kreds, Nørrebro, indeholder på side 7 bemærkninger om, at en vælger klagede over tilstedeværelsen af Børns Vilkår foran indgangen til valgstedet Rådmandsgades Skole.

Medlemshververne fra Børns Vilkår havde ikke kontaktet valgstedet, før de stillede op.

Valgstyrerforpersonen bad dem gå væk fra indgangen og kun kontakte vælgere i passende afstand fra udgangen og efter, at de havde stemt, hvilket blev efterkommet.

På flere valgsteder fjernede de tilforordnede valgagitation i form af påskrift, påtegning og klistermærker i stemmeboksene.

En vælger fik ved en fejl lov at stemme med sin kærestes valgkort, hvilket blev opdaget, da kæresten efterfølgende dukkede op for at stemme.

Folkeregisteret kontaktede kæresten, der allerede havde stemt, og stillede en række kontrolspørgsmål for at bekræfte hændelsesforløbet og kærestens identitet.

Mod forevisning af gyldigt ID fik den fremmødte vælger lov til at stemme, og begge vælgere blev afkrydset i valglisten.

En vælger ønskede at trække sin brevstemme tilbage og afgive en ny stemme.

Det blev oplyst, at det ikke var muligt, hvorefter vælgeren gjorde klart, at han ville klage.

På et valgsted gik brandalarmen i en anden del af bygningen.

Alarmen gik ikke i valgområdet, hvorfor valgstedet ikke blev rømmet.

Kort efter kom brandvæsnet og bekræftede, at valgstedet var sikkert.

På et valgsted udførte en mand hærværk på en rød mur modsat valgstedet og på valgplakater.

Han blev af valgstyrerne bedt om at forlade stedet, hvilket han nægtede, hvorefter han spurgte, om han skulle »skrælle dem en«.

Valgstyrerne ringede 114, men kom ikke igennem.

Manden forlod herefter området.

114 ringede efterfølgende tilbage og meddelte, at de ville komme forbi mhp.

at tage billede af hærværket på den røde mur.

Valgbogen indeholder på side 41 bemærkninger om, at det ved fintællingen blev konstateret, at 243 fremmødestemmer var fejlsorteret ved optællingen på valgaftenen.

De blev flyttet fra Å til M.

Valgbogen for Københavns Storkreds, 6. kreds, Bispebjerg, indeholder på side 7 bemærkninger om, at en vælger blev observeret filme i boksen og på valgstedet.

Han blev bedt om at slette optagelserne, hvilket han øjensynligt gjorde.

To vælgere blev bedt om at stoppe med at fotografere hinanden.

Efterfølgende gik den ene ind i stemmeboksen og sagde højt »jeg tager et billede nu«.

En tilforordnet fortalte dem, at det skal de ikke.

Kvinden mente, at hun dermed blev forstyrret i at stemme.

Vælgerne afleverede herefter deres stemmesedler normalt.

På et valgsted blev der ved udgangen fundet et valgkort for en vælger, der viste sig at have stemt.

Der manglede ingen valgkort ved bordene, så formodningen var, at vælgeren havde tabt sit valgkort og fået udskrevet et erstatningsvalgkort.

På et valgsted erstattede de tilforordnede et opslag i et stemmerum, da der var skrevet på det.

En vælger klagede over dårlig skiltning.

Ved den efterfølgende inspektion blev det konstateret, at flere skilte var fjernet og et vendt om.

Skiltene blev vendt om igen, og der var derefter igen få, men tilstrækkeligt med skilte.

Valgbogen indeholder på side 41 bemærkning om, at et valgsted har en fremmødestemme i overtal.

Det skyldes formentlig, at to stemmesedler hang sammen.

Valgbogen for Københavns Storkreds, 7. kreds, Brønshøj, indeholder på side 7 bemærkninger om, at de tilforordnede på et valgsted flere gange fjernede valgagitation fra stemmerummene (klistermærker og opslag med påskrift og påtegninger).

Tre opslag med de opstillede partier og kandidater var derudover blevet fjernet fra indgangen til valgstedet til valglokalet, så vælgerne ikke længere havde mulighed for at orientere sig om partier og kandidater inden stemmeafgivningen.

Der blev derfor ophængt nye opslag, og de tilforordnede blev derefter instrueret i at holde ekstra opsyn med, at vælgere eller børn ikke fjerner opslag.

På valgstedet blev en vælger, der havde stemt, vred på sin hustru, der også lige havde stemt, fordi hun ikke havde stemt på det rigtige parti.

Han fik at vide, at der var hemmelig stemmeafgivning og blev fulgt ud.

En vælger mødte op og ville stemme, men var allerede registreret med en brevstemme.

Der blev taget kontakt til folkeregisteret, og det viste sig, at der var navnesammenfald mellem vedkommende og en udlandsdansker, der havde brevstemt.

Brevstemmen blev derefter tjekket ud af valglisten, og vælgeren fik lov at stemme ved fysisk fremmøde.

Brevstemmen blev afleveret til det valgsted, hvor vælgeren, der havde brevstemt, var optaget på valglisten.

En vælger fik udleveret to stemmesedler ved en fejl.

Vælgeren fik stemmesedlen med ind i stemmeboksen og kom derefter ud igen og sagde til en tilforordnet, at vedkommende havde fået to sedler, og afleverede den tilbage til bordet.

To bofællers valgkort blev forvekslet i forbindelse med afgivelsen af en bilstemme.

Det blev indskærpet for de tilforordnede kun at gå med ét valgkort fra en bilvælger ad gangen.

En vælger fik scannet sit valgkort og gik derefter fra bordet uden at sige noget eller få udleveret en stemmeseddel.

På et valgsted var der mellem kl.

8 og 9 kø ud til fortovet, men den gled hurtigt og var afviklet inden for en time.

Valgbogen for Københavns Storkreds, 8. kreds, Valby, indeholder på side 7 en bemærkning om, at der i et stemmerum blev fundet en stemmeseddel, som vælgeren havde efterladt.

Valgstyrerne besluttede at lægge stemmesedlen i urnen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at stemmesedlen efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse burde have været håndteret som en tilbageleveret stemmeseddel og altså ikke lagt i stemmekassen.

Det gælder, uanset om stemmesedlen var afmærket eller blank.

En stemmeseddel, der er efterladt i stemmeboksen, kan således ikke anses for at være udtryk for en afgivet stemme.

Valgbogen indeholder videre bemærkninger om, at fire vælgere på et valgsted dukkede op med valgkort fra kommunal- og regionalvalget den 18. november 2025.

Der blev udstedt erstatningsvalgkort til dem.

Brandalarmen gik kl.

08.04 på et valgsted, og hele valgstedet blev evakueret.

De vælgere, der havde fået udleveret stemmesedler, afgav deres stemmer.

Valghandlingen blev afbrudt, de tilforordnede loggede af pc'erne, og de ubrugte stemmesedler og valgkort blev pakket ned og taget med.

Der var højlydt utilfredshed blandt nogle vælgere, der havde stået i kø og var kommet frem til valgbordene, men ikke fik udleveret stemmeseddel.

Kl.

08.17 blev valghandlingen genoptaget.

De tilforordnede kunne logge på igen.

Den tekniske valgsekretær tjekkede, at alle systemer stadig virkede, og at der var foretaget backup.

Beholdning af udleverede stemmesedler og modtagne valgkort blev talt, og det blev sikret, at det stemte.

En vælger mødte op på et valgsted med valgkort med det korrekte valgsted og valg.

Vælgeren kunne ikke findes i systemet og ej heller hos teknisk valgsekretær.

Folkeregisteret kunne oplyse, at vælgeren var flyttet og derfor hørte hjemme ved et andet valgsted, som vælgeren ikke kunne nå frem til.

En anden vælger blev efter dialog med folkeregisteret optaget på valglisten manuelt, idet vælgerens danske statsborgerskab ikke var blevet registreret.

Dansk Blindesamfund ønskede at lave en lydoptagelse af to svagsynede vælgeres stemmeafgivelse.

Der blev givet tilladelse under hensyntagen til øvrige vælgere.

Der måtte dog ikke optages lyd i selve stemmerummet, hvilket måtte håndhæves, da det blev forsøgt.

Valgbogen indeholder på side 41 bemærkning om, at der på et valgsted var to fremmødestemmer for meget.

Det skyldes formentlig, at stemmesedlerne hang sammen.

For så vidt angår episoden med den vælger, der var flyttet, og som ikke kunne nå at møde frem på det rette valgsted, henviser Indenrigs- og Sundhedsministeriet til ministeriets udtalelse vedrørende valgklagen fra Dina Akharraz.

Valgbogen for Københavns Storkreds, 9. kreds, Vesterbro, indeholder på side 7 bemærkninger om, at tre gymnasieelever tog opstilling ved indgangen til valgstedet for at interviewe vælgere, der havde stemt.

Valgstyrerne fik dem til at gå over på den anden side af vejen for ikke at skabe kø.

En mindre skoleklasse fra Tove Ditlevsens Skole var på besøg og fik en gennemgang af valgstedet, og hvordan man stemmer.

Valgstyrerne på et andet valgsted fjernede valgslogans fra fliserne på vejen samt i alt 50 plakater fra indkørslen til valgstedet ned til indgangen.

Et medlem fra et parti var utilfreds over, at plakaterne var blevet fjernet, men accepterede begrundelsen om, at alt op til indkørslen blev betragtet som i forlængelse af valgstedet, og at valgagitation derfor var blevet fjernet.

Et ægtepar kom med deres valgkort, hvorpå der står kommunal- og regionalvalget 2025.

De fortæller, at det er nye valgkort, som de har modtaget med posten op til dette valg.

Vælgerne får udskrevet erstatningsvalgkort og får udleveret stemmesedler.

En vælger dukkede op med sin kærestes valgkort.

Ved en fejl havde vælgerens kæreste tidligere fået lov at stemme med vælgerens valgkort, hvilket først blev opdaget, da vælgeren efterfølgende dukkede op for at stemme.

Folkeregisteret kontaktede kæresten, der allerede havde stemt, og stillede en række kontrolspørgsmål for at bekræfte hændelsesforløbet og kærestens identitet.

Mod forevisning af gyldigt ID fik den fremmødte vælger lov at aflevere sin kærestes valgkort og stemme.

En vælger mødte op og ville stemme, men vælgeren var allerede registreret med en brevstemme.

Der blev taget kontakt til folkeregisteret, og det viste sig, at der var navnesammenfald mellem vedkommende og en anden vælger, der havde brevstemt.

Brevstemmen blev derefter tjekket ud af valglisten, og vælgeren fik lov at stemme ved fysisk fremmøde.

Brevstemmen blev afleveret til det valgsted, hvor vælgeren, der havde brevstemt, var optaget på valglisten.

På et valgsted går brandalarmen, og hele skolen inkl.

valgstedet evakueres.

Tilforordnede og valgstyrere samler sig umiddelbart uden for valgstedet.

Brandvæsenet ankommer, og der konstateres efter ca. 20 minutter røgudvikling på en af skolens øvre etager, men isoleret fra valgstedet.

Efter ca. 25 minutter gives der igen adgang til valgstedet, og efter en kort genstart af valgstedet gives der adgang for borgere.

Den følgende betragtelige kø håndteres herefter hurtigt, og uden at situati‍onen har givet anledning til klager.

En tilforordnet havde ved et valgbord mod den modtagne instruktion nummereret de første stemmesedler, den tilforordnede havde udleveret til vælgerne.

Der var udleveret ca. 20 stemmesedler, før fejlen blev opdaget.

Sagen blev løst ved, at samtlige numre på valgbordets første 100 modtagne valgkort blev overstreget, så stemmesedlerne under ingen omstændigheder kunne henføres til vælgerne.

Den tilforordnede blev fjernet fra bordet og udpeget til andre opgaver.

Alle tællere blev gjort særligt opmærksomme på, at nummereringen af stemmesedlerne ikke skulle bedømmes som særpræg, idet fejlen ikke skulle komme vælgerne til skade.

Et tyrkisk tv-selskab optog video på et valgsted.

Valgsekretæren overværede optagelsen, der forløb roligt, og de tilstedeværende tilforordnede blev spurgt, om de ønskede at blive optaget.

Det blev aftalt, at optagelsen skulle være uden speak.

Valgbogen indeholder på side 41 bemærkning om, at et valgsted har en fremmødestemme i overskud.

Det skyldes formentlig, at der er udleveret en stemmeseddel for meget.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan på baggrund af oplysninger fra KOMBIT oplyse, at det ikke er teknisk muligt, at vælgere har modtaget nye valgkort beregnet til kommunal- og regionalvalget i november 2025.

Hvis vælgerne faktisk først i marts 2026 har modtaget de valgkort, som blev fremstillet ved kommunal- og regionalvalget, skulle dette i givet fald skyldes, at PostNord – som dengang varetog omdelingen – først nu omdelte valgkortene.

Dette anser Indenrigs- og Sundhedsministeriet som overordentlig usandsynligt.

Valgbogen for Københavns Storkreds, 10. kreds, Falkoner, indeholder på side 7 bemærkninger om, at brandalarmen gik kl.

12 på et valgsted, og at folk over højttaleranlægget blev bedt om at forlade bygningen.

Valghandlingen blev midlertidigt afbrudt og genoptaget efter 15 min.

Beredskabsprocedurerne blev overholdt.

Alle vælgere fik afviklet stemme.

Ingen bemærkninger fra vælgere i øvrigt.

Valgbogen for Københavns Storkreds, 11. kreds, Slotskredsen, indeholder på side 7 bemærkninger om, at en valgflyer med Theresa Scavenius blev fundet i en stemmeboks.

Den sad kun kortvarigt, inden den blev fjernet.

Valgbogen for Københavns Storkreds, 12. kreds, Tårnby, indeholder på side 7 bemærkninger om, at IT-teknikken og opsætningen på et valgsted ikke var helt på plads kl.

8.00.

Det blev klaret straks, og vælgerne kunne stemme fra kl.

8.04.

Kl.

10.20 ankommer en vælger på en meget bred el-scooter, og det vurderes, at vælger er fysisk handicappet.

Vælger anmodes om at benytte elevator, da afstemningen finder sted på 1. sal.

Vælger ønsker at blive i stueetagen, hvorefter der sørges for, at stemmeseddel kan lægges i en transportabel stemmekasse (vognstemme).

I stueetagen er der et større område, hvor der ikke er adgang for vælgere, hvor afstemning kan foregå trygt.

Der er ikke mulighed for påvirkning, og der er heller ikke mulighed for, at andre kan finde ud af, hvad vælger stemmer.

Vælger ønsker, at området afskærmes, når vælger skal stemme.

Dette sker beklageligvis ikke.

I forbindelse med afstemningen oplyser vælger til tilforordnede, at han vil kontakte Indenrigsministeriet og klage.

Valgsekretariatet kontaktes og vil drøfte situationen med vælger, men vælger havde forladt afstemningsstedet.

Det oplyses til de tilforordnede i stueetagen, at der fremadrettet kan benyttes et tomt klasselokale i stueetagen, hvis lignende hændelse skulle gentage sig i løbet af valgdagen.

Valgstyrerne og tilforordnede på valgstedet blev instrueret om dette.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at ministeriet på valgdagen blev kontaktet telefonisk af den pågældende vælger, som på daværende tidspunkt endnu ikke havde været på valgstedet for at stemme, men havde hørt fra en anden vælger, at vedkommende havde måttet stemme på en gang uden afskærmning.

Ministeriet kontaktede telefonisk kommunen herom.

Vælgeren, der kontaktede ministeriet, har efterfølgende fået klagevejledning, men har ikke indgivet en klage.

Valgbogen indeholder på side 41 bemærkning om, at der for et valgsted er en difference på 1, således at der er afgivet en stemme mere end antallet af afkrydsninger i valglisten.

Valgbestyrelsen formoder, at en vælger fejlagtigt har fået udleveret to stemmesedler, som hang sammen.

Valgbogen for Københavns Omegns Storkreds, 2. kreds, Lyngby, indeholder på side 7 bemærkninger om, at det sammenfattende var et meget stille og roligt valg uden større forstyrrende begivenheder.

Der var besøg af politiet ved flere valgsteder.

Valgbogen indeholder på side 41 bemærkning om, at der blev konstateret en afvigelse på 2 stemmesedler på et valgsted, som tilskrives, at vælgerne forlod valgstedet uden at aflevere stemmesedlen.

En afvigelse på en brevstemme på et andet valgsted skyldes en fejlregistrering af dødsfald på valgdagen.

Valgbogen for Københavns Omegns Storkreds, 3. kreds, Gladsaxe, indeholder på side 7 bemærkninger om, at et erstatningsvalgkort blev printet til en forkert vælger, hvilket senere forhindrede registrering af denne vælger ved valgbordet.

Valgsekretæren identificerede fejlen i systemet og registrerede begge vælgere korrekt i valglisten.

Begge vælgere kunne afgive stemme.

Valgbogen for Københavns Omegns Storkreds, 4. kreds, Rødovre, indeholder på side 7 bemærkninger om, at adgangen til et valgsted kortvarigt var spærret, da dørene fra foyeren lukkede i.

De blev hurtigt åbnet igen.

En vælger havde afklippet valgkortet og medbragt den forkerte halvdel.

Hun var meget oprevet og mente, at formuleringen på kortet var bevidst vildledende for at afskære bestemte grupper fra at stemme.

Vælgeren fik et nyt valgkort.

På et valgsted bliver der afleveret fire valgkort af en chauffør, som har borgere med i en bus på parkeringspladsen, som gerne vil stemme.

Det viser sig, at det kun er tre af borgerne, der er med i bussen, og man har derfor fejlagtigt scannet et valgkort for en vælger, der ikke var fremmødt.

I systemet blev dette ændret fra »stemt ved fremmøde« til »ikke stemt« for den pågældende vælger.

I forbindelse med åbning af valget er der en vælger, som filmer ind i lokalet under åbningstalen.

Valgsekretæren oplyser vælgeren, at det ikke er tilladt at filme i lokalet og beder vælgeren slette optagelsen.

En vælger vil tage foto af sig selv, mens han puttede stemmesedlen i stemmeurnen.

En tilforordnet vurderede, at det ikke var tilladt, og gav denne besked til vælgeren.

På et valgsted var hoveddøren låst, og en tæller kunne ikke komme ind.

Det vides ikke, hvor længe døren var låst, men den blev hurtigt åbnet igen.

I valgbogen er der på side 41 bemærkninger om, at der ved fintællingen for et valgsted blev fundet yderligere 11 fremmødestemmer på forskellige lister.

Det afhjalp en difference i den foreløbige optælling på netop 11 fremmødestemmer.

På et andet valgsted var en bunke på 50 stemmer på Alternativet fejlagtigt placeret på Liberal Alliance i den foreløbige optælling.

De blev flyttet til Alternativet i fintællingen.

Der manglede to stemmesedler i antallet af modtagne stemmesedler fra trykkeriet.

Valgbogen for Københavns Omegns Storkreds, 5. kreds, Hvidovre, indeholder i et bilag til side 7 bemærkninger om, at en vælger står i kø, da der er travlest (omkring kl.

16-17), og når frem til valgbordet og oplyser, at han intet valgkort har med.

Han bliver henvist til sekretæren, der kan printe et nyt.

Hertil svarer han »rend mig i røven« og går.

Inden han forlader stedet, siger han det lige en gang til.

Samme vælger møder kl.

ca. 19.05 uden valgkort og nævner, at han tidligere har været her og stået i kø i 15 min., og at det er for dårligt, at der ikke er skiltning til, hvor man kan få valgkort.

En tilforordnet oplyser ham, at de, da der var mest kø, har gået rundt og bl.a. fanget dem, der ikke har et valgkort, for at hjælpe, så hun beklager, at han ikke har set/hørt det.

En computer hos sekretæren og printere går ned.

IT tilkaldes.

Det tager ca. 20 min., før de er oppe igen.

En del vælgere skulle på det travleste tidspunkt have printet valgkort, hvilket de ikke kunne.

Et par stykker endte med at gå efter at have ventet.

En vælger, der tydeligvis er svagtseende/måske blind, møder med sin ledsager og ønsker at stemme alene med ledsageren.

Der opstår tvivl i forhold til, om der kræves en valgtilforordnet.

Det drøftes med valgstyrerformanden, og det fortolkes ud fra det udleverede materiale, at der enten skal være en ledsager + en tilforordnet, eller også skal der være to tilforordnede.

Det ender med, at vælgeren tager sin ledsager + valgstyrerformanden med ind.

I stemmeboksen oplyser vælgeren, at hun har svært ved at se, og at det vil gå hurtigere, hvis hendes ledsager sætter krydset.

Ledsageren sætter krydset, og de går derfra.

En medarbejder fra kommunen kontaktes efterfølgende, da et par tilforordnede synes, de har hørt i nyhederne, at vælgere, hvis de ønsker det, kan nøjes med at have en ledsager med ind.

Det oplyses til medarbejderen, at man havde tolket ud fra det udleverede materiale, at der som minimum skulle en tilforordnet med ind.

Det er opfattelsen, at den omtalte vælger gik derfra med ok oplevelse på trods af misforståelsen.

Om episoden med den svagtseende vælger henvises til afsnit 10.

Valgbogen indeholder videre bemærkninger om, at strømmen til printerne til at udskrive erstatningskort gik på et valgsted.

Der blev udskrevet to nødkort i hånden med påført vælgernummer.

En borger ville gå med ind at stemme, da borgerens mor var ordblind og ikke forstod dansk.

Valgstyrerne afviste det og gik med ind i stemmerummet, hvor vælgeren satte sit kryds uden hjælp.

En vælger mødte frem på et forkert valgsted og ville stemme der, men fik at vide, at det kunne hun ikke.

Hun blev sur og smed sit valgkort på bordet og gik.

En vælger mødte frem uden valgkort.

Hustruen havde om morgenen fået udleveret stemmeseddel med mandens valgkort.

Man fandt valgkortet i bunken fra om morgenen og lod manden stemme med konens valgkort.

En mand fra Digital ulydighed har af valgstyrerformanden fået tilladelse til at optage tilstrømningen til og fra valgstedet uden for indgangen.

Optagelsen vil tage en times tid, men vil blive vist i et hurtigt forløb på et par minutter.

Det er derfor vurderet, at det ikke er muligt at se ansigterne i optagelsen.

Hvis vælgere oplyser, at de synes, det er ubehageligt, så sletter han optagelsen, hvor de er med.

I relation til episoden vedrørende optagelse af tilstrømningen til valgstedet bemærker Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at det følger af folketingsvalglovens § 51, stk. 2, at ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme.

Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Ud fra beskrivelsen i valgbogen burde der efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse ikke være givet tilladelse til så langvarig optagelse af tilstrømningen af vælgere til valgstedet.

Valgbogen indeholder videre bemærkninger om, at en mor med et 18-årigt barn mødte og var uforstående over, at barnet ikke måtte komme med ind i stemmerummet med hende.

En stemmeseddel var bortkommet ved et valgbord.

Der blev foretaget afstemning af modtagne valgkort.

Herefter kunne det konstateres, at vælger 57 ikke havde afleveret valgkort.

Erstatningsvalgkort blev udskrevet og lagt i kassen.

Under afstemning af valgkortbeholdningen var valgbordet taget ud af drift.

I valgbogen er der på side 41 en bemærkning om, at der ved fintællingen blev flyttet 170 stemmer fra F og tilført 162 stemmer til A.

Valgbogen for Københavns Omegns Storkreds, 6. kreds, Brøndby, indeholder på side 7 bl.a. bemærkninger om, at en vælger kl.

19.44 møder for at stemme.

Hun har mistet sit valgkort, så der udskrives et nyt.

Det viser sig, at det er registreret, at vælgeren har stemt.

Vælgeren oplyser, at hun ikke har været på valgstedet tidligere på dagen, men at hendes søn har.

Valglisteføreren husker en episode, hvor der var travlt ved valgbordet og opstod tvivl om, hvilke af 2 vælgere der har afleveret hvilket valgkort.

Men begge vælgere fik udleveret stemmeseddel.

Sønnen er ikke markeret i valglisten som havende stemt.

Det vurderes, at der er sket en fejl ved valgbordet.

Derfor får vælgeren udleveret en stemmeseddel.

På et andet valgsted har man ved en fejl scannet valgkortet for en kvinde, men det var hendes bror, der mødte op.

De valgtilforordnede opdagede dette og sendte ham til valgsekretærbordet.

Man gemte det oprindelige valgkort, som han kom med, i tilfælde af at søsteren kommer.

Et valgsted har haft besøg af to journaliststuderende fra RUC.

De ankom godt ½ time efter åbning af valget og pakkede sammen lige inden middag.

Der har løbende været skoleklasser på besøg, og valgstyrerne har fortalt om valghandlingen og svaret på spørgsmål.

Et valgbord mangler et valgkort.

Antal udleverede stemmesedler matcher antal registrerede vælgere, men det fysiske valgkort mangler.

Vælgeren har muligvis taget sit valgkort med sig sammen med stemmesedlen.

En vælger har klaget over, at teksten på valgkortet er for lille og svær at læse.

Der bliver fjernet to valgplakater fra Liberal Alliance, som har været placeret på jorden ved trappen foran indgangen til et af valgstederne.

Man har ingen fornemmelse af, hvor længe de har ligget der.

En borger har afleveret skriftlig henvendelse om modtagelse af stemmesedler og valgmateriale fra kommunen.

Hun ønsker at undtages fra udsendelse af stemmesedler og valgmateriale.

Henvendelsen er modtaget, og borgeren har fået en underskrevet kvittering på modtagelsen.

En vælger var dukket op med sin søns valgkort, som blev scannet ind ved valgbordet.

De sendte vælgeren hjem efter det korrekte valgkort, da det blev opdaget, når vælgeren skulle sige fødselsdato.

Dog fik valgbordet ikke annulleret registreringen af sønnens valgkort i systemet.

Senere stemte tallene på antal reststemmesedler og valgkort på valgbordet ikke med registreringen af antal stemmer i systemet, hvor systemet viste 1 for meget.

Sønnen dukkede så op lidt senere med sit eget valgkort, som så ved valgbordet viste, at det allerede var blevet scannet.

Han fortalte så, hvad der var sket, og kort tid efter dukkede moderen også op.

Så kom der styr på tallene, som stemte, og valgbordet blev instrueret i, at hvis der scannes et forkert valgkort, så skal den ikke godkendes, men annulleres i systemet.

En vælger mødte op og ville stemme, men ved scanning viste systemet, at han allerede havde brevstemt.

Hans brevstemme blev fundet, og det kunne ses på underskriften, at det ikke var ham, der havde underskrevet.

Der er en forkert person, der har brevstemt i hans navn.

Han fik udstedt et manuelt valgkort efter aftale med valgsekretariatet.

Der er derfor en stemmeseddel i minus i restbeholdningen.

Valgbogen indeholder på side 208 en bemærkning om, at en difference på 4 for et valgsted skyldes, at der var 3 blå brevstemmekuverter uden stemmeseddel i samt en hvid yderkuvert uden den blå brevstemmekuvert, hvor stemmesedlen skulle være i.

Valgbogen for Københavns Omegns Storkreds, 7. kreds, Taastrup, indeholder på side 7 bemærkninger om, at Høje-Taastrup Kommune den 22. marts 2026 modtog 48 fejlleverede brevstemmer fra Københavns Kommune (47 til Hørsholm Kommune og 1 til Frederiksberg Kommune).

Hørsholm Kommune har afhentet deres brevstemmer, og brevstemmen til Frederiksberg Kommune er sendt med quick post efter aftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

En vælger mødte op på det forkerte valgsted og blev vejledt om det korrekte valgsted.

En vælger medbragte den forkerte del af valgkortet og ingen legitimation, så der kunne ikke udskrives nyt valgkort.

En vælger var ved at falde ved indgangen.

En rampe blev straks opsat.

En vælger møder op med sin mands valgkort.

Manden har ved en fejl tidligere på dagen stemt med konens valgkort.

Valgsekretærens stedfortræder kender begge og kan bevidne, at manden har stemt.

Vælger får herefter lov til at stemme.

To vælgere medbragte valgkort med angivelse af valgstedet Taastrup Kulturcenter.

Vælgerne fremgik imidlertid ikke af valglisten, da de hørte til andet valgsted, hvortil de blev henvist.

En vælger var utilfreds med, at han ikke måtte have sin hund med i valglokalet.

Vælgeren blev vejledt om reglerne og stemte herefter uden hund.

To vælgere mødte op.

Den ene hørte til Flønghallen og blev utilfreds med ikke at kunne afgive sin stemme.

En vælger får ved en fejl udleveret to stemmesedler.

Den ene stemmeseddel blev fundet og taget fra.

På et valgsted manglede et valgkort, som formentlig var blevet udleveret til vælgeren.

En vælger påkørte en stemmeboks med el-scooter, og en anden vælger greb en løsreven plade.

Stemmeboksen var midlertidigt ude af drift.

En vælgers valgkort er revet itu, således at vælgeren ikke kan identificeres.

Vælgeren har ikke medbragt legitimation.

Vælgeren kom senere retur med legitimation og fik da udleveret en stemmeseddel.

Brandalarmen gik på et valgsted.

Det viser sig at være en fejlalarm, som blev slukket.

En brevstemme afgivet i udlandet af en vælgers søn er registreret i vælgers navn.

Sønnen er ikke stemmeberettiget.

Brevstemmen tages fra og registreres som ikke i betragtning tagen, og vælger får lov til at stemme.

En vælger har glemt sit valgkort og får udskrevet nyt valgkort.

Vælgeren er frustreret over processen.

Valgbogen for Københavns Omegns Storkreds, 8. kreds, Ballerup, indeholder på side 7 bemærkninger om, at døren til et valgsted smækkede i kl.

9.07 og var låst i ca. 3 min.

Dette gentog sig kl.

13.40 og 15.02, hvor døren var låst et par minutter, indtil vælgere ringede til valgstyrerformanden.

Døren til et andet valgsted har også været låst i kortere perioder under valghandlingen.

En vælger blev vred over, at han ikke måtte have sit store barn med ind i stemmeboksen, og valgte derfor efter samtale med valgsekretær og valgstyrerformand at tilbagelevere stemmesedlen og forlade valgstedet i ophidset tilstand med bemærkningen: »Jeg håber, at I har styr på det juridiske«.

En valgstyrer blev sendt hjem, da hun ad flere omgange faldt i søvn.

Man måtte flere gange undervejs vække hende og vurderede derfor, at hun ikke varetog sin opgave på betryggende vis.

Ved optælling af brevstemmer var den ene af de blå kuverter tom.

En vælger ønsker at afgive bilstemme og ringer til valgstyrerformand.

Vælgeren befinder sig i hjemmet 3-400 meter fra valgstedet.

Valgstyrerformand og valgsekretær afviser, at vælgeren kan bilstemme, når vælgeren ikke er nærmere valgstedet.

Før valgstart kl.

ca. 7.45 var der i det centrale valgsystem registreret 354 brevstemmer, der var taget i betragtning, men i valgsystemet på valgstedet var der 353.

En vælger havde stemt to gange.

Den senest afgivne brevstemme blev taget i betragtning, og registreringen i systemet blev korrigeret efter telefonisk vejledning fra Netcompany.

En vælger gjorde opmærksom på, at flaget ikke var blevet hejst på et valgsted.

Flaget blev hejst kl.

10.15.

En vælger havde brevstemt og ønskede at stemme ved fremmøde.

Brevstemmen er blevet taget ud, og vælgeren har stemt.

På et valgsted blev der før åbningen nedtaget 6 valgplakater på parkeringspladsen.

En valgstyrer gik hjem på grund af sygdom og underskrev derfor ikke afstemningsbogen.

En vælger bosat på Fyn blev afvist.

Der var først anmeldt adresseændring samme dag.

Der blev udleveret klagevejledning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det følger af folketingsvalglovens § 67, at en vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning, ikke kan stemme ved afstemningen på valgdagen.

Det var således ud fra det beskrevne en fejl, at en vælger, der havde brevstemt, fik lov til at stemme på valgdagen, også selv om brevstemmen blev taget fra.

Valgbogen indeholder på side 41 en bemærkning om, at det ved fintællingen kunne konstateres, at antallet af stemmesedler og antallet af valgkort stemte, men at det ikke stemte med antallet af krydser i valglisten.

På to af valgbordene var et valgkort således ikke blevet registreret korrekt i løbet af dagen.

Valgbogen for Nordsjællands Storkreds, 1. kreds, Helsingør, indeholder på side 7 bemærkninger om, at en vælger mødte op og oplyste, at hans hustru har stemt med hans valgkort.

Vælgeren blev afvist.

En anden vælger blev afvist.

Vælgeren havde glemt valgkort og havde ingen ID.

Uret på valgsystemet på valgstedet var indstillet forkert med ca. 20 sekunder.

Det betyder, at 6 fremmødestemmer er registreret som brevstemmer.

Der vil derfor være en difference ift.

optællingen.

Vælgerne har afgivet stemme, så det har ikke betydning for det endelige valgresultat.

En vælger har fået udleveret stemmeseddel, da borgerservice oplyste, at vælgeren er stemmeberettiget.

Vælger er ved en fejl ikke oprettet i valglisten.

Valgbogen for Nordsjællands Storkreds, 1. kreds, Fredensborg, indeholder på side 7 bemærkninger om, at en borger møder op med valgkort, men bliver afvist ved valgbordet, da borgeren ikke er på valglisten.

Der ringes til Borgerservice, der bekræfter, at borger har valgret, hører til distriktet og ikke har afgivet stemme endnu.

Der udskrives nyt valgkort, og vælger kan nu afgive sin stemme.

Vælger får i den forbindelse nyt vælgernummer.

På et valgsted blev der udført graffiti i en af stemmeboksene.

Det blev forsøgt fjernet med håndsprit uden held og derefter dækket med hvidt papir.

Graffitien var ikke umiddelbart af politisk karakter.

Valgbogen for Nordsjællands Storkreds, 4. kreds, Frederikssund, indeholder på side 41 en bemærkning om, at der ved fintællingen blev fundet et bundt stemmesedler i Dansk Folkepartis bunke, som tilhørte Alternativet.

Valgbogen for Nordsjællands Storkreds, 5. kreds, Egedal, indeholder på side 5 bemærkninger om, at det centrale valgsekretariat på baggrund af en hændelse på et valgsted kl.

18.30 blev opmærksom på, at to afgivne brevstemmer ikke var registreret i systemet.

Brevstemmerne var afgivet lørdag den 14/3 på et af kommunens biblioteker.

Hændelsen medførte en grundig undersøgelse.

Via kontakt til biblioteket og involverede medarbejdere blev det konstateret, at der den 14/3 var modtaget i alt 92 brevstemmer.

Kontroludtræk fra systemet viste, at ingen brevstemmer fra biblioteket den 14. marts var registreret.

De manglende brevstemmer blev kl.

21 fundet i et aflåst skab på biblioteket.

De var ved en fejl ikke blevet transporteret til rådhuset, hvor registreringen foregår.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Valgenhed blev kontaktet, og det blev aftalt, at de 92 brevstemmer kunne registreres og indgå i optællingen.

Ved brevstemmegennemgangen blev der konstateret fem brevstemmer til andre kommuner (Herlev, Frederikssund, Slagelse og Rødovre).

Disse blev sendt til de relevante kommuner den 25. marts, men er ikke medtaget i optællingen der, da de ikke var leveret rettidigt.

To brevstemmer kunne ikke komme i betragtning: en fordi borgeren havde brevstemt to gange, og en fordi borgeren efterfølgende stemte på valgstedet, da der ikke var registreret en brevstemme.

De resterende 85 brevstemmer blev registreret, fordelt på seks valgsteder og medtaget i den foreløbige optælling på valgaftenen.

Valgstyrerne overværede og godkendte tilpasningerne i afstemningsbøgerne.

Valgbestyrelsen blev orienteret om forløbet på valgaftenen med den manglende registrering af 92 brevstemmer.

De godkendte resultatet.

Administrationen vil på baggrund af hændelsen udarbejde en nærmere redegørelse for forløbet og gennemgå egne processer og sikre, at der indføres yderligere kontrolprocedurer til fremtidige valg ift.

brevstemmemodtagelsen.

Samtidig vil administrationen følge op med systemudbyderen ift.

at vurdere muligheden for en kontrolfunktion i valgsystemet, som fremadrettet kan varsle uoverensstemmelser.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan bekræfte, at ministeriet på valgaftenen blev kontaktet telefonisk af Egedal Kommune i anledning af ovenstående episode.

Henset til det store antal brevstemmer, der var tale om, og til, at der var sket en fejl fra kommunens side, der ikke skulle komme vælgerne til skade, vurderede ministeriet, at brevstemmerne undtagelsesvis kunne tages med, selv om de ikke var blevet gennemgået rettidigt inden valgets begyndelse.

Ministeriet anviste derfor kommunen den løsning, at brevstemmerne hurtigst muligt skulle bringes ud til de rette valgsteder, hvor de skulle gennemgås og – hvis de kunne tages i betragtning – derefter indgå i valget.

Det skulle i forbindelse med gennemgangen bl.a. kontrolleres, at de pågældende vælgere ikke også havde stemt på valgdagen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig, at Egedal Kommune vil revidere sine kontrolprocedurer samt undersøge muligheden for systemmæssig understøttelse med henblik på at undgå lignende situationer fremover.

Valgbogen indeholder på side 41 en bemærkning om, at der ved fintællingen blev flyttet 10 stemmer fra liste C til liste B, og på side 208 en bemærkning om, at valgbestyrelsen gennemgik 12 tvivlsomme stemmer og vurderede, om de var gyldige eller ugyldige.

Valgbogen for Nordsjællands Storkreds, 6. kreds, Rudersdal, indeholder på side 7 bemærkninger om, at fire drenge fra en skole forsøgte at hænge en plakat af Alex Vanopslagh op uden for valglokalet.

De blev instrueret i, at det ikke er lovligt at ophænge valgmateriale på valgstedet.

Tre af drengene vendte kort efter tilbage og opholdt sig umiddelbart uden for lokalet og blev bedt om at finde et andet opholdssted.

Kort efter satte tre drenge runde LA-klistermærker på tavlen med de opstillede samt to »Make Europe great again« på væggen.

De har hængt der i op til 5 minutter.

På et andet valgsted satte en vælger sig uden for valgstedet og begyndte at dronefilme valgstedet og de vælgere, der ankom til valgstedet.

Det blev bemærket af valgformanden, og i samråd med sekretariatet besluttede valgformanden og valgsekretær at bede vælgeren om at stoppe filmoptagelserne, hvilket han indvilligede i.

En borger er mødt op med ægtefællens valgkort.

Borgeren oplyser, at ægtefællen for 30 min.

siden havde stemt med hendes valgkort.

Det passer i forhold til systemet.

Borgeren er troværdig, så valgstyreformand og valgsekretær har accepteret, og der er blevet stemt.

Valgbogen indeholder på side 41 bemærkninger om, at man for to valgsteder formoder, at en vælger er gået med stemmesedlen.

På et tredje valgsted blev en stemmeseddel fundet i stemmeboksen.

Der var tvivl, om vælgeren ønskede at stemme blankt eller at tilbagelevere stemmesedlen.

På et fjerde valgsted manglede stemmesedlen i en brevstemmekuvert.

Valgbogen for Bornholms Storkreds, 1. kreds, Rønne, indeholder på side 8 en bemærkning om, at der er konstateret en difference i fremmødestemmer på 2 mindre end registreret i valglisten.

Der er foretaget optælling 4 gange, og man har ikke fundet de 2 stemmer.

Valgbogen for Sjællands Storkreds, 1. kreds, Lolland, indeholder på side 7 bemærkninger om, at en vælger afleverer sin mands valgkort.

Den valgtilforordnede er ikke opmærksom på det, heller ikke den forkerte fødselsdato, og udleverer en stemmeseddel, som vælgeren udfylder og lægger i valgurnen.

Vælgerens eget valgkort har ikke været anvendt.

Hun afleverer efterfølgende sit valgkort til valgsekretæren og meddeler, at manden ikke ønsker at afgive sin stemme.

Der er altså alene tale om en ombytning af valgkort og dermed registrering i valgsystemet.

Ingen vælger er hindret i at stemme, og ingen vælger har stemt to gange.

Valgbogen indeholder på side 208 en bemærkning om, at der var en brevstemme, der manglede stemmesedlen, da kuverten blev åbnet.

Derfor er der en difference.

Valgbogen for Sjællands Storkreds, 2. kreds, Guldborgsund, indeholder på side 7 bemærkninger om, at en borger møder op ved valgstedet, men ikke har fået valgkort og derfor vil have udskrevet erstatningskort.

Borgeren kan ikke findes på valglisten.

Man tager kontakt til folkeregisteret, som oplyser, at borgeren er under værgemål, hvor han er frataget den retlige handleevne.

En vælger møder op med moderens valgkort, hvorpå der er skrevet en håndskrevet fuldmagt.

Vælgerens ønske om at stemme på moderens vegne afvises, idet man ikke må stemme med fuldmagt.

Vælgeren tilkendegav utilfredshed med denne beslutning.

Da en vælger går ind i stemmeboksen, siger han, at personalet ikke behøver at trække gardinet for, da han vil rive sin stemmeseddel i stykker.

Man hører, at han river den i stykker inde i stemmeboksen.

Episoden gav ikke anledning til uro på valgstedet.

En borger afleverer sit valgkort, og da man beder ham oplyse sin fødselsdag, bliver han opfarende og siger i en grov tone, at det står på valgkortet.

Han har skrevet sit cpr-nr. på valgkortet.

Personer ved valgbordet ved, at han bor i byen, og alderen passede til det, der stod på skærmen.

Han fik derfor en stemmeseddel, uden at man bad om yderligere dokumentation, for at undgå konflikt og uro på valgstedet.

Valgbogen for Sjællands Storkreds, 3. kreds, Vordingborg, indeholder på side 7 bemærkninger om, at man havde udfordringer med det digitale valgsystem under hele valgdagen.

Der var generelt nedbrud på 3 store valgsteder med flere pc'er.

Nedbruddet forløb sig over ca. 1,5 time fra 8.15 - 9.45, hvor manuelle valglister blev taget i brug.

Efterfølgende opstod der delvise udsving på flere mindre valgsteder, som krævede genstart af pc'er.

Valgbogen indeholder på side 41 en bemærkning om, at der blev rykket 24 stemmer fra Moderaterne til Dansk Folkeparti under fintællingen.

Valgbogen for Sjællands Storkreds, 4. kreds, Næstved, indeholder på side 7 bemærkninger om, at man på et valgsted ikke har registreret ombyttede stemmesedler (7 stk.) i afstemningsbogen, men i stedet i restbeholdningen, som ikke er udleveret.

Valgstedet blev vejledt om korrekt fremgangsmåde til fremadrettede valg.

En vælger går bag om valgbordet for at hilse på formanden og falder i ledninger på gulvet.

Vælgeren hjælpes op og var ok.

En ældre borger blev dårlig og fik tilbudt en taxa hjem, men takkede nej.

I løbet af afstemningen opstår der en difference på 1 i stemmeseddelregnskabet på valgbordet.

Der findes under optællingen 2 stemmesedler, som er helt foldet sammen, og det formodes at være den for meget udleverede stemmeseddel fra tidligere.

Kampagnemateriale (Alliancen for et svinevalg) blev fundet i en stemmeboks, og nogen har klaget over, at en person har udleveret kampagnematerialet ved indgangen til valglokalet.

Det blev tjekket uden obser‍vati‍on.

En vælger var flyttet fra Lyngby-Taarbæk Kommune den 8. marts.

Han kunne ikke stemme i Næstved Kommune pga.

skæringsdatoen 9. marts for optagelse på valglisten.

På et valgsted standsede man fotografering af hele valglokalet og vælgere.

Fem vælgere var mødt op på det forkerte valgsted – en var uden adresse, og to var flyttet for nylig.

De blev vejledt om korrekt afstemningssted.

Et valgsted fik besøg af en 7. klasse, som fik præsentation af formanden.

Der var kortvarigt et strømproblem med forlængerledning, som løstes hurtigt ved valgbordet.

Der er muligvis udleveret en stemmeseddel for meget ved et valgbord, hvilket giver en difference i stemmeseddelregnskabet.

En vælger klagede over at skulle oplyse sit fødselsår, da han blev bedt om fødselsdato ved valgbordet.

Et manglende valgkort blev fundet i en skraldespand.

Herefter stemte antallet af valgkort på valgbordet.

Ved åbningen af et valgsted fejlede den digitale valgliste.

Ved dialog med IT-medarbejder blev problemet løst til kl.

08.18.

Der var forståelse fra vælgerne, som stod i kø.

Valgbogen for Sjællands Storkreds, 5. kreds, Faxe, indeholder på side 7 bemærkninger om, at et valgkort efter scanning blev tilbageleveret til vælgeren.

En vælger argumenterede mod at aflevere sit valgkort, da der på valgkortet står, at det kun skal vises.

Det endte med, at han afleverede sit valgkort, men han sagde, at han vil indsende klage om hændelsen.

En vælger, der ikke havde medbragt sit valgkort og af den grund skulle have printet nyt valgkort, fremviste medbragt pas med CPR-nummer, som valgsekretær indtastede i valgsystemet, hvorefter systemet viste navne- og adressebeskyttelse.

Valgsekretæren kunne derfor ikke se adressen på vælgeren og ringede Valgsekretariatet op for at få vejledning i at validere vælgeren.

Derfor oplyste valgsekretær vælgerens CPR-nummer over telefonen.

Vælgeren blev meget forurettet over, at CPR-nummeret blev sagt meget højt, og mente, at dette var et brud på GDPR.

Valgsekretæren fik efterfølgende printet valgkort, og vælgeren afgav herefter sin stemme.

Valgsekretæren mente ikke, at CPR-nummeret blev sagt så højt, at andre kunne høre det, og er derfor ikke enig i, at der er brud på GDPR.

Flere valgsteder i Faxe Kommune havde opslag inde i stemmeboksene fra sidste folkeafstemning.

De blev udskiftet med korrekte opslag for folketingsvalget 2026.

Opslagene handlede om, hvordan man sætter sit kryds, og at man kan få sin stemmeseddel ombyttet.

Om episoden med vælgeren, der kun ville fremvise, men ikke aflevere sit valgkort, henvises til Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse i anledning af valgklage fra Bo Kaslund.

Valgbogen for Sjællands Storkreds, 6. kreds, Køge, indeholder på side 7 bemærkninger om, at en borger bosat i Luxembourg havde søgt om lov til at stemme, men ikke havde fået svar.

Det var han utilfreds med og ville klage til Indenrigsministeriet.

En borger blev set forlade et valgsted med »hvidt papir«.

Borgeren blev spurgt, om det var en stemmeseddel, og svarede ja, men afviste at aflevere den.

Om det var en stemmeseddel er ikke konstateret med sikkerhed.

En borger ville vide, hvorfor et par politikere, herunder Lars Løkke Rasmussen, kunne stå på stemmesedlen, da borgeren mener, at disse bor i Jylland.

Borgeren fik udleveret klagevejledning til Indenrigsministeriet.

På et valgsted opdagede de tilforordnede, at 3 af stemmeurnerne kunne åbnes i den ene side.

De blev derefter lukket rigtigt.

En borger får udleveret sit valgkort, som tages ud af valglokalet, og man har dermed en difference på 1 for valgstedet.

Det er set, at valgkortet forlod stemmelokalet, men grundet en misopfattelse fra 2 administrative medarbejdere af, hvordan stregkoden skal se ud, blev valgkortet ikke inddraget.

Senere opdager en administrativ medarbejder ved et valgbord med det samme, at der er en difference i antallet af modtagne valgkort med 1, dvs. et registreret valgkort er sendt med borgeren hjem.

Man har ledt i skraldespande inde og uden for lokalet uden at finde valgkortet.

Man er sikker på, at valgkortet er registreret, da antallet af stemmesedler stemmer overens med afgivne stemmer på valgbordets PC.

Alle bundter af valgkort er talt og gentalt mange gange.

Man opdagede, at der var sat klistermærker med teksten: »Racisme?

Fy for satan! « op i 2 stemmebokse.

Man ved ikke, om der kan være borgere, som har stemt i boksene, efter klistermærkerne blev sat op.

Klistermærkerne blev fjernet igen.

En valgsekretær-PC meldte »Fejl – netværkskabel« kl.

11.50, og man overgik til manuelt valg frem til kl.

12.05.

IT blev rekvireret, men problemet havde løst sig selv.

En vælger møder op for at stemme, men står registreret som brevstemt.

Han afviser klart at have brevstemt, og underskriften på følgebrevet genkendes ikke.

Valgsekretæren kontakter Borgerservice, som efter undersøgelse konstaterer en administrativ fejl: En anden borger med næsten samme navn havde ønsket at brevstemme, men der blev ved en fejl udskrevet følgebrev på den forkerte person.

Den borger, der faktisk brevstemte, er afdød.

Valgsekretariatet afgør, at den fremmødte vælger må stemme, og den fejlagtige brevstemme tages fra.

Borgeren får udleveret stemmeseddel og stemmer, og fejlen rettes efterfølgende i valgsystemet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at ministeriet ikke har modtaget en klage fra den omtalte borger bosat i Luxembourg.

Valgbogen for Sjællands Storkreds, 8. kreds, Roskilde, indeholder på side 7 bemærkninger om, at Konservative lavede filmoptagelser uden for biblioteket med retning mod indgangen til valgstedet.

På et valgsted var en stemmeurne ikke blevet plomberet.

På et valgsted gik alarmen kl.

14.30 pga.

en fejl.

Det forløb fint.

En vælger oplyser ikke at have brevstemt, selv om der er en brevstemme registreret på ham.

Underskrift stemmer ikke overens.

Efter vejledning fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet blev brevstemmen registreret som »ikke i betragtning«, og vælger fik lov til at stemme.

Ved en fejl var to urner uden plomber, da de ikke virkede.

Begge havde været under opsyn og ikke åbnet under hele afstemningen.

Ved en fejl gik brandalarmen ca. kl.

11.40 på et valgsted.

Alle kom ud af valglokalet/bygningen.

Brandvæsenet kom og frigav lokalet ca. kl.

12.00.

En løs hund løb ind i valglokalet under afstemningen.

Ved stemmeoptællingen blev det konstateret, at der skulle have været leveret 4.600 stemmesedler.

Der var dog blevet optalt 4.997 stemmesedler, som er det antal, der har indgået i stemmeseddelregnskabet.

På et valgsted blev valgplakater nedtaget fra morgenstunden, da de var synlige fra valglokalet.

En vælger blev afvist grundet manglende valgkort, da vælger ikke var villig til at vise navn og fødselsdato på legitimationskort.

Valgbogen indeholder på side 41 en bemærkning om, at over 10 stemmer, der ved den foreløbige optælling havde været tvivl om, blev kendt gyldige ved fintællingen.

Valgbogen for Sjællands Storkreds, 10. kreds, Kalundborg, indeholder på side 7 bemærkninger om, at en svensk statsborger ønsker at stemme.

Han oplyser, at han har dansk pas, men at det er bortkommet.

Efter aftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet får borgeren besked på, at han kan komme og stemme, hvis han kan dokumentere, at han er dansk statsborger.

Borgeren vender ikke tilbage.

Valgbogen for Sjællands Storkreds, 11. kreds, Ringsted, indeholder på side 7 bemærkninger om, at en vælger mødte op på et valgsted og var markeret til at have brevstemt.

Vælgeren sagde, at hun ikke havde brevstemt.

Efter vurdering med valgsekretariatet blev markeringen i valglisten fjernet, og vælgeren fik lov til at stemme.

Men da brevstemmer og følgebreve var blevet skilt, kunne hendes brevstemme ikke fjernes.

Derfor flere brevstemmer optalt end modtaget.

Vælgeren blev rådet til at lave en politianmeldelse.

Et valgsted bemærker, at de formentlig har glemt at indscanne 2 valgkort.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker i relation til episoden med brevstemmen, at episoden ses at være håndteret korrekt i forhold til vælgeren, men at en brevstemme ikke må skilles fra følgebrevet og yderkuverten, før afstemningen er afsluttet.

Dette følger af folketingsvalglovens § 66, stk. 1.

Derved sikres det, at en brevstemme kan tages fra, hvis det konstateres, at der er sket en fejl.

Dette er – som det ses af episoden – ikke muligt, når først brevstemmen er afskilt fra følgebrevet og yderkuverten, idet det herefter ikke længere vides, hvilken vælger der har afgivet brevstemmen.

Først når afstemningen er afsluttet, tages konvolutterne (med brevstemmesedlerne) ud af yderkuverterne og lægges i en af stemmekasserne.

Konvolutterne åbnes først i forbindelse med stemmeoptællingen.

Valgbogen indeholder på side 41 bemærkninger om, at der efter ekstra optælling stadig er difference på flere afstemningssteder med de mulige forklaringer, at fem vælgere fordelt på tre valgsteder ikke har afleveret stemmesedlen i stemmekassen, at to vælgere fordelt på to valgsteder har fået udleveret to stemmesedler og lagt begge i stemmekassen, og at man på et valgsted formentlig har glemt at scanne to valgkort.

Valgbogen for Sjællands Storkreds, 12. kreds, Slagelse, indeholder på side 7 bemærkninger om, at flere kandidatopslag i stemmeboksene på to valgsteder måtte udskiftes grundet påskrift.

Valgbogen indeholder på side 41 bemærkninger om, at der ved fintællingen for alle valgsteder blev foretaget mindre korrektioner mellem partierne.

Et valgsted havde derudover følgende væsentlige korrektioner: Radikale Venstre fik tilføjet 19 stemmer, Konservative fik fratrukket 16 stemmer, SF fik fratrukket 13 stemmer, og Dansk Folkeparti fik tilføjet 8 stemmer.

Et andet valgsted havde følgende væsentlige korrektioner: SF fik fratrukket 10 stemmer, og Dansk Folkeparti fik fratrukket 12 stemmer.

Valgbøgerne for Fyns Storkreds, 1., 2. og 3. kreds, Odense Øst, Odense Vest og Odense Syd, indeholder på side 7 en bemærkning om, at en tilforordnet på et valgsted kl.

11 gjorde opmærksom på, at den arabiske oversættelse af stemmevejledningen i stemmerummene indeholdt en fejl.

Illustrati‍onen af korrekt og fejlagtig afkrydsning af stemmesedlen var byttet rundt.

Opslagene blev herefter nedtaget på alle valgsteder.

Valgbogen for Fyns Storkreds, 3. kreds, Odense Syd, indeholder på side 41 desuden en bemærkning om, at der blev foretaget diverse korrektioner fra foreløbig optælling til fintælling, særligt fra Dansk Folkeparti til Moderaterne, hvor der blev flyttet 2 bundter af 100 stemmesedler.

Valgbogen for Fyns Storkreds, 4. kreds, Assens, indeholder på side 7 bemærkninger om, at der fra flere valgsteder var tilbagemeldinger om, at vælgere mødte op med valgkort fra kommunalvalget.

Det blev opdaget ved scanning, og der blev udskrevet erstatningsvalgkort.

En vælger var for nylig flyttet og mødte op på valgstedet for den nye bopæl.

Vælgeren fremgik ikke af valglisten.

Ved kontakt til Folkeregisteret konstateres det, at vælger hører til et andet valgsted, og vælgeren blev anmodet om at køre dertil for at stemme.

Valgbogen for Fyns Storkreds, 6. kreds, Nyborg, indeholder på side 7 bemærkninger om, at en borger blev afvist efter aftale med valgsekretariatet pga.

værgemål.

En borger havde fået sin nabos valgkort med og blev derfor afvist, men fik nyt valgkort via ID.

På et valgsted var der printerproblemer ved udskrift af valgkort.

To personer måtte vente op til 10 min.

på at få udstedt nyt.

En borger klager over, at bordet i handicapboksen er for højt oppe.

De tilforordnede observerede, at flere i kørestol havde svært ved at nå op.

Der var en klage over, at det var svært at finde ud af, hvor man kunne parkere.

En far udviste truende adfærd, da sønnen ikke kunne få lov at stemme på et valgsted.

Årsagen var, at sønnen var flyttet omkring skæringsdatoen.

Der blev for et valgsted fundet 2 brevstemmer mere ved fintællingen end ved optælling på valgaftenen.

Valgbogen for Fyns Storkreds, 7. kreds, Svendborg, indeholder på side 7 bemærkninger om, at en borger møder op med valgkort, men ikke findes i systemet.

Borgeren er tilflyttet Langeland, men flytningen registreres først 1. april 2026, hvilket er efter skæringsdatoen den 9. marts 2026.

Valgsekretariat og Borgerservice bekræfter, at borgeren skal stemme i sin tidligere kommune (på Sjælland).

Borgeren accepterer og får sit valgkort med tilbage.

En vælger undrer sig over valgplakater placeret over for valgstedet.

Valgsekretæren oplyser, at valgsekretariatet er orienteret, men at plakaterne ikke kan fjernes.

Vælger afgiver derefter sin stemme.

En borger uden valgkort kan ikke findes i systemet.

Folkeregisteret oplyser, at borgeren er under fuldt værgemål og derfor ikke stemmeberettiget.

Borgeren er overrasket, men forlader stedet.

Stemmeseddelregnskabet for et valgsted angiver fejlagtigt 88 brevstemmer.

Det korrekte antal er 87 brevstemmer + 1 bortgået person, som er fjernet fra valglisten, men stadig står i systemet.

På et valgsted mangler der en stemmeseddel i forhold til antal udleverede.

Formentlig er to stemmesedler ved en fejl givet til en vælger, som ikke rapporterede det.

På et valgsted var der strømafbrydelse.

Naturligt lys gjorde det muligt at fortsætte afstemningen.

Lyset blev genetableret efter ca. 15 minutter.

En borger uden valgkort findes ikke i systemet.

Folkeregisteret oplyser, at borger er under værgemål og derfor ikke stemmeberettiget.

En stemmeseddel for Venstre rives itu under optælling på et valgsted.

På et andet valgsted bliver en stemmeseddel for liste A revet let itu under optællingen.

Valgbogen for Fyns Storkreds, 8. kreds, Faaborg, indeholder på side 7 bemærkninger om, at en vælger mødte frem på et valgsted, hvor det fremgik af valglisten, at vælgeren havde brevstemt.

Brevstemmen blev fundet frem, og det viste sig, at følgebrevet var underskrevet med et andet navn end vælgerens.

Vælgeren fik derfor lov til at stemme på afstemningsstedet, og brevstemmen blev fjernet.

På et andet afstemningssted mødte en vælger op med en kasket fra Dansk Folkeparti, og en af valgstyrerne bad vælgeren tage kasketten af.

Valgsekretæren rettede straks valgstyreren, mens vælgeren stadig var til stede i lokalet, men vælgeren var allerede blevet meget vred over at være blevet bedt om at tage kasketten af.

Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 1. kreds, Sønderborg, indeholder på side 7 bemærkninger om, at en borger kommer kl.

19.30 med ægtefællens valgkort, da ægtefællen tidligere på dagen har stemt med hans valgkort.

Hun er ved en fejl ikke blevet spurgt til fødselsdato, og det blev ikke opdaget, at hun havde forkert valgkort med.

Borgerens hustru kontaktes pr. telefon.

Hun bekræfter, at hun har stemt tidligere, og oplyser navn og fødselsdato.

Der konfereres med chef for Byrådssekretariatet, og hun rådgiver til, at borger kan stemme, såfremt valgstedet med relativ stor sikkerhed kan bekræfte hændelsen.

En valgstyrer har i forbindelse med optællingen brugt tre brevstemmesedler som notatpapir.

Brevstemmerne er godkendt, som de var, inden der fejlagtigt blev skrevet på dem.

En ældre vælger blev ramt af en svingdør.

Hun faldt på venstre hofte og kunne ikke støtte på sine ben.

En ambulance blev tilkaldt.

Kl.

8.00 var der på et valgsted samlet 10 stemmeurner, som ikke var lukket.

Det blev besluttet at sætte 4 frem til valghandlingens start.

En borger noterede sig de andre stemmeurner længere inde i lokalet og krævede, at disse også blev fremvist.

Det sørgede valgsekretærerne for.

Borgeren begyndte alligevel selv at gå længere ind i lokalet for at kontrollere stemmeurnerne.

Hun blev bedt om ikke at gå længere ind i lokalet.

I en stemmeboks har en borger sat et klistermærke op med teksten »Færre svin – mere natur« med en illustration af et svin.

Der var derfor valgagitation i stemmeboksen over for de næste vælgere.

Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 2. kreds, Aabenraa, indeholder på side 5 en bemærkning om, at det ved gennemgangen af brevstemmer blev opdaget, at en brevstemme fejlagtigt var registreret to gange i valgsystemet.

Fejlregistreringen blev derfor slettet.

Brevstemmen blev taget i betragtning.

Valgbogen indeholder på side 7 bemærkninger om, at det på et valgsted blev konstateret, at der er udleveret 2 stemmesedler, hvor der kun skulle være udleveret en, formentlig fordi stemmesedlerne hang sammen.

Under optællingen blev det konstateret, at to stemmesedler hang sammen.

Den ene med afkrydsning, den bagerste uden kryds (optalt som blank).

På et valgsted blev det konstateret, at der ved et valgbord er udleveret 348 stemmesedler og modtaget 348 valgkort.

Ifølge valgsystemet er der scannet 349 vælgere.

Valgbordet blev lukket, og restbeholdning på bordet samt valgkort blev optalt flere gange.

Difference i systemet kunne ikke forklares.

Valgbogen indeholder på side 41 om forløbet af fintællingen bemærkninger om, at der for et valgsted var en difference mellem antal fremmødte i valglisten og antal optalte fremmødestemmer på 1.

Differencen svarer til beskrivelserne af hændelser i afstemningsbogen.

For et andet valgsted oplyste kommunens valgsekretær ved aflevering af stemmematerialet på fintællingsstedet på valgaftenen, at der på et tidspunkt i løbet af valgdagen ved et valgbord er udleveret 2 stemmesedler, hvor der kun skulle være udleveret en, formentlig fordi stemmesedlerne hang sammen.

Valgsekretæren oplyser samtidig, at det blev konstateret under optællingen, at to stemmesedler hang sammen.

Den ene med afkrydsning, den bagerste uden kryds (optalt som blank).

Hændelserne er ikke noteret i afstemningsbogen.

Resultatet af fintællingen viser en difference mellem antal fremmødte i valglisten og antal optalte fremmødestemmer på 1.

Differencen svarer til valgsekretærens beskrivelser af hændelser på valgstedet.

På et tredje valgsted var der en difference på 2 mellem antal fremmødte i valglisten og antal optalte fremmødestemmer.

Under fintællingen blev antallet af modtagne valgkort optalt flere gange.

Antallet af modtagne valgkort stemmer overens med antallet af fremmødestemmer.

Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 3. kreds, Tønder, indeholder på side 7 bemærkninger om, at en vælger, som ikke var registreret på valglisten, mødte op.

Efter kontakt til Borgerservice, der bekræftede vælgerens stemmeret, blev vælgeren manuelt optaget på valglisten og afgav stemme.

På et valgsted blev differencen på 1 mellem bordregnskab og fremmødte stemmer korrigeret i forbindelse med fintællingen, hvor det manglende valgkort blev fundet i forbindelse med kontrolscanning.

Valgbøgerne for Sydjyllands Storkreds, 4. og 5. kreds, Esbjerg By og Esbjerg Omegn, indeholder begge på side 7 bemærkninger om, at valgbestyrelsen omkring kl.

9.30 blev kontaktet af et afstemningssted i opstillingskreds 5 (Esbjerg Omegn), der havde opdaget, at deres opslag med kandidatfortegnelser ikke var til opstillingskreds 5, men derimod opstillingskreds 4.

Valgbestyrelsen kontaktede samtlige afstemningssteder, og det stod klart, at samtlige afstemningssteder i Esbjerg Kommune (dvs. ikke de to afstemningssteder i Fanø Kommune) havde modtaget opslag til den forkerte opstillingskreds.

Alle blev bedt om at pille dem ned.

Forskellen på de to opslag er rækkefølgen på kandidater for flere partier.

Alle kandidater fremgår af begge opslag.

Valgbestyrelsen iværksatte straks print af nye opslag og leverede disse til de enkelte valgsteder.

De sidste afstemningssteder fik de nye opslag leveret ca. kl.

14.00.

Valgbestyrelsen blev endvidere på valgdagen kontaktet af en kandidat, der var opstillet i storkredsen, og som havde konstateret, at hans valgplakater foran flere valgsteder var blevet fjernet.

Valgbestyrelsen rettede på den baggrund henvendelse til de på-gældende valgsteder.

De havde taget plakaterne ned, fordi de vurderede, at plakaterne hang i umiddelbar tilknytning til afstemningsstedet, og at der således var tale om ulovlig valgagitation.

Efter fremsendelse af billeder til valgbestyrelsen blev det vurderet, at flere plakater var placeret i en sådan afstand, at der ikke var tale om ulovlig valgagitation, og at andre valgplakater var placeret, så det vurderes at være i gråzonen.

På den baggrund blev valgstyrerformændene bedt om at opsætte plakaterne, medmindre det var dem umuligt, f.eks. fordi valgplakater var sat til skrald og afhentet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet henviser til sin udtalelse i anledning af valgklage fra Anders Kronborg.

Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 4. kreds, Esbjerg By, indeholder desuden på side 7 bemærkninger om, at et valgsted på valgdagen modtog besked fra borgerservice om en afdød vælger, som havde afgivet brevstemme.

Den pågældende borger blev fjernet fra valglisten, men ved en fejl blev den fysiske brevstemme ikke taget fra, førend stemmerne var fjernet fra deres kuverter og blandet sammen.

Stemmen indgår således i optællingen.

Borgerservice modtog den 20. marts 2026 en brevstemme sendt fra ambassaden i Vietnam, hvor den brune yderbrevstemmekuvert samt den blå kuvert indeholdende stemmesedlen var lukket op.

Efter ministeriets anvisning er stemmesedlen ompakket til lukket blå kuvert og indgået i stemmeoptællingen.

Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 5. kreds, Esbjerg Omegn, indeholder desuden på side 8 bemærkninger om, at et afstemningssted tog imod et valgkort fra en vælger til det pågældende afstemningssted.

Vælgeren fremgik ikke af valglisten, hvilket valgstedet fandt måtte være en fejl, tilføjede vælgeren og udleverede stemmeseddel.

Stemmen blev afgivet.

Efterfølgende konstateredes, at vælgeren var flyttet til anden kommune og derfor ikke var stemmeberettiget på afstemningsstedet.

Stemmen indgår i optællingen.

Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 6. kreds, Varde, indeholder på side 7 bemærkninger om, at en person fik udleveret en stemmeseddel og nåede ind at stemme, inden man fandt ud af, at vedkommende ikke kunne stemme på dette valgsted.

Man fandt ud af det ved, at valg-pc’en ikke ville videre, og valgsekretæren kunne konstatere, at det er, fordi vedkommende ikke var valgberettiget her.

Men vedkommende, som udleverede stemmesedler, troede, at der var sagt ok, hvorfor vedkommende udleverede stemmesedlen.

Valgsekretæren fik stoppet borgeren, inden stemmesedlen kom i stemmekassen.

Stemmesedlen er lagt i mappen under ombyttede stemmesedler.

En mand ankom til et valgsted med sin kones valgkort, som han fejlagtigt har fået med.

Man udskriver et erstatningsvalgkort, men da det bliver scannet, viser det sig, at manden allerede har stemt.

Højst sandsynligt har ægtefællerne fået byttet valgkort, da det ikke ser ud som om, at ægtefællen har stemt på eget valgkort.

Men da hans valgkort allerede er brugt, er det meddelt vælgeren, at han desværre ikke har mulighed for at stemme.

Hvis antagelsen er korrekt, at de har byttet valgkort, må man konstatere, at den valgtilforordnede, som har siddet ved scanneren, ikke har været opmærksom på, at personen og fødselsdag har stemt overens.

Proceduren for scanning og udlevering af stemmesedler er præciseret.

På et valgsted kunne man ikke få systemet til at virke ved åbning af valget, da valgbords-Pc’en ikke ville åbne og tage imod/scanne valgkort.

Man fik det til at virke med ca. 10 minutters forsinkelse.

Vælgerne tog det heldigvis med godt humør.

På et valgsted blev det sidst på dagen konstateret, at der mangler et fysisk valgkort i den seneste stak på 25 modtagne valgkort, men at antallet af udleverede stemmesedler stemmer overens med antal indscannede valgkort.

Det formodes derfor, at det fysiske indscannede valgkort ved en fejl er blevet tilbageleveret til vælger eller smidt ud i stedet for at komme i kassen med valgkort.

På et valgsted kommer en vælger (ung mand) sammen med sine forældre, hvor moderen får scannet valgkort for sig selv først, og det er OK.

Derefter scanner den tilforordnede valgkortet for den unge mand, hvor moderen siger hans fødselsdato, men den unge mand bedes om selv at sige det.

Det vil han ikke, så han smider valgkortet og går sin vej uden at stemme.

Herefter annulleres registreringen af valgkortet i valgsystemet.

Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 7. kreds, Vejen, indeholder på side 7 bemærkninger om, at en vælger på et valgsted i Vejen Kommune sætter ild til en stemmeseddel inde i stemmerummet.

En valgstyrer opdager det, og vælgeren smider den brændende stemmeseddel på gulvet.

Der foretages en civil anholdelse.

Politiet tilkaldes, og vælgeren sigtes for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og beredskabslovgivningen.

Episoden fandt sted omkring kl.

14.30.

Valgstedet er et mindre valgsted, og episoden var ikke til gene for stemmeafviklingen for andre vælgere.

Episoden blev håndteret efter beredskabsplanen, og sluttelig blev Indenrigsministeriet telefonisk orienteret.

Stemmesedlen er indberettet som ugyldighedsgrund 9 (andre grunde til tvivl om vælgerens stemmeafgivning).

På et valgsted i Billund river en borger sit valgkort demonstrativt i stykker ved valgbordet og ønskede ikke at stemme og forlod valgstedet.

Det forstyrrede ikke valghandlingen.

Samme sted var en vælger på vej ud med en stemmeseddel.

Vælgeren blev stoppet af en tilforordnet og vejledt til at putte stemmesedlen i urnen.

På et andet valgsted i Billund kommer en kvinde for at ville stemme.

Kvinden udtrykte sin utilfredshed i forhold til, at hun mente, at der manglede information om adgangsforholdene på valgstedet.

Hun havde holdt ude i byen, da hun ikke havde set opslagene om handicapparkering/parkering for gangbesværede lige uden for valgstedet, og mente, at dette skulle have været bedre informeret inden valgdagen.

Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 8. kreds, Vejle Nord, indeholder på side 7 bemærkninger om, at alarmen gik på et valgsted kl.

16.58, og at alle i bygningen over højttaler blev bedt om at forlade bygningen med det samme.

Beredskabet bliver kontaktet, men har allerede registeret, at alarmen er gået.

Alle vælgere og tilforordnede forlader bygningen og afventer, at beredskabet ankommer, hvilket de gør efter 5 min.

Valgsekretariatet orienteres.

Indsatsleder med beredskabspersonale afsøger bygninger og frigiver valgstedet kl.

17.12.

Herefter fortsætter valghandlingen.

Indsatsleder oplyser, at alarmen er udløst af en røgkanon i kælderetagen under skolen.

Der er tale om en såkaldt blind alarm.

Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 9. kreds, Vejle Syd, indeholder på side 7 en bemærkning om, at en vælger møder op kl.

12.40 uden valgkort og får udskrevet erstatningsvalgkort på baggrund af fremvisning af gyldig legiti‍mati‍on.

Pga.

en menneskelig fejl bliver fødselsdato ikke tjekket op med navn, og der udskrives valgkort i en anden vælgers navn.

Da den anden vælger møder op, bliver fejlen opdaget, og denne vælger gives adgang til at stemme.

Det markeres i valglisten, at den første vælger ikke kan stemme på baggrund af sit valgkort.

Valgbogen indeholder på side 41 en bemærkning om, at der i forbindelse med fintællingen blev korrigeret med minus 98 fremmødestemmer til Socialdemokratiet og plus 101 fremmødestemmer til Borgernes Parti.

Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 11. kreds, Kolding Nord, indeholder på side 7 bemærkninger om, at en vælger snubler udenfor og slår sit knæ og hoved.

Han er sammen med sin kone.

Han bliver hjulpet ind i kantinen af 2 tilforordnede og bliver tilset af en læge, der er til stede.

Der bliver rekvireret en ambulance, så han bliver tjekket på sygehuset.

De fik stemt inden, og situationen blev løst på en tryg måde.

Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 12. kreds, Kolding Syd, indeholder på side 7 en bemærkning om, at en mand og en kvinde ankommer på et valgsted og gerne vil stemme.

Manden har brug for hjælp og har udpeget kvinden.

Kvinden ønsker ikke, at andre deltager/overvåger, og viser et skriv frem, som de har fundet på nettet, hvor der står, at man selv må udpege en personlig hjælper.

Vi insisterer på, at en 3. part kommer med, med begrundelsen at hun kan påvirke ham.

De er ikke tilfredse og agter at gå til ministeriet med det.

Det er supplerende oplyst, at manden gik med stok og bar mørke briller og dermed fremstod som svagtseende.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet henviser til sin udtalelse i anledning af valgklage fra Michael Bo Spatzek.

Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 13. kreds, Haderslev, indeholder på side 7 bemærkninger om, at IT-systemet på et valgsted var nede ved valgets åbning, og at der blev startet op med papirvalgliste.

Systemet kørte igen kl.

8.25.

Valgkort blev scannet ind.

Et ægtepar har ved en fejl byttet valgkort.

Fejlen opdages, og begge vælgere siger deres fødselsdato og modtager stemmesedler.

Der ankommer en lidt vred borger til et valgsted.

Han siger, at der fremgår en forkert adresse på valgkortet.

En borger ankommer til valgstedet og ønsker at ændre sin afgivne brevstemme.

Sammen med borgeren ringer man til valgsekretariatet.

Borgeren fortæller, at hun i P4 radio har hørt, at man har ret til at ændre sin stemme – også på valgdagen.

Borgeren taler med en medarbejder og accepterer, at hun ikke kan ændre sin stemme.

En borger kommer med sit valgkort, men valgkortet kan ikke scannes ind.

Valgsekretæren slår borgeren op i valglisten.

Her kommer borgeren frem.

Det konstateres, at vælgernummer på det fremsendte valgkort og vælgernummer i valglisten ikke stemmer overens, og derfor udskrives et nyt valgkort.

En vælger vil ikke oplyse fødselsår, hverken mundtligt eller skriftligt.

Registreringen af valgkortet blev annulleret.

Vælger tog valgkortet med sig igen.

En vælger på et andet valgsted mødte også op med et valgkort, men ville ikke oplyse sin fødselsdato og ville heller ikke fremvise identifikation.

Vælgeren gik, da han blev bedt om at identificere sig, og tog ikke sit valgkort med.

Valgkortet blev herefter destrueret.

Valgbogen indeholder på side 8 en bemærkning om, at man for et valgsted manglede de i betragtning tagne yderkuverter med følgebreve (brevstemmer).

Valgsekretæren har været på valgstedet og forsøgt at lokalisere yderkuverterne.

Ved valgbogens underskrivelse var materialet endnu ikke frembragt.

Eftersøgning pågår stadig.

Haderslev Kommune har over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet præciseret, at der var tale om de ikke i betragtning tagne brevstemmer, dvs. brevstemmer, der ikke indgik i opgørelsen af valget.

Valgbogen for Østjyllands Storkreds, 1. kreds, Aarhus Syd, indeholder på side 7 bemærkninger om, at et valgbord har udleveret tre stemmesedler til samme person.

Vælgeren mødte frem med tre valgkort (sit eget samt mands og datters) og havde underskrevne fuldmagter med fra mand og datter.

Fuldmagterne er afleveret.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet Aarhus Kommune om en udtalelse om episoden, hvor en vælger stemte for to andre vælgere ved fuldmagt.

Aarhus Kommune har oplyst, at man har valgt at notere i valgbogen, at en tilforordnet ved et valgbord på valgdagen på et valgsted har udleveret stemmesedler på baggrund af fuldmagt, da der er tale om en fejl og en utilsigtet hændelse, der ikke er i overensstemmelse med reglerne.

Aarhus Kommune har videre oplyst, at alle medvirkende på valgstederne er behørigt vejledt og instrueret om valgdagens rammer og regler og ved tvivl informeret om, at de som medvirkende skal kontakte valgstyrerformanden og valgsekretæren på valgstedet, ligesom valgsekretariatet står til rådighed hele valgdagen for alle valgsteders spørgsmål.

Kommunen vil ved kommende valg sikre tydeligere vejledning til borgere og de medvirkende på valgdagen om, at vælgere ikke kan stemme ved fuldmagt hverken før eller på valgdagen.

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse er episoden udtryk for en klar og grov overtrædelse af valglovgivningen.

Det er efter ministeriets opfattelse af central betydning for valgets integritet og for stemmehemmeligheden, at ingen afgiver stemme på vegne af andre.

Ministeriet har noteret sig Aarhus Kommunes oplysning om, at kommunen ved kommende valg vil sikre tydeligere vejledning om, at vælgere ikke kan stemme ved fuldmagt.

Valgbogen for Aarhus Sydkredsen indeholder videre bemærkninger om, at et ægtepar, hvor hustruen sad i kørestol, ved valgbordet gav udtryk for, at de gerne ville stemme sammen, og derfor blev oplyst om at henvende sig ved informationsbordet.

Ægteparret valgte i stedet at gå direkte mod stemmerummet, hvilket en af de andre tilforordnede, der stod ved stemmerummene, påtalte.

Manden blev voldsomt utilfreds, og valgsekretæren blev derfor kontaktet.

Da hustruen i kørestol har tilkendegivet, at hun ønsker hjælp til at afgive stemme, og at hun udelukkende ønsker sin mand i stemmerummet, blev det vurderet, at det er i overensstemmelse med gældende lovgivning, og de afgiver herefter stemme i stemmerummet.

Manden var dog fortsat meget utilfreds og oplyste, at han ville indsende klage.

En vælger henvender sig med valgkort og ønsker at stemme og får at vide, at han allerede har brevstemt.

Informationen undersøger sagen og fremfinder brevstemmen, som er afgivet i Helsingør Kommune.

Vælgeren aflægger underskriftsprøve.

Tre administrative medarbejdere konkluderer samstemmende, at vælgers underskrift er entydigt forskellig fra underskriften på følgebrevet fra Helsingør.

Vælger fik lov at stemme.

Det er efterfølgende afklaret imellem Aarhus Kommune og Helsingør Kommune, at der formentlig er tale om en tastefejl af cpr.

nr. ved udskrivning af følgebrev i Helsingør Kommune.

Der er således ikke tale om identitetstyveri, forsøg på valgsvindel eller lignende.

Det kan oplyses, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke ses at have modtaget en klage vedrørende episoden med en vælger i kørestol.

Valgbogen for Østjyllands Storkreds, 3. kreds, Aarhus Nord, indeholder på side 7 bemærkninger om, at alarmen på et valgsted startede kl.

ca. 12.20.

Vælgerne blev evakueret eller stoppet i indgangen.

Tilforordnede blev i lokalet og afventede instruks.

Alarm blev afblæst, inden tilforordnede og materiale blev evakueret.

Valgmateriale var under opsyn under hele hændelsen.

Der er ikke mistanke om, at hændelsen gav anledning til, at valgmateriale blev fjernet fra valglokalet.

Man blev efterfølgende orienteret om, at hændelsen skyldtes håndværkere, der fik startet en alarm.

Valghandlingen blev genoptaget ca. kl.

12.30.

Valgbogen for Østjyllands Storkreds, 4. kreds, Aarhus Øst, indeholder på side 7 bemærkninger om, at man på et valgsted omkring kl.

15 blev gjort opmærksomme på, at revolutionære socialister havde taget opstilling uden for matriklen med flag og delte ud af deres partiavis.

Det blev vendt med valgsekretariatet.

Man bad dem rykke lidt længere væk, da de stod ved eneste indgang til valgstedet.

Det gjorde de.

På et valgsted var der kl.

ca. 18.00 en brandalarm, hvor valglokalet blev ryddet i ca. 10 minutter.

Man kunne dog stå i døren og observere valglokalet, så ingen kunne tilgå valgmaterialet.

Valgbogen for Østjyllands Storkreds, 6. kreds, Randers Nord, indeholder på side 7 bemærkninger om, at en vælger kommer ind med hund og er meget ophidset.

Han vil have hunden med ind.

Han oplyser, at han ikke vil oplyse fødselsdato og heller ikke vil skrive det på et stykke papir.

Han smider derefter valgkortet og oplyser, at han så ikke vil stemme, hvorefter han forlader stedet.

En borger ankommer uden valgkort og ønsker at stemme.

Borgeren kan ikke findes i valglisten.

Folkeregisteret bliver kontaktet, og de kan se, at borgeren har norsk statsborgerskab og derfor ikke kan stemme til dette valg.

På et valgsted blev 7 valgplakater nedtaget inden valgstedets åbning.

En borger havde sat et kryds med rød pen på et opslag i en stemmeboks.

Man skiftede plakaten ud.

En vælger havde medbragt den nederste del af valgkortet og holdt på, at der stod på valgkortet, at det var den nederste del, der skulle medbringes.

Vælgeren havde hverken medbragt sygesikring, kørekort eller pas og blev irriteret, da man ikke kunne hjælpe uden id.

En vælger er ved at forlade et valgsted med sin stemmeseddel.

Flere tilforordnede opdager dette, da hun er ved at komme den i lommen, og da hun konfronteres med dette, river hun den i stykker.

Valgbogen for Østjyllands Storkreds, 8. kreds, Favrskov, indeholder på side 7 bemærkninger om, at en vælger på et valgsted opsatte en avisside med annonce for Socialdemokratiet påklæbet teksten »fy for satan« i en stemmeboks.

Avissiden blev straks fjernet.

På samme valgsted blev der udskiftet et opslag med kandidater i en stemmeboks, da der var tegnet på opslaget.

På et valgsted kom en borger og en tilforordnet op at diskutere, fordi borgeren ønskede at tage et billede af sin kone, der puttede stemmesedlen i stemmekassen.

Borgeren har efterfølgende rettet henvendelse til valgsekretariatet med henblik på en kommentar til hændelsen.

Valgsekretariatet har drøftet henvendelsen med valgbestyrelsen, og valgbestyrelsen har skriftligt beklaget hændelsen.

Valgbogen for Østjyllands Storkreds, 9. kreds, Skanderborg, indeholder på side 7 bemærkninger om, at afstemningen på et valgsted først startede kl.

8.11 pga.

tekniske vanskeligheder.

En vælgers ægtefælle vil tage vælgeren med ind i stemmeboksen og hjælpe med stemmeafgivelsen.

Valgstyrerne vurderer, at vilkårene for at stemme uden deltagelse af tilforordnede ikke er opfyldt.

Valgstyrerne tilbyder assistance på den måde, at en tilforordnet kan gå med ind i stemmeboksen sammen med vælgerens mand.

Dette bliver afvist, og vælgeren forlader herefter valgstedet uden at stemme.

En borger kan ikke stemme, da borgeren havde brevstemt, hvilket hun dog benægtede.

Brevstemmen blev fremfundet, og borgeren kunne bekræfte, at det var hendes underskrift på følgesedlen til brevstemmen.

Hun accepterede herefter, at hun havde brevstemt.

En vælger kom ved en fejl til at afgive en stemme med sin hustrus valgkort.

Efterfølgende mødte de begge op på valgstedet og fik afgivet deres stemme.

Et valgbord mangler 2 stemmesedler.

Det konkluderes, at der ved en fejl er blevet udleveret mere end en stemmeseddel ad gangen.

Derfor opstår differencen på 2 ekstra stemmesedler, når antallet af afgivne stemmer sammenholdes med antal fremmødte i valglisten.

Valgbogen for Østjyllands Storkreds, 10. kreds, Horsens, indeholder på side 7 bemærkninger om, at et valgsted var lukket i ca. 45 min.

i forbindelse med, at en vælger faldt om med hjertestop i en stemmeboks.

Der blev givet førstehjælp på stedet, og ambulance og lægehelikopter blev tilkaldt.

De fleste vælgere havde forståelse for situationen, mens enkelte valgte at forlade afstemningsstedet.

Der blev efterfølgende sendt kriseberedskab ud til valgpersonalet.

Resten af valgdagen forløb uden problemer på afstemningsstedet.

På et valgsted opstod der meningsudveksling med en vælger om retten til at afgive stemme med hjælp fra kun en personligt udpeget hjælper.

Vælgeren fik herefter mulighed for at afgive sin stemme i overensstemmelse med reglerne om hjælp til stemmeafgivning ved kun en personligt udpeget hjælper.

Valgbogen for Østjyllands Storkreds, 11. kreds, Hedensted, indeholder på side 7 bemærkninger om, at der på tre valgsteder var 1 eller 2 stemmesedler mindre, end der er fremmødte i henhold til valglisten.

Valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 1. kreds, Struer, indeholder på side 7 bemærkninger om, at et valgsted først åbnede kl.

08.03 grundet forkert sammenkoblet valg-pc'er.

En vælger møder frem på valgstedet for at stemme, men fremgår ikke af valglisten.

Valgsekretæren tager fat i valgsekretariatet, som ikke kan redegøre for, hvorfor vedkommende ikke er på valglisten.

Der tages fat i Indenrigsministeriet om årsag, da folkeregisteret i Borgerservice ikke kan finde årsag.

Vælgeren tager på arbejde og når derfor ikke at stemme, men ønsker tilbagemelding på årsag.

Et par timer senere finder valgsekretariatet ud af, at vælgeren ved en fejl er blevet slettet fra valglisten.

Vedkommende, der har slettet vælgeren, er uforstående over for sletningen.

Vælgeren er stemmeberettiget.

Der tages telefonisk fat i vælgeren, som tilbydes at vognstemme ved, at to valgtilforordnede kører ud til vælgerens arbejdsplads, da fejlen skyldes en fejlsletning fra Struer Kommunes side.

Dette tilbud tager vælgeren imod og vognstemmer derefter.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det at vognstemme er forbeholdt vælgere, der på grund af manglende førlighed m.v. ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet.

Efter folketingsvalglovens § 49, stk. 1, kan der således gives sådanne vælgere adgang til at stemme umiddelbart uden for stemmelokalet.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til, at personale fra valgstedet kan køre ud til vælgeren, f.eks. til dennes hjem eller arbejdsplads, for at tage imod stemmen der, heller ikke i situationer, hvor kommunen eller valgstedet har begået fejl.

Valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 2. kreds, Skive, indeholder på side 7 bemærkninger om, at en vælger møder op med sit valgkort.

Hun er ledsaget af forældre.

Vælgeren kan ikke oplyse fødselsdato og tilkendegive ønske til hjælp til afstemning.

Vælgeren kan heller ikke angive ønske om afstemning.

Vælger afvises af valgstyrere og administrativt personale til at afgive stemme.

Familien forlader afstemningsstedet.

Senere på aftenen kontakter familien et byrådsmedlem og ønsker afvisningen uddybet.

Byrådsmedlemmet kontakter kommunens »valggeneral«.

Byrådsmedlemmet uddyber afvisningen og henviser til klagevejledningen på kommunens valghjemmeside over for familien.

Valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 3. kreds, Viborg Vest, indeholder på side 7 bemærkninger om, at et ophæng i den ene stemmeboks på et valgsted blev påtegnet med en rød streg rundt om et kandidatnavn.

Herefter blev stemmeboksen lukket, idet der ikke var flere kandidatoversigter.

På et valgsted fik man ved scanning af en vælgers valgkort en fejlmeddelelse i en rød boks med en tekst, der lød noget i retning af »Vælger ikke optaget på valglisten«.

Ved kontrol i valglisten i valgsystemet var vælgeren registreret korrekt og fremstod, som om han havde afgivet sin stemme på det præcise tidspunkt for scanning af valgkort.

Vælgeren fik lov til at stemme.

På et valgsted møder en færøsk vælger op og ønsker at stemme til folketingsvalget.

Her står hun registreret som havende brevstemt.

Brevstemmen er afgivet på materiale til folketingsvalget (ikke lagtingsvalget).

Hun fortæller, at hun har brevstemt i Aarhus, hvor hun tydeligt har oplyst, at hun ønskede at stemme til lagtingsvalget.

Der er altså sket en fejl ved udlevering af brevstemmematerialet i forbindelse med brevstemmeafgivningen.

Brevstemmen er efterfølgende taget i betragtning i Viborg Kommune som en stemme til folketingsvalget.

Hendes ønske om at stemme til folketingsvalget afvises derfor.

Hun henvender sig efterfølgende i Borgerservice med et ønske om at klage.

Hun vejledes om muligheden for at klage til Indenrigsministeriet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at man efter ministeriets opfattelse på valgstedet kunne have imødekommet vælgeren, der havde brevstemt, ved at tage vælgerens brevstemme fra og lade vælgeren stemme på valgstedet.

Det fremgår således af ministeriets valgvejledning, at det f.eks. i tilfælde af sammenblanding af brevstemmemateriale kan tillades en vælger, der har brevstemt, at stemme på valgdagen, hvor brevstemmen i så fald tages fra.

Herved ville vælgeren i den konkrete episode ikke være bundet af en brevstemme, som efter vælgerens udsagn rettelig vedrørte lagtingsvalget og derfor formentlig ville være ugyldig til folketingsvalget, idet stemmen må antages at være afgivet for et parti eller en kandidat, der ikke stiller op i Danmark.

Ministeriet ses ikke at have modtaget en klage fra den pågældende vælger.

Valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 4. kreds, Viborg Øst, indeholder på side 7 en bemærkning om, at en etnisk dansk mand mødte op med dansk kørekort for at stemme på et valgsted.

Manden havde ingen dansk adresse og kunne ikke få lov at stemme.

Valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 5. kreds, Silkeborg Nord, indeholder på side 5 en bemærkning om, at en brevstemmemodtager på et plejecenter videregiver besked fra lederen om, at DAO den 14. marts 2026 har afleveret alle beboernes valgkort i en bunke til en person, der ikke var medarbejder.

Samme brevstemmemodtager oplyser, at et andet plejecenter også har modtaget alle beboernes valgkort i en bunke, dog leveret til medarbejder v/skranke.

Valgbogen indeholder på side 7 bemærkninger om, at der på 5 afstemningssteder blev nedtaget valgplakater.

På et sted stillede en søster til en kandidat spørgsmål til, hvorfor plakater var taget ned »så langt fra forsamlingshuset«.

En reklamebil har holdt parkeret på p-pladsen foran et afstemningssted i 35 min., inden det blev opdaget og bilen fjernet.

Kandidaten indrømmer, at han bevidst parkerede bilen for at få reklame.

Han troede, det var ok, når det ikke var en valgplakat.

En plakat vedrørende forbrugervalg (Silkeborg Forsyning) opsat i løbet af dagen på fordøren til afstemningssted blev nedtaget.

En pylon ved et valgsted viser politiske reklamer.

Det var ikke muligt at slukke.

På to afstemningssteder mødte vælgere op for at stemme.

Vælgerne stod ikke på valglisten, hvilket blev bekræftet ved Borgerservice.

Vælgerne blev henvist til afstemningssted ved tidligere bopæl.

På et afstemningssted ønsker en vælger erstatningsvalgkort, til trods for at vælgeren var bosat et andet sted.

Vælgerens mor er meget uforstående, men vælger accepterer uden bemærkninger.

På et afstemningssted blev to borgere afvist, da de havde brevstemt, og brevstemmerne var taget i betragtning.

På et afstemningssted har en far fejlagtigt stemt med sin søns valgkort tidligere på dagen.

Fejlen opdages, da sønnen vil stemme.

Det blev accepteret, at sønnen stemmer på sin fars valgkort efter at have identificeret begge på navn, adresse og fødselsdato.

På et afstemningssted blev en vælger sur over at blive bedt om at gå den rigtige vej ud af stemmeboksen.

På et andet valgsted havde vælgere modtaget valgkort vedrørende kommunal- og regionsrådsvalget i november 2025.

En borger fastholder, at vedkommende lige har modtaget valgkortet med posten.

Der blev udskrevet et erstatningsvalgkort, og borgeren fik stemt.

På et valgsted udtrykker en vælger utilfredshed og mistro til valgsystemet og politikerne.

En anden borger involverer sig i en mindre diskussion.

En valgstyrer beder om, at diskussionen ikke sker i valglokalet.

På et afstemningssted laver en tilforordnet flere fejl, og valgstyrerformanden må gribe ind, da den tilforordnede er utilfreds med at blive irettesat.

Valgbogen indeholder på side 8 en bemærkning om, at en iturevet stemme blev fundet i stemmeboksen under optællingen.

Om valgkort vedrørende kommunal- og regionalvalget i november 2025 henvises til Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkning ovenfor vedrørende Københavns Storkreds, 9. kreds, Vesterbro.

Valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 6. kreds, Silkeborg Syd, indeholder på side 5 bemærkninger om, at Silkeborg Kommune den 15. marts 2026 har indgivet anmeldelse mod DAO.

Baggrunden var, at politiet havde fået en anmeldelse fra en borger, som havde fundet en rød DAO-kasse med 50 breve/valgkort liggende på et fortov tilgængeligt for alle.

Politiet kontaktede en koncerndirektør i forhold til kommunens stillingtagen, hvorefter der blev foretaget en anmeldelse, jf. postlovens § 7.

Kommunen fik overdraget de pågældende valgkort.

Den 16. marts 2026 blev kommunen kontaktet af DAO’s samarbejdspartner angående udlevering af valgkortene, så de kunne blive efterleveret til vælgerne.

Valgkortene blev udleveret, og kommunen sikrede dokumentation herfor.

Silkeborg Kommune har på hjemmesiden og Facebook generelt gjort vælgere opmærksom på, at der godt kan stemmes uden valgkort.

Valgbestyrelsen blev på et møde den 17. marts 2026 orienteret om ovenstående, hvor et valgbestyrelsesmedlem samtidig orienterede om, at der i vedkommendes lokalområde var fundet 2 valgkort i to forskellige buske.

Valgbogen indeholder på side 7 bemærkninger om, at der på tre afstemningssteder blev nedtaget valgplakater.

På to valgsteder kommer borgere uden valgkort.

Borgerne kan ikke findes i systemet, og borgerservice kontaktes.

Det oplyses, at borgerne er under værgemål og derfor ikke stemmeberettigede.

Borgerne er forundrede, men tager det pænt.

På tre valgsteder havde vælgere modtaget valgkort vedrørende kommunal- og regionsrådsvalget i november 2025.

En borger fastholder, at vedkommende lige har modtaget valgkortet med posten.

Der blev udskrevet et erstatningsvalgkort, og borger fik stemt.

På et valgsted henvendte to vælgere sig for at høre, om deres brevstemme var gyldig, og spurgte, om de kunne stemme i dag, selv om der var brevstemt.

Valgsekretæren forklarede, at det kan man ikke.

På tre afstemningssteder mødte vælgere op for at stemme, men stod ikke på valglisten, hvilket blev bekræftet ved Borgerservice.

Vælgerne henvist til afstemningssted ved tidligere bopæl.

På to afstemningssteder insisterer borgere på at ville stemme, selv om de ikke er tilknyttet afstemningsstedet.

Borgerne havde læst (ved brug af Al) og forstået, at man kunne stemme hvor som helst.

Borgerne fik forklaret reglerne.

På to steder kom der vælgere, efter valget var afsluttet.

De fik ikke lov at stemme.

På et valgsted blev en Hus Forbi-sælger fjernet fra indgangen.

Om valgkort vedrørende kommunal- og regionalvalget i november 2025 henvises til Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkning ovenfor vedrørende Københavns Storkreds, 9. kreds, Vesterbro.

Valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 7. kreds, Ikast, indeholder på side 7 bemærkninger om, at man på et valgsted i Brande på valgdagen har oplevet et stort behov for udskrivning af erstatningsvalgkort, idet mange vælgere ikke har modtaget deres valgkort.

Det er oplevelsen, at der er bestemte gader, som ikke har modtaget valgkort.

Kl.

20.00 er der blevet udskrevet 638 erstatningsvalgkort ud af de i alt 5054 fremmødte.

Brande har 6.528 stemmeberettigede vælgere.

En borger og hendes ægtefælle kom for at stemme på et valgsted.

Det viste sig, at borgeren – som bor på plejehjem – havde brevstemt den 18. marts 2026 på plejehjemmet.

Det kunne borgeren ikke huske, og manden mente ikke, at det var hendes underskrift, som var på følgebrevet (der var ikke ydet hjælp).

Plejehjemmet blev kontaktet, som fortalte, at de borgere, som ønskede at stemme, var blevet hentet ned til et rum, hvor kommunens medarbejdere sad klar til at tage imod stemmerne.

Borgeren stod på listen over beboere, som ønskede at brevstemme.

Borgeren fik ikke lov til at stemme på valgdagen, og hun og ægtefællen accepterede dette.

En vælger med en umiddelbart konstaterbar fysisk og psykisk funktionsnedsættelse kom for at stemme sammen med sine forældre.

Vælgeren kunne hverken sige eller skrive sin fødselsdato.

Forældrene fortalte, at sønnen kunne tilkendegive, hvem han ville stemme på.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet blev kontaktet.

Vælgeren kunne stemme, såfremt sundhedskortet kunne fremvises.

Dette havde vælgeren ikke medbragt.

De var uforstående over for proceduren, og at sønnen ikke kunne få lov til at stemme uden sundhedskort, og de forlod herefter valgstedet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan bekræfte, at ministeriet på valgdagen talte med Ikast-Brande Kommune.

Ministeriet oplyste, at vælgeren f.eks. kunne identificeres ved sundhedskortet, hvis vælgeren ikke kunne sige eller skrive sin fødselsdato.

Valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 8. og 9. kreds, Herning Syd og Herning Nord, indeholder på side 5 bemærkninger om, at der i forbindelse med borgeres brevstemmeafgivning på plejehjem og bosteder skete en sammenblanding af blå inderkuverter til kommunalvalg og folketingsvalg.

Det blev derfor besluttet, at for brevstemmer afgivet på de bosteder og plejehjem, hvor fejlen kunne være sket, blev yderkuverten åbnet for at konstatere, om inderkuverten var korrekt markeret.

Hvis kuverten var markeret med »kommunalvalg«, blev borgeren besøgt igen, og borgeren fik mulighed for at brevstemme på ny, så stemmesedlen kunne komme i den korrekte inderkuvert.

På intet tidspunkt blev en inderkuvert med brevstemme i åbnet af de valgtilforordnede.

Valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 10. kreds, Holstebro, indeholder på side 5 en bemærkning om, at brevstemmeafgivningen for en vælger den 12. marts 2026 i Borgerservice Holstebro blev afbrudt, da vælger snakkede i telefon i stemmeboksen.

Vælger kom efterfølgende og gennemførte valghandlingen.

Ved brevstemmeafgivningen på plejehjem blev 2 uafhængige valghandlinger afbrudt, da borgerne ikke kunne tale eller pege på parti eller kandidat.

Valgbogen indeholder på side 7 bemærkninger om, at en borger gik uden at stemme, da borgeren var utilfreds med, at han ikke måtte stemme med fuldmagt på vegne af sin ægtefælle, som på grund af diskusprolaps ikke kunne komme fysisk på valgstedet.

På et andet valgsted var en hustru utilfreds, da hun ikke fik lov at stemme i samme stemmeboks som sin mand, så hun kunne hjælpe manden.

Manden bekræftede over for de tilforordnede, at han ikke havde nogen form for handicap.

Begge vælgere gennemførte valghandlingen i hver deres stemmeboks.

Valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 11. kreds, Ringkøbing, indeholder på side 7 bemærkninger om, at et valgsted efter afstemningens begyndelse modtager en brevstemme i brun kuvert (stort sæt).

Brevstemmen er sendt til borgerens adresse og ikke til kommunens adresse.

Brevstemmen bliver registreret som brevstemme modtaget efter afstemningens begyndelse.

Valgbogen for Nordjyllands Storkreds, 1. kreds, Frederikshavn, indeholder på side 7 bemærkninger om, at på grund af varslede aflysninger af Læsøfærgen som følge af vejret blev stemmematerialet fra Læsø den 25. marts 2026 transporteret til Frederikshavn med færgens morgentur.

Fintællingen af Læsøs stemmemateriale blev herefter gennemført af valgsekretariatet samtidig med fintællingen af de øvrige valgsteder i Frederikshavnkredsen.

Læsøs valgbestyrelse var ikke til stede ved fintællingen.

Man har aftalt, at efter at valgbestyrelsen i Frederikshavn har underskrevet valgbogen, sendes valgbogen til Læsø, således at Læsøs medlemmer af valgbestyrelsen kan underskrive valgbogen.

Løsningen sikrede, at fintællingen kunne gennemføres rettidigt og korrekt.

På et valgsted gik brandalarmen kl.

09.45.

Ifølge pedellen var der tale om en fejl/test, og der var ikke behov for at forlade lokalet.

Afstemningen blev kortvarigt afbrudt, men hændelsen påvirkede kun afviklingen i mindre grad.

På et valgsted blev der konstateret en uoverensstemmelse mellem antal modtagne valgkort (74) og udleverede stemmesedler (75).

Det blev vurderet, at to stemmesedler havde hængt sammen ved udlevering.

Stemmeurnen blev derfor isoleret og en ny stemmeurne taget i brug for resten af dagen.

Valgsekretariatets jurist blev orienteret.

Ved optællingen om aftenen blev det bekræftet, at to stemmesedler havde hængt sammen, hvoraf den ene var blank.

Valgresultatet blev sendt til godkendelse med en difference på én stemmeseddel.

Ved fintællingen bestod differencen fortsat.

Valgbogen indeholder på side 41 bemærkninger om, at der på et valgsted på valgdagen blev konstateret en difference på én stemmeseddel i bordregnskabet ved et valgbord.

Differencen blev søgt afklaret ved fintællingen.

Ved fintællingen blev der konstateret fejl i den foreløbige indberetning af stemmeregnskabet, herunder forkert angivelse af antal optalte fremmødestemmer og ikke udleverede stemmesedler.

Man formoder, at dette skyldes, at der er udleveret en stemmeseddel for meget, muligvis fordi 2 stemmesedler har hængt sammen, som er set på et valgsted.

Endvidere blev der ved fintællingen fundet to ekstra stemmer på liste O samt to ugyldige stemmer på samme liste.

Valgbogen for Nordjyllands Storkreds, 2. kreds, Hjørring, indeholder på side 7 bemærkninger om, at der på et valgsted er udleveret en stemmeseddel og modtaget et valgkort, der ikke er blevet registreret i scanneren.

Der har været et strømnedbrud, der kan være årsagen.

Valgkortet er efterfølgende lokaliseret og blevet scannet korrekt.

En person på et andet valgsted har fået ægtefælles valgkort scannet ind.

Det blev rettet til, at ægtefællen ikke havde stemt, og personen får valgkortet med igen.

Man glemmer at lukke valgbordscomputeren, som derfor er foran med en i optællingen.

Der går mere end en time, før bordet gør opmærksom på fejlen, som rettes.

På et valgsted henvender en borger sig til valgbordet og får udleveret en stemmeseddel for derefter at flå den itu og smide den på valgbordet og dreje om på hælene og gå.

Stemmeseddel registreret som tilbageleveret.

Valgbogen for Nordjyllands Storkreds, 3. kreds, Brønderslev, indeholder på side 7 bemærkninger om, at 2 vælgere mødte op med valgkort fra kommunal- og regionsrådsvalget.

Efter kontakt med folkeregisteret blev der lavet nye valgkort til folketingsvalget.

Den ene vælger havde ingen legitimation.

Folkeregisteret godkendte, at han kunne stemme.

En vælger møder op på et valgsted, 3 minutter efter at valget er afsluttet, og bliver afvist.

En værge var utilfreds med, at man ikke ville lade ham gå alene ind i stemmerummet med sin mor.

Moderen gav ikke udtryk for, at hun alene ønskede, at hendes søn skulle med.

Det blev fastholdt, at der skulle to med.

En vælger blev afvist og henvist til anden kommune og afstemningssted, da vælger først havde anmeldt flytning til Jammerbugt Kommune pr. 1. april 2026.

En vælgers valgkort kunne ikke scannes.

Borgerservice blev kontaktet.

Borgeren oplyste, at han flyttede i torsdags.

Borgerservice oplyste vælger om, at han skulle kontakte borgerservice i Hjørring Kommune.

Dette ønsker borgeren ikke.

Valgkortet blev afleveret på afstemningsstedet og blev makuleret efter afstemningens afslutning.

Valgbogen for Nordjyllands Storkreds, 5. kreds, Himmerland, indeholder på side 7 bemærkninger om, at der på to valgsteder var episoder, hvor en borger, der stod ved indgangen til valglokalet, lavede valgagitation for et politisk parti og blev bedt om at forlade matriklen.

Valgbogen for Nordjyllands Storkreds, 6. kreds, Mariagerfjord, indeholder på side 7 bemærkninger om, at man på et valgsted først troede, at en vælger havde fået to stemmesedler, men det viste sig, at scanningen nok ikke blev afsluttet, og at man dermed scannede valgkortet to gange.

Antal resterende stemmesedler i bunken på valgbordet tillagt antal valgkort passede med antallet af udleverede stemmesedler til dette valgbord.

Hændelsen registreres, i fald der skulle være en stemme for meget ved optællingen.

En vælger henvender sig til de valgtilforordnede og anmoder om hjælp til at stemme.

To valgsekretærer følger hende ind i stemmeboksen.

Vælgeren oplyser, at hun ønsker at stemme på en kandidat, som ikke opstiller.

Valgsekretærerne vejleder hende om, at dette ikke er muligt.

Vælgeren bliver utilfreds med beskeden.

Vi informerer hende om, at hun kan vælge at stemme på et parti, men at hun i så fald skal oplyse, hvor krydset skal sættes.

Hun spørger herefter, om personalet ikke bare kan fortælle hende, hvor hun skal sætte krydset, hvilket man afviser.

Vælgeren begynder derefter at diskutere forskellige sundhedspolitiske emner.

Personalet oplyser hende om, at man ikke kan indgå i en politisk debat og ikke vil kommentere på hendes udsagn.

Man informerer hende om muligheden for at afgive en blank stemme, hvis hun ikke ønsker at sætte sit kryds.

Vælgeren bliver ophidset, hæver stemmen og udtrykker irritation, mens hun insisterer på, at man skal lytte.

Hun vejledes i, at hun er nødt til at træffe en beslutning og aflevere sin stemmeseddel i stemmeurnen.

Hun forlader derefter stemmeboksen.

En af valgsekretærerne følger hende hen til stemmeurnen, hvor hun lægger sin stemmeseddel i og forlader stedet.

En valgtilforordnet har modtaget en henvendelse på sin private telefonsvarer fra et par.

Vælgerne klagede over at være blevet nægtet at gå ind i stemmeboksen sammen.

Efter at begge havde afgivet deres stemme, undersøgte vælgerne reglerne og kontaktede derfor en valgstyrer.

Valgstyreren har efterfølgende talt med parret og forklaret den opståede misforståelse og gennemgået eventuelle fejl.

Parret har tilkendegivet, at sagen nu er afklaret.

En borger oplyser at have brug for hjælp i stemmeboksen, men ønsker ikke, at tilforordnede/sekretær skal gå med ind.

Der kan alene forevises ledsagekort, som man oplyser ikke er tilstrækkeligt til kun at kunne tage sin ledsager med i boksen.

Da man afviser muligheden, vil ledsager ikke stemme, og begge tilbageleverer stemmesedler.

Personalet foreslår, at hun kan stemme, uden at man går med i boksen, men det ønsker borgeren ikke.

Ved optælling af stemmesedler blev der rykket et stykke af en stemmeseddel på parti H.

Krydset var markeret på det afrevne stykke.

Stemmesedlen er tapet sammen og talt med i de gyldige stemmer.

Om episoden med vælgeren med ledsagekort henvises til Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse i anledning af valgklage fra Lone Jette Børgesen.

Valgbogen for Nordjyllands Storkreds, 7. kreds, Aalborg Øst, indeholder på side 7 bemærkninger om, at en vælger filmede i valglokalet.

Valgsekretæren fik filmen slettet.

En borger henvender sig, og det fremgår af valglisten, at hun har brevstemt.

Valgsekretæren undersøger brevstemmerne og konstaterer, at følgebrevet er udskrevet til vælgeren af Rudersdal Kommune, men at en anden person har underskrevet.

Brevstemmen erklæres ikke taget i betragtning, og vælgeren får lov at stemme.

En markering af en vælger i valglisten er sat forkert.

Det konstateres, at vælgerens sambo tidligere har været henne for at stemme og ikke var markeret i valglisten.

Valgkortet findes frem, og valglisten rettes til.

Vælgeren får lov at stemme.

Valgbogen for Nordjyllands Storkreds, 8. kreds, Aalborg Vest, indeholder på side 7 bemærkninger om, at et valgsted kl.

11.20 og igen kl.

14.39 mangler et valgkort.

Valgsekretærerne formoder, at valgkortet er givet tilbage til vælgeren, efter det er blevet scannet.

Antal scannede valgkort stemmer overens med antal udleverede stemmesedler.

Valgsekretærerne har gennemgået listen over scannede valgkort og konstateret, hvilken vælger det valgkort, der mangler, tilhører.

Kl.

16.20 konstateres det, at samme valgsted har udleveret en stemmeseddel for meget.

Der er scannet og modtaget 24 valgkort, men udleveret 25 stemmesedler.

Valgbogen for Nordjyllands Storkreds, 9. kreds, Aalborg Nord, indeholder på side 7 bemærkninger om, at en vælger kommer til afstemningsstedet sammen med sin søn.

Vælgeren har et tydeligt øjenhandicap.

Da vælgeren går ind i stemmeboksen, stikker sønnen hovedet ind i boksen og peger og guider vælgeren til, hvor han skal sætte sit kryds.

En tilforordnet forklarer sønnen, af afstemning er anonym, og at der ikke må hjælpes i stemmeboksen.

Sønnen bliver meget utilfreds og forklarer, at han gerne må hjælpe sin far.

Den tilforordnede er ikke bekendt med reglen om, at vælgere med tydelige fysiske handicap må have en personlig hjælper med inde i boksen, og henviser til valgsekretærerne.

Dette er sønnen meget utilfreds over, og der bliver en kontrovers mellem vælgerens søn og den tilforordnede.

Vælgeren og vælgerens søn henvender sig ikke til valgsekretærerne.

Vælgeren afslutter afstemningen og forlader afstemningsstedet med sin søn.

Juridisk sekretariat har talt med sønnen og beklaget forløbet.

Der er enighed mellem parterne om, at yderligere instruks af tilforordnede løser problemet.

3.

De ugyldige stemmer

Ved gennemgangen af valgbøgerne er optalt i alt 46.647 ugyldige stemmesedler, heraf 37.597 blanke stemmesedler og 9.050 andre ugyldige stemmesedler.

Ugyldighedsprocenten – ugyldige stemmesedler i procent af i alt afgivne stemmesedler (3.614.272) – blev 1,29.

Ved folketingsvalget i 2022 var ugyldighedsprocenten 1,64.

Ugyldighedsprocenten for blanke stemmesedler (37.597) blev 1,04 mod 1,29 ved valget i 2022.

Ugyldighedsprocenten for andre ugyldige stemmesedler (9.050) blev 0,25 mod 0,35 ved valget i 2022.

Faldet i andelen af ugyldige stemmesedler skyldes altså et fald i både antallet af blanke stemmesedler og andre ugyldige stemmesedler.

Af de i alt 46.647 ugyldige stemmesedler var 39.559 afgivet på afstemningsstedet (34.061 blanke, 5.498 andre ugyldige), mens 7.088 var ugyldige brevstemmesedler (3.536 blanke, 3.552 andre ugyldige).

Målt i forhold til antal stemmesedler afgivet på afstemningsstedet (3.233.761) var ugyldighedsprocenten for stemmesedler afgivet på afstemningsstedet 1,22.

Målt i forhold til antal brevstemmer taget i betragtning (380.511) var ugyldighedsprocenten for brevstemmesedler 1,86.

4.

Brevstemmer, der ikke er taget i betragtning

Ved gennemgangen af valgbøgerne er optalt i alt 3.358 rettidigt modtagne brevstemmer, der ikke er taget i betragtning.

Ved 2022-valget udgjorde antallet af ikke i betragtning tagne brevstemmer 2.930.

Andelen af brevstemmer, der ikke er taget i betragtning i 2026, er omtrent den samme som i 2022, idet antallet af brevstemmer i alt er steget tilsvarende fra 2022 til 2026.

Det kan nævnes, at der er en stigning i antallet af brevstemmer, der ikke kom i betragtning som følge af, at afsenderen ikke var opført på valglisten.

Dette antal udgjorde denne gang 1.025 mod 645 ved valget i 2022.

Der er ligeledes flere brevstemmer, der ikke kom i betragtning ved dette valg som følge af, at den foreskrevne fremgangsmåde ikke har været fulgt (udfyldning, attestation, underskrift m.v.), dvs. fejl, der ikke kan tilskrives den pågældende vælger, men må tilskrives stemmemodtageren.

Antallet er steget fra 829 i 2022 til 922 i 2026.

Derudover er antallet af brevstemmer, der ikke kom i betragtning, fordi vælgeren havde afgivet mere end én brevstemme, faldet fra 1.335 i 2022 til 1.295 i 2026.

Brevstemmer, der ikke er taget i betragtning, indgår ikke i opgørelsen af antal afgivne stemmer og dermed heller ikke i opgørelsen af stemmeprocenten.

Ud over de rettidigt modtagne brevstemmer, der ikke blev taget i betragtning, var der ifølge valgbøgerne i alt 93 brevstemmer, der blev modtaget på afstemningsstederne fra afstemningens begyndelse og indtil dens slutning.

Disse brevstemmer blev uåbnede henlagt som ikke rettidigt modtagne og kom ikke i betragtning.

Ved sidste folketingsvalg var dette tal 417, så antallet af ikke rettidigt modtagne brevstemmer er altså faldet kraftigt.

5.

Brevstemmeafgivning i Jyderup Fængsel

Indenrigs- og Sundhedsministeriet blev den 11. marts 2026 kontaktet telefonisk af en indsat i Jyderup Fængsel, der oplyste over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at de indsatte havde brevstemt i fællesskab på en sådan måde, at deres stemmehemmelighed ikke havde været iagttaget.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kontaktede samme dag Styrelsen for Danmarks Fængsler, som herefter foranledigede, at de indsatte fik tilbud om at brevstemme på ny.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet Styrelsen for Danmarks Fængsler om en udtalelse i anledning af sagen.

Styrelsen har i den forbindelse oplyst følgende

»På baggrund af en klage fra en indsat talskvinde i Jyderup Fængsel underrettede Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 11. marts 2026 Styrelsen for Danmarks Fængsler om mulige uregelmæssigheder i forbindelse med de indsattes brevstemmeafgivning i fængslet den 10. marts 2026.

Styrelsen iværksatte i forlængelse heraf en undersøgelse af de nærmere omstændigheder i sagen.

Jyderup Fængsel oplyste i den forbindelse, at alle indsatte i de pågældende afdelinger i forhold til selve brevstemmeafgivningen var blevet opfordret til at afgive deres stemme afsides/i enrum.

Nogle enkelte indsatte valgte dog på eget initiativ at afgive deres stemme, mens de sad ved et bord med medindsatte omkring sig.

Den beskrevne fremgangsmåde er i strid med de gældende regler for fremgangsmåden ved indsattes brevstemmeafgivning.

Styrelsen orienterede den 11. marts 2026 Fængselskreds Øst herom og tilkendegav, at de enkelte berørte indsatte eller eventuelt alle indsatte på de pågældende afdelinger i Jyderup Fængsel skulle have tilbud om at stemme på ny.

Der blev den 12. marts 2026 gennemført en ny brevstemmeafgivning i de berørte afdelinger i Jyderup Fængsel under behørig iagttagelse af de gældende regler for brevstemmeafgivning, herunder kravet om at de indsattes udfyldelse af stemmesedlen skal ske uset af andre.

Styrelsen indskærpede samme dag reglerne om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning over for Fængselskreds Øst og Vest med henblik på en korrekt gennemfølelse af valget i alle landets fængsler og arresthuse.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig Styrelsen for Danmarks Fængslers udtalelse i anledning af sagen.

6.

Brevstemmer afgivet i udlandet

6.1.

Brevstemmemateriale stoppet i tolden

Indenrigs- og Sundhedsministeriet blev den 5. marts 2026 kontaktet af A.

P.

Møller – Mærsk A/S, der oplyste, at selskabet var ved at sende brevstemmemateriale til de danskere, der befinder sig på skibe rundt omkring i verden.

Brevstemmematerialet sendes til de havne, hvor skibene lægger an næste gang.

Selskabet oplyste, at selskabet havde oplevet, at forsendelserne med (ubrugt) brevstemmemateriale nogle gange bliver stoppet af toldmyndighederne, hvilket forsinker og forstyrrer logistikken og indebærer en risiko for, at brevstemmematerialet destrueres efter fem hverdage.

Aktuelt var pakkerne blevet stoppet i USA og Mexico, men ved tidligere valg var det også sket i mange andre lande uden for Schengenområdet.

Selskabet anmodede Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at formulere et brev, der kan hjælpe med at legitimere indholdet fra officiel dansk side, herunder beskriver, at materialet ikke har toldmæssig værdi, og at det er afgørende for den danske valghandling, at forsendelsen kommer hurtigt igennem tolden.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet sendte samme dag et brev med det ønskede indhold til selskabet, som selskabet kunne benytte i den konkrete situation samt i fremtiden, hvis tilsvarende situationer opstår.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet formidlede også kontakt til Udenrigsministeriet, der samme dag sendte specifikke kontaktoplysninger til de danske ambassader i Washington D.

C.

og Mexico City til selskabet, såfremt selskabet oplevede udfordringer og havde behov for bistand fra ambassaderne.

Udenrigsministeriet har oplyst over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at ambassaderne ikke blev kontaktet af selskabet efterfølgende.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke ved tidligere valg fået oplysning om, at brevstemmemateriale tilbageholdt af toldvæsenet i andre lande udgør et praktisk problem for f.eks. danske skibe i udenrigsfart.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af folketingsvalglovens § 60, stk. 2, 2. pkt., at brevstemmemateriale til enhver tid skal findes hos kommunerne og på de danske repræsentationer i udlandet samt om bord i danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg uden for dansk område.

Bestemmelsen tager højde for, at folketingsvalg ofte udskrives med kort varsel, hvilket kan gøre det vanskeligt for vælgere på f.eks. danske skibe i udenrigsfart at nå at brevstemme.

Bestemmelsen indebærer således, at brevstemmemateriale ikke først skal rekvireres fra Danmark, når valget udskrives, men til enhver tid skal være til stede på skibet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil gå i dialog med selskabet herom, således at en eventuel tilbageholdelse af brevstemmemateriale i tolden ikke fremover udgør et praktisk problem for selskabet.

6.2.

Betydningen af situationen i Mellemøsten for forsendelse af brevstemmer

Udenrigsministeriet orienterede den 6. marts 2026 Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, at postforsendelser var indstillet eller påvirket af forsinkelser i en række lande som følge af situationen i Mellemøsten, hvilket kunne påvirke forsendelsen af brevstemmer.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet orienterede samme dag Rigsombudsmanden på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland herom.

Udenrigsministeriet har den 1. april 2026 oplyst Indenrigs- og Sundhedsministeriet om følgende

»Konflikten i Mellemøsten medførte i marts 2026, at transport- og logistikfirmaer indstillede postforsendelser med fly til en række lande i regionen, herunder til lande hvor Danmark har diplomatiske repræsentationer, bl.a. Saudi Arabien, Forenede Arabiske Emirater, Israel, Libanon og Iran.

Forsendelser fra øvrige destinationer i Asien og Fjernøsten blev også påvirket af forsinkelser, omlagte ruter og længere transporttid.

Dertil medførte det store antal strandede danskere en stigning i antallet af borgere, der ønskede at brevstemme i de pågældende lande.

For at imødegå potentielle udfordringer med postforsendelse af brevstemmer fra udlandet oplyste de danske repræsentationer på SoMe-platforme og hjemmesider, at situ‍ati‍onen i Mellemøsten kunne påvirke brevstemmeafgivelse i udlandet og forsinke fremsendelse af brevstemmer til Danmark.

Borgere blev opfordret til at afgive deres stemme i så god tid som muligt i de påvirkede lande eller alternativt i et andet land, som ikke logistisk eller sikkerhedsmæssigt var påvirket af situationen i Mellemøsten.

Samme budskab blev kommunikeret til danske nyhedsmedier, bl.a. i et interview med Udenrigsministeriets direktør for organisation og borgerservice og i en pressemeddelelse.

I tillæg til forsendelse med diplomatpost har bl.a. Udenrigsministeriets medarbejdere, hvor muligt, bragt brevstemmer fra de danske repræsentationer til Danmark.

Det er vurderingen, at postforsendelser med brevstemmer fra Asien generelt er nået frem uden større forsinkelser, samt at afgivne brevstemmer i Mellemøsten er nået frem i tide til Udenrigsministeriet i København med ovennævnte bistand fra ministeriets medarbejdere.

Enkelte ambassader har grundet sikkerhedssituationen i Mellemøsten været lukkede i perioder, hvilket har betydet, at borgere ikke har kunne afgive deres brevstemme i disse lande, ligesom de lokale myndigheders anbefalinger i forhold til den aktuelle sikkerhedssituation også kan have påvirket muligheden for at afgive brevstemme.«

6.3.

Brevstemmer bortkommet under transport

Udenrigsministeriet orienterede den 20. marts 2026 Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, at 12-14 brevstemmer til folketingsvalget 2026 formentlig var gået tabt.

Udenrigsministeriet oplyste, at ambassaden i Bogota, Colombia, havde oplyst, at dets honorære konsulat i La Paz, Bolivia, den 5. marts 2026 afsendte en forsendelse med FedEx indeholdende 12-14 brevstemmer til ambassaden i Bogota.

Brevstemmerne skulle være leveret til ambassaden den 6. marts 2026 med henblik på, at ambassaden skulle videresende brevstemmerne med diplomatpost til Udenrigsministeriet i København.

Brevstemmerne var imidlertid ikke blevet leveret til ambassaden.

Transportfirmaet FedEx havde den 17. marts 2026 oplyst, at forsendelsen var lokaliseret på deres lokation i Memphis, Tennessee, USA.

Forsendelsen blev fundet åbnet uden brevstemmerne, og FedEx arbejdede på at lokalisere brevstemmerne.

Udenrigsministeriet har den 1. april 2026 oplyst Indenrigs- og Sundhedsministeriet om følgende

»FedEx oplyste i et brev af 17. marts 2026 til det honorære konsulat i La Paz, Bolivia, at en forsendelse med brevstemmer fra det honorære konsulat til den danske ambassade i Bogotá, Columbia, ved en intern fejl var blevet sendt til et FedEx sorteringscenter i Memphis, Tennessee, USA, hvor forsendelsen var blevet fundet uden brevstemmer.

FedEx forsøger fortsat at lokalisere brevstemmerne.«

6.4.

Brevstemmer sendt til afsenderen

Indenrigs- og Sundhedsministeriet blev den 10. marts 2026 kontaktet af Københavns Kommune i anledning af, at en brevstemme var blevet afleveret hos vælgeren (afsenderen af brevstemmen) i stedet for hos Københavns Kommune.

Brevstemmen var afgivet i Portugal og sendt med det portugisiske postvæsen.

Kuverten var stilet til Københavns Kommune med angivelse af et forkert postnummer og uden angivelse af vejnavn.

Ved nærmere undersøgelse kunne det konstateres, at brevstemmen var afleveret hos vælgeren af PostNord, som fortsat omdeler breve fra udlandet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kontaktede PostNord og understregede, at brevstemmer skal leveres direkte til kommunerne og under ingen omstændigheder til vælgeren selv, der er anført som afsender af brevstemmen.

Ved efterfølgende telefonisk dialog med PostNord blev det klarlagt, at fejlen var opstået, fordi brevstemmen manglede kommunens konkrete adresse.

Som følge af mangelfuld angivelse af modtageren havde PostNord set sig nødsaget til at aflevere kuverten hos afsenderen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden efter valget modtaget en henvendelse fra en vælger, der havde brevstemt ombord på et skib, men efterfølgende havde modtaget brevstemmen på sin hjemmeadresse.

Yderkuverten er på samme måde alene udfyldt med navn, postnummer og by og fremstår som frankeret i Danmark og sendt med Dao.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tilsvarende noteret sig beskrivelser i to valgbøger (for henholdsvis Københavns Storkreds, 3. kreds, Indre By, og Vestjyllands Storkreds, 11. kreds, Ringkøbing) af episoder, hvor en brevstemme er sendt til vælgeren i stedet for til kommunen.

Det kan oplyses, at yderkuverten til brevstemmer, der anvendes ved brevstemmeafgivning alle andre steder end i kommunerne, gennem årtier har været udformet sådan, at modtageren af kuverten er angivet som »Kommunalbestyrelsen i ________ Kommune« efterfulgt af en linje til postnummer og by.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fra og med Europa-Parlamentsvalget i 2024 orienteret de myndigheder m.v., der varetager brevstemmeafgivning i udlandet, om, at vælgeren skal påføre yderkuverten adressen til sin bopælskommune i Danmark, idet ministeriet samtidig har henvist til en vedlagt liste med adresser til alle kommuner.

Som anført er der imidlertid ikke en linje på yderkuverten beregnet til kommunens vejnavn.

Efter henvendelsen den 10. marts 2026 fra Københavns Kommune skrev Indenrigs- og Sundhedsministeriet til alle de myndigheder m.v., der anvender de omtalte yderkuverter ved brevstemmeafgivningen (alle andre brevstemmemodtagere end kommunerne, dvs. både i Danmark og udlandet).

Ministeriet oplyste, at for at sikre levering på den korrekte adresse i kommunen skal stemmemodtageren anføre kommunens fulde adresse på kuverten, selv om der ikke er en linje til vejnavn og nr.

Det kan oplyses, at nyere brevstemmemateriale, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fået fremstillet, indeholder fortrykte linjer til hele kommunens adresse.

Som følge af et betydeligt oplag af ældre brevstemmemateriale er det nye materiale imidlertid endnu ikke taget i brug.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke ved tidligere valg registreret problemer af større omfang som følge af adresseangivelsen på yderkuverten.

Som følge af de episoder, som ministeriet har fået oplysning om ved dette valg, har ministeriet imidlertid besluttet, at restlageret af det ældre brevstemmemateriale skal kasseres, således at der fremover alene sælges brevstemmemateriale med fortrykte linjer til hele kommunens adresse på yderkuverten.

6.5.

Udenrigsministeriets aftale med Københavns Kommune om brevstemmer

Brevstemmer afgivet på de danske repræsentationer i udlandet skal fremsendes til Udenrigsministeriet.

Udenrigsministeriet har en aftale med Københavns Kommune om efterfølgende at aflevere brevstemmerne til denne kommune, således at de indgår i kommunens særaftale om samlet forsendelse af brevstemmer i kommunerne.

Udenrigsministeriet og Københavns Kommune aftaler selv nærmere, herunder om fristen for, hvornår brevstemmerne skal være indleveret til Københavns Kommune.

Udenrigsministeriet har den 1. april 2026 oplyst følgende om denne ordning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

»Udenrigsministeriet i København har til folketingsvalget modtaget 7.340 brevstemmer fra udlandet inden valgdagen.

Af disse brevstemmer blev 7.214 brevstemmer overdraget til Københavns Kommune inden fristen den 20. marts 2026 kl.

16 med henblik på, at kommunen kunne forestå den videre distribution til landets øvrige kommuner.

Udenrigsministeriet har ikke oplysninger om, hvor mange brevstemmer der er sendt fra de danske repræsentationer direkte til kommunerne.

Det er Udenrigsministeriets vurdering, at hovedparten af brevstemmerne blev sendt til Udenrigsministeriet med henblik på overdragelse til Københavns Kommune, og at de danske repræsentationer har fremsendt direkte til landets øvrige kommuner, såfremt brevstemmer ikke kunne forventes at nå frem inden fristen fastsat af Københavns Kommune.

Brevstemmer modtaget af Udenrigsministeriet efter fristen til Københavns Kommune blev viderebragt med kurer til de respektive kommuner.

En brevstemme til Bornholm blev sendt med almindelig post, da en fremsendelse med kurer ikke kunne nå rettidigt frem.

Aftalen med Københavns Kommune muliggør, at de danske repræsentationer kan fremsende brevstemmer med diplomatpost til Udenrigsministeriet.

Det er Udenrigsministeriets vurdering, at fremsendelse af brevstemmer med diplomatpost er mere sikkert og effektivt, fordi risikoen for bortkomne brevstemmer eller forsinkelse som følge af fx toldbehandling mindskes.«

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at denne aftale med Udenrigsministeriet og Københavns Kommune er særdeles nyttig med henblik på at sikre, at flest mulige brevstemmer afgivet i udlandet når frem til vælgerens bopælskommune til tiden.

Samtidig må det erkendes, at aftalen indebærer en stor arbejdsbyrde for Københavns Kommune, bl.a. fordi brevstemmer afgivet i udlandet oftere end andre brevstemmer er mangelfuldt adresseret, og fordi Københavns Kommune således i en række tilfælde vil være nødt til at undersøge vælgerens identitet nærmere for at sikre, at brevstemmen kommer til den rette kommune.

Ordningen er ikke reguleret ved lov, og Københavns Kommune kompenseres ikke økonomisk for ressourceforbruget.

7.

Forsendelse af afgivne brevstemmer fra Danmark til Færøerne og Grønland

Som følge af en henvendelse fra Rigsombudsmanden på Færøerne blev Indenrigs- og Sundhedsministeriet opmærksom på, at der kunne være særlige tidsmæssige udfordringer med forsendelse af brevstemmer afgivet i Danmark til folketingsvalgene på Færøerne og i Grønland samt til lagtingsvalget på Færøerne den 26. marts 2026.

På den baggrund tog Indenrigs- og Sundhedsministeriet initiativ til to møder mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og de to rigsombud for at drøfte udfordringen og mulige løsninger.

I møderne deltog også medarbejdere fra det færøske finansministerium, der bl.a. har ansvaret for afholdelse af lagtingsvalget på Færøerne.

For så vidt angår Færøerne var det ikke muligt at pege på andre og hurtigere løsninger end den almindelige postforsendelse.

På den baggrund meddelte Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter aftale med Rigsombudsmanden på Færøerne den 5. marts 2026 alle kommuner, sygehuse og fængsler, at brevstemmer fra Danmark til Færøerne kunne have en længere ekspeditionstid end tidligere som følge af overgangen til Dao af brevforsendelser i Danmark.

Ministeriet anmodede derfor brevstemmemodtagerne om at sørge for, at personer med bopæl på Færøerne fik mulighed for at afgive brevstemme til både folketingsvalget og lagtingsvalget på Færøerne hurtigst muligt.

For så vidt angår Grønland blev Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Rigsombudsmanden i Grønland enige om en løsning, hvor brevstemmer afgivet i Danmark skulle sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hentes dér af en kurér den 20. marts 2026 og derefter fragtes til Grønland, hvorefter brevstemmer ville blive fragtet til kommunernes hovedbyer.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelte derfor alle kommuner, sygehuse og fængsler, at afgivne brevstemmer til folketingsvalget i Grønland skulle sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, således at de var modtaget i ministeriet senest fredag den 20. marts 2026 kl.

14.

Ministeriet meddelte samtidig Udenrigsministeriet, at eventuelle brevstemmer til folketingsvalget i Grønland, som Udenrigsministeriet inden denne dato måtte modtage fra danske repræsentationer i udlandet, tilsvarende kunne afleveres i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Den 20. marts 2026 hentede en medarbejder fra Rigsombudsmanden i Grønland i alt 53 afgivne brevstemmer hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Der blev i den forbindelse foretaget en nærmere gennemgang af brevstemmerne med henblik på at sikre, at de var afgivet af vælgere med bopæl i Grønland og derfor skulle indgå i folketingsvalget i Grønland.

Dagen før valget modtog Indenrigs- og Sundhedsministeriet desværre 8 brevstemmer mere og i ugerne efter valget yderligere en håndfuld.

Disse for sent modtagne brevstemmer vil blive sendt til Rigsombudsmanden i Grønland, men vil ikke indgå i valget.

8.

Daos omdeling af valgkort

For første gang ved et valg har Dao stået for omdeling af valgkort.

Hidtil har opgaven været varetaget af PostN‍ord.

Opgaven er varetaget i medfør af en særligt aftalt procedure mellem KOMBIT, Netcompany, Intermail og Dao.

Aftalen indebar, at rækkefølgen af valgkortene ved produktionen af valgkortfilerne hos Netcompany, trykningen og kuverteringen af valgkortene hos Intermail og leveringen af de kuverterede valgkort fra Intermail til Dao var bestemt på forhånd ud fra Daos omdelingsplan.

Daos håndtering af omdelingen af valgkort har fyldt meget i medierne, både før og under omdelingen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har derfor sammen med KOMBIT haft et særligt fokus på dette emne under valget.

KOMBIT tog initiativ til, at der hver morgen blev holdt et statusmøde mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Transportministeriet, KOMBIT, Netcompany, Intermail og Dao, hvor fremdriften i forhold til det planlagte blev gennemgået, og hvor eventuelle særlige sager kunne drøftes.

Disse møder blev holdt fra og med den 9. marts 2026, dvs. inden produktionen af valgkortfilerne gik i gang samme aften, til og med den 23. marts 2026, dvs. dagen før valgdagen.

Produktionen af valgkortfilerne hos Netcompany, trykning og kuvertering af valgkortene hos Intermail samt Intermails levering af de kuverterede valgkort til Dao er forløbet planmæssigt og har ikke givet Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bedt Dao om via KOMBIT at fremsende en redegørelse for afviklingen af opgaven med omdeling af valgkort til vælgerne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har via KOMBIT modtaget Daos redegørelse af 31. marts 2026, der er vedlagt.

Det fremgår af Daos redegørelse, at Dao i forbindelse med folketingsvalget den 24. marts 2026 har omdelt 4.288.137 valgkort, svarende til 99,83 procent af de modtagne 4.295.436 valgkort.

7.299 valgkort er returneret til kommunerne som følge af forskellige vanskeligheder med afleveringen.

Der henvises i øvrigt til Daos redegørelse.

Det bemærkes, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke er i besiddelse af tilsvarende statistiske oplysninger om omdeling af valgkort ved tidligere valg.

Ministeriet kan imidlertid oplyse, at det forekommer ved alle valg, at valgkort bliver returneret til kommunerne som følge af forskellige vanskeligheder med afleveringen.

Ministeriet har ikke grundlag for at antage, at dette er forekommet i videre omfang ved dette valg end ved tidligere valg.

Som anført i afsnit 2.5.2 indeholder en række valgbøger imidlertid oplysninger om, at vælgere mødte frem uden valgkort og måtte have udskrevet erstatningsvalgkort.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at der er flere bemærkninger om denne problemstilling end normalt.

Ministeriet hæfter sig særligt ved oplysningen i valgbogen fra Ikastkredsen om, at der blev udskrevet 638 erstatningsvalgkort, hvilket svarer til 12,6 pct. af de i alt 5.054 fremmødte vælgere.

Dette tal forekommer ministeriet at være ekstraordinært højt.

Ministeriet vil i samarbejde med KOMBIT undersøge, om der kan fremskaffes oplysninger om antallet af udskrevne erstatningsvalgkort ved dette og tidligere valg, således at niveauerne kan sammenlignes.

9.

Folketingets brev til førstegangsvælgere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet blev fredag den 20. marts 2026, dvs. fire kalenderdage før valgdagen tirsdag den 24. marts 2026, kontaktet såvel telefonisk som skriftligt af flere personer og kommuner, der undrede sig over, at personer uden dansk statsborgerskab havde fået et brev med digital post fra Folketinget med oplysning om, at de kunne stemme ved folketingsvalget, som var angivet til den 24. marts 2024.

Brevet var underskrevet af Folketingets formand.

Henvendelserne gav Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til at kontakte Folketingets Administration, idet ministeriet frygtede, at der kunne være tale om et tilfælde af udenlandsk mis- eller desinformation eller lignende kort tid før valget.

Folketingets Administration oplyste efter kort tid, at brevene til de pågældende ikke-danske statsborgere var en fejl, og at der ville blive udsendt en pressemeddelelse herom snarest.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet orienterede samme dag alle danske kommuner om sagen med henblik på kommunernes besvarelse af eventuelle henvendelser fra unge udenlandske borgere.

Ministeriet anmodede også kommunerne om at orientere valgstyrerne og de tilforordnede vælgere, så de var forberedt på at håndtere eventuelle borgere uden valgret, der i tillid til brevet måtte møde frem på valgstederne for at stemme.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet orienterede desuden Rigsombudsmanden i Grønland om sagen, således at rigsombuddet kunne orientere de grønlandske kommuner, idet den skete fejl også berørte udenlandske borgere bosat i Grønland.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har til brug for denne redegørelse indhentet en udtalelse om sagen fra Folketingets Administration (Kommunikationsenheden), der den 30. marts 2026 har udtalt følgende

»Fejl i håndtering af databehandling: Unge uden stemmeret modtog opfordring fra Folketinget

Folketinget har siden 2005 sendt en opfordring til alle førstegangsvælgere om at benytte deres stemmeret.

Opfordringen blev denne gang sendt torsdag den 19. marts 2026 til de 130.000 unge, der er fyldt 18 år siden Europa-Parlamentsvalget i 2024.

Det var første gang, at opfordringen blev sendt som digital post – tidligere er den blevet sendt som fysisk post.

En beklagelig fejl i Folketingets administrations håndtering af et dataudtræk betød, at cirka 13.000 unge, der ikke er danske statsborgere, og som derfor ikke har stemmeret ved folketingsvalg, også modtog brevet.

Fejlen blev opdaget fredag den 20. marts, og samme dag sendte Folketingets Administration et rettelsesbrev med til de unge, der ikke skulle have haft opfordringen.

Beklageligvis indeholdt brevet med opfordringen til at stemme også en trykfejl i årstallet for valget.

Den angivne dato 24. marts 2024 skulle naturligvis have været 24. marts 2026.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet ser med alvor på den skete fejl i Folketingets Administration, der var egnet til at forårsage tvivl hos et større antal borgere om deres valgret ved folketingsvalget, og som lagde beslag på mange ressourcer hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet og andre myndigheder på et kritisk tidspunkt meget tæt på valgdagen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet opfordrer Folketingets Administration til at følge grundigt op på denne hændelse og håndteringen heraf, herunder samarbejdet mellem myndighederne, og til at udvise større omhyggelighed i forbindelse med fremtidig udsendelse af sådanne breve til førstegangsvælgere.

10.

Hjælp til stemmeafgivningen

10.1.

Reglerne om hjælp til stemmeafgivningen

Reglerne om personlig bistand til stemmeafgivningen står i folketingsvalglovens § 49, stk. 2, der lyder således

»Personlig bistand til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere.

I stedet for den ene valgstyrer eller tilforordnede vælger kan vælgeren forlange personlig bistand til stemmeafgivningen af en person, der er udpeget af vælgeren selv.

Tilkendegiver vælgeren over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger udtrykkeligt og utvetydigt et ønske herom, og er vælgerens ønske begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan den personlige bistand ydes alene af en person, der er udpeget af vælgeren selv.«

10.2.

Episoder vedrørende manglende iagttagelse af reglerne

I en række valgbøger er der bemærkninger om episoder, hvor vælgere med tydelige funktionsnedsættelser ikke får mulighed for at få hjælp til stemmeafgivningen af kun én person, de selv har valgt, men hvor hjælpen i stedet – mod vælgerens udtrykkelige ønske – ydes af en valgstyrer eller valgtilforordnet foruden vælgerens egen hjælper.

En række valgklager handler også om dette tema.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet modtog desuden dagen efter folketingsvalget en henvendelse om en konkret episode fra en vælger, der samtidig er en af ministeriets samarbejdspartnere vedrørende tilgængelighed til valg for personer med funktionsnedsættelser.

I henvendelsen beskrev vælgeren, at hendes ægtefælle, der er blind, først fik lov til at stemme alene med én personligt udpeget hjælper efter en meget lang diskussion med flere forskellige medarbejdere på valgstedet og opkald til kommunen.

Det var vælgerens indtryk, at hendes forudgående kendskab til reglerne blev udslagsgivende.

Episoden fremgik ikke af valgbogen for den pågældende kreds.

10.3.

Opfølgning over for kommunerne

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse er det utilfredsstillende, at der fortsat ses så mange episoder på valgstederne, hvor vælgere med funktionsnedsættelser ikke får mulighed for at få hjælp kun af én personligt udpeget hjælper, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved de mange seneste valg sat særligt fokus på dette emne over for kommunerne.

Ministeriet har således gentagne gange indskærpet – i breve til alle kommuner og i ministeriets valgvejledninger – at det er kommunens ansvar at sikre, at reglerne om hjælp til stemmeafgivningen bliver overholdt.

Som en hjælp til dette udsender ministeriet forud for hvert valg bl.a. en informati‍onsfolder, en tip en 13'er og – fra og med kommunal- og regionalvalget i 2025 – plakater om reglerne til alle kommuner med opfordring om at benytte disse – både som en hjælp til valgstyrere og tilforordnede vælgere og til vælgerne.

Som anført i Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelser i anledning af valgklagerne om dette tema vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter Folketingets godkendelse af valget anmode de kommuner, der har overtrådt reglerne om personlig bistand alene af én personlig hjælper, om en redegørelse for, hvilke konkrete tiltag kommunen vil iværksætte med henblik på for fremtiden at overholde valglovgivningen på dette punkt.

Ministeriet vil i den forbindelse opfordre kommunen til, at sagen behandles på et møde i kommunalbestyrelsen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i en årrække efter hvert valg inviteret relevante handicaporganisationer til et møde med henblik på at evaluere reglerne om hjælp og hjælpemidler ved valget.

Ministeriet vil derfor også efter dette valg invitere relevante handicaporganisationer til et sådant møde, herunder med henblik på at afdække behov for og ønsker til, hvilke eventuelle yderligere tiltag ministeriet kan iværksætte.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil således ved kommende valg fortsat have stort fokus på at understøtte kommunernes overholdelse af reglerne om hjælp til stemmeafgivningen.

11.

Betaling for stemmer

På valgdagen var der en person, der tilbød et kunstværk til personer, som stemte på et bestemt parti og dokumenterede det ved at tage et billede af stemmesedlen i stemmeboksen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet om sagen.

Justitsministeriet har den 30. marts 2026 oplyst følgende

»Justitsministeriet har […] indhentet bidrag fra Rigspolitiet […].

Rigspolitiet har oplyst følgende

»Rigspolitiet har til brug for redegørelsen indhentet en udtalelse fra Københavns Politi, der har oplyst, at politikredsen den 24. marts 2026 blev bekendt med, at en person i forbindelse med folketingsvalget opfordrede til, at man stemte på et bestemt parti og derefter tog et billede af sin stemme i stemmeboksen, hvorefter man til gengæld ville modtage et kunstværk.

Den pågældende person blev sigtet og anholdt den 24. marts 2026.

Personen blev løsladt igen samme dag.

Københavns Politi har endvidere oplyst, at politikredsen i den forbindelse på Politi Update, der er politiets kommunikationskanal til korte meddelelser af operativ karakter, opfordrede offentligheden til ikke at deltage i sådanne aktiviteter, ligesom politikredsen gjorde opmærksom på, at efter straffelovens § 117, nr. 4 og 5, kan både en person, der tilbyder andre noget for at stemme noget bestemt til et folketingsvalg, og personer, der accepterer et sådant tilbud, straffes med bøde eller fængsel i op til to år.

Københavns Politi har derudover oplyst, at politikredsen i forbindelse med sagen har sigtet i alt tre personer efter straffelovens § 117, nr. 4, og at der fortsat pågår efterforskning af sagen.««

Indenrigs- og Sundhedsministeriet ser med stor alvor på sagen og har noteret sig, at sagen nu er genstand for politimæssig efterforskning.

12.

Påvirkningskampagner

Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste og Styrelsen for Samfundssikkerhed offentliggjorde den 27. februar 2026 en vurdering af truslen fra påvirkningsaktiviteter mod folketingsvalget tirsdag den 24. marts 2026.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet opfordrede samme dag samtlige kommuner til at orientere sig i trusselsvurderingen og på den baggrund overveje, om den gav anledning til ændringer i den enkelte kommunes planlagte beredskabs- og sikkerhedsinitiativer forud for folketingsvalget.

Trussels-vurderingen gav ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til generelt at anbefale kommunerne nye, konkrete beredskabs- og sikkerhedsinitiativer forud for folketingsvalget.

Ministeriet henviste i den forbindelse til ministeriets vejledning nr. 10009 af 16. oktober 2025 om afholdelse af folketingsvalg afsnit 7.16 om kommunernes beredskaber.

Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste og Styrelsen for Samfundssikkerhed udsendte den 25. marts 2026 en fælles pressemeddelelse med følgende indhold

»FE (Forsvarets Efterretningstjeneste), PET (Politiets Efterretningstjeneste) og SAMSIK (Styrelsen for Samfundssikkerhed) har holdt øje med, om fremmede stater og deres efterretningstjenester har forsøgt at påvirke den offentlige debat og politiske beslutningsprocesser op til og under folketingsvalget den 24. marts 2026.

FE, PET og SAMSIK har ikke afdækket påvirkningsaktiviteter fra fremmede efterretningstjenester i forbindelse med folketingsvalget.

FE, PET og SAMSIK har dog konstateret, at der på enkelte sociale medier har været en række profiler med forbindelser til russiske onlinemiljøer, der i løbet af valgkampen har delt fordrejede udsagn om danske politikere.

FE, PET og SAMSIK vurderer, at personerne bag profilerne har kends‍kab til den danske offentlige debat og har anvendt denne indsigt til at sprede prorussiske budskaber.

Spredningen af disse opslag har været begrænset.

Opslag, der har været omtalt i danske medier, har opnået et øget antal visninger umiddelbart efter omtalen i danske medier.

Der har desuden under valgkampen været eksempler på spredning af desinformation om Kongeriget Danmark, særligt om Grønland, som i enkelte tilfælde har opnået stor spredning.

FE, PET og SAMSIK kan konstatere, at en række prorussiske hackergrupper har rettet overbelastningsangreb mod danske og grønlandske hjemmesider under valgkampen.

Omfanget har dog ikke været højere end det vanlige aktivitetsniveau for denne type angreb.«

13.

Underretning af valgbestyrelserne

Alle valgbestyrelser får, når valget er godkendt, tilsendt et eksemplar af denne redegørelse tillige med oplysning om, at Betænkning og indstilling fra Udvalget til Prøvelse af Valgene kan ses på Folketingets hjemmeside.

1)

Stemmesedlerne

2)

Valgbøgerne

3)

De ugyldige stemmer

4)

Brevstemmer, der ikke er taget i betragtning

5)

Brevstemmeafgivning i Jyderup Fængsel

6)

Brevstemmer afgivet i udlandet

7)

Forsendelse af afgivne brevstemmer fra Danmark til Færøerne og Grønland

8)

Daos omdeling af valgkort

9)

Folketingets brev til førstegangsvælgere

10)

Hjælp til stemmeafgivningen

11)

Betaling for stemmer

12)

Påvirkningskampagner

B.

Valgklager m.v.

1) Anders Kronborg, Esbjerg Kommune, har ved e-mail af 25. marts 2026 klaget over, at Esbjerg Kommune i forbindelse med afholdelsen af folketingsvalget den 24. marts 2026 har nedtaget et antal valgplakater tilhørende Anders Kronborg og destrueret fjernede valgplakater samt oplyst, at et valgsted ikke ville blive åbnet, såfremt valgplakater ikke blev fjernet.

Anders Kronborg har i klagen oplyst følgende

»Jeg skal hermed klage over følgende i forbindelse med folketingsvalget den 24. marts 2026

Cirka klokken 14.15 bliver jeg bekendt med, at rigtig mange af mine valgplakater er blevet fjernet fra offentlig vej omkring valgstedet i Bramming .

Jeg kontakter kl.

14.31 Esbjerg Kommune, som undersøger sagen.

Esbjerg Kommune konstaterer, at lovlige valgplakater er blevet fjernet.

Valgplakaterne er blevet beordret fjernet efter anvisning fra valgstedet i Bramming.

Esbjerg Kommune erkender om eftermiddagen, at de ikke havde hjemmel til at kræve valgplakaterne fjernet og valgstedet hænger et mindre antal plakater op igen.

Det fulde antal plakater kommer aldrig op.

De plakater der bliver hængt op igen af valgstedet, gør jeg Esbjerg Kommune opmærksom på – efter besigtigelse – ikke efterlever retningslinjerne for ordentlig plakatophængning, da de hænger for lavt.

Plakaterne er også sjusket hængt op, da strips ikke er klippet af osv. Der efterlades således et uprofessionelt og sjusket indtryk hos modtageren.

Jeg er forundret over, at når Esbjerg Kommune selv er myndighed, at kommunen ikke hænger valgplakater op i overensstemmelse med retningslinjerne.

Kl.

15.17 bliver jeg bekendt med, at byrådsmedlem Ulla Koman-Mejer har sendt en klage til borgmestersekretariatet og borgmesteren, hvor hun på valgstedet i Bramming som valgtilforordnet er blevet »truet verbalt« af valgstyreformanden.

Valgstyreformanden vil ikke åbne valgstedet klokken 8.00, hvis mine plakater ikke blev fjernet.

Vi taler om plakater, som hænger med en afstand af mange hundrede meter fra valgstedet.

Jeg bliver også bekendt med, at kommunale ansatte ikke griber ind.

Valgstyreformanden og en anden person der nævnes i den forbindelse, er i øvrigt aktive i Venstre, hvorfor det ikke kan udelukkes, at der er politiske interesser bag fjernelsen af mine valgplakater.

Jeg mener

Jeg er bekendt med, at kommunale ansatte opholder sig på valgstedet og er bekendt med den ulovlige handling.

Senere på dagen finder jeg ud af, at mine valgplakater også er nedtaget fra offentlig vej og offentlige pladser ved valgstederne: Sønderris , Gørding og Kvaglund .

Mine valgplakater hang lovligt.

Det er Esbjerg Kommune selv, som orienterer mig om Kvaglund, da jeg aktivt ringer til kommunen for at orientere om plakaterne i Sønderris.

Kommunen orienterer mig i den forbindelse om, at de ikke længere er i besiddelse af dele af mine plakater, da man har smidt dem i dagrenovation og dagrenovation er afhentet.

Således er plakaterne destrueret.

Jeg mener

Nedtagende lovligt ophængte valgplakater fra offentlig vej og offentlige pladser ved valgstedet i Sønderris og Gørding bliver jeg heller ikke orienteret om af Esbjerg Kommune.

Det må jeg selv opdage ved direkte besigtigelse.

Jeg skal understrege, at ingen af mine valgplakater hang for tæt på valgstederne.

Der er flere eksempler på, at fx kandidater fra Venstre eller Konservative på valgsteder har hængt tættere på valgsteder uden at blive fjernet på valgdagen den 24. marts.

Jeg vil gerne have en tilbagemelding på, hvordan Esbjerg Kommune vil sikre sig, at jeg får mine valgplakater igen og hvordan Esbjerg Kommune forholder sig til de destruerede valgplakater.

Derudover vil jeg gerne anmode Esbjerg Kommune og valgbestyrelsen, at forholde sig til ovenstående klagepunkter, samt hvordan Esbjerg Kommune forholder sig i forhold til kommunens handlepligt.

Det skal i den forbindelse siges, at jeg i valgkampen havde dialog med jurister tilknyttet borgmesterkontoret om valgplakater og valgplakaters afstand til valgsteder, så problemstillingen burde ikke været kommet som en overraskelse for kommunens forvaltning.

Til slut vil jeg sige, at jeg synes det er ærgerligt, at Esbjerg Kommune ikke respektere demokratiet og lader lovlige valgplakater bliver hængende.

Jeg synes det er meget problematisk og ikke foreneligt med god demokratisk dannelse.«

Esbjerg Kommune har i anledning af klagen ved brev af 27. marts 2026 over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst følgende

»Valgplakater

Esbjerg Kommunes valgsekretariat blev på valgdagen kontaktet af folketingskandidat Anders Kronborg, der oplyste, at hans valgplakater var nedtaget fra afstemningsstederne i Bramming, Gørding og Sønderris.

Ved nærmere undersøgelse konstaterede valgsekretariatet, at valgplakater ligeledes var nedtaget ved afstemningsstedet i Kvaglund.

Valgsekretariatet rettede henvendelse til de fire afstemningssteder og fik oplyst, at de anså valgplakaterne for valgagitation, idet vælgerne blev mødt af plakaterne på parkeringspladsen, samt mellem denne og indgangen til afstemningslokalet.

Det var afstemningsstedernes vurderinger, at valgplakaterne hang på afstemningsstedets matrikel.

Valgsekretærer og valgstyrerformænd på enkelte afstemningssteder havde inden valget modtaget bl.a. en generel vejledning, hvori der er et afsnit om valgagitation.

Det er således forud for valget præciseret, at placering af valgplakater på afstemningsstedets matrikel, for eksempel i en skolegård, ikke i sig selv er uforeneligt med valgloven, men at det afgørende er, hvor tæt på indgangsdøren valgplakaterne hænger til den bygning, hvor afstemningen foregår.

Det er ligeledes blevet oplyst, at områder ud til offentlig vej ikke er omfattet af forbuddet.

Det bemærkes, at forvaltningen er underlagt et bredt skøn ved vurdering af, hvornår en valgplakat udgør holdningsmæssig påvirkning i umiddelbar tilknytning til valglokalerne jf. folketingsvalglovens § 50, 3. pkt.

Valgsekretariatet fik tilsendt billeddokumentation for valgplakaternes placering til bedømmelse af, om der var tale om valgagitation.

Valgsekretariatet vurderede, at flere plakater hang i passende afstand, mens andre vurderedes at være i en gråzone.

Afstemningsstederne blev alle bedt om at genopsætte de nedtagne valgplakater, medmindre dette ikke var dem muligt.

I forhold til de valgplakater, der vurderes at være i gråzonen, blev der ud fra et forsigtighedsprincip givet samme melding.

Flere valgplakater blev herefter genopsat.

Mellem kl.

18.00 og 19.00 modtog valgsekretariatet oplysning om, at det ikke var muligt at genopsætte valgplakater på afstemningsstedet i Kvaglund, idet de ikke havde strips.

Henset til det fremskredne tidspunkt, samt valgets øvrige afvikling, besluttede valgsekretariatet, at der ikke skulle fremskaffes og transporteres strips til afstemningsstedet.

Esbjerg Kommune har den 26. marts 2026 anmodet valgsekretærer og valgstyrerformænd på de fire afstemningssteder om deres bemærkninger til klagen.

På baggrund heraf er det Esbjerg Kommunes forståelse, at der i alt er fjernet 25 sæt valgplakater, hvoraf ca. 12 sæt tilhørte Anders Kronborg (S), 5 sæt tilhørte Christian Kirk (O), 2 sæt tilhørte Frederik Bloch Münster (C) og 6 sæt tilhørte Enhedslisten.

Der blev ikke taget kontakt til de kontaktpersoner, der fremgår af valgplakaterne.

Dette skyldes, at man på afstemningsstederne var i den tro, at der var tale om valgagitation og således ønskede valgplakaterne ned inden afstemningsstedet åbnede, eller inden for mange vælgere risikerede at blive påvirket af plakaterne.

Esbjerg Kommune kan ligeledes konstatere, at en betydelig del af valgplakaterne hang på afstemningsstedernes parkeringsområder, hvilket er inden for afstemningsstedernes matrikler.

Disse har således været underlagt Esbjerg kommunes skøn i forhold til om valgplakaterne udgjorde holdningsmæssig påvirkning i umiddelbar tilknytning til valglokalerne.

Desværre konstateres det også, at flere valgplakater hang på offentlig grund og således ikke er omfattet af forbuddet.

Afstemningsstedet i Kvaglund bragte på valgnatten deres nedtagne valgplakater til Esbjerg Rådhus.

Anders Kronborg er således adviseret om muligheden for afhentning af 4 sæt valgplakater, ligesom Christian Kirk er adviseret om muligheden for afhentning af 5 sæt valgplakater.

De øvrige valgplakater er desværre blevet afhentet i forbindelse med renovation på afstemningsstederne i løbet af valgdagen, hvorfor tilbagelevering ikke er mulig.

Det er Esbjerg Kommunes vurdering, at formålet med nedtagning af valgplakater på afstemningsstederne var at hindre valgagitation.

Åbning af afstemningsstedet i Bramming

Esbjerg Kommune har bedt den pågældende valgstyrerformand om en udtalelse.

Valgstyrerformanden oplyser, at han bad om, at de pågældende valgplakater blev taget ned, af dem som havde hængt dem op, hvilket var Socialdemokratiet.

Valgstyrerformanden oplyser, at Ulla Koman-Mejer nægtede, hvorefter han sagde, at hvis plakaterne ikke var nedtaget senest kl.

8.00, så ville valghandlingen blive udsat.

Det bemærkes, at afstemningsstedet åbnede kl.

8.00.

Valgstyrerformanden understreger, at plakaternes nedtagning ikke skyldes, at de tilhørte Socialdemokratiet, idet plakater fra Venstre (valgstyreformandens parti) ville få samme behandling.

Esbjerg Kommunes valgsekretærer er ligeledes blevet bedt om deres bemærkninger hertil.

Sidstnævnte har oplyst, at hverken de tre valgsekretærer eller de kommunalt ansatte listeførere har overværet eller overhørt episoden, men at alle bemærkede en dårlig stemning på afstemningsstedet på tidspunktet omkring afstemningsstedets åbning.

Esbjerg Kommune har beklaget episoden over for Ulla Koman-Mejer, ligesom episoden giver anledning til ændring af procedure omkring vurdering af valgagitation på afstemningsstederne og, ved en evaluering af valget, sætte fokus på, hvordan der kan gøres mere for at sikre en ordentlig tone på afstemningsstederne til kommende valg.

Afslutningsvist skal det bemærkes, at Ulla Koman-Mejer ligeledes oplyser, at en af den andre valgstyrere skulle have sagt, at han havde nedtaget valgplakater aftenen forud for valgdagen.

Esbjerg Kommune er ikke i besiddelse af yderligere oplysninger herom, ligesom det vurderes at ligge uden for Esbjerg kommunes valgafvikling.«

Fra Anders Kronborg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet ved e-mail af 29. marts 2026 modtaget følgende supplerende bemærkninger til sagen

»Jeg mener Esbjerg Kommune i deres svar til jer undlader vedr.

min klage , ikke forholder sig til væsentlige elementer, tilsidesætter sandhedspligten og undlader at forholde sig til god forvaltningsskik.

Jeg skrev derfor bl.a. til Esbjerg Kommunes valgbestyrelse med baggrund i kommunens svar til Indenrigs & Sundhedsministeriet, hvor jeg overfor valgbestyrelsen bl.a. skrev: »Det virker som om, at Esbjerg Kommune som kommunal myndighed vælger at forsvare ulovligheder, med manipulation og ikke efterlever sandhedspligten, og den præcise info.

Jeg har derfor anmode om, at kommunaldirektøren som øverste embedsmand kigger kommunens svar igennem.

Jeg har henledt opmærksomheden til alvoren i, at Esbjerg Kommune forstyrrer et demokratisk valg, fjerner og destruere lovlig valgagitation fra offentlig vej.

Osv. Osv.«

Jeg mener, at Esbjerg Kommune i forbindelse med deres skrivelse på baggrund af min klage undlader i større og mindre grad at forholde sig til bl.a.

1) Brud på straffelovens §291

2) God forvaltningsskik nr. 1: Ligebehandling.

Kommuner skal sikre, at evt.

nedtagninger af plakater sker ensartet og uden forskelsbehandling.

3) God forvaltningsskik nr. 2: Dokumentation.

Esbjerg Kommune har ikke sikret sig tilstrækkelig dokumentation ved nedtagning.

4) God forvaltningsskik nr. 3: Åbenhed.

Esbjerg Kommune har ikke i forbindelse med nedtagelse af lovligt ophængte valgplakater vist tilstrækkelig åbenhed.

5) Retningslinjer fra vejdirektoratet om opbevaring af valgplakater ved nedtagning.

Generelt mener jeg ikke Esbjerg Kommune fyldestgørende får svaret på mine klagepunkter med Id nr.: 4607338.

Derudover benytter Esbjerg Kommune nogle formuleringer, som er »udglattende«, da de fx blander mine plakater sammen med en række andre plakater.

Derudover undlader Esbjerg Kommune at redegøre for, at Ulla Koman-Mejer intet har med plakatophængningen eller mine valgplakater at gøre.

Det er en meget alvorlig situation, at et valgsted trues med ikke at åbne, hvis folk ikke presses til at lave lovbrud.

Jeg har fx gjort indsigelse mod denne formulering;

»Esbjerg Kommune kan ligeledes konstatere, at en betydelig del af valgplakaterne hang på afstemningsstedernes parkeringsområder.«

Jurist hos Esbjerg Kommune skriver til mig, fredag 27-03-2026 klokken 16:15: »(…) høringssvaret omfatter alle nedtagne valgplakater og således også valgplakater tilhørende andre kandidater og partier.«

Esbjerg Kommune forholder sig ikke til i deres skrivelse, at Esbjerg Kommune selv havde konkluderet, at alle mine valgplakater hang lovligt.

En betydelig del af af mine valgplakater som blev ulovlig nedtaget af Esbjerg Kommune hang på offentlig vej.

I det billedmateriale, som jeg har modtaget af Esbjerg Kommune, så er det aldeles mangelfuld, og billeder er taget fra vinkler, hvor man ikke får et indtryk af plakaten og afstanden til valgstedet.

Gode forvaltningsmæssige principper er helt sat ud af kraft i forbindelse med det operationelle.

Derudover er jeg ikke enig i antallet af valgplakater, som Esbjerg Kommune har taget ned, da de alene forholder sig til par, og jeg ved, at en af de plakater, som Venstres tidl.

byrådsmedlem tager ned ved Sønderrisskolen, var ophængt som solo.

Det er derfor meget mangelfuldt, at Esbjerg Kommune ikke har det fulde overblik, samt har dokumenteret hver enkelt plakat som er nedtaget.

Ligeledes ved vi, at de plakater (6 stk.) som blev genophængt af Esbjerg Kommune ved valgstedet i Bramming, ikke kommer fra bunken med de nedtagne plakater.

Jeg kan ikke få oplyst af Esbjerg Kommune, hvor disse plakater kommer fra.

Har man været ude at fjerne plakater på andre lygtepæle i Esbjerg Kommune?

Og har anden ulovlighed således fundet sted?

En kommune bør da kunne redegøre for, hvor de har plakater fra.

Eksempler på billeder

[Billede nr. 1]

SØNDERRIS: Tidl.

mangeårigt Venstre-byrådsmedlem, Tommy Noer, nedtager en af mine lovligt ophængte valgplakater.

Billedet er fra Sønderris.

Foto: Esbjerg Kommune.

[Billede nr. 2]

SØNDERRIS: Samme lygtepæl, hvor billedet er taget fra en anden vinkel.

Her ses det tydeligt, at der er meget langt til vallokalet, og der både er chikaner, vej og cykelsti mellem lygtepæl og valgsted.

FOTO: Anders Kronborg

[Billede nr. 3]

KVAGLUND: Billede af en lygtepæl og plakat som blev fjernet i Kvaglund.

Billedet giver ingen vurdering af afstanden til valgstedet.

FOTO: Esbjerg Kommune

[Billede nr. 4]

KVAGLUND: Samme sted i Kvaglund fra en anden vinkel.

Det er på lygtepælen foran tankstationen, at min valgplakat hang og blev nedtaget af Esbjerg Kommune.

I øvrigt langt fra valgstedets hovedindgang.

FOTO: Anders Kronborg

[Billede nr. 5]

BRAMMING: På flere lygtepæle langt fra valgstedet blev der fjernet lovlige plakater i Bramming.

Billedet er taget ved besigtigelse på valgdagen, hvor det kunne konstateres, at Esbjerg Kommune aldrig fik genophængt lovlige valgplakater, som de havde nedtaget.

FOTO: Anders Kronborg

[Billede nr. 6]

BRAMMING: Kort over vejen indtil valgstedet i Bramm‍ing.

Billedet af lygtepælen er taget ud fra familielægerne, men også plakater ved Jensens Planteskole blev nedtaget af Esbjerg Kommune.

Plakater blev aldrig genopsat efter nedtagning.

FOTO: Screenshot fra Google.

Eksempel hvor Esbjerg Kommune ikke efterlever ligebehandlingsloven og ens praksis

[Billede nr. 7]

ESBJERG RÅDHUS: Esbjerg Rådhus er et stort stemmested i Esbjerg Kommune, hvor der også kan brevstemmes.

Her hænger plakaterne væsentlig tættere og ganske få meter fra afstemningsstedets hovedindgang.

Flere af de valgplakater jeg har fået fjernet, er mere end 100 meter fra valgstedets hovedindgang forskellige steder i Esbjerg Kommune.

FOTO: Anders Kronborg

Manglende efterlevelse af god forvaltningsskik

Ovenstående (billeder) er eksempler på, at god forvaltningsskik og god embedsførelse ikke har været til stede i forbindelse med fjernelse af lovligt opsatte valgplakater.

Derudover mangler Esbjerg Kommune tydelig billeddokumentation og juridiske overvejelser.

Når Esbjerg Kommune bliver gjort opmærksom på fejlen, så reageres der heller ikke tilstrækkeligt, da man har flere timer til at hænge plakaterne op igen, men undlader.

Esbjerg Kommune er heller ikke nok omhyggelige med at passe på mine plakater, som de inddriver uden lovhjemmel.

Flere af mine plakater ødelægges og bortskaffes.

Jeg henviser til straffelovens §291.

Jeg oplever det også som meget forvirrende at have dialog med Esbjerg Kommune om mine plakater, som er fjernet og inddraget uden lovhjemmel.

Overblikket som forvaltningsmyndighed er mangelfuld og jeg får ikke den indsigt og oplysning, som jeg burde, når man inddrager andres ejendom uden lovhjemmel.

Alm. retsstatsprincipper og myndighedsprincipper er sat ud af kraft.

Derudover efterlever Esbjerg Kommune ikke politiets vejledninger: »Der er altså tale om hærværk, hvis du (…), ødelægger dem (red.

valgplakater) på anden måde eller river dem ned, så lad være med det (…)«

Manglende efterlevelse af Vejdirektoratets retningslinjer

Det er meget tydelige anvisninger om i vejdirektoratets vejledninger om opsætning af valgplakater opdrag til myndigheder om, hvordan de skal opbevare nedtagende plakater.

De skal opbevares i 6 måneder.

Flere af mine vedtagen plakater bliver destrueret.

Der er således efter min vurdering tale om pligtforsømmelse hos Esbjerg Kommune.

Jeg synes det er bemærkelsesværdigt, hvordan jeg selv skal kontakte Esbjerg Kommune og rykke Esbjerg Kommune, når de har et ansvar som myndighed.

Afslutning

Jeg bemærker Esbjerg Kommune i deres skrivelse til Indenrigs & Sundhedsministeriet vedkender sig, at der blev truet med ikke at åbne et demokratisk valg til tiden , hvis ikke mine lovlige valgplakater blev fjernet.

Jeg synes dette på alle måder er en grov ageren, som ikke tjener vores demokrati.

- - -

Derudover erstatter dette suppleringsskriv ikke min oprindelig klage .

Det er blot et supplement, da jeg fandt Esbjerg Kommunes skrivelse for mangelfuld og for let, ikke mindst når man tager forseelserne i betragtning: At Esbjerg Kommune forstyrrer et demokratisk valg, fjerner og destruere lovlig valgagitation fra offentlig vej.

Osv. Osv.

Jeg er bekendt med, at Esbjerg Kommunes viceborgmester har krævet, at skrivelsen til Indenrigs & Sundhedsministeriet gennemgås på ny (skrivelsen fra Viceborgmesteren er vedlagt).

Derudover har sagerne været omtalt i medierne.

Link til artikler og printscreen af artikler medfølger også denne skrivelse.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fremsendt de vedlagte artikler m.v. som et bilag og henvist hertil for en gengivelse af de billeder, der er omtalt i det citerede.

Esbjerg Kommune har i en supplerende udtalelse ved e-mail af 30. marts 2026 til Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst følgende

»Som oplyst i min mail med høringssvar, fik klager ligeledes høringssvaret efter forespørgsel.

Jeg er orienteret om, at klager har sendt jer et indlæg, hvilket jeg også har fået tilsendt i kopi.

Jeg kan oplyse, at indlægget ikke giver anledning til ændring af kommunes høringssvar.

Kommunens høringssvar afspejler de oplysninger, der er indkommet fra afstemningsområderne og det er bestemt ikke tilfældet, at der fra min side er sket tilsidesættelse af sandhedspligten eller omgåelse af god forvaltningsskik.

Der er derimod sket fejl i forbindelse med nedtagning af valgplakater, hvilket kommunen også erkender og har erkendt over for klager i vores mange telefonsamtaler.

Skulle klagers indlæg alligevel give anledning til en ny høring af Esbjerg Kommune, besvares dette selvfølgeligt.

Jeg vil da bede jer være ret tydelige omkring, hvad I præcist ønsker, at kommunen kommenterer på.

For god ordens skyld vedhæfter jeg klagers mails til inddragelse i klagesagens behandling, i det omfang det findes nødvendigt.

Jeg vedhæfter ligeledes billeder, hvor det efter sammenhold med matrikelkort er min vurdering, at 5 ud af 10 lygtepæle er inden for matriklerne.

Som jeg har gjort klager opmærksom på, er det desværre ikke muligt for kommunen at oplyse nærmere, hvilke kandidaters valgplakater, der har hængt i hvilke lygtepæle.«

Esbjerg Kommune har i sin supplerende udtalelse vedlagt billeder som et bilag.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sendte Esbjerg Kommunes supplerende udtalelse med bilag af 30. marts 2026 i høring hos Anders Kronborg, der den 30. marts 2026 oplyste følgende

»Stine Stærmose Kabel har ellers både mundtlig og skriftlig fortalt, at der ikke blev besvaret mail efter rådhuset gik hjem i fredags.

Jeg forstår derfor ikke, hvorfor Stine Stærmose Kabel ikke får besvaret det meget enkle spørgsmål;

hvilke plakater, som blev genophængt i Bramming, når de ikke er fra den bunke, som blev nedtaget?

Esbjerg Kommune må da vide hvor de har plakaterne fra?

I Esbjerg Kommunes nyeste svar, så gør Esbjerg Kommune nu meget ud af mine plakater i forhold til matrikel.

Esbjerg Kommune skriver selv i deres oprindelige høringssvar: »Det e således forud for valget præciseret, at placering af valgplakater på afstemningsstedets matrikel, for eksempel i en skolegård, ikke i sig selv er uforeneligt med valgloven, men at det afgørende er, hvor tæt på indgangsdøren valgplakaterne hænger til den bygning, hvor afstemningen foregår.«

De vedlagte billeder fra Bramming er fra tomme lygtepæle.

De illustrerer netop den manglende dokumentation og gode forvaltningsskik, når man fjerner andres ting, og Stine Stærmose Kabel undlader også at gøre opmærksom på, at der er en af lygtepælene, hvor jeg mundtlig har stillet tvivl om jeg nogensinde har hængt der.

Det har jeg ikke kunne få fremvist dokumentation på fra Esbjerg Kommune.

Esbjerg Kommune burde naturligvis have dokumenteret lygtepælene med plakater.

Hvor om alt andet er, så er Esbjerg Kommune en enhedsforvaltning, og Esbjerg Kommune forstyrrer et demokratisk valg, fjerner og destruere lovlig valgagitation fra offentlig vej.

Osv. Osv.

Selvom jeg kontakter Stine Stærmose Kabel om disse ulovlige forhold midtvejs på valgdagen, så får Esbjerg Kommune ikke bragt det i orden.

Det selvom der i forbindelse med første kontakt er utrolig mange timer til valgstederne lukker.«

Stine Stærmose Kabel har meddelt mig, at ingen af mine plakater hang ulovligt.

Jeg synes Esbjerg Kommune mangler at redegøre for, hvordan deres valgformænd og Esbjerg Kommune ikke brød straffelovens §291, efterlevede god forvaltningsskik (dokumentation, notat, lighed, åbenhed osv.), efterlevede vejdirektoratets praksis for opbevaring af nedtagne valgplakater, efterlevede politiets vejledninger, handlede på viden om ulovligheder og fik udbedret skaderne.

Osv. Osv.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har derudover ved supplerende e-mail af 30. marts 2026 modtaget følgende oplysninger fra Anders Kronborg

»Jeg bemærker efter ny gennemgang, at det kniber med Esbjerg Kommune med »regnestokken«.

I kommunens høringssvar den 27. marts 2026 skriver Esbjerg Kommune om antallet af plakater

»hvoraf ca. 12 sæt tilhørte Anders Kronborg (S)«

Det er i sig selv bekymrende, at kommunen bruger cirka tal, om valgplakater de har fjernet og ikke anviser et præcist antal.

I Esbjerg Kommunes supplerende høringssvar den 30. marts 2026 skriver Esbjerg Kommune

»Jeg vedhæfter ligeledes billeder, hvor det efter sammenhold med matrikelkort, er min vurdering, at 5 ud af 10 lygtepæle er inden for matriklerne.«

10 lygtepæle er alene 10 sæt plakater og ikke 12 sæt plakater som kommunen skriver i deres skrivelse den 27. marts.

Det virker derfor meget forvirrende, og hvordan er man lige kommet på 10 lygtepæle?

Jeg vurderer det til væsentlig flere for mine plakater.

Jeg har tidl.

overfor Esbjerg Kommune gjort opmærksom på, at jeg ikke er enig i det antal de oplyser, men jeg oplever ikke, at Esbjerg Kommune har søgt dialog om, at vi sammen kan få dette afklaret.

Jeg forstår heller ikke vægtningen af matrikel, hvis det ikke fra kommunens side handler om at sløre billedet, for mine plakater var ophængt lovligt i forhold til afstanden til valgstedet.

Det kunne være rart, hvis Esbjerg Kommune kunne blive enig med sig selv om antallet af valgplakater de har nedtaget.

Nu har Indenrigs & Sundhedsministeriet indenfor få dage modtaget oplysninger fra Esbjerg Kommune med forskellige oplyste tal.

Ikke ligefrem noget det bestyrker tilliden til en kommunal myndighed.

Det vil jeg i øvrigt også mene er indenfor rammerne af god forvaltningsskik.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen oplyst følgende

»2.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse

2.1.

Retsgrundlag

2.1.1.

Folketingsvalgloven og ministeriets vejledning

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at følgende fremgår af § 50 i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025)

Ȥ 50.

Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal afgive stemme.

Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det.

Valgstyrerne påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation eller anden form for holdningsmæssig påvirkning i valglokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil.

De tilstedeværende skal i øvrigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger.«

Det følger således af folketingsvalglovens § 50, 3. pkt., at valgstyrerne skal sørge for, at vælgerne ikke bliver udsat for valgagitation eller anden form for holdningsmæssig påvirkning i selve valglokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil.

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 10009 af 16. oktober 2025 om afholdelse af folketingsvalg fremgår af pkt. 7.6 bl.a. følgende

»7.6.

Valgagitation eller anden form for holdningsmæssig påvirkning er ikke tilladt i valglokalerne m.v.

Valgstyrerne skal sørge for, at vælgerne ikke bliver udsat for valgagitation eller anden form for holdningsmæssig påvirkning i valglokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil, se lovens § 50, 3. pkt.

Påbuddet for valgstyrerne om at sørge for, at vælgerne ikke bliver udsat for valgagitation, gælder efter bestemmelsen også enhver anden form for holdningsmæssig påvirkning.

Bestemmelsen er en kodificering af de almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet med hensyn til de ydre omstændigheder ved valghandlingen.

Forbuddet mod valgagitation og anden form for holdningsmæssig påvirkning af vælgeren indebærer således, at der ikke

må uddeles materiale eller hænges valgplakater op eller på anden måde udøves egentlig valgagitation i de nævnte lokaliteter eller de umiddelbare adgangsveje hertil, f.eks. gange, trapper samt efter omstændighederne skolegårde o.l., se nedenfor.

[…]

Valgstyrerne skal i øvrigt sørge for, at vælgerne kan komme uforstyrret til og fra valglokalerne.

Placering af valgplakater m.v. på valgstedets matrikel (f.eks. i en skolegård) er ikke i sig selv i strid med lovens § 50.

Det afgørende efter loven er, om der er tale om valgagitation eller anden form for holdningsmæssig påvirkning »i valglokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil«.

Valgagitation eller anden form for holdningsmæssig påvirkning på valgstedets matrikel skal imidlertid foregå i en så passende afstand fra indgangsdøren til den bygning, hvor valglokalerne ligger, at det ikke sker »i umiddelbar tilknytning« til valglokalerne.

Er der tale om en større bygning med flere indgangsdøre, er de relevante indgangsdøre i denne sammenhæng dem, som vælgerne skal bruge, når de møder frem for at stemme på valgdagen.

Vurderingen af, hvad der må anses for »passende afstand«, vil afhænge af de konkrete adgangsforhold til bygningen med valglokalerne.

Kommunalbestyrelsen kan som ejer, evt.

bruger, af den matrikel, hvor bygningen med valglokalerne ligger, imidlertid beslutte, om valgagitation eller anden form for holdningsmæssig påvirkning på valgstedets matrikel i det hele taget skal være tilladt, uanset at en sådan valgagitation m.v. ikke i øvrigt ville være i strid med forbuddet mod valgagitation eller anden form for holdningsmæssig påvirkning i valglokalerne og andre steder i umiddelbar tilknytning hertil.

Kommunalbestyrelsen vil således f.eks. kunne vælge den praksis ikke at tillade benyttelse af valgplakater, herunder »levende plakatsøjler«, på matriklen.

Kommunalbestyrelsens afgørelse skal træffes i overensstemmelse med almindelige grundsætninger om saglighed og lighed i forvaltningen.

Områder på eller ud til offentlig gade eller vej er ikke omfattet af forbuddet mod valgagitation eller anden form for holdningsmæssig påvirkning i valglokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil, selv om de måtte ligge tæt på indgangsdøren til bygningen med valglokalerne.

Kommunen kan således ikke nedtage valgplakater m.v., som er lovligt ophængt i henhold til vejlovgivningen.

Om kommunens tilladelse til opsætning af valgplakater på kommunens vejarealer, se afsnit 6.12.

Reglerne giver ikke hjemmel for kommunen til at gribe ind over for valgplakater, bannere o.l.

på private områder, private husmure m.v.«

Det fremgår således af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning om afholdelse af folketingsvalg, at forbuddet mod valgagitation og anden form for holdningsmæssig påvirkning indebærer, at der ikke må uddeles materiale eller hænges valgplakater op eller på anden måde udøves egentlig valgagitation i valglokalerne eller de umiddelbare adgangsveje hertil, f.eks. gange, trapper samt efter omstændighederne skolegårde og lignende.

Placering af valgplakater på valgstedets matrikel, f.eks. i en skolegård, er ikke i sig selv i strid med forbuddet mod valgagitation.

Hvis der er placeret valgplakater på valgstedets matrikel, skal det dog foregå i en så passende afstand fra indgangsdøren til den bygning, hvor valglokalerne ligger, at det ikke sker »i umiddelbar tilknytning« til valglokalerne.

De relevante indgangsdøre er de døre, vælgerne skal bruge, når de møder op for at stemme.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvad der er en passende afstand.

Denne vurdering skal tage udgangspunkt i de konkrete adgangsforhold til bygningen, hvor valglokalerne ligger.

Kommunalbestyrelsen kan som ejer, evt.

bruger, af den matrikel, hvor bygningen med valglokalerne ligger, beslutte, at valgagitation m.v. skal være forbudt, uanset at en sådan valgagitation m.v. ikke i øvrigt ville være i strid med loven.

Kommunalbestyrelsen kan således beslutte, at man ikke tillader valgplakater på matriklen.

En sådan afgørelse skal være i overensstemmelse med de almindelige regler om saglighed og lighed i forvaltningen.

Områder på offentlig gade eller vej er ikke omfattet af forbuddet mod valgagitation.

Det gælder også områder, der ikke ligger på offentlig gade eller vej, men ligger ud til offentlig gade eller vej.

Det betyder således, at kommunen ikke kan nedtage valgplakater m.v., som er lovligt ophængt i henhold til vejlovgivningen.

2.1.2.

Regler om ophængning og nedtagning af valgplakater

Folketingsvalgloven regulerer ikke spørgsmålet om ophængning og nedtagning af valgplakater.

Reguleringen heraf findes i stedet i lovgivningen på Transportministeriets område.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har derfor anmodet Transportministeriet om en redegørelse for reglerne.

Transportministeriet har i den forbindelse oplyst følgende

»Reglerne for valgplakater på offentlige veje følger af §§ 84-85 i lov om offentlige veje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 24. april 2024.

For valgplakater på private fællesveje i bymæssige områder følger reglerne af §§ 66 a-b i lov om private fællesveje (herefter privatvejsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 17. november 2024.

Vejlovens § 84 og § 66 a i privatvejsloven omhandler hvor og hvornår valgplakater må hænges op.

Det følger af vejlovens § 85, stk. 1, at en ophængt valgplakat skal være forsynet med navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer på den fysiske eller juridiske person, der har iværksat valgplakatophængningen.

Oplysninger om juridiske personer skal suppleres med navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer på en fysisk person, der repræsenterer den juridiske person.

Oplysningerne skal anføres på en sådan måde, at de er læselige i hele ophængningsperioden.

Af stk. 2 fremgår det, at valgplakater, der er ophængt i strid med § 84, stk. 2-4, skal nedtages, inden for 24 timer efter at vejmyndigheden har meddelt et påbud herom til den fysiske eller juridiske person, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., eller den fysiske person nævnt i stk. 1, 2. pkt.

Det følger af stk. 3, at vejmyndigheden kan nedtage valgplakater, som ikke er nedtaget inden for den i stk. 2 nævnte frist eller er ophængt uden for det i § 84, stk. 1, nævnte tidsrum.

Vejmyndigheden kan endvidere nedtage valgplakater, som er ophængt i strid med § 84, stk. 2-4, og som ikke indeholder de i stk. 1 krævede oplysninger.

Vejmyndigheden eller politiet kan straks nedtage valgplakater, der udgør en umiddelbar og konkret fare for trafiksikkerheden, jf. vejlovens § 85, stk. 4.

Det følger af § 85, stk. 5, at vejmyndigheden umiddelbart efter nedtagningen skal rette henvendelse til den fysiske eller juridiske person, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., eller den fysiske person nævnt i stk. 1, 2. pkt., med anmodning om, at valgplakaterne afhentes.

Valgplakater, der ikke er afhentet senest 6 måneder efter valgdatoen, kan destrueres.

Regler svarende til de ovenfor nævnte gælder også for valgplakater ved private fællesveje i bymæssige områder, jf. privatvejslovens § 66 b.«

2.2.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har lagt til grund, at Esbjerg Kommune ikke som eventuel bygningsejer eller -bruger har truffet en generel beslutning om ikke at tillade valgplakater på afstemningsstedernes matrikler.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden lagt til grund, at Esbjerg Kommune ikke har vurderet, at de valgplakater, der blev nedtaget ved de fire afstemningssteder, var ophængt i strid med reglerne i vejlovgivningen.

Ministeriet har herefter lagt til grund, at valgplakaterne var ophængt lovligt.

På den baggrund finder Indenrigs- og Sundhedsministeriet det meget beklageligt og kritisabelt, at der ved de fire afstemningssteder i Esbjerg Kommune på valgdagen den 24. marts 2026 blev nedtaget valgplakater, selvom kommunen efterfølgende vurderede, at plakaterne ikke udgjorde valgagitation.

Ministeriet finder det endvidere meget beklageligt og kritisabelt, at det ikke var muligt at hænge alle de nedtagne valgplakater op igen, eftersom nogle af dem var blevet afhentet i forbindelse med renovation på afstemningsstederne i løbet af valgdagen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig, at Esbjerg Kommune i sit høringssvar af 27. marts 2026 har redegjort for, at kommunens valgsekretariat fik tilsendt billeddokumentation for valgplakaternes placering og vurderede, at flere plakater hang i passende afstand, mens andre plakater ifølge kommunens vurdering var i en gråzone.

Ministeriet har endvidere noteret sig Esbjerg Kommunes oplysning om, at alle afstemningssteder blev bedt om at genopsætte de nedtagne valgplakater, medmindre dette ikke var muligt, og at denne meddelelse ifølge kommunen efter et forsigtighedsprincip også gjaldt for de valgplakater, som ifølge kommunens vurdering var i en gråzone.

For så vidt angår klagepunktet om, at et valgsted ikke ville blive åbnet, før nogle valgplakater var fjernet, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig, at Esbjerg Kommune har beklaget forløbet over for den involverede borger.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endvidere noteret sig, at sagen har givet Esbjerg Kommune anledning til at ændre procedure omkring vurdering af valgagitation på afstemningsstederne og til at sætte fokus på, hvordan der kan gøres mere for at sikre en ordentlig tone på afstemningsstederne ved kommende valg.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker i den forbindelse, at Esbjerg Kommune kan rette henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, såfremt der ved kommende valg skulle opstå tvivl om reglerne om valgagitation.

For så vidt angår de øvrige klagepunkter vedrørende straffeloven og god forvaltningsskik har Indenrigs- og Sundhedsministeriet ingen bemærkninger.«

Udvalget tilslutter sig Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering af, at det var meget beklageligt og kritisabelt, at der ved fire afstemningssteder på valgdagen blev nedtaget valgplakater, og at det ikke var muligt efterfølgende at hænge de nedtagne valgplakater op igen.

Udvalget bemærker i den forbindelse, at valgplakater udgør et væsentligt element i kandidaternes og partiernes politiske kommunikation under en valgkamp.

Udvalget tilslutter sig endvidere Esbjerg Kommunes beklagelse af forløbet.

Udvalget konstaterer, at det er en almindelig erfaring, at reglerne om opsætning af valgplakater kan være vanskelige for valgets aktører at overskue.

Udvalget opfordrer Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at overveje, om der er mulighed for at formidle de samlede gældende regler klarere for de involverede.

Samtidig kan det med fordel overvejes, om der kan indføres bestemmelser om, at vedkommende kandidat eller parti skal orienteres ved myndighedernes nedtagning af valgplakater.

2) Paw Karslund, Dragør Kommune, har ved e-mail af 27. marts 2026 klaget over stemmeoptællingen i Københavns Storkreds (Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Tårnby Kommune, der er kredskommune for Tårnbykredsen, som består af Dragør og Tårnby Kommuner).

Klageren har i den forbindelse oplyst følgende

»Jeg ønsker hermed at indgive klage vedrørende optællingen af stemmer ved valget til Folketinget i Københavns Storkreds.

Jeg, Paw Karslund, opstillede som kandidat for Dansk Folkeparti.

Det endelige resultat viser, at jeg opnåede 1677 personlige stemmer, mens Allan Feldt (DF) opnåede 1679 personlige stemmer og blev valgt.

Der er således en forskel på blot 2 stemmer ud af i alt 25.393 afgivne stemmer, hvilket udgør den mindst mulige margin mellem kandidater i praksis.

På baggrund af den meget snævre margin, menneskelig fejl kan ske og for god ordens skyld, finder jeg det relevant og i alles interesse, at få efterprøvet, om optællingen er korrekt gennemført, herunder om alle stemmer er korrekt vurderet som gyldige eller ugyldige.

Det er min oplevelse, at mange vælgere er af samme opfattelse.

Jeg anmoder derfor om, at der foretages en fornyet gennemgang og eventuel fin omtælling af de afgivne DF stemmer i hele Københavns Storkreds.

Jeg anmoder specifikt om, at følgende indgår i gennemgangen ad DF stemmer

Såfremt der foreligger oplysninger om uregelmæssigheder, herunder vedrørende ugyldige stemmer, optællingsprocedurer, menneskelige fejl eller andet, der kan have haft betydning for resultatet, bedes disse ligeledes inddraget i vurderingen.

Jeg ved ikke om dette kan have relevans, men blev kontaktet af en borger efter valget.

Det blev mig oplyst af denne borger, at der ved en brevstemme på et valgsted, ikke blev uddelt kandidatliste, da de ikke havde haft tid til det.

Denne borger havde stemt på mig, men kun mit fornavn, da hun ikke kunne huske efternavn.

Hun fik at vide det ikke var nok, hvor hun efterfølgende i stedet nøjedes med sit x på partiet.«

Københavns Kommune har i anledning af klagen ved brev af 30. marts 2026 over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst følgende

»Københavns Kommune har modtaget klagen over optællingen af Dansk Folkepartis stemmer i Københavns Storkreds og skal i den forbindelse udtale følgende

Fintællingen i Københavns Storkreds, 1-9. opstillingskreds, blev gennemført den 25. marts 2026 i Svanemøllehallen efter reglerne i folketingsvalgloven med tilhørende bekendtgørelser.

Fintællingen efterfulgte optællingen på valgdagen og blev foretaget af et nyt hold tællere for hvert afstemningssted, der ikke deltog i optællingen på valgdagen.

Fintællingen omfattede alle stemmesedler, herunder de personlige stemmer, partistemmerne og de ugyldige stemmer.

Fintællingen forløb planmæssigt.

Alle stemmesedler blev på fintællingen optalt en eller flere gange.

Der blev ikke konstateret afvigelser mellem optællingen på valgdagen og fintællingen, der ikke kunne forklares.

Der blev desuden ikke registreret nogen uenighed blandt næstforpersonerne, som vurderer stemmernes gyldighed ved de enkelte borde, og tællerne om gyldighedsvurderinger eller andet.

Næstforpersonerne har modtaget særlig undervisning i vurdering af stemmers gyldighed.

Herudover har ingen tællere, næstforpersoner, bordforpersoner, valgstyrere, tilforordnede eller vælgere henvendt sig til Københavns Kommune om forhold, der kunne indikere fejl, uregelmæssigheder eller afvigelser ved optællingen.

Københavns Kommune har heller ikke derudover kendskab til fejl, uregelmæssigheder, afvigelser eller andre forhold, der kan have påvirket resultatet af stemmeoptællingen uretmæssigt.

Der foreligger således ingen oplysninger, der giver Københavns Kommune anledning til at tro, at en fornyet fintælling af stemmerne i Københavns Storkreds, 1-9. kreds, vil føre til et andet resultat.

Klageren oplyser sluttelig, at klageren er blevet kontaktet af en borger efter valget, der ved brevstemmeafgivningen et ikke nærmere beskrevet sted bl.a. ikke blev uddelt en kandidatliste.

Københavns Kommune kan i den anledning oplyse, at man på alle brevstemmesteder i Københavns Kommune i hele brevstemmeperioden har kunnet finde vejledning til, hvordan man brevstemmer.

Man har desuden kunne finde fortegnelser over opstillede partier og kandidater på alle brevstemmestederne i hele den periode, hvor disse fortegnelser har eksisteret, dvs. siden mandag den 16. marts 2026.

Derudover har kandidatlisterne været tilgængelige på samtlige 58 valgsteder på valgdagen.«

Frederiksberg Kommune har i anledning af klagen ved e-mail af 30. marts 2026 over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst følgende

»Frederiksberg Kommune har ikke oplevet uregelmæssigheder eller lignende i forbindelse med stemmeoptællingen den 24. eller 25. marts.«

Tårnby Kommune, der er kredskommune for Tårnbykredsen, som består af Dragør og Tårnby Kommuner, har i anledning af klagen ved brev af 31. marts 2026 over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst følgende

»Tårnby Kommune har den 27. marts 2026 modtaget henvendelsen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet vedrørende den indgivne valgklage fra Paw Karslund.

Til brug for sagens behandling har kommunen kontaktet valgsekretærerne på de otte afstemningssteder, som hører under storkreds København opstillingskreds 12.

»Tårnbykredsen«.

Tilbagemeldingen fra de otte afstemningssteder er, at der ikke har været nogen former for uregelmæssigheder ved stemmeoptællingen hverken på valgdagen den 24. marts eller på fintællerdagen den 25. marts.

På afstemningsstederne Kastrup, Tårnby, Dragør S og Hollænderhallen blev der både på valgaften og fintællerdagen anvendt vægte ved optællingen.

På fintællerdagen hvor man optalte de personlige stemmer blev vægten udelukkende brugt som en ekstra kontrolforanstaltning efter den manuelle optælling.

Det kan oplyses, at vurderingen af de tvivlsomme stemmesedler blev håndteret af valgbestyrelsen den 25. marts efter reglerne i bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketinget.

Det fremgår af valgbogen for opstillingskreds 12.

»Tårnbykredsen«, at på valgdagen den 24. marts på afstemningsstedet Kastrup på grund af it-teknikken kunne man først stemme fra kl.

8.04.

Det blev håndteret på stedet med det samme.

På samme valgsted var der også en episode med en vælger på en meget bred elscooter, som ikke havde mulighed for at komme op i valglokalet på 1. sal, da vælgeren ikke kunne komme ind i elevatoren med elscooteren.

Den nærmere håndtering af denne episode fremgår ligeledes af valgbogen.

Derudover skal kommunen oplyse, at under brevstemmeperioden så blev den modtagne kandidatliste, som kommunen modtog fra Ankestyrelsen den 16. marts 2026 ved en beklagelig menneskelig fejl først sendt til kommunens to biblioteker den 18. marts.

På Tårnby Rådhus som også var et brevstemmested blev kandidatlisten hængt op med det samme efter modtagelsen fra Ankestyrelsen den 16. marts 2026.

Til yderligere bemærkninger vedrørende afvikling af folketingsvalget henvises til valgbogen fra opstillingskreds 12.

»Tårnbykredsen«, som er blevet sendt på mail til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen oplyst følgende

»1.

Klagepunkt om stemmeoptællingen i Københavns Storkreds

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af § 72, § 73, stk. 1 og 2, og § 87, stk. 1 og 3, i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025)

» § 72.

Senest dagen efter at afstemningen har fundet sted, samles valgbestyrelsen til endelig opgørelse af resultatet af stemmeafgivningen i opstillingskredsen (fintælling).

I opstillingskredse, hvori flere kommuner indgår helt eller delvis, samles valgbestyrelsen i kredskommunen.

Fintællingen er offentlig.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen sørger for, at afstemningsbøgerne, de benyttede valglister og valgkort samt stemmesedlerne og brevstemmematerialet er til stede ved fintællingen.

Kommunalbestyrelsen opbevarer en kopi af afstemningsbøgerne.

§ 73.

For hvert afstemningsområde foretager valgbestyrelsen en ny optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne i §§ 68, 69 og 74 a.

Resultaterne af optællingerne indføres i valgbogen.

Derefter opgøres, hvor mange stemmer der i hele opstillingskredsen er tilfaldet hvert parti og hver kandidat uden for partierne.

Resultatet indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende.

Stk. 2.

Der foretages samtidig en opgørelse for hvert afstemningsområde og for hele opstillingskredsen af antallet af personlige stemmer for hver kandidat samt antallet af partistemmer for hvert parti, jf. stk. 3 og 4.

Der foretages herefter en opgørelse for hele opstillingskredsen af, hvorledes de afgivne partistemmer skal fordeles på hver enkelt kandidat, jf. stk. 5, og af summen af antallet af personlige stemmer og tillagte partistemmer for hver kandidat.

Stk. 3-6.

[…]

[…]

§ 87.

Folketinget afgør gyldigheden af kandidaternes valg.

Stk. 2.

[…]

Stk. 3.

Folketinget kan pålægge valgbestyrelserne at foretage en fornyet gennemgang og opgørelse af det materiale eller dele heraf, der har været benyttet ved folketingsvalget, jf. § 72, stk. 2.«

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 10009 af 16. oktober 2025 om afholdelse af folketingsvalg fremgår bl.a. følgende om fremgangsmåden ved fintællingen og om opgørelsen af personlige stemmer og partistemmer

»9.3.2.1.

Generelt

Fintællingen foretages efter reglerne i lovens § 73.

Valgbestyrelsen foretager en ny optælling og bedømmelse af stemmesedlerne for hvert afstemningsområde for sig efter reglerne i lovens §§ 68, 69 og 74 a.

Det vil sige, at valgbestyrelsen foretager en ny optælling af stemmerne for hvert af partierne og for hver kandidat uden for partierne.

Samtidig opgør valgbestyrelsen antallet af partistemmer og personlige stemmer for hvert parti.

Derudover foretager valgbestyrelsen en ny optælling af antallet af blanke og ugyldige stemmesedler.

Valgbestyrelsen foretager her den endelige bedømmelse af stemmesedlernes gyldighed.

Se afsnit 9.4 og 9.5.

Derefter opgør valgbestyrelsen det samlede resultat for hele opstillingskredsen.

9.3.2.2.

Personlig stemme eller partistemme

Samtidig med optællingen af, hvor mange stemmer der er afgivet for hvert af partierne og for hver kandidat uden for partierne, opgør valgbestyrelsen de personlige stemmer og partistemmerne for hvert parti.

Opgørelsen af de personlige stemmer og partistemmerne skal ske for hvert afstemningsområde for sig og derefter for hele opstillingskredsen, se lovens § 73, stk. 2, 1. pkt.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at kandidaten Allan Feldt fra Dansk Folkeparti har stået øverst på stemmesedlen i fem ud af 12 opstillingskredse i Københavns Storkreds (3.

Indre By, 5.

Nørrebro, 9.

Vesterbro, 10.

Falkoner og 11.

Slots).

Kandidaten Merete Dea Larsen fra Dansk Folkeparti har stået øverst på stemmesedlen i de øvrige syv opstillingskredse i Københavns Storkreds (1.

Østerbro, 2.

Sundbyvester, 4.

Sundbyøster, 6.

Bispebjerg, 7.

Brønshøj, 8.

Valby og 12.

Tårnby).

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan videre oplyse, at kandidaten Allan Feldt har fået flere personlige stemmer end kandidaten Paw Karslund i alle opstillingskredse med undtagelse af Tårnbykredsen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan endelig oplyse, at det forhold, at to partiers eller kandidaters stemmetal ligger tæt, efter fast praksis ikke i sig selv er nok til, at der skal foretages en fornyet fintælling.

Det er som regel kun tilfældet, hvis der er begrundet mistanke om ikke ubetydelige fejl i forbindelse med stemmeoptællingen, og hvis der er grund til at antage, at opgørelsen af resultatet af stemmeoptællingen og dermed eventuelt også opgørelsen af valgets resultat kan være urigtig.

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig, at Københavns Kommune har oplyst, at fintællingen forløb planmæssigt, og at der ikke foreligger nogen oplysninger, der giver kommunen anledning til at tro, at en fornyet fintælling af stemmerne i Københavns Storkreds, 1.-9. kreds, vil føre til et andet resultat.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden noteret sig, at Frederiksberg Kommune har oplyst, at kommunen ikke har oplevet uregelmæssigheder eller lignende i forbindelse med stemmeoptællingen den 24. eller 25. marts 2026.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endelig noteret sig, at Tårnby Kommune har oplyst, at der ikke har været nogen former for uregelmæssigheder ved stemmeoptællingen den 24. marts 2026 eller den 25. marts 2026 på de otte afstemningssteder i Tårnbykredsen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen gennemgået valgbøgerne for de 12 opstillingskredse i Københavns Storkreds.

Ministeriet kan på den baggrund konstatere, at der ikke er noteret nogen hændelser i valgbøgerne om eventuelle uregelmæssigheder eller lignende i forbindelse med fintællingen, der vurderes at kunne have haft betydning for det konkrete valgresultat for Allan Feldt og Paw Karslund.

Det er på dette grundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at der ikke foreligger en begrundet mistanke om ikke ubetydelige fejl i forbindelse med stemmeoptællingen, og at der ikke er grund til at antage, at opgørelsen af resultatet af stemmeoptællingen og dermed også opgørelsen af valgets resultat kan være urigtig.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder derfor ikke grundlag for at indstille til Folketinget, at der skal foretages en fornyet fintælling.

For så vidt angår denne del af klagen bemærkes, at Københavns Kommunes udtalelse, Frederiksberg Kommunes udtalelse og Tårnby Kommunes udtalelse ikke giver Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.

2.

Klagepunkt om fortegnelser over de opstillede kandidater

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af § 37, stk. 1, § 41, stk. 1, og § 42, stk. 1 og 2, i folketingsvalgloven

» § 37.

Senest kl.

12 ti dage før valgdagen skal de opstillingsberettigede partier for hver storkreds skriftligt meddele, hvilke kandidater partiet kan godkende i de enkelte opstillingskredse.

Meddelelse kan tidligst gives, når valget er udskrevet.

Kandidater, der ikke godkendes af vedkommende parti, kan ikke opstille til valget.

Hvis meddelelse ikke gives, kan ingen kandidater opstilles for partiet i den pågældende storkreds.

Stk. 2-3.

[…]

[…]

§ 41.

Senest kl.

12 ti dage før valgdagen kan et parti, der alene har kredsvis opstilling inden for storkredsen, anmelde partiliste for alle partiets kandidater i storkredsen.

Anmeldelse kan tidligst ske, når valget er udskrevet.

Stk. 2-3.

[…]

[…]

§ 42.

Ankestyrelsen skal snarest muligt efter udløbet af fristerne i §§ 37 og 41 udarbejde fortegnelser for hver opstillingskreds og storkreds over de opstillede kandidater.

Stk. 2.

Ankestyrelsen skal snarest muligt efter udarbejdelsen af fortegnelserne, der er nævnt i stk. 1, sende disse til valgbestyrelsen i vedkommende opstillingskreds.

Stk. 3-4.

[…]«

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 10009 af 16. oktober 2025 om afholdelse af folketingsvalg fremgår bl.a. følgende om fortegnelser over de opstillede kandidater

» 6.10.

Fortegnelser over de opstillede kandidater

Ankestyrelsen skal snarest muligt efter, at fristen for partiernes meddelelse om godkendte kandidater og anmeldelse om opstillingsformer er udløbet (kl.

12 ti dage før valgdagen), udarbejde fortegnelser for hver opstillingskreds og storkreds over de kandidater, der er opstillet, se lovens § 42, stk. 1.

Fortegnelsen for hver opstillingskreds skal indeholde samtlige partier og kandidater i den rækkefølge, de skal stå på stemmesedlen.

Fortegnelserne sendes straks til valgbestyrelserne i vedkommende opstillingskreds til brug for fremstilling af stemmesedler og opslag for de enkelte opstillingskredse, se lovens § 42, stk. 2.

Fremsendelsen kan ske ved en meddelelse til kommunerne om, at fortegnelserne er tilgængelige i VALG-løsningen, hvorfra kommunerne kan hente dem.

[…]

Fortegnelserne over de opstillede kandidater skal bl.a. sendes til kommunerne i storkredsen, for at vælgerne kan gøre sig bekendt med fortegnelsen ved brevstemmeafgivningen.

Kommunerne vil senest 8 dage før valgdagen modtage meddelelse om fortegnelserne fra Ankestyrelsen.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 26. februar 2026, dvs. på selve dagen for udskrivelsen af folketingsvalget, sendt vedhæftede brev til alle kommunalbestyrelser om brevstemmeafgivning i kommunerne.

Af brevet fremgår bl.a. følgende

» 8.

Kandidatfortegnelser

Senest mandag den 16. marts 2026 vil kommunen i VALG-løsningen kunne hente en fortegnelse over de opstillede kandidater i vedkommende opstillingskreds til brevstemmeafgivningen.

Ankestyrelsen giver kommunen besked, når fortegnelsen er klar.

Kommunen skal sørge for, at kandidatfortegnelsen er tilgængelig for vælgerne på brevstemmestederne.

Kommunen skal også sørge for, at stemmemodtagerne ved brevstemmeafgivning i visse botilbud og i vælgerens hjem har fortegnelsen med til vælgerne.

Hvis kommunen omfatter mere end én opstillingskreds, skal fortegnelsen vedrøre den opstillingskreds, som det pågældende brevstemmested eller botilbud eller vælgerens hjem ligger i.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at Ankestyrelsen søndag den 15. marts 2026 (9 dage før valgdagen) gjorde fortegnelserne tilgængelige for kommunerne i VALG-løsningen.

Fortegnelserne skulle derfor være tilgængelige for vælgerne på brevstemmestederne fra mandag den 16. marts 2026.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan konstatere, at det ikke fremgår af klagen, i hvilken kommune og på hvilket brevstemmested vælgeren har brevstemt, og hvor vælgeren ikke fik mulighed for at se fortegnelsen over opstillede kandidater.

Det fremgår i øvrigt ikke, hvornår vælgeren har afgivet sin brevstemme.

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig, at Tårnby Kommune har oplyst, at fortegnelsen over opstillede kandidater blev hængt op på Tårnby Rådhus den 16. marts 2026, men at fortegnelsen ved en fejl først onsdag den 18. marts 2026 blev sendt til kommunens to biblioteker.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden noteret sig, at vælgeren har oplyst klageren om, at vælgeren har sat et kryds på partiet ved brevstemmeafgivningen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan hertil oplyse, at vælgeren ved brevstemmeafgivningen ikke sætter et kryds ved et partinavn eller et kandidatnavn, som vælgeren gør ved afstemningen på valgdagen.

Derimod anføres navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der har kandidater opstillet i den storkreds, hvor vælgeren er optaget på valgli‍sten.

Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet i den pågældende storkreds, anføres navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af partinavnet eller bogstavbetegnelsen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på den baggrund forstået det på den måde, at vælgeren har anført partiets navn på stemmesedlen ved brevstemmeafgivningen.

For så vidt angår denne del af klagen, giver Tårnby Kommunes udtalelse herefter ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.«

Udvalget tager det af Frederiksberg, Københavns og Tårnby Kommuner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning.

For så vidt angår klagen over optælling af stemmer, ønsker udvalget at fastholde den faste praksis, hvorefter det forhold, at to partiers eller kandidaters stemmetal ligger tæt, ikke i sig selv er nok til, at der skal foretages en fornyet fintælling.

En fornyet fintælling bør som regel kun kunne komme på tale, hvis der er sket ikke ubetydelige fejl i forbindelse med stemmeoptællingen eller der er begrundet mistanke herom, og hvis der er grund til at antage, at opgørelsen af resultatet af stemmeoptællingen og dermed eventuelt også opgørelsen af valgets resultat kan være urigtig.

På baggrund af udtalelserne fra de berørte kommuner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet er det udvalgets opfattelse, at der ikke foreligger sådanne oplysninger om uregelmæssigheder i forbindelse med fintællingen af stemmerne, at der er grundlag for at pålægge valgbestyrelsen at iværksætte en ny fintælling eller for i øvrigt at foretage sig yderligere.

For så vidt angår klagen over manglende fortegnelse over kandidater ved en borgers brevstemmeafgivning, tager udvalget det af Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning.

3) Martin Nordstjerne Rasmussen, Helsingør Kommune, har efter klagefristens udløb ved e-mail af 6. april 2026 klaget over stemmeoptællingen i Nordsjællands Storkreds (Helsingør Kommune, Fredensborg Kommune, der er kredskommune for Fredensborgkredsen, Hillerød Kommune, der er kredskommune for Hillerødkredsen, Frederikssund Kommune, der er kredskommune for Frederikssundkredsen, Egedal Kommune, der er kredskommune for Egedalkredsen, og Rudersdal Kommune, der er kredskommune for Rudersdalkredsen).

Klageren har i den forbindelse oplyst følgende

»Jeg ønsker hermed at indgive en klage i henhold til folketingsvalgloven § 88 ved at anmode om en fornyet optælling af stemmerne i Nordsjællands Storkreds i forbindelse med folketingsvalget, der blev afholdt tirsdag den 24. marts 2026.

Baggrunden for min henvendelse er, i) at jeg har været opført på stemmesedlen under navnet »Martin Nordstjerne«, mens jeg af mange vælgere også er kendt som »Martin Nordstjerne Rasmussen«, hvor jeg blevet gjort opmærksom på, at flere vælgere ved brevstemme har anført enten dette fulde navn eller variationer heraf, såsom »Martin Nordstjerne R«, ii) at jeg bekendt med, at der som minimum i Tikøb er afgivet fire personlige stemmer på mig, mens der kun fremgår to i den officielle optælling samt iii) at der alene er en forskel på fire stemmer mellem Peter Faber og mig

Jeg er opmærksom på, at den formelle klagefrist er overskredet.

Jeg mener dog, at der foreligger særlige omstændigheder, som bør føre til, at klagen alligevel behandles.

Klagen er nemlig først blevet aktualiseret nu, idet Emilie Schytte i lørdags har meldt sig ud af Borgernes Parti og i dag har bekræftet via en pressemeddelelse, at hun fortsætter som løsgænger.

Dette skaber nemlig betydelig usikkerhed om, hvorvidt mandatet går videre på et tidspunkt.

Jeg bemærker desuden, at der er præcedens for lignende anmodninger, herunder en anmodning fra DF-kandidaten Paw Karslund ved samme valg, som har anmodet om omtælling.

Endvidere har påskeperioden fra i torsdags betydet, at der ikke har været almindelig sagsbehandling, hvilket efter min klare opfattelse understøtter, at fristoverskridelsen også af denne årsag bør anses som rimelig.

På den baggrund, skal jeg altså anmode om, at min klage realitetsbehandles, og at der foretages en fornyet og grundig optælling af de relevante stemmer.«

Helsingør Kommune har i anledning af klagen ved e-mail af 7. april 2026 over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst følgende

»Som svar på jeres henvendelse kan jeg indledningsvist oplyse, at der hverken i forbindelse med den foreløbige optælling på valgdagen eller på fintællingsdagen var uregelmæssigheder eller særlige observationer i forbindelse med optællingen, som indikerer, at valgresultatet ikke skulle være korrekt.

Ift.

det omtalte valgsted »Tikøb Skole« kan jeg oplyse, at der blev optalt 7 brevstemmer og 33 fremmødestemmer afgivet på »H.

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen« på både valgdagen og fintællingsdagen.

Der blev optalt 2 personlige stemmer på Martin Nordstjerne.

Vi har gennemgået stemmesedlerne (både brevstemmer og fremmødestemmesedler) på partiet på Tikøb Skole, da valgstedet er specifikt omtalt, og noteret os, at de er registeret korrekt.

På baggrund af jeres henvendelse har vi gennemgået opgørelsen for »H.

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen« på alle valgsteder, hvilket viser følgende optælling på den foreløbige optælling, henholdsvis fintællingen

Der er således samlet set en difference på 1 fremmødestemmeseddel, som er flyttet mellem den foreløbige optælling og til fintællingen.

Vi vurderer derfor, at der ikke er indikationer på uregelmæssigheder ift.

stemmeoptællingen.«

Fredensborg Kommune har i anledning af klagen ved e-mail af 8. april 2026 over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst følgende

»Under henvisning til ministeriets mail af 7. april 2026 om valgklage fra Martin Nordstjerne, kandidat for Borgernes Parti, kan Fredensborg Kommune udtale dette

Hillerød Kommune har i anledning af klagen ved brev af 8. april 2026 over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet bl.a. oplyst følgende

»Indledningsvist kan Hillerød Kommune oplyse, at der ikke har været uregelmæssigheder eller lignende i forbindelse med stemmeoptællingen.

Vi kan samtidig oplyse, at der ikke har været store afvigelser ved optællingen af stemmer på det konkrete parti, H.

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiensen.

H.

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen har efter optællingen på valgaftenen den 24. marts 2026 i opstillingskreds 3.

Hillerød modtaget

1.249 stemmer.

Heraf 93 brevstemmer og 1.156 fremmødestemmer.

H.

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen har efter fintællingen den 25. marts 2026 i opstillingskreds 3.

Hillerød modtaget

1.243 stemmer.

Heraf 93 brevstemmer og 1.150 fremmødestemmer.

Efter fintællingen er 6 fremmødestemmer formentligt enten erklæret ugyldige på grund af påtegninger på stemmesedlen eller flyttet til andre partier grundet fejlsortering på valgaftenen.

Vi skal bemærke, at de 6 stemmer svarer til 0,48% af stemmerne på H.

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiens i opstillingskreds 3.

Hillerød.«

Frederikssund Kommune har i anledning af klagen ved e-mail af 7. april 2026 over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst følgende

»Fra Frederikssund-kredsen har der hverken været uregelmæssigheder ifm.

stemmeoptællingen generelt set eller tvivlstilfælde af brevstemmer relateret til klagerens navn.«

Egedal Kommune har i anledning af klagen ved brev af 7. april 2026 over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet bl.a. oplyst følgende

»Egedal Kommune kan oplyse om, at der i forbindelse med stemmeoptællingen ikke har været uregelmæssigheder udover de forhold, der er meldt ind til ministeriet i forbindelse med valgbogen.

Egedal Kommune har forhørt valgsekretærer på alle valgsteder i kommunen efter ministeriets henvendelse, og kan bekræfte, at der ikke er oplevet øvrige uregelmæssige forhold, herunder forhold relateret til den pågældende valgklage.«

Rudersdal Kommune har i anledning af klagen ved e-mail af 7. april 2026 over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst følgende

»Rudersdalkredsen kan svare nej til der har været uregelmæssigheder under vores stemmeoptællinger.

Alle optællinger forløb normalt efter gældende regler og vejledninger.

Brevstemmer som nævnt i klagen synes ikke at have været et problem i vores kreds.

For det første ville en sådan tvivl have været fanget under den foreløbige optælling på vores valgsteder, hvor der specifikt tages stilling til alle stemmer, som er uden for normalen (ét X på stemmesedlen og enhver for for tvivl på brevstemmerne).

I givet fald det havde været et issue hos os – ville brevstemmer som beskrevet i »valgklagen« have været forelagt vores valgbestyrelse på fintællingsdagen og det har ikke været tilfældet.

På fintællingsdagen – den endelige optælling – gennemgåes alle stemmer påny – herunder også alle ugyldige stemmer og der var heller ikke tilfælde af brevstemmer, som omtalt i »valgklagen«.

Høringen har endvidere været forbi valgsekretærer og fintællingsansvarlige, samt det centrale valgsekretariat i Al‍ler‍ød Kommune.

Det har ikke givet anledning til yderligere kommentarer til høringen.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen oplyst følgende

»1.

Klagens punkt om bedømmelse af brevstemmesedler

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan med hensyn til klagens punkt om bedømmelse af brevstemmesedler oplyse, at følgende fremgår af § 33 a, stk. 1 og 2, og § 69, stk. 2, i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025)

Ȥ 33 a.

Kandidatanmeldelser skal indleveres på en formular, der er godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren.

Stk. 2.

Anmeldelsen skal være underskrevet af kandidaten og indeholde oplysning om kandidatens fulde navn, personnummer, stilling og bopæl.

Hvis kandidaten ikke ønsker sig anført på stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives, hvordan navnet ønskes anført.

Kandidatens efternavn eller mellemnavn samt mindst et fornavn eller forbogstav skal altid anføres.

Kun mellem- og efternavne, som kandidaten er berettiget til at føre efter navneloven, eller mellemnavne, som er registreret i Det Centrale Personregister (CPR), kan anføres på stemmesedlen.

I stedet for fornavnet kan anføres et kaldenavn, der er afledt af fornavnet.

I anmeldelsen skal endvidere gives oplysninger om en person (kontaktperson), som Ankestyrelsen ud over kandidaten kan rette henvendelse til, hvis anmeldelsen er mangelfuld.

Stk. 3-5.

[…]

[…]

§ 69.

[…]

Stk. 2.

En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme,

3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en kandidat, som ikke er opstillet i den storkreds, hvor vælgeren er optaget på valglisten, eller alene navnet på et parti, der ikke har opstillet kandidater i den pågældende storkreds,

4) en konvolut indeholder andet eller mere end én stemmeseddel,

5) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af indenrigs- og sundhedsministeren, eller

6) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 3-4.

[…]«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan desuden oplyse, at følgende fremgår af § 18 og § 26 i bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg (bekendtgørelse nr. 28 af 10. januar 2024)

Ȥ 18.

En brevstemmeseddel er gyldig, hvis der på stemmesedlen er anført navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der har kandidater opstillet i den storkreds, hvor vælgeren er optaget på valglisten.

En brevstemmeseddel er ligeledes gyldig, hvis der herudover eller alene er anført navnet på en kandidat, der er opstillet i den pågældende storkreds.

1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis stemmesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen.

[…]

§ 26.

En brevstemmeseddel er ugyldig, hvis det af andre grunde end dem, der er nævnt i §§ 20-25, ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken af kandidaterne uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 .

Anvendelse af forkortelser eller forkert stavemåde af et partinavn eller et kandidatnavn eller udfyldning af en brevstemmeseddel på forsiden uden for de rubrikker, der er bestemt til udfyldning, er ikke i sig selv til hinder for, at der kan foreligge den fornødne sikkerhed.«

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 10009 af 16. oktober 2025 om afholdelse af folketingsvalg fremgår af afsnit 9.5.10 bl.a. følgende

»9.5.10.

Ugyldighedsgrund: Det kan af andre grunde ikke afgøres med sikkerhed, hvad vælgeren har villet stemme

[…]

Forkortelser, forkerte stavemåder eller udfyldelse uden for rubrikkerne af bogstavbetegnelser, partinavne eller kandidatnavne skaber ikke i sig selv usikkerhed om vælgerens vilje, se bekendtgørelsens § 26, stk. 2.

Hvis vælgeren på brevstemmesedlen alene har skrevet et fornavn eller efternavn, der svarer til fornavnet eller efternavnet på kun én af kandidaterne i storkredsen, må det bero på en konkret bedømmelse, om brevstemmesedlen med tilstrækkelig sikkerhed angiver, hvilket parti eller hvilken kandidat uden for partierne vælgeren ønsker at stemme på, se lovens § 69, stk. 2, nr. 3, modsætningsvis.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at Ankestyrelsen telefonisk den 8. april 2026 har oplyst, at Ankestyrelsen har registeret kandidaten med det stemmeseddelnavn, dvs. Martin Nordstjerne, som han har oplyst over for Ankestyrelsen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan på baggrund af opslag i CPR oplyse, at kandidatens fødenavn er Martin Nordstjerne Rasmussen.

Det fremgår derudover af CPR, at kandidaten den 5. marts 2026 har skiftet navn til Martin Nordstjerne Asmussen, og at han den 31. marts 2026 har skiftet navn til Martin Nordstjerne Rasmussen igen.

Kandidatens fulde navn på tidspunktet for fristen for at anmelde sig som kandidat og på selve valgdagen var dermed Martin Nordstjerne Asmussen.

En kandidat har altid ret til at stå på stemmesedlen med sit fødenavn som efternavn, og han ville derfor have været berettiget til at stå med Rasmussen som efternavn på stemmesedlen.

Det vil bero på en konkret bedømmelse, om en brevstemmeseddel kan tælle med.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan dog generelt bemærke, at en brevstemme, hvorpå der er anført enten Martin Nordstjerne Rasmussen eller variationer heraf, såsom Martin Nordstjerne R, vil kunne bedømmes som en gyldig stemme på kandidaten og tælle med i opgørelsen.

Forkortelser eller forkerte stavemåder af kandidatnavne skaber ikke i sig selv usikkerhed om vælgerens vilje.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den forbindelse desuden oplyse, at ingen kandidater i Nordsjællands Storkreds stod med efternavnet Rasmussen eller Asmussen på stemmesedlen.

Der var desuden ingen andre kandidater med navnet Nordstjerne.

Der var en anden kandidat, der stod på stemmesedlen med samme fornavn (Martin Lidegaard fra Radikale Venstre).

2.

Klagens punkt om stemmeoptællingen i Nordsjællands Storkreds

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan mht.

klagens punkt om stemmeoptællingen i Nordsjællands Storkreds oplyse, at følgende fremgår af § 72, § 73, stk. 1 og 2, og § 87, stk. 1 og 3, i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025)

Ȥ 72.

Senest dagen efter at afstemningen har fundet sted, samles valgbestyrelsen til endelig opgørelse af resultatet af stemmeafgivningen i opstillingskredsen (fintælling).

I opstillingskredse, hvori flere kommuner indgår helt eller delvis, samles valgbestyrelsen i kredskommunen.

Fintællingen er offentlig.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen sørger for, at afstemningsbøgerne, de benyttede valglister og valgkort samt stemmesedlerne og brevstemmematerialet er til stede ved fintællingen.

Kommunalbestyrelsen opbevarer en kopi af afstemningsbøgerne.

§ 73.

For hvert afstemningsområde foretager valgbestyrelsen en ny optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne i §§ 68, 69 og 74 a.

Resultaterne af optællingerne indføres i valgbogen.

Derefter opgøres, hvor mange stemmer der i hele opstillingskredsen er tilfaldet hvert parti og hver kandidat uden for partierne.

Resultatet indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende.

Stk. 2.

Der foretages samtidig en opgørelse for hvert afstemningsområde og for hele opstillingskredsen af antallet af personlige stemmer for hver kandidat samt antallet af partistemmer for hvert parti, jf. stk. 3 og 4.

Der foretages herefter en opgørelse for hele opstillingskredsen af, hvorledes de afgivne partistemmer skal fordeles på hver enkelt kandidat, jf. stk. 5, og af summen af antallet af personlige stemmer og tillagte partistemmer for hver kandidat.

Stk. 3-6.

[…]

[…]

§ 87.

Folketinget afgør gyldigheden af kandidaternes valg.

Stk. 2.

[…]

Stk. 3.

Folketinget kan pålægge valgbestyrelserne at foretage en fornyet gennemgang og opgørelse af det materiale eller dele heraf, der har været benyttet ved folketingsvalget, jf. § 72, stk. 2.«

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 10009 af 16. oktober 2025 om afholdelse af folketingsvalg fremgår af afsnit 9.3.2.1 og 9.3.2.2 bl.a. følgende

»9.3.2.1.

Generelt

Fintællingen foretages efter reglerne i lovens § 73.

Valgbestyrelsen foretager en ny optælling og bedømmelse af stemmesedlerne for hvert afstemningsområde for sig efter reglerne i lovens §§ 68, 69 og 74 a.

Det vil sige, at valgbestyrelsen foretager en ny optælling af stemmerne for hvert af partierne og for hver kandidat uden for partierne.

Samtidig opgør valgbestyrelsen antallet af partistemmer og personlige stemmer for hvert parti.

Derudover foretager valgbestyrelsen en ny optælling af antallet af blanke og ugyldige stemmesedler.

Valgbestyrelsen foretager her den endelige bedømmelse af stemmesedlernes gyldighed.

Se afsnit 9.4 og 9.5.

Derefter opgør valgbestyrelsen det samlede resultat for hele opstillingskredsen.

9.3.2.2.

Personlig stemme eller partistemme

Samtidig med optællingen af, hvor mange stemmer der er afgivet for hvert af partierne og for hver kandidat uden for partierne, opgør valgbestyrelsen de personlige stemmer og partistemmerne for hvert parti.

Opgørelsen af de personlige stemmer og partistemmerne skal ske for hvert afstemningsområde for sig og derefter for hele opstillingskredsen, se lovens § 73, stk. 2, 1. pkt.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen havde 3 kandidater opstillet i Nordsjællands Storkreds.

Kandidaten Emilie Schytte fik 533 personlige stemmer og fik dermed partiets ene tillægsmandat i kredsen.

Kandidaten Peter Faber fik 302 personlige stemmer og blev 1. stedfortræder, og kandidaten Martin Nordstjerne fik 298 personlige stemmer og blev 2. stedfortræder.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at kandidaten Emilie Schytte har stået øverst på stemmesedlen i en ud af seks opstillingskredse i Nordsjællands Storkreds (3.

Hillerød).

Kandidaten Peter Faber har stået øverst på stemmesedlen i fire ud af seks opstillingskredse i Nordsjællands Storkreds (2.

Fredensborg, 4.

Frederikssund, 5.

Egedal og 6.

Rudersdal).

Kandidaten Martin Nordstjerne har stået øverst på stemmesedlen i en ud af seks opstillingskredse i Nordsjællands Storkreds (1.

Helsingør).

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan videre oplyse, at de personlige stemmer på kandidaterne Martin Nordstjerne og Peter Faber i de forskellige opstillingskredse ligger forholdsvis tæt.

Martin Nordstjerne har blandt de to kandidater fået flest stemmer i kreds 1, 3, 5 og 6.

I to af kredsene er forskellen på stemmerne blandt de to kandidater på en henholdsvis to stemmer.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan endelig oplyse, at det forhold, at to partiers eller kandidaters stemmetal ligger tæt, efter fast praksis ikke i sig selv er nok til, at der skal foretages en fornyet fintælling.

Det er som regel kun tilfældet, hvis der er begrundet mistanke om ikke ubetydelige fejl i forbindelse med stemmeoptællingen, og hvis der er grund til at antage, at opgørelsen af resultatet af stemmeoptællingen og dermed eventuelt også opgørelsen af valgets resultat kan være urigtig.

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig, at Helsingør Kommune har oplyst, at der hverken i forbindelse med den foreløbige optælling på valgdagen eller på fintællingsdagen var uregelmæssigheder eller særlige observationer i forbindelse med optællingen, som indikerer, at valgresultatet ikke skulle være korrekt.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har derudover noteret sig, at Fredensborg Kommune har oplyst, at der ikke har været uregelmæssigheder ved optællingen på valgaftenen eller ved fintællingen dagen efter.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden noteret sig, at Hillerød Kommune har oplyst, at der ikke har været uregelmæssigheder eller lignende i forbindelse med stemmeoptællingen, samt at der ikke har været store afvigelser ved optællingen af stemmer på Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endvidere noteret sig, at Frederikssund Kommune har oplyst, at der hverken har været uregelmæssigheder ifm.

stemmeoptællingen generelt set eller tvivlstilfælde af brevstemmer relateret til klagerens navn.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ligeledes noteret sig, at Egedal Kommune har oplyst, at kommunen ikke har oplevet uregelmæssigheder eller lignende i forbindelse med stemmeoptællingen udover de forhold, der er meldt ind til ministeriet i forbindelse med valgbogen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endelig noteret sig, at Rudersdal Kommune har oplyst, at der ikke har været uregelmæssigheder under kommunens stemmeoptællinger, og at alle optællinger forløb normalt efter gældende regler og vejledninger.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen gennemgået valgbøgerne for de 6 opstillingskredse i Nordsjællands Storkreds.

Ministeriet kan på den baggrund konstatere, at der ikke er noteret nogen hændelser i valgbøgerne om eventuelle uregelmæssigheder eller lignende i forbindelse med fintællingen, der vurderes at kunne have haft betydning for det konkrete valgresultat for Martin Nordstjerne.

Det er på dette grundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at der ikke foreligger en begrundet mistanke om ikke ubetydelige fejl i forbindelse med stemmeoptællingen, og at der ikke er grund til at antage, at opgørelsen af resultatet af stemmeoptællingen og dermed også opgørelsen af valgets resultat kan være urigtig.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder derfor ikke grundlag for at indstille til Folketinget, at der skal foretages en fornyet fintælling.

Fredensborg Kommunes, Hillerød Kommunes, Frederikssund Kommunes, Egedal Kommunes og Rudersdal Kommunes udtalelser giver ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.

For så vidt angår Helsingør Kommunes udtalelse har Indenrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig, at Helsingør Kommune i anledning af klagen har foretaget en fornyet gennemgang af stemmesedlerne på Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen på Tikøb Skole.

Ministeriet skal i den forbindelse bemærke, at ministeriet i anledning af klagen har oplyst kommunerne om, at høringen til kommunerne ikke skulle forstås som en anmodning om, at kommunerne skulle foretage en fornyet gennemgang af stemmesedlerne.

Det fremgår desuden af afsnit 9.3.4.2.2 i ministeriets vejledning, at valgbestyrelsen ikke uden særlig anledning kan foretage en fornyet gennemgang af stemmesedlerne, efter at valgbogen er underskrevet og indsendt.

Det fremgår videre, at hvis valgbestyrelsen herefter finder anledning til at foretage en fornyet fintælling, skal ministeriet i alle tilfælde kontaktes forud for den nye fintælling.

I de tilfælde, hvor der foreligger en anmodning om fornyet fintælling, skal denne anmodning behandles som en valgklage, hvorefter det alene er Folketinget, der kan beslutte, at der skal ske fornyet fintælling.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det på denne baggrund beklageligt og kritisabelt, at Helsingør Kommune i anledning af valgklagen har foretaget en fornyet gennemgang af visse af stemmesedlerne på Tikøb Skole.

Ministeriet kan imidlertid konstatere, at gennemgangen ikke har ført til et andet resultat.«

For så vidt angår den del af klagen, der omhandler bedømmelsen af brevstemmer, tager udvalget det af Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning.

For så vidt angår den del af klagen, der vedrører optælling af stemmer, ønsker udvalget at fastholde den faste praksis, hvorefter det forhold, at to partiers eller kandidaters stemmetal ligger tæt, ikke i sig selv er nok til, at der skal foretages en fornyet fintælling.

En fornyet fintælling bør som regel kun kunne komme på tale, hvis der er sket ikke ubetydelige fejl i forbindelse med stemmeoptællingen eller der er begrundet mistanke herom, og hvis der er grund til at antage, at opgørelsen af resultatet af stemmeoptællingen og dermed eventuelt også opgørelsen af valgets resultat kan være urigtig.

På baggrund af udtalelserne fra de berørte kommuner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet er det udvalgets opfattelse, at der ikke foreligger sådanne oplysninger om uregelmæssigheder i forbindelse med fintællingen af stemmerne, at der er grundlag for at pålægge valgbestyrelsen at iværksætte en ny fintælling eller for i øvrigt at foretage sig yderligere.

Udvalget tilslutter sig Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse af, at det er beklageligt og kritisabelt, at Helsingør Kommune i anledning af valgklagen har foretaget en fornyet gennemgang af visse af stemmesedlerne på Tikøb Skole.

Udvalget noterer sig dog også, at gennemgangen ikke har ført til et andet resultat.

4) Ulrikka Brændgaard har ved e-mail af 1. april 2026 klaget over optællingen af personlige stemmer på en kandidat fra Venstre i forbindelse med afholdelsen af folketingsvalget tirsdag den 24. marts 2026, idet kandidaten efter optællingen er registreret med 0 personlige stemmer fra valgstedet i Marstal, Ærø, mens Ulrikka Brændgaard mener at være bekendt med i hvert fald 1 personlig stemme på kandidaten.

Klageren har i den forbindelse oplyst følgende

»Da jeg som kredsformand for Venstre i Assens Kredsen med kandidat Anja Lund er blevet gjort opmærksom på af en borger i Marstal at personen har stemt på Anja Lund, mens jeg vidste Anja står til 0 stemmer i Marstal, vil jeg bede om at få undersøgt fejlnotering af stemmer.

Når jeg ser på afstemningen på de 2 andre valgsteder på Ærø og den alm valgkamp fra Venstre i storkreds Fyn, så mistænker jeg at Andreas Fjord Larsen har fået 10 stemmer i Marstal, som retligt tilhører Anja Lund.«

Faaborg-Midtfyn Kommune har i anledning af klagen ved brev af 7. april 2026 over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst følgende

»Klager oplyser, at hun er blevet gjort opmærksom på af en borger, at personen har stemt på Anja Lund på afstemningsstedet i Marstal, men at der ved Anja Lund står 0 stemmer, mens der ved Andreas Fjord Larsten står 10 stemmer, alle stemmer som fremmødestemmer.

Faaborg-Midtfyn Kommune er kredskommune for Ærø, hvor afstemningsstedet Marstal er beliggende, og har derfor drøftet henvendelsen med Ærø kommune.

Den administrative medarbejder, der deltog på afstemningsstedet i Marstal er en del af Ærø Kommunes valgsekretariat.

Medarbejderen har oplyst, at man ved den foreløbige optælling på valgaftenen netop undrede sig over, at Anja Lund havde fået 0 stemmer i Marstal, da der har været en del markedsføring af hende på Ærø.

Vestre fik i Marstal kun 96 stemmer ud af 1.751 afgivne stemmer i alt.

Det fremgår af det udfyldte tælleskema, der både blev anvendt ved den foreløbige optælling på valgaftenen og fintællingen den 25. marts, at Anja Lund fik 0 stemmer og Andreas Fjord Larsen fik 10 stemmer.

Der er altså ikke noteret nogen ændring fra den foreløbige optælling til den efterfølgende fintælling på de pågældede kandidater.

De pågældende to kandidater er placeret således på stemmesedlen, at Andreas Fjord Larsen står nederst i kolonne 1 og Anja Lund står øverst i 2. kolonne.

Derfor er det Faaborg Midtfyn Kommunes opfattelse, at der ikke er så stor forvekslingsrisiko ved optælling af stemmesedlerne, da kandidaterne ikke er placeret umiddelbart efter hinanden.

På ovenstående baggrund er det Faaborg-Midtfyn Kommunes opfattelse, at registrereringen af 10 stemmer på Andreas Fjord Larsen og 0 stemmer på Anja Lund er korrekt.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen oplyst følgende

»Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af § 72, § 73, stk. 1 og 2, og § 87, stk. 1 og 3, i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025)

» § 72.

Senest dagen efter at afstemningen har fundet sted, samles valgbestyrelsen til endelig opgørelse af resultatet af stemmeafgivningen i opstillingskredsen (fintælling).

I opstillingskredse, hvori flere kommuner indgår helt eller delvis, samles valgbestyrelsen i kredskommunen.

Fintællingen er offentlig.

Stk. 2 .

Kommunalbestyrelsen sørger for, at afstemningsbøgerne, de benyttede valglister og valgkort samt stemmesedlerne og brevstemmematerialet er til stede ved fintællingen.

Kommunalbestyrelsen opbevarer en kopi af afstemningsbøgerne.

§ 73.

For hvert afstemningsområde foretager valgbestyrelsen en ny optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne i §§ 68, 69 og 74 a.

Resultaterne af optællingerne indføres i valgbogen.

Derefter opgøres, hvor mange stemmer der i hele opstillingskredsen er tilfaldet hvert parti og hver kandidat uden for partierne.

Resultatet indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende.

Stk. 2 .

Der foretages samtidig en opgørelse for hvert afstemningsområde og for hele opstillingskredsen af antallet af personlige stemmer for hver kandidat samt antallet af partistemmer for hvert parti, jf. stk. 3 og 4.

Der foretages herefter en opgørelse for hele opstillingskredsen af, hvorledes de afgivne partistemmer skal fordeles på hver enkelt kandidat, jf. stk. 5, og af summen af antallet af personlige stemmer og tillagte partistemmer for hver kandidat.

Stk. 3-6.

[…]

§ 87.

Folketinget afgør gyldigheden af kandidaternes valg.

Stk. 2.

[…]

Stk . 3.

Folketinget kan pålægge valgbestyrelserne at foretage en fornyet gennemgang og opgørelse af det materiale eller dele heraf, der har været benyttet ved folketingsvalget, jf. § 72, stk. 2.«

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 10009 af 16. oktober 2025 om afholdelse af folketingsvalg fremgår bl.a. følgende om fremgangsmåden ved fintællingen og om opgørelsen af personlige stemmer og partistemmer

» 9.3.2.1.

Generelt

Fintællingen foretages efter reglerne i lovens § 73.

Valgbestyrelsen foretager en ny optælling og bedømmelse af stemmesedlerne for hvert afstemningsområde for sig efter reglerne i lovens §§ 68, 69 og 74 a.

Det vil sige, at valgbestyrelsen foretager en ny optælling af stemmerne for hvert af partierne og for hver kandidat uden for partierne.

Samtidig opgør valgbestyrelsen antallet af partistemmer og personlige stemmer for hvert parti.

Derudover foretager valgbestyrelsen en ny optælling af antallet af blanke og ugyldige stemmesedler.

Valgbestyrelsen foretager her den endelige bedømmelse af stemmesedlernes gyldighed.

Se afsnit 9.4 og 9.5.

Derefter opgør valgbestyrelsen det samlede resultat for hele opstillingskredsen.

9.3.2.2.

Personlig stemme eller partistemme

Samtidig med optællingen af, hvor mange stemmer der er afgivet for hvert af partierne og for hver kandidat uden for partierne, opgør valgbestyrelsen de personlige stemmer og partistemmerne for hvert parti.

Opgørelsen af de personlige stemmer og partistemmerne skal ske for hvert afstemningsområde for sig og derefter for hele opstillingskredsen, se lovens § 73, stk. 2, 1. pkt.«

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Sundhedsministeriet indledningsvis noteret sig, at Faaborg-Midtfyn Kommune har fået oplyst af Ærø Kommune, hvor valgstedet Marstal Skole er beliggende, at en medarbejder fra valgsekretariatet ved den foreløbige fintælling på valgaftenen undrede sig over, at kandidaten Anja Lund fra Venstre stod til 0 personlige stemmer på dette valgsted, og at kandidaten Andreas Fjord Larsen fra Venstre stod til 10 personlige stemmer på dette valgsted.

Ministeriet har i anledning af klagen gennemgået de personlige stemmetal for henholdsvis Anja Lund og Andreas Fjord Larsen fra valgstedet Ærø Rådhus, Ærøskøbing, og valgstedet Café Arthur, Søby, og ministeriet kan i den forbindelse konstatere, at Anja Lund fik henholdsvis 32 personlige stemmer og 9 personlige stemmer på disse valgsteder, mens Andreas Fjord Larsen fik 0 personlige stemmer på disse valgsteder.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har dog noteret sig, at Faaborg-Midtfyn Kommune har oplyst, at det af det udfyldte tælleskema, der blev anvendt ved både den foreløbige fintælling på valgaftenen den 24. marts 2026 og den efterfølgende fintælling den 25. marts 2026, fremgår, at Anja Lund fik 0 stemmer og Andreas Fjord Larsen 10 stemmer på valgstedet Marstal Skole, og at der således ikke er noteret nogen ændring fra den foreløbige fintælling til den efterfølgende fintælling af antallet af personlige stemmer på Anja Lund og Andreas Fjord Larsen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden noteret sig, at Faaborg-Midtfyn Kommune har oplyst, at Anja Lund og Andreas Fjord Larsen er placeret således på stemmesedlen for opstillingskredsen Faaborgkredsen, at Andreas Fjord Larsen står nederst i 1. kolonne, mens Anja Lund står øverst i 2. kolonne, og at det derfor er Faaborg Midtfyn Kommunes opfattelse, at der ikke er så stor forvekslingsrisiko ved optælling af stemmesedlerne, da kandidaterne ikke er placeret umiddelbart efter hinanden.

Ministeriet har videre noteret sig, at Faaborg-Midtfyn Kommune har oplyst, at det er Faaborg-Midtfyn Kommunes opfattelse, at registreringen af 0 personlige stemmer på Anja Lund og 10 personlige stemmer på Andreas Fjord Larsen er korrekt.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen gennemgået valgbøgerne for de 8 opstillingskredse i Fyns Storkreds.

Ministeriet kan på den baggrund konstatere, at der ikke er noteret nogen hændelser i valgbøgerne om eventuelle uregelmæssigheder eller lignende i forbindelse med fintællingen, der vurderes at kunne have haft betydning for det konkrete valgresultat for Anja Lund.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan endelig oplyse, at en eventuel fejl vedrørende en enkelt stemme ikke kan have haft betydning for antallet af mandater, der er tilfaldet Venstre.

Ministeriet har i den forbindelse lagt til grund, at der er klaget over, at Anja Lund ikke står noteret med 1 personlig stemme på valgstedet Marstal Skole, da det alene er dén, som klageren har en formodning om at være bekendt med.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden i anledning af klagen gennemgået det personlige stemmetal for kandidaten Anja Lund for at vurdere, hvad der skulle til for at ændre på hendes placering blandt partiets valgte kandidater og stedfortrædere.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den forbindelse konstatere, at kandidaten Anja Lund fik 5.534 stemmer, hvoraf 3.081 var personlige stemmer, og at hun på den baggrund blev nr. 1 på stedfortræderlisten.

Ministeriet kan derudover konstatere, at kandidaten Andreas Fjord Larsen fik 503 stemmer, hvoraf 206 var personlige stemmer, og at han på den baggrund blev nr. 6 på stedfortræderlisten.

En eventuel fejl har således ikke betydning for stedfortræderrækkefølgen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan videre konstatere, at Amanda Heitmann med 5.813 stemmer, hvoraf 3.202 var personlige stemmer, fik tildelt tillægsmandatet for Venstre i Fyns Storkreds.

Der er dermed 279 stemmer imellem Amanda Heitmann og Anja Lund.

Det har således ikke haft nogen betydning for valgresultatet, at der eventuelt er sket en fejl enten ved vælgerens afmærkning på stemmesedlen eller ved valgbestyrelsens fintælling af stemmesedlerne.

Det er på dette grundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at der ikke foreligger en begrundet mistanke om ikke ubetydelige fejl i forbindelse med stemmeoptællingen, og at der ikke er grund til at antage, at opgørelsen af resultatet af stemmeoptællingen og dermed også opgørelsen af valgets resultat kan være urigtig.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder derfor ikke grundlag for at indstille til Folketinget, at der skal foretages en fornyet fintælling.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder imidlertid de‍suagtet anledning til at fremhæve vigtigheden af, at samtlige stemmer optælles fuldstændig korrekt i forbindelse med folketingsvalg og andre valghandlinger.

Det er i den forbindelse væsentligt, at det i den forbindelse både sikres, at samtlige stemmer optælles fuldstændig korrekt, og at det også fremstår således for valgets aktører.

Afslutningsvis bemærkes, at Faaborg-Midtfyn Kommunes udtalelse ikke giver Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.«

Udvalget tager det af Faaborg-Midtfyn Kommune og Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning.

Udvalget ønsker at fastholde den faste praksis, hvorefter en fornyet fintælling som regel kun bør kunne komme på tale, hvis der er sket ikke ubetydelige fejl i forbindelse med stemmeoptællingen eller der er begrundet mistanke herom, og hvis der er grund til at antage, at opgørelsen af resultatet af stemmeoptællingen og dermed eventuelt også opgørelsen af valgets resultat kan være urigtig.

På baggrund af udtalelserne fra Faaborg-Midtfyn Kommune og Indenrigs- og Sundhedsministeriet er det udvalgets opfattelse, at der ikke foreligger sådanne oplysninger om uregelmæssigheder i forbindelse med fintællingen af stemmerne, at der er grundlag for at pålægge valgbestyrelsen at iværksætte en ny fintælling eller for i øvrigt at foretage sig yderligere.

Udvalget kan naturligvis tilslutte sig Indenrigs- og Sundhedsministeriets generelle bemærkning om vigtigheden af, at alle stemmer optælles korrekt i forbindelse med folketingsvalg og andre valghandlinger, og af, at det også fremstår sådan for valgets aktører.

5) Rasmus Paludan, Viborg Kommune, har ved e-mail af 31. marts 2026 klaget over, at de tilforordnede vælgere ikke udviste politisk neutralitet på afstemningsstedet Vigerslev Allés Skole i Københavns Kommune.

Klageren har i den forbindelse oplyst følgende

»Jeg skal hermed indgive klage over afviklingen af folketingsvalget den 24. marts 2026.

Klagen angår forhold, der efter min opfattelse udgør så alvorlige brud på kravet om politisk neutralitet og betryggende valgafvikling, at der er grundlag for at anfægte valgets gyldighed – i hvert fald for så vidt angår det pågældende afstemningssted – samt kræve genoptælling og en principiel stillingtagen fra Valgprøvelsen.

Klagen støttes på følgende konkrete redegørelse fra en valgtilforordnet, som jeg citerer i sin helhed

»Jeg havde en meget utilfredsstillende oplevelse som valgtilforordnet 24. marts på Vigerslev Allés Skole.

I forbindelse med optælling af stemmesedler, hvor alle valgtilforordnede var samlet, blev Rasmus Paludan og andre indvandrerkritiske politikere latterliggjort gang på gang.

En fedladen skaldet mand i 30'erne, som snakkede, søgte opmærksomhed og virkede forstyrrende konstant, førte an i latterliggørelsen.

Der blev blandt andet lavet grin med, » hvor få« stemmer, Rasmus Paludan fik.

Alt for mange valgtilforordnede grinede med.

Ingen af de valgtilforordnede ledere skred ind overfor latterliggørelsen af de islamkritiske politiske kandidater.

At man som valgtilforordnet i så voldsom grad lufter sine voldsomme politiske idiosynkrasier, er i min optik dybt bekymrende, for vil optællingen af stemmer og afviklingen af valget i så fald foregå retfærdigt og uhildet?

Lars Theilade

[Adresse og telefonnummer udeladt]«

Det beskrevne er ikke blot upassende adfærd.

Det er et klart brud på de grundlæggende forvaltningsretlige principper om saglighed, upartiskhed og tillid til myndighedsudøvelse.

Valgtilforordnede fungerer som led i den offentlige myndighedsudøvelse ved gennemførelsen af valget.

Der gælder derfor et skærpet krav om politisk neutralitet.

Når disse personer – under selve stemmeoptællingen – åbent latterliggør bestemte kandidater og politiske retninger, er der ikke længere tale om en betryggende proces.

Det er afgørende at understrege følgende

Når denne tillid er kompromitteret, foreligger der efter min opfattelse en væsentlig mangel vedvalgets gennemførelse.

Det er yderligere skærpende, at

Dette peger ikke på en enkeltstående bemærkning, men på en kultur præget af politisk bias i selve optællingssituationen.

Påstande og anmodninger

På denne baggrund nedlægger jeg følgende påstande

Principalt

1.

At der foreligger en væsentlig mangel ved valgets gennemførelse på Vigerslev Allés Skole.

2.

At denne mangel er af en sådan karakter, at den kan påvirke valgets gyldighed for det pågældende afstemningssted.

3.

At hele valget derfor må erklæres ugyldigt og gå om.

Subsidiært

3.

At der gennemføres en fuldstændig genoptælling af samtlige stemmer afgivet på Vigerslev Allés Skole.

4.

At genoptællingen sker under skærpet kontrol og dokumentation.

Mere subsidiært

5.

At Valgprøvelsen udtaler alvorlig kritik af den manglende politiske neutralitet blandt de valgtilforordnede og valgledelsen.

Selvstændigt

6.

At der iværksættes en undersøgelse af de konkrete personer og hændelser.

7.

At der fastlægges og håndhæves klare og bindende retningslinjer for politisk neutral adfærd blandt valgtilforordnede fremover.

Sagen handler ikke om enkeltpersoners følelser eller tone, men om noget langt mere grundlæggende

Om vælgerne kan have tillid til, at deres stemme behandles korrekt – uanset politisk holdning.

Når valgtilforordnede under optællingen åbent håner bestemte kandidater, er denne tillid brudt.

Det kan en retsstat ikke acceptere.

Jeg står naturligvis til rådighed for yderligere oplysninger og kan formidle kontakt til den citerede valgtilforordnede.

Valgsvindlen ved valget i 2019 må ikke gentage sig.«

Københavns Kommune har i anledning af klagen ved brev af 7. april 2026 over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst følgende

»Københavns Kommune har modtaget klagen om forhold ved stemmeoptællingen på Vigerslevs Allés Skole og skal i den forbindelse udtale følgende

Københavns Kommune vil indledningsvis understrege, at bemærkninger af den karakter, som skitseret i klagen, ikke er i overensstemmelse med kommunens instruktioner og har undersøgt sagen til brug for besvarelse af klagen.

I Afstemningsområdet 8.

Midt, Vigerslev Allés Skole, blev der afgivet 1 fremmødestemme og 0 brevstemmer til Rasmus Paludan (Uden for partierne).

Dette var resultatet ved både optællingen på valgstedet på valgdagen efter afstemningens afslutning og ved fintællingen i Svanemøllehallen dagen efter valget.

På valgdagen efter afstemningens afslutning på Vigerslev Allés Skole deltog 25–30 personer i optællingen, herunder valgstyrere, tilforordnede vælgere og kommunalt ansatte medarbejdere.

I forbindelse med behandlingen af klagen har Københavns Kommune hørt valgstyrerforpersonen og de kommunale medarbejdere, der havde ansvaret for valghandlingen og optællingen på Vigerslev Allés Skole, om klagepunkterne.

Valgstyrerforpersonen har oplyst, at vedkommende ikke genkender beskrivelsen af systematisk latterliggørelse.

Valgstyrerforpersonen har dog hørt én bemærkning om, at det var »let at tælle Rasmus Paludans stemmer«.

Denne bemærkning blev fremsat efter optællingens afslutning, hvor nogle valgtilforordnede sad med et glas vin eller en øl.

Valgstyrerforpersonen har ikke overhørt nogen latterliggørelse af indvandrerkritiske eller islamkritiske kandidater.

Valgstyrerforpersonen oplyste i øvrigt, at valgstyrerforpersonen og de øvrige valgstyrere ville være skredet ind, hvis de havde overhørt noget sådant i løbet af dagen.

Den kommunalt ansatte valgsekretær har oplyst, at vedkommende ikke har overhørt nogen dialog eller bemærkninger af den karakter, som klagen beskriver.

Den kommunalt ansatte administrative medarbejder har oplyst, at vedkommende ikke har overhørt nogen dialog eller bemærkninger af den karakter, som klagen beskriver.

Fintællingen blev foretaget af et andet hold tællere end dem, der deltog på valgaftenen.

Der var ingen tvivl eller særlige forhold i øvrigt ved optællingen af stemmerne.

Københavns Kommune kan på den baggrund ikke lægge til grund, at der har fundet politisk motiveret adfærd sted under optællingen, der har haft indflydelse på afgivningen eller optællingen af stemmer.

Herudover er der ikke registreret nogen hændelser i afstemningsbogen for afstemningsstedet om politisk adfærd eller bemærkninger e.l.

Københavns Kommune vurderer på den baggrund, at afstemningen og optællingen på Vigerslev Allés Skole er foregået korrekt, betryggende og i overensstemmelse med valglovgivningen.

Københavns Kommune finder ikke grundlag for at antage, at valgets resultat på det pågældende afstemningssted er påvirket.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen oplyst følgende

»Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan konstatere, at der er visse uoverensstemmelser mellem det oplyste i klagen og Københavns Kommunes høringssvar.

På grund af modtagelsestidspunktet for klagen og kommunens høringssvar har det imidlertid ikke været muligt at sende kommunens høringssvar i høring hos klageren.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af § 50 i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025)

Ȥ 50.

Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal afgive stemme.

Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det.

Valgstyrerne påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation eller anden form for holdningsmæssig påvirkning i valglokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil.

De tilstedeværende skal i øvrigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger.«

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 10009 af 16. oktober 2025 om afholdelse af folketingsvalg fremgår bl.a. følgende om valgagitation og anden holdningsmæssig påvirkning

»7.6.

Valgagitation eller anden form for holdningsmæssig påvirkning er ikke tilladt i valglokalerne m.v.

Valgstyrerne skal sørge for, at vælgerne ikke bliver udsat for valgagitation eller anden form for holdningsmæssig påvirkning i valglokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil, se lovens § 50, 3. pkt.

Påbuddet for valgstyrerne om at sørge for, at vælgerne ikke bliver udsat for valgagitation, gælder efter bestemmelsen også enhver anden form for holdningsmæssig påvirkning.

Bestemmelsen er en kodificering af de almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet med hensyn til de ydre omstændigheder ved valghandlingen.

Forbuddet mod valgagitation og anden form for holdningsmæssig påvirkning af vælgeren indebærer således, at der ikke må uddeles materiale eller hænges valgplakater op eller på anden måde udøves egentlig valgagitation i de nævnte lokaliteter eller de umiddelbare adgangsveje hertil, f.eks. gange, trapper samt efter omstændighederne skolegårde o.l., se nedenfor.

[…]

Forbuddet gælder enhver form for holdningsmæssig påvirkning af vælgeren, uanset mediet hvorved eller måden hvorpå eller personen hvorfra den holdningsmæssige påvirkning finder sted.

Holdningsmæssig påvirkning via kommunens eller valgstyreres eller tilforordnede vælgeres tændte elektroniske medier (tv, computere, mobiltelefoner, smartphones og tablets m.v.) er omfattet af forbuddet.

Der må således ikke være et tændt tv i valglokalerne.

[…]

Derimod må valgstyrere og tilforordnede vælgere samt kommunalt ansatte, der deltager i afviklingen af afstemningen, overhovedet ikke bære politiske emblemer, mærkater e.l.

De må heller ikke bære emblemer, mærkater e.l., der agiterer for et bestemt synspunkt i forhold til aktuelle politiske spørgsmål eller i øvrigt giver udtryk for en bestemt politisk holdning e.l.

En nål med FN’s Verdensmål eller den gule sløjfe (»Støt vore soldater«) må anses for en sådan holdningsmæssig manifestation.

Det er ikke i strid med bestemmelsen at bære dannebrog‍semblemer e.l.

eller at flage med dannebrogsflag.

Det er derimod i strid med bestemmelsen at bære emblemer m.v. med EU-flaget eller det ukrainske flag eller at flage med disse flag på valgstederne, idet sådanne emblemer og flag ikke vil fremstå som politisk neutrale.

Se afsnit 8.2.4.1 om flagning med disse flag på brevstemmestederne.

Det er endvidere ikke i strid med bestemmelsen at bære skilte med angivelse af navn, stilling, funktion ved valget e.l.

Kommunen kan i den forbindelse give valgstyrere, tilforordnede vælgere eller kommunalt ansat personale, der deltager i afviklingen af afstemningen, nærmere anvisninger om, hvorledes det mest hensigtsmæssigt synliggøres over for vælgerne, hvem man kan rette henvendelse til, hvis man har spørgsmål i forbindelse med valghandlingen.

Anvisningerne skal gives i overensstemmelse med almindelige grundsætninger om saglighed og lighed i forvaltningen.

[…]«

Det følger således af folketingsvalglovens § 50, 3. pkt., at valgstyrerne påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitati‍on eller anden form for holdningsmæssig påvirkning i valglokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil.

Forbuddet mod valgagitation er en generel valgretlig grundsætning, der også gælder i forbindelse med stemmeoptællingen.

Det indebærer bl.a. et krav om, at valgstyrere og tilforordnede vælgere også under stemmeoptællingen fremstår politisk neutrale.

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig, at Københavns Kommune har oplyst, at bemærkninger af den karakter, der er skitseret i klagen, ikke er i overensstemmelse med kommunens instruktioner.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har videre noteret sig, at valgstyrerforpersonen har oplyst, at vedkommende ikke genkender beskrivelsen af systematisk latterliggørelse, men at valgstyrerforpersonen dog har hørt én bemærkning fremsat efter optællingens afslutning, hvor nogle valgtilforordnede sad med et glas vin eller en øl, om, at det var »let at tælle Rasmus Paludans stemmer«.

Valgstyrerforpersonen har videre ikke overhørt nogen latterliggørelse af indvandrerkritiske eller islamkritiske kandidater og ville være skredet ind, hvis vedkommende havde overhørt noget sådant i løbet af dagen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har videre noteret sig, at den kommunalt ansatte valgsekretær og den kommunalt ansatte administrative medarbejder har oplyst, at de ikke har overhørt nogen dialog eller bemærkninger af den karakter, som klagen beskriver.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har videre noteret sig, at fintællingen blev foretaget af et andet hold tællere end dem, der deltog på valgaftenen, og at der ingen tvivl eller særlige forhold i øvrigt var ved optællingen af stemmerne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endelig noteret sig, at Københavns Kommune på ovenstående baggrund ikke kan lægge til grund, at der har fundet politisk motiveret adfærd sted under optællingen, der har haft indflydelse på afgivningen eller optællingen af stemmer, og at kommunen vurderer, at afstemningen og optællingen på Vigerslev Allés Skole er foregået korrekt, betryggede og i overensstemmelse med valglovgivningen, samt at kommunen ikke finder grundlag for at antage, at valgets resultat på det pågældende afstemningssted er påvirket.

Afslutningsvis kan Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyse, at afklaringen af det konkrete hændelsesforløb er et bevismæssigt spørgsmål, som ikke lader sig afklare inden for de rammer, der gælder for ministeriets oplysning af sagen.

Ministeriet har således ikke mulighed for at gå nærmere ind i den bevismæssige vurdering af den konkrete sags faktiske omstændigheder.

Københavns Kommunes udtalelse giver ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.«

Udvalget tager det af Københavns Kommune og Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning, herunder at der er bevismæssige spørgsmål, som ikke lader sig afklare inden for de rammer, der gælder for ministeriets oplysning af sagen.

Udvalget noterer sig det oplyste om, at stemmerne er optalt af to forskellige hold stemmetællere henholdsvis på valgaftenen og dagen efter.

Udvalget kan naturligvis tilslutte sig, at valgstyrere og tilforordnede vælgere skal fremstå politisk neutrale også under stemmeoptællingen, og finder det principielt kritisabelt, hvis der forekommer bemærkninger m.v., som kan rejse tvivl herom.

6) Rasmus Paludan, Viborg Kommune, har ved e-mail af 31. marts 2026 endvidere klaget over, at han som kandidat uden for partierne (løsgænger) ikke havde adgang til at benytte lokaler på Christiansborg på valgaftenen for folketingsvalget den 24. marts 2026.

Klageren har i den forbindelse oplyst følgende

»Jeg indgiver hermed klage over den praksis, hvorefter jeg som løsgænger ved folketingsvalget blev nægtet adgang til at benytte lokaler på Christiansborg på valgdagen, mens opstillede partier fik adgang til sådanne faciliteter.

1.

Sagens faktiske omstændigheder

Jeg stillede op som kandidat til folketingsvalget uden for partierne (løsgænger).

I den forbindelse rettede jeg henvendelse med henblik på at få adgang til et lokale på Christiansborg på valgdagen, herunder med henblik på at afholde et arrangement.

Denne adgang blev afslået med henvisning til en praksis, hvorefter alene opstillede partier gives adgang til lokaler på Christiansborg på valgdagen.

2.

Klagepunkt

Det gøres gældende, at denne praksis udgør en usaglig og ulovlig forskelsbehandling mellem kandidater, som opstiller til samme valg.

Der er tale om forskelsbehandling mellem

kandidater opstillet for partier

kandidater opstillet uden for partier (løsgængere)

Denne forskel har direkte betydning for kandidaternes mulighed for at

signalere politisk relevans

opnå medieopmærksomhed

påvirke vælgerne i forbindelse med valgdagen

3.

Retligt grundlag

3.1 Grundlovens § 70 og almindelige lighedsgrundsætning

Det følger af den almindelige forvaltningsretlige lighedsgrundsætning, at ensartede tilfælde skal behandles ens, medmindre saglige hensyn tilsiger andet.

Kandidater til folketingsvalg må anses for at befinde sig i sammenlignelige situationer, uanset om de opstiller for et parti eller som løsgænger.

3.2 Valglovens formål

Valgloven bygger på et grundlæggende princip om lige og fair adgang til at deltage i valg.

Administrative praksisser må ikke skabe en skævvridning til fordel for bestemte kandidatformer.

3.3 Usaglige hensyn

Det bestrides, at det er et sagligt hensyn alene at begrunde forskelsbehandlingen i organisatoriske forhold eller traditi‍on.

En praksis, der systematisk begunstiger partier og stiller løsgængere ringere, er i strid med kravet om saglig forvaltning.

4.

Proportionalitet

Selv hvis kapacitetsmæssige hensyn måtte være relevante, skal disse håndteres proportionalt.

Det ville have været muligt at

fordele lokaler efter objektive kriterier

stille begrænsede faciliteter til rådighed for løsgængere

anvende lodtrækning eller først-til-mølle-princip

Et totalt afslag til løsgængere er derfor uproportionalt.

5.

Betydning for valgets fairness

Den pågældende praksis har konkret betydning for valgets fairness, idet den

forstærker etablerede partiers synlighed

begrænser nye eller uafhængige kandidaters muligheder

påvirker vælgernes opfattelse af, hvem der er »relevante« kandidater

Dette strider mod grundlæggende demokratiske principper.

6.

Påstand

Det gøres gældende, at

Den beskrevne praksis er ulovlig som stridende mod lighedsgrundsætningen

Afgørelsen om at nægte mig adgang er ugyldig

Myndighederne fremadrettet skal sikre lige adgang for løsgængere og partier

7.

Anmodning

Jeg anmoder om

at sagen forelægges Folketinget i forbindelse med prøvelsen af valgets gyldighed.

Valgresultatet bør forkastes, og der bør gennemføres omvalg.

at der tages stilling til lovligheden af den beskrevne praksis

at der fremadrettet fastlægges klare og saglige kriterier«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen oplyst følgende

»Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af § 87, § 88, § 89 og § 90, stk. 1, i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025)

Ȥ 87.

Folketinget afgør gyldigheden af kandidaternes valg.

Stk. 2.

Folketinget afgør, om de beregninger og opgørelser, som indenrigs- og sundhedsministeren har foretaget, kan godkendes, eller om indenrigs- og sundhedsministeren skal foretage nye beregninger eller opgørelser.

Folketinget kan endvidere pålægge indenrigs- og sundhedsministeren at indhente stemmemateriale m.v. til Folketinget.

Stk. 3.

Folketinget kan pålægge valgbestyrelserne at foretage en fornyet gennemgang og opgørelse af det materiale eller dele heraf, der har været benyttet ved folketingsvalget, jf. § 72, stk. 2.

§ 88.

Enhver vælger kan klage over folketingsvalg.

Klager skal stiles til Folketinget og sendes til indenrigs- og sundhedsministeren.

Klager skal være indenrigs- og sundhedsministeren i hænde senest ugedagen efter valgdagen.

§ 89.

Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at afstemningen i en opstillingskreds er ugyldig, udsættes godkendelsen af kandidaternes valg i storkredsen.

Kandidaterne i storkredsen anses dog foreløbig som lovligt valgte.

Godkendelsen af samtlige tillægsmandater har i så fald foreløbig gyldighed.

§ 90.

Folketinget afgør, i hvilket omfang og på hvilken måde omvalg skal afholdes.

Ved omvalg kan kun de personer, der havde valgret og var optaget på valglisten på den almindelige valgdag, afgive stemme.

Stk. 2-4.

[…]«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan desuden oplyse, at Folketingets praksis i forhold til at udlåne lokaler til politiske partier, kandidater og eventuelle andre på valgdagen og -aftenen hverken er reguleret i folketingsvalgloven eller i anden valglovgivning og også i øvrigt falder uden for Indenrigs- og Sundhedsministeriets ressortområde.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan endelig oplyse, at Rasmus Paludan ved folketingsvalget den 24. marts 2026 var opstillet som kandidat uden for partierne i Københavns Storkreds.

Ifølge Danmarks Statistiks valgopgørelse fik Rasmus Paludan ved valget 156 stemmer, der fordelte sig med mellem 9 og 21 stemmer i de enkelte opstillingskredse i storkredsen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet lægger til grund, at valgfesterne på Christiansborg foregår på valgaftenen.

På den baggrund er der ikke tale om forhold, der vedrører selve afholdelsen af folketingsvalget, og klagen kan derfor ikke føre til omvalg eller fornyet fintælling.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke yderligere bemærkninger til klagen.«

Uagtet hvorvidt klagen må betragtes som en valgklage omfattet af folketingsvalglovens regler herom, tager udvalget det af Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning og tilslutter sig ministeriets opfattelse af, at klagen ikke kan føre til omvalg eller fornyet fintælling.

7) Michael Bo Spatzek, Kolding Kommune, har ved brev af 25. marts 2026 klaget over Kolding Kommune i forbindelse med afholdelse af folketingsvalget tirsdag den 24. marts 2026, idet Michael Bo Spatzek, selv om han er blind, ikke fik lov til alene at få hjælp af sin samlever til stemmeafgivningen på valgstedet Dalbyhallen.

Klageren har i den forbindelse oplyst følgende

»Lidt om mig: Jeg er en 62 årig mand fra Kolding, der har været blind siden jeg var 30 år.

Jeg interesserer mig selvfølgelig en del for politik og verden omkring mig.

Jeg skulle til valg den 24. marts 2026.

Jeg havde forinden fået min samlever til at undersøge, hvorvidt jeg igen på valgstedet kunne risikere at man ville forlange, at jeg SKULLE have en valgtilforordnet med ind i stemmeboksen.

Til min glæde havde vi nu sort på hvidt, at vi sagtens kunne gå ind i stemmeboksen bare os to.

Jeg stoler nemlig mere på min samlever en på de valgtilforordnede, der jo repræsenterer et parti.

Men men men – nok engang kunne vi konstatere, at INGEN på stedet kendte til reglerne fra 2017.

Det finder jeg ret så beskæmmende.

De ville overhovedet ikke høre på os.

Min samlever viste dem reglerne sort på hvidt, men »det kendte de ikke noget til«.

Lederen – en kvinde – på stedet kom ud og sagde at DERES regler var sådan, at der SKULLE en valgtilforordnet med ind.

Jeg mener det er en krænkelse af min værdighed, at jeg ikke kan stemme på lige fod med alle andre.

Der gik så en valgtilforordnet med ind i stemmerummet – pudsigt nok en vi kendte fra vores vej – Bent Jørgensen.

Han er godt nok en flink og rar person, men det er stadig grænseoverskridende, at han skal have oplyst, hvem jeg stemmer på.

Det er nu 3. gang, vi er udsat for dette og jeg håber så absolut, at det bliver sidste gang.

Det er frustrerende, og man kommer så nemt til at sige noget ikke så pænt, når de bare tromler en ned og ikke vil lytte eller se.

Vi var ved valgstedet: Dalbyhallen i Kolding.«

Kolding Kommune har i anledning af klagen ved brev af 27. marts 2026 over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet bl.a. oplyst følgende

»Indledningsvist vil vi oplyse, at det ligger os meget på sinde, at alle får den hjælp, de har brug for og krav på.

Vi er derfor kede af, at det ikke er sket i den konkrete situati‍on.

Det vil vi gerne undskylde over for den pågældende vælger.

Vi kan oplyse, at vi vil tage ved lære af denne hændelse og bruge den på vores fremtidige informationsmøder for at undgå, at noget lignende sker igen.

Hændelsen giver os også anledning til fremadrettet at benytte tip en 13’ner som et dialogværktøj på vores informationsmøder.

[…]

Beskrivelse af selve hændelsen i Dalbyhallen

Valgsekretæren og valgstyrerformanden stod sammen i valglokalet, da der i køen kom et par, hvor manden havde mørke briller på og en stok (måske en blindestok) og fremstod svagtseende.

Valgstyrerformanden spurgte, om de havde brug for hjælp til stemmeafgivelse, hvortil kvinden svarede, at det skulle hun nok selv gøre (hjælpe).

Valgstyrerformanden oplyste, at der skal være to hjælpere, altså en person mere udover kvinden.

Det mente kvinden ikke og fremviste hurtigt en mobil telefon, hvor hun havde et tekststykke om hjælp til stemmeafgivelse.

Valgsekretæren oplyste ligeledes, at der skal være to hjælpere, men at hun ville finde »reglerne«.

I farten fandt hun kun velkomsttalen, som hun tog med ud »på gulvet til dem«.

Herefter sagde hun til dem, at hun ville prøve at finde yderligere materiale om ydelse af hjælp.

Mens valgsekretæren ledte i sin valgmanual, kom valgstyrerformanden tilbage til sekretærbordet og oplyste, at manden havde stemt.

Efterfølgende noterede de følgende i afstemningsbogen

» 15:25: En mand og kvinde ankommer og vil gerne stemme.

Manden har brug for hjælp og har udpeget kvinden.

Kvinden ønsker ikke, at andre deltager/overvåger, og viser et skriv frem, som de har fundet på nettet, hvor der står at man selv må udpege en personlig hjælper.

Vi insisterer på, at en 3. part kommer med, med begrundelsen, at hun kan påvirke ham.

De er ikke tilfredse, og agter at gå til ministeriet med det.

Det noteres derfor her.«

Generelle tiltag for at sikre, at reglerne om hjælp til stemmeafgivning efterleves

I Kolding Kommune har Valgsekretariatet informeret om reglerne for hjælp til stemmeafgivning ved udleverede skilte til valgstederne og udsendt informationsmateriale og tip en 13’ner til valgstyrerne, de tilforordnede, valgsekretærerne og valgsekretærmedhjælperne.

Desuden er reglerne gennemgået på informationsmøder for henholdsvis valgstyrerformændene og efterfølgende for valgsekretærene og valgsekretærmedhjælperne.

Nedenfor er en oversigt over, det materiale, som er udleveret til valgstederne med baggrund i den mail, som kommunen modtog fra ministeriet den 26. februar 2026

Folder om hjælp til stemmeafgivning og tip en 13’ner er sendt via digital post til valgstyrerformænd, valgstyrere, tilforordnede, valgsekretærer og valgsekretærmedhjælpere, med besked om at sætte sig grundigt ind i materialet inden valgdagen.

Fem dage før valget, har valgstyrerformænd, valgstyrere og tilforordnede fået en påmindelsesmail, hvori materialet også var vedhæftet.

Valgsekretariatet har – som altid før et valg – holdt informationsmøder.

Valgstyrerformændene er blevet informeret om diverse regler for valgets afvikling, herunder grundigt om reglerne for hjælp til stemmeafgivning.

Ministeriets skilt »Brug for hjælp af andre? « blev også fremvist.

Valgsekretærer og valgsekretærmedhjælpere har været samlet en hel eftermiddag, hvor de har fået udførlig information om bl.a. reglerne om hjælp til stemmeafgivning og set ministeriets skilt »Brug for hjælp af andre? «.

Valgsekretariatet er på valgdagen tilgængelige på telefonen fra kl.

6.00 til afslutningen af fintællingen for at kunne understøtte og give svar på de spørgsmål, der måtte opstå.

Dette er meddelt både valgstyrerformænd, valgsekretærer og medhjælpere.

Vi hæfter os ved, at vælger har oplyst, at det er tredje gang, han har haft denne oplevelse.

Siden reglerne om hjælp af én person til stemmeafgivningen blevet indført, har Valgsekretariatet informeret detaljeret om disse på informationsmøderne for valgstyrerformændene, valgsekretærerne og valgsekretærmedhjælperne.

Det lægger os meget på sinde at efterleve reglerne, og vi beklager derfor, at vælger har haft lignende oplevelser ved tidligere valg.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen oplyst følgende

»Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af § 49, stk. 1 og 2, i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025)

» § 49.

Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 48, kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen, jf. dog stk. 4.

Hjælp til stemmeafgivningen kan ydes ved personlig bistand, jf. stk. 2, og ved brug af eventuelle hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen, jf. stk. 5.

Der kan herved ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet.

Stk. 2.

Personlig bistand til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere.

I stedet for den ene valgstyrer eller tilforordnede vælger kan vælgeren forlange personlig bistand til stemmeafgivningen af en person, der er udpeget af vælgeren selv.

Tilkendegiver vælgeren over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger udtrykkeligt og utvetydigt et ønske herom, og er vælgerens ønske begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan den personlige bistand ydes alene af en person, der er udpeget af vælgeren selv.«

Det følger således af folketingsvalglovens § 49, stk. 2, 3. pkt., at en vælger, der har en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan få personlig bistand i forbindelse med stemmeafgivningen alene af én personlig hjælper, hvis vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt fremsætter et ønske herom over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger.

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 10009 af 16. oktober 2025 om afholdelse af folketingsvalg fremgår af pkt. 7.4.2 bl.a. følgende om personlig bistand alene af én personlig hjælper

»Vælgeren kan i visse tilfælde forlange, at personlig bistand ydes alene af én person, som vælgeren selv har udpeget, dvs. uden at der tillige skal medvirke en valgstyrer eller tilforordnet vælger.

To betingelser skal være opfyldt, for at den personlige bistand kan ydes alene af én person, som vælgeren selv har udpeget: 1) Vælgeren skal udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegive et ønske herom, og 2) ønsket skal være begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, se lovens § 49, stk. 2, 3. pkt.

Betingelse 1: Udtrykkelig og utvetydig tilkendegivelse

For at personlig bistand kan ydes alene af én person, som vælgeren selv har udpeget, skal vælgeren over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegive et ønske herom.

Vælgerens ønske om alene at få hjælp af én personligt udpeget hjælper skal dermed være udtrykkeligt og utvetydigt og må ikke kunne misforstås.

Det er vælgeren selv, der over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger skal udtrykke, at vælgeren alene ønsker hjælp af en personligt udpeget hjælper.

Valgstyrerne og de tilforordnede vælgere har ikke pligt til at spørge, om vælgeren alene ønsker hjælp til stemmeafgivningen af én personligt udpeget hjælper.

Det er valgstyreren eller den tilforordnede vælger, der vurderer, om vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et ønske herom.

[…]

Betingelse 2: Umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

Vælgerens ønske om at få hjælp alene af én person, som vælgeren selv har udpeget, skal være begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

En »umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse« er en funktionsnedsættelse, som valgstyrerne eller de tilforordnede vælgere kan se eller konstatere, f.eks. i form af brækkede lemmer m.v. eller brug af kørestol, Demensymbolet, krykkestokke, mobilitystok, førerhund e.l.

Det omfatter også funktionsnedsættelser, der ikke umiddelbart er synlige, men som vælgeren kan dokumentere, f.eks. i form af ledsagekort eller parkeringskort for personer med handicap udstedt af Danske Handicaporganisationer eller en lægeerklæring eller en erklæring/attest udstedt af en offentlig myndighed.

[…]

Det er valgstyreren eller den tilforordnede vælger, der vurderer, om betingelsen er opfyldt, og dermed, om personlig bistand kan ydes alene af en personligt udpeget hjælper.

Erfaringsmæssigt er dette nogle vanskelige vurderinger, og nogle valgstyrere og tilforordnede vælgere har ikke kendskab til reglerne.

Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er tilstrækkeligt instrueret om reglerne om personlig bistand alene af en personligt udpeget hjælper, så vælgerne kan vejledes korrekt herom på valgdagen.

Hvis det vurderes, at personlig bistand ikke kan ydes alene af én personligt udpeget hjælper – fordi en eller begge af ovenstående betingelser ikke er opfyldt – skal vælgeren i stedet tilbydes at få personlig bistand af en personligt udpeget hjælper sammen med en valgstyrer eller tilforordnet vælger eller af to valgstyrere eller tilforordnede vælgere.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 26. februar 2026, dvs. på selve dagen for udskrivelsen af folketingsvalget, sendt vedhæftede brev og vedhæftede tre bilag til samtlige kommuner med henblik på endnu engang at sætte særskilt fokus på de nævnte regler forud for folketingsvalget.

Af brevet fremgår bl.a. følgende

»Informationsfolderen (bilag 1) giver vælgere, der har brug for hjælp til stemmeafgivningen, deres pårørende og andre interesserede en kort forklaring om mulighederne for at få hjælp, når man stemmer på valgdagen, og når man brevstemmer.

[…]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet opfordrer kommunerne til at gøre informationsfolderen tilgængelig for vælgerne, f.eks. på valgstederne, i borgerservice, på botilbud og på kommunens hjemmeside.

[…]

Ved hvert valg får Indenrigs- og Sundhedsministeriet henvendelser fra borgere og organisationer om episoder, hvor valgstyrere, tilforordnede vælgere og brevstemmemodtagere ikke har været tilstrækkeligt bekendt med reglerne om hjælp til stemmeafgivning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal derfor endnu engang indskærpe , at kommunerne skal sikre, at valgstyrere, tilforordnede vælgere og brevstemmemodtagere har modtaget tilstrækkelig instruktion, så de er bekendt med reglerne om hjælp til stemmeafgivning.

Kommunerne skal særligt være opmærksomme på at instruere om følgende regler

Én personlig hjælper

Vælgeren kan få hjælp af én person, vælgeren selv udpeger, hvis vælgeren har et fysisk eller psykisk handicap.

Det kan f.eks. være hjælp til at læse stemmesedlen eller sætte kryds på stemmesedlen.

Der gælder de to følgende betingelser herfor

1.

Vælgeren skal klart og tydeligt kunne fortælle eller udtrykke over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger, hvem der skal hjælpe, evt.

ved brug af tegnsprogstolk.

2.

Hvis vælgerens handicap ikke umiddelbart er synligt, skal vælgeren fremvise dokumentation i form af f.eks. et ledsagekort, et parkeringskort udstedt af Danske Handicaporganisationer eller en lægeerklæring.

[…]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet henstiller derfor til, at kommunerne udleverer informationsfolderen til valgstyrere, tilforordnede vælgere, valgsekretærer og brevstemmemodtagere som led i at sikre, at disse personer er bekendt med reglerne om hjælp til stemmeafgivning.

Informationsfolderen kan også med fordel være tilgængelig for såvel vælgere som valgstyrere, tilforordnede vælgere, valgsekretærer og brevstemmemodtagere på valgstederne og brevstemmestederne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har vedlagt en »Tip en 13’er« om hjælp til stemmeafgivning og hjælpemidler (bilag 2).

Ministeriet opfordrer kommunerne til at udlevere vedlagte Tip en 13’er (spørgsmål og svar) til valgstyrere, tilforordnede vælgere og stemmemodtagere sammen med informationsfolderen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har herudover vedlagt filer med plakater til kommunerne, som illustrerer reglerne om hjælp til stemmeafgivningen og

hjælpemidler (bilag 3).

Kommunerne kan vælge at bruge plakaterne på afstemningsstederne på valgdagen og på de steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme.

Kommunerne kan også fremstille deres egne plakater.

[…]«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i anledning af klagen konstatere, at der efter det oplyste er enighed mellem Michael Bo Spatzek og Kolding Kommune om sagens faktiske omstændigheder.

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse må det derfor – som sagen foreligger oplyst – lægges til grund, at Michael Bo Spatzek er omfattet af den persongruppe, der efter valglovgivningen har ret til at få hjælp til stemmeafgivningen alene af én personligt udpeget hjælper.

Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at Michael Bo Spatzek ifølge Kolding Kommune »havde mørke briller på og en stok (måske en blindestok) og fremstod svagtseende«, hvilket ifølge folketingsvalgvejledningen er tilstrækkelig dokumentation for en umiddelbart konstaterbar fysisk funktionsnedsættelse.

Det er herefter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at Michael Bo Spatzek skulle have haft mulighed for at afgive sin stemme alene med hjælp fra sin samlever, såfremt Michael Bo Spatzek udtrykkeligt og utvetydigt fremsatte ønske herom over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger, hvilket han – som sagen foreligger oplyst – gjorde.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet konstaterer i forlængelse heraf, at konsekvensen af, at Michael Bo Spatzek ikke fik lov til at afgive sin stemme alene med hjælp fra sin samlever, var, at der blev ydet hjælp til stemmeafgivningen af to personer, hvorved hans stemmehemmelighed blev kompromitteret.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det derfor meget beklageligt og kritisabelt, at Michael Bo Spatzek ikke fik lov til at afgive sin stemme alene med hjælp fra sin samlever.

Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at dette var klart i strid med valglovgivningen.

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig, at Kolding Kommune har oplyst, at det af ministeriet fremsendte informationsmateriale var tilgængeligt på valgstedet, at Kolding Kommune har beklaget forløbet og undskyldt over for Michael Bo Spatzek, og at Kolding Kommune vil tage ved lære af denne hændelse og bruge den på deres fremtidige informationsmøder for at undgå, at noget lignende sker igen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil – efter Folketingets godkendelse af valget – anmode Kolding Kommune og samtlige andre kommuner, der også måtte have overtrådt reglerne om personlig bistand alene af én personlig hjælper, om en redegørelse for, hvilke konkrete tiltag kommunen vil iværksætte med henblik på for fremtiden at overholde valglovgivningen på dette punkt.

Ministeriet vil i den forbindelse opfordre kommunen til, at sagen behandles på et møde i kommunalbestyrelsen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i en årrække efter hvert valg inviteret relevante handicaporganisationer til et møde med henblik på at evaluere reglerne om hjælp og hjælpemidler ved valget.

Ministeriet vil derfor også efter dette valg invitere relevante handicaporganisationer til et sådant møde, herunder med henblik på at afdække behov for og ønsker til, hvilke eventuelle yderligere tiltag ministeriet kan iværksætte.«

Udvalget tilslutter sig Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering af, at det er meget beklageligt og kritisabelt, at klageren i strid med reglerne om hjælp til stemmeafgivning ikke fik lov til at afgive sin stemme alene med hjælp fra sin samlever, hvilket fik den konsekvens, at klagerens stemmehemmelighed blev kompromitteret.

Udvalget noterer sig med tilfredshed det oplyste om Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommende tiltag over for Kolding Kommune og andre kommuner, hvor lignende måtte være forekommet, og om ministeriets kommende møde med relevante handicaporganisationer.

Udvalget henviser i øvrigt til sine generelle bemærkninger om denne problemstilling i de overordnede bemærkninger om valgklagerne nedenfor.

8) Thomas Loui og Ann Henriksen, Køge Kommune, har ved e-mail af 25. marts 2026 på vegne af deres datter Frederikke klaget over, at selv om hun viste sit ledsagekort, fik hun ikke lov til alene at få hjælp af Thomas Loui ved stemmeafgivningen på valgstedet Køge Gymnasium.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i brev af 30. marts 2026 oplyst, at ministeriet den 27. marts 2026 har modtaget en fuldmagt fra Thomas Loui og Ann Henriksens datter, hvori hun giver tilladelse til, at Thomas Loui og Ann Henriksen på vegne af hende kan kommunikere med Indenrigs- og Sundhedsministeriet i valgklagesagen.

Thomas Loui og Ann Henriksen har i klagen oplyst følgende

»Vi skriver for at klage over den håndtering, vores datter Frederikke, blev udsat for på valgdagen den 24. marts 2026 på valgstedet Køge Gymnasie.

Vores datter er 23 år og har et handicap.

Hun har et gyldigt ledsagerkort, som giver hende ret til at vælge en ledsager efter eget ønske i forbindelse med stemmeafgivning.

Allerede flere uger før valget glædede hun sig til at stemme.

Hun havde engageret sig i at sætte sig ind i partier og mærkesager og var stolt over at deltage i demokratiet.

Da valgdagen kom, blev hun nervøs, som hun ofte gør i situationer, hvor hun er usikker på procedurer.

For at hjælpe hende bedst muligt havde vi gennemgået forløbet flere gange.

Ved ankomsten til valgstedet oplyste jeg til flere valgtilforordnede, at vores datter har ret til at tage sin far med ind i stemmeboksen.

På trods af denne oplysning insisterede valgformanden på, at han også skulle følge med ind.

Allerede her blev vores datter synligt ked af det og følte sig ydmyget.

Flere gange henviste jeg til valg vejledningen

Jeg gik selv ind og stemte og forlod stemmeboksen i den tro, at der nu var ro omkring hendes proces.

Da jeg kom ud, så jeg imidlertid tre par fødder i den boks, hvor vores datter og hendes far skulle være.

Da jeg trak gardinet til side, kunne jeg se, at valgformanden stod helt tæt op ad vores datter, som på dette tidspunkt græd og var tydeligt angst.

Jeg bad valgformanden forlade boksen, hvilket han nægtede.

Situationen blev så voldsom for hende, at vi måtte forlade valgstedet med en grædende unge kvinde, der gentog: »Hvorfor er jeg ikke bare normal?

« Dette var hjerteskærende og fuldstændig unødvendigt.

Vi ønsker at gøre følgende klart

1.

Vores datter havde ret til selv at udpege sin ledsager ved stemmeafgivning, jf. valgprocedurerne for personer med ledsagerkort.

2.

Valgformandens adfærd var både ukorrekt, grænseoverskridende og unødvendig , og den skabte en situation, som kunne have været undgået ved korrekt vejledning og respekt for reglerne.

3.

Denne oplevelse har desværre påvirket vores datters tillid og tryghed i forhold til at stemme i fremtiden.

Vi ønsker ikke, at andre borgere med handicap skal opleve det samme.«

Køge Kommune har i anledning af klagen ved brev af 27. marts 2026 over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet bl.a. oplyst følgende

»Det kan lægges til grund, at en 23-årig vælger mødte op på valgstedet sammen med sine forældre for at afgive stemme, og at vælgeren er i besiddelse af ledsagerkort.

Det kan desuden lægges til grund, at vælgerens far fulgte med ind i stemmeboksen, samt at valgstyrerformanden også gik ind i samme stemmeboks, så der på et tidspunkt opholdt sig tre personer i boksen.

Stedfortræderen på valgstedet har oplyst, at han – efter at være blevet gjort opmærksom på, at vælgeren havde ledsagerkort – gav tilladelse til, at faderen kunne ledsage datteren i stemmeboksen, men at han på grund af travlhed ikke fulgte situationen videre.

Valgsekretæren har oplyst, at hun ikke observerede episoden.

Valgstyrerformanden har oplyst, at han blev tilkaldt af en tilforordnet, som havde talt med forældrene, og som bad ham om at »klare« situationen.

Han fulgte herefter efter far og datter ind i stemmeboksen og opfattede det som sin opgave at være til stede som tilforordnet i boksen.

Han har samtidig oplyst, at han ikke på noget tidspunkt forud herfor blev informeret om, at vælgeren havde et handicap eller var i besiddelse af ledsagerkort.

Ifølge valgstyrerformanden gik faderen forrest ind i boksen, mens vælgeren stod med ryggen til ham.

Faderen forklarede vælgeren, hvordan afstemningen skulle foregå.

På et tidspunkt trak moderen ifølge valgstyrerformanden forhænget til side fra den anden side af boksen og sagde højt, at han ikke måtte stå der.

Han blev stående et kort øjeblik, indtil han bemærkede, at vælgeren begyndte at græde.

Valgstyrerformanden har forklaret, at han herefter skubbede forhænget på plads og forlod stemmeboksen, og at han ikke var bekendt med, hvad der videre skete.

Det står klart, at situationen i stemmeboksen udviklede sig på en måde, som gjorde vælgeren stærkt berørt, og at vælgeren forlod valgstedet uden at afgive stemme.

Køge Kommune finder det beklageligt, at forløbet på valgstedet medførte, at vælgeren ikke fik gennemført sin stemmeafgivning, og at hun og hendes familie oplevede situationen som utryg.

Kommunen er opmærksom på, at valglovgivningen forudsætter, at hjælp til stemmeafgivning ydes i overensstemmelse med reglerne i valgloven og de tilhørende administrative forskrifter, herunder reglerne om personlig bistand og om vælgeres mulighed for at udpege egen hjælper.

Det kan i den forbindelse oplyses, at Køge Kommune generelt har følgende tiltag for at sikre, at reglerne om hjælp til stemmeafgivning overholdes

- Introduktion og instruktion

Forud for valget afholder kommunen en samlet introduktion for valgsekretærer og stedfortrædere.

Her gennemgås bl.a. reglerne om hjælp til stemmeafgivning på valgdagen, herunder hvornår og hvordan vælgere kan få personlig bistand, samt vælgernes adgang til at udpege egen hjælper efter valglovens § 49.

I den forbindelse gøres der også opmærksom på, at praktiske indikatorer som ledsagerkort, demenssymbol og solsikkesnor kan være udtryk for, at en vælger kan have behov for særlig støtte, og at sådanne oplysninger bør indgå i vurderingen af, hvordan hjælpen tilrettelægges – inden for rammerne af de gældende regler.

- Ministeriets informationsmateriale

Valgsekretærer og stedfortrædere orienteres om den informationsfolder om hjælp til stemmeafgivning, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet udsender forud for valgene.

Folderen lægges i de valgstedsmapper, der medbringes på valgstederne.

Valgsekretariatet sørger endvidere for print af foldere til pauserummet og til ophæng i afstemningslokalet, så materialet både kan anvendes af valgpersonalet og være synligt for vælgerne.

- Kommunens egne vejledninger

Valgsekretariatet udarbejder skriftlige vejledninger til valgsekretærer, stedfortrædere, valgstyrere og tilforordnede vælgere.

Vejledningerne indeholder særskilte afsnit om hjælp til stemmeafgivning, herunder hvilke vælgere der kan kræve hjælp, at det er vælgeren selv, der bestemmer, om der er behov for hjælp, hvilke former for hjælp der kan ydes (personlig bistand og hjælpemidler), samt reglerne om, hvem der kan yde hjælpen, og om vælgerens mulighed for at udpege egen hjælper.

Vejledningerne er samlet i en fysisk mappe på hvert valgsted og er desuden tilgængelige på kommunens intranet.

- Distribution til valgstyrere og tilforordnede

Forud for valgdagen fremsender valgsekretariatet en informationsmail til alle valgstyrere og tilforordnede vælgere med de relevante vejledninger som bilag, så materialet kan gennemgås inden valgdagen.

På selve valgdagen kan valgpersonalet løbende slå op i materialet i valgstedsmappen.

Sagen giver Køge Kommune anledning til at styrke den praktiske tilrettelæggelse og den interne instruktion i forbindelse med kommende valg.

Fremadrettet vil kommunen

Indenrigs- og Sundhedsministeriet sendte den 27. marts 2026 Køge Kommunes udtalelse i høring hos Thomas Loui og Ann Henriksen.

Thomas Loui og Ann Henriksen oplyste ved e-mail af 28. marts 2026 som svar herpå følgende

»Beskrivelsen af »travlhed« er ukorrekt

Kommunen anfører, at stedfortræderen »på grund af travlhed« ikke fulgte situationen videre.

Dette er faktuelt forkert.

Vi var de eneste vælgere i lokalet på tidspunktet.

I rummet befandt sig seks valgmedarbejdere ved bordene samt to medarbejdere ved stemmeboksene , i alt otte personer, som alle var til rådighed og ikke optaget af andre vælgere.

Der var således ingen travlhed, og begrundelsen fremstår som en bortforklaring.

Valgstyrerformanden blev informeret flere gange om, at Frederikke har ledsagerkort

Kommunen skriver

»… at han ikke på noget tidspunkt forud herfor blev informeret om, at vælgeren havde et handicap eller var i besiddelse af ledsagerkort.«

Dette er ikke korrekt.

Vi gjorde det gentagne gange klart, at Frederikke har ledsagerkort.

Vi sagde det direkte flere gange til valgmedarbejdere og efterfølgende til valgstyrerformanden, og vi henviste samtidig til reglerne i valg vejledningen, som giver vælgere ret til at udpege egen hjælper.

Det er også vigtigt at understrege, at alle tilforordnede og valgstyrere får valgvejledningen tilsendt forud for valgdagen og skal læse den, inden de møder ind .

At ingen orienterede sig i materialet, selv efter gentagne henvisninger, er en fejl i vurderingen på valgstedet – ikke en mangel på oplysninger fra vores side.

Samtlige tilforordnede fastholdt fejlagtigt, at en valgmedarbejder skulle med ind i boksen

Vi henviste i alt fire gange til den officielle valgvejledning og forklarede, at Frederikke ifølge loven har ret til selv at vælge sin hjælper.

Alligevel svarede medarbejderne hver gang, at en fra valgstedet skulle med ind i stemmeboksen.

Selv da valgstyrerformanden kom til (uden at præsentere sig), fastholdt han fejlagtigt, at han »skulle« med ind i stemmeboksen, selv efter vi igen henviste til lovgrundlaget i vejledningen.

Ingen af de ni medarbejdere slog reglerne op eller kontaktede valgsekretariatet, selv om situationen tydeligvis ikke var forstået korrekt.

Materiale og vejledninger blev ikke anvendt af valgpersonalet

Kommunen beskriver en række procedurer, herunder

Det viser, at procedurerne ikke blot »skal styrkes«, men at de ikke blev overholdt på valgdagen.

Afsluttende bemærkning

Vi er enige i, at situationen udviklede sig på en måde, der gjorde Frederikke stærkt berørt, og det endte med, at hun forlod valgstedet uden at få gennemført sin stemmeafgivning.

Det er dybt alvorligt, når en vælger – især en sårbar vælger – reelt fratages muligheden for at udøve sin demokratiske ret på grund af manglende kendskab til reglerne hos valgpersonalet.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen oplyst følgende

»Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af § 49, stk. 1 og 2, i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025)

Ȥ 49.

Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 48, kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen, jf. dog stk. 4.

Hjælp til stemmeafgivningen kan ydes ved personlig bistand, jf. stk. 2, og ved brug af eventuelle hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen, jf. stk. 5.

Der kan herved ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet.

Stk. 2.

Personlig bistand til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere.

I stedet for den ene valgstyrer eller tilforordnede vælger kan vælgeren forlange personlig bistand til stemmeafgivningen af en person, der er udpeget af vælgeren selv.

Tilkendegiver vælgeren over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger udtrykkeligt og utvetydigt et ønske herom, og er vælgerens ønske begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan den personlige bistand ydes alene af en person, der er udpeget af vælgeren selv.«

Det følger således af folketingsvalglovens § 49, stk. 2, 3. pkt., at en vælger, der har en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan få personlig bistand i forbindelse med stemmeafgivningen alene af én personlig hjælper, hvis vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt fremsætter et ønske herom over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger.

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 10009 af 16. oktober 2025 om afholdelse af folketingsvalg fremgår af pkt. 7.4.2 bl.a. følgende om personlig bistand alene af én personlig hjælper

»Vælgeren kan i visse tilfælde forlange, at personlig bistand ydes alene af én person, som vælgeren selv har udpeget, dvs. uden at der tillige skal medvirke en valgstyrer eller tilforordnet vælger.

To betingelser skal være opfyldt, for at den personlige bistand kan ydes alene af én person, som vælgeren selv har udpeget: 1) Vælgeren skal udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegive et ønske herom, og 2) ønsket skal være begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, se lovens § 49, stk. 2, 3. pkt.

Betingelse 1: Udtrykkelig og utvetydig tilkendegivelse

For at personlig bistand kan ydes alene af én person, som vælgeren selv har udpeget, skal vælgeren over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegive et ønske herom.

Vælgerens ønske om alene at få hjælp af én personligt udpeget hjælper skal dermed være udtrykkeligt og utvetydigt og må ikke kunne misforstås.

Det er vælgeren selv, der over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger skal udtrykke, at vælgeren alene ønsker hjælp af en personligt udpeget hjælper.

Valgstyrerne og de tilforordnede vælgere har ikke pligt til at spørge, om vælgeren alene ønsker hjælp til stemmeafgivningen af én personligt udpeget hjælper.

Det er valgstyreren eller den tilforordnede vælger, der vurderer, om vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et ønske herom.

[…]

Betingelse 2: Umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

Vælgerens ønske om at få hjælp alene af én person, som vælgeren selv har udpeget, skal være begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

En »umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse« er en funktionsnedsættelse, som valgstyrerne eller de tilforordnede vælgere kan se eller konstatere, f.eks. i form af brækkede lemmer m.v. eller brug af kørestol, Demensymbolet, krykkestokke, mobilitystok, førerhund e.l.

Det omfatter også funktionsnedsættelser, der ikke umiddelbart er synlige, men som vælgeren kan dokumentere, f.eks. i form af ledsagekort eller parkeringskort for personer med handicap udstedt af Danske Handicaporganisationer eller en lægeerklæring eller en erklæring/attest udstedt af en offentlig myndighed.

[…]

Det er valgstyreren eller den tilforordnede vælger, der vurderer, om betingelsen er opfyldt, og dermed, om personlig bistand kan ydes alene af en personligt udpeget hjælper.

Erfaringsmæssigt er dette nogle vanskelige vurderinger, og nogle valgstyrere og tilforordnede vælgere har ikke kendskab til reglerne.

Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er tilstrækkeligt instrueret om reglerne om personlig bistand alene af en personligt udpeget hjælper, så vælgerne kan vejledes korrekt herom på valgdagen.

Hvis det vurderes, at personlig bistand ikke kan ydes alene af én personligt udpeget hjælper – fordi en eller begge af ovenstående betingelser ikke er opfyldt – skal vælgeren i stedet tilbydes at få personlig bistand af en personligt udpeget hjælper sammen med en valgstyrer eller tilforordnet vælger eller af to valgstyrere eller tilforordnede vælgere.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 26. februar 2026, dvs. på selve dagen for udskrivelsen af folketingsvalget, sendt vedhæftede brev og vedhæftede tre bilag til samtlige kommuner med henblik på endnu engang at sætte særskilt fokus på de nævnte regler forud for folketingsvalget.

Af brevet fremgår bl.a. følgende

»Informationsfolderen (bilag 1) giver vælgere, der har brug for hjælp til stemmeafgivningen, deres pårørende og andre interesserede en kort forklaring om mulighederne for at få hjælp, når man stemmer på valgdagen, og når man brevstemmer.

[…]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet opfordrer kommunerne til at gøre informationsfolderen tilgængelig for vælgerne, f.eks. på valgstederne, i borgerservice, på botilbud og på kommunens hjemmeside.

[…]

Ved hvert valg får Indenrigs- og Sundhedsministeriet henvendelser fra borgere og organisationer om episoder, hvor valgstyrere, tilforordnede vælgere og brevstemmemodtagere ikke har været tilstrækkeligt bekendt med reglerne om hjælp til stemmeafgivning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal derfor endnu engang indskærpe , at kommunerne skal sikre, at valgstyrere, tilforordnede vælgere og brevstemmemodtagere har modtaget tilstrækkelig instruktion, så de er bekendt med reglerne om hjælp til stemmeafgivning.

Kommunerne skal særligt være opmærksomme på at instruere om følgende regler

Én personlig hjælper

Vælgeren kan få hjælp af én person, vælgeren selv udpeger, hvis vælgeren har et fysisk eller psykisk handicap.

Det kan f.eks. være hjælp til at læse stemmesedlen eller sætte kryds på stemmesedlen.

Der gælder de to følgende betingelser herfor

Vælgeren skal klart og tydeligt kunne fortælle eller udtrykke over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger, hvem der skal hjælpe, evt.

ved brug af tegnsprogstolk.

Hvis vælgerens handicap ikke umiddelbart er synligt, skal vælgeren fremvise dokumentation i form af f.eks. et ledsagekort, et parkeringskort udstedt af Danske Handicaporganisationer eller en lægeerklæring.

[…]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet henstiller derfor til, at kommunerne udleverer informationsfolderen til valgstyrere, tilforordnede vælgere, valgsekretærer og brevstemmemodtagere som led i at sikre, at disse personer er bekendt med reglerne om hjælp til stemmeafgivning.

Informationsfolderen kan også med fordel være tilgængelig for såvel vælgere som valgstyrere, tilforordnede vælgere, valgsekretærer og brevstemmemodtagere på valgstederne og brevstemmestederne.

[…]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har vedlagt en »Tip en 13’er« om hjælp til stemmeafgivning og hjælpemidler (bilag 2).

Ministeriet opfordrer kommunerne til at udlevere vedlagte Tip en 13’er (spørgsmål og svar) til valgstyrere, tilforordnede vælgere og stemmemodtagere sammen med informationsfolderen.

[…]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har herudover vedlagt filer med plakater til kommunerne, som illustrerer reglerne om hjælp til stemmeafgivningen og

hjælpemidler (bilag 3).

Kommunerne kan vælge at bruge plakaterne på afstemningsstederne på valgdagen og på de steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme.

Kommunerne kan også fremstille deres egne plakater.

[…]«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i anledning af klagen konstatere, at der – som sagen foreligger oplyst – ikke er fuldstændig enighed mellem på den ene side Thomas Loui og Ann Henriksen og på den anden side Køge Kommune om sagens faktiske omstændigheder.

Thomas Loui og Ann Henriksen har således bl.a. oplyst, at valgstyrerformanden flere gange blev gjort opmærksom på, at Thomas Loui og Ann Henriksens datter havde et ledsagekort, og at hun derfor havde ret til at få hjælp alene af én personligt udpeget hjælper, samt at valgstyrerformanden – efter at han blev opfordret hertil af Ann Henriksen – ikke forlod stemmerummet.

Heroverfor har Køge Kommune bl.a. oplyst, at det var stedfortræderen på valgstedet og ikke valgstyrerformanden, der blev informeret om, at Thomas Loui og Ann Henriksens datter havde et handicap og et ledsagekort.

Køge Kommune har endvidere oplyst, at valgstyrerformanden – efter at han blev opfordret hertil af Ann Henriksen – forlod stemmerummet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at der er enkelte bevismæssige spørgsmål i klagen, der ikke lader sig afklare inden for de rammer, der gælder for ministeriets oplysning af sagen, men at uoverensstemmelserne ikke har betydning for ministeriets vurdering.

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse må det derfor – som sagen foreligger oplyst – lægges til grund, at Thomas Loui og Ann Henriksens datter er omfattet af den persongruppe, der efter valglovgivningen har ret til at få hjælp til stemmeafgivningen alene af én personligt udpeget hjælper.

Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at Thomas Loui og Ann Henriksens datter fremviste et ledsagekort, hvilket ifølge valglovgivningen er tilstrækkelig dokumentation.

Det fremgår således udtrykkeligt af både folketingsvalgvejledningen og informationsfolderen, at et ledsagekort er tilstrækkelig dokumentation.

Det er herefter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at Thomas Loui og Ann Henriksens datter skulle have haft mulighed for at afgive sin stemme alene med hjælp fra Thomas Loui, såfremt Thomas Loui og Ann Henriksens datter udtrykkeligt og utvetydigt fremsatte ønske herom over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger, hvilket hun – som sagen foreligger oplyst – gjorde.

Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at det ikke skal komme Thomas Loui og Ann Henriksens datter til skade, hvem ønsket er fremsat over for, idet Køge Kommune har oplyst, at både valgstyrerformanden og stedfortræderen var i kontakt med Thomas Loui, Ann Henriksen og deres datter.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det derfor meget beklageligt og kritisabelt, at Thomas Loui og Ann Henriksens datter ikke fik lov til at afgive sin stemme alene med hjælp fra sin far.

Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at dette var klart i strid med valglovgivningen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet konstaterer i forlængelse heraf, at konsekvensen af, at Thomas Loui og Ann Henriksens datter blev nægtet at få hjælp alene af én personligt udpeget hjælper, var, at datteren ikke fik afgivet sin stemme til folketingsvalget den 24. marts 2026.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig, at Køge Kommune har oplyst, at det er beklageligt, at forløbet udviklede sig på en måde, der gjorde Thomas Loui og Ann Henriksens datter stærkt berørt, at situationen blev oplevet som utryg, og at Køge Kommune er opmærksom på, at valglovgivningen forudsætter, at hjælp til stemmeafgivning ydes i overensstemmelse med reglerne i valgloven og de tilhørende administrative forskrifter, herunder reglerne om personlig bistand og om vælgeres mulighed for at udpege egen hjælper.

Køge Kommune har endvidere oplyst, at sagen giver anledning til at styrke den praktiske tilrettelæggelse og den interne instruktion i forbindelse med kommende valg.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil – efter Folketingets godkendelse af valget – anmode Køge Kommune og samtlige andre kommuner, der også måtte have overtrådt reglerne om personlig bistand alene af én personlig hjælper, om en redegørelse for, hvilke konkrete tiltag kommunen vil iværksætte med henblik på for fremtiden at overholde valglovgivningen på dette punkt.

Ministeriet vil i den forbindelse opfordre kommunen til, at sagen behandles på et møde i kommunalbestyrelsen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i en årrække efter hvert valg inviteret relevante handicaporganisationer til et møde med henblik på at evaluere reglerne om hjælp og hjælpemidler ved valget.

Ministeriet vil derfor også efter dette valg invitere relevante handicaporganisationer til et sådant møde, herunder med henblik på at afdække behov for og ønsker til, hvilke eventuelle yderligere tiltag ministeriet kan iværksætte.«

Udvalget tilslutter sig Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering af, at det er meget beklageligt og kritisabelt, at klagernes datter i strid med reglerne om hjælp til stemmeafgivning ikke fik lov til at afgive sin stemme alene med hjælp fra sin far, hvilket tilmed fik den følge, at hun ikke fik afgivet sin stemme.

Udvalget noterer sig med tilfredshed det oplyste om Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommende tiltag over for Køge Kommune og andre kommuner, hvor lignende måtte være forekommet, og om ministeriets kommende møde med relevante handicaporganisationer.

Udvalget henviser i øvrigt til sine generelle bemærkninger om denne problemstilling i de overordnede bemærkninger om valgklagerne nedenfor.

9) Lone Jette Børgesen, Mariagerfjord Kommune, har ved brev af 25. marts 2026 på vegne af sin ægtefælle Leo klaget over, at han, selv om han viste sit ledsagekort, ikke fik lov til alene at få hjælp af Lone Jette Børgesen til stemmeafgivningen på valgstedet Arden Hallen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i brev af 27. marts 2026 oplyst, at ministeriet samme dag har været i telefonisk kontakt med Lone Jette Børgesens ægtefælle, der har givet mundtligt samtykke til, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet behandler valgklagen, der er indgivet af Lone Jette Børgesen på hans vegne.

Lone Jette Børgesen har i klagen bl.a. oplyst, at Lone Jette Børgesens ægtefælle ikke kan læse og skrive, at de på valgstedet gjorde opmærksom på, at Lone Jette Børgesens ægtefælle skulle have hjælp af Lone Jette Børgesen til stemmeafgivningen, og at Lone Jette Børgesens ægtefælle har et ledsagekort.

Lone Jette Børgesen har endvidere oplyst, at det ikke var tilstrækkeligt med et ledsagekort, og at de på valgstedet fik oplyst, at Lone Jette Børgesens ægtefælle ikke kunne få hjælp til stemmeafgivningen af Lone Jette Børgesen, da Lone Jette Børgesen kunne påvirke Lone Jette Børgesens ægtefælle.

Lone Jette Børgesen har afslutningsvis oplyst, at de begge endte med at forlade valgstedet uden at afgive deres stemme.

Mariagerfjord Kommune har i anledning af klagen ved brev af 26. marts 2026 over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst følgende

»Vi har i Mariagerfjord Kommune 26. marts 2026 modtaget vedhæftede klage over en hændelse ved folketingsvalget 24. marts 2026.

Hændelsen er sket på afstemningsstedet i Arden Hallen.

Valgsekretærernes oplevelse er følgende

Borger oplyser, at have brug for hjælp i stemmeboksen fra ægtefælle, men ønsker ikke, at en tilforordnet/sekretær skal gå med ind.

Borgeren kan alene forevise ledsagerkort, som valgsekretærerne har vurderet og oplyser om, ikke dokumenterer en lidelse og derfor ikke er tilstrækkelig til, at kunne tage sin ledsager med i boksen alene.

Da valgsekretærerne afviser muligheden for at ægtefælle og borger går alene i stemmeboksen, tilbagleverer begge deres stemmesedler.

Hændelsen er både beskrevet i afstemningsbogen og valgbogen.

Hvis der er brug for yderligere uddybning, er I selvfølgelig velkomne til at kontakte os.«

Mariagerfjord Kommune har ved e-mail af 27. marts 2026 over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet desuden oplyst følgende

»Mariagerfjord Kommune er enige i hændelsesforløbet som beskrevet i klagen.

Valgsekretærerne og valgstyrerformanden på valgstedet har ved en fejl ikke anset ledersagerkortet for tilstrækkelig dokumentation.

På den baggrund forlod klager valgstedet uden at afgive stemme.

Forud for valget er både valgsekretærer, valgstyrerformænd og tilforordnede vælgere blevet instrueret i reglerne om hjælp i stemmeboksen.

Dette sker både gennem udsendte vejledninger og på et informationsmøde forud for valgdagen.

Herudover har plakaten fra ministeriet om brug for hjælp fra andre været opsat på alle afstemningssteder.

Endelig er valgsekretærer og valgstyrerformænd vejledt i, at de ved tvivl eller ved tvister af forskellig art kan kontakte valgsekretariatet, som kan yde nærmere bistand herunder om juridiske forhold.

Kommunen skal beklage forløbet.

Det vil blive noteret og fremhævet som led i kommunens evaluering af valget, og der vil blive sat fornyet fokus herpå ved næste valgafvikling.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen oplyst følgende

»Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af § 49, stk. 1 og 2, i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025)

Ȥ 49.

Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 48, kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen, jf. dog stk. 4.

Hjælp til stemmeafgivningen kan ydes ved personlig bistand, jf. stk. 2, og ved brug af eventuelle hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen, jf. stk. 5.

Der kan herved ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet.

Stk. 2 .

Personlig bistand til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere.

I stedet for den ene valgstyrer eller tilforordnede vælger kan vælgeren forlange personlig bistand til stemmeafgivningen af en person, der er udpeget af vælgeren selv.

Tilkendegiver vælgeren over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger udtrykkeligt og utvetydigt et ønske herom, og er vælgerens ønske begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan den personlige bistand ydes alene af en person, der er udpeget af vælgeren selv.«

Det følger således af folketingsvalglovens § 49, stk. 2, 3. pkt., at en vælger, der har en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan få personlig bistand i forbindelse med stemmeafgivningen alene af én personlig hjælper, hvis vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt fremsætter et ønske herom over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger.

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 10009 af 16. oktober 2025 om afholdelse af folketingsvalg fremgår af pkt. 7.4.2 bl.a. følgende om personlig bistand alene af én personlig hjælper

»Vælgeren kan i visse tilfælde forlange, at personlig bistand ydes alene af én person, som vælgeren selv har udpeget, dvs. uden at der tillige skal medvirke en valgstyrer eller tilforordnet vælger.

To betingelser skal være opfyldt, for at den personlige bistand kan ydes alene af én person, som vælgeren selv har udpeget: 1) Vælgeren skal udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegive et ønske herom, og 2) ønsket skal være begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, se lovens § 49, stk. 2, 3. pkt.

Betingelse 1: Udtrykkelig og utvetydig tilkendegivelse

For at personlig bistand kan ydes alene af én person, som vælgeren selv har udpeget, skal vælgeren over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegive et ønske herom.

Vælgerens ønske om alene at få hjælp af én personligt udpeget hjælper skal dermed være udtrykkeligt og utvetydigt og må ikke kunne misforstås.

Det er vælgeren selv, der over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger skal udtrykke, at vælgeren alene ønsker hjælp af en personligt udpeget hjælper.

Valgstyrerne og de tilforordnede vælgere har ikke pligt til at spørge, om vælgeren alene ønsker hjælp til stemmeafgivningen af én personligt udpeget hjælper.

Det er valgstyreren eller den tilforordnede vælger, der vurderer, om vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et ønske herom.

[…]

Betingelse 2: Umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

Vælgerens ønske om at få hjælp alene af én person, som vælgeren selv har udpeget, skal være begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

En »umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse« er en funktionsnedsættelse, som valgstyrerne eller de tilforordnede vælgere kan se eller konstatere, f.eks. i form af brækkede lemmer m.v. eller brug af kørestol, Demensymbolet, krykkestokke, mobilitystok, førerhund e.l.

Det omfatter også funktionsnedsættelser, der ikke umiddelbart er synlige, men som vælgeren kan dokumentere, f.eks. i form af ledsagekort eller parkeringskort for personer med handicap udstedt af Danske Handicaporganisationer eller en lægeerklæring eller en erklæring/attest udstedt af en offentlig myndighed.

[…]

Det er valgstyreren eller den tilforordnede vælger, der vurderer, om betingelsen er opfyldt, og dermed, om personlig bistand kan ydes alene af en personligt udpeget hjælper.

Erfaringsmæssigt er dette nogle vanskelige vurderinger, og nogle valgstyrere og tilforordnede vælgere har ikke kendskab til reglerne.

Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er tilstrækkeligt instrueret om reglerne om personlig bistand alene af en personligt udpeget hjælper, så vælgerne kan vejledes korrekt herom på valgdagen.

Hvis det vurderes, at personlig bistand ikke kan ydes alene af én personligt udpeget hjælper – fordi en eller begge af ovenstående betingelser ikke er opfyldt – skal vælgeren i stedet tilbydes at få personlig bistand af en personligt udpeget hjælper sammen med en valgstyrer eller tilforordnet vælger eller af to valgstyrere eller tilforordnede vælgere.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 26. februar 2026, dvs. på selve dagen for udskrivelsen af folketingsvalget, sendt vedhæftede brev og vedhæftede tre bilag til samtlige kommuner med henblik på endnu engang at sætte særskilt fokus på de nævnte regler forud for folketingsvalget.

Af brevet fremgår bl.a. følgende

»Informationsfolderen (bilag 1) giver vælgere, der har brug for hjælp til stemmeafgivningen, deres pårørende og andre interesserede en kort forklaring om mulighederne for at få hjælp, når man stemmer på valgdagen, og når man brevstemmer.

[…]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet opfordrer kommunerne til at gøre informationsfolderen tilgængelig for vælgerne, f.eks. på valgstederne, i borgerservice, på botilbud og på kommunens hjemmeside.

[…]

Ved hvert valg får Indenrigs- og Sundhedsministeriet henvendelser fra borgere og organisationer om episoder, hvor valgstyrere, tilforordnede vælgere og brevstemmemodtagere ikke har været tilstrækkeligt bekendt med reglerne om hjælp til stemmeafgivning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal derfor endnu engang indskærpe , at kommunerne skal sikre, at valgstyrere, tilforordnede vælgere og brevstemmemodtagere har modtaget tilstrækkelig instruktion, så de er bekendt med reglerne om hjælp til stemmeafgivning.

Kommunerne skal særligt være opmærksomme på at instruere om følgende regler

Én personlig hjælper

Vælgeren kan få hjælp af én person, vælgeren selv udpeger, hvis vælgeren har et fysisk eller psykisk handicap.

Det kan f.eks. være hjælp til at læse stemmesedlen eller sætte kryds på stemmesedlen.

Der gælder de to følgende betingelser herfor

1.

Vælgeren skal klart og tydeligt kunne fortælle eller udtrykke over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger, hvem der skal hjælpe, evt.

ved brug af tegnsprogstolk.

2.

Hvis vælgerens handicap ikke umiddelbart er synligt, skal vælgeren fremvise dokumentation i form af f.eks. et ledsagekort, et parkeringskort udstedt af Danske Handicaporganisationer eller en lægeerklæring.

[…]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet henstiller derfor til, at kommunerne udleverer informationsfolderen til valgstyrere, tilforordnede vælgere, valgsekretærer og brevstemmemodtagere som led i at sikre, at disse personer er bekendt med reglerne om hjælp til stemmeafgivning.

Informationsfolderen kan også med fordel være tilgængelig for såvel vælgere som valgstyrere, tilforordnede vælgere, valgsekretærer og brevstemmemodtagere på valgstederne og brevstemmestederne.

[…]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har vedlagt en »Tip en 13’er« om hjælp til stemmeafgivning og hjælpemidler (bilag 2).

Ministeriet opfordrer kommunerne til at udlevere vedlagte Tip en 13’er (spørgsmål og svar) til valgstyrere, tilforordnede vælgere og stemmemodtagere sammen med informationsfolderen.

[…]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har herudover vedlagt filer med plakater til kommunerne, som illustrerer reglerne om hjælp til stemmeafgivningen og hjælpemidler (bilag 3).

Kommunerne kan vælge at bruge plakaterne på afstemningsstederne på valgdagen og på de steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme.

Kommunerne kan også fremstille deres egne plakater.

[…]«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i anledning af klagen konstatere, at der efter det oplyste er enighed mellem Lone Jette Børgesen og Mariagerfjord Kommune om sagens faktiske omstændigheder.

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse må det derfor – som sagen foreligger oplyst – lægges til grund, at Lone Jette Børgesens ægtefælle er omfattet af den persongruppe, der efter valglovgivningen har ret til at få hjælp til stemmeafgivningen alene af én personligt udpeget hjælper.

Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at Lone Jette Børgesens ægtefælle fremviste et ledsagekort, hvilket ifølge valglovgivningen er tilstrækkelig dokumentation.

Det fremgår således udtrykkeligt af både folketingsvalgvejledningen og informationsfolderen, at et ledsagekort er tilstrækkelig dokumentation.

Det er herefter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at Lone Jette Børgesens ægtefælle skulle have haft mulighed for at afgive sin stemme alene med hjælp fra Lone Jette Børgesen, såfremt Lone Jette Børgesens ægtefælle udtrykkeligt og utvetydigt fremsatte ønske herom over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger, hvilket han – som sagen foreligger oplyst – gjorde.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det derfor meget beklageligt og kritisabelt, at Lone Jette Børgesens ægtefælle ikke fik lov til at afgive sin stemme alene med hjælp fra sin hustru.

Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at dette var klart i strid med valglovgivningen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet konstaterer i forlængelse heraf, at konsekvensen af, at Lone Jette Børgesens ægtefælle blev nægtet at få hjælp alene af én personligt udpeget hjælper, var, at ingen af dem fik afgivet deres stemme til folketingsvalget den 24. marts 2026.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig, at Mariagerfjord Kommune har oplyst, at der var tale om en fejl fra valgstyrerformandens og valgsekretærernes side, at Mariagerfjord Kommune har beklaget forløbet, og at hændelsen vil blive noteret og fremhævet som led i Mariagerfjord Kommunes evaluering af valget, ligesom der vil blive sat fornyet fokus herpå ved næste valgafvikling.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil – efter Folketingets godkendelse af valget – anmode Mariagerfjord Kommune og samtlige andre kommuner, der også måtte have overtrådt reglerne om personlig bistand alene af én personlig hjælper, om en redegørelse for, hvilke konkrete tiltag kommunen vil iværksætte med henblik på for fremtiden at overholde valglovgivningen på dette punkt.

Ministeriet vil i den forbindelse opfordre kommunen til, at sagen behandles på et møde i kommunalbestyrelsen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i en årrække efter hvert valg inviteret relevante handicaporganisationer til et møde med henblik på at evaluere reglerne om hjælp og hjælpemidler ved valget.

Ministeriet vil derfor også efter dette valg invitere relevante handicaporganisationer til et sådant møde, herunder med henblik på at afdække behov for og ønsker til, hvilke eventuelle yderligere tiltag ministeriet kan iværksætte.«

Udvalget tilslutter sig Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering af, at det er meget beklageligt og kritisabelt, at klagerens ægtefælle i strid med reglerne om hjælp til stemmeafgivning ikke fik lov til at afgive sin stemme alene med hjælp fra klageren, hvilket tilmed fik den følge, at ingen af de to fik afgivet deres stemme.

Udvalget noterer sig med tilfredshed det oplyste om Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommende tiltag over for Mariagerfjord Kommune og andre kommuner, hvor lignende måtte være forekommet, og om ministeriets kommende møde med relevante handicaporganisationer.

Udvalget henviser i øvrigt til sine generelle bemærkninger om denne problemstilling i de overordnede bemærkninger om valgklagerne nedenfor.

10) Kirsten Henny Fogh, Skanderborg Kommune, har ved e-mail af 27. marts 2026 klaget over, at hun, selv om hun er næsten blind og ikke har et læsesyn, ikke fik lov til alene at få hjælp af sin ægtefælle til stemmeafgivningen.

Hun har desuden klaget over, at stemmeafgivelsen ikke forblev hemmelig.

Kirsten Henny Fogh har i klagen oplyst følgende

»Tirsdag den 24.

3.

2026 skulle vi som altid, afgive vores stemme på valgstedet i Morten Børuphallen i Skanderborg.

Jeg er næsten blind, og har intet læsesyn.

Jeg har derfor brug for en til at hjælpe mig under stemmeafgivningen.

I 2025 hjalp min mand mig mig med stemmeafgivelsen, og det var unden problemer på valgstedet.

Derfor oplyste jeg, da jeg modtog min stemmeseddel, at jeg havde brug for hjælp af min mand.

En tilforordnet blev tilkaldt, og jeg oplyste igen, at jeg ønskede at stemme med min mand som hjælper.

Den tilforordnede tilbød at hjælpe mig, jeg gentog, at jeg kun ønskede min mand med.

Vi gik ind i stemmeboksen, og var ved at stemme, da gardinet blev trukket fra, og 2 tilforordnede forlangte at være med.

Jeg valgte at fortsætte min stemmeafgivelse.

På den måde var min stemmeafgivelse offentlig, idet forhænget var trukket fra så de 2 tilforordnede så og hørte med.

Min klage går på, at Skanderborg Kommune ikke efterlever Folketingsvalglovens §49 stk.2, yderligere vil jeg klage over, at stemmeagivelsen ikke forblev hemmelig.

ps.

Hvad gør vi ved næste valg for at undgå lignende? «

Skanderborg Kommune har i anledning af klagen ved e-mail af 30. marts 2026 over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst følgende

» Vedrørende den konkrete klage.

Valgstyrere og valgtilforordnede på valgstedet er introduceret til reglerne vedrørende vælgernes muligheder for at få hjælp til stemmeafgivningen.

I den forbindelse er der lagt vægt på at understrege de to betingelser, der er for at få hjælp til stemmeafgivningen alene af en personligt udpeget hjælper.

Se mere om Skanderborg Kommunes generelle introduktion reglerne herunder.

Ved den hændelse, som giver anledning til klagen, er den valgtilforordnede i første omgang usikker på, hvorvidt betingelserne er opfyldte – bl.a. fordi det ikke entydigt er den vælger, der står til at skulle have hjælp, som fører ordet ved henvendelse til valgbordet og den tilforordnede, der i førte omgang håndterer henvendelsen.

Mens vælgerne sammen begiver sig mod stemmeboksen, tilkalder den tilforordnede derfor formanden for valgstyrerne på valgstedet mhp stillingtagen til situationen.

Vælgerne står sammen i stemmeboksen, da formanden for valgstyrerne kommer til stede – det er uklart, hvorvidt de på dette tidspunkt har begyndt stemmeafgivningen, men formanden for valgstyrerne afgør på stedet, at vælgeren kan stemme med hjælp alene af den personligt udpegede hjælper.

Gardinet bliver dermed trukket for, vælgerne færdiggør deres stemmeafgivning og forlader stemmestedet uden yderligere hændelser.

Formanden for valgstyrerne betragter ikke episoden som problematisk, og den bliver ikke angivet som en hændelse i afstemningsbogen for valgstedet – og dermed heller ikke i valgbogen.

Vedrørende spørgsmålet om de generelle tiltag i forhold til sikring af en overholdelse af reglerne om hjælp til stemmeafgivning på valgsteder i Skanderborg Kommune.

Skanderborg Kommune gør følgende for at sikre, at bl.a. reglerne om hjælp til stemmeafgivningen er kendte for valgstyrerne, de tilforordnede og vælgerne

Indenrigs- og Sundhedsministeriet sendte den 30. marts 2026 Skanderborg Kommunes udtalelse i høring hos klageren.

Klageren svarede ikke på denne høring.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen oplyst følgende

»Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af § 49, stk. 1 og 2, i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025)

» § 49.

Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 48, kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen, jf. dog stk. 4.

Hjælp til stemmeafgivningen kan ydes ved personlig bistand, jf. stk. 2, og ved brug af eventuelle hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen, jf. stk. 5.

Der kan herved ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet.

Stk. 2 .

Personlig bistand til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere.

I stedet for den ene valgstyrer eller tilforordnede vælger kan vælgeren forlange personlig bistand til stemmeafgivningen af en person, der er udpeget af vælgeren selv.

Tilkendegiver vælgeren over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger udtrykkeligt og utvetydigt et ønske herom, og er vælgerens ønske begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan den personlige bistand ydes alene af en person, der er udpeget af vælgeren selv.«

Det følger således af folketingsvalglovens § 49, stk. 2, 3. pkt., at en vælger, der har en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan få personlig bistand i forbindelse med stemmeafgivningen alene af én personlig hjælper, hvis vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt fremsætter et ønske herom over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger.

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 10009 af 16. oktober 2025 om afholdelse af folketingsvalg fremgår af pkt. 7.4.2 bl.a. følgende om personlig bistand alene af én personlig hjælper

»Vælgeren kan i visse tilfælde forlange, at personlig bistand ydes alene af én person, som vælgeren selv har udpeget, dvs. uden at der tillige skal medvirke en valgstyrer eller tilforordnet vælger.

To betingelser skal være opfyldt, for at den personlige bistand kan ydes alene af én person, som vælgeren selv har udpeget: 1) Vælgeren skal udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegive et ønske herom, og 2) ønsket skal være begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, se lovens § 49, stk. 2, 3. pkt.

Betingelse 1: Udtrykkelig og utvetydig tilkendegivelse

For at personlig bistand kan ydes alene af én person, som vælgeren selv har udpeget, skal vælgeren over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegive et ønske herom.

Vælgerens ønske om alene at få hjælp af én personligt udpeget hjælper skal dermed være udtrykkeligt og utvetydigt og må ikke kunne misforstås.

Det er vælgeren selv, der over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger skal udtrykke, at vælgeren alene ønsker hjælp af en personligt udpeget hjælper.

Valgstyrerne og de tilforordnede vælgere har ikke pligt til at spørge, om vælgeren alene ønsker hjælp til stemmeafgivningen af én personligt udpeget hjælper.

Det er valgstyreren eller den tilforordnede vælger, der vurderer, om vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et ønske herom.

[…]

Betingelse 2: Umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

Vælgerens ønske om at få hjælp alene af én person, som vælgeren selv har udpeget, skal være begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

En »umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse« er en funktionsnedsættelse, som valgstyrerne eller de tilforordnede vælgere kan se eller konstatere, f.eks. i form af brækkede lemmer m.v. eller brug af kørestol, Demensymbolet, krykkestokke, mobilitystok, førerhund e.l.

Det omfatter også funktionsnedsættelser, der ikke umiddelbart er synlige, men som vælgeren kan dokumentere, f.eks. i form af ledsagekort eller parkeringskort for personer med handicap udstedt af Danske Handicaporganisationer eller en lægeerklæring eller en erklæring/attest udstedt af en offentlig myndighed.

[…]

Det er valgstyreren eller den tilforordnede vælger, der vurderer, om betingelsen er opfyldt, og dermed, om personlig bistand kan ydes alene af en personligt udpeget hjælper.

Erfaringsmæssigt er dette nogle vanskelige vurderinger, og nogle valgstyrere og tilforordnede vælgere har ikke kendskab til reglerne.

Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er tilstrækkeligt instrueret om reglerne om personlig bistand alene af en personligt udpeget hjælper, så vælgerne kan vejledes korrekt herom på valgdagen.

Hvis det vurderes, at personlig bistand ikke kan ydes alene af én personligt udpeget hjælper – fordi en eller begge af ovenstående betingelser ikke er opfyldt – skal vælgeren i stedet tilbydes at få personlig bistand af en personligt udpeget hjælper sammen med en valgstyrer eller tilforordnet vælger eller af to valgstyrere eller tilforordnede vælgere.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 26. februar 2026, dvs. på selve dagen for udskrivelsen af folketingsvalget, sendt vedhæftede brev og vedhæftede tre bilag til samtlige kommuner med henblik på endnu engang at sætte særskilt fokus på de nævnte regler forud for folketingsvalget.

Af brevet fremgår bl.a. følgende

»Informationsfolderen (bilag 1) giver vælgere, der har brug for hjælp til stemmeafgivningen, deres pårørende og andre interesserede en kort forklaring om mulighederne for at få hjælp, når man stemmer på valgdagen, og når man brevstemmer.

[…]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet opfordrer kommunerne til at gøre informationsfolderen tilgængelig for vælgerne, f.eks. på valgstederne, i borgerservice, på botilbud og på kommunens hjemmeside.

[…]

Ved hvert valg får Indenrigs- og Sundhedsministeriet henvendelser fra borgere og organisationer om episoder, hvor valgstyrere, tilforordnede vælgere og brevstemmemodtagere ikke har været tilstrækkeligt bekendt med reglerne om hjælp til stemmeafgivning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal derfor endnu engang indskærpe , at kommunerne skal sikre, at valgstyrere, tilforordnede vælgere og brevstemmemodtagere har modtaget tilstrækkelig instruktion, så de er bekendt med reglerne om hjælp til stemmeafgivning.

Kommunerne skal særligt være opmærksomme på at instruere om følgende regler

Én personlig hjælper

Vælgeren kan få hjælp af én person, vælgeren selv udpeger, hvis vælgeren har et fysisk eller psykisk handicap.

Det kan f.eks. være hjælp til at læse stemmesedlen eller sætte kryds på stemmesedlen.

Der gælder de to følgende betingelser herfor

1.

Vælgeren skal klart og tydeligt kunne fortælle eller udtrykke over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger, hvem der skal hjælpe, evt.

ved brug af tegnsprogstolk.

2.

Hvis vælgerens handicap ikke umiddelbart er synligt, skal vælgeren fremvise dokumentation i form af f.eks. et ledsagekort, et parkeringskort udstedt af Danske Handicaporganisationer eller en lægeerklæring.

[…]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet henstiller derfor til, at kommunerne udleverer informationsfolderen til valgstyrere, tilforordnede vælgere, valgsekretærer og brevstemmemodtagere som led i at sikre, at disse personer er bekendt med reglerne om hjælp til stemmeafgivning.

Informationsfolderen kan også med fordel være tilgængelig for såvel vælgere som valgstyrere, tilforordnede vælgere, valgsekretærer og brevstemmemodtagere på valgstederne og brevstemmestederne.

[…]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har vedlagt en »Tip en 13’er« om hjælp til stemmeafgivning og hjælpemidler (bilag 2).

Ministeriet opfordrer kommunerne til at udlevere vedlagte Tip en 13’er (spørgsmål og svar) til valgstyrere, tilforordnede vælgere og stemmemodtagere sammen med informationsfolderen.

[…]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har herudover vedlagt filer med plakater til kommunerne, som illustrerer reglerne om hjælp til stemmeafgivningen og hjælpemidler (bilag 3).

Kommunerne kan vælge at bruge plakaterne på afstemningsstederne på valgdagen og på de steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme.

Kommunerne kan også fremstille deres egne plakater.

[…]«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i anledning af klagen konstatere, at der – som sagen foreligger oplyst – ikke er fuldstændig enighed mellem på den ene side Kirsten Henny Fogh og på den anden side Skanderborg Kommune om sagens faktiske omstændigheder.

Kirsten Henny Fogh har således bl.a. oplyst, at hun ved udleveringen af stemmesedlen til folketingsvalget den 24. marts 2026 oplyste, at hun havde brug for hjælp til stemmeafgivningen alene af sin ægtefælle, men at to tilforordnede vælgere forlangte at være med, hvorved hendes stemmehemmelighed blev kompromitteret.

Skanderborg Kommune har heroverfor bl.a. oplyst, at det for den tilforordnede vælger ikke var entydigt, at Kirsten Henny Fogh førte ordet om ønsket om hjælp til stemmeafgivningen alene af sin ægtefælle, men at valgstyrerformanden – ved dennes ankomst til stemmerummet – traf afgørelse om, at Kirsten Henny Fogh var berettiget til at afgive sin stemme alene med hjælp fra sin ægtefælle, hvorefter gardinet blev trukket for.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at der er bevismæssige spørgsmål i klagen, der ikke lader sig afklare inden for de rammer, der gælder for ministeriets oplysning af sagen, og at uoverensstemmelserne har betydning for ministeriets vurdering.

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse må det dog – som sagen foreligger oplyst – lægges til grund, at Kirsten Henny Fogh er omfattet af den persongruppe, der efter valglovgivningen har ret til at få hjælp til stemmeafgivningen alene af én personligt udpeget hjælper.

Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at Kirsten Henny Fogh er næsten blind og ikke har et læsesyn, og at valgstyrerformanden ifølge Skanderborg Kommune vurderede, at Kirsten Henny Fogh opfyldte betingelserne herfor.

Det er herefter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at Kirsten Henny Fogh skulle have mulighed for at afgive sin stemme alene med hjælp fra sin ægtefælle, såfremt Kirsten Henny Fogh udtrykkeligt og utvetydigt fremsatte ønske herom over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger, hvilket hun – som sagen foreligger oplyst – gjorde.

Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på både det af Kirsten Henny Fogh oplyste og det af Skanderborg Kommune oplyste om, at valgstyrerformanden vurderede, at Kirsten Henny Fogh opfyldte betingelsen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker dog samtidig, at Kirsten Henny Fogh sammen med sin ægtefælle – som sagen foreligger oplyst – indfandt sig i stemmerummet, inden valgstyrerformanden ifølge Skanderborg Kommune havde taget stilling til, om betingelserne for at få hjælp alene af én personligt udpeget hjælper var opfyldt.

Det er i den forbindelse ministeriets opfattelse, at en valgstyrer eller tilforordnet vælger skal have taget udtrykkeligt stilling hertil, før en vælger indfinder sig i stemmerummet.

Kirsten Henny Fogh burde derfor have afventet valgstyrerformanden, da det stod klart, at den tilforordnede vælger, som Kirsten Henny Fogh indledningsvis henvendte sig til på valgstedet, havde behov for hjælp fra valgstyrerformanden med henblik på at vurdere, om Kirsten Henny Fogh opfyldte betingelserne for at få hjælp til stemmeafgivningen alene af sin ægtefælle.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal på den baggrund opfordre Skanderborg Kommune til en anden gang at sikre sig, at tvivlsspørgsmål om, hvorvidt en vælger opfylder betingelserne for at få hjælp til stemmeafgivningen alene af én personligt udpeget hjælper, afklares, inden vælgeren indfinder sig i stemmerummet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker i forlængelse heraf, at Kirsten Henny Fogh har oplyst, at hun sammen med sin ægtefælle indfandt sig i stemmerummet med gardinet trukket for, og at valgstyrerformanden og en tilforordnet vælger efterfølgende trak gardinet fra.

Skanderborg Kommune har ikke bestridt den del af klagen, og oplysningerne lægges derfor til grund som ubestridte.

Efter ministeriets opfattelse er en sådan fremgangsmåde meget uhensigtsmæssig, idet den indebærer en meget stor risiko for, at stemmehemmeligheden kompromitteres.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan herefter samlet set konstatere, at det henset til uoverensstemmelserne omkring sagens faktiske omstændigheder er uklart, om Kirsten Henny Fogh som ønsket modtog hjælp til stemmeafgivningen alene af sin ægtefælle, eller om Kirsten Henny Fogh i stedet modtog hjælp til stemmeafgivningen af både sin ægtefælle og valgstyrerformanden eller af sin ægtefælle og valgstyrerformanden samt en tilforordnet vælger.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i den forbindelse ikke mulighed for at gå nærmere ind i den bevismæssige vurdering af sagens faktiske omstændigheder.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal dog bemærke, at Skanderborg Kommune fortsat bør være særligt opmærksom på reglerne om hjælp til stemmeafgivningen, og at kommunen fortsat bør instruere valgstyrere og tilforordnede vælgere i, hvordan man bedst hjælper og henvender sig til vælgere, der har brug for hjælp til stemmeafgivningen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil – efter Folketingets godkendelse af valget – anmode samtlige kommuner, der måtte have overtrådt reglerne om personlig bistand alene af én personlig hjælper, om en redegørelse for, hvilke konkrete tiltag kommunen vil iværksætte med henblik på for fremtiden at overholde valglovgivningen på dette punkt.

Ministeriet vil i den forbindelse opfordre kommunen til, at sagen behandles på et møde i kommunalbestyrelsen.

Eftersom der i det konkrete tilfælde er uoverensstemmelser omkring sagens faktiske omstændigheder, kan Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke med den fornødne sikkerhed konkludere, om Skanderborg Kommune har overtrådt reglerne om personlig bistand alene af én personlig hjælper.

Som anført er der imidlertid forhold omkring klagerens stemmeafgivning, som ministeriet finder uhensigtsmæssige, hvorfor ministeriet også vil sende anmodningen til Skanderborg Kommune.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i en årrække efter hvert valg inviteret relevante handicaporganisationer til et møde med henblik på at evaluere reglerne om hjælp og hjælpemidler ved valget.

Ministeriet vil derfor også efter dette valg invitere relevante handicaporganisationer til et sådant møde, herunder med henblik på at afdække behov for og ønsker til, hvilke eventuelle yderligere tiltag ministeriet kan iværksætte.«

Udvalget tager det af Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning, herunder at der er bevismæssige spørgsmål i klagen, der ikke lader sig afklare inden for de rammer, der gælder for ministeriets sagsoplysning.

Udvalget noterer sig ministeriets vurdering af, at det, som sagen foreligger oplyst, må lægges til grund, at klageren er omfattet af den persongruppe, der efter valglovgivningen har ret til at få hjælp til stemmeafgivningen alene af én personligt udpeget hjælper, og at hun skulle have mulighed for at afgive sin stemme alene med hjælp fra sin ægtefælle.

Udvalget tilslutter sig samtidig ministeriets opfordring til Skanderborg Kommune om en anden gang at sikre sig, at tvivlsspørgsmål om, hvorvidt en vælger opfylder betingelserne for at få hjælp til stemmeafgivningen alene af én personligt udpeget hjælper, afklares, inden vælgeren indfinder sig i stemmerummet, idet en fremgangsmåde som den anvendte indebærer en meget stor risiko for, at stemmehemmeligheden kompromitteres.

Udvalget noterer sig med tilfredshed det oplyste om Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommende tiltag over for Skanderborg Kommune og andre kommuner, hvor lignende måtte være forekommet, og om ministeriets kommende møde med relevante handicaporganisationer.

Udvalget henviser i øvrigt til sine generelle bemærkninger om denne problemstilling i de overordnede bemærkninger om valgklagerne nedenfor.

11) Olaf Damm, Horsens Kommune, har ved e-mail af 30. marts 2026, klaget over, at han på valgstedet i første omgang blev nægtet adgang til personlig bistand fra én personlig hjælper.

Klageren har i den forbindelse oplyst følgende

»Jeg ønsker hermed at indgive en formel klage over Horsens Kommunes håndtering af min stemmeafgivning i Dagnæs Hallen ved folketingsvalget den 24. marts 2026.

Jeg er blind og har derfor behov for hjælp til afkrydsning på stemmesedlen.

Jeg mødte op for at stemme sammen med en selvudpeget hjælper og med den klare forventning, at valghandlingen ville blive gennemført i overensstemmelse med gældende regler.

På valgstedet fastholdt imidlertid både to valgtilforordnede og valgstyreren i første omgang, at der som minimum skulle deltage en valgtilforordnet i stemmeboksen, selv om jeg udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegav, at jeg ønskede personlig bistand alene fra min selvudpegede hjælper.

Dette er efter min opfattelse i strid med folketingsvalglovens § 49, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025, hvorefter personlig bistand i en sådan situation kan ydes alene af en person udpeget af vælgeren selv, når ønsket er begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Først efter at jeg henviste til de relevante regler, blev disse læst på stedet, hvorefter valgstyreren anerkendte, at jeg havde ret til at modtage hjælp alene fra min selvudpegede ledsager.

Jeg fik således til sidst mulighed for at afgive min stemme på lovlig vis, men først efter en diskussion, som aldrig burde have været nødvendig.

Jeg klagede herefter til Horsens Kommune.

Kommunen har i sit svar beklaget forløbet, men samtidig oplyst, at korrekt instruktion skulle være givet både mundtligt og skriftligt til alle deltagende, og at der alene var tale om en misforståelse hos enkelte personer.

Dette stemmer imidlertid ikke overens med det hændelsesforløb, jeg oplevede.

Når både to valgtilforordnede og valgstyreren på stedet gav udtryk for den samme forkerte retsopfattelse, giver det efter min opfattelse anledning til alvorlig tvivl om, hvorvidt instruktionen faktisk har været tilstrækkelig og korrekt.

Jeg finder det meget alvorligt, at jeg som blind vælger i selve valgsituationen skulle argumentere for en lovbestemt rettighed for at kunne stemme frit og fortroligt med den hjælper, jeg selv havde udpeget.

Sagen vedrører derfor ikke alene min egen oplevelse, men også retssikkerheden for vælgere med handicap mere generelt.

Jeg skal på denne baggrund anmode Indenrigsministeriet om at tage stilling til sagen, herunder om Horsens Kommunes håndtering og instruktion af valgpersonalet har været i overensstemmelse med gældende regler.

Jeg skal endvidere anmode om, at ministeriet vurderer følgende forhold

liste med 3 emner

1.

Om Horsens Kommunes håndtering på valgstedet var i overensstemmelse med folketingsvalglovens § 49, stk. 2.

2.

Om kommunen har sikret korrekt og tilstrækkelig instruktion af valgstyrere og valgtilforordnede om reglerne for personlig bistand til vælgere med handicap.

3.

Om der er grundlag for, at ministeriet over for kommunen indskærper reglerne, så lignende tilfælde undgås ved kommende valg.

liste slut

Jeg vedlægger nedenfor den relevante korrespondance med Horsens Kommune som dokumentation for sagens forløb.«

Horsens Kommune har i anledning af klagen ved e-mail af 31. marts 2026 over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst følgende

»Horsens Kommune har modtaget Indenrigs- og Sundhedsministeriets henvendelse af 31. marts 2026 vedr.

klage fra vælger om ret til at afgive stemme efter reglerne i folketingsvalglovens § 49, stk. 2.

Horsens Kommune kan oplyse, at alt valgpersonale på kommunens valgsteder er gjort bekendt med reglerne om hjælp til at stemme skriftligt eller mundtligt.

Dette er gjort ved undervisning af valgpersonale inden folketingsvalget den 24. marts 2026 ligesom der på valgstedet om morgenen blev givet information til valgpersonalet om reglerne for hjælp til at afgive stemme.

Der forefindes desuden på hvert valgsted en trykt version af ministeriets vejledning om afholdelse af folketingsvalg, hvori reglerne om hjælp til at afgive stemme findes.

Endelig er ministeriets informationspjece om reglerne trykt og opsat i store A-skilte på alle valgsteder.

Horsens Kommune vurderer på den baggrund, at valgpersonalet har været tilstrækkeligt oplyst om reglerne vedrørende hjælp til at afgive stemme.

Horsens Kommune beklager, at klager ikke med det samme fik mulighed for at afgive sin stemme efter reglerne, men hæfter sig ved, at klager endte med at stemme på valgstedet i overensstemmelse med reglerne i folketingsvalglovens § 49, stk. 2.

Horsens Kommune opfatter således hændelsen som en misforståelse ved valgpersonalet i den konkrete situation.

Horsens Kommune vil fremadrettet i forbindelse med valgafviklinger fortsætte med at give valgpersonalet klar og tydelig information om reglerne for hjælp til at stemme.

Baggrund

I forbindelse med forberedelserne af folketingsvalget er valgsekretærer, tilforordnede og valgstyreformænd inviteret til undervisning.

Her gennemgås alle reglerne for hjælp til stemmeafgivning, herunder også hjælp alene fra en selvudpeget hjælper.

Vi gør i valgsekretariatet meget ud af at gennemgå reglerne og understreger overfor deltagerne, at det er vigtigt, de orienterer sig i dem og ved den mindste tvivl kontakter valgsekretariatet.

Foruden dette ligger der på hvert valgsted Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning om afholdelse af valg, hvori reglerne om hjælp til stemmeafgivning kan findes.

Denne vejledning er også sendt til valgstyreformændene på mail den 13. marts 2026 ligesom de modtog præsentationen fra deres informationsmøde den 19. marts 2026, hvori reglerne også fremgik (begge vedhæftet).

Endelig er det praksis, at der på hvert valgsted holdes en morgensamling, inden valget går i gang, hvor dagen gennemgås, herunder også reglerne for hjælp til stemmeafgivning.

Der er således givet enten skriftlig eller mundtlig instruktion om reglerne om hjælp til stemmeafgivning til valgpersonalet på valgstederne ligesom regler forefindes trykt på alle valgsteder.

De faktiske omstændigheder

Følgende er modtaget fra afstemningsstedet

» På afstemningsstedet bliver en blind borger spurgt, om han ønsker hjælp til stemmeafgivelsen.

Borgeren har sin egen hjælper med og takker nej.

Personalet på stedet insisterer i første omgang på, at der skal en tilforordnet med i stemmeboksen, men efter dialog og drøftelse med borgeren slår vi herefter op i reglerne og konstaterer, at borgeren har ret i, at der ikke skal en tilforordnet med, når den pågældende borger har en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, selv ønsker personlig hjælp af en personlig hjælper og udtrykkeligt og utvetydigt har tilkendegivet, at borgeren ønsker hjælpen fra denne.

Vi beklager det skete over borgeren, som herefter går i stemmeboksen med egen hjælper og afgiver sin stemme. ««

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen oplyst følgende

»Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning af klagen oplyse, at følgende fremgår af § 49, stk. 1 og 2, i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025)

» § 49.

Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 48, kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen, jf. dog stk. 4.

Hjælp til stemmeafgivningen kan ydes ved personlig bistand, jf. stk. 2, og ved brug af eventuelle hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen, jf. stk. 5.

Der kan herved ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet.

Stk. 2.

Personlig bistand til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere.

I stedet for den ene valgstyrer eller tilforordnede vælger kan vælgeren forlange personlig bistand til stemmeafgivningen af en person, der er udpeget af vælgeren selv.

Tilkendegiver vælgeren over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger udtrykkeligt og utvetydigt et ønske herom, og er vælgerens ønske begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan den personlige bistand ydes alene af en person, der er udpeget af vælgeren selv.«

Det følger således af folketingsvalglovens § 49, stk. 2, 3. pkt., at en vælger, der har en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan få personlig bistand i forbindelse med stemmeafgivningen alene af én personlig hjælper, hvis vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt fremsætter et ønske herom over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger.

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 10009 af 16. oktober 2025 om afholdelse af folketingsvalg fremgår af pkt. 7.4.2 bl.a. følgende om personlig bistand alene af én personlig hjælper

»Vælgeren kan i visse tilfælde forlange, at personlig bistand ydes alene af én person, som vælgeren selv har udpeget, dvs. uden at der tillige skal medvirke en valgstyrer eller tilforordnet vælger.

To betingelser skal være opfyldt, for at den personlige bistand kan ydes alene af én person, som vælgeren selv har udpeget: 1) Vælgeren skal udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegive et ønske herom, og 2) ønsket skal være begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, se lovens § 49, stk. 2, 3. pkt.

Betingelse 1: Udtrykkelig og utvetydig tilkendegivelse

For at personlig bistand kan ydes alene af én person, som vælgeren selv har udpeget, skal vælgeren over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegive et ønske herom.

Vælgerens ønske om alene at få hjælp af én personligt udpeget hjælper skal dermed være udtrykkeligt og utvetydigt og må ikke kunne misforstås.

Det er vælgeren selv, der over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger skal udtrykke, at vælgeren alene ønsker hjælp af en personligt udpeget hjælper.

Valgstyrerne og de tilforordnede vælgere har ikke pligt til at spørge, om vælgeren alene ønsker hjælp til stemmeafgivningen af én personligt udpeget hjælper.

Det er valgstyreren eller den tilforordnede vælger, der vurderer, om vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et ønske herom.

[…]

Betingelse 2: Umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

Vælgerens ønske om at få hjælp alene af én person, som vælgeren selv har udpeget, skal være begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

En »umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse« er en funktionsnedsættelse, som valgstyrerne eller de tilforordnede vælgere kan se eller konstatere, f.eks. i form af brækkede lemmer m.v. eller brug af kørestol, Demensymbolet, krykkestokke, mobilitystok, førerhund e.l.

Det omfatter også funktionsnedsættelser, der ikke umiddelbart er synlige, men som vælgeren kan dokumentere, f.eks. i form af ledsagekort eller parkeringskort for personer med handicap udstedt af Danske Handicaporganisationer eller en lægeerklæring eller en erklæring/attest udstedt af en offentlig myndighed.

[…]

Det er valgstyreren eller den tilforordnede vælger, der vurderer, om betingelsen er opfyldt, og dermed, om personlig bistand kan ydes alene af en personligt udpeget hjælper.

Erfaringsmæssigt er dette nogle vanskelige vurderinger, og nogle valgstyrere og tilforordnede vælgere har ikke kendskab til reglerne.

Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er tilstrækkeligt instrueret om reglerne om personlig bistand alene af en personligt udpeget hjælper, så vælgerne kan vejledes korrekt herom på valgdagen.

Hvis det vurderes, at personlig bistand ikke kan ydes alene af én personligt udpeget hjælper – fordi en eller begge af ovenstående betingelser ikke er opfyldt – skal vælgeren i stedet tilbydes at få personlig bistand af en personligt udpeget hjælper sammen med en valgstyrer eller tilforordnet vælger eller af to valgstyrere eller tilforordnede vælgere.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 26. februar 2026, dvs. på selve dagen for udskrivelsen af folketingsvalget, sendt brev [om Informationsmateriale om hjælp til stemmeafgivning og hjælpemidler] med bilag til samtlige kommuner med henblik på endnu engang at sætte særskilt fokus på de nævnte regler forud for folketingsvalget.

Af brevet fremgår bl.a. følgende

»Informationsfolderen (bilag 1) giver vælgere, der har brug for hjælp til stemmeafgivningen, deres pårørende og andre interesserede en kort forklaring om mulighederne for at få hjælp, når man stemmer på valgdagen, og når man brevstemmer.

[…]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet opfordrer kommunerne til at gøre informationsfolderen tilgængelig for vælgerne, f.eks. på valgstederne, i borgerservice, på botilbud og på kommunens hjemmeside.

[…]

Ved hvert valg får Indenrigs- og Sundhedsministeriet henvendelser fra borgere og organisationer om episoder, hvor valgstyrere, tilforordnede vælgere og brevstemmemodtagere ikke har været tilstrækkeligt bekendt med reglerne om hjælp til stemmeafgivning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal derfor endnu engang indskærpe , at kommunerne skal sikre, at valgstyrere, tilforordnede vælgere og brevstemmemodtagere har modtaget tilstrækkelig instruktion, så de er bekendt med reglerne om hjælp til stemmeafgivning.

Kommunerne skal særligt være opmærksomme på at instruere om følgende regler

Én personlig hjælper

Vælgeren kan få hjælp af én person, vælgeren selv udpeger, hvis vælgeren har et fysisk eller psykisk handicap.

Det kan f.eks. være hjælp til at læse stemmesedlen eller sætte kryds på stemmesedlen.

Der gælder de to følgende betingelser herfor

1.

Vælgeren skal klart og tydeligt kunne fortælle eller udtrykke over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger, hvem der skal hjælpe, evt.

ved brug af tegnsprogstolk.

2.

Hvis vælgerens handicap ikke umiddelbart er synligt, skal vælgeren fremvise dokumentation i form af f.eks. et ledsagekort, et parkeringskort udstedt af Danske Handicaporganisationer eller en lægeerklæring.

[…]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet henstiller derfor til, at kommunerne udleverer informationsfolderen til valgstyrere, tilforordnede vælgere, valgsekretærer og brevstemmemodtagere som led i at sikre, at disse personer er bekendt med reglerne om hjælp til stemmeafgivning.

Informationsfolderen kan også med fordel være tilgængelig for såvel vælgere som valgstyrere, tilforordnede vælgere, valgsekretærer og brevstemmemodtagere på valgstederne og brevstemmestederne.

[…]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har vedlagt en »Tip en 13’er« om hjælp til stemmeafgivning og hjælpemidler (bilag 2).

Ministeriet opfordrer kommunerne til at udlevere vedlagte Tip en 13’er (spørgsmål og svar) til valgstyrere, tilforordnede vælgere og stemmemodtagere sammen med informationsfolderen.

[…]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har herudover vedlagt filer med plakater til kommunerne, som illustrerer reglerne om hjælp til stemmeafgivningen og hjælpemidler (bilag 3).

Kommunerne kan vælge at bruge plakaterne på afstemningsstederne på valgdagen og på de steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme.

Kommunerne kan også fremstille deres egne plakater.

[…]«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i anledning af klagen konstatere, at der efter det oplyste er enighed mellem Olaf Damm og Horsens Kommune om sagens faktiske omstændigheder.

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse må det derfor – som sagen foreligger oplyst – lægges til grund, at Olaf Damm er omfattet af den persongruppe, der efter valglovgivningen har ret til at få hjælp til stemmeafgivningen alene af én personligt udpeget hjælper.

Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at Olaf Damm er blind.

Det er herefter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at Olaf Damm skulle have mulighed for at afgive sin stemme alene med hjælp fra sin selvudpegede hjælper, såfremt Olaf Damm udtrykkeligt og utvetydigt fremsatte ønske herom over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger, hvilket han – som sagen foreligger oplyst – gjorde.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med hensyn til klagen noteret sig, at personalet på valgstedet i første omgang havde insisteret på, at der skulle en tilforordnet vælger med til stemmeafgivningen, men at Olaf Damm efter en drøftelse herom endte med at afgive sin stemme på afstemningsstedet alene med hjælp fra sin selvudpegede hjælper.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det meget beklageligt og kritisabelt, at personalet på afstemningsstedet i første omgang ikke tillod Olaf Damm at afgive sin stemme alene med hjælp fra én personligt udpeget hjælper.

Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at Olaf Damm har oplyst, at han først fik lov til at afgive sin stemme i overensstemmelse med folketingsvalglovens § 49, stk. 2, efter at have henvist til de nævnte regler, som valgpersonalet derfor slog op, hvorefter valgpersonalet medgav, at Olaf Damm havde ret til at få hjælp alene fra én personligt udpeget hjælper.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig, at Horsens Kommune har oplyst, at kommunen opfatter hændelsen som en misforståelse fra valgpersonalets side, at kommunen har beklaget, at Olaf Damm ikke med det samme fik lov til at stemme alene med sin selvudpegede hjælper, og at kommunen fremadrettet i forbindelse med valgafviklinger vil fortsætte med at give valgpersonalet klar og tydelig information om reglerne for hjælp til at stemme.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil – efter Folketingets godkendelse af valget – anmode samtlige kommuner, der måtte have overtrådt reglerne om personlig bistand alene af én personlig hjælper, om en redegørelse for, hvilke konkrete tiltag kommunen vil iværksætte med henblik på for fremtiden at overholde reglerne om personlig bistand af én personlig hjælper.

Ministeriet vil i den forbindelse opfordre kommunen til, at sagen behandles på et møde i kommunalbestyrelsen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil på baggrund af klagen fra Oluf Damm også sende anmodningen til Horsens Kommune.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i en årrække efter hvert valg inviteret relevante handicaporganisationer til et møde med henblik på at evaluere reglerne om hjælp og hjælpemidler ved valget.

Ministeriet vil derfor også efter dette valg invitere relevante handicaporganisationer til et sådant møde, herunder med henblik på at afdække behov for og ønsker til, hvilke eventuelle yderligere tiltag ministeriet kan iværksætte.

Endelig skal Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærke, at Horsens Kommune burde have sendt Olaf Damms oprindelige henvendelse af 24. marts 2026 til kommunen direkte videre til ministeriet med henblik på, at henvendelsen kunne blive behandlet som en valgklage.

Det fremgik tydeligt at både titlen og indholdet af henvendelsen, at Olaf Damm ønskede at klage over kommunens håndtering af hans stemmeafgivning i forbindelse med folketingsvalget den 24. marts 2026.«

Udvalget tilslutter sig Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering af, at det er meget beklageligt og kritisabelt, at klageren i første omgang i strid med reglerne om hjælp til stemmeafgivning ikke fik lov til at afgive sin stemme alene med hjælp fra én personligt udpeget hjælper, idet udvalget dog noterer sig, at klageren fik lov til dette, efter at valgpersonalet havde slået reglerne op.

Udvalget noterer sig med tilfredshed det oplyste om Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommende tiltag over for Horsens Kommune og andre kommuner, hvor lignende måtte være forekommet, og om ministeriets kommende møde med relevante handicaporganisationer.

Udvalget finder det beklageligt, at Horsens Kommune ikke sendte klagerens oprindelige henvendelse af 24. marts 2026 til kommunen direkte videre til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, med henblik på at henvendelsen kunne blive behandlet som en valgklage.

12) Camilla Aviaja Grøndal, Esbjerg Kommune, har ved brev af 13. marts 2026 klaget over, at der i det handicapvenlige stemmerum ved brevstemmeafgivningen manglede en sort pen med en stregtykkelse på mellem 0,7 og 1,0 mm.

Klageren har i den forbindelse oplyst følgende

»Jeg var på Esbjerg Rådhus for at brevstemme den 11 marts, da jeg ikke er hjemme den 24 marts.

Jeg går ind i valgboksen hvor der er hjælpemidler til blinde og svagsynede borger, jeg konstaterede der var en blå og rød almindelig kuglepen.

Og ikke en sort pen, med en tykkelse på mellem 0,7 1,0 mm som der SKAL være i stemmeboksen.

Det kan ikke være rigtig, at når man vil bruge sin demokratiske ret til at sætte sit kryds.

At de redskaber som loven forskriver, ikke er til stede i valgboksen.«

Esbjerg Kommune har i anledning af klagen ved e-mail af 16. marts 2026 over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst følgende

»Esbjerg Kommune har den 13. marts 2026 modtaget en valgklage fra Camilla Aviaja Grøndal om manglende filtpen på et handicapvenligt stemmerum til afgivelse af brevstemmer.

Der var ikke en sort filtpen i stemmerummet.

Esbjerg Kommune havde tolket bestemmelsen om adgangen til sorte filtpenne, er opfyldt ved, at sorte filtpenne blev opbevaret ved skrankerne, hvor vælgerne får udleveret stemmesedlen.

Vælgere kunne så få udleveret filtpennen ved at efterspørge den.

Årsagen til, at denne model blev valgt, er, at Esbjerg Kommune har erfaring for, at de sorte filtpenne forsvinder fra de handicapvenlige stemmerum i løbet af åbningstiden for brevstemmeafgivning.

Efter vi har modtaget klagen, har Esbjerg Kommune valgt at filtpennene fremover er placeret i de handicapvenlige stemmerum, hvor de så vidt muligt er fastgjort.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen oplyst følgende

»Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, 1. pkt., og § 61, stk. 3, 1. pkt., i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025)

»Afstemning på valgdagen

§ 45.

I hvert afstemningsområde foregår afstemningen på ét afstemningssted.

[…]

§ 48.

Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede.

[…]

[…]

Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning

§ 61.

[…]

Stk. 3.

Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger den i konvolutten.

[…]«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan desuden oplyse, at følgende fremgår af § 2 i bekendtgørelse nr. 1499 af 12. december 2018 om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen

» § 2.

På hvert afstemningssted skal mindst ét stemmerum være forsynet med sorte penne med en stregtykkelse på mindst 0,7 mm og højst 1,0 mm til brug for afkrydsning af stemmesedlen.

Stk. 2.

Sorte penne, jf. stk. 1, skal endvidere stilles til rådighed på de steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme.«

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 10009 af 16. oktober 2025 om afholdelse af folketingsvalg fremgår af pkt. 8.2.5.5 bl.a. følgende om hjælpemidler ved brevstemmeafgivningen

»Følgende hjælpemidler skal stilles til rådighed på alle de steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme

1.

Sort pen.

Den sorte pen skal have en stregtykkelse på mindst 0,7 mm og højst 1,0 mm.

Anvendelse af en sort pen gør, at udfyldningen af brevstemmesedlen bliver tydeligere end ved brug af andre skriveredskaber som f.eks. blyanter.

Se bekendtgørelsens § 2, stk. 2.«

Af ministeriets vejledning fremgår desuden af pkt. 8.2.5.6 bl.a. følgende om de fysiske rammer for brevstemmeafgivningen

»Det vil være hensigtsmæssigt, at der på de steder i kommunerne, hvor enhver vælger kan brevstemme, f.eks. på borgerservicecentrene, så vidt muligt indrettes stemmerum, hvor vælgeren kan stemme.

Et bord eller en pult, der står for sig selv, så vælgeren har mulighed for at afgive sin stemme, uden at andre kan se, hvad vælgeren har stemt, kan dog også bruges.

Det vil endvidere være hensigtsmæssigt, hvis et eller flere af kommunens brevstemmesteder er indrettet således, at lokalerne, herunder evt.

stemmerum og enkeltstående pulte, er tilgængelige for kørestolsbrugere og andre stærkt bevægelseshæmmede.

Der skal desuden tages højde for, at det skal være muligt at stille evt.

hjælpemidler til rådighed ved brevstemmeafgivningen i de enkelte stemmerum, se afsnit 8.2.5.5.«

Det følger således af folketingsvalgloven, at stemmeafgivningen på valgdagen foregår i et stemmerum.

Ved brevstemmeafgivningen er det derimod ikke et udtrykkeligt krav i loven, at stemmeafgivningen foregår i et stemmerum.

Det skyldes, at brevstemmeafgivning kan finde sted på en række forskelligartede lokaliteter i kommunen.

Af ministeriets vejledning fremgår det på denne baggrund, at det vil være hensigtsmæssigt, at der på de steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme, indrettes stemmerum, hvor vælgeren kan brevstemme.

Det følger desuden af § 2, stk. 1, i bekendtgørelsen om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen, at mindst ét stemmerum på hvert afstemningssted på valgdagen skal være forsynet med sorte penne til brug for afkrydsning af stemmesedlen.

Af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, følger, at de sorte penne skal stilles til rådighed på alle de steder i kommunen, hvor der kan brevstemmes.

Bekendtgørelsen stiller dermed ikke krav om, at de sorte penne ved brevstemmeafgivningen skal være placeret i et stemmerum, men alene at de skal stilles til rådighed.

Det hænger sammen med, at folketingsvalgloven ikke stiller krav om, at brevstemmeafgivningen skal foregå i et stemmerum.

Af ministeriets vejledning fremgår i den forbindelse, at der, hvis der indrettes et stemmerum, skal tages højde for, at det skal være muligt at stille evt.

hjælpemidler til rådighed ved brevstemmeafgivningen i de enkelte stemmerum.

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig, at Esbjerg Kommune har oplyst, at der var sorte filtpenne til rådighed ved brevstemmeafgivningen, men at disse blev opbevaret ved skrankerne og ikke var placeret i de handicapvenlige stemmerum.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden noteret sig, at Esbjerg Kommune har oplyst, at kommunen har erfaring med, at de sorte filtpenne forsvinder fra de handicapvenlige stemmerum, og at kommunen af den grund har valgt at opbevare de sorte penne ved skrankerne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endelig noteret sig, at Esbjerg Kommune har beklaget hændelsen og oplyst, at de sorte penne fremadrettet vil være placeret i de handicapvenlige stemmerum.

Esbjerg Kommunes udtalelse giver ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.«

Udvalget tager det af Esbjerg Kommune og Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning.

13) Hans Henrik Appel, Frederikssund Kommune, har ved e-mail af 24. marts 2026 klaget over indretningen af stemmeboksen i Frederikssund Kommune.

Hans Henrik Appel har i klagen oplyst følgende

»Jeg har her til eftermiddag afgivet min stemme til FV26 på Græse Bakkeby skole i Frederikssund.

I lighed med indretningen til Kommunalvalget i efteråret, var stemmeboksen dog indrettet ekstremt uhensigtmæssigt for venstrehåndede vælgere.

Boksen var indrettet med hhv en kuglepen og en blyant, som begge var bundet fast i en kort snor i højre side af boksen, således at begge kun akkurat kunne nå til midten af bordet.

Da jeg påpegede problemet for den valgtilforordnede på stedet, blev det mødt med et skuldertræk og et »så må vi prøve at finde en anden kuglepen«.

Jeg havde en kuglepen i lommen, og da jeg foreslog at jeg kunne bruge denne, fik jeg at vide »den bare skal være rød.«

Jeg har derfor sendt disse to spørgsmål til Frederikssund Kommune

1) Hvorfor indrettes stemmeboksen så uhensigtsmæssigt, at venstrehåndede IKKE kan afgive deres stemme med de forhåndenværende penne uden at skulle have enten kroppen eller stemmesedlen op ad gardinet?

2) Er det korrekt forstået, at der kun kan anvendes røde kuglepenne?

Ifølge Indenrigsministeriet hjemmeside ( https://www.valg.im.dk/vaelgere/hvordan-stemmer-jeg/guide-saadan-saetter-du-dit-kryds-rigtigt ) kan der anvendes egen kuglepen uden specifik angivelse af farve.

Jeg havde tilfældigvis en rød kuglepen på mig og kunne afgive min stemme.

Men det er forhåbentlig ikke samme indretning der venter ved kommende valg.

Jeg fik som nævnt afgivet min stemme, men vil med denne klage sikre mig, at selvopfundne regler omkring pennefarve ikke får ellers gyldige stemmesedler til at blive optalt som ugyldige ligesom jeg vil sikre mig, at alle, uanset håndpræference, kan afgive deres stemme uden problemer.«

Frederikssund Kommune har i anledning af klagen ved e-mail af 26. marts 2026 over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst følgende

»Frederikssund Kommune har følgende udtalelser til valgklagen

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen oplyst følgende

»Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af § 45, stk. 2, 1.-3. pkt., og § 69, stk. 1, i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025)

Ȥ 45.

[…]

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen sørger for lokaler til afstemningen samt for det fornødne antal stemmerum og stemmekasser.

Stemmerum skal være indrettet således, at der kan afgives stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren stemmer.

Stemmerum skal være forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning.

[…]

[…]

§ 69.

En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds, jf. § 48, stk. 1, 2. pkt., eller tilsvarende afmærkning,

3) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme,

4) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet, eller

5) der er givet stemmesedlen et særpræg.«

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 10009 af 16. oktober 2025 om afholdelse af folketingsvalg fremgår bl.a. følgende om stemmerum og skriveredskaber ved stemmeafgivningen

»7.2.1.

Lokaler, valgborde, stemmerum, skriveredskaber og stemmekasser

[…] Kommunen skal i øvrigt sørge for, at der er truffet de nødvendige forberedelser til afstemningen på hvert valgsted, se lovens § 45, stk. 4.

[…]

[…]

Stemmerum og stemmekasser skal være indrettet som fastsat i lovens § 45, stk. 2.

Der skal bl.a. være det nødvendige udstyr i hvert stemmerum for, at vælgerne kan afgive deres stemme (skriveplade og blyant eller andet egnet skriveredskab).

Det fremlagte skriveredskab behøver ikke være en blyant eller en sort eller blå kuglepen, men må godt have en mere synlig farve, f.eks. rød, hvis kommunen vurderer, at det vil gøre afkrydsningen tydeligere og dermed lette stemmeoptællingen.

Det er også tilladt for vælgeren at anvende sit eget medbragte skriveredskab.

Det er dog i den forbindelse vigtigt, at vælgeren vejledes om, at farven eller tykkelsen af skriveredskabet ikke må afvige så væsentligt fra gængse skriveredskaber, at stemmesedlen får et særpræg, da stemmesedlen i givet fald vil være ugyldig, se afsnit 9.4.«

Det fremgår således af folketingsvalgloven, at et stemmerum skal være forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning.

Folketingsvalgloven indeholder ingen angivelse af, med hvilken farve skriveredskab vælgeren skal sætte sit kryds på stemmesedlen.

Det er efter valglovgivningen ikke et krav, at der anvendes blyanter eller kuglepenne med en bestemt skriftfarve, f.eks. rød, i forbindelse med stemmeafgivningen.

Det er også tilladt for vælgeren at anvende sit eget medbragte skriveredskab.

Det er dog i den forbindelse vigtigt, at farven eller tykkelsen af skriveredskabet ikke afviger så væsentligt fra gængse skriveredskaber, at stemmesedlen får et særpræg, da stemmesedlen i givet fald vil være ugyldig.

Der gælder det samme i forhold til kommunal- og regionalvalg.

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig, at der var en kuglepen i stemmerummet, og at denne var fæstnet med en snor, der kunne nå midten af bordet.

Ministeriet skal i den forbindelse bemærke, at det kan gøre selve stemmeafgivningen mere besværlig, hvis det anvendte skriveredskab er fæstnet med en kort snor.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden noteret sig, at Frederikssund Kommune ikke kan genkende episoden fra klagen, men at kommunen har oplyst, at der i givet fald vil være tale om en beklagelig fejl.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endelig noteret sig, at kommunen ved kommende valg vil følge op på indretningen af stemmeboksen og orientere om mulighederne for at anvende egne skriveredskaber.

Frederikssund Kommunes udtalelse giver ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.«

Udvalget tager det af Frederikssund Kommune og Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning.

14) Kirsten Rasmussen, Lejre Kommune, har ved e-mail af 25. marts 2026 klaget over, at der ikke var skiltet tilstrækkeligt i forhold til handicapadgang ved valgstedet i Osted.

Klageren har i den forbindelse oplyst følgende

»Jeg er en ældre handicappet kvinde, bosiddende i Osted.

Jeg har min egen el-kørestol som jeg benytter mig af når jeg skal klare ting væk fra min bolig -så som igår for at stemme.

Hvorfor kan i ikke finde ud af at skilte klart og tydeligt ?

Allerede ved p.pladsen på Langetoften havde det været rart med pile der viste op til Hovedvejen.

Da jeg fandt ud af at jeg ikke kunne komme den lige vej kørte jeg rundt om hallen og fulgte gangstien ud til hovedvejen.

Det skilt i henviser til kan man så kun se hvis man kommer fra Roskilde siden af.

Med gode medborgers hjælp kom jeg langt om længe ind og fik sat mit kryds men Jeg bliver så frustreret, gal og ikke mindst ked af det.

det er som om min stemme alligevel ikke betyder noget for jer.

Jeg forventer et svar eller en kommentar.«

Lejre Kommune har i anledning af klagen ved brev af 26. marts 2026 over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst følgende

»Lejre Kommune fremsender hermed en udtalelse vedrørende en borgers klage modtaget den 25. marts 2026 over skiltning og adgangsforhold til valgstedet i Osted i forbindelse med folketingsvalget den 24. marts 2026.

Ved det seneste valg blev der etableret handicapparkering i den gamle skolegård, tæt på indgangen til valglokalet i gymnastiksalen.

Denne adgang var tænkt som den primære tilgængelige rute, og skiltningen henviste derfor hovedsageligt til denne parkeringsmulighed.

Det kan imidlertid konstateres, at der ikke i tilstrækkelig grad var fokus på tydelig vejvisning og tilgængelige adgangsforhold for borgere med bevægelseshandicap, som ankom til fods eller uden brug af bil.

Den opsatte skiltning tog således ikke højde for alternative tilgængelige ruter.

Lejre Kommune finder det beklageligt, at borgeren har oplevet vanskeligheder med at finde en hensigtsmæssig adgang til valgstedet.

Det er kommunens klare mål at sikre, at alle vælgere, herunder borgere med bevægelseshandicap, har en tryg, værdig og let tilgængelig mulighed for at afgive deres stemme.

Det lægges til grund, at borgeren fik adgang til valgstedet og afgav sin stemme.

Vi kan dog konstatere, at skiltningen og den samlede vejvisning burde have været mere tydelig og sammenhængende.

Fremadrettet vil skiltningen blive forbedret, så den i højere grad understøtter tilgængelighed for alle borgere.

Dette omfatter blandt andet mere synlig og konsekvent vejvisning for personer med bevægelseshandicap i overensstemmelse med gældende vejregler.

En konkret mulighed for forbedring er at etablere en tilgængelig adgangsvej gennem mellemgangen mellem skolens kontorer og musiklokalet.

Denne løsning vil kunne skabe en mere direkte og hensigtsmæssig rute fra skolens parkeringsplads til valglokalet, uden grusbelagte stier, stejle ramper eller unødige omveje.

Endelig vil vi undersøge, om tilgængelighed for personer med handicap til næste valg kan fremgå af valgkortene.

Borgerens henvendelse giver dermed anledning til at styrke den praktiske tilrettelæggelse af adgangsforholdene ved kommende valg.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen oplyst følgende

»Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af § 45 i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025)

Ȥ 45.

I hvert afstemningsområde foregår afstemningen på ét afstemningssted.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen sørger for lokaler til afstemningen samt for det fornødne antal stemmerum og stemmekasser.

Stemmerum skal være indrettet således, at der kan afgives stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren stemmer.

Stemmerum skal være forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning.

Stemmekasser skal være indrettet således, at ingen stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen åbnes.

Stemmekasser skal kunne låses eller forsegles.

Stk. 3.

I stemmelokalerne skal der være opslag, der angiver samtlige partiers og kandidaters navne i den rækkefølge, hvori de er anført på stemmesedlen.

For partierne skal tillige angives bogstavbetegnelserne.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen sørger i øvrigt for, at der på hvert afstemningssted er truffet de fornødne forberedelser til afstemningen, herunder at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med deres opgaver på valgdagen.«

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 10009 af 16. oktober 2025 om afholdelse af folketingsvalg fremgår af pkt. 7.2.3 bl.a. følgende om fysisk tilgængelighed ved stemmeafgivningen

»Når kommunalbestyrelsen udpeger de bygninger og lokaler, der skal bruges under afstemningen, skal den i øvrigt tage hensyn til, at lokalerne og stemmerummene så vidt muligt skal være tilgængelige for kørestolsbrugere og andre stærkt bevægelseshæmmede.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet henstiller , at kommunen oplyser om tilgængelighed til valgstederne på kommunens hjemmeside, og at valgstederne registreres på hjemmesiden: godadgang.dk.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet henstiller endvidere, at kommunen sørger for, at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er tilstrækkeligt instrueret om den fysiske tilgængelighed på valgstederne, f.eks. placeringen af en elevator, så vælgerne kan vejledes korrekt herom på valgdagen.«

Det følger således af folketingsvalgloven, at kommunalbestyrelsen sørger for lokaler til afstemningen, men loven stiller ikke i øvrigt nærmere angivne krav hertil.

Baggrunden herfor er bl.a., at det i forvejen kan være svært for kommunerne i visse afstemningsområder at finde egnede lokaler til brug for afstemningen.

Det accepteres således, at der kan benyttes valglokaler, der kan være mindre tilgængelige.

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning om afholdelse af folketingsvalg fremgår det på den baggrund, at ministeriet henstiller til, at kommunen sørger for, at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er tilstrækkeligt instrueret om den fysiske tilgængelighed på valgstederne, så vælgerne kan vejledes korrekt herom på valgdagen.

Ovenstående skal desuden ses i sammenhæng med de øvrige muligheder, der er i valglovgivningen, som f.eks. adgangen til at søge om at skifte afstemningssted, muligheden for at brevstemme i eget hjem og muligheden for at stemme uden for valglokalet.

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig, at Lejre Kommune har konstateret, at den opsatte skiltning ikke tog højde for alternative tilgængelige ruter for borgere med bevægelseshandicap, som ankom til valgstedet til fods eller uden brug af bil.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden noteret sig, at Lejre Kommune har oplyst, at kommunen finder det beklageligt, at borgeren har haft svært ved at finde en hensigtsmæssig adgang til valgstedet, og at det er kommunens klare mål at sikre, at alle vælgere, herunder vælgere med bevægelseshandicap, har en tryg, værdig og let tilgængelig mulighed for at afgive deres stemme.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endelig noteret sig, at Lejre Kommune har oplyst, at skiltningen fremadrettet vil blive forbedret med bl.a. mere synlig og konsekvent vejvisning for personer med bevægelseshandicap, så skiltningen i højere grad understøtter tilgængelighed for alle borgere.

Kommunen har desuden oplyst, at den vil undersøge, om tilgængelighed kan fremgå af valgkortene ved næste valg.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan for så vidt angår bemærkningen om valgkort oplyse, at det ikke er muligt at tilføje individuelle bemærkninger til enkelte vælgere på valgkortene.

Kommunen har derimod mulighed for at anføre en bemærkning for hele afstemningsområdet.

Det vil således f.eks. være muligt at tilføje en oplysning om, at afstemningsstedet er tilgængeligt for kørestolsbrugere.

En sådan oplysning vil i givet fald fremgå på valgkortet til alle vælgere, der er tilknyttet afstemningsstedet.

Lejre Kommunes udtalelse giver ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.«

Udvalget tager det af Lejre Kommune og Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning.

Udvalget noterer sig i lighed med ministeriet, at Lejre Kommune har beklaget, at klageren havde svært ved at finde en hensigtsmæssig adgang til valgstedet, samt at kommunen vil forbedre skiltningen fremover af hensyn til vælgere med bevægelseshandicap og undersøge, om oplysninger om tilgængelighed ved kommende valg kan fremgå af valgkortene.

15) Anja Lundgreen Jørgensen, Odense Kommune, har ved e-mail af 27. marts 2026 klaget over, at hendes bror, Chris Jørgen Espersen, som hun er værge for, blev afvist fra at stemme til folketingsvalget, selv om det ved dom er fastslået, at han har bevaret sin stemmeret trods værgemål.

Klageren har i den forbindelse oplyst følgende

»Min bror, Chris Jørgen Espersen, […] har ikke længere retslig handleevne.

Jeg blev hans værge i sep.

2024.

I retten blev det bestemt at han bevarer sin stemmeret.

Ved seneste kommune/regions-valg var der ingen problemer.

Ved folketingsvalget den 24.3.2026 fik han ikke lov at give sin stemme.

Han havde ikke modtaget noget valgkort, men mødte op på Stige skole med gyldig legitimation, og blev afvist.

Jeg tog sammen med ham til valgstedet, og vi fik lov at tale med en jurist, der ikke mente at man kan have stemmeret til folketingsvalg, når der er indgået værgemål.

Hun kunne slå ham op i cpr.registeret og se at han er registreeret med fuld umyndiggørelse.

Vi ønsker at vide hvor fejlen er således der kan rettes op det inden næste valg.

Jeg vedhæfter tinglysning, og vil også gerne vide om det er nødvendigt at medbringe til valgstedet.

Som borger har vi jo ikke adgang til cpr.registreret, og kan ikke selv tjekke eller rette en registring.

Venlig hilsen Chris Espersen / Anja Jørgensen«

Klageren har medsendt en udskrift fra Tinglysningsretten, hvoraf der bl.a. fremgår følgende

»Chris Jørgen Espersen fratages den retlige handleevne.

Fratagelsen af den retlige handleevne omfatter ikke valgretten til Folketinget.«

Odense Kommune har i anledning af klagen ved e-mail af 27. marts 2026 over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst følgende

»Jeg kan supplerende oplyse, at det er korrekt, at vi fra valgstedet bliver ringet op i forhold til den konkrete vælger, som ikke står på valglisten.

Via vores Borgerservice slår vi borgeren op i CPR, hvoraf det fremgår, af vælgeren umyndiggjort og fuldt ud frataget den retlige handleevne.

Vi oplyser derfor værgen om, at det er årsagen til, at han ikke har ret til at stemme.

Vi oplyste også værgen om, at der er forskellige regler vedrørende umyndiges ret til at stemme, alt efter om der er tale om et kommunalvalg eller et folketingsvalg.

Værgen oplyser, at hun har fået andet at vide hos Domstolene.

Vi henviser hende til at rette henvendelse til retten.

Vi får ikke præsenteret den vedlagte dokumentation.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen anmodet Nordfyns Kommune, der har registreret værgemålet i CPR, om at fremsende den indberetning om værgemål, som kommunen har modtaget fra Retten i Odense, og som danner grundlag for registreringen.

Af indberetningen fremgår bl.a. følgende

»Chris Jørgen Espersen […] er under værgemål og er frataget den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., og er umyndig efter § 6, stk. 2, 1. pkt.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har derudover med værgen Anja Lundgreen Jørgensens samtykke fået tilsendt dommen fra Retten i Odense, hvoraf fremgår bl.a. følgende

» THI KENDES FOR RET

[…]

Chris Jørgen Espersen fratages den retlige handleevne.

Fratagelsen af den retlige handleevne omfatter ikke valgretten til Folketinget.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen anmodet Justitsministeriet om en udtalelse til brug for sagen.

Justitsministeriet har ved e-mail af 7. april 2026 over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst følgende

»Justitsministeriet kan generelt oplyse, at betingelserne for valgret (stemmeret) til Folketinget findes i grundlovens § 29 og § 1 i lov om valg til Folketinget.

Ifølge grundlovens § 29, stk. 1, 1. pkt., har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og har nået den i stk. 2 omhandlende valgretsalder, valgret til Folketinget, medmindre vedkommende er umyndiggjort.

Ved Højesterets dom af 18. januar 2018 i sag 159/2017 (gengivet i UfR 2018.1460 H) fastslog Højesteret, at personer, der er frataget den retlige handleevne efter den dagældende værgemålslovs § 6, må anses for umyndiggjort i grundlovens forstand og derfor ikke har valgret til Folketinget.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.1 i lovforslag nr. L 113 af 20. november 2018, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 113 som fremsat, side 4, indebærer grundlovens § 29, at i alle tilfælde, hvor en person er frataget den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6 (efter den dagældende ordning, hvor der alene kunne ske fuldstændig fratagelse af den retlige handleevne) fortaber den pågældende valgretten til Folketinget.

I dag er det således kun personer, der fuldstændig er frataget den retlige handleevne, som bliver umyndige og dermed mister valgretten.

Der henvises i den forbindelse til Jens Peter Christensen m.fl., Dansk Statsret (4. udgave, 2024), side 112.

Efter værgemålslovens § 6, stk. 1, kan der i forbindelse med værgemål efter § 5, der omfatter økonomiske forhold, ske fratagelse af den retlige handleevne, hvis dette er nødvendigt for at hindre, at den pågældende udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser for fare for at forringes væsentligt, eller for at hindre økonomisk udnyttelse.

Fratagelsen af den retlige handleevne kan begrænses til at angå bestemte aktiver eller anliggender.

Det fremgår af værgemålslovens § 6, stk. 2, 1. pkt., at den, der er frataget handleevnen, jf. stk. 1, 1. pkt., er umyndig og ikke selv kan forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue, medmindre andet er bestemt.

Det fremgår af 2. pkt., at den, der delvis er frataget handleevnen, jf. stk. 1, 2. pkt., er myndig, men ikke kan forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue i det omfang, det er bestemt.

Mulighed for delvis fratagelse af den retlige handleevne blev indført ved lov nr. 1722 af 27. december 2018.

Fratagelsen kan begrænses til at angå f.eks. dispositioner over bestemte aktiver, eksempelvis fast ejendom, biler eller værdifuldt løsøre, til nærmere bestemte anliggender som eksempelvis køb på kredit eller optagelse af lån, herunder kviklån, eller i forhold til aftaler af en bestemt økonomisk værdi, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 1, i lovforslag nr. L 113 af 20. november 2018, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 113 som fremsat, side 12.

Fratagelsen af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, stk. 1, angår adgangen til at forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue.

Det kan efter Justitsministeriets vurdering ikke ved en afgørelse efter værgemålslovens § 6, stk. 1, bestemmes, at valgretten bibeholdes, uanset at vedkommende fratages den retlige handleevne i alle henseender og dermed er umyndig, eller at valgretten fratages, uanset den pågældende alene delvis er frataget den retlige handleevne og dermed er myndig.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har herudover i anledning af klagen oplyst følgende

»Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af grundlovens § 29, stk. 1

Ȥ 29.

Stk. 1.

Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og har nået den i stk. 2 omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort.

Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan desuden oplyse, at følgende fremgår af § 1, § 3, § 19, stk. 1, og § 20, 1. pkt., i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025)

»Valgret og valgbarhed

§ 1.

Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er umyndig.

[…]

§ 3.

Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.

[…]

Valglister og valgkort.

Valgnævnet

[…]

§ 19.

Valglisterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR).

[…]

§ 20.

Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten og registreret i Det Centrale Personregister (CPR) med bopæl eller fast opholdssted i kommunen.

[…]«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan desuden oplyse, at følgende fremgår af § 5 og § 6 i værgemålsloven (lovbekendtgørelse nr. 1122 af 28. maj 2021 som ændret ved § 4 i lov nr. 569 af 10. maj 2022)

» § 5.

Der kan iværksættes værgemål for den, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det.

Stk. 2.

Der kan iværksættes værgemål for den, der på grund af sygdom eller stærkt svækket tilstand er uegnet til at varetage sine økonomiske anliggender, og som selv anmoder herom, hvis der er behov for det i stedet for samværgemål efter § 7.

Stk. 3.

Værgemålet kan begrænses til at angå økonomiske forhold, herunder bestemte aktiver eller anliggender.

Det kan også begrænses til at angå personlige forhold, herunder bestemte personlige anliggender.

Stk. 4.

For så vidt ikke andet særlig er bestemt, handler værgen på den pågældendes vegne i anliggender, der er omfattet af værgemålet.

Stk. 5.

Personer, der er under værgemål efter denne bestemmelse, er myndige, medmindre de tillige er frataget handleevnen efter § 6.

§ 6.

I forbindelse med værgemål efter § 5, der omfatter økonomiske forhold, kan den retlige handleevne fratages, hvis dette er nødvendigt for at hindre, at den pågældende udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser for fare for at forringes væsentligt, eller for at hindre økonomisk udnyttelse.

Fratagelsen af den retlige handleevne kan begrænses til at angå bestemte aktiver eller anliggender.

Stk. 2.

Den, der er frataget handleevnen, jf. stk. 1, 1. pkt., er umyndig og kan ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue, medmindre andet er bestemt.

Den, der delvis er frataget handleevnen, jf. stk. 1, 2. pkt., er myndig, men kan ikke forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue i det omfang, det er bestemt.

Stk. 3.

Afgørelser om fratagelse af handleevne tinglyses, jf. tinglysningslovens § 48.

Afgørelser om fratagelse af den retlige handleevne registreres tillige i skibsregistret, jf. sølovens § 28, stk. 3, hvis den, der er frataget den retlige handleevne, ejer skibe, som er registreret i skibsregistret i henhold til sølovens bestemmelser.«

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 10009 af 16. oktober 2025 om afholdelse af folketingsvalg fremgår af pkt. 4.1 bl.a. følgende om valgret

»Efter grundlovens § 29 og folketingsvalglovens § 1 har man valgret til Folketinget, hvis man

[…]

Personer, der er under værgemål med fuld fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., anses for umyndige og har dermed ikke valgret til Folketinget.

Personer, der alene er frataget den retlige handleevne delvis efter værgemålslovens § 6, stk. 1, 2. pkt., eller er under andre former for værgemål, se værgemålslovens §§ 5 og 7, bevarer deres valgret.«

Det følger således af grundlovens § 29, stk. 1, 1. pkt., at valgret til Folketinget bl.a. er betinget af, at vedkommende ikke er umyndiggjort.

Det følger tilsvarende af folketingsvalglovens § 1, at valgret til Folketinget bl.a. er betinget af, at vedkommende ikke er umyndig.

Der kan i den forbindelse henvises til Nikolaj Stenfalk og Hans B.

Thomsen: Medmindre vedkommende er umyndiggjort – om afgrænsningen af den negative valgretsbetingelse i grundlovens § 29, stk. 1, 1. pkt., i Børge Dahl, Michael Hansen Jensen og Søren Højgaard Mørup (red.): Festskrift til Jens Peter Christensen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2016, s.

277-298.

Det følger desuden af værgemålslovens § 6, stk. 2, 1. pkt., at den, der er under værgemål med fuldstændig fratagelse af den retlige handleevne, er umyndig og derfor ikke har valgret til Folketinget.

Ligeledes følger det af værgemålslovens § 6, stk. 2, 2. pkt., at den, der er under værgemål med delvis fratagelse af den retlige handleevne, er myndig og derfor bevarer valgret til Folketinget.

Det følger desuden af folketingsvalglovens § 3 og § 19, at ingen kan udøve valgret til Folketinget uden at være optaget på valglisten, og at valglisterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR).

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig, at Odense Kommune har oplyst, at klagerens bror, Chris Jørgen Espersen, blev afvist fra at stemme til folketingsvalget med henvisning til, at det i CPR er registreret, at han er umyndiggjort og fuldstændig frataget den retlige handleevne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden noteret sig, at Nordfyns Kommune har dokumenteret, at Chris Jørgen Espersen er under værgemål med fuldstændig fratagelse af den retlige handleevne og derfor hverken er optaget på valglisten eller har modtaget valgkort.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har derudover noteret sig, at Justitsministeriet har oplyst, at personer, der fuldstændig er frataget den retlige handleevne, anses for umyndiggjort i grundlovens forstand og derfor ikke har valgret til Folketinget.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endvidere noteret sig, at det er Justitsministeriets vurdering, at det ikke ved en afgørelse efter værgemålslovens § 6, stk. 1, kan bestemmes, at valgretten bibeholdes, uanset at vedkommende fratages den retlige handleevne i alle henseender og dermed er umyndig, eller at valgretten fratages, uanset den pågældende alene delvis er frataget den retlige handleevne og dermed er myndig.

Det er herefter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at det ovenfor omtalte element i byretsdommens konklusion, hvorefter fratagelsen af den retlige handleevne ikke omfatter valgretten til Folketinget, er uden retsvirkning.

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse har Odense Kommune således handlet lovligt og korrekt ved at afvise klagerens bror, Chris Jørgen Espersen, fra at stemme til folketingsvalget den 24. marts 2026, idet han er under værgemål med fuldstændig fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6.

Endelig kan Indenrigs- og Sundhedsministeriet med hensyn til klagerens oplysning om, at værgemålet ikke har været til hinder for at stemme ved kommunal- og regionalvalg, oplyse, at umyndige personer, der i øvrigt opfylder valgretsbetingelserne, har valgret til kommunal- og regionalvalg, ligesom de har til Europa-Parlamentsvalg.

Odense Kommunes udtalelse giver ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.«

Udvalget tager det af Odense Kommune, Justitsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning.

Udvalget udtrykker dog samtidig sin forståelse for, at klageren og hendes bror havde en opfattelse af, at denne kunne stemme til folketingsvalget.

16) Emil Lund Daewaell, Faaborg-Midtfyn Kommune, har ved e-mail af 27. marts 2026 klaget over, at han blev afvist fra at stemme på baggrund af værgemål.

Emil Lund Daewaell har i den forbindelse oplyst følgende

»Hej jeg hedder emil lund daewaell

Jeg har en værge men det er kun til økonomi og jeg er ikke umyndiggjort så jeg synes det var ret underligt og han fra kummuen så jeg heller ikke stod på hans liste og fik heller ikke noget i min post kasse og jeg har os søgte på det Almindeligt værgemål (økonomisk/personligt): Hvis du har en værge til at hjælpe med økonomien eller personlige forhold, men stadig er myndig, har du fuld stemmeret.

Og jeg bliv ret irriterende over at jeg ikke kunne.«

Faaborg-Midtfyn Kommune har i anledning af klagen ved e-mail af 30. marts 2026 med bilag over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst følgende

»Vælgeren mødte op på afstemningsstedet i Kværndrup og ønskede at stemme, men havde ikke modtaget et valgkort.

Valgstyrerformanden konstaterede, at vælgeren ikke var optaget på valglisten, selvom han ud fra hans bopæl hørte til det pågældende afstemningssted.

Mens vælgeren var tilstede blev der taget kontakt til kommunens folkeregister, for at undersøge hvorfor vælgeren ikke var på valglisten.

Folkeregisteret oplyste, at vælgeren var under værgemål, og derfor ikke var på valglisten.

Vælgeren fik denne besked, og forlod derefter afstemningsstedet.

Efterfølgende har vælgeren igen henvendt sig til kommunen via kommunens DPO.

Sagen blev derfor endnu engang undersøgt, og jeg vedhæfter til orientering udskrift af vælgerens cpr.opslag samt kopi af den indberetning af værgemål fra Retten i Svendborg af 12. maj 2022, som værgemålet er registeret på baggrund af.

Det fremgår af indberetningen, at der er tale om at vælgeren er frataget den retlige handleevne og er umyndig.

Det fremgår af udskrift af cpr.opslag, at værgemålet er ajourført i 2023.

Dette skyldes alene at der er blevet udpeget en anden værge for vælgeren.

På ovenstående baggrund er det kommunens opfattelse, at det var korrekt at afvise vælgerne på valgdagen, da pågældende er umyndig og derfor ikke har stemmeret til folketingsvalget.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen oplyst følgende

»Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af grundlovens § 29, stk. 1, 1. pkt.

Ȥ 29.

Stk. 1.

Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og har nået den i stk. 2 omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort.

[…]«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan desuden oplyse, at følgende fremgår af § 1, § 3 og § 19, stk. 1, i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025)

»Valgret og valgbarhed

§ 1.

Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er umyndig.

[…]

§ 3.

Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.

[…]

Valglister og valgkort.

Valgnævnet

[…]

§ 19.

Valglisterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR).

[…]«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan desuden oplyse, at følgende fremgår af § 5 og § 6 i værgemålsloven (lovbekendtgørelse nr. 1122 af 28. maj 2021 som ændret ved § 4 i lov nr. 569 af 10. maj 2022)

Ȥ 5.

Der kan iværksættes værgemål for den, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det.

Stk. 2.

Der kan iværksættes værgemål for den, der på grund af sygdom eller stærkt svækket tilstand er uegnet til at varetage sine økonomiske anliggender, og som selv anmoder herom, hvis der er behov for det i stedet for samværgemål efter § 7.

Stk. 3.

Værgemålet kan begrænses til at angå økonomiske forhold, herunder bestemte aktiver eller anliggender.

Det kan også begrænses til at angå personlige forhold, herunder bestemte personlige anliggender.

Stk. 4.

For så vidt ikke andet særlig er bestemt, handler værgen på den pågældendes vegne i anliggender, der er omfattet af værgemålet.

Stk. 5.

Personer, der er under værgemål efter denne bestemmelse, er myndige, medmindre de tillige er frataget handleevnen efter § 6.

§ 6.

I forbindelse med værgemål efter § 5, der omfatter økonomiske forhold, kan den retlige handleevne fratages, hvis dette er nødvendigt for at hindre, at den pågældende udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser for fare for at forringes væsentligt, eller for at hindre økonomisk udnyttelse.

Fratagelsen af den retlige handleevne kan begrænses til at angå bestemte aktiver eller anliggender.

Stk. 2.

Den, der er frataget handleevnen, jf. stk. 1, 1. pkt., er umyndig og kan ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue, medmindre andet er bestemt.

Den, der delvis er frataget handleevnen, jf. stk. 1, 2. pkt., er myndig, men kan ikke forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue i det omfang, det er bestemt.

Stk. 3.

Afgørelser om fratagelse af handleevne tinglyses, jf. tinglysningslovens § 48.

Afgørelser om fratagelse af den retlige handleevne registreres tillige i skibsregistret, jf. sølovens § 28, stk. 3, hvis den, der er frataget den retlige handleevne, ejer skibe, som er registreret i skibsregistret i henhold til sølovens bestemmelser.«

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 10009 af 16. oktober 2025 om afholdelse af folketingsvalg fremgår af pkt. 4.1 bl.a. følgende om valgret

»Efter grundlovens § 29 og folketingsvalglovens § 1 har man valgret til Folketinget, hvis man

[…]

Personer, der er under værgemål med fuld fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., anses for umyndige og har dermed ikke valgret til Folketinget.

Personer, der alene er frataget den retlige handleevne delvis efter værgemålslovens § 6, stk. 1, 2. pkt., eller er under andre former for værgemål, se værgemålslovens §§ 5 og 7, bevarer deres valgret.«

Det følger således af grundlovens § 29, stk. 1, 1. pkt., at valgret til Folketinget bl.a. er betinget af, at vedkommende ikke er umyndiggjort, og det følger tilsvarende af folketingsvalglovens § 1, at valgret til Folketinget bl.a. er betinget af, at vedkommende ikke er umyndig.

Der kan i den forbindelse henvises til Nikolaj Stenfalk og Hans B.

Thomsen: Medmindre vedkommende er umyndiggjort – om afgrænsningen af den negative valgretsbetingelse i grundlovens § 29, stk. 1, 1. pkt., i Børge Dahl, Michael Hansen Jensen og Søren Højgaard Mørup (red.): Festskrift til Jens Peter Christensen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2016, s.

277-298.

Det følger desuden af værgemålslovens § 6, stk. 2, 1. pkt., at den, der er under værgemål med fuldstændig fratagelse af den retlige handleevne, er umyndig og derfor ikke har valgret til Folketinget, ligesom det følger af værgemålslovens § 6, stk. 2, 2. pkt., at den, der er under værgemål med delvis fratagelse af den retlige handleevne, er myndig og derfor bevarer valgret til Folketinget.

Det følger endelig af folketingsvalglovens § 3 og § 19, at ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten, og at valglisterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR).

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig, at Faaborg-Midtfyn Kommune har oplyst, at valgstyrerformanden konstaterede, at klageren ikke var optaget på valglisten, selvom han ud fra sin bopæl hørte til det pågældende afstemningssted.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden noteret sig, at Faaborg-Midtfyn Kommune har oplyst, at der blev taget kontakt til kommunens folkeregister for at undersøge, hvorfor klageren ikke var på valglisten, og at folkeregisteret oplyste, at klageren var under værgemål og derfor ikke var på valglisten.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endelig noteret sig, at Faaborg-Midtfyn Kommune har dokumenteret, at klageren er under værgemål med fuldstændig fratagelse af den retlige handleevne, og at klageren er registreret med fuldstændig fratagelse af den retlige handleevne i CPR.

Faaborg-Midtfyn Kommunes udtalelse giver ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.«

Udvalget tager det af Faaborg-Midtfyn Kommune og Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning.

17) Aja Chantelou Bugge, Trondheim, Norge, har ved e-mail af 6. april 2026 klaget over, at hun har fået afslag på sin ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten.

Klageren har i den forbindelse oplyst følgende

»Klage Jeg ønsker en ordentlig begrundelse for at jeg har fået afslag til at kunne udføre min pligt og vælge i Danmark!

Jeg var meget overrasket og undrer mig meget over at jeg har fået afslag med den begrundelse at min relation til Danmark ikke er nok.

Jeg er dansk statsborger, er født og har boet 50 år i Danmark.

Er gift med min danske mand som bor i Danmark, vi har tre danske børn, de bor alle tre i Danmark.

Jeg ejer et hus i Danmark sammen med min danske mand.

Jeg har arbejde i Trondheim, det har jeg haft i tre år.

Jeg har postadresse i Norge udelukkende af den grund.

Jeg rejser til Danmark hver måned i 10 dage for at være sammen med min familie.

Hvordan kan jeg få afslag?

Betyder det at alle der har postadresse i et andet land ikke vurderes at have en relation til Danmark?

Jeg takker på forhånd for en begrundelse for dette afslag.

Jeg forstår at der har været kort tid til at behandle sager pga den korte tid ved udskrivelsen af valget, men fortsat føltes dette som en besynderlig afgørelse med mindre vi i Danmark nu har valgt at stramme op og signalere at man ikke længere regnes som dansk hvis man vælger at arbejde i et af nabolandene? «

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen oplyst følgende

»Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af grundlovens § 29, stk. 1

Ȥ 29.

Stk. 1.

Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og har nået den i stk. 2 omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort.

Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret.

Stk. 2.

[…]«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan videre oplyse, at følgende fremgår af § 1, § 2, § 16, stk. 1 og 2, og § 18, stk. 1 og stk. 6, 2. pkt.

Ȥ 1.

Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er umyndig.

§ 2.

Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, anses for at have fast bopæl i riget.

Tilsvarende gælder for personer, der er ansat i Grønlands Selvstyre og beordret til tjeneste uden for riget.

Stk. 2.

Følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget

1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed eller forening.

2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem.

3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en dansk hjælpeorganisation.

4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed.

5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde.

6) Personer, der opholder sig i udlandet, og som i henseende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i nr. 1-5.

Stk. 3.

Personer, der opholder sig i udlandet, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget, såfremt de agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen.

Stk. 4.

En person, der samlever på fælles bopæl med en person, der er omfattet af stk. 1, 2 eller 3, anses for at have fast bopæl i riget, såfremt de pågældende to samlevende

1) har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden eller

2) opfylder betingelserne for at indgå ægteskab med hinanden og havde etableret fælles bopæl inden udrejsen.

[…]

§ 16.

Vælgere, der er omfattet af § 2, og som i forbindelse med udlandsopholdet er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) som udrejst, skal efter anmodning optages på valglisten i den kommune, hvor de sidst har været bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR).

Anmodning skal indgives til kommunalbestyrelsen på en formular, der er godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren.

Stk. 2.

Vælgere, der har haft ophold i udlandet i mere end 4 år, kan kun optages på valglisten, såfremt Valgnævnet i hvert enkelt tilfælde anser betingelserne i § 2 for at være opfyldt.

Hvis der i øvrigt er tvivl om, hvorvidt en vælger er omfattet af § 2, kan vælgeren kun optages på valglisten, såfremt Valgnævnet i hvert enkelt tilfælde anser betingelserne i § 2 for at være opfyldt.

Stk. 3-4.

[…]

[…]

§ 18.

Når valg er udskrevet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere, jf. §§ 15 og 16.

Valglisten skal udarbejdes for hvert afstemningsområde i kommunen.

Stk. 2-5.

[…]

Stk. 6.

[…] Vælgere, der er omfattet af § 2, optages på valglisten, hvis der er truffet afgørelse herom senest 7.-dagen før valgdagen.

Stk. 7.

[…]«

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 10009 af 16. oktober 2025 om afholdelse af folketingsvalg fremgår bl.a. følgende om optagelse af udlandsdanskere på valglisten

»4.2.3.

Vælgere, der skal optages på udlandsdanskervalglisten

På udlandsdanskervalglisten optages de vælgere, der efter lovens § 2 har valgret uanset ophold i udlandet, og som i forbindelse med udlandsopholdet er registreret i CPR som udrejst, hvis de har ansøgt om at blive optaget på valglisten, og enten kommunen eller Valgnævnet har truffet afgørelse om optagelse på valglisten senest 7 dage før valgdagen, se afsnit 4.6 og lovens § 18, stk. 6, 2. pkt.

Afgørelse om optagelse på udlandsdanskervalglisten skal indberettes i CPR.

Fristen for optagelse på udlandsdanskervalglisten gælder også, når 7.-dagen før valgdagen er en lørdag, søndag eller anden helligdag, se lovens § 18, stk. 7, modsætningsvis.«

Det er således efter grundlovens § 29, stk. 1, en betingelse for at have valgret til Folketinget, at man har dansk indfødsret (statsborgerskab), har fast bopæl i riget og har nået den til enhver tid gældende valgretsalder.

Personer, der bor i udlandet, skal have bevaret en reel tilknytning til riget, der svarer til den, der opnås ved faktisk bopæl, for at de kan anses for at leve op til grundlovens betingelse om fast bopæl i riget og dermed bevare deres valgret.

Folketingsvalglovens § 2 fastsætter de persongrupper, der – på trods af ophold i udlandet – kan siges at have bevaret en sådan særlig tilknytning til riget, og som dermed bevarer deres valgret under udlandsopholdet.

Vælgere, der har valgret til Folketinget uanset ophold i udlandet efter folketingsvalglovens § 2, og som i forbindelse med udlandsopholdet er registreret i CPR-registret som udrejst, optages kun på valglisten, hvis de har ansøgt om det, og enten kommunalbestyrelsen i deres tidligere bopælskommune eller Valgnævnet har truffet afgørelse om optagelse på valglisten.

For at kunne stemme til folketingsvalg som udlandsdansker skal afgørelsen om optagelse på valglisten være truffet senest syv dage før valgdagen, jf. folketingsvalglovens § 18, stk. 6, 2. pkt.

Fristen for optagelse på udlandsdanskervalglisten var tirsdag den 17. marts 2026 ved folketingsvalget tirsdag den 24. marts 2026.

Senest denne dag skulle kommunen eller Valgnævnet således have truffet afgørelse om ansøgninger om optagelse på valglisten.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fra Valgnævnet fået oplyst, at Aja Chantelou Bugge i sin ansøgning af 6. marts 2026 om optagelse på folketingsvalglisten, der blev videresendt af Hillerød Kommune til Valgnævnet den samme dag, har oplyst, at hun opholder sig i udlandet af »andre årsager« (end dem, der er nævnt i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 1-5): »Har arbejde i en norsk organisation, men min familie bor i dk«.

Valgnævnet har derfor overvejet, om Aja Chantelou Bugge kan anses for at være omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 6.

Det er en betingelse for optagelse på folketingsvalglisten efter folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 6, at ansøgerens tilknytning til riget ganske kan sidestilles med de personer, der er nævnt i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 1-5.

Sidestillingsbestemmelsen i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 6, omfatter ifølge Valgnævnets praksis eksempelvis visse personer, der forud for en lokal ansættelse i en virksomhed i udlandet har været ansat i en dansk afdeling af virksomheden, og hvor denne afdeling har medvirket i forbindelse med lokalansættelsen.

Bestemmelsen har også været anvendt i tilfælde, hvor opholdet i udlandet er et led i et multinationalt selskabs personalepolitik, og ansøgeren forinden har været ansat (haft en turnusperiode) i virksomhedens danske afdeling.

Bestemmelsen har tillige fundet anvendelse i tilfælde, hvor en herværende virksomhed medvirker ved rekrutteringen, men den pågældende ansøger efterfølgende ansættes lokalt.

Sidestillingsbestemmelsen omfatter ifølge Valgnævnets praksis derimod som hovedregel ikke personer, der er lokalt ansat på danske eller udenlandske repræsentationer i udlandet, f.eks. konsulære medarbejdere, eller som arbejder for en udenlandsk arbejdsgiver eller udfører selvstændig erhvervsvirksomhed i udlandet uden tilknytning til en dansk virksomhed.

Valgnævnet traf afgørelse i sagen tirsdag den 17. marts 2026.

Valgnævnet har ud fra sagens oplysninger ikke fundet grundlag for at betragte Aja Chantelou Bugges tilknytning til riget som sidestillet med de personer, der er nævnt i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 1-5.

Derfor har nævnet ikke anset hende for omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 6.

Aja Chantelou Bugges ansøgning kunne derfor ikke imødekommes.«

Udvalget tager det af Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning.

18) Anton Thorell Carøe, Københavns Kommune, har ved e-mail af 26. marts 2026 klaget over brevstemmeafgivningen på Herlev Hospital, herunder at sygehuset ikke i tilstrækkelig grad selv kendte reglerne for brevstemmeafgivningen, at klager ikke blev vejledt korrekt, og at faciliteterne til brevstemmeafgivningen ikke var i orden.

Klageren har i den forbindelse oplyst følgende

»Jeg vil gerne klage over brevstemmeafgivningen på Herlev Hospital til Folketingsvalget 2026.

Jeg mener ikke, at sygehuset har orienteret tilstrækkeligt om om muligheden for at brevstemme på sygehuset, som de ellers er forpligtet til jf. Bekendtgørelse om brevstemmeafgivning på sygehuse § 3.

Jeg mener heller ikke, at stemmelokalet var indrettet, så vælgerne kunne udfylde stemmesedlen uset af andre, som det ellers fremgår, det skal være tilfældet af samme bekendtgørelse § 6 og § 9.

Jeg var rask ledsager til min søn, der var indlagt på Herlev Hospital i perioden 16. til 21. april 2026.

Der var intet på hospitalet, der antydede, at der var valg, og at man kunne brevstemme.

Der var ingen plakater på fællesområder, ingen pjecer på afdelingen, ingen mundtlig orientering.

Jeg måtte selv spørge personalet;

den ene sygeplejerske vidste ikke, at det plejede at være en mulighed, og afdelingens sekretær måtte slå op på sit intranet og ringe rundt for at finde ud af, om det kunne lade sig gøre.

Det viste sig, at der inden for brevstemmestedets åbningstid (kun om formiddagen) blev sat en mindre plakat op bagerst i forhallen (Gernes’ Torv) om muligheden for at stemme, men den havde jeg ikke set de første tre døgn, vi var på hospitalet, til trods for, at jeg ofte var i forhallen for at gå i kiosken og flere gange aktivt spejdede de oplagte steder efter information om muligheden for at brevstemme.

Desuden var det unødvendigt svært at få lov at brevstemme, da jeg først havde fundet ud af, det var en mulighed.

En ting var, at afstemningsstedet var placeret langt væk, hvor det var svært at finde.

Jeg måtte gå bag om trappen i forhallen, ad gangen ved et mødelokale, forbi papkasser og gittervogne, før jeg kunne banke på døren til et lille kontor.

Noget andet var, at jeg som rask ledsager fik at vide, at jeg skulle opsøge den ansvarlige på min afdeling, så jeg kunne udfylde papirer, der viste, at jeg rent faktisk måtte stemme.

På afdelingen fik jeg dog at vide, at den kontaktansvarlige, hvis navn jeg havde fået på en lille seddel, faktisk slet ikke var fra vores afdeling, og jeg opgav at skaffe en blanket.

Da åbningstiden var udløbet, måtte jeg vente til næste dag, hvor jeg alligevel fik lov at stemme, trods manglende dokumenter.

Desuden var stemmelokalet ikke passende indrettet.

En ting var, at afstemningen foregik i et lille, lukket lokale langt fra offentligt skue.

Der lå også bunker af kuverter med afgivne stemmer frit fremme på det centrale bord i lokalet, og selve stemmeboksen var blot et lavt bord i hjørnet af lokalet.

Hvis jeg havde villet, kunne jeg uden problemer have set min hustru over skulderen, da hun stemte.

Jeg vil til slut bemærke, at det ikke er første gang, jeg har oplevet, at brevstemmeafgivningen på et sygehus var problematisk organiseret.

Det er tilfældigvis anden gang, min søn har været indlagt under et valg.

Første gang fik jeg slet ikke lov at stemme.

Det var på Rigshospitalet til Europaparlamentsvalget 2024, og jeg fik at vide, at det kun var hans mor, der kunne være registreret som medindlagt/rask ledsager, på trods af, at vi var fuldstændigt lige om at være med vores søn på hospitalet.

Min hustru stemte.

Jeg måtte ikke.

Jeg håber, at mine bemærkninger bliver taget til efterretning, og at brevstemmeafgivningen på sygehusene i fremtiden vil blive indrettet mere hensigtsmæssigt.

Det er oplagt at opsætte stemmebokse i forhallen, så alle bliver opmærksomme på muligheden for at stemme, ligesom det ville være hensigtsmæssigt at lade spørgsmålet om, hvorvidt man er indlagt/rask ledsager afgøre ved tro-og-love, så det ikke bliver unødvendigt besværligt at få lov at afgive sin stemme.

Valgets gyldighed ville ikke lide skade deraf, tvæ‍rti‍mod.«

Direktionssekretariatet på Herlev og Gentofte Hospital har i anledning af klagen ved brev af 30. marts 2026 over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst følgende

»Information til indlagte vælgere (heldøgns- og deldøgnspatienter og indlagte raske ledsagere) om muligheden for brevafstemning på hospitalet

På Herlev og Gentofte Hospital er valghandlingen organiseret sådan, at direktionssekretariatet har det overordnede ansvar for valghandlingen og står for brevafstemningen for oppegående patienter og for at indsamle brevstemmer hos sengeliggende patienter og for information til afdelingerne, informationsskranke og patientvejledere.

Oppegående patienter og indlagte raske ledsagere

Ved valghandlingen på Herlev Hospital var der på Gernes’ Torv, som er et centralt samlingssted på hospitalet, og hvor fx kiosken er beliggende, placeret en A1-plakat (59,4 x 84,1 cm) på stativ med information om muligheden for at brevstemme og med pil til stemmelokalet.

De fleste dage var der balloner ved skiltet for øget opmærksomhed.

Personalet i informationsskranken informerer også ved forespørgsler.

Sengeliggende patienter og indlagte raske ledsagere

Hver afdeling har en kontaktperson, der er ansvarlig for, at der i alle afdelingens afsnit sker information til indlagte patienter og indlagte raske ledsagere om muligheden for at brevstemme.

Direktionssekretariatet kommunikerer direkte med de konkrete kontaktpersoner.

Der kommunikeres desuden på intranettet til alle hospitalets medarbejdere.

I afdelingerne opsættes informationsplakater til patienter og ledsagere.

Vi skal beklage, at der i den konkrete situation er sket en misforståelse et sted i kæden eller mellem personalet og vælgeren, og vi er glade for at konstatere, at vælgeren alligevel fik afgivet sin stemme på hospitalet.

Vi vil i direktionssekretariatet fremover være ekstra opmærksomme på instruktionen af personalet.

Stemmelokalets indretning

Det mest egnede valglokale på Herlev Hospital er et lokale, hvor administrationen normalt holder til, i forlængelse af Gernes’ Torv.

Når der er valg, bliver lokalet indrettet, så der i et hjørne er opsat en diskretionsvæg/A1-skilt.

Det er ikke muligt at trække et gardin for, men der er afskærmning på tre sider, så vælgeren kan stemme uset.

Stemmemodtagerne sørger for, at vælgeren får fred til at stemme ved at bede pårørende trække sig ud af lokalet i det omfang, det er muligt, ligesom stemmemodtagerne trækker sig væk/vender sig om, når vælgeren stemmer.

Bordets højde er indstillet, så det også matcher vælgere i kørestol.

Vi vil på baggrund af henvendelsen undersøge muligheden for at indkøbe en decideret stemmeboks/valgkabine og placeringen af denne.

Stemmesedler i stemmelokalet

Afgivne brevstemmer ligger i et aflåst skab, og der har på intet tidspunkt ligget afgivne brevstemmer fremme i lokalet.

I valglokalet ved bordet, hvor stemmemodtagerne sidder, kan der have ligget klargjorte følgebreve med yderkuverter til brug for indsamling og attestation af brevstemmer hos sengeliggende patienter samme dag.

----

Herlev og Gentofte Hospital tager henvendelsen meget alvorlig og vil generelt undersøge, om der udover de nævnte tiltag, er forhold ved valghandlingen, der kan optimeres.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen oplyst følgende

»Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af § 2, stk. 1-3, § 3, § 5, stk. 1-3, og § 6 i bekendtgørelse om brevstemmeafgivning på sygehuse (bekendtgørelse nr. 35 af 10. januar 2024)

» De stemmeberettigede, fristen for brevstemmeafgivning m.v.

[…]

§ 2.

Følgende personer kan brevstemme på sygehuset, uanset om de forventes udskrevet inden valgdagen

1) Indlagte heldøgnspatienter.

2) Indlagte deldøgnspatienter.

3) Indlagte raske ledsagere.

Stk. 2.

Andre personer kan ikke brevstemme på sygehuset, herunder ambulante patienter og ansatte på sygehuset.

Stk. 3.

Ved folketingsvalg kan der brevstemmes på sygehuset fra valgets udskrivelse til og med tredjesidste hverdag, herunder lørdag, før valgdagen.

Stk. 4-5.

[…]

§ 3.

Sygehuset skal senest 3 uger før valgdagen, eller for så vidt angår folketingsvalg snarest muligt efter at valget er udskrevet, sørge for, at vælgerne orienteres om muligheden for at brevstemme på sygehuset.

Vælgere, der indlægges inden for den periode, hvor der kan brevstemmes, skal også orienteres om muligheden for at brevstemme på sygehuset.

[…]

Stemmelokaler

§ 5.

På hverdage i den periode, hvor der kan brevstemmes, skal der være mulighed for, at vælgere kan brevstemme på patientkontoret inden for kontorets sædvanlige åbningstid eller i et hertil særligt indrettet lokale.

Stk. 2.

På sengeafdelingerne kan der indrettes særlige stemmelokaler, hvor der kan afgives brevstemme nogle timer en eller flere dage i den periode, hvor der kan brevstemmes.

Stk. 3.

Vælgere, der er sengeliggende, skal, hvis deres helbredstilstand tillader det, have tilbud om at brevstemme på sengestuen.

Stk. 4.

[…]

§ 6.

Stemmelokalerne skal være indrettet, så vælgerne kan udfylde stemmesedlen uset af andre, enten ved et fritstående bord eller i et særligt indrettet stemmerum.

Stk. 2.

Stemmeafgivning på sengestuerne skal tilrettelægges, så vælgeren kan udfylde stemmesedlen uset af andre.

Pårørende, besøgende eller andre, bortset fra stemmemodtagerne og en eventuel hjælper, vælgeren har udpeget til at bistå med at brevstemme, jf. § 15, stk. 2 og 3, må ikke være til stede, mens brevstemmeafgivningen finder sted.«

Det følger således af bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning på sygehuse, at det er sygehusets ansvar at sørge for, at vælgerne orienteres om muligheden for at brevstemme på sygehuset.

Det følger desuden af bekendtgørelsen, at der på hverdage skal være mulighed for, at vælgere kan brevstemme på patientkontoret inden for kontorets sædvanlige åbningstid eller i et hertil særligt indrettet lokale.

Der kan på sengeafdelingerne indrettes særlige stemmelokaler, hvor der kan afgives brevstemme nogle timer en eller flere dage i den periode, hvor der kan brevstemmes.

Derudover skal vælgere, der er sengeliggende, have tilbud om at brevstemme på sengestuen, hvis deres helbredstilstand tillader det.

Endvidere skal stemmelokalerne være indrettet, så vælgerne kan udfylde stemmesedlen uset af andre, enten ved et fritstående bord eller i et særligt indrettet stemmerum.

Endelig skal stemmeafgivning på sengestuerne tilrettelægges, så vælgeren kan udfylde stemmesedlen uset af andre.

Med hensyn til den del af klagen, der handler om oplysning og vejledning om muligheden for at brevstemme, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig, at direktionssekretariatet på Herlev og Gentofte Hospital har oplyst, at der på et centralt samlingssted på hospitalet er placeret en plakat med information om muligheden for at brevstemme, og at personalet ved informationsskranken er instrueret i at informere om muligheden for at brevstemme ved forespørgsel herom.

Ministeriet har desuden noteret sig, at hver afdeling har en kontaktperson, der skal informere patienter og ledsagere om muligheden for at brevstemme, og at der opsættes informationsplakater på afdelingerne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har derudover noteret sig, at direktionssekretariatet på Herlev og Gentofte Hospital har beklaget, at der er sket en misforståelse, men at man i direktionssekretariatet er glade for, at vælgeren fik afgivet sin stemme på hospitalet.

Ministeriet har endvidere noteret sig, at man i direktionssekretariatet fremover vil være ekstra opmærksomme på instruktionen af personalet.

For så vidt angår denne del af klagen, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig, at der, som sagen foreligger oplyst, ikke er enighed mellem klageren og direktionssekretariatet på Herlev og Gentofte Hospital om de faktiske omstændigheder.

Med hensyn til den del af klagen, der handler om stemmelokalets indretning, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig, at direktionssekretariatet på Herlev og Gentofte Hospital har oplyst, at stemmeafgivningen sker i det mest egnede lokale på hospitalet, at der er opsat en diskretionsvæg, så stemmeafgivningen sker, hvor tre sider er afskærmet, at stemmemodtageren sørger for at bede pårørende m.v. om at trække sig ud af lokalet i det omfang, det er muligt, og at bordets højde er indstillet, så det også kan bruges af vælgere i kørestol.

Ministeriet har desuden noteret sig direktionssekretariatets oplysning om, at man på baggrund af henvendelsen vil undersøge muligheden for at indkøbe en decideret stemmeboks/valgkabine og placeringen af denne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal til denne del af klagen desuden bemærke, at bekendtgørelsen ikke stiller krav om, at der opstilles egentlige stemmerum på sygehuset.

Med hensyn til den del af klagen, der handler om, at der lå kuverter med afgivne stemmer frit fremme, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig direktionssekretariatet på Herlev og Gentofte Hospitals oplysning om, at alle afgivne brevstemmer ligger i et aflåst skab, og at de bunker af kuverter, som vælgeren henviser til, formentlig har været klargjorte følgebreve med yderkuverter til brug for indsamling og attestation af brevstemmer hos sengeliggende patienter samme dag.

For så vidt angår denne del af klagen, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig, at der, som sagen foreligger oplyst, ikke er enighed mellem klageren og direktionssekretariatet på Herlev og Gentofte Hospital om de faktiske omstændigheder.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at det er afgørende for valgets integritet, at stemmeafgivningen og opbevaringen af brevstemmer, herunder opbevaringen af klargjorte følgebreve med yderkuverter til brug for indsamling og attestation af brevstemmer hos sengeliggende patienter samme dag, sker på en måde, der både er og opleves som tryg for den, der brevstemmer.

Endelig har Indenrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig, at direktionssekretariatet på Herlev og Gentofte Hospital tager klagen meget alvorligt, og at man vil undersøge, om der er forhold ved valghandlingen, der kan optimeres.

Afslutningsvis kan Indenrigs- og Sundhedsministeriet for så vidt angår dele af klagen konstatere, at der er bevismæssige spørgsmål i klagen, der ikke lader sig afklare inden for de rammer, der gælder for ministeriets oplysning af sagen.

Ministeriet har således ikke mulighed for at gå nærmere ind i den bevismæssige vurdering af klagens faktuelle grundlag.

Udtalelsen fra direktionssekretariatet på Herlev og Gentofte Hospital giver ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.«

Udvalget tager det af direktionssekretariatet på Herlev og Gentofte Hospital og Indenrigs- og Sundhedsministeriet til efterretning og noterer sig i lighed med ministeriet, at direktionssekretariatet, for så vidt angår oplysning og vejledning om muligheden for at brevstemme på hospitalet, har beklaget, at der er sket en misforståelse, og oplyst, at direktionsekretariatet fremover vil være opmærksomme på instruktionen af personalet.

Udvalget tilslutter sig desuden Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkning om, at det er afgørende for valgets integritet, at stemmeafgivningen og opbevaringen af brevstemmer, herunder klargjorte følgebreve med yderkuverter til brug for indsamling og attestation af brevstemmer hos sengeliggende patienter samme dag, sker på en måde, der både er og opleves som tryg for den, der brevstemmer.

I lighed med ministeriet noterer udvalget sig, at direktionssekretariatet på Herlev og Gentofte Hospital tager klagen meget alvorligt, og at man vil undersøge, om der er forhold ved valghandlingen, der kan optimeres.

Endelig har udvalget noteret sig Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering af, at der for så vidt angår dele af klagen er bevismæssige spørgsmål, der ikke lader sig afklare inden for de rammer, der gælder for ministeriets oplysning af sagen.

19) Frank Estrup-Harfot, Brøndby Kommune, har ved e-mail af 30. marts 2026 klaget over, at Frank Estrup-Harfots far ikke fik mulighed for at brevstemme på plejecentret Æblehaven i Brøndby.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 8. april 2026 modtaget et samtykke fra Frank Estrup-Harfots far, Hugo Harfot, således at ministeriet og Folketinget kan behandle den af Frank Estrup-Harfot indgivne valgklage på hans vegne.

Frank Estrup-Harfot har i den forbindelse oplyst følgende

»I forbindelse med folketingsvalget marts 2026, spurgte jeg af flere omgange personalet på min fars afdeling, om valghandlingen var noget Æblehaven stod for eller om det var noget vi selv skulle stå for.

Hver eneste gang blev jeg forsikret om, at der var styr på det.

Jeg afleverede selv hans valgkort til personalet og fik besked på at han stod på deres liste.

Efter at brevafstemningen på Åblehaven skulle være gennemført, spurgte jeg min far, om han havde stemt.

Han sagde, at det havde han bestemt ikke.

Ved henvendelse til personalet blev jeg orienteret om at min far havde stemt.

Det var først på selve valgdagen, at beskeden var, at man ikke entydigt kunne være sikker på, at han havde stemt.

Vi valgte så at tage ned til min far låne en kørestol (den kørestol han har fået i fast udlån har man ikke kunnet give de rigtige fodstøtter med til), gå ned til valgstedet så han kunne stemme.

Min far var lykkelig - som han sagde »det ville være første gang i knap 92 år hvor jeg ikke har stemt« Havde vi ikke gjort dette, havde min far ikke fået lov til at udøve sin demokratiske ret til at stemme.

Det er jo desværre en stor svækkelse af tilliden til Æblehaven, som bevirker at ønsket om kontrol nok ikke bliver mindre.

Derudover er det jo et kæmpe svigt af vores demokrati, at der ikke er sikkerhed for at dem, der ønsker at stemme, rent faktisk får mulighed for det.

Jeg ønsker en redegørelse for, hvordan det kunne ske, at min fars brevafstemning ikke blev gennemført på trods af gentagne henvendelser, aflevering af valgkort, samt kontrol af brevafstemningslisten.

Hvilke tiltag vil der blive taget for at en lignende situation ikke gentages? «

Brøndby Kommune har i anledning af klagen ved brev af 8. april 2026 over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst følgende

»Frank Estrup-Harfot har på vegne af sin far Hugo Harfot klaget over, at han i forbindelse med folketingsvalget marts 2026 ikke fik mulighed for at brevstemme på plejecentret Æblehaven.

Valgklagen er indsendt til ministeriet.

Den 13. marts orienterede plejecentret Borgerservice om, at Hugo Harfot ønskede at brevstemme på plejecentret, når de valgtilforordnede brevstemmemodtagere kom derhen den 19. marts.

Borgerservice tilrettelagde brevstemmedagen, og to valgtilforordnede brevstemmemodtagere skulle bl.a. omkring Hugo Harfot den 19. marts.

Hugo Harfot bor i hus 10.

Hugo Harfot var altså tilmeldt listen over de beboere i Æblehaven, der ønskede at brevstemme.

Der var sendt tre hold afsted til Æblehaven, og disse blev modtaget af en administrativ medarbejder, der forklarede ældrecentrets opbygning.

Brevstemmemodtagerne blev bl.a. orienteret om, at hus 10 ligger efter det lukkede hus 8, når man passerer aulaen.

Det kunne godt se ud til, at brevstemmemodtagerne har misforstået den administrative medarbejder.

I hvert fald gik de forbi det, de troede var hus 10, og kunne se at huset ikke så ud til at være i brug.

Af de grunde gik de ikke ind i hus 10.

Den ene brevstemmemodtager oplyser, at det var hans opfattelse, at alle havde haft mulighed for at stemme, og at alle havde stemt.

Han var ret sikker på, at de tjekkede om der var flere følgebreve tilbage.

Noget tyder på, at de har overset Hugo Harfots følgebrev i den mappe, de fik.

Personalet på plejecentret var overbevist om, at Hugo Harfot havde stemt, da han var tilmeldt brevstemmedagen.

Men efterfølgende fandt de ud af efter sønnen havde henvendt sig gentagende gange at Hugo Harfot ikke havde stemt.

Personalet ringede til sønnen og tilbød at følge borger ned til valgstedet, men sønnen ønskede selv at følge sin far.

Sønnen kom og fulgte sin far (på valgdagen), så han fik stemt.

Forvaltningen beklager forløbet, der er tale om en menneskelig fejl, som vi tager læring af.

Ved kommende valg bliver der ændret i instruktionen af brevstemmemodtagerne, sådan at de fremover skal notere en årsag på følgebrevet, hvis en borger alligevel ikke brevstemmer.

Så vil der være mindre risiko for at det kan ske igen.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen oplyst følgende

»Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af § 54, stk. 2, nr. 1, i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025)

Ȥ 54.

[…]

Stk. 2 .

Vælgere, der bor eller opholder sig i følgende boformer eller boliger, kan brevstemme i boformen eller boligen

1) Plejehjem og beskyttede boliger, der drives efter reglerne i lov om social service.

2-6) […]

Stk. 3-5 .

[…]«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan desuden oplyse, at følgende fremgår af § 1, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, § 3, nr. 1-3, § 5 og § 19, stk. 1, i bekendtgørelse om brevstemmeafgivning i visse botilbud m.v. (bekendtgørelse nr. 1494 af 6. december 2024)

Ȥ 1.

Vælgere, der bor eller opholder sig i et af de botilbud, der er nævnt i stk. 2, kan afgive brevstemme i botilbuddet til folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg, kommunale og regionale valg og landsdækkende folkeafstemninger og bindende kommunale folkeafstemninger, jf. dog stk. 3-5.

Stk. 2.

Der kan afgives brevstemme i følgende botilbud

1) Plejehjem og beskyttede boliger, jf. § 192 i lov om social service.

2-6) […]

Stk. 3-5 .

[…]

[…]

§ 3.

Der påhviler kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor botilbuddet ligger, følgende opgaver

1) Kommunalbestyrelsen skal fastsætte den dag eller de dage, hvor der kan brevstemmes inden for den periode, der er nævnt i § 2.

2) Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der bliver truffet de fornødne forberedelser til at brevstemme i botilbuddet, herunder om muligt indrettet et særligt stemmelokale som nævnt i § 5, stk. 1.

3) Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at vælgere, der bor eller opholder sig i de nævnte botilbud, i god tid inden og i relevant omfang igen på dagen for brevstemmeafgivningen orienteres om muligheden for at brevstemme i botilbuddet.

Vælgerne skal samtidig orienteres om, at de i stedet for at brevstemme kan stemme på valgdagen.

Kommunalbestyrelsen er ikke efter denne bekendtgørelse forpligtet til at afholde eventuelle udgifter i forbindelse med transport eller ledsagelse til afstemningsstedet.

4-5) […]

[…]

§ 5.

Brevstemmeafgivningen skal foregå i et dertil indrettet lokale i tilknytning til eller i umiddelbar nærhed af botilbuddet.

Stk. 2.

Hvis en vælgers helbredstilstand taler derfor, eller det ikke er muligt at brevstemme som nævnt i stk. 1, kan der brevstemmes i vælgerens egen bolig.

[…]

§ 19.

Kommunalbestyrelsen kan føre lister over de vælgere, der har brevstemt eller har fået tilbud herom, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt for at sikre, at alle vælgere, hvis helbredstilstand tilsiger dette, har fået tilbud om at brevstemme i deres egen bolig, jf. § 5, stk. 2.

Sådanne lister må ikke vises til uvedkommende og skal tilintetgøres, når klagefristen er udløbet, og eventuelle valgklager er endeligt afgjort.

Stk. 2.

[…]«

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 10009 af 16. oktober 2025 om afholdelse af folketingsvalg fremgår af pkt. 8.4 og 8.4.1.1 bl.a. følgende om brevstemmeafgivning i visse botilbud m.v.

»8.4.

Brevstemmeafgivning i visse botilbud m.v., herunder i pleje- og ældreboliger, samt i vælgerens hjem

Det er kommunalbestyrelsens ansvar at tilrettelægge og gennemføre brevstemmeafgivning i visse botilbud m.v., herunder i pleje- og ældreboliger, samt i vælgerens hjem.

[…]

8.4.1.1.

Særligt om brevstemmeafgivning i visse botilbud m.v.

Enhver vælger, der bor eller opholder sig i et af de botilbud, der er nævnt i § 1, stk. 2, i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i visse botilbud m.v., kan brevstemme i botilbuddet.

Se også lovens § 54, stk. 2.

De botilbud, der er nævnt i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, kan inddeles i følgende tre grupper

1.

Beboere på plejehjem og i beskyttede boliger, i krisecentre (servicelovens § 109, se lovbekendtgørelse nr. 155 af 11. februar 2025 med senere ændringer) samt i almene plejeboliger, ustøttede private plejeboliger og friplejeboliger har under alle omstændigheder ret til at brevstemme i botilbuddet.

2.

[…]

3.

[…]

Kommunen skal, i god tid inden og i relevant omfang igen på dagen for brevstemmeafgivningen, gøre vælgere, der bor eller opholder sig i de nævnte botilbud, bekendt med muligheden for at brevstemme i botilbuddet.

Vælgerne skal samtidig gøres bekendt med, at de i stedet for at brevstemme har mulighed for at afgive deres stemme ved personligt fremmøde på valgstedet på valgdagen.

Se bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3.«

Det følger således af valglovgivningen, at der påhviler kommunalbestyrelsen et ansvar for at orientere vælgere, der bor i plejeboliger, om muligheden for at brevstemme i botilbuddet m.v. Såfremt vælgerens helbredstilstand taler derfor, kan der brevstemmes i vælgerens egen bolig fremfor i et lokale indrettet til brevstemmeafgivningen i tilknytning til eller i umiddelbar nærhed af botilbuddet.

Kommunalbestyrelsen kan endog føre lister over de vælgere, der har brevstemt eller fået tilbud herom, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre, at alle vælgere, hvis helbredstilstand tilsiger dette, har fået tilbud om at brevstemme i deres egen bolig.

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig, at Brøndby Kommune har oplyst, at kommunen den 13. marts 2026 blev gjort opmærksom på, at Frank Estrup-Harfots far ønskede at brevstemme på plejecentret Æblehaven, og at han derfor stod på listen over beboere, som brevstemmemodtagerne skulle besøge den 19. marts 2026.

Ministeriet har desuden noteret sig, at Brøndby Kommune har oplyst, at brevstemmemodtagerne fejlagtigt gik forbi Frank Estrup-Harfots fars bolig, at brevstemmemodtagerne havde overset, at følgebrevet til Frank Estrup-Harfots far lå tilbage i mappen, og at de dermed troede, at alle beboerne havde haft mulighed for at brevstemme.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det beklageligt og kritisabelt, at Frank Estrup-Harfots far ikke fik mulighed for at brevstemme på plejecentret Æblehaven den 19. marts 2026.

Det er i den forbindelse Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at det er afgørende, at flest mulige vælgere får mulighed for at deltage i valghandlingen i Danmark, herunder også i form af brevstemmeafgivning på plejecentre.

Det er dog samtidig Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at der har været tale om et enkeltstående uheldigt forløb på plejecentret Æblehaven i Brøndby Kommune, hvor Frank Estrup-Harfots far ikke fik mulighed for at brevstemme til folketingsvalget den 24. marts 2026.

Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at Brøndby Kommune har beklaget forløbet, at der var tale om en menneskelig fejl, og at Brøndby Kommune vil tage ved lære heraf og ved kommende valg ændre instruktionen til brevstemmemodtagerne, sådan at de skal notere en årsag på følgebrevet, hvis en borger alligevel ikke brevstemmer.

Afslutningsvis bemærker Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at Frank Estrup-Harfots far endte med at afgive sin stemme til folketingsvalget på selve valgdagen den 24. marts 2026.

Brøndby Kommunes udtalelse giver herefter ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til yderligere bemærkninger.«

Udvalget tilslutter sig Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering af sagen og Brøndby Kommunes beklagelse af forløbet.

Udvalget tilslutter sig endvidere Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse af, at det er afgørende, at flest mulige vælgere får mulighed for at deltage i valghandlingen i Danmark, herunder også i form af brevstemmeafgivning på plejecentre.

20) Torsten Lundquist, Guldborgsund Kommune, har ved e-mail af 17. og 18. marts 2026 klaget over, at der manglede en fortegnelse over opstillede partier og kandidater ved brevstemmeafgivningen på Stubbekøbing Bibliotek i Guldborgsund Kommune.

Klageren har i den forbindelse bl.a. oplyst følgende

»Jeg sender hermed en klage i forbindelse med brevafstemning på Stubbekøbing Bibliotek til det kommende valg.

Da jeg ville brevstemme, var der ingen liste over partier og kandidater, så man kunne se opstillede partier og deres partibogstav, samt navne på opstillede kandidater i valgkredsen.

Det plejer altid at hænge på væggen i stemmeboksen, derfor bad jeg om hjælp hos medarbejderen på stedet, hvortil pågældende svarede, at de havde ingen liste, men hun havde fundet et mindre hæfte, hvori der var opført navne og bogstaver på omkring 5 partier.

Derefter sagde jeg, jamen det parti jeg ville stemme på, figurerer ikke der, hvorefter hun svarede, at så kunne hun ikke hjælpe, de var ikke ansat til, at hjælpe vælgerne med, at finde ud af, hvem vi vil stemme på.

Årsagen til tonen og beskeden var nok fordi, hun blev klar over, at jeg ikke ville stemme på Socialdemokratiet, og så hører jeg jo ikke til blandt vennerne.

Det er dybt forkastelig opførsel, det er galt nok, at man ikke sørger for, der er opsat en partiliste i stemmeboksen, og spørgsmålet er, om det er gjort bevist?

Det forholder sig sådan, at ligeså længe jeg kan huske tilbage i tiden, er stort set alle ansatte socialdemokrater indenfor kommunen, det har faktisk altid været en betingelse for, at man kunne blive ansat indenfor kommunen samt det der hører under kommunen.

Det kan jeg sige med sikkerhed, eftersom jeg er 73 år samt født og opvokset i Nykøbing F., og har levet hele mit liv på Falster, hvor jeg tidligere haft en stor omgangskreds, hvor der blev talt om alt, af den grund ved jeg temmelig meget om, hvad der er forgået.

Faktisk bør valget med brevstemmer gå om i Stubbekøbing, og det samme andre steder i kommunen, hvis ikke der har været opsat partilister på valgstederne, for det har intet med demokratisk valg at gøre, det er jo en ren skandale.

Et er sammenspisthed i kommunen, noget andet er, hvis man på den måde prøver, at påvirke valgresultaterne, det er helt uacceptabelt«

Guldborgsund Kommune har i anledning af klagen ved brev og bilag af 20. marts 2026 over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst følgende

» Opslag over opstillingsberettigede partier i stemmeboksen

Borgeren anfører, at der ikke var ophængt en liste over de opstillingsberettigede partier i stemmeboksen.

Opslag med opstillingsberettigede partier var ophængt i stemmeboksen, da borgeren afgav sin brevstemme.

I stemmeboksen var opsat Indenrigs- og Sundhedsministeriets egen vejledning »Sådan brevstemmer du til folketingsvalget tirsdag den 24. marts 2026«.

Nederst i denne vejledning fremgår en oversigt over de partier, der stiller op til folketingsvalget.

Vejledningen har været ophængt i stemmeboksen siden åbningen for modtagelse af brevstemmer på Stubbekøbing Bibliotek & Borgerservice tirsdag den 3. marts 2026.

Der vedhæftes et billede, som er taget i stemmeboksen i dag, her er også fortegnelsen over opstillede kandidater, som i lamineret form har været op hængt i stemmeboksen fra tirsdag den 17. marts 2026.

Udlevering af oversigt over partier og kandidater

Borgeren oplyser, at han bad om en oversigt over partier og kandidater, og at medarbejderen oplyste, at de endnu ikke havde nogen kandidatliste, men at han fik udleveret et hæfte, hvor der var opført omkring 5 partier.

Han oplyste herefter, at det parti han ønskede at stemme på, ikke var på listen og at medarbejderen ikke kunne hjælpe yderligere.

Medarbejderen har oplyst, at der på tidspunktet for borgerens henvendelse endnu ikke forelå en lamineret kandida‍to‍versigt på brevstemmestedet.

Denne blev først tilgængelig på valgstedet fra tirsdag den 17. marts 2026 – dagen efter borgerens besøg.

Da borgeren ønskede yderligere informationer om kandidater, henviste medarbejderen borgeren til at benytte borger-PC’ en, hvis han ønskede yderligere oplysninger.

Herudover havde man også en folder, som er udgivet at Indenrigs- og Sundhedsministeriet og som hedder: »Det er dit valg«.

Her fremgår en oversigt over hvilke partier der var opstillet til Folketinget og Europarlamentet i 2009.

Denne folder blev vist til borgeren.

Selvom folderen stadig er tilgængelig på ministeriets hjemmeside, har vi nu bedt vores brevstemmesteder om at fjerne og kassere denne folder, hvis de stadig har dem stående, da den er forældet og ikke er i overensstemmelse med de partier der opstiller til det kommende Folketingsvalg.

Oplysning om borgerens politiske ståsted

Borgeren anfører, at hans politiske ståsted skulle være blevet afsløret i forbindelse med ekspeditionen.

Dette afvises klart af medarbejderen.

Ifølge medarbejderen blev der på intet tidspunkt talt om, hvad borgeren ønskede at stemme på, eller stillet spørgsmål, der kunne afsløre eller antyde borgerens politiske tilhørsforhold udover, at borger, selv oplyser, at det parti han ønsker, ikke var nævnt i folderen fra 2009.

Medarbejderen beskriver ekspeditionen som rolig og respektfuld, og borgeren afsluttede ifølge medarbejderen besøget med at sige: »Kan I have en god dag«.

Afsluttende bemærkning

Medarbejderne på brevstemmestedet har bestræbt sig på at sikre en korrekt og neutral gennemførelse af brevstemmeafgivelsen.

Vi håber, at ovenstående redegørelse giver ministeriet et klart billede af forløbet.

Yderligere oplysninger fremsendes gerne efter behov.«

Guldborgsund Kommune medsendte et billede af stemmerummet på Stubbekøbing Bibliotek.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet sendte Guldborgsund Kommunes udtalelse i høring hos klageren, og klageren har herefter ved e-mail af 26. marts 2026 bl.a. oplyst følgende

»Udtalelsen af Pia Schødts Jørgensen Faglig koordinator i Guldborgsund Kommune passer ikke, i så fald havde jeg aldrig klaget over forløbet.

Som oplyst viste en medarbejderen på biblioteket mig et mindre hæfte med omkring 5 partinavne og bogstaver på, som jeg tidligere har oplyst til Valgenheden, medarbejderen på biblioteket oplyste, de ikke havde modtaget en liste med partier med partibogstaver samt opstillede kandidater.

Ved forrige valg hang der en lang liste, som var foldet ud, hvor alt var opført, sådan ville det selvfølgelig også være tilfældet ved dette valg, men den partiliste man ser på billedet fra Pia Schødts Jørgensen Faglig koordinator i Guldborgsund Kommune, er jo noget, nogen efterfølgende selv har lavet, og hængt op, det er jo ikke en rigtig partiliste, men det bekræfter jo blot min udlægning af sagen.

I øvrigt er det meget pudsigt, at noget tilfældigvis lige har taget et billede af den hjemmelavede partiliste hængende i valgboksen, det lugter jo af fabrikeret bevis, som burde medføre fyring.

Pia Schødts Jørgensen udtaler sig om noget, hun ikke ved noget om, hun var ikke til stede på biblioteket, der var kun to kvindelige ansatte til stede på biblioteket, da jeg ankom, og efter jeg havde stemt, indfandt der sig et ægtepar, som også skulle stemme, sådan forholder det sig.

Havde der været en liste som vist på billedet, ville medarbejderen selvfølgelig have henvist til listen, og så havde jeg undgået resten af ubehagelighederne, det siger jo sig selv.

Det fortæller blot, at mine postulater om kommunen er rigtige, når man omgår sandheden på den måde.

Jeg fandt frem til partibogstavet, ved jeg var så fiffig, jeg i stedet brugte bibliotekets computer, men det kan man ikke forvente, ældre borgere kan finde ud af, i øvrigt var den anden computer ved siden af defekt, og der var ikke andre computere.

Skulle jeg en dag støde på ægteparret i Stubbekøbing, skal jeg da gerne bede dem om, at bekræfte min udlægning af sagen, jeg bryder mig absolut ikke om, der stilles spørgsmål ved min troværdighed på den måde af Pia Schødts Jørgensen Faglig koordinator i Guldborgsund Kommune.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen oplyst følgende

»Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af § 42, stk. 1 og 2, i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025)

Ȥ 42.

Ankestyrelsen skal snarest muligt efter udløbet af fristerne i §§ 37 og 41 udarbejde fortegnelser for hver opstillingskreds og storkreds over de opstillede kandidater.

Stk. 2.

Ankestyrelsen skal snarest muligt efter udarbejdelsen af fortegnelserne, der er nævnt i stk. 1, sende disse til valgbestyrelsen i vedkommende opstillingskreds.«

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 10009 af 16. oktober 2025 om afholdelse af folketingsvalg fremgår af afsnit 8.2.5.8 bl.a. følgende om vælgernes adgang til at se fortegnelser over partier og kandidater ved brevstemmeafgivningen

»Vælgerne kan brevstemme fra valgudskrivelsestidspunktet, dvs. før kandidaternes frist for at stille op og dermed før, der foreligger fortegnelser over opstillede partier og kandidater.

Indtil disse fortegnelser foreligger, skal en fortegnelse over alle de opstillingsberettigede partier i stedet være til rådighed for vælgerne ved brevstemmeafgivningen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet udsender umiddelbart efter valgudskrivelsen en brevstemmevejledning til vælgerne, der bl.a. indeholder en sådan fortegnelse over alle opstillingsberettigede partier.

Kommunen skal sørge for, at denne brevstemmevejledning i hele brevstemmeperioden er tilgængelig for vælgerne ved brevstemmeafgivningen.

Vælgere, der brevstemmer, før de endelige fortegnelser er tilgængelige, har selv ansvaret for at undersøge, hvilke partier og kandidater der forventes at opstille til valget i vælgerens storkreds.

Hvis kandidaten eller partiet senere viser sig ikke at stille op, kan vælgeren brevstemme igen.

Vælgerne skal kunne se de faktisk opstillede partier og kandidater i storkredsen, så snart oplysningerne foreligger.

Så snart kommunen får adgang til fortegnelserne i VALG-løsningen (8 dage før valgdagen), skal de gøres tilgængelige for vælgerne ved brevstemmeafgivningen.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 26. februar 2026, dvs. på selve dagen for udskrivelsen af folketingsvalget, sendt vedhæftede brev til alle kommunalbestyrelser om brevstemmeafgivning i kommunerne.

Af brevet fremgår bl.a. følgende

» 7.

Brevstemmevejledning til vælgerne

Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning er beskrevet på bagsiden af følgebrevet i brevstemmematerialet.

Til brug ved brevstemmeafgivningen vedhæftes Brevstemmevejledning til vælgerne (bilag 2).

Fortegnelsen over de opstillingsberettigede partier og bogstavbetegnelserne fremgår af brevstemmevejledningen.

Det er ikke sikkert, at alle partier opstiller i alle storkredse.

Vælgere, der brevstemmer uden for deres bopælskommune, har selv ansvaret for at undersøge, hvilke partier og kandidater der er opstillet i vælgerens storkreds.

Kommunen skal sørge for, at Brevstemmevejledning til vælgerne (bilag 2) er tilgængelig for vælgerne på kommunens brevstemmesteder.

Kommunen skal også sørge for, at stemmemodtagerne ved brevstemmeafgivning i visse botilbud og i vælgerens hjem har vejledningen med til vælgerne.

8.

Kandidatfortegnelser

Senest mandag den 16. marts 2026 vil kommunen i VALG-løsningen kunne hente en fortegnelse over de opstillede kandidater i vedkommende opstillingskreds til brevstemmeafgivningen.

Ankestyrelsen giver kommunen besked, når fortegnelsen er klar.

Kommunen skal sørge for, at kandidatfortegnelsen er tilgængelig for vælgerne på brevstemmestederne.

Kommunen skal også sørge for, at stemmemodtagerne ved brevstemmeafgivning i visse botilbud og i vælgerens hjem har fortegnelsen med til vælgerne.

Hvis kommunen omfatter mere end én opstillingskreds, skal fortegnelsen vedrøre den opstillingskreds, som det pågældende brevstemmested eller botilbud eller vælgerens hjem ligger i.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i anledning af klagen bl.a. oplyse, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at tilrettelægge brevstemmeafgivningen på de steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme.

Det er en del af tilrettelæggelsen, at stemmemodtagerne instrueres i, at fortegnelser over de opstillede partier og kandidater skal stilles til rådighed.

På den baggrund fremgår det af Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 26. februar 2026, at kommunen skal sørge for, at den i bilag 2 medsendte brevstemmevejledning til vælgerne skal være tilgængelig for vælgerne på kommunens brevstemmesteder.

Brevstemmevejledningen indeholder bl.a. en oversigt over de opstillingsberettigede partier.

Brevstemmevejledningen skal være tilgængelig for vælgerne i hele brevstemmeperioden.

Vælgerne har mulighed for at brevstemme fra valgets udskrivelse, dvs. inden den frist, som kandidaterne har til at anmelde sig som kandidater til valget.

Fortegnelserne over kandidaterne kan først foreligge ca. 8 dage før valgdagen, dvs. den 16. marts 2026 i forbindelse med folketingsvalget den 24. marts 2026.

Fortegnelserne over opstillede kandidater udarbejdes af Ankestyrelsen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at Ankestyrelsen søndag den 15. marts 2026 (9 dage før valgdagen) gjorde fortegnelserne tilgængelige for kommunerne i VALG-løsningen.

Fortegnelserne skulle derfor være tilgængelige for vælgerne på brevstemmestederne fra mandag den 16. marts 2026.

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig Guldborgsund Kommunes oplysninger om, at ministeriets brevstemmevejledning til vælgerne var opsat i stemmerummet på brevstemmestedet, men at kandidatoversigten først blev gjort tilgængelig på brevstemmestedet tirsdag den 17. marts 2026.

Kandidatoversigten blev dermed først gjort tilgængelig dagen efter, at denne burde have været gjort tilgængelig, og dagen efter klagers brevstemmeafgivning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden noteret sig, at klageren, da han ønskede yderligere oplysninger om de opstillede kandidater, blev henvist til en PC og til pjecen »Det er dit valg« fra 2009.

Pjecen er udgivet af Rådet for etniske minoriteter og ikke af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Pjecen indeholder information på 8 forskellige sprog, og den retter sig mod etniske minoriteter og har til formål at oplyse om de forskellige former for valg i Danmark.

Pjecen indeholder på side 24 en oversigt over de opstillingsberettigede partier til Folketinget pr. januar 2009.

Pjecen har således ikke været velegnet til at vejlede vælgerne om de opstillingsberettigede partier til folketingsvalget.

Ministeriet har imidlertid noteret sig kommunens oplysninger om, at pjecen nu er blevet fjernet fra kommunens brevstemmesteder.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal i anledning af klagen herefter henstille til, at Guldborgsund Kommune i forbindelse med fremtidige folketingsvalg sørger for, at kandidatfortegnelsen bliver gjort tilgængelig på kommunens brevstemmesteder, så snart denne er frigivet fra Ankestyrelsen.

Afslutningsvis kan Indenrigs- og Sundhedsministeriet for så vidt angår dele af klagen konstatere, at der er bevismæssige spørgsmål i klagen, der ikke lader sig afklare inden for de rammer, der gælder for ministeriets oplysning af sagen.

Ministeriet har således ikke mulighed for at gå nærmere ind i den bevismæssige vurdering af klagens faktuelle grundlag.«

Udvalget tager det af Guldborgsund Kommune og Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning.

Udvalget finder det beklageligt, at kandidatoversigten først blev gjort tilgængelig på brevstemmestedet, dagen efter at det burde være sket, og at klageren på forespørgsel om de opstillede kandidater fik forevist materiale, som ikke var egnet til at vejlede herom.

For så vidt angår klagens øvrige indhold, noterer udvalget sig Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering af, at der er bevismæssige spørgsmål, der ikke lader sig afklare inden for de rammer, der gælder for ministeriets sagsoplysning.

21) Villy Lauridsen, Varde Kommune, har ved e-mail af 17. marts 2026 klaget over dårlig belysning ved brevstemmeafgivningen i Varde Kommune og over, at han ikke selv fik lov til at lægge kuverten med stemmesedlen i stemmekassen.

Klageren har i den forbindelse oplyst følgende

»i.f.m.

min stemmeafgivning til folketinget i går 16.3.26 på varde kommunes valgsted for borgere, der ønsker at afgive stemme før valget gjorde jeg følgende erfaringer

1. den udleverede stemmeseddel lignede på ingen måde den stemmeseddel man får udleveret på selve valgdagen.

informationssedlen var af størrelse på et ca. A4 side.

det var ret forvirrende.

2. man kunne ikke afgive sin stemme på selve informati‍onssedlen, men skulle derimod skrive sit valg på en mini stemmeseddel ca. A5 størrelse, hvor det med »minibogstaver« blev oplyst , hvad man kunne/skulle skrive, hvis man ønskede at stemme.

typerne var så små, at ældre mennesker formodes at have MEGET svært ved at læse vejledningen.

I et halvmørkt »stemmelokale« må dette anses for at være en væsentlig mangel !

man kunne måske hjælpe svagtseende/svagereseende ved i det mindste at stille en lampe med en kraftig pære op på det lille bord, hvor man skulle afgive sin stemme.

En af kommunens medarbejdere oplyste telefonisk at man som lovgivningen kræver har imødekommet denne mangel i en af de 2 stemmebokse.

der er således 50 % chance for at ramme rigtigt.

udgangspunktet jnf.

kommunens medarbejder skulle herefter være, at man inden man går ind i stemmeboksen skulle meddele den tilsynsførende at man har synsproblemer, hvorefter man bliver henvist til stemmeboksen med hjælpemidler.

problemet er her at ældre mennesker måske ikke oplever at de har synsproblemer i denne sammenhæng.

det er imidlertid en kendsgerning for alle, at synes vækkes med alderen.

man behøver således ikke have en øjensygdom for at have problemer med at læse de EKSTREMT små bogstaver på selve stemmesedlen.

man burde derfor indrette begge stemmebokse så ældre mennesker uden problemer kunne læse det nødvendige.

3. varde kommune har på sin hjemmeside oplyst, at man vedr.

spørgsmål omkring valget kunne kontakte en bestemt person i administrationen .

dette forsøgte jeg adskillige gange, inden jeg efter nogle timer endelig blev kontaktet det forekommer meget uhensigtsmæssigt, idet mange borgere forventes at stemme på dette sted.

4. jeg fik ikke lov til selv at lægge kuverten med min stemme i stemmeboksen.

den blev afleveret til den tilsynsførende, og jeg så IKKE at den blev lagt i stemmeboksen.

dette problem klagede jeg over i.f.t.

sidste folketingsvalg allerede.

det synes at være en alvorlig brist.

5. at afgive sin stemme til et folketingsvalg burde være en god oplevelse, politikere omtaler det endog som en »festdag«.

det var desværre ikke tilfældet i varde kommune.

den ansatte kan naturligvis have haft en dårlig dag ?

jeg blev under alle omstændigheder mødt af en alt for autoritær medarbejder, og ikke med smil og en hyggelig »velkomst«.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at ministeriet betragter klagens punkt 2 og punkt 4 som en klage, dvs. det forhold, at klageren oplevede, at stemmerummet var halvmørkt og manglede belysning (en del af punkt 2), og at klageren ikke fik lov til at lægge sin brevstemme i stemmekassen, og at han derudover ikke så, at den blev lagt i stemmekassen (punkt 4).

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke betragtet de øvrige forhold, som klageren har anført, som en del af valgklagen.

Ministeriet har, for så vidt angår punkt 1 og den øvrige del af punkt 2, oplyst over for klageren, at det er korrekt, at der er forskel på stemmesedlen på valgdagen og brevstemmesedlen.

Derudover har ministeriet oplyst over for klageren, at man kan brevstemme i enhver kommune, og at man kan brevstemme, før man ved, hvilke partier og kandidater der stiller op til valget.

Brevstemmematerialet er derfor udformet således, at vælgeren selv udfylder partibogstav, partinavn og/eller kandidatnavn på brevstemmesedlen.

Brevstemmematerialet består af en yderkuvert, et følgebrev og en lille kuvert, der indeholder en stemmeseddel.

Stemmen afgives på stemmesedlen, der lægges i den lille kuvert.

Ministeriet har for så vidt angår punkt 3 og punkt 5, henvist klageren til kommunen.

Varde Kommune har i anledning af klagen ved e-mail af 18. marts 2026 over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst følgende

»De stemmebokse, som Varde kommune stiller til rådighed for borgere, der ønsker at brevstemme, er alle udstyret med kraftige spots, som oplyser hele den skriveplade, der findes i stemmeboksene.

Herudover har vi i Borgerservicecentret i Varde, hvor den pågældende borger har afgivet sin stemme, en handicapegnet stemmeboks, som er udstyret med hæve-sænkebord, ekstra kraftigt lys, lup og en CCTV.

Boksen er placeret sammen med de øvrige stemmebokse og borgeren skal blot gøre opmærksom på, at der er behov for ekstra udstyr for at få adgang til at benytte udstyret.

Det er ikke muligt for kommunens medarbejdere at vurdere, hvilke borgere der har brug for hjælp til at læse stemmeseddel og kandidatoversigt.

Udover de ovenfor beskrevne tekniske hjælpemidler er der altid adgang til at få hjælp af medarbejdere i Borgerservice til både at læse kandidatoversigt, partioversigt og stemmeseddel og udfyldelse af stemmesedlen.

Det kræver blot at borgeren gør opmærksom på at der er et behov.

Den aflåste stemmeurne, som benyttes til brevstemmer, er placeret lige bag skranken, hvorfra vi betjener brevstemmerne.

Når borgeren har udfyldt stemmesedlen, lagt den i den blå kuvert og følgebrevet er underskrevet bliver det samlet lagt i den hvide yderkuvert og lagt i stemmeurnen.

Borgeren kan se hele processen fra sin position ved skranken.

Ved hver ekspedition gør vi borgeren opmærksom på hvad det er der bliver skrevet under på, hvad der bliver lagt i kuverten og at vi lægger den i stemmeurnen.

Jeg er ansvarlig for brevstemmeafgivningen i Borgerservice og kan stå inde for at alle i Borgerservice er instrueret i gældende retningslinjer for brevstemmeafgivelse, herunder håndtering af stemmesedler.

Vi gør hvad vi kan for at byde alle borgere velkommen i Borgerservice med et smil og dermed gøre det, at afgive sin stemme, til en god oplevelse.

Jeg beklager at det tilsyneladende ikke er blevet oplevet sådan i dette tilfælde.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen oplyst følgende

»Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af § 61, stk. 1, 3, 4 og 7, i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025)

Ȥ 61 .

Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation til brevstemmemodtageren.

Herefter udleveres brevstemmematerialet, jf. § 60.

Stk. 2.

[…]

Stk. 3.

Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger den i konvolutten.

Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen.

Vælgeren lægger herefter konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet i yderkuverten og lukker yderkuverten i overværelse af stemmemodtageren.

Vælgeren udfylder yderkuverten med sit navn, sin fødselsdato og sin bopæl i overværelse af stemmemodtageren.

Stk. 4.

Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde og underskrive følgebrevet, eller hvis vælgeren i øvrigt ønsker hjælp i forbindelse med brevstemmeafgivningen, skal den eller de stemmemodtagere, brevstemmen afgives til, yde den fornødne hjælp, jf. dog stk. 6.

Hjælp til stemmeafgivningen kan ydes ved personlig bistand og ved brug af eventuelle hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved brevstemmeafgivningen, jf. § 63, 2. pkt. […]

Stk. 5-6.

[…]

Stk. 7.

Yderkuverten sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten.

Stk. 8.

[…]«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan desuden oplyse, at følgende fremgår af § 4 i bekendtgørelse nr. 1499 af 12. december 2018 om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen

Ȥ 4 .

På hvert afstemningssted skal mindst ét stemmerum være forsynet med en ikke-håndholdt LED-lampe, hvis lysstyrke og lysfarve kan reguleres af vælgeren.

Vælgeren skal kunne ændre LED-lampens placering, således at lysudfaldet kan tilpasses efter vælgerens behov.

Stk. 2.

En LED-lampe, jf. stk. 1, skal endvidere stilles til rådighed på de steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme.«

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 10009 af 16. oktober 2025 om afholdelse af folketingsvalg fremgår af pkt. 8.2.5.3, 8.2.5.4 og 8.8.2 bl.a. følgende

»8.2.5.3.

Udfyldning og afgivelse af brevstemme.

Stemmehemmelighed

[…]

Vælgeren lægger derefter konvolutten med stemmesedlen samt følgebrevet i yderkuverten og lukker yderkuverten i overværelse af stemmemodtageren.

Vælgeren udfylder yderkuverten med sit navn, sin fødselsdato og sin bopæl i overværelse af stemmemodtageren, se lovens § 61, stk. 3.

Hensigten hermed er at højne sikkerheden om valget, idet det er en central retssikkerhedsgaranti ved brevstemmeafgivningen, at vælgeren deltager i hele proceduren ved brevstemmeafgivningen.

Anvendes følgebrevet fra VALG-løsningen og den tilhørende dobbeltrudede yderkuvert, skal vælgeren ikke udfylde yderkuverten, da de nødvendige oplysninger fremgår af følgebrevet og er synlige i kuvertens ruder.

8.2.5.4.

Kommunens håndtering af afgivne brevstemmer

[…]

Når vælgeren er færdig med at stemme, vil det være hensigtsmæssigt, at brevstemmen (yderkuvert med indhold) lægges ned i en særlig brevstemmekasse i vælgerens påsyn, sådan at én stemmekasse er beregnet til »indenbys« brevstemmer, dvs. brevstemmer, der ikke skal sendes videre, mens en anden stemmekasse er beregnet til »udenbys« brevstemmer, dvs. brevstemmer, der skal sendes videre til andre kommuner.

[…]

8.8.2.

Modtagelse, registrering og opbevaring af brevstemmer

[…]

Kommunen skal sørge for, at de modtagne brevstemmer opbevares sikkert.

Yderkuverterne må først åbnes i forbindelse med gennemgangen af brevstemmerne […].«

For så vidt angår den del af klagen, der handler om, at stemmerummet var halvmørkt og manglede belysning, kan Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyse, at det følger af § 4, stk. 2, i bekendtgørelsen om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen, at der på de steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme, skal stilles en ikke-håndholdt LED-lampe til rådighed for vælgerne.

Belysning på brevstemmesteder er ikke i øvrigt reguleret i valglovgivningen, men Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal bemærke, at belysningen i alle stemmerum skal være tilstrækkelig til, at vælgeren kan udfylde stemmesedlen, og til, at stemmeafgivningen også i øvrigt kan foregå på betryggende vis for vælgeren.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig Varde Kommunes oplysning om, at kommunens stemmerum til brevstemmeafgivningen er udstyret med kraftige spots, som oplyser hele den skriveplade, der findes i stemmeboksene.

Ministeriet har desuden noteret sig, at der på det pågældende brevstemmested var en handicapegnet stemmeboks, som var udstyret med bl.a. ekstra kraftigt lys.

Endelig har ministeriet noteret sig, at denne stemmeboks var placeret sammen med de øvrige stemmebokse, og at borgere blot skulle gøre opmærksom på, at de ønskede at benytte denne.

For så vidt angår den del af klagen, der handler om, at klageren ikke selv fik lov til at lægge brevstemmen i en brevstemmekasse, og at klageren ikke så brevstemmekassen, kan Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyse, at det ikke er reguleret i valglovgivningen, hvordan en brevstemme afgives til kommunen, når vælgeren er færdig med at udfylde stemmesedlen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan desuden oplyse, at der ikke er et lovkrav om brevstemmekasser på de steder, hvor enhver vælger kan brevstemme.

Den enkelte kommune fastlægger derfor selv retningslinjerne herfor.

Ministeriet skal i den forbindelse bemærke, at det er afgørende for valgets integritet, at selve brevstemmeafgivningen opleves som betryggende for den enkelte vælger.

Ministeriet lægger her – ud over, at brevstemmeafgivningen foregår på betryggende vis og i overensstemmelse med valglovgivningen – vægt på, at brevstemmeafgivningen også opleves som betryggende for vælgeren.

På denne baggrund fremgår det af ministeriets vejledning, at det vil være hensigtsmæssigt, at der er en særlig brevstemmekasse, og at brevstemmen lægges i denne i vælgerens påsyn.

Med hensyn til denne del af klagen har Indenrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig Varde Kommunes oplysning om, at kommunen har en aflåst stemmeurne, der benyttes til brevstemmer, og som er placeret lige bag skranken.

Ministeriet har desuden noteret sig, at vælgeren kan se hele processen fra sin position ved skranken, og at kommunen ved hver ekspedition gør opmærksom på, hvad det er, der bliver skrevet under på, hvad der bliver lagt i kuverten, og at den lægges i stemmeurnen.

Endelig kan Indenrigs- og Sundhedsministeriet i den forbindelse oplyse, at der er forskellige opfattelser af forløbet fra klageren og kommunen, og at afklaringen af det konkrete hændelsesforløb er et bevismæssigt spørgsmål, som ikke lader sig afklare inden for de rammer, der gælder for ministeriets oplysning af sagen.

Ministeriet har således ikke mulighed for at gå nærmere ind i den bevismæssige vurdering af den konkrete sags faktiske omstændigheder.

Varde Kommunes udtalelse giver ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.«

Udvalget tager det af Varde Kommune og Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning.

22) Chris Villefrance, Aarhus Kommune, har ved e-mail af 25. marts 2026 klaget over, at han har stemt personligt på en kandidat, der efter optællingen af de personlige stemmer på Chris Villefrances valgsted i Aarhus Kommune ikke har fået nogen personlige stemmer.

Klageren har i den forbindelse oplyst følgende

»Jeg skriver for at gøre indsigelse mod de officielle stemmetal fra afstemningsstedet Lystrup Idrætscenter ved folketingsvalget den 24. marts 2026.

Ifølge de nuværende opgørelser (bl.a. på valgtal.dk) er der registreret 0 personlige stemmer på kandidat Søren Møller Jensen fra Liberal Alliance på dette afstemningssted.

Jeg kan med fuld sikkerhed konstatere, at dette tal er faktuelt forkert, da jeg personligt har afgivet min stemme på netop denne kandidat i Lystrup Idrætscenter.

Jeg er desuden helt sikker på, at min stemmeseddel var korrekt udfyldt med et entydigt kryds og uden nogen former for andre markeringer, der kunne gøre den ugyldig.

Da fintællingen i Aarhus efter sigende er afsluttet, uden at dette er blevet korrigeret, må jeg formode, at der er sket en fejl i enten optællingen af de personlige stemmer eller i den efterfølgende digitale indberetning fra det specifikke afstemningssted.

Jeg anmoder derfor om, at

1.

Der foretages en fornyet kontrol af stemmesedlerne fra Lystrup Idrætscenter for den pågældende kandidat.

2.

Fejlen rettes i det endelige valgresultat, før valget godkendes endeligt af Folketinget.«

Aarhus Kommune har i anledning af klagen ved e-mail af 27. marts 2026 over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst følgende

»Der er, som vælgeren skriver, registreret 0 stemmer på Søren Jensen fra Liberal Alliance i Lystrup Idrætscenter ved folketingsvalget den 24. marts 2026.

Vælgeren skriver dog, at han har afgivet en stemme på Søren Jensen.

Der kan være flere forklaringer på denne uoverensstemmelse

Enten er stemmen blevet erklæret ugyldig.

Vælgeren skriver, at han er sikker på at han har udfyldt stemmesedlen korrekt.

Der er selvfølgelig ikke muligt at bekræfte dette.

Eller også er stemmen ved en fejl blevet registreret forkert.

Vi gør os umage for at være grundige og nøjagtige.

Men hvor der er mennesker, kan der ske fejl.

Vi kan derfor ikke udelukke, at der er sket en fejl ved optællingen af netop denne stemme.

Vi har ikke registreret nogen mistænkelige forhold under valghandlingen eller optællingen i Lystrup Idrætscenter.

Ej heller under fintællingen.

I afstemningsbogen fra Lystrup Idrætscenter er der ikke noteret nogen hændelser, som kan have påvirket hverken stemmeafgivningen eller optællingen.

Resultaterne fra Lystrup Idrætscenter har overordnet den samme fordeling blandt partier som ved Folketingsvalget i 2022 og følger derudover de nationale tendenser fra 2026.

Fintællingsresultatet fra Lystrup Idrætscenter giver os derfor ikke anledning til at mistænke at der er sket betydelige fejl.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen oplyst følgende

»Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af § 72, § 73, stk. 1 og 2, og § 87, stk. 1 og 3, i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025)

» § 72.

Senest dagen efter at afstemningen har fundet sted, samles valgbestyrelsen til endelig opgørelse af resultatet af stemmeafgivningen i opstillingskredsen (fintælling).

I opstillingskredse, hvori flere kommuner indgår helt eller delvis, samles valgbestyrelsen i kredskommunen.

Fintællingen er offentlig.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen sørger for, at afstemningsbøgerne, de benyttede valglister og valgkort samt stemmesedlerne og brevstemmematerialet er til stede ved fintællingen.

Kommunalbestyrelsen opbevarer en kopi af afstemningsbøgerne.

§ 73.

For hvert afstemningsområde foretager valgbestyrelsen en ny optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne i §§ 68, 69 og 74 a.

Resultaterne af optællingerne indføres i valgbogen.

Derefter opgøres, hvor mange stemmer der i hele opstillingskredsen er tilfaldet hvert parti og hver kandidat uden for partierne.

Resultatet indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende.

Stk. 2.

Der foretages samtidig en opgørelse for hvert afstemningsområde og for hele opstillingskredsen af antallet af personlige stemmer for hver kandidat samt antallet af partistemmer for hvert parti, jf. stk. 3 og 4.

Der foretages herefter en opgørelse for hele opstillingskredsen af, hvorledes de afgivne partistemmer skal fordeles på hver enkelt kandidat, jf. stk. 5, og af summen af antallet af personlige stemmer og tillagte partistemmer for hver kandidat.

Stk. 3-6.

[…]

§ 87.

Folketinget afgør gyldigheden af kandidaternes valg.

Stk. 2.

[…]

Stk. 3.

Folketinget kan pålægge valgbestyrelserne at foretage en fornyet gennemgang og opgørelse af det materiale eller dele heraf, der har været benyttet ved folketingsvalget, jf. § 72, stk. 2.«

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 10009 af 16. oktober 2025 om afholdelse af folketingsvalg fremgår bl.a. følgende om fremgangsmåden ved fintællingen og om opgørelsen af personlige stemmer og partistemmer

» 9.3.2.1.

Generelt

Fintællingen foretages efter reglerne i lovens § 73.

Valgbestyrelsen foretager en ny optælling og bedømmelse af stemmesedlerne for hvert afstemningsområde for sig efter reglerne i lovens §§ 68, 69 og 74 a.

Det vil sige, at valgbestyrelsen foretager en ny optælling af stemmerne for hvert af partierne og for hver kandidat uden for partierne.

Samtidig opgør valgbestyrelsen antallet af partistemmer og personlige stemmer for hvert parti.

Derudover foretager valgbestyrelsen en ny optælling af antallet af blanke og ugyldige stemmesedler.

Valgbestyrelsen foretager her den endelige bedømmelse af stemmesedlernes gyldighed.

Se afsnit 9.4 og 9.5.

Derefter opgør valgbestyrelsen det samlede resultat for hele opstillingskredsen.

9.3.2.2.

Personlig stemme eller partistemme

Samtidig med optællingen af, hvor mange stemmer der er afgivet for hvert af partierne og for hver kandidat uden for partierne, opgør valgbestyrelsen de personlige stemmer og partistemmerne for hvert parti.

Opgørelsen af de personlige stemmer og partistemmerne skal ske for hvert afstemningsområde for sig og derefter for hele opstillingskredsen, se lovens § 73, stk. 2, 1. pkt.«

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig, at Aarhus Kommune har oplyst, at der kan være flere forklaringer på, at der ikke er registreret nogen personlige stemmer på Søren Jensen fra Liberal Alliance, selvom vælgeren skriver, at han har afgivet en stemme på kandidaten.

Kommunen bemærker, at enten er vælgerens stemme erklæret ugyldig, eller også er vælgerens stemme ved en fejl blevet registreret forkert.

Ministeriet har noteret sig, at kommunen ikke kan udelukke, at der er sket en fejl ved optællingen af netop denne stemme.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden noteret sig, at Aarhus Kommune har oplyst, at kommunen ikke har registreret nogen mistænkelige forhold under valghandlingen eller optællingen i Lystrup Idrætscenter eller under fintællingen.

Ministeriet har videre noteret sig, at kommunen har oplyst, at der i afstemningsbogen fra Lystrup Idrætscenter ikke er noteret nogen hændelser, som kan have påvirket stemmeafgivningen eller optællingen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan desuden konstatere, at der ikke er noteret nogen hændelser i valgbogen om eventuelle uregelmæssigheder eller lignende i forbindelse med fintællingen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan endelig oplyse, at en eventuel fejl vedrørende en enkelt stemme ikke kan have haft betydning for antallet af mandater, der er tilfaldet Liberal Alliance.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden i anledning af klagen gennemgået det personlige stemmetal for kandidaten Søren Jensen fra Liberal Alliance for at vurdere, hvad der skulle til for at ændre på placeringen i partiets stedfortræderrækkefølge.

Kandidaten Søren Jensen fra Liberal Alliance fik 157 personlige stemmer og blev på den baggrund nummer 6 i stedfortræderlisten.

Kandidaten Lars Abildskov fra Liberal Alliance fik 177 personlige stemmer og blev på den baggrund nummer 5 i stedfortræderlisten.

Søren Jensen skulle derfor have fået mindst 20 yderligere personlige stemmer for at kunne blive placeret som nummer 5 i stedfortræderlisten.

Det har således ikke haft nogen betydning for valgresultatet, at der eventuelt er sket en fejl enten ved vælgerens afmærkning på stemmesedlen eller ved valgbestyrelsens fintælling af stemmesedlerne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder imidlertid desuagtet anledning til at fremhæve vigtigheden af, at samtlige stemmer optælles fuldstændig korrekt i forbindelse med folketingsvalg og andre valghandlinger.

Det er i den forbindelse væsentligt, at det i den forbindelse både sikres, at samtlige stemmer optælles fuldstændig korrekt, og at det også fremstår således for valgets aktører.

Afslutningsvis bemærkes, at Aarhus Kommunes udtalelse ikke giver Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.«

Udvalget tager det af Aarhus Kommune og Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning og finder af de anførte grunde ikke grundlag for, at der foretages nogen ny optælling af stemmerne fra afstemningsstedet.

Udvalget kan naturligvis tilslutte sig Indenrigs- og Sundhedsministeriets generelle bemærkning om vigtigheden af, at alle stemmer optælles korrekt i forbindelse med folketingsvalg og andre valghandlinger, og af, at det også fremstår sådan for valgets aktører.

23) Lene Christoffersen, Aalborg Kommune, har ved e-mail af 25. marts 2026 klaget over, at de kommunalt udpegede valgsekretærer på Aalborg Kommunes afstemningssted i Haraldslund besluttede, at valgstyrerne ikke skulle deltage i stemmeoptællingen.

Klageren, der var valgstyrerformand på Aalborg Kommunes afstemningssted i Haraldslund, har i den forbindelse oplyst følgende

»Jeg skriver til dig som valgstyrerformand ved FV igår på afstemningsstedet Haraldslund.

Dagen forløb planmæssigt med fint flow og godt arbejde fra alle.

Kort før valghandlingen skulle afsluttes kom den »ledende« valgsekretær ind i kantinen og fortalte mig, at de havde besluttet og vi IKKE skulle deltage i af optællingen af stemmesedler, denne meddelelse kom desværre ikke til mig i en dialog, men i stedet hvor alle tilforordnede målløse kunne høre valg sekretærernes beslutning som ene og alene var taget af de tre.

Jeg påpegede mange gange, at jeg var uenig, at deltage i stemmeoptællingen er en del af beskrivelsen i opgavefordelingen, som Aalborg Kommune har fremsendt.

Hun mente , at vi måtte være trætte og nu bare kunne slappe af de næste timer.

Jeg foreslog, at vi kunne folde stemmesedler ud, men fik et klart nej.

Først på min forespørgsel efter næsten 2 timer blev vi løbende orienteret.

Det er utilfredsstillende at jeg ikke bliver inddraget i et lukket rum om deres overvejelser, det er utilfredsstillende, at jeg som formand på valgstedet ikke er med til at lave fælles beslutninger om håndteringen af optællingen som jeg selvfølgelig anser for at være en vigtig opgave som formand og en opgave som jeg tager alvorligt.

Jeg forventer, at du tager denne orientering alvorligt og fremadrettet pointerer overfor dine valgsekretærer hvorledes et værdigt samarbejde i fbm.en valghandling skal foregå.

Til sidst er jeg nødt til at undskylde at en valgstyrer blev meget vred, da jeg orienterede ham om ovennævnte, han overskred grænsen for hvad jeg og I kunne forvente af en udpeget person til valg.«

Aalborg Kommune har i anledning af klagen ved e-mail af 27. marts 2026 over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet bl.a. oplyst følgende

»Valgstyrerformand Lene Christoffersen har den 25. marts 2026 klaget over, at de tre kommunalt udpegede valgsekretærer på Aalborg Kommunes afstemningssted i Haraldslund, besluttede, at valgstyrerne ikke skulle deltage i stemmeoptællingen.

Bemærkninger til forløbet på valgdagen

Forelagt klagen fra Lene Christoffersen er de tre kommunalt udpegede valgsekretærer kommet med deres beskrivelse af forløbet på afstemningsstedet i Haraldslund på valgdagen den 24. marts 2026.

Valgsekretærerne oplyser blandt andet følgende

Vurdering

Det kan konstateres, at stemmeoptællingen på afstemningsstedet i Haraldslund ikke blev tilrettelagt i fuld overensstemmelse med folketingsvalgloven § 68 og den tilhørende praksis, idet den fysiske optælling af stemmesedlerne blev foretaget af kommunalt ansatte medarbejdere, mens hovedparten af valgstyrerne, herunder valgstyrerformanden, under det meste af optællingen opholdt sig i et tilstødende lokale.

En valgstyrer var dog til stede i optællingslokalet under hele optællingen og overvågede arbejdet.

Efter afsluttet optælling blev de opgjorte stemmetal samt en redegørelse for optællingsforløbet forelagt samtlige valgstyrere, som herefter godkendte resultatet ved underskrift af afstemningsbogen;

én valgstyrer afstod i første omgang fra at underskrive, men underskrev den efterfølgende dag afstemningsbogen, hvorved alle valgstyrere har godkendt resultatet.

Ved opgørelsen af stemmetallene blev der konstateret en difference på 1 mellem antallet af udleverede stemmesedler og antallet af fremmødte i valglisten, jf. bordregnskabet, idet der blev optalt én stemmeseddel mere end det registrerede antal fremmødte i valglisten.

I løbet af valgdagen er der i afstemningsbogen kl.

16.20 noteret en hændelse, hvoraf det fremgår, at bord 1 har udleveret en stemmeseddel for meget, idet der er scannet og modtaget 24 valgkort, men udleveret 25 stemmesedler, hvilket naturligt forklarer den konstaterede difference.

Der er ikke herudover konstateret uoverensstemmelser i forbindelse med optællingen, og der er ikke rejst indsigelser mod bedømmelsen af stemmesedler.

Ved den efterfølgende fintælling, er resultatet fra førstegangsoptællingen desuden blevet bekræftet.

På denne baggrund vurderes uregelmæssigheden i forhold til valgstyrernes deltagelse i stemmeoptællingen at være af formel karakter og ikke at have haft betydning for optællingens resultat.

Alle valgsekretærer får forud for valget udleveret en sekretærvejledning, hvori opgavefordelingen mellem valgstyrerformand, valgstyrere, tilforordnede og valgsekretærer fremgår.

Herunder fremgår det blandt andet, at valgstyrerformanden har det øverste ansvar for valghandlingen sammen med valgsekretærerne, og at valgstyrerne deltager i optællingen og underskriver afstemningsbogen.

Ligeledes afholdes et fysisk informationsmøde med alle kommunens valgsekretærer forud for valgdagen.

Ved fremtidige valg vil Aalborg Kommune over for valgsekretærerne understrege vigtigheden af, at valgstyrerne deltager i optællingen i overensstemmelse folketingsvalglovens § 68, således at stemmeoptællingen sker under valgstyrernes ansvar, kontrol og instruktion.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet sendte Aalborg Kommunes udtalelse i høring hos klageren, og klageren oplyste herefter ved e-mail af 30. marts 2026 bl.a. følgende

»Jeg finder valg sekretærernes fremstilling meget subjektiv og er forundret over , at en beslutning taget sidst på eftermiddagen om at valgstyrerne ikke skal deltage i optællingen først meddeles mig som valgstyrerformand kort før valghandlingens afslutning ,endvidere var det allerede fra morgenstunden aftalt at de tilforordnende kunne gå hjem kl.

20.00.

Jeg er enig i, at det passerede ikke havde indvirkning på optællingens resultat.

Jeg er tilfreds med at Aalborg Kommune ved fremtidige valg over for valgsekretærerne vil understrege, at stemmeoptællingen sker under valgstyrernes ansvar, kontrol og instruktion.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen oplyst følgende

»Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af § 29, § 68, stk. 1, og § 70 i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025)

»Valgstyrere

§ 29.

Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen for hvert afstemningsområde mindst 5 og højst 9 valgstyrere til at forestå afstemningen og stemmeoptællingen på afstemningsstedet.

Stk. 2.

Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under ét blandt de vælgere, der har bopæl i kommunen.

Stk. 3.

En vælger, der er opstillet som kandidat til valget, kan vælges som valgstyrer.

Stk. 4.

Blandt valgstyrerne vælger kommunalbestyrelsen en formand for valgstyrerne for hvert afstemningsområde.

Formændene vælges ved forholdstalsvalg.

Stk. 5.

Valgstyrerne fører en afstemningsbog, hvori indføres alle væsentlige oplysninger om afstemningen i afstemningsområdet samt resultatet heraf.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om afstemningsbogens indhold og udformning.

Stk. 6.

Valgstyrerformanden skal sørge for, at der umiddelbart inden og under valghandlingen, jf. § 46, og ved den efterfølgende stemmeoptælling, jf. § 68, stk. 1, til enhver tid er et tilstrækkeligt antal valgstyrere til stede på afstemningsstedet til, at der kan sikres en hensigtsmæssig afvikling af valghandlingen og stemmeoptællingen.

Der skal dog altid være et flertal af de udpegede valgstyrere til stede på afstemningsstedet under valghandlingen og den efterfølgende stemmeoptælling.

Valgstyrerne skal rette sig efter valgstyrerformandens anvisninger.

Alle valgstyrerne skal være til stede ved underskrivningen af afstemningsbogen, jf. § 70, 1. pkt.

[…]

Stemmeoptælling på afstemningsstedet

§ 68.

Når afstemningen er afsluttet, foretager valgstyrerne og de tilforordnede vælgere, jf. dog § 74 a, stemmeoptælling på afstemningsstedet.

Stemmeoptællingen er offentlig.

Det optælles, hvor mange stemmer der ved afstemningen er afgivet for hvert af partierne og for hver kandidat uden for partierne.

[…]

§ 70.

Når stemmeoptællingen er afsluttet, indføres resultatet i afstemningsbogen, der underskrives af valgstyrerne, og resultatet meddeles de tilstedeværende.

Formanden for valgstyrerne skal straks meddele resultatet til formanden for valgbestyrelsen.

I kommuner, der omfatter flere opstillingskredse, kan formanden for valgbestyrelsen bestemme, at meddelelsen skal gives til en af formændene for valgstyrerne i hver opstillingskreds.«

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 10009 af 16. oktober 2025 om afholdelse af folketingsvalg fremgår af pkt. 5.2.2 bl.a. følgende om valgstyrernes opgaver

»Valgstyrerformanden, som skal opholde sig på valgstedet umiddelbart inden og under hele valghandlingen og ved den efterfølgende stemmeoptælling, skal sørge for, at der umiddelbart inden og under valghandlingen og ved stemmeoptællingen til enhver tid er et tilstrækkeligt antal valgstyrere til stede på valgstedet til, at der kan sikres en hensigtsmæssig afvikling af valghandlingen og stemmeoptællingen.

Der skal altid være et flertal af de udpegede valgstyrere til stede på valgstedet under valghandlingen og den efterfølgende stemmeoptælling.

Valgstyrerformanden kan beslutte, at valgstyrerne på skift kan forlade valgstedet både umiddelbart inden valghandlingen (dvs. under den forberedelse af valghandlingen, der finder sted samme dag som valghandlingen), under valghandlingen samt den efterfølgende stemmeoptælling for at holde pause, når det ellers er foreneligt med afviklingen af valgstyrernes opgaver.

Det kan f.eks. være på tidspunkter i løbet af dagen, hvor der erfaringsmæssigt ikke møder så mange vælgere op for at stemme.

Valgstyrerne skal rette sig efter valgstyrerformandens anvisninger.

Alle valgstyrerne skal være til stede ved underskrivelse af afstemningsbogen.

Se lovens § 29, stk. 6.«

Af ministeriets vejledning fremgår desuden af pkt. 9.2.1 bl.a. følgende om rammerne for stemmeoptællingen på valgstedet på valgaftenen

»Når afstemningen er afsluttet kl.

20, tæller valgstyrerne og de tilforordnede vælgere stemmerne op på valgstedet efter reglerne i lovens §§ 68-70.

Kommunalt ansat personale kan bistå valgstyrerne og de tilforordnede vælgere, også selv om de ikke bor i kommunen.

Stemmeoptællingen skal dog ske under valgstyrernes ansvar, kontrol og instruktion.

Stemmeoptællingen kan herudover ikke overlades til andre.

Valgstyrerformanden skal sørge for, at der under hele stemmeoptællingen er et tilstrækkeligt antal valgstyrere til at sikre en hensigtsmæssig afvikling af stemmeoptællingen.

Der skal altid være et flertal af de udpegede valgstyrere til stede.

Valgstyrerne skal rette sig efter valgstyrerformandens anvisninger.«

Af ministeriets vejledning fremgår derudover af pkt. 9.2.3 bl.a. følgende om stemmeoptællingens afslutning og offentliggørelse m.v.

»Valgstyrerne skal kontrollere optællingen af de afgivne stemmer og påse, at de foreskrevne kontroller af optællingen er foretaget.

Valgstyrerne skal bl.a. sammenholde antallet af afgivne stemmesedler med antallet af vælgere, der ifølge afmærkningerne på valglisten har stemt.

Derudover skal valgstyrerne sammenholde antallet af vælgere, der ifølge afmærkningerne på valglisten har stemt, med antallet af valgkort, der er modtaget eller udskrevet på valgdagen, og antallet af følgebreve for vælgere, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning.

Valgstyrerne skal endvidere afstemme stemmeseddelregnskabet som angivet i afstemningsbøgerne.

Valgstyrerne skal sammenholde det totale antal af stemmesedler før valghandlingens begyndelse og antallet af brevstemmer i stemmekasserne ved afstemningens afslutning med antallet af afgivne, ombyttede og ikke-udleverede stemmesedler samt afgivne brevstemmer.

Stemmematerialet bindes derefter sammen i særskilte pakker (sammenpakkes) som angivet i afstemningsbøgerne.

Som den afsluttende handling underskrives den udfyldte afstemningsbog af samtlige valgstyrere.

Resultatet af stemmeoptællingen meddeles de tilstedeværende, og valgstyrerformanden indberetter straks resultatet til valgbestyrelsesformanden.

[…]

Valgstyrerne kan ikke overlade ansvaret for at forestå og kontrollere stemmeoptællingen, bedømme tvivlsomme stemmesedler og underskrive afstemningsbogen til andre.«

Af ministeriets vejledning fremgår derudover af pkt. 9.2.4 bl.a. følgende om valgstyrernes afstemningsbog

»I afstemningsbogen indfører valgstyrerne resultatet og alle andre væsentlige oplysninger om afstemningen i afstemningsområdet, se lovens § 29, stk. 5.

Også væsentlige oplysninger om selve valghandlingen før stemmeoptællingen skal indføres i afstemningsbogen.

Afstemningsbogen underskrives af alle valgstyrerne, se lovens § 70.

Alle valgstyrerne skal være til stede, når afstemningsbogen underskrives, uanset om de i løbet af dagen har været fraværende på valgstedet efter aftale med valgstyrerformanden, se lovens § 29, stk. 6, sidste pkt. I afstemningsbogen noteres det, i hvilke tidsrum valgstyrerne har været til stede og fraværende på valgstedet.

Ved at skrive under på afstemningsbogen står valgstyrerne inde for, at stemmeoptællingen og kontrollen af stemmeoptællingen er sket efter loven.

Afstemningsbogen underskrives som den afsluttende handling og kan således ikke underskrives af valgstyrerne, før der foreligger et resultat.«

Det følger således af folketingsvalgloven, at kommunalbestyrelsen for hvert afstemningsområde vælger mindst 5 og højst 9 valgstyrere til at forestå afstemningen og stemmeoptællingen på afstemningsstedet.

For så vidt angår valgstyrernes opgaver i forbindelse med stemmeoptællingen, følger det af folketingsvalgloven, at valgstyrerformanden skal sørge for, at der ved stemmeoptællingen til enhver tid er et tilstrækkeligt antal valgstyrere til stede på afstemningsstedet til, at der kan sikres en hensigtsmæssig afvikling af stemmeoptællingen.

Valgstyrerne kan dermed holde pause, men der skal altid være et flertal af de udpegede valgstyrere til stede på afstemningsstedet under stemmeoptællingen.

Det følger videre af loven, at valgstyrerne skal rette sig efter valgstyrerformandens anvisninger, og at alle valgstyrerne skal være til stede ved underskrivelsen af afstemningsbogen.

Det følger videre af loven, at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere, når afstemningen er afsluttet, foretager stemmeoptælling på afstemningsstedet.

Endelig følger det af loven, at resultatet, når stemmeoptællingen er afsluttet, skal indføres i afstemningsbogen, der underskrives af valgstyrerne, og at resultatet skal meddeles de tilstedeværende.

Formanden for valgstyrerne skal desuden straks meddele resultatet til formanden for valgbestyrelsen.

Af ministeriets vejledning fremgår bl.a., at valgstyrerne ikke kan overlade ansvaret for at forestå og kontrollere stemmeoptællingen, bedømme tvivlsomme stemmesedler og underskrive afstemningsbogen til andre.

Det fremgår videre af vejledningen, at kommunalt ansat personale kan bistå valgstyrerne og de tilforordnede vælgere, men at stemmeoptællingen skal ske under valgstyrernes ansvar, kontrol og instruktion.

Det fremgår videre af vejledningen, at stemmeoptællingen herudover ikke kan overlades til andre.

Med hensyn til klagen lægger Indenrigs- og Sundhedsministeriet til grund som ubestridt, at der af de kommunalt udpegede valgsekretærer på afstemningsstedet i Haraldslund blev truffet beslutning om, at hverken valgstyrerne eller de tilforordnede vælgere skulle deltage i stemmeoptællingen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det meget beklageligt og kritisabelt, at der af de kommunalt udpegede valgsekretærer på afstemningsstedet i Haraldslund blev truffet beslutning om, at hverken valgstyrerne eller de tilforordnede vælgere skulle deltage i stemmeoptællingen, der dermed ikke er foregået i overensstemmelse med folketingsvalgslovens § 68.

Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at kravet i folketingsvalglovens § 68 om, at det er de kommunalt udpegede valgstyrere og tilforordnede vælgere og ikke de kommunalt udpegede valgsekretærer, der har ansvaret for at foretage stemmeoptællingen på afstemningsstedet, efter ministeriets opfattelse har karakter af en væsentlig retsgaranti ved valget.

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig, at Aalborg Kommune har vurderet, at uregelmæssigheden i forhold til valgstyrernes deltagelse i stemmeoptællingen har været af formel karakter og ikke anses for at have haft betydning for optællingens resultat.

Ministeriet har i den forbindelse noteret sig, at klageren er af samme opfattelse.

Det er derfor ministeriets vurdering, at hændelsen på baggrund af en konkret vurdering må antages ikke at have haft betydning for opgørelsen af valgresultatet på afstemningsstedet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden noteret sig, at Aalborg Kommune ved fremtidige valg over for valgsekretærerne vil understrege vigtigheden af, at valgstyrerne deltager i optællingen i overensstemmelse med folketingsvalglovens § 68, således at stemmeoptællingen sker under valgstyrernes ansvar, kontrol og instruktion.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet forventer på denne baggrund, at Aalborg Kommune træffer de nødvendige foranstaltninger til fremover at varetage sine opgaver på valgområdet i overensstemmelse med lovgivningen, således at en lignende hændelse ikke gentager sig ved kommende valg.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder i den forbindelse særlig anledning til at understrege, at det af hensyn til legitimiteten af et folketingsvalg ikke alene er af væsentlig betydning, at valget gennemføres i overensstemmelse med valglovgivningen, men også at det faktisk bliver oplevet således af valgets aktører.«

Udvalget tager det af Aalborg Kommune og Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning.

Udvalget er enig i ministeriets opfattelse af, at reglerne om, hvem der har ansvaret for at foretage stemmeoptællingen på afstemningsstedet, er en væsentlig retsgaranti ved valget, og at det er af væsentlig betydning, at valgets aktører faktisk oplever, at valget gennemføres i overensstemmelse med valglovgivningen.

Derfor tilslutter udvalget sig ministeriets vurdering af, at det er meget beklageligt og kritisabelt, at der blev truffet beslutning om, at hverken valgstyrerne eller de tilforordnede vælgere skulle deltage i stemmeoptællingen, hvilket fik den virkning, at optællingen ikke foregik i overensstemmelse med folketingsvalglovens regler.

Udvalget noterer sig ministeriets vurdering af, at hændelsen må antages ikke at have haft betydning for opgørelsen af valgresultatet på afstemningsstedet, men finder det i lyset af reglernes generelle vigtighed beklageligt, at Aalborg Kommune i sin udtalelse har valgt at karakterisere »uregelmæssigheden« som værende »af formel karakter«.

Udvalget noterer sig, at kommunen vil tage skridt til at sikre, at noget lignende ikke gentager sig ved kommende valg.

24) Peter Hansen, Københavns Kommune, har ved e-mail af 24. og 25. marts 2026 klaget over, at han ikke modtog sit valgkort.

Klageren har i den forbindelse oplyst følgende

»Er det jer eller en anden myndighed, som man skal klage til, hvis man aldrig modtog sit valgkort?

[…]

Mit navn og adresse er

Peter Michael Hansen

[Adresse udeladt]

2400 København NV«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmodede i anledning af klagen kommunernes it-fællesskab, KOMBIT, om at indhente en udtalelse fra dao til brug for sagen.

Dao oplyste i e-mail af 26. marts 2026 følgende

»I forbindelse med den modtagne klage, Id nr.: 4607033, har Kombit forelagt den for dao, der har stået for omdeling af valgkort i forbindelse med valg til Folketinget.

Dao's data viser, at omdeleren har befundet sig på adressen kl.

02.47 natten til den 14. marts.

På det angivne tidspunkt har omdeleren via gps-log bekræftet, at der er leveret valgkort til modtager og de øvrige beboere i opgangen.

Dao har samtidig gennemgået henvendelser til virksomhedens kundeservice vedr.

manglende modtagelse af valgkort og kan konstatere, at der ikke er indkommet klager fra Tomsgaardsvej, 2400 København NV.

Det er også undersøgt, om valgkortet til adressen skulle være i blandt de returnerede valgkort, der er sendt retur til kommunen.

Det er ikke tilfældet.

På den baggrund anser dao det for mest sandsynligt, at valgkortet til klager er leveret korrekt.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen oplyst følgende

»Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af § 20, 1. og 3. pkt., § 21, § 22, stk. 1, og § 47, 1.-3. pkt., i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025)

»Valglister og valgkort.

Valgnævnet

[…]

§ 20.

Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten og registreret i Det Centrale Personregister (CPR) med bopæl eller fast opholdssted i kommunen.

[…] Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen.

§ 21.

Senest 10 dage før valgdagen skal indenrigs- og sundhedsministeren på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside bekendtgøre dag og tid for afstemningen.

Samtidig skal det bekendtgøres, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen.

§ 22.

Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de indsigelser, der er nævnt i § 21, samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved rettelser i valgli‍sten.

Sådanne rettelser kan foretages til og med valgdagen.

Stk. 2.

[…]

[…]

Afstemning på valgdagen

[…]

§ 47.

Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet.

Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til valglisteføreren.

Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et valgkort.

[…]«

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 10009 af 16. oktober 2025 om afholdelse af folketingsvalg fremgår af pkt. 4.7 bl.a. følgende om udarbejdelse og udsendelse af valgkort

»Når valgudtrækket fra CPR er indlæst i VALG-løsningen 15 dage før valgdagen, sender kommunen valgkort ud til de vælgere, der er optaget på valglisten og registreret i CPR med bopæl eller fast opholdssted i kommunen, se lovens § 20, 1. pkt.

[…]

Valgkortene udarbejdes af kommunernes printleverandør på grundlag af valglisten i VALG-løsningen og dermed på grundlag af kommunens indberetninger til CPR, se afsnit 4.3.

[…]

Kommunernes printleverandør skal aflevere valgkort til omdeling tids nok til, at de kan være modtaget af vælgerne senest 5 dage før valgdagen.«

Af ministeriets vejledning fremgår desuden af pkt. 7.3.1 bl.a. følgende om identifikation af vælgeren på valgdagen

»Det er ikke en betingelse for at stemme, at vælgeren har medbragt sit valgkort til stemmeafgivningen, se lovens § 47, 3. pkt., som er gengivet ovenfor.

Personer uden fast opholdssted, der kun får tilsendt et valgkort efter anmodning, kan ligesom de vælgere, der har glemt at medbringe deres valgkort, stemme på valgdagen uden valgkort, hvis de medbringer legitimation, f.eks. kørekort, pas eller sundhedskort.

Stemmeafgivning uden valgkort kan alene ske på det valgsted, som vælgerens (seneste) bopælskommune anviser.

Oplysning herom fås ved henvendelse til den pågældende kommune.«

Indenrigs og Sundhedsministeriet har den 26. februar 2026, dvs. på selve dagen for udskrivelsen af folketingsvalget, sendt vedhæftede brev til Dao om særlige forsendelser (brevstemmer og valgkort) i forbindelse med folketingsvalget den 24. marts 2026.

Af brevet fremgår bl.a. følgende

»2.

Valgkort

Alle vælgere skal forud for folketingsvalget have tilsendt et valgkort.

KOMBIT afleverer senest tirsdag den 17. marts 2026 valgkortene til DAO.

Valgkortene skal være fremme hos vælgerne senest torsdag den 19. marts 2026.

Har vælgerne ikke modtaget valgkortene til den tid, kan de klage til deres kommune.

Det er en forudsætning for en uforstyrret gennemførelse af folketingsvalget, at valgkortene er fremme hos vælgerne senest torsdag den 19. marts 2026.

Derfor skal ministeriet anmode om, at DAO sørger for, at valgkort håndteres uden forsinkelse.«

Det følger således af folketingsvalgloven, at kommunalbestyrelsen, så snart valglisten er udarbejdet, udsender valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten, men at det ikke er en betingelse for at stemme, at man har medbragt sit valgkort til stemmeafgivningen.

Derudover fremgår det af loven, at indenrigs- og sundhedsministeren senest 10 dage før valgdagen på ministeriets hjemmeside bekendtgør, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen, der straks skal behandle indsigelser om valgkort og rette eventuelle fejl ved at udfærdige nye valgkort og rette i valglisten.

Det er kommunernes it-fællesskab, KOMBIT, der varetager opgaven med at udsende valgkort på vegne af kommunerne.

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning fremgår det, at valgkortene udarbejdes af kommunernes printleverandør.

Fra og med 2025 er print af valgkort blevet varetaget af virksomheden InterMail Danmark A/S.

Den efterfølgende distribution af valgkortene foretages af virksomheden Dansk Avis Omdeling A/S (Dao), der siden den 1. januar 2026 har stået for at omdele breve i Danmark.

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning fremgår det, at kommunernes printleverandør skal aflevere valgkort til omdeling i tilstrækkelig god tid til, at de er modtaget af vælgerne senest 5 dage før valgdagen.

Af ministeriets brev til Dao fremgår det, at valgkortene skal være fremme hos vælgerne senest torsdag den 19. marts 2026, og at ministeriet anmoder om, at Dao sørger for, at valgkort håndteres uden forsinkelse.

Som anført ovenfor følger det af folketingsvalgloven, at det ikke er en betingelse for at stemme, at vælgeren medbringer et valgkort til stemmeafgivningen.

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning fremgår det, at vælgere kan stemme på valgdagen uden valgkort, hvis de medbringer legitimation, f.eks. kørekort, pas eller sundhedskort.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig, at det af Peter Hansens klage ikke fremgår, at det manglende valgkort har forhindret ham i at afgive sin stemme ved folketingsvalget.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden noteret sig, at Dao har oplyst, at omdeleren har befundet sig på adressen, og at omdeleren har bekræftet, at der er leveret valgkort til Peter Hansen og de øvrige beboere i opgangen den 14. marts 2026.

Det bemærkes, at leveringen ifølge Daos oplysninger har fundet sted før valgdagen og før tidsfristen den 19. marts 2026.

Ministeriet har desuden noteret sig, at Dao har oplyst, at valgkortet til adressen ikke er blandt de returnerede valgkort, der blev sendt retur til kommunen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har herefter noteret sig, at der, som sagen foreligger oplyst, ikke er enighed mellem Peter Hansen og Dao om sagens faktiske omstændigheder.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den forbindelse konstatere, at der er bevismæssige spørgsmål i klagen, der ikke lader sig afklare inden for de rammer, der gælder for ministeriets oplysning af sagen.

Ministeriet har således ikke mulighed for at gå nærmere ind i den bevismæssige vurdering af klagens faktuelle grundlag.

Daos udtalelse giver ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.«

Udvalget tager det af dao og Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning.

Udvalget noterer sig ministeriets vurdering af, at der er bevismæssige spørgsmål i sagen, som ikke lader sig afklare inden for de rammer, der gælder for ministeriets oplysning af sagen.

Udvalget noterer sig endvidere, at klageren, selv hvis denne ikke måtte have modtaget sit valgkort, ikke af den grund var afskåret fra at stemme til folketingsvalget.

25) Inger Birgitte Birch Lange, Norddjurs Kommune, har ved e-mail af 24. marts 2026 klaget over, at hendes søn Thomas Birch Bach ikke har modtaget et valgkort, og at han blev afvist fra at stemme på valgdagen i Norddjurs Kommune.

Klageren har i den forbindelse oplyst følgende

»Herved retter jeg påny henvendelse, idet vores søn Thomas Birch Bach idag gik til valg i Auning hallen.

Da han heller IKKE har fået valgkort denne gang, skulle han gå til et andet bord.

Trods fremvisning af kørekort & sygesikringsbevis blev han afvist.

Man var dybt røstet over, at en borger (førtidspensionist) endnu er hjemløs efter snart 3 år på gaden.

Jeg vedhæfter hermed min henvendelse fra 16. november 2025 – til orientering – hvis denne skulle være blevet glemt et sted.«

Følgende fremgår af Inger Birgitte Birch Langes henvendelse af 16. november 2025 til Norddjurs Kommune, der er vedlagt hendes klage af 24. marts 2026 som bilag

»Som aftalt på valgmødet i Nørager kan jeg herved oplyse, at vores Thomas Birch Bach – der er førtidspensionist samt har været hjemløs siden ultimo juni 2023, – og ikke siden har modtager fysisk post, idet kommunen trods henvendelser ikke vil give ham en c/o adresse hos f.eks. os (sin forældre) hvor han henvender sig efter behov.«

Norddjurs Kommune har i anledning af klagen ved brev af 25. marts 2026 over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst følgende

»Borger henvendte sig ved valgsekretærens bord, da pågældende ikke havde modtaget et valgkort.

Ved opslag i systemet blev det klart at borger ikke var stemmeberettiget i Auning.

Borger oplyste, at han ikke havde en fast adresse, og at han afventede at Norddjurs Kommune skulle finde en bolig til ham.

Dette skulle have stået på i ca. 2-3 år.

Valgsekretæren tog kontakt til Borgerservice for at få det afklaret.

Borgerservice oplyste, at det var korrekt, men at han kunne stemme i Pavillonen i Grenaa.

Dette blev oplyst borger.

Borgeren oplyste, at han ikke havde mulighed for at komme til stemmestedet i Pavillonen.

Borger og hans forældre oplyste desuden, at det også havde været et problem ved kommunalvalget.

Familien gik derefter fra stedet i ro og fred.«

Norddjurs Kommune har ved e-mail af 26. marts 2026 over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet samtidig oplyst følgende

»Norddjurs Kommune fremsender herved en udtalelse til brug for Valgenhedens behandling af valgklagen.

Norddjurs Kommunes valgsekretariat har anmodet valgsekretæren på valgstedet om en redegørelse vedrørende sagen.

Redegørelsen fremsendes vedhæftet.

Det er valgsekretariatets vurdering, at sagen er blevet håndteret korrekt på valgstedet.

Det kan supplerende oplyses, at Norddjurs Kommune ikke har modtaget en anmodning fra vælgeren om at få tilsendt et valgkort, jfr.

herved lov om valg til Folketinget § 20, 2. pkt. Vælgeren er på valgstedet blevet henvist til det valgsted, som Norddjurs Kommune har anvist til stemmeafgivning uden valgkort – valgstedet Kulturhuset Pavillonen i Grenaa, jfr.

herved vejledning om afholdelse af folketingsvalg punkt 7.3.1.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen oplyst følgende

»Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmodede ved brev af 25. marts 2026 Inger Birgitte Birch Lange om en fuldmagt underskrevet af hendes søn Thomas Birch Lange til, at ministeriet kunne kommunikere med hende om hendes søns forhold.

Inger Birgitte Birch Lange har ikke sendt en fuldmagt til ministeriet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har derfor sendt Norddjurs Kommunes udtalelse af 25. marts 2026 og kommunens bemærkninger, der fremgår af kommunens e-mail af 26. marts 2026, i høring ved Thomas Birch Lange.

Thomas Birch Lange har ikke besvaret ministeriets høring.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af § 3, § 15, § 18, stk. 1, og § 20 i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025)

Ȥ 3.

Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.

[…]

§ 15.

Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), jf. dog § 16.

[…]

§ 18.

Når valg er udskrevet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere, jf. §§ 15 og 16.

Valglisten skal udarbejdes for hvert afstemningsområde i kommunen.

Stk. 2-7.

[…]

[…]

§ 20.

Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten og registreret i Det Centrale Personregister (CPR) med bopæl eller fast opholdssted i kommunen.

Kommunalbestyrelsen udsender endvidere efter anmodning valgkort til de vælgere, der intet fast opholdssted har, men som efter reglerne i lov om Det Centrale Personregister er registreret i kommunen som fraflyttet den tidligere adresse.

Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan videre oplyse, at følgende fremgår af § 6, stk. 1 og 4, i CPR-loven (lovbekendtgørelse nr. 1010 af 23. juni 2023)

Ȥ 6.

Kommunalbestyrelsen skal i CPR registrere enhver på dennes bopæl i kommunen, hvis vedkommende efter kapitel 4-6 skal være registreret her i landet.

Ved bopæl forstås det sted (bolig), hvor en person regelmæssigt sover, når denne ikke er midlertidigt fraværende på grund af ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende, og hvor denne har sine ejendele.

Stk. 2-3.

[…]

Stk. 4.

Den hidtidige bopælskommune skal fortsat have registreret den, der intet fast opholdssted har, men kommunalbestyrelsen skal registrere den pågældende som fraflyttet den tidligere adresse.

Kommunalbestyrelsen skal med mellemrum tage sagen op for at vurdere, om der kan fastlægges en bopæl eller et fast opholdssted.

Stk. 5-9.

[…]«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan videre oplyse, at følgende fremgår af § 13, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 862 af 13. juni 2023 om folkeregistrering m.v.

Ȥ 13.

En person, der opgiver sin bopæl, skal fra fraflytningsdagen registreres under vejkoder i intervallet 9900-9939, jf. dog nr. 5 og 6, i sin hidtidige opholdskommune i følgende tilfælde

1) I perioder, hvor den pågældende intet fast opholdssted har eller er forsvundet, jf. § 6, stk. 4 og 5, i lov om Det Centrale Personregister.

2)-6) […]«

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 10009 af 16. oktober 2025 om afholdelse af folketingsvalg fremgår bl.a. følgende om optagelse på valglisten

»4.2.

Generelt om valglisten

For at kunne udøve sin valgret, dvs. have ret til at stemme, skal man være optaget på valglisten, se lovens § 3.

Når valget er udskrevet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere.

Vælgerne skal optages på valglisten i deres bopælskommune, se lovens § 15.

Der skal udarbejdes en valgliste for hvert afstemningsområde i kommunen, se lovens § 18, stk. 1.

Valglisten består af en 15.-dagsvalgliste, en 7.-dagsval‍gli‍ste og en udlandsdanskervalgliste.

Valglisterne udarbejdes i VALG-løsningen på grundlag af udtræk fra CPR som beskrevet i afsnit 4.3.

De tre valglister vil i systemet fremstå som én og samme liste, men loven opererer med forskellige frister og forskellige betingelser for forskellige grupper af vælgere.

Derfor omtales de i denne vejledning som 15.-dagsvalglisten, 7.-dagsvalglisten og udlandsdanskervalglisten.

15.-dagsvalglisten er vigtig, fordi den danner grundlag for udsendelse af valgkort.

Langt de fleste vælgere optages automatisk på valgli‍sten.

Kun udlandsdanskere skal selv ansøge om optagelse på valglisten.

[…]«

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning fremgår desuden bl.a. følgende om vælgere, der er registreret i CPR som værende uden fast bopæl

»4.2.1.

Vælgere, der skal optages på 15.-dagsvalglisten

På 15.-dagsvalglisten optages de vælgere, der har bopæl i kommunen på 15.-dagen før valgdagen.

Det gælder også statsansatte, der er beordret til tjeneste uden for riget (og deres medfølgende ægtefæller m.v.), og som under udlandsopholdet forbliver registreret på deres hidtidige bopæl eller – hvis denne opgives – i deres hidtidige bopælskommune under høj vejkode (9953), se CPR-lovens § 24, stk. 5 og 6.

Det gælder endvidere andre vælgere, der er registreret i CPR som værende uden fast bopæl (under vejkoder højere end 9900) i deres hidtidige bopælskommune, se § 6, stk. 4, i CPR-loven og § 13, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 862 af 13. juni 2023 om folkeregistrering m.v. […]

[…]

4.7.

Valgkort

4.7.1.

Udarbejdelse og udsendelse af valgkort

Når valgudtrækket fra CPR er indlæst i VALG-løsningen 15 dage før valgdagen, sender kommunen valgkort ud til de vælgere, der er optaget på valglisten og registreret i CPR med bopæl eller fast opholdssted i kommunen, se lovens § 20, 1. pkt.

Der skal ikke sendes valgkort til vælgere på udlandsdanskervalglisten.

Vælgere, der er registreret uden fast bopæl i CPR (under vejkoder højere end 9900), får heller ikke automatisk tilsendt valgkort.

Disse vælgere skal dog have udleveret eller tilsendt valgkort, hvis de beder om det og samtidig angiver en adresse, som valgkortet kan sendes til, se lovens § 20, 2. pkt.

[…]

7.3.1.

Identifikation af vælgeren og afmærkning på valgli ‍ sten

Det er en betingelse for at have ret til at stemme, at vælgeren er optaget på valglisten, se lovens § 3.

Det er ikke en betingelse for at stemme, at vælgeren har medbragt sit valgkort til stemmeafgivningen, se lovens § 47, 3. pkt., som er gengivet ovenfor.

Personer uden fast opholdssted, der kun får tilsendt et valgkort efter anmodning, kan ligesom de vælgere, der har glemt at medbringe deres valgkort, stemme på valgdagen uden valgkort, hvis de medbringer legitimation, f.eks. kørekort, pas eller sundhedskort.

Stemmeafgivning uden valgkort kan alene ske på det valgsted, som vælgerens (seneste) bopælskommune anviser.

Oplysning herom fås ved henvendelse til den pågældende kommune.

[…]«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan ud fra opslag i Det Centrale Personregister (CPR-registret) oplyse, at vælgeren Thomas Birch Bach er bopælsregistreret i Norddjurs Kommune under en vejkode højere end 9900.

Vælgeren er således registreret uden fast bopæl i CPR-registret.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at på 15.-dagsvalglisten optages de vælgere, der har bopæl i kommunen på 15.-dagen før valgdagen, dvs. senest mandag den 9. marts 2026 forud for folketingsvalget den 24. marts 2026.

Det omfatter også vælgere, der er registreret uden fast bopæl i CPR-registret.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan videre oplyse, at vælgere, der er registreret uden fast bopæl i CPR, ikke automatisk får tilsendt valgkort, men skal anmode kommunen om det.

Videre kan ministeriet oplyse, at disse personer ligesom de vælgere, der har glemt at medbringe deres valgkort, kan stemme på valgdagen uden valgkort, hvis de medbringer legitimation, f.eks. kørekort, pas eller sundhedskort.

Stemmeafgivning uden valgkort kan alene ske på det valgsted, som vælgerens (seneste) bopælskommune anviser.

Oplysning herom fås ved henvendelse til den pågældende kommune.

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig, at Norddjurs Kommune har oplyst, at kommunen på valgdagen har henvist Thomas Birch Lange til det valgsted, som kommunen har anvist til stemmeafgivning uden valgkort.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden noteret sig, at Norddjurs Kommune har oplyst, at kommunen ikke har modtaget en anmodning fra vælgeren om at få tilsendt et valgkort.

Norddjurs Kommunes udtalelse giver ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.«

Udvalget tager det af Norddjurs Kommune og Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning.

26) Dina Akharraz, Københavns Kommune, har ved e-mail af 26. marts 2026 klaget over, at hun ikke var på valgli‍sten på det valgsted i Københavns Kommune, som fremgik af hendes valgkort.

Dina Akharraz har i klagen oplyst følgende

»Jeg indgiver hermed en formel klage over, at jeg blev afskåret fra at udøve min stemmeret ved folketingsvalget i 2026, på trods af at jeg mødte rettidigt op for at stemme.

Jeg er dansk statsborger og dermed stemmeberettiget til folketingsvalg.

Jeg modtog et valgkort, hvoraf det fremgik, at jeg skulle afgive min stemme på Sankt Annæ Gymnasium.

I tillid til disse officielle oplysninger mødte jeg op på det anviste valgsted på valgdagen.

Ved ankomst kunne valgpersonalet imidlertid ikke finde mig i systemet.

Efter længere tids afklaring blev det oplyst, at dette skyldtes en adresseændring pr. 1. februar, som tilsyneladende ikke var registreret korrekt i CPR-systemet i relation til valget.

Samtidig blev mit valgkort først fremsendt dagene op til valget til min tidligere adresse i Sjælør.

Konsekvensen var, at jeg blev henvist til at stemme i en anden stemmekreds (Sydhavn).

På dette tidspunkt var klokken ca. 19:45, hvilket reelt gjorde det umuligt for mig at nå frem inden fristen kl.

20:00.

Jeg blev dermed i praksis frataget min mulighed for at stemme.

Jeg finder dette stærkt kritisabelt og retligt problematisk, idet

Det er min opfattelse, at dette udgør en urimelig og uproportional konsekvens for mig som borger, og at der er tale om en systemfejl, som myndighederne bærer ansvaret for.

På den baggrund anmoder jeg om

1.

En detaljeret redegørelse for, hvorfor jeg modtog et valgkort med misvisende oplysninger

2.

En juridisk vurdering af, hvordan min stemmeret i denne situation ikke blev tilsidesat

3.

En forklaring på, hvilke konkrete tiltag der vil blive iværksat for at forhindre lignende tilfælde fremover

4.

Oplysning om eventuelle klagemuligheder til højere instans«

Københavns Kommune har i anledning af klagen ved brev af 31. marts 2026 over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst følgende

»Københavns Kommune har modtaget klagen over fejl i valgkort og skal i den forbindelse udtale følgende

Klageren havde anmeldt flytning fra en adresse i Valby til en adresse i Sydhavnen pr. den 10. februar 2026.

Den 11. februar 2026 sendte Københavns Kommune en logiværtserklæring til underskrift hos ejeren/lejeren på den nye adresse i Sydhavnen som dokumentation for flytningen med frist den 2. marts 2026.

Den 10. marts 2026 modtog kommunen den underskrevne erklæring, hvorefter flytteanmeldelsen blev godkendt og registreret den 11. marts 2026.

Grundlaget for 15.-dagsvalglisterne, der bruges til udsendelsen af valgkort, var blevet trukket fra CPR den 9. marts 2026.

Derfor blev klagerens valgkort udskrevet og sendt til klagerens tidligere adresse i Valby med angivelsen af det tidligere valgsted på Sankt Annæ Gymnasium.

Efterfølgende blev klageren – som følge af godkendelsen og registreringen af flytningen til Sydhavnen ‍– manuelt flyttet til sit nye valgsted på Skolen i Sydhavnen, og der blev udstedt et erstatningsvalgkort med angivelsen af det nye valgsted.

Desværre blev også erstatningsvalgkortet automatisk påført klagerens tidligere adresse i Valby af VALG-central, hvorefter det blev sendt dertil.

Klageren dukkede herefter op på sit tidligere valgsted i Valby på valgdagen, hvor klageren ikke var optaget på valglisten og derfor ikke kunne stemme.

Klageren havde medbragt det først udsendte valgkort, som var modtaget på den tidligere adresse i Valby.

Efter klagerens oplysninger blev klageren vejledt korrekt af personerne på valgstedet, der henviste klageren til det rette valgsted i Sydhavnen.

Ifølge klageren var klokken dog ca.19.45, hvilket gjorde det umuligt at nå frem til valgstedet i Sydhavnen inden afstemningens afslutning kl.

20.

Københavns Kommune beklager, at klageren ikke har modtaget sit erstatningsvalgkort, fordi det blev sendt til klagerens tidligere adresse i Valby.

Kommunen beklager også, at var medvirkende til, at klageren ikke nåede at stemme på valgdagen.

Det skal i øvrigt oplyses, at Københavns Kommune på valgdagen var i kontakt med Netcompany i forbindelse med en lignende sag, hvor et erstatningsvalgkort automatisk var blevet påført en vælgers tidligere adresse af VALG-central.

Netcompany har oplyst, at det skyldes, at VALG-central efter valgkortsgenereringen på 15.-dagen ikke opdaterer modtageradressen (brevhovedet) på erstatningsvalgkort, uanset hvornår en flytning har fundet sted.

Det har Københavns Kommune desværre ikke været tilstrækkeligt opmærksom på.

Københavns Kommune vil i fremtiden være særligt opmærksom på, at erstatningsvalgkort påføres korrekte, nye adresser.

Københavns Kommune vil i den forbindelse indlede en dialog med KOMBIT om at sikre, at VALG-centraI kan system understøtte dette.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen oplyst følgende

»Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af § 3, § 15, § 18, stk. 1, 3 og 4, og § 20 i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025)

Ȥ 3.

Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.

[…]

§ 15.

Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), jf. dog § 16.

[…]

§ 18.

Når valg er udskrevet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere, jf. §§ 15 og 16.

Valglisten skal udarbejdes for hvert afstemningsområde i kommunen.

Stk. 2.

[…]

Stk. 3.

Vælgere, der senest 15.-dagen før valgdagen er flyttet inden for kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunen, skal optages på valglisten under den nye bopæl.

Stk. 4.

Vælgere, der senere end 15.-dagen før valgdagen er flyttet til en anden kommune eller inden for kommunen, eller som senere end denne dag har anmeldt flytning, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl.

Stk. 5-7.

[…]

[…]

§ 20.

Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten og registreret i Det Centrale Personregister (CPR) med bopæl eller fast opholdssted i kommunen.

Kommunalbestyrelsen udsender endvidere efter anmodning valgkort til de vælgere, der intet fast opholdssted har, men som efter reglerne i lov om Det Centrale Personregister er registreret i kommunen som fraflyttet den tidligere adresse.

Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen.«

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 10009 af 16. oktober 2025 om afholdelse af folketingsvalg fremgår bl.a. følgende om optagelse på valglisten

»4.2.

Generelt om valglisten

For at kunne udøve sin valgret, dvs. have ret til at stemme, skal man være optaget på valglisten, se lovens § 3.

Når valget er udskrevet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere.

Vælgerne skal optages på valglisten i deres bopælskommune, se lovens § 15.

Der skal udarbejdes en valgliste for hvert afstemningsområde i kommunen, se lovens § 18, stk. 1.

Valglisten består af en 15.-dagsvalgliste, en 7.-dagsva‍lgli‍ste og en udlandsdanskervalgliste.

Valglisterne udarbejdes i VALG-løsningen på grundlag af udtræk fra CPR som beskrevet i afsnit 4.3.

De tre valglister vil i systemet fremstå som én og samme liste, men loven opererer med forskellige frister og forskellige betingelser for forskellige grupper af vælgere.

Derfor omtales de i denne vejledning som 15.-dagsvalglisten, 7.-dagsvalglisten og udlandsdanskervalglisten.

15.-dagsvalglisten er vigtig, fordi den danner grundlag for udsendelse af valgkort.

Langt de fleste vælgere optages automatisk på valgli‍sten.

Kun udlandsdanskere skal selv ansøge om optagelse på valglisten.

[…]

4.2.1.

Vælgere, der skal optages på 15.-dagsvalglisten

På 15.-dagsvalglisten optages de vælgere, der har bopæl i kommunen på 15.-dagen før valgdagen.

[…]

Vælgere, der senere end 15 dage før valgdagen flytter inden for kommunen , skal ligeledes forblive optaget på valglisten under den tidligere bopæl i kommunen, se lovens § 18, stk. 4, jf. stk. 7.

Kommunen skal i overensstemmelse med sin almindelige vejledningsforpligtelse oplyse disse vælgere om, at de kan stemme på valgdagen på valgstedet for den hidtidige bopæl eller brevstemme, herunder om sidste frist for brevstemmeafgivning.«

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning fremgår desuden følgende om udarbejdelse og udsendelse af valgkort

»4.7.

Valgkort

4.7.1.

Udarbejdelse og udsendelse af valgkort

Når valgudtrækket fra CPR er indlæst i VALG-løsningen 15 dage før valgdagen, sender kommunen valgkort ud til de vælgere, der er optaget på valglisten og registreret i CPR med bopæl eller fast opholdssted i kommunen, se lovens § 20, 1. pkt.

[…]

Valgkortene udarbejdes af kommunernes printleverandør på grundlag af valglisten i VALG-løsningen og dermed på grundlag af kommunens indberetninger til CPR, se afsnit 4.3.

Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn, adresse, vælgernummer, valgstedets beliggenhed samt dag og tidspunkt for afstemningen, se lovens § 20, 3. pkt.

Kommunernes printleverandør skal aflevere valgkort til omdeling tids nok til, at de kan være modtaget af vælgerne senest 5 dage før valgdagen.

Der skal også sendes eller udleveres valgkort til vælgere, der efter 15.-dagen før valgdagen bliver optaget på valgli‍sten i VALG-løsningen.

Dette varetages af kommunernes printleverandør på 7.-dagen før valgdagen.

Efter denne dato skal kommunen selv udsende eller udlevere valgkort til vælgere, der bliver tilføjet på valglisten.

Valgkort til vælgere, der først bliver tilføjet på valglisten efter 15.-dagen før valgdagen, skal afleveres til omdeling, så vælgerne så vidt muligt modtager dem 5 dage før valgdagen og senest 4 dage før valgdagen.

Alternativt kan kommunen udlevere valgkortet direkte til vælgeren.

[…]

Hvis en flytning, der er sket og anmeldt senest pr. 15.-dagen før valgdagen, først efter denne dag bliver registreret i CPR og i valglisten i VALG-løsningen, skal kommunen orientere vælgeren om det nye valgsted.«

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig, at Københavns Kommune har oplyst, at klageren havde anmeldt flytning fra en adresse i Valby til en adresse i Sydhavnen pr. den 10. februar 2026, og at kommunen den 11. februar 2026 sendte en logiværtserklæring til underskrift hos ejeren/lejeren på den nye adresse i Sydhavnen som dokumentation for flytningen med frist den 2. marts 2026.

Kommunen modtog imidlertid først den underskrevne logiværtserklæring den 10. marts 2026, hvorefter kommunen godkendte og registrerede flytteanmeldelsen den 11. marts 2026.

Ministeriet konstaterer, at den for sent modtagne logiværtserklæring har været den indledende årsag til fejlkæden, eftersom grundlaget for 15.-dagsvalglisterne, der bruges til udsendelse af valgkort, var blevet trukket fra CPR den 9. marts 2026.

Når det er sagt, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet desuden noteret sig, at Københavns Kommune har oplyst, at kommunen manuelt optog klageren på det nye valgsted, Skolen i Sydhavnen, som følge af kommunens godkendelse og registrering af klagerens flytning til Sydhavnen.

I den forbindelse blev der sendt et erstatningsvalgkort til vælgeren med angivelse af det nye valgsted.

Kommunen har oplyst, at erstatningsvalgkortet desværre automatisk blev påført klagerens tidligere adresse i Valby, hvorefter erstatningsvalgkortet blev sendt dertil.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden noteret sig, at Netcompany over for Københavns Kommune har oplyst, at VALG-central (i ministeriets vejledning kaldet VALG-løsningen) ikke opdaterer modtageradressen, der fremgår af brevhovedet på erstatningsvalgkortet, efter 15.-dagen før valgdagen.

Det er på den baggrund, at klageren ikke modtog sit erstatningsvalgkort.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har videre noteret sig, at Københavns Kommune har beklaget, at klageren ikke modtog erstatningsvalgkortet, og at kommunen har beklaget, at det var medvirkende til, at klageren ikke nåede at stemme på valgdagen.

Ministeriet har videre noteret sig, at kommunen i fremtiden vil være særligt opmærksom på, at erstatningsvalgkort påføres korrekte, nye adresser, og at kommunen vil indlede en dialog med KOMBIT herom.

Det er efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse uhensigtsmæssigt, at VALG-løsningen ikke opdaterer modtageradressen, der fremgår af brevhovedet på erstatningsvalgkortet, efter 15.-dagen før valgdagen.

Ministeriet vil derfor tage kontakt til KOMBIT med henblik på en løsning af problemstillingen.

Henset til, at den for sent modtagne logiværtserklæring har været den indledende årsag til fejlkæden, at Københavns Kommune har været opmærksom på at sende erstatningsvalgkort til klageren, der dog var påført klagerens tidligere adresse, at kommunen har beklaget, at klageren ikke modtog erstatningsvalgkortet, at kommunen har beklaget, at det var medvirkende til, at klageren ikke nåede at stemme på valgdagen, og at kommunen fremover vil være særligt opmærksom på modtageradressen ved udskrivelse af erstatningsvalgkort, giver kommunens udtalelse ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.«

Udvalget tilslutter sig Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering af sagen og Københavns Kommunes beklagelse af forløbet.

Udvalget noterer sig, at ministeriet vil tage kontakt til KOMBIT med henblik på en løsning af problemstillingen om opdatering af modtageradressen, der fremgår af brevhovedet på erstatningsvalgkort.

27) Michael Andersen, Silkeborg Kommune, har ved e-mail af 30. marts 2026 klaget over, at han først modtog sit valgkort efter valgdagen den 24. marts 2026.

Michael Andersen har i den forbindelse oplyst følgende

»Jeg har på [adresse udeladt] 8600 Silkeborg d 28 eller 29 marts modtaget mit valgkort, og folketingsvalget var d 24.

.

.

.

.

.

.

.

Jeg fik stemt, men det er et demokratisk problem med manglende valgkort.

Er der et ansvarligt menneske på som kan forklare mig hvad der foregår, eller sende denne mail videre til rette vedkommende.

Mvh

Michael Andersen

[Adresse udeladt]

8600 Silkeborg«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen anmodet kommunernes it-fællesskab, KOMBIT, om at indhente en udtalelse fra Dao til brug for sagen.

Dao har ved e-mail af 31. marts 2026 oplyst følgende

»Dao har modtaget klage vedr.

for sen levering af valgkort til Michael Andersen, [adresse udeladt], 8600 Silkeborg.

I den forbindelse kan følgende oplyses

Dao vil gerne beklage, at der er sket denne fejllevering.

Da vi desværre ikke har mulighed for at få oplyst den adresse, valgkortet reelt er leveret til, kan vi ikke komme nærmere en årsag.

Om der f.eks. er tale om to breve, som har hængt sammen, to adresser, som minder om hinanden med det resultat, at omdeleren har læst forkert eller andet.

Da brevet er leveret – omend til en forkert modtager – er der intet, som taler for, at der har været tale om et bevidst handling fra omdelers side.

Dao står til rådighed, såfremt ministeriet har flere spørgsmål.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen oplyst følgende

»Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af § 20, stk. 1, 1. og 3. pkt., § 21, § 22, stk. 1, og § 47, stk. 1, 1.-3. pkt., i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025)

»Valglister og valgkort.

Valgnævnet

§ 20.

Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten og registreret i Det Centrale Personregister (CPR) med bopæl eller fast opholdssted i kommunen.

[…] Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen.

§ 21.

Senest 10 dage før valgdagen skal indenrigs- og sundhedsministeren på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside bekendtgøre dag og tid for afstemningen.

Samtidig skal det bekendtgøres, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen.

§ 22.

Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de indsigelser, der er nævnt i § 21, samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved rettelser i valgli‍sten.

Sådanne rettelser kan foretages til og med valgdagen.

Stk. 2.

[…]

[…]

Afstemning på valgdagen

[…]

§ 47.

Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet.

Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til valglisteføreren.

Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et valgkort.

[…]«

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 10009 af 16. oktober 2025 om afholdelse af folketingsvalg fremgår af pkt. 4.7 bl.a. følgende om udarbejdelse og udsendelse af valgkort

»Når valgudtrækket fra CPR er indlæst i VALG-løsningen 15 dage før valgdagen, sender kommunen valgkort ud til de vælgere, der er optaget på valglisten og registreret i CPR med bopæl eller fast opholdssted i kommunen, se lovens § 20, 1. pkt.

[…]

Valgkortene udarbejdes af kommunernes printleverandør på grundlag af valglisten i VALG-løsningen og dermed på grundlag af kommunens indberetninger til CPR, se afsnit 4.3.

[…]

Kommunernes printleverandør skal aflevere valgkort til omdeling tids nok til, at de kan være modtaget af vælgerne senest 5 dage før valgdagen.«

Af ministeriets vejledning fremgår desuden af pkt. 7.3.1 bl.a. følgende om identifikation af vælgeren på valgdagen

»Det er ikke en betingelse for at stemme, at vælgeren har medbragt sit valgkort til stemmeafgivningen, se lovens § 47, 3. pkt., som er gengivet ovenfor.

Personer uden fast opholdssted, der kun får tilsendt et valgkort efter anmodning, kan ligesom de vælgere, der har glemt at medbringe deres valgkort, stemme på valgdagen uden valgkort, hvis de medbringer legitimation, f.eks. kørekort, pas eller sundhedskort.

Stemmeafgivning uden valgkort kan alene ske på det valgsted, som vælgerens (seneste) bopælskommune anviser.

Oplysning herom fås ved henvendelse til den pågældende kommune.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 26. februar 2026, dvs. på selve dagen for udskrivelsen af folketingsvalget, sendt vedhæftede brev til Dao om særlige forsendelser (brevstemmer og valgkort) i forbindelse med folketingsvalget den 24. marts 2026.

Af brevet fremgår bl.a. følgende

»Alle vælgere skal forud for folketingsvalget have tilsendt et valgkort.

KOMBIT afleverer senest tirsdag den 17. marts 2026 valgkortene til DAO.

Valgkortene skal være fremme hos vælgerne senest torsdag den 19. marts 2026.

Har vælgerne ikke modtaget valgkortene til den tid, kan de klage til deres kommune.

Det er en forudsætning for en uforstyrret gennemførelse af folketingsvalget, at valgkortene er fremme hos vælgerne senest torsdag den 19. marts 2026.

Derfor skal ministeriet anmode om, at DAO sørger for, at valgkort håndteres uden forsinkelse.«

Det følger således af folketingsvalgloven, at kommunalbestyrelsen, så snart valglisten er udarbejdet, udsender valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten, men at det ikke er en betingelse for at stemme, at man har medbragt sit valgkort til stemmeafgivningen.

Derudover fremgår det af loven, at indenrigs- og sundhedsministeren senest 10 dage før valgdagen på ministeriets hjemmeside bekendtgør, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen, der straks skal behandle indsigelser om valgkort og rette eventuelle fejl ved at udfærdige nye valgkort og rette i valglisten.

Det er kommunernes it-fællesskab, KOMBIT, der varetager opgaven med at udsende valgkort på vegne af kommunerne.

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning fremgår det, at valgkortene udarbejdes af kommunernes printleverandør.

Fra og med 2025 er print af valgkort blevet varetaget af virksomheden InterMail Danmark A/S.

Den efterfølgende distribution af valgkortene foretages af virksomheden Dansk Avis Omdeling A/S (Dao), der siden den 1. januar 2026 har stået for at omdele breve i Danmark.

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning fremgår det, at kommunernes printleverandør skal aflevere valgkort til omdeling i tilstrækkelig god tid til, at de er modtaget af vælgerne senest 5 dage før valgdagen.

Af ministeriets brev til Dao fremgår det, at valgkortene skal være fremme hos vælgerne senest torsdag den 19. marts 2026, og at Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmoder om, at Dao sørger for, at valgkort håndteres uden forsinkelse.

Som anført ovenfor følger det af folketingsvalgloven, at det ikke er en betingelse for at stemme, at vælgeren medbringer et valgkort til stemmeafgivningen.

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning fremgår det, at vælgere kan stemme på valgdagen uden valgkort, hvis de medbringer legitimation, f.eks. kørekort, pas eller sundhedskort.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig, at det af Michael Andersens klage fremgår, at det manglende valgkort ikke har forhindret ham i at afgive sin stemme ved folketingsvalget.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden noteret sig, at Dao har oplyst, at Michael Andersens valgkort i Daos system står som leveret den 12. marts 2026 kl.

12.16, og at Dao har konstateret, at der er en divergens i forhold til omdelerens position ved omdelingen, som kan tale for, at valgkortet utilsigtet er leveret i en forkert postkasse.

Dette underbygges ifølge Dao af, at de øvrige beboere i [adresse udeladt] i Silkeborg modtog deres valgkort ved en senere omdeling samme dag, den 12. marts 2026 kl.

17.21.

Dao konkluderer på den baggrund, at den sene levering af Michael Andersens valgkort kan skyldes, at den anden borger, som ved en fejl har modtaget Michael Andersens valgkort, antageligvis har lagt det i Michael Andersens postkasse den 28. eller 29. marts 2026.

Endelig har Indenrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig, at Dao har beklaget, at der er sket denne fejllevering.

Daos udtalelse giver ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.«

Udvalget tager det af dao og Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning, herunder daos beklagelse af fejlleveringen.

Udvalget noterer sig, at klageren ikke på grund af det manglende valgkort var forhindret i at afgive sin stemme.

28) Klara Jakobsen, Grønland, har via Rigsombudsmanden i Grønland via e-mail af 25. og 30. marts 2026 klaget over, at man stemmer på papir og med blyant i forbindelse med folketingsvalget i Grønland.

Klageren har i den forbindelse oplyst følgende

»Qinersinerni tamani Nunatsinni pisartumi apeqquserpara sooq aqerluusamik allalluta krydsiliillutaluunniit atortinneqartarnersoq.

Ilulissani aqerluusaq qinersinermi atortinneqartarpoq.

Uanga tamanna apeqquserujussuarpara uppernassusaalu tatiginagu.

Suli.

.

.

Neriullunga allannguutissatut siunnersuutiga tigulluarneqassasoq.

Tassami taama qinersinissaq orniginarnerullunilu tatiginarneruvoq.«

Rigsombuddet i Grønland har oversat klagen således

»Klageren stiller spørgsmålstegn ved, at man stemmer på et papir og med blyant.

Det kan hun ikke stole på.«

Klageren har supplerende oplyst følgende

»Qinersinerni tamani Nunatsinni pisartumi apeqquserpara sooq aqerluusamik allalluta krydsiliillutaluunniit atortinneqartarnersoq.

Ilulissani aqerluusaq qinersinermi atortinneqartarpoq.

Uanga tamanna apeqquserujussuarpara uppernassusaalu tatiginagu.

Sulisummi aperaakka sooq aqerluusaatittarneraat.

Tatiginagu aqerluusaasarnera uanga apeqquseqqagakku.

Rigsombudsmandimunngoq anngussinnaavara, taamaammallu allaffigaassi ilissinnut apeqqutigalugu.

Kuglepenni tatiginarneruvoq, x toqqarlugu, imalt.

Qinikkap atia allallugu.

Minnerunngitsumillu qinersisup atsiornissaa.

Kuglepennimik aamma isumaq allanngorpat allataraluaq titarneqarsinnaagami, qinerusutarlu nutaaq allallugu.

Tassa ataasia peersisinnaalluni, qinerusutallu nutaap atia allallugu.

Allannguisoqartariaqarpoq.

Neriullunga allannguutissatut siunnersuutiga tigulluarneqassasoq.

Tassami taama qinersinissaq orniginarnerullunilu tatiginarneruvoq.«

Rigsombuddet i Grønland har oversat klagerens supplerende bemærkninger således

»Jeg stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor man bruger en blyant til alle valg, og hvorfor ikke vi sætter kryds.

I Ilulissat bruger man blyant.

Jeg stiller spørgsmålstegn ved det og stoler ikke på det.

Jeg spurgte personalet om hvorfor det skulle være blyant, da jeg ikke stoler på det.

De henviste mig til Rigsombudsmanden, derfor jeg skriver dette og spørger om det.

Kuglepen er mere pålidelig og sætte x, eller skrive navnet på den man stemmer på.

Og ikke mindst en underskrift fra vælgeren.

Man kan også strege over det man har skrevet med kuglepen, hvis man skifter mening.

Man skal kunne strege over én gang, og skrive nyt navn.

Der skal laves ændringer.

Jeg håber, mit ændringsforslag vil blive godt modtaget.

Det vil være mere pålideligt sådan.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen oplyst følgende

»Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af § 37 i lov om folketingsvalg i Grønland (lovbekendtgørelse nr. 1167 af 8. september 2023)

Ȥ 37.

Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede.

På stemmesedlen anfører vælgeren navnet på et parti, der har kandidater opstillet til valget, eller navnet på en af de opstillede kandidater, eventuelt med tilføjelse af partinavnet.

Stk. 2.

Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren stemmesedlen således, at ingen kan se, hvordan der er stemt.

Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i stemmekassen.

Stk. 3.

En vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt udfyldt eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig.

Ombytning kan ikke ske, efter at stemmesedlen er lagt i stemmekassen.

Afstemningslederen opbevarer den tilbageleverede stemmeseddel særskilt.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at stemmeafgivningen på valgdagen ved folketingsvalg i Grønland sker ved, at vælgeren skriver navnet på et af de opstillede partier og/eller navnet på en af de opstillede kandidater.

Vælgeren skal således ikke sætte et kryds på samme måde som ved stemmeafgivningen på valgdagen ved folketingsvalg i Danmark eller på Færøerne.

Der skal i hvert stemmerum være det nødvendige udstyr til, at vælgeren kan afgive sin stemme, dvs. skriveplade og blyant eller andet egnet skriveredskab.

Det fremlagte skriveredskab behøver ikke at være en blyant eller en sort eller blå kuglepen, men må godt have en mere synlig farve, f.eks. rød, hvis kommunen f.eks. vurderer, at det vil gøre afkrydsningen tydeligere og dermed lette stemmeoptællingen.

Det er også tilladt for vælgeren at anvende sit eget medbragte skriveredskab.

Det er dog i den forbindelse vigtigt, at vælgeren vejledes om, at farven eller tykkelsen af skriveredskabet ikke må afvige så væsentligt fra gængse skriveredskaber, at stemmesedlen får et særpræg, da stemmesedlen i givet fald vil blive ugyldig.

Det falder udenfor rammerne af behandlingen af denne valgklage at tage stilling til et konkret forslag til ændring af stemmesedlen, men forslaget vil indgå som baggrund i forbindelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets løbende overvejelser om forbedringsmuligheder på valgområdet.

Klagen giver ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.«

Udvalget tager det af Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning.

29) Nickie Jakobsen, Grønland, har via Rigsombuddet i Grønland ved e-mail af 24. marts 2026 klaget over, at man ikke kan stemme med MitID via hjemmesiden www.sullissivik.gl, en grønlandsk hjemmeside svarende til borger.dk

Klageren har i den forbindelse oplyst følgende

»Qinersinermut naammagittaalliuut

Hey.

Nickie Jakobsen-imik ateqarpunga.

Skizotypi-qarpunga.

Skizofreni-unngilaq.

Inuppassuit akornanut piuaannarsinnaanngilanga.

Qinersiniaraannilu inuppassuit akornanukartariaqartarpunga.

Allaanerusumik tarnikkut innarluutillit aammalu angst-ertartut eqqarsaatingaakka.

Soormitaavaana mitid atorlugu qinersisinnaanngittugut sullissivikkut? «

Rigsombuddet i Grønland har oversat klagen til følgende

»Klage over valget.

Jeg hedder Nickie Jakobsen.

Jeg har skizotypi.

Ikke skizofreni.

Jeg kan ikke altid være blandt mange mennesker.

Jeg er nødt til at komme blandt mange mennesker, når der er valg.

Jeg tænker på andre med psykisk sygdomme og dem med angst.

Hvorfor kan vi ikke stemme med mitid via Sullissivik«

Rigsombuddet i Grønland har i forbindelse med videresendelsen af klagen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærket, at der ved »Sullissivik« formentlig menes hjemmesiden www.sullissivik.gl, hvilket er en grønlandsk hjemmeside svarende til den danske www.borger.dk.

Rigsombuddet har desuden bemærket, at der ved »Sullissivik« også kan forstås kommunernes borgerservicekontor, men at det i denne kontekst formentlig er hjemmesiden, der henvises til, således at klagen er udtryk for et ønske om en digital løsning til brug for stemmeafgivelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen oplyst følgende

»Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af grundlovens § 31, stk. 1

» § 31.

Stk. 1.

Folketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan desuden oplyse, at følgende fremgår af §§ 36, 37, 38 og 42 i lov om folketingsvalg i Grønland (lovbekendtgørelse nr. 1167 af 8. september 2023)

Ȥ 36.

Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet.

Vælgeren skal på forespørgsel give afstemningslederen oplysning om navn, bopæl og fødselsdato og på forlangende fremlægge dokumentation for sin identitet.

Afstemningslederen afmærker vælgerens navn på valgli‍sten og udleverer derefter en stemmeseddel til vælgeren.

§ 37.

Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede.

På stemmesedlen anfører vælgeren navnet på et parti, der har kandidater opstillet til valget, eller navnet på en af de opstillede kandidater, eventuelt med tilføjelse af partinavnet.

Stk. 2.

Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren stemmesedlen således, at ingen kan se, hvordan der er stemt.

Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i stemmekassen.

Stk. 3.

En vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt udfyldt eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig.

Ombytning kan ikke ske, efter at stemmesedlen er lagt i stemmekassen.

Afstemningslederen opbevarer den tilbageleverede stemmeseddel særskilt.

§ 38.

Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 37, kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen.

Der kan herved ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet.

Stk. 2.

Hjælp til stemmeafgivningen ydes af afstemningslederen og en tilforordnet vælger.

En blind eller svagsynet vælger kan dog forlange hjælp af en person, der er udpeget af vælgeren selv.

Stk. 3.

Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.

[…]

§ 42.

Vælgere, der opholder sig i Grønland, og som er forhindret i at møde frem til afstemningen på valgdagen, kan brevstemme på ethvert folkeregister.«

Det følger således af den grønlandske folketingsvalglov, at valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet, og at stemmeafgivningen foregår i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede, medmindre vælgeren har brug for hjælp til stemmeafgivningen.

De nævnte regler har til formål at håndhæve det grundlovshjemlede princip om stemmehemmelighed, der ikke kun er en ret for vælgeren, men som også er en pligt for denne.

Det følger desuden af den grønlandske folketingsvalglov, at vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen.

Der kan herved ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet.

Endelig følger det af den grønlandske folketingsvalglov, at vælgere, der opholder sig i Grønland, og som er forhindret i at møde frem til afstemningen på valgdagen, kan brevstemme på ethvert folkeregister.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i forlængelse af ovenstående oplyse, at nogle grønlandske kommuner tilbyder, at vælgere kan brevstemme i eget hjem, hvis vælgeren kontakter sin bopælskommune herom forud for valgdagen.

Det er dog ikke et krav efter den grønlandske folketingsvalglov, at kommunen skal sørge for brevstemmeafgivning i eget hjem.

Med hensyn til den del af klagen, der vedrører stemmeafgivning ved brug af MitID, kan Indenrigs- og Sundhedsministeriet bl.a. oplyse, at der fra ministeriets side ikke er planer om at indføre elektronisk stemmeafgivning ved folketingsvalg i Grønland eller i den øvrige del af riget, heller ikke ved brug af MitID.

For det første er det fastsat i grundloven, at Folketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg.

Det vil i praksis være meget vanskeligt at sikre denne stemmehemmelighed, hvis vælgerne kunne stemme andre steder end på et fysisk afstemningssted.

Der kan i den forbindelse henvises til Anna Nystrup, Nikolaj Stenfalk og Hans B.

Thomsen: Er grundlovens § 31, stk. 1, om stemmehemmelighed til hinder for indførelse af e-valg i Danmark?

, i Michael Hansen Jensen, Helle Bødker Madsen og Søren Højgaard Mørup (red.): Festskrift til Karsten Revsbech, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2020, s.

631-654.

Dernæst giver en fysisk stemmeafgivning en mere transparent valghandling, hvor alle interesserede kan overvære stemmeafgivningen og stemmeoptællingen.

Det ville man ikke kunne på samme måde, hvis det hele foregik digitalt i et it-system.

Desuden giver en fysisk stemmeafgivning en valghandling, der er væsentligt mindre sårbar over for forskellige former for cyberangreb m.v. på de involverede it-systemer.

Klagen giver ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.«

Udvalget tager det af Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning.

30) Thomas Winkel, Norddjurs Kommune, har ved e-mail af 24. marts 2026 klaget over, at en valgtilforordnet i Norddjurs Kommune tog fat i hans 10-årige søn for at forhindre sønnen i at komme med ind i stemmerummet.

Klageren har i den forbindelse oplyst følgende

»Jeg har lige været oppe og stemme i Trustrup og kommer hjem med en trist 10 årig søn og skal nu bruge resten af dagen på at få ham til at forstå at han ikke har gjordt noget forkert.

Da vi skal ind i stemmeboksen hvilket vi gør meget ud af at børnene bliver en del af, tager en valgtilforordnet fat i min dreng og siger bestemt, du må ikke komme med derind, jeg reagere selvfølgelig på det.

Især fordi min søn er diagnostiseret med Odd og ikke kan rumme den slags uden at tage det ind, jeg er høflig men bestemt og for at vide at hvis han kan læse må han ikke komme med?

?

?

?

Det kan han så ikke og jeg fik ham med ind.

På vej hjem fortalte min søn mig så at han aldrig skulle stemme og aldrig ville med mere.

Hvad f… går det lige ud på?

?

Og da jeg selv har været formand for sf i odsherredet og siddet som valgtilforordnet undre tilgangen og reglen mig.

Reglerne siger at forældre godt må tage deres børn med ind, først når de er 18 år må de ikke mere.

I det mindste kunne man spørge mig i stedet for at skræmme barnet der bare følger med sin far.

Ja jeg er muligvis lidt vred, det er noget vi/han har glædet sig til, en opdragelse om at en stemme og demokrati tæller, en fremmed mand der tillader sig at gribe fat i min dreng der stille og roligt går bag mig.

Det nu er vendt på hovedet for ham til noget rigtig skidt.

Og ja normalt kan man snakke med sine børn om det men det er noget andet med en dreng der har ODD Med øv hilsen Thomas winkel«

Norddjurs Kommune har i anledning af klagen ved e-mail af 26. marts 2026 over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst følgende

»Norddjurs Kommunes valgsekretariat har indhentet oplysninger fra valgsekretærerne på det pågældende valgsted.

Valgsekretærerne har oplyst, at de ikke kan genkende den pågældende hændelse.

De er kede af, at vælgeren og hans søn har haft en træls oplevelse.

De forsøger at gøre det bedste for at alle får en rigtig god oplevelse af valghandlingen og ser valgstedet som et hyggeligt sted at komme.

Der er valgsekretærernes vurdering, at den tilforordnedes henvendelse til vælgeren og dennes søn om, at sønnen ikke må være med i stemmeboksen, har været gjort i bedste mening og for at overholde de udstukne regler.

Det er valgsekretariatets vurdering, at sagen er blevet håndteret korrekt på valgstedet.

Der henvises i den forbindelse til lov om valg til folketinget § 48, stk. 1, hvorefter kun vælgeren må være til stede i stemmerummet ved stemmeafgivningen.

Der henvises desuden til vejledning om afholdelse af folketingsvalg punkt 7.14, hvoraf blandt andet fremgår, at mindre børn, der ikke kan efterlades uden opsyn, kan gå med en forælder ind i stemmerummet og overvære stemmeafgivningen under forudsætning af, at børnene er under den skolepligtige alder og endnu ikke har lært alfabetet.

Det er i valgklagen oplyst, at vælgerens søn var 10 år, og den valgtilforordnede antages derfor at have vurderet, at sønnen var i den skolepligtige alder og derfor kunne læse, hvor faren satte kryds på stemmesedlen.

Det fremgår desuden af valgklagen, at faren fejlagtigt er gået ud fra, at børn under 18 år har ret til at være til stede i stemmerummet ved stemmeafgivningen.

Norddjurs Kommune har inden valget udsendt en skriftlig vejledning til valgstyrere og tilforordnede.

Vejledningen indeholder følgende afsnit vedrørende børn i stemmerummene

» Børn i stemmerummene

Vælgeren skal være alene i stemmerummet, medmindre vælgeren har brug for personlig bistand.

Mindre børn, der ikke kan efterlades uden opsyn, kan dog gå med en forælder ind i stemmerummet og overvære stemmeafgivningen.

Det er en forudsætning, at børnene er under den skolepligtige alder og endnu ikke har lært alfabetet.

Børn, der kommer med ind i stemmerummet, må således ikke kunne afkode, hvor forælderen sætter krydset, så de kan bryde stemmehemmeligheden ved at afsløre, hvem forælderen har stemt på.

Når børnene er for store til at overvære stemmeafgivningen, vil det være en mulighed, at valgstyreren eller den tilforordnede vælger i stedet gør opmærksom på, at det store barn er velkomment til at se på stemmesedlen og gå med forælderen ind i stemmerummet, hvorefter barnet går ud og stiller sig på den anden side af stemmerummet (gardinet) og venter, mens forælderen sætter krydset.

På denne måde kan også børn, der ikke må overvære stemmeafgivningen, få indblik i, hvordan et valg forløber.«

Norddjurs Kommune har desuden den 19. marts 2026 afholdt et informationsmøde for valgstyrere og valgsekretærer.

På dette møde har valgsekretariatet ligeledes informeret om regler og praksis vedrørende børn i stemmerummet.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at ministeriet sendte Norddjurs Kommunes udtalelse i høring hos klageren, der således fik mulighed for at indsende sine eventuelle supplerende bemærkninger hertil, men at klageren ikke har svaret på denne høring.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har herudover i anledning af klagen oplyst følgende

»Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af grundlovens § 31, stk. 1

» § 31.

Stk. 1.

Folketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan videre oplyse, at følgende fremgår af § 48, stk. 1 og 3, i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025)

» § 48.

Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede.

På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved et partinavn eller et kandidatnavn.

Stk. 2.

[…]

Stk. 3.

Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt.

Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i stemmekassen i overværelse af en tilforordnet vælger.«

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 10009 af 16. oktober 2025 om afholdelse af folketingsvalg fremgår af afsnit 7.14 følgende om børn i stemmerummet

»7.14.

Børn i stemmerummet

Vælgeren skal være alene i stemmerummet, medmindre vælgeren har brug for personlig bistand, jf. lovens § 48, stk. 1, og § 49.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har imidlertid ikke bemærkninger til, at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere tillader, at mindre børn, der ikke kan efterlades uden opsyn, går med en forælder ind i stemmerummet og overværer stemmeafgivningen.

Det er en forudsætning, at børnene er under den skolepligtige alder og endnu ikke har lært alfabetet.

Børn, der kommer med ind i stemmerummet, må således ikke kunne afkode, hvor forælderen sætter krydset, så de kan bryde stemmehemmeligheden ved at afsløre over for tredjemand, hvem forælderen stemte på.

Når børnene er for store til at overvære stemmeafgivningen, vil det være en mulighed, at valgstyreren eller den tilforordnede vælger i stedet gør opmærksom på, at det store barn er velkomment til at se på stemmesedlen og gå med forælderen ind i stemmerummet, hvorefter barnet går ud og stiller sig på den anden side af stemmerummet (gardinet) og venter, mens forælderen sætter krydset.

På denne måde kan også børn, der ikke må overvære stemmeafgivningen, få indblik i, hvordan et valg forløber.«

Det følger således af folketingsvalgloven, at stemmeafgivningen foregår i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede, medmindre vælgeren har brug for hjælp til stemmeafgivningen.

Reglen har til formål at håndhæve det grundlovshjemlede princip om stemmehemmelighed, der ikke kun er en ret for vælgeren, men som også er en pligt for denne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke bemærkninger til, at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere tillader, at mindre børn går med en forælder ind i stemmerummet, forudsat at børnene er under den skolepligtige alder og endnu ikke har lært alfabetet.

Børn, der kommer med ind i stemmerummet, må således ikke kunne afkode, hvor forælderen sætter krydset, så de kan bryde stemmehemmeligheden ved at afsløre over for tredjemand, hvem forælderen stemte på.

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig Norddjurs Kommunes oplysning om, at kommunen inden valget har udsendt en skriftlig vejledning til valgstyrere og tilforordnede om, at mindre børn, der ikke kan efterlades uden opsyn, kan gå med en forælder ind i stemmerummet og overvære stemmeafgivningen, men at det er en forudsætning, at børnene er under den skolepligtige alder og endnu ikke har lært alfabetet.

Ministeriet har endvidere noteret sig, at klagers søn, der var 10 år, fik lov til at komme med ind i stemmerummet, efter at klager havde oplyst, at sønnen ikke kunne alfabetet.

Klager har om den konkrete hændelse oplyst, at en valgtilforordnet tog fat i hans søn og talte bestemt til ham.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig, at Norddjurs Kommune ikke afviser, at den tilforordnede henvendte sig til vælgeren og hans søn.

Der er dog uklarhed om nogle af sagens faktiske omstændigheder.

Norddjurs Kommune har således oplyst, at valgsekretærerne ikke kan genkende hændelsen som gengivet af klager.

Hertil har Norddjurs Kommune oplyst, at det er valgsekretærernes vurdering, at den tilforordnede vælgers henvendelse til vælgeren og dennes søn har været gjort i bedste mening og for at overholde de udstukne regler, og at den valgtilforordnede antages at have vurderet, at sønnen var i den skolepligtige alder og derfor kunne læse, hvor faren satte kryds på stemmesedlen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at afklaringen af det konkrete hændelsesforløb er et bevismæssigt spørgsmål, som ikke lader sig afklare inden for de rammer, der gælder for ministeriets oplysning af sagen.

Ministeriet har således ikke mulighed for at gå nærmere ind i den bevismæssige vurdering af den konkrete sags faktiske omstændigheder.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan dog generelt og for en god ordens skyld oplyse, at der fra en tilforordnet vælger ikke må ske nogen som helst form for fysisk fastholdelse af et barn i forbindelse med en forælders stemmeafgivelse.

Kommunens udtalelse giver ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.«

Udvalget tager det af Norddjurs Kommune og Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning.

Udvalget noterer sig ministeriets vurdering af, at der med hensyn til det konkrete hændelsesforløb er tale om et bevismæssigt spørgsmål, som ikke lader sig afklare inden for de rammer, der gælder for ministeriets oplysning af sagen.

31) Asger Nielsen, Esbjerg Kommune, har ved e-mail af 24. marts 2026 klaget over, at valgstedet i Hjerting (Auraskolen) i Esbjerg Kommune ikke åbnede dørene til valgstedet kl.

8.00.

Klageren har i den forbindelse oplyst følgende

»Jeg var i morges oppe og stemme i Hjerting.

6710.

Esbjerg V.

(Auraskolen).

Men dørene åbnede ikke kl 08:00.

Da den blev 08:05.

Var der folk der forlod køen grundet arbejde.

Og kl 08:07 åbnede dørene«

Esbjerg Kommune har i anledning af klagen ved brev af 26. marts 2026 over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst følgende

»Valgsekretariatet i Esbjerg Kommune har forelagt valgklagen for to kommunalt ansatte, der henholdsvis var valgsekretær og listefører på valgstedet i Hjerting.

Begge personer meddeler, at dørene blev åbnet klokken 08:00, hvorefter valgstyrerformanden afholdte sin åbningstale, herunder blev stemmeurnerne tjekket af de tilstedeværende vælgere, jf. reglerne herom.

Begge personer meddeler, at der var mange fremmødte vælgere, der ønskede at afgive deres stemme ved valgstedets åbning klokken 08.00.

Vælgeren kan derfor have stået i en mindre kø, som kan være forklaringen på vælgerens oplevelse.

Esbjerg Kommune vurderer, at åbningen af valgstedet er sket klokken 08.00, jf. ovenstående.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at ministeriet på baggrund af Esbjerg Kommunes høringssvar anmodede klageren om eventuelle bemærkninger hertil.

Klageren oplyste ved e-mail af 27. marts 2026 følgende

»Det er muligt der var folk indenfor.

Men døren ind var låst, i hvert fald i følge den der var foran i køen.

Men tak for svar.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har herudover i anledning af klagen oplyst følgende

»Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af § 46, stk. 1, 1. pkt., i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025)

» § 46.

Afstemninger, der finder sted på arbejdsdage, begynder kl.

8, jf. dog stk. 2, og fortsætter til kl.

20, og så længe der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme.

[…]«

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig Esbjerg Kommunes oplysning om, at to tilstedeværende ansatte, der var henholdsvis valgsekretær og valglistefører, har oplyst, at dørene til valgstedet åbnede til den korrekte tid kl.

8.00, og at klageren har oplyst, at han ikke selv oplevede, at døren var låst, men fik det oplyst af en anden person, der befandt sig foran klageren i køen.

Esbjerg Kommunes udtalelse giver ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.«

Udvalget tager det af Esbjerg Kommune og Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning.

32) Stine Mandrup Lund, Københavns Kommune, har ved e-mail af 24. marts 2026 klaget over, at Københavns Kommune har anvendt specialskolen Frederiksgård Skole som afstemningssted i forbindelse med afholdelse af folketingsvalget den 24. marts 2026.

Klageren har i den forbindelse oplyst følgende

»Jeg skriver for at udtrykke en alvorlig bekymring over beslutningen om at anvende Frederiksgård skole, som er en specialskole som valgsted ved folketingsvalget.

For mange af skolens elever med særlige behov medfører dette en betydelig belastning.

Den øgede aktivitet, fremmede mennesker og ændrede rammer påvirker børnene i en grad, hvor flere oplever utryghed, stress og modvilje mod at opholde sig på skolen – ikke blot på selve valgdagen, men også i dagene efter.

Det er særligt bekymrende, at dette sker i et miljø, som ellers skal være trygt og forudsigeligt for netop disse børn.

Når deres daglige rammer ændres så markant, har det reelle konsekvenser for deres trivsel, læring og generelle velbefindende.

Jeg er bekendt med, at både skolen og personalet gentagne gange har gjort opmærksom på problematikken ved andre valg.

Det rejser derfor spørgsmålet om, hvorfor der fortsat vælges denne løsning, når konsekvenserne er så store.

Det må da være muligt at finde et alternativt valgsted, som ikke har så indgribende konsekvenser for en sårbar gruppe børn.

Har man overvejet at benytte én af kirkerne i området?

Jeg opfordrer derfor kraftigt til, at der fremadrettet tages hensyn til dette, og at specialskoler friholdes for denne type arrangementer.

Jeg håber, at I vil tage denne henvendelse alvorligt og arbejde for en løsning, der sikrer både en velfungerende valgafvikling og hensynet til børn med særlige behov.«

Københavns Kommune har i anledning af klagen ved brev af 30. marts 2026 over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst følgende

»Københavns Kommune har modtaget klagen om anvendelsen af Frederiksgård Skole som valgsted og skal i den forbindelse udtale følgende

Det er generelt en udfordring i en tæt by som Københavns at finde afstemningssteder, der lever op til de krav og behov, der er i forbindelse med at afholde et valg.

Valgstederne skal bl.a. kunne rumme et stort antal vælgere, have gode adgangsforhold for vælgere med nedsat mobilitet, opfylde krav til brandsikkerhed og flugtveje, give mulighed for at etab‍lere de nødvendige faciliteter til stemmeafgivning og optælling, være til rådighed hele valgdagen samt være geografisk placeret i afstemningsområdet.

Københavns Kommune vurderer derfor løbende valgstederne og eventuelle alternativer i alle afstemningsområder.

Frederiksgård Skole på Ørholmgade 8, 2200 København, har været afstemningsområdets valgsted i mange år.

Ved Europa-Parlamentsvalget i 2024 blev Hillerød Bad og Hal undtagelsesvis anvendt som valgsted i området på grund af en ombygning på Frederiksgård Skole.

Svømmehallen viste sig imidlertid ikke at være optimal for afviklingen af valghandlingen, bl.a. grundet lokalernes størrelse og tilgængelighed.

Afstemningsområdet er således også for nylig gennemgået for mulige alternative valgsteder.

Mange lokationer opfylder imidlertid ikke de nødvendige krav.

I den forbindelse bemærkes det, at Københavns Kommune af hensyn til valghandlingens neutralitet ikke finder det hensigtsmæssigt at anvende f.eks. kirker som afstemningsrum, som klageren foreslår.

Københavns Kommune er opmærksom på, at Frederiksgård Skole er en specialskole, og at valghandlingen kan påvirke elevernes hverdag.

Frederiksgård Skole er ikke den eneste specialskole i kommunen, der fungerer som valgsted.

Flere andre tilsvarende skoler anvendes også som valgsteder.

Det skyldes, at det ikke er muligt at finde andre egnede lokationerne inden for afstemningsområdet.

Københavns Kommune har forståelse for de udfordringer, som klageren beskriver, og beklager de gener, som valget kan have medført.

Kommunen vil fortsat arbejde for at sikre en hensigtsmæssig balance mellem hensynet til en velfungerende valgafvikling og hensynet til skolens elever.

Københavns Kommune prioriterer derfor også fortsat dialog med Frederiksgård Skole og alle andre institutioner, der anvendes som valgsteder, så valghandlingen i samarbejde med skolens ledelse kan tilrettelægges på en måde, der begrænser påvirkningen af eleverne mest muligt, f.eks. ved at placere valgopstillingen i områder, der påvirker eleverne mindst, samt ved at koordinere adgangsveje, logistik, opstilling og nedtagning med skolens ledelse.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen oplyst følgende

»Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af § 45, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025)

Ȥ 45.

I hvert afstemningsområde foregår afstemningen på ét afstemningssted.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen sørger for lokaler til afstemningen samt for det fornødne antal stemmerum og stemmekasser.

[…]«

Det følger således af folketingsvalgloven, at afstemningen i hvert afstemningsområde foregår på ét afstemningssted, og at det er kommunalbestyrelsen, der vælger lokaler til afstemningen.

Loven stiller imidlertid ikke nærmere krav til kommunens valg af de konkrete afstemningssteder.

Baggrunden herfor er bl.a., at det i forvejen kan være vanskeligt for kommunerne at finde egnede lokaler til brug for afstemninger i afstemningsområderne.

Som udgangspunkt kan ethvert afstemningssted derfor benyttes, så længe det er egnet til afholdelse af et almindeligt, direkte og hemmeligt valg.

Ved valget af et konkret afstemningssted er kommunen således overladt et bredt skøn med hensyn til at vurdere, om dette er egnet hertil.

Kommunalbestyrelsens vurdering skal dog altid ske inden for rammerne af de gældende forvaltningsretlige regler og principper.

Kommunen skal således foretage en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde og inddrage alle relevante og saglige hensyn i vurderingen af et afstemningssteds egnethed.

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig, at Københavns Kommune har oplyst, at København er en tæt by, og at det generelt er vanskeligt at finde egnede afstemningssteder, der opfylder krav til bl.a. kapacitet, tilgængelighed, sikkerhed, faciliteter og geografisk placering.

Københavns Kommune har i den forbindelse oplyst, at Frederiksgård Skole har fungeret som valgsted i mange år, og at alternative lokationer løbende er blevet undersøgt, uden at der er fundet bedre egnede alternativer.

Et tidligere forsøg med et alternativt afstemningssted i det konkrete afstemningsområde viste sig efter valgets afvikling ikke at have fungeret tilfredsstillende henset til de nævnte krav, hvorfor kommunen ikke har anvendt dette afstemningssted ved folketingsvalget den 24. marts 2026.

Kommunen har desuden fremhævet, at flere specialskoler i kommunen anvendes som afstemningssteder, da egnede alternativer mangler.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden noteret sig, at Københavns Kommune ikke umiddelbart anser klagers forslag om, at specialskoler generelt ikke bør anvendes som afstemningssteder, men at f.eks. kirker i stedet bør anvendes, for et tilfredsstillende alternativ.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke bemærkninger hertil.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endvidere noteret sig, at Københavns Kommune anerkender, at afholdelse af valg på Frederiksgård Skole og andre specialskoler kan påvirke eleverne.

Ministeriet har noteret sig, at kommunen oplyser, at brugen af specialskoler som afstemningssteder skyldes, at det ikke er muligt at finde andre egnede lokati‍oner inden for afstemningsområdet.

Kommunen har i den forbindelse beklaget de konkrete gener, som dette har påført eleverne under afviklingen af folketingsvalget den 24. marts 2026.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endelig noteret sig, at Københavns Kommune har understreget, at kommunen fortsat vil indgå i dialog med Frederiksgård Skole og specialskoler generelt med henblik på at minimere den negative påvirkning af elever med særlige behov og udfordringer, herunder gennem tilpasning af opstilling, logistik og adgangsforhold.

Kommunen oplyser i den forbindelse, at der ved vurderingen af konkrete afstemningssteder også ses på eventuel påvirkning af elever i forhold til de krav og behov, der stilles til det pågældende sted.

Københavns Kommunes udtalelse giver ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.«

Udvalget tager det af Københavns Kommune og Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning, herunder det af kommunen oplyste om udfordringerne med at finde tilstrækkelige egnede valgsteder.

Udvalget noterer sig i lighed med ministeriet, at Københavns Kommune anerkender, at afholdelse af valg på specialskoler kan påvirke elever ‍ ne, og at kommunen vil indgå i en dialog med specialskolerne om at minimere negativ påvirkning.

33) Bo Kaslund, Stevns Kommune, har ved e-mail af 29. marts 2026 klaget over opgørelsen af antallet af stemmeberettigede og teksten på valgkortet i forbindelse med afholdelse af folketingsvalget tirsdag den 24. marts 2026, idet der ifølge Bo Kaslund er uoverensstemmelse mellem henholdsvis Indenrigs- og Sundhedsministeriets og Danmarks Statistiks opgørelse af antallet af stemmeberettigede, og idet der på valgkortet står, at det skal vises og ikke afleveres for at få udleveret en stemmeseddel.

Klageren har i den forbindelse oplyst følgende

»Lige indledningsvis, så har Indenrigs- og sundhedsministeriet opgjort antallet af stemmeberettigede til folketingsvalget d. 24. marts 2026 til 4.304.302 (pr. 17. marts 2026).

Danmarks Statistik har opgjort at der skulle være 4.317.926 stemmeberettigede (pr. d. 2. marts 2026).

Yes, der er 2 uger imellem de 2 tal, men det retfærdiggør på ingen måde en difference på 13.624 – det svarer til ca. 3 måneders dødsfald.

Det må i meget gerne prøve at forklare.

Personligt, har jeg mest fidus til Danmarks Statistik.

Efter valget er der så optalt 3.567.625 afgivne stemmer.

(DR)

Jeg har skrevet tidligere, er derfor bekendt med at i vil sige at valget er afholdt i overensstemmelse med folketingsvalglovens § 47, og set i bakspejlet er det sikkert korrekt.

Der er dog lige den hage, at i selv har frasagt jer retten til at påberåbe jer føromtalte § 47.

På samtlige udsendte valgkort stod der at valgkortet skulle vises og ikke at det skulle afleveres.

Jeg ved godt at jeg er en uddøende race, én der både kan læse og forstå dansk.

Vises betyder på ingen måde at valgkortet skal overdrages, problematikken er så, at hvis ikke valgkortet bliver overdraget, så får man ikke en stemmeseddel – jeg har taget kampen, så ja, jeg ved det…

Så der er vel to scenarier her;

1.

Formentlig har alle valgtilforordnede tilsidesat den anvisning som i har sendt til alle stemmeberettigede og krævet valgkortet udleveret, hvilket med garanti har bevirket at en del ikke har fået mulighed for at stemme.

736.677 personer har ikke afgivet deres stemme, kan i redegøre for hvor mange der er blevet afvist for at følge jeres anvisning?

Nej, vel?

Eneste logiske udgang – valget skal gå om.

2.

Valget skulle rettelig være afholdt i overensstemmelse med folketingsvalglovens § 47, hvorfor alle udsendte valgkort har været ugyldige.

Eneste logiske udgang – valget skal gå om.

Et eks.

Paw Karslund fra Dansk Folkeparti, mangler 2-3 stemmer i at blive valgt til folketinget, dog på bekostning af en partifælle.

Kan i med baggrund i ovenstående med 100% sikkerhed sige, at sådan var det alligevel endt?

Hvis i svarer ja, bruger jeg gerne en times tid på at finde 3 personer til at modsige jeres svar.

(og nej, selvom efternavnet ligner – på ingen måde nogle familiære bånd)

For at bruge et sprog som i hvert fald Mette Frederiksen kan forstå, riv plasteret af , og få så udskrevet et nyt folketingsvalg.

Og så kunne i måske lige læse korrektur næste gang, i stedet for at give KOMBIT skylden.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen oplyst følgende

»1.

Klagepunkt om opgørelsen af antallet af stemmeberettigede

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af § 1 og § 3 i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025)

» § 1.

Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er umyndig.

§ 3.

Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.«

Det følger således af folketingsvalglovens § 1, at enhver, der har dansk indfødsret, er fyldt 18 år (på valgdagen) og har fast bopæl i riget, har valgret til Folketinget, medmindre vedkommende er umyndig.

Det følger videre af folketingsvalglovens § 3, at man skal være optaget på valglisten for at kunne udøve sin valgret.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at opgørelsen fra Danmarks Statistik, hvoraf det fremgår, at 4.317.926 personer var stemmeberettigede til folketingsvalget, er beregnet med udgangspunkt i det nyeste befolkningstal pr. 1. januar 2026.

Det drejer sig om personer, der havde dansk statsborgerskab den 1. januar 2026 og ville være mindst 18 år på valgdagen den 24. marts 2026.

Dette fremgår direkte af pressemeddelelsen, som Bo Kaslund henviser til.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 31. marts 2026 været i telefonisk kontakt med Danmarks Statistik, og det blev til ministeriet oplyst, at det fremgår tydeligt af pressemeddelelsen, at tallet i den pågældende opgørelse er beregnet og dermed ikke udtryk for den endelige opgørelse af antal stemmeberettigede til folketingsvalget den 24. marts 2026.

Det blev endvidere oplyst, at tallet i perioden fra den 1. januar 2026 til valgdagen, dvs. en periode på næsten tre måneder, ikke tager højde for f.eks. dødsfald, udflytninger fra Danmark og tilflytninger til Danmark.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker i den forbindelse, at der i 2025 var 58.185 dødsfald i Danmark, hvilket svarer til ca. 4.850 om måneden.

Der er således ikke noget bemærkelsesværdigt i det noget højere tal pr. 1. januar 2026.

I forlængelse heraf kan Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyse, at ministeriet den 18. marts 2026 har udsendt en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at vælgertallet, dvs. antallet af vælgere, der var optaget på valglisten, pr. 17. marts 2026 blev opgjort til 4.304.302.

Tallet omfatter vælgere, der denne dato var registreret med bopæl i Danmark, og vælgere bosat i udlandet, der efter ansøgning var blevet optaget på valglisten efter reglerne om udlandsdanskeres valgret.

Opgørelsen omfatter også de 17-årige, der senest på valgdagen ville være fyldt 18 år, og som på dette tidspunkt opfyldte de øvrige krav for at kunne stemme.

Det endelige vælgertal, der blev opgjort på selve valgdagen den 24. marts 2026, var ifølge Danmarks Statistik 4.303.429.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker i den forbindelse, at forskellen mellem denne opgørelse pr. 24. marts 2026 og ministeriets opgørelse pr. 17. marts 2026 kan forklares med dødsfald, udflytninger fra og tilflytninger til Danmark.

Denne del af klagerens henvendelse giver ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.

2.

Klagepunkt om tekst på valgkort

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af § 20, sidste pkt., og § 47 i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025)

» § 20.

[…] Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen.

[…]

§ 47.

Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet.

Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til valglisteføreren.

Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et valgkort.

Valglisteføreren skal forlange, at vælgeren giver oplysning om sin fødselsdato.

Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om sit navn og sin bopæl.

Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor.

Derefter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en stemmeseddel til vælgeren.«

Det følger således af folketingsvalglovens § 47, 2. pkt., at en vælger skal aflevere sit valgkort til valglisteføreren på valgstedet forud for stemmeafgivningen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at der på det fremsendte valgkort til folketingsvalget den 24. marts 2026 står bl.a. følgende (eksempel på valgkort er vedlagt)

»Vis dette valgkort ved et ledigt bord for at få din stemmeseddel.«

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse er formuleringen uhensigtsmæssig, og ministeriet vil derfor indmelde et ændringsforslag til KOMBIT, således at der ved fremtidige valg kommer til at stå f.eks. følgende

»Aflever dette valgkort ved et ledigt bord for at få din stemmeseddel.«

Det er dog Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at formuleringen ikke kan antages at have haft indflydelse på, hvor mange vælgere der har afgivet stemme til folketingsvalget den 24. marts 2026, og ministeriet er ikke bekendt med andre vælgere end klageren, der har peget på dette som et problem i forbindelse med valget.

Denne del af klagerens henvendelse giver herefter ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.«

Udvalget tager det af Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning og tilslutter sig af de af ministeriet anførte grunde, at det ikke kan antages, at formuleringen på valgkortet har haft indflydelse på, hvor mange vælgere der har afgivet stemme.

Udvalget noterer sig med tilfredshed det af ministeriet oplyste om en eventuel ændring af ordlyden på valgkortet.

34) Anne Birgitte Stengade, Langeland Kommune, har ved e-mail af 8. april 2026 klaget over, at hun af de valgtilforordnede blev bedt om at oplyse sin fødselsdato mundtligt, selv om hun havde fremvist sit sundhedskort.

Klageren har i den forbindelse oplyst følgende

»Til valgafstemningen, Rudkøbing,ca kl 13 - valgbord 1, afleverer jeg mit valgkort + sundhedskort.

.

De valgtilforordnede beder mig.

.

alligevel.

.

om min fødselsdagdato.

.

.

verbalt/mundtligt!

Jeg forstår ikke, at jeg, i »åben forum« skal- mundtligt -nævne mine data hørbart? «

Langeland Kommune har i anledning af klagen ved e-mail af 9. april 2026 over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst følgende

»Langeland Kommune har den 8. april 2026 modtaget en valgklage i forbindelse med folketingsvalget den 24. marts 2026 vedrørende en vælger, der er blevet anmodet mundtligt om at tilkendegive hendes fødselsdato efter fremvisning af sit sundhedskort.

Det skal bemærkes, at der ikke er foretaget en hændelse på forløbet fra valgstedet i Rudkøbing.

De tilforordnede og valgstyrerne er den 18. marts samt 19. marts 2026 ved et møde orienteret om processen for modtagelse af valgkort og udlevering af stemmesedler.

Det blev på orienteringsmødet præciseret, at de skulle sikre identifikationen af vælgeren.

Dette ved at vælgeren oplyser sin fødselsdato, hvilket også fremgår af teksten i Netcompanys valgsystem VALG-lokal.

Alternativt kunne der eventuelt fremvises et sundhedskort, kørekort eller pas.

Det skal endvidere bemærkes, at vi vejledte de tilforordnede og valgstyrerne om, at i tilfælde af at de ikke vurderede, at vælgeren stemte overens med identifikationsoplysningerne, så skulle de spørge efter en fødselsdato.

Dette kunne for eksempel være i tilfælde af, at vælgerens vurderede alder ikke vurderedes at stemme overens med identifikationsoplysningerne på vælgeren.

På orienteringsmødet blev der også udleveret en vejledning til de tilforordnede og valgstyrerne, hvoraf følgende tekst fremgår

»[…)

Sådan gør man i praksis

Modtag valgkortet og skan stregkoden (eller indtast vælgernr.)

Kontroller oplysningerne på skærmen

Bemærk: Vælgeren skal i alle tilfælde spørges om sin fødselsdato.

Hvis vælgeren ikke vil sige fødselsdatoen højt, tilbydes vælgeren i stedet at skrive datoen på bagsiden af valgkortet.

Alternativt at fremvise fødselsdato via sygesikring, pas, kørekort eller lignende.

[…]«

Vejledningen til de tilforordnede og valgstyrerne lå også i en printet version på hvert valgsted.

Vi vil ved næste valg sørge for at indskærpe over for de tilforordnede og valgstyrerne, at vælgerne, ved fremvisning af sundhedskort eller lignende identifikationsmiddel, ikke behøver at oplyse fødselsdato, medmindre det vurderes, at vælgeren ikke stemmer overens med identifikationsoplysningerne.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af klagen oplyst følgende

»Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af § 47 i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025)

Ȥ 47.

Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet.

Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til valglisteføreren.

Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et valgkort.

Valglisteføreren skal forlange, at vælgeren giver oplysning om sin fødselsdato.

Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om sit navn og sin bopæl.

Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor.

Derefter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en stemmeseddel til vælgeren.«

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 10009 af 16. oktober 2025 om afholdelse af folketingsvalg fremgår af pkt. 7.3.1 bl.a. følgende om identifikation af vælgeren

»Valglisteføreren skal forlange, at vælgeren giver oplysning om sin fødselsdato (dvs. dag, måned og årstal), se lovens § 47, 4. pkt. Dette skal højne sikkerheden ved identifikation af vælgeren på valgdagen.

Det er alene vælgerens fødselsdato, der skal oplyses, men ikke CPR-nummeret.

Hvis vælgeren ikke ønsker at sige sin fødselsdato højt, kan oplysningen også gives ved at skrive fødselsdatoen på et stykke papir eller ved f.eks. at vise sundhedskortet.

Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel oplyse sit navn og sin bopæl/adresse, se lovens § 47, 5. pkt.

Som det fremgår af lovens § 47, 6. pkt., skal en vælgers identitet fastslås, hvis der er tvivl herom.

Dette kan om nødvendigt ske ved, at vælgeren bliver bedt om at fremlægge dokumentation herfor (ID).

Det vil ikke være i overensstemmelse med loven, hvis der kræves ID af alle, der stemmer.

Dokumentation for en vælgers identitet skal alene kræves, hvis der er tvivl om den pågældende vælgers identitet, og hvis det er fornødent.

Det afgørende er herefter, om den pågældende vælgers identitet er fastslået med tilstrækkelig sikkerhed, og ikke hvordan identiteten er fastslået.

Det er således ikke afgørende, om identiteten er fastslået ved valgkort og oplysning om fødselsdato, ved legitimation med eller uden billede eller ved personligt kendskab hos mindst én af de tilstedeværende myndighedspersoner til den pågældende vælger.

Der kan endvidere ikke stilles et generelt krav om billedlegitimation, mens der konkret vil kunne stilles krav herom, hvis der, efter at vælgeren har fremvist legitimation uden billede, stadig er tvivl om vælgerens identitet.

[…]«

Det følger således af folketingsvalglovens § 47, 4. pkt., at valglisteføreren skal forlange, at vælgeren oplyser sin fødselsdato.

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning fremgår det, at vælgeren efter eget ønske kan identificere sig ved at oplyse sin fødselsdato mundtligt, skriftligt eller ved fremvisning af f.eks. sundhedskort.

Valglisteføreren skal således godtage en oplysning om fødselsdato på alle disse måder.

Det afgørende er, at den pågældende vælgers identitet ved en konkret vurdering fastslås med tilstrækkelig sikkerhed.

Det følger af folketingsvalglovens § 47, 6. pkt., at hvis der er tvivl om en vælgers identitet, kan vælgeren blive bedt om at fremlægge dokumentation herfor.

Det bemærkes, at vælgeren som udgangspunkt altid skal spørges om fødselsdato af valglisteføreren, og at dokumentation for en vælgers identitet alene skal kræves, hvis der er tvivl om den pågældende vælgers identitet.

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning fremgår det, at der ikke kan stilles et generelt krav om billedlegitimation, men at der konkret vil kunne stilles krav herom, hvis der, efter at vælgeren har fremvist legitimation uden billede, stadig er tvivl om vælgerens identitet.

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig, at Langeland Kommune har oplyst, at der ikke er foretaget en hændelse på forløbet fra valgstedet i Rudkøbing.

Ministeriet forstår det således, at Langeland Kommune ikke er bekendt med den hændelse, som klageren beskriver.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har derudover noteret sig, at Langeland Kommune har oplyst, at valgstyrere og tilforordnede vælgere på et møde forud for valgdagen blev orienteret om reglerne for identifikation af vælgeren.

De er blevet instrueret i, at vælgeren skal oplyse sin fødselsdato, men at identifikation alternativt kan ske ved fremvisning af sundhedskort, kørekort eller pas.

Ministeriet har desuden noteret sig, at Langeland Kommune har oplyst, at reglerne for identifikation af vælgeren også fremgik af en vejledning, som de tilforordnede vælgere og valgstyrerne fik udleveret på orienteringsmødet, og som lå i en printet version på hvert valgsted.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endvidere noteret sig, at Langeland Kommune har oplyst, at de tilforordnede vælgere og valgstyrerne på orienteringsmødet også blev vejledt om, at hvis de vurderede, at vælgeren ikke stemte overens med identifikationsoplysningerne, »så skulle de spørge efter en fødselsdato«.

Ministeriet noterer sig, at det, som sagen foreligger oplyst, ikke kan afklares, om dette er årsagen til, at klageren blev bedt om at oplyse sin fødselsdato efter fremvisning af sundhedskort.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at valglisteføreren generelt skal forlange, at vælgeren oplyser sin fødselsdato, men at oplysningen også kan gives f.eks. ved at skrive fødselsdatoen på et stykke papir eller ved at vise sundhedskortet.

Hvis der stadig er tvivl om vælgerens identitet efter fremvisning af sundhedskort, kan vælgeren anmodes om f.eks. billedlegitimation.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endelig noteret sig, at Langeland Kommune har oplyst, at kommunen ved næste valg vil sørge for at indskærpe over for de tilforordnede og valgstyrerne, at vælgerne ved fremvisning af sundhedskort eller lignende identifikationsmiddel ikke behøver at oplyse fødselsdato, medmindre det vurderes, at vælgeren ikke stemmer overens med identifikationsoplysningerne.

Hertil skal Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærke, at hvis vælgeren har fremvist sit sundhedskort i stedet for at sige sin fødselsdato højt, skal valgstyrerne eller de tilforordnede vælgere ikke kræve, at vælgeren ligeledes siger fødselsdatoen højt.

Vælgeren kan i givet fald i stedet tilbydes at skrive fødselsdatoen på et stykke papir.

Ministeriet skal videre bemærke, at hvis der efter fremvisning af valgkort og sundhedskort fortsat er tvivl om vælgerens identitet, vil næste skridt umiddelbart være at bede vælgeren fremvise billedlegitimation.

Langeland Kommunes udtalelse giver herefter ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.«

Udvalget tager det af Langeland Kommune og Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning.

35) Anne Meincke, Aarhus Kommune, har ved brev af 24. marts 2026 så vidt ses klaget over, at der potentielt kan være sket valgkorttyveri ved valget.

Klageren har i den forbindelse oplyst følgende

»Vedhæftet dette pdf-brev er et billede taget fra tv-programmet TV Avisen på DR.

Billedet er fra torsdag den 19.

2026 kl.

09:59.

Denne nyhed fra DR, der er afbilledet, blev vist på TVA-programmet mellem onsdag eftermiddag (omkring kl.

14) og torsdag morgen (omkring kl.

12), muligvis 25 gange i løbet af dette tidsrum.

Når man prøver at finde dette segment til ens egen research, ville tidspunkterne 14:52 (onsdag) og 09:59 (torsdag) være de præcise tidspunkter, jeg så det vist og havde det afbildet.

(Information uanset søgemuligheder.)

Nyhedssegmentet var omkring to minutter langt og indeholdt to yderligere interviews, herunder et interview med en tidligere transportminister og nuværende medlem af Det Konservative Parti (personer ud over den mand, der repræsenterer Dao, som er afbilledet).

Nyhedsindslaget syntes at antyde, at visse politikere har indgået en ulovlig aftale.

Og der er tilsyneladende en masse valgkorruption i forhold til det, der muligvis er blevet aftalt af nogle, og som tilsyneladende antydes på DR.

Jeg vil foreslå, at I indsamler navnene på borgere, der er indlagt på hospitaler eller i øjeblikket bor i fængsler.

Og ser på valgte parlamentsmedlemmer, der blev valgt med snæver øjekast.

Muligvis ville de pågældende medlemmer være medlemmer af Socialdemokraterne.

På grund af dette partis størrelse og de Konservatives rigdom har en aftale været mulig for nogle.

Det rejser spørgsmål om vedvarende og kronisk stemmesvindel af denne type.

Hvis det, jeg skriver, er korrekt, skulle det have haft en del støtte for at opnå en så prestigefyldt udmelding i medierne.

Om mig selv: Jeg har aldrig deltaget i et dansk valg før år 2020.

Siden 2020 har jeg deltaget som følger

1.

Folkeafstemning om forsvarsforbeholdet, 1. juni 2022 (Ny Munkegade13A, Aarhus, valgt nej)

2.

Folketingsvalget 2022 (Globus 1 -Gudrunsvej 3, Braband, valgt SF)

Jeg deltog ikke i både

1.

Europa-Parlamentsvalget 2024

2.

Folketingsvalget 2026«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at ministeriet som følge af klagens indhold ikke har sendt klagen i høring.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har herudover i anledning af klagen oplyst følgende

»Indenrigs- og Sundhedsministeriet har screenet udsendelserne i TV-Avisen fra det tidsrum, der henvises til.

Der var den 18. marts 2026 kl.

12 et indslag om DAO, hvor det blev beskrevet, at der var nogle valgkort, der var blevet leveret i de forkerte postkasser, og at der i øvrigt var blevet fundet almindelige breve på en genbrugsstation.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at følgende fremgår af § 20, § 21, § 22, § 47 og § 54, stk. 1 og 3, i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025)

Ȥ 20.

Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten og registreret i Det Centrale Personregister (CPR) med bopæl eller fast opholdssted i kommunen.

Kommunalbestyrelsen udsender endvidere efter anmodning valgkort til de vælgere, der intet fast opholdssted har, men som efter reglerne i lov om Det Centrale Personregister er registreret i kommunen som fraflyttet den tidligere adresse.

Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen.

§ 21.

Senest 10 dage før valgdagen skal indenrigs- og sundhedsministeren på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside bekendtgøre dag og tid for afstemningen.

Samtidig skal det bekendtgøres, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen.

§ 22.

Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de indsigelser, der er nævnt i § 21, samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved rettelser i valgli‍sten.

Sådanne rettelser kan foretages til og med valgdagen.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen berigtige valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om fraflytning til udlandet, dødsfald, iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., eller erhvervelse, henholdsvis fortabelse, af dansk indfødsret.

[…]

§ 47.

Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet.

Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til valglisteføreren.

Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et valgkort.

Valglisteføreren skal forlange, at vælgeren giver oplysning om sin fødselsdato.

Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om sit navn og sin bopæl.

Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor.

Derefter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en stemmeseddel til vælgeren.

[…]

§ 54.

Vælgere, der er indlagt på sygehus, kan brevstemme på sygehuset.

Stk. 2.

[…]

Stk. 3.

Vælgere, der er indsat i et af kriminalforsorgens fængsler eller arresthuse, kan brevstemme i institutionen.«

Det følger således af folketingsvalgloven, at kommunalbestyrelsen udsender valgkort til kommunens vælgere, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen.

Det følger videre af loven, at kommunalbestyrelsen straks skal behandle eventuelle indsigelser og i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved rettelser i valglisten.

Det følger desuden af folketingsvalgloven, at valgret udøves ved personligt fremmøde, at vælgeren inden stemmeafgivningen skal aflevere sit valgkort til valglisteføreren, og at valglisteføreren herefter skal forlange, at vælgeren giver oplysning om sin fødselsdato.

Det følger videre af loven, at der, hvis en vælger ikke har medbragt valgkort, udskrives et valgkort.

Det er dermed muligt at stemme uden valgkort.

Valglisteføreren fører kontrol med, at vælgeren er den rigtige person på valglisten, og vælgeren skal derfor på forespørgsel give oplysning om sit navn og sin bopæl.

Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor.

Derefter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en stemmeseddel til vælgeren.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i forlængelse af ovenstående oplyse, at det i tilfælde af, at et valgkort er blevet leveret til den forkerte adresse eller er blevet stjålet, ikke vil være muligt for en anden at stemme med valgkortet, idet der føres kontrol med vælgerens identitet.

Med hensyn til den del af klagen, der handler om, at der bør føres kontrol med de afgivne stemmer fra hospitaler og fængsler, kan Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyse, at det følger af folketingsvalgloven, at vælgere, der er indlagt på et sygehus, kan brevstemme på sygehuset, og at vælgere, der er indsat i et af Danmarks Fængsler, kan brevstemme der.

Det bemærkes, at vælgere ved brevstemmeafgivningen identificeres med fornøden legitimation og dermed som udgangspunkt ikke ved brug af valgkort.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan endvidere oplyse, at det er Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der har det overordnede ansvar for at afholde og opgøre folketingsvalg i Danmark.

Det er kommunalbestyrelserne, der har ansvaret for at afholde valget lokalt, og det er valgbestyrelserne, der har ansvaret for at opgøre valget lokalt.

Efter afholdelse af folketingsvalget vil det være Folketinget, der i forbindelse med godkendelsen af valget tager stilling til gyldigheden af kandidaternes valg.

Klagerens henvendelse giver ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.«

Udvalget tager det af Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning.

Overordnet bemærker Udvalget til Prøvelse af Valgene følgende om Indenrigs- og Sundhedsministeriets redegørelse og de modtagne valgklager

Udvalget tager Indenrigs- og Sundhedsministeriets redegørelse for folketingsvalget den 24. marts 2026 til efterretning.

Udvalget ser i lighed med ministeriet med stor alvor på den fejl, som fra Folketingets Administrations side skete ved udsendelse af breve til førstegangsvælgere, hvor brevet med opfordring til at stemme blev sendt til et større antal personer, som ikke havde stemmeret.

Udvalget noterer sig, at ministeriet har oplyst, at følgerne af denne hændelse har lagt beslag på mange ressourcer hos ministeriet og andre myndigheder på et kritisk tidspunkt tæt på valgdagen.

Udvalget noterer sig i samme forbindelse, at Folketingets Administration nu tager initiativ til at følge op på forløbet, herunder med hensyn til håndtering af kommunikationen mellem forskellige myndigheder.

Udvalget tilslutter sig ministeriets opfordring til, at der at udvises større omhyggelighed i forbindelse med fremtidige udsendelser af sådanne breve til førstegangsvælgere.

Udvalget noterer sig samtidig, at fejlen ikke har haft den konsekvens, at nogen har fået mulighed for at stemme, som ikke burde have haft det, og at fejlen derfor ikke har haft betydning for valgresultatet.

Udvalget ser med stor alvor på forlydenderne om, at der skulle være sket forsøg på at give vælgere en modydelse for at stemme på en bestemt måde på valgdagen som led i en form for kunstudøvelse, og noterer sig, at forholdet efter det oplyste er under politimæssig efterforskning.

Udvalget finder i samme forbindelse, at det af hensyn til valghandlingens integritet vil være nyttigt at se nærmere på reglerne for fotografering på valgstedet, herunder dokumentation af den enkelte vælgers stemmeafgivning, og i samme forbindelse undersøge mulighederne for eventuel kriminalisering.

Udvalget anmoder Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at orientere Folketinget om ministeriets nærmere overvejelser herom og om udkommet af efterforskningen af det nævnte forhold og en eventuel efterfølgende straffesag.

Udvalget noterer sig, at der i redegørelsen er behandlet visse spørgsmål vedrørende udbringning af valgkort, ligesom spørgsmål om virksomheden daos overtagelse af denne opgave har ført til en vis omtale i pressen forud for valget.

Spørgsmålet er ligeledes emne for enkelte valgklager.

Udvalget går ud fra, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil inddrage erfaringerne med daos udbringning af valgkort i sine evaluering af folketingsvalget.

Udvalget bemærker dog i samme forbindelse, at vælgere ikke er afskåret fra at stemme, fordi de ikke har modtaget et valgkort.

Med hensyn til valgklagerne bemærker udvalget, at det samlede antal modtagne valgklager er i samme størrelsesorden som ved de seneste tidligere folketingsvalg.

Udvalget ser det som en positiv udvikling, at der ikke ved dette folketingsvalg ses at være sket alvorlige fejl som f.eks. fejl i placeringen af kandidater på stemmesedler, som ved folketingsvalgene i 2022 og 2015 gav anledning til klager.

Ligeledes noterer udvalget sig med tilfredshed, at der ikke er modtaget klager vedrørende brevstemmeafgivning i udlandet, som det sås ved folketingsvalget i 2019, og kun ganske få klager vedrørende brevstemmeafgivning på plejehjem, sygehuse m.v.

Udvalget finder det utilfredsstillende, at der er modtaget flere klager over tilfælde, som har båret præg af, at valgpersonalet ikke har været tilstrækkeligt bekendt med regle ‍ rne om, at vælgere med funktionsnedsættelse under visse omstændigheder kan vælge at lade sig bistå ved stemmeafgivningen af én personlig hjælper, som vælgeren selv udpeger.

Udvalget hilser det velkomment, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tilkendegivet, at ministeriet vil følge op på denne problemstilling over for de berørte kommuner og herunder vil opfordre til, at sagen behandles på et møde i kommunalbestyrelsen, ligesom ministeriet også efter dette valg vil holde et møde med relevante handicaporganisationer om evaluering af reglerne om hjælp og hjælpemidler til valget.

Udvalget opfordrer i samme forbindelse ministeriet til at være opmærksom på at involvere alle relevante handicaporganisationer, herunder organisationer for udviklingshæmmede.

Udvalget finder det i den forbindelse væsentligt, at der findes den rette balance mellem hensynet til privat og upåvirket stemmeafgivning og hensynet til, at vælgerne selv skal kunne vælge sin bistand.

Det nævnte skal ses i sammenhæng med, at det daværende Udvalg til Prøvelse af Valgene i sin betænkning og indstilling om folketingsvalget den 1. november 2022 (beslutningsforslag nr. B 1, folketingsåret 2022-23, 2. samling) opfordrede det daværende Indenrigs- og Boligministerium til – eventuelt i samarbejde med relevante organisationer på området – at overveje den generelle problemstilling om hjælp til borgere med funktionsnedsættelser.

Udvalget opfordrer Indenrigs- og Sundhedsministeriet til efterfølgende at sende Folketinget en orientering om opfølgningen over for de relevante kommuner og udkommet af dialogen med handicaporganisationerne.

Udvalget noterer sig, at der i forbindelse med visse valgklager består en uenighed om konkrete hændelsesforløb, som ikke bevismæssigt lader sig endeligt afklare inden for rammerne af Indenrigs- og Sundhedsministeriets sagsoplysning.

Udvalget anerkender, at ministeriet i disse tilfælde har bestræbt sig på at oplyse sagen, så godt som det har været muligt, bl.a. ved høring af klagerne over kommunernes udtalelser.

Problemstillingen illustrerer dog vigtigheden af, at valgpersonalet generelt er meget opmærksom på at sikre, at alle forhold, der kan rejse spørgsmål om mulige uregelmæssigheder eller give anledning til klager, beskrives i valgbøgerne.

Udvalget opfordrer Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at overveje, om der med fordel kan gives tydeligere anvisning herom.

1)

Ulovlig fjernelse af lovlige valgplakater fra offentlig vej og offentlige pladser.

2)

Destruktion – straffelovens § 291 – af fjernede valgplakater, som hang lovligt.

3)

Trusler om ikke at åbne et valgsted, hvis mine lovlige valgplakater ikke blev fjernet.

1)

Det er en antidemokratisk handling at fjerne lovlige valgplakater.

2)

Fjernelse af valgplakater er en strafbar handling.

3)

Det strider mod god forvaltningsførelse, at jeg ikke bliver kontaktet, når mine valgplakater fjernes.

4)

Det er ude af proportioner, magtmisbrug og uetisk at true med ikke at åbne et valgsted, hvis lovlige valgplakater ikke fjernes.

1)

Destruktion af valgplakater er en strafbar handling.

Straffelovens § 291.

2)

Det er uetisk og ikke miljø og klimavenligt, at Esbjerg Kommune smider lovligt ophængte valgplakater i dagrenovation, da jeg genbruger mine plakater.

-

Personlige stemmer

-

Partistemmer

-

Ugyldige stemmer, herunder vurderingen af disse

Valgsted

Foreløbig

Brevstemmer

Foreløbig

Fremmøde

Fintælling

Brevstemmer

Fintælling

Fremmøde

1.

Helsingør Hallen

15

77

15

77

2.

Skolen ved Gurrevej

11

88

11

88

3.

Laden

5

58

5

57

4.

Bølgen

10

57

10

57

5.

Hornbæk Skole

2

54

2

54

6.

Nygård Skole

4

28

4

28

7.

Tikøb Skole

7

33

7

33

8.

Kvistgård

1

22

1

22

9.

Snekkersten Hallen

2

28

2

28

10.

Espergærde Bibliotek

2

23

2

23

11.

Mørdrup Skolen

10

47

10

47

12.

Toldkammeret

10

19

10

19

-

Overordnet kan det oplyses, at der i forbindelse med stemmeoptællingen – det gælder både optællingen om aftenen på valgdagen og ved fintællingen dagen efter – ikke har været uregelmæssigheder eller lignende.

-

Det kan også oplyses, at i forbindelse med stemmeoptællingen identificeres og registreres de ugyldige stemmer, herunder ugyldige brevstemmer og på dagen for fintællingen forelægges disse for valgbestyrelsen for en endelig stillingtagen til (u)gyldigheden – det samme gælder ugyldige stemmer, der måtte blive fundet i løbet af fintællingen

-

I forhold til de ugyldige brevstemmer er det kommunens klare erindring, at der ikke blandt disse var nogen med navnet »Martin Nordstjerne« eller varianter heraf.«

-

Det er ikke nødvendigt at påvise konkrete fejl i optællingen for at konstatere en væsentlig mangel.

-

Allerede den dokumenterede partiske og hånende adfærd under optællingen underminerer valgets integritet.

-

Tilliden til, at stemmer er blevet behandlet korrekt og uden bias, er i sig selv et retligt beskyttet hensyn.

-

En større gruppe valgtilforordnede deltog aktivt i adfærden,

-

adfærden fandt sted under selve optællingen, hvor korrekthed er mest kritisk, og

-

ingen valgledere greb ind.

-

Skilt – Brug for hjælp af andre (A4, lamineret ved alle valgborde)

-

Skilt – Du kan få hjælp på 3 måder (A3, 5 stk. til hvert afstemningssted)

-

Skilt – Brug for hjælpemidler (A3, 2 stk. til hvert afstemningssted)

-

Skilt – Brug for at stemme udenfor (A3, 2 stk. til hvert valgsted.

Det ene hænger udenfor med et telefonnummer, som man kan ringe til, hvis man har brug for at stemme i bilen og er alene)

-

Folder om hjælp til stemmeafgivning (5 foldere på hvert valgsted)

-

På introduktionsmødet fremover præcisere over for valgsekretærer og stedfortrædere, at oplysninger om vælgeres behov for hjælp til stemmeafgivning – herunder oplysninger om handicap, ledsagerkort mv. – så vidt muligt skal videreformidles til det øvrige valgpersonale på det enkelte afstemningssted, når der er behov herfor, så hjælpen kan tilrettelægges korrekt og hensigtsmæssigt i overensstemmelse med reglerne,

-

bruge ekstra tid på introduktionerne til at gennemgå reglerne om hjælp til stemmeafgivning og håndtering af vælgere med bl.a. ledsagerkort, demenssymbol og solsikkesnor mere detaljeret,

-

undersøge muligheden for, at valgstyrere deltager i dele af introduktionsmødet forud for kommende valg, så reglerne om hjælp til stemmeafgivning forankres bredere i valgpersonalet.«

-

introduktionsmøder

-

fremsendelse af valgvejledning

-

interne instruktioner

-

retningslinjer om ledsagerkort, solsikkesnor m.m.

-

Det fremgår imidlertid tydeligt af hændelsen, at

-

ingen medarbejdere anvendte de tilsendte vejledninger

-

ingen slog reglerne op

-

ingen kontaktede valgsekretariatet

-

valgstyrerformanden handlede direkte i strid med valgloven og ministeriets vejledning

-

Alle valgstyrere og tilforordnede vælgere tilsendes – i såvel e-Boks som pr. mail - følgende

-

En særlig vejledning til rollen som hhv.

valgstyrer og tilforordnet, som er udarbejdet af Skanderborg Kommune.

-

Ministeriets informationsfolder om reglerne vedr.

hjælp til stemmeafgivning

-

»Tip en 13’er«

-

De af ministeriet udarbejdede plakater med information om reglerne udsendes til valgstederne og ophænges i laminerede versioner og synligt på alle valgsteder

-

Der opfordres generelt til, at man på valgstederne – forud for åbning af valghandlingen på valgdagen – kort introducerer til opgaverne på valgstedet;

herunder opgaven med at hjælpe vælgere, der anmoder herom.

-

Ved den mundtlige introduktion til valgafviklingen, der altid afvikles forud for valgdagen med deltagelse af formændene for valgstyrerne og de administrativt udpegede valgsekretærer på valgstederne, fremhæves og gennemgås blandt andet reglerne om hjælp til stemmeafgivningen eksplicit.

-

Ved især den mundtlige introduktion til reglerne lægges vægt på begge de to betingelser, der skal være opfyldte for, at en vælger kan modtage hjælp til stemmeafgivningen alene af en personligt udpeget hjælper – altså dels betingelsen om, at der skal være tale om en vælger med en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, og dels betingelse om, at det er den pågældende vælger selv, der utvetydigt og udtrykkeligt skal anmode om dette.

Og afsluttende kan det i forhold til klagen anføres, at det generelt opleves at være den sidstnævnte betingelse, der giver de største anledninger til »konflikt« under valghandlingen – på den måde, at det typisk opleves som svært for vælgerne at forstå, at nære pårørende ikke kan bede om hjælpen / føre ordet for f.eks. svagtseende vælgere i disse situationer.«

-

Det er korrekt, at der på valgstedet i Græse Bakkeby er snor i kuglepennen i stemmeboksen, og at kuglepennen – som klageren også selv skriver – kan nå midten af bordet i stemmeboksen.

Dermed har det efter kommunens vurdering være muligt for alle, uanset håndpræference, at afgive stemme i stemmeboksen.

-

Valgstyrerformand og valgsekretær på valgstedet er ikke bekendt med, at nogle borgere på valgdagen skulle være blevet mødt af tilforordnede med et skuldertræk ved henvendelser.

Hvis det er sket, er det en beklagelig fejl.

-

Det fremgår intet sted i det vejledningsmateriale, der forud for valgdagen er sendt til alle tilforordnede, eller i instruktionen af de tilforordnede på valgstedet om morgenen, at der kun kan anvendes røde kuglepenne.

Hvis en tilforordnet har udtalt, at der kun kan anvendes røde kuglepenne ved stemmeafgivning, er det en beklagelig fejl.

-

Kommunen vil ved kommende valg følge yderligere op på indretningen af stemmeboksen samt orientering om mulighederne for at anvende egne skriveredskaber.«

-

har dansk indfødsret (statsborgerskab),

-

er fyldt 18 år,

-

har fast bopæl i riget og

-

ikke er umyndig.

-

har dansk indfødsret (statsborgerskab),

-

er fyldt 18 år,

-

har fast bopæl i riget og

-

ikke er umyndig.

-

Valgstyrerne havde udfordringer med længerevarende stående og siddende opgaver og fremstod trætte og uoplagte, hvilket var tydeligt efter mange timers arbejde.

-

Valgstyrerformanden påtalte flere gange overfor valgsekretærerne, at hun måtte skifte de tilforordnede og valgstyrerne ved bordene jævnligt, da de var trætte – allerede fra om formiddagen.

-

Valgsekretærerne oplevede, at valgstyrerne og flere af de tilforordnede var uopmærksomme i scanning af valgkort og udlevering af stemmesedler, hvilket medførte, at der blev noteret tre hændelser inden for relativt kort tid: to hvor valgkortene er bortkommet, og én hændelse, hvor der er udleveret to stemmesedler til en vælger.

-

For at undgå yderligere fejl, bliver de tre kommunalt udpegede sekretærer sidst på eftermiddagen enige om, at de tilforordnede skal sendes hjem kl.

20.00, og at valgstyrerne ikke skal deltage i optællingen.

Optællingen bliver i stedet foretaget af kommunalt ansat personale, som møder ind som stemmeoptællere kl.

20.00.

-

En valgsekretær oplyser, at hun er enig i, at samtalen med valgstyrerformanden burde være foregået i et lukket rum, og at valgstyrerne godt kunne have deltaget i fx at folde stemmesedlerne ud under optællingen.

-

Valgsekretærerne oplyser, at beslutningen blev truffet for at undgå yderligere materielle fejl og for at sikre valgets integritet.

-

At valgstyrerne frit kunne overvære optællingen i det rum, hvor den foregik, men at kun én af valgstyrerne opholdt sig i rummet under hele optællingen, imens de øvrige primært opholdt sig i kaffestuen ved siden af.

-

At valgstyrerne løbende har fået status på optællingen.

-

Da optællingen af partistemmer er færdig, og afstemningsbogen er printet, gennemgår en valgsekretær afstemningsbogen med valgstyrerne, og fire ud af fem valgstyrere underskriver afstemningsbogen.

Den sidste valgstyrer vil ikke underskrive, og ender med at forlade afstemningsstedet uden at skrive under.

-

Jeg handlede i god tro på baggrund af officielle oplysninger fra myndighederne

-

Jeg mødte rettidigt op på det angivne valgsted

-

Fejlen synes at bero på myndighedsforhold (registrering og udsendelse af valgkort)

-

Resultatet var, at jeg reelt blev afskåret fra at udøve en grundlovssikret demokratisk rettighed

-

I Dao’s system står valgkortet som leveret den 12. marts kl.

12.16.

-

Når Dao leverer, registreres længde og breddegrad for omdelers position.

Ved at sammenholde positionen med tidligere leveringer til adressen må det konstateres, at der er en mindre divergens, som kan tale for, at valgkortet utilsigtet er leveret i en forkert postkasse, formodentlig tilhørende en borger i umiddelbar nærhed.

-

Det underbygges af, at de øvrige beboere i [adresse udeladt], 8600 Silkeborg har modtaget deres valgkort ved en senere omdeling samme dag, 12. marts kl.

17.21.

Her burde valgkortet til Michael Andersen også have været leveret.

-

Den borger, som ved en fejl har modtaget Michael Andersens valgkort, må antageligvis have lagt det i Michael Andersens postkasse den 28. eller 29. marts.

4.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregninger og opgørelser

Det næste, udvalget skal behandle, er spørgsmålet om godkendelse af de af ministeriet foretagne opgørelser og beregninger.

Disse har ikke givet udvalget anledning til bemærkninger.

Det fremgår, at der ved valget er afgivet i alt 3.614.272 stemmer, heraf 37.597 blanke og 9.050 andre ugyldige stemmer.

Stemmeprocenten var 84.

5.

De valgte kandidater

Det sidste spørgsmål, udvalget skal behandle, er spørgsmålet om godkendelse af de 175 kandidater, der har opnået valg.

Efter grundlovens § 33 afgør Folketinget selv gyldigheden af sine medlemmers valg samt spørgsmål om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed.

Grundlovens § 30, stk. 1, har følgende ordlyd: »Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af Folketinget.«

Efter det for udvalget oplyste er der ikke forhold, der kan begrunde, at de valgte kandidater ikke skulle være valgbare til Folketinget, jf. grundlovens § 30.

III.

Valget i Grønland

Udvalget har modtaget en indberetning af 25. marts 2026 fra Rigsombudsmanden i Grønland med en foreløbig opgørelse af valget i Grønland.

Det fremgår af denne opgørelse, at Naaja H.

Nathanielsen, Inuit Ataqatigiit, og Qarsoq Høegh-Dam, Partii Naleraq, må anses for valgt til Folketinget.

Det fremgår, at der har deltaget fem partier.

Stemmeprocenten var 52,3.

Af de gyldige stemmer er 3.515 afgivet på Siumut, 6.133 på Inuit Ataqatigiit, 3.767 på Demokraatit, 5.268 på Partii Naleraq, og 2.290 på Atassut.

Naaja H.

Nathanielsen, Inuit Ataqatigiit, har fået 1.953 stemmer, og Qarsoq Høegh-Dam har fået 4.619 stemmer.

Udvalget til Prøvelse af Valgene har ingen bemærkninger vedrørende valghandlingen eller opgørelsen af valget, og der er heller ikke over for udvalget rejst tvivl om de to nævnte kandidaters valgbarhed.

Udvalget benytter bestemmelsen i § 1, stk. 6, i Folketingets forretningsorden, hvorefter der vedrørende medlemmer valgt i Grønland kan gøres indstilling til Tinget om godkendelse på grundlag af den foreløbige opgørelse.

Når det endelige valgmateriale foreligger, må Folketinget træffe afgørelse om, hvorvidt godkendelsen kan opretholdes.

IV.

Valget på Færøerne

Den 7. april 2026 har indenrigs- og sundhedsministeren fremsendt valgbog m.v. vedrørende valget på Færøerne.

Det fremgår af materialet, at der har deltaget fem partier.

Der blev afgivet i alt 29.398 stemmer.

Stemmeprocenten var 75,4.

Sambandsflokkurin fik 7.342 stemmer, Javnaðarflokkurin fik 13.088 stemmer, Tjóðveldi fik 3.891 stemmer, Fólkaf‍lokkurin fik 4.383 stemmer og Miðflokkurin fik 437 stemmer.

Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin opnåede hver 1 mandat.

For Sambandsflokkurin har Anna Falkenberg opnået det største stemmetal i partiet med 5.304 stemmer, og for Javnaðarflokkurin har Sjúrður Skaale opnået det største stemmetal i partiet med 10.800 stemmer.

Ifølge opgørelsen er Anna Falkenberg, Sambandsflokkurin, og Sjúrður Skaale, Javnaðarflokkurin, valgt til Folketinget.

Valgbestyrelsen har derfor udfærdiget valgbreve for Anna Falkenberg og Sjúrður Skaale.

Udvalget til Prøvelse af Valgene har ingen bemærkninger vedrørende valghandlingen eller opgørelsen af valget, og der er heller ikke over for udvalget rejst tvivl om de to nævnte kandidaters valgbarhed.

V.

Udvalgets indstillinger

Der afgives herefter følgende indstillinger

A.

Vedrørende valget i Danmark

Af udvalget

1) Folketinget godkender det i Danmark den 24. marts 2026 afholdte valg af medlemmer til Folketinget (valghandlingen), de af Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 8. april 2026 fremsendte beregninger og opgørelse af dette valg og de på den omdelte særskilte fortegnelse opførte 175 kandidater som valgte fra og med den 24. marts 2026.

B.

Vedrørende valget i Grønland

Af udvalget

2) Folketinget godkender i henhold til Folketingets forretningsordens § 1, stk. 6, på grundlag af den af Rigsombudsmanden i Grønland fremsendte foreløbige opgørelse af folketingsvalget i Grønland den 24. marts 2026 Naaja H.

Nathanielsen og Qarsoq Høegh-Dam som valgte fra og med den 24. marts 2026.

C.

Vedrørende valget på Færøerne

Af udvalget

3) Folketinget godkender det på Færøerne den 24. marts 2026 afholdte valg af medlemmer til Folketinget (valghandlingen), den af valgbestyrelsen foretagne opgørelse og beregning over dette valg og Anna Falkenberg og Sjúrður Skaale som valgte fra og med den 24. marts 2026.

Christian Rabjerg Madsen

(S)

Birgitte Vind

(S)

Mogens Jensen

(S)

Trine Bramsen

(S)

Benny Engelbrecht

(S)

nfmd.

Fie Hækkerup

(S)

Kirsten Normann Andersen

(SF)

Theresa Berg Andersen

(SF)

Astrid Carøe

(SF)

Trine Pertou Mach

(EL)

Stinus Lindgreen

(RV)

Peter Juel-Jensen

(V)

fmd.

Preben Bang Henriksen

(V)

Mette Thiesen

(DF)

Alex Ahrendtsen

(DF)

Ole Birk Olesen

(LA)

Sólbjørg Jakobsen

(LA)

Mette Abildgaard

(KF)

Helle Bonnesen

(KF)

Marlene Harpsøe

(DD)

Mohammad Rona

(M)

[Alternativet, Borgernes Parti, Inuit Ataqatigiit, Naleraq, Javnaðarflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

]

Socialdemokratiet

(S)

38

Socialistisk Folkeparti

(SF)

20

Venstre, Danmarks Liberale Parti

(V)

18

Dansk Folkeparti

(DF)

16

Liberal Alliance

(LA)

15

Moderaterne

(M)

14

Det Konservative Folkeparti

(KF)

13

Enhedslisten

(EL)

11

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg

(DD)

10

Radikale Venstre

(RV)

10

Alternativet

(ALT)

5

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen

(BP)

2

Inuit Ataqatigiit

(IA)

1

Naleraq

(N)

1

Javnaðarflokkurin

(JF)

1

Sambandsflokkurin

(SP)

1

Uden for grupperne

(UFG)

3