Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Forhøjelse af befordringsfradraget for indkomståret 2026)
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 22. juni 2026
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af ligningsloven
(Forhøjelse af befordringsfradraget for indkomståret 2026)
[af skatte- og vækstministeren (Jakob Engel-Schmidt)]
§ 01
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 303 af 24. februar 2026, foretages følgende ændring
1.
I § 175, stk. 2, indsættes som 3. pkt.
Kilometersatsen efter 2. pkt. forhøjes med 0,45 kr. pr. kilometer for befordring, der finder sted fra og med den 1. juli 2026 til og med den 31. december 2026.
1.
Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Udvalget indstiller, at Tinget dispenserer fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovforslaget kommer til 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, således at 3. behandling af lovforslaget kan finde sted tidligere end 30 dage efter lovforslagets fremsættelse.
2.
Ændringsforslag
Skatte- og vækstministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.
3.
Indstillinger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Borgernes Parti, Inuit Ataqatigiit, Naleraq, Javnaðarflokkurin og Sambandsflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4.
Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at Venstre støtter lovforslaget.
En midlertidig sænkelse af benzin- og dieselafgifter på baggrund af den internationale uro og deraf stigende oliepriser ville være en tiltrængt økonomisk hjælp for de mange danskere, der hver dag er afhængige af deres bil til en række formål i hverdagen, og som ikke bare kan udskifte den til en fossilfri bil.
De høje oliepriser betyder således, at det ikke blot er blevet dyrere at køre på arbejde, men også at køre til familiebesøg, køre sine børn til fritidsaktiviteter, eller hvad man nu engang er afhængig af sin bil til i hverdagen.
Det er for Venstre afgørende, at der er tale om en midlertidig sænkelse af afgifterne på benzin og diesel, da det således ikke kompromitterer den langsigtede grønne omstilling af transportsektoren i Danmark og muligheden for at leve op til klimamålene.
Venstre bemærker, at Venstre i marts 2026 i forbindelse med præsentationen af Venstres 2035-plan foreslog en midlertidig sænkelse af benzin- og dieselafgifterne i 2026.
Venstre bemærker endvidere, at Venstre generelt bakker op om skatte- og afgiftslettelser, der gør det billigere at være dansker, og således bakker Venstre også op om en midlertidig forhøjelse af befordringsfradraget, omend Venstre havde foretrukket at fokusere indsatsen på midlertidigt at understøtte alle de danskere, der reelt har været påvirket af de store olieprisstigninger som følge af den internationale uro.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget, da det indebærer en forhøjelse af befordringsfradraget for pendlere og dermed giver en vis økonomisk håndsrækning til danskere, der er afhængige af bilen for at komme på arbejde.
Dansk Folkeparti finder imidlertid, at lovforslaget er utilstrækkeligt som svar på de markante prisstigninger på benzin og diesel.
For mange danskere er bilen ikke et tilvalg, men en nødvendighed for at få hverdagen til at hænge sammen.
Det gælder særlig i landdistrikterne og uden for de større byer, hvor alternativerne til bilen ofte er begrænsede eller helt fraværende.
Dansk Folkeparti bemærker desuden, at forhøjelsen af befordringsfradraget kun kommer en begrænset gruppe danskere til gavn.
Pensionister, studerende, førtidspensionister og andre uden arbejdsindkomst får ingen glæde af ordningen, selv om de også rammes af højere brændstofpriser.
Det samme gælder de mange danskere, som bruger bilen til indkøb, fritidsaktiviteter, lægebesøg eller familiebesøg.
Lovforslaget kompenserer således alene for en del af transporten til og fra arbejde, mens de øvrige merudgifter, som højere brændstofpriser medfører, ikke adresseres.
Dansk Folkeparti bemærker endvidere, at lovforslaget rammer skævt, fordi forhøjelsen af befordringsfradraget ikke er målrettet de personer, der faktisk betaler de højere priser på benzin og diesel.
Pendlere, der kører i elbil, tager toget eller bussen eller cykler på arbejde, vil således også få glæde af det forhøjede befordringsfradrag, selv om de ikke rammes af de stigende priser på benzin og diesel.
Dermed opnås der ikke en direkte sammenhæng mellem de ekstra udgifter, som lovforslaget angiveligt skal kompensere for, og de personer, der modtager kompensationen.
Dansk Folkeparti mener derfor, at den mest retfærdige og effektive løsning ville være at sænke afgifterne på benzin og diesel direkte.
Det ville komme alle bilister til gode og sikre, at kompensationen rammer bredt i stedet for alene at tilgodese personer med et befordringsfradrag.
På den baggrund støtter Dansk Folkeparti lovforslaget, men finder, at det kun udgør et mindre og utilstrækkeligt skridt i retning af at afhjælpe de økonomiske konsekvenser af de stigende brændstofpriser for danske familier og virksomheder.
Danmarksdemokraterne
Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget bemærker, at Danmarksdemokraterne stemmer for lovforslaget, da det sikrer en del af dem, der er blevet ramt af stigende energipriser, delvis kompensation.
Men Danmarksdemokraterne mener, at der stadig væk er alt for mange, der ikke er omfattet, herunder landets pensionister.
Ligeledes anser Danmarksdemokraterne det som stærkt problematisk, at omkring 25 pct. af kompensationssummen havner hos elbilsejere, som ikke har oplevet den betydelige prisstigning på benzin og diesel.
Det eneste rigtige ville være at gøre som nabolandene, nemlig at sænke benzin- og dieselolieafgiften.
5.
Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Bemærkninger
6.
Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 16. juni 2026 og var til 1. behandling den 18. juni 2026.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatte- og Vækstministeriet sendte den 13. juni 2026 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 18.
Den 17. juni 2026 sendte skatte- og vækstministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 15 spørgsmål til skatte- og vækstministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Fie Hækkerup
(S)
Anders Kronborg
(S)
Katrine Evelyn Jensen
(S)
Sofie de Bretteville
(S)
Malte Larsen
(S)
Benny Engelbrecht
(S)
Caroline Stage
(M)
Charlotte Bagge Hansen
(M)
nfmd.
Sofie Lippert
(SF)
fmd.
Carl Valentin
(SF)
Sigurd Agersnap
(SF)
Lisbeth Torfing
(EL)
Victoria Velasquez
(EL)
Magnus Georg Jensen
(RV)
Katrine Robsøe
(RV)
Anna Bjerre
(ALT)
Marie Brixtofte
(V)
Stephanie Lose
(V)
Louise Louring
(V)
Mikkel Dencker
(DF)
Allan Feldt
(DF)
Søren Boel Olesen
(DF)
Mads Strange
(LA)
Steffen W.
Frølund
(LA)
Freja Brandhøj
(LA)
Sofie Therese Svendsen
(KF)
Helle Bonnesen
(KF)
Hans Kristian Skibby
(DD)
Dennis Flydtkjær
(DD)
Borgernes Parti, Inuit Ataqatigiit, Naleraq, Javnaðarflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet
(S)
38
Socialistisk Folkeparti
(SF)
20
Venstre, Danmarks Liberale Parti
(V)
18
Dansk Folkeparti
(DF)
16
Liberal Alliance
(LA)
15
Moderaterne
(M)
14
Det Konservative Folkeparti
(KF)
13
Enhedslisten
(EL)
11
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg
(DD)
10
Radikale Venstre
(RV)
10
Alternativet
(ALT)
5
Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen
(BP)
1
Inuit Ataqatigiit
(IA)
1
Naleraq
(N)
1
Javnaðarflokkurin
(JF)
1
Sambandsflokkurin
(SP)
1
Uden for folketingsgrupperne
(UFG)
4
Til titlen
Af skatte- og vækstministeren, tiltrådt af udvalget
1)
Titlen affattes således
Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
(Forhøjelse af befordringsfradraget for indkomståret 2026 og forhøjelse af befordringsgodtgørelsen efter § 175 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for andet halvår 2026)
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
Ny paragraf
Af skatte- og vækstministeren, tiltrådt af udvalget
2)
Efter § 1 indsættes
[Forhøjelse af befordringsgodtgørelsen efter § 175 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for andet halvår 2026]
Til § 2
Af skatte- og vækstministeren , tiltrådt af udvalget
3)
I stk. 1 ændres »dagen efter« til: »ved«.
[Sikring af hurtigst mulig ikrafttræden]
Af skatte- og vækstministeren, tiltrådt af udvalget
4)
I stk. 2 ændres »denne lov« til: »denne lovs § 1«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
Til nr. 1
Ændringsforslaget er en konsekvens af, at det med ændringsforslag nr. 2 foreslås at indsætte en ny paragraf, hvorefter befordringsgodtgørelsen efter § 175, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats forhøjes for befordring, der finder sted fra og med den 1. juli 2026 til og med den 31. december 2026.
Til nr. 2
Efter § 175, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan visse målgrupper modtage befordringsgodtgørelse ved deltagelse i visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter lovens § 175, stk. 2, udgør godtgørelsen 0,99 kr. pr. kilometer (2019-niveau).
Denne kilometersats følger den til enhver tid gældende kilometersats, som Skatterådet fastsætter efter ligningslovens § 9 C for befordring mellem hjem og arbejdsplads over 120 km pr. arbejdsdag.
Det foreslås med ændringsforslaget, at der i § 175, stk. 2, indsættes et 3. pkt., hvorefter kilometersatsen efter 2. pkt. forhøjes med 0,45 kr. pr. km for befordring, der finder sted fra og med den 1. juli 2026 til og med den 31. december 2026.
Ændringsforslaget vil medføre en midlertidig forhøjelse af kilometersatsen for befordring, der finder sted fra og med den 1. juli 2026 til og med den 31. december 2026.
Forslaget vil betyde, at hvis en person deltager i et tilbud fra f.eks. den 1. juni 2026 til den 31. august 2026, vil personen modtage den almindelige befordringsgodtgørelse for perioden fra og med den 1. juni 2026 til og med den 30. juni 2026, mens personen vil modtage den forhøjede sats for perioden fra og med den 1. juli 2026 til og med den 31. august 2026.
Takstforhøjelsen på 0,45 kr. pr. kilometer vil være den samme som den takstforhøjelse, der efter lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås gennemført for fradraget for befordring over 120 km pr. dag, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3, 2. pkt. Det skal ses, i sammenhæng med at godtgørelsen efter § 175, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats følger den kilometersats, som Skatterådet efter ligningslovens § 9 C fastsætter for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads over 120 km pr. arbejdsdag.
Forslaget har således til formål at hjælpe dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere m.fl., der er ramt af øgede udgifter til transport ved deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ændringsforslaget skønnes at medføre merudgifter for 12,5 mio. kr. efter skat, tilbageløb og adfærd samt i strukturelt niveau.
Det er sammensat af 5,7 mio. kr. til adfærdsvirkning (dagpenge og kontanthjælp), 2,3 mio. kr. til befordringsgodtgørelse til dagpengemodtagere og 4,5 mio. kr. til befordringsgodtgørelse til kontanthjælpsmodtagere m.fl.
I faktisk niveau før tilbageløb forventes merudgifter for 12,1 mio. kr. Det er sammensat af 3,9 mio. kr. til adfærd for dagpenge og kontanthjælp, 2,5 mio. kr. til forhøjet befordringsgodtgørelse til dagpengemodtagere og 5,8 mio. kr. til forhøjet befordringsgodtgørelse til kontanthjælpsmodtagere m.fl.
Bevillingen for 2026 optages på lov om tillægsbevilling for 2026.
Midlerne opføres på eksisterende konto § 17.32.01.10.
Statsanerkendte arbejdsløshedskasser, dagpengeudgifter merudgifter for 3,8 mio. kr. bruttoudgifter til dagpenge og på konto § 17.32.01.20.
Kommunal medfinansiering af dagpenge ved arbejdsløshed merindtægter på 2,4 mio. kr. Dermed øges statens nettoudgifter med 1,4 mio. kr.
Endvidere optages på lov om tillægsbevilling for 2026 merudgifter vedrørende kontanthjælp for 0,1 mio. kr. på eksisterende konto § 17.19.78.20.
Reserve vedrørende budgetgaranti.
Der optages ligeledes på lov om tillægsbevilling for 2026 på § 17.46.32.10.
Befordringsgodtgørelse merudgifter for 2,5 mio. kr. vedrørende dagpengemodtagere og merindtægter på 1,2 mio. kr. fra kommunal medfinansiering.
Endelig optages på baggrund af lovforslaget på lov om tillægsbevilling for 2026 merudgifter til statsrefusion vedrørende kontanthjælpsmodtagere m.fl. for 2,9 mio. kr. på eksisterende konto § 17.46.18.35.
Hjælpemidler mv. til ledige og beskæftigede og 2,9 mio. kr. på eksisterende konto § 17.19.78.20.
Reserve vedrørende budgetgaranti.
De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget forhandles med de kommunale og regionale parter.
Til nr. 3
Ændringsforslaget skal sikre, at loven kan træde i kraft den 1. juli 2026, hvor forhøjelsen af befordringsgodtgørelsen efter § 175 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. ændringsforslag nr. 2, skal have virkning fra.
Til nr. 4
Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2.