Forslag til Lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Begrænsninger i adgangen til ophold for personer omfattet af den ukrainske mobilisering)

Fremsat den 25. juni 2026 af udlændinge- og integrationsministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine

(Begrænsninger i adgangen til ophold for personer omfattet af den ukrainske mobilisering)

Bemærkninger til lovforslaget

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

§ 1

I lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 831 af 14. juni 2022, § 4 i lov nr. 1575 af 12. december 2023, § 1 i lov nr. 1309 af 30. november 2024 og senest ved § 26 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer

1.

I § 1, stk. 1, indsættes efter »tilfælde«: », jf. dog stk. 2 og 3«.

2.

I § 1 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

Stk. 2.

Opholdstilladelse kan ikke gives til en udlænding, der er omfattet af regler for mobilisering i Ukraine.

Stk. 3.

Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte yderligere regler om betingelser og procedurer i det omfang, at tilsvarende gælder for meddelelse af opholdstilladelse efter Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 med senere ændringer.

3.

I § 2, stk. 1, indsættes efter »følgende«: », jf. dog stk. 3«.

4.

I § 2 indsættes efter stk. 2 som et nyt stykke

Stk. 3.

Opholdstilladelse efter stk. 1 kan ikke gives, hvis udlændingen er omfattet af regler for mobilisering i Ukraine.

5.

I § 3, stk. 1, indsættes efter »stk. 3«: »og 4«.

6.

I § 3, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 10«: », jf. dog stk. 3 og 4«.

7.

I § 3 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

Stk. 4.

En opholdstilladelse efter denne lov, der er ansøgt om den 25. juni 2026 eller senere, kan ikke forlænges til ud over det tidspunkt, hvor udlændingen omfattes af regler for mobilisering i Ukraine.

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

8.

I § 10, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer

2)

udlændingen er omfattet af regler for mobilisering som nævnt i § 1, stk. 2, og § 2, stk. 3, og har ansøgt om opholdstilladelsen den 25. juni 2026 eller senere,

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger indgivet før den 25. juni 2026.

For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler i lov nr. 324 af 16. marts 2022 anvendelse.

§ 3

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Almindelige bemærkninger

1.

Indledning

Folketinget vedtog i marts 2022 lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (herefter særloven).

Loven etablerede et midlertidigt opholdsgrundlag for personer, der var udrejst af Ukraine som følge af de russiske væbnede styrkers invasion den 24. februar 2022.

Formålet med loven var i lyset af den ekstraordinære situation at støtte den europæiske modtagelse af fordrevne fra Ukraine og undgå en overbelastning af det danske asylsystem.

Særlovens regler svarer i vidt omfang til reglerne efter Rådets direktiv 2001/55/EF om reglerne for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem EU-medlemsstaterne (direktivet om midlertidig beskyttelse), uanset Danmark ikke er bundet heraf som følge af retsforbeholdet.

Ordningen var oprindeligt tiltænkt at skulle gælde til marts 2024, men er forlænget ad flere omgange, således at den nu udløber den 17. marts 2027.

Med lovforslaget ønsker regeringen fortsat at støtte op om den fælles europæiske indsats i forhold til modtagelsen af fordrevne, og samtidig sikre, at reglerne anvendes til at yde støtte til de personer, der har størst behov.

Regeringen mener således ikke, at det har været hensigten, at reglerne skal kunne anvendes til at omgå ukrainsk lovgivning og unddrage mobiliseringen i Ukraine.

En sådan anvendelse af reglerne er efter regeringens opfattelse underminerende for de ukrainske myndigheders og civilbefolkningens indsats i Ukraine, ligesom det utilsigtet bidrager til det betydelige pres, der siden den russiske invasion har været på kommunernes modtagelsessystem.

Med lovforslaget lægges der således op til, at personer omfattet af de ukrainske regler for mobilisering ikke længere skal kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark efter særlovens regler.

Efter gældende ukrainske lovgivning vil den foreslåede ordning således få betydning for mænd i alderen 23 til 60 år, der ikke allerede har opholdstilladelse efter særloven.

Det er forventningen, at Rådet i juli 2026 vil træffe beslutning om tilsvarende at begrænse den midlertidige beskyttelse for personer omfattet af den ukrainske mobilisering.

2.

Begrænsning af adgangen til opholdstilladelse for udlændinge omfattet af den ukrainske mobilisering

2.1.

Gældende ret

Det fremgår af § 1 i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (særloven), at der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der er fordrevet fra Ukraine, hvis 1) udlændingen er ukrainsk statsborger og den 1. februar 2022 eller senere er udrejst af Ukraine, hvor den pågældende den 1. februar 2022 eller senere havde bopæl, 2) udlændingen den 24. februar 2022 havde status som flygtning i Ukraine og den 1. februar 2022 eller senere er udrejst af Ukraine, eller 3) udlændingen er ukrainsk statsborger eller den 24. februar 2022 havde status som flygtning i Ukraine og opholdt sig eller havde opholdstilladelse i Danmark den 24. februar 2022.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 145 som fremsat, side 56, at der ved fordrevet forstås, at udlændingen har måtte forlade eller ikke vil kunne vende tilbage til Ukraine under sikre og varige forhold i henhold til EU’s direktiv om midlertidig beskyttelse.

Det betyder, at der ikke længere vil være grundlag for at meddele opholdstilladelse efter særloven, såfremt Rådet i henhold til direktivets artikel 6 træffer afgørelse om, at den midlertidige beskyttelse efter direktivet skal ophøre.

Det er en betingelse for at blive meddelt midlertidig opholdstilladelse efter særlovens § 1, at udlændingen i tilstrækkeligt omfang kan dokumentere, at den pågældende opfylder betingelserne i § 1.

Det kan i fornødent omfang omfatte ansøgerens afgivelse af oplysninger om sin identitet, fremvisning af identitetsbeviser og eventuelle rejsedokumenter samt eventuel dokumentation for sin status som flygtning i Ukraine.

Som udgangspunkt bliver ansøgninger om opholdstilladelse efter særloven behandlet på skriftligt grundlag, og i de fleste tilfælde fremlægger ansøgerne pas, der med tilstrækkelig sikkerhed kan dokumentere deres identitet.

Udlændingestyrelsen kan dog efter en konkret vurdering foretage yderligere sagsskridt, herunder indkalde ansøgeren til en samtale, hvis der i sagen foreligger oplysninger eller særlige omstændigheder, der giver Udlændingestyrelsen anledning hertil.

Udlændingestyrelsen lægger dog under hensynet til en effektiv sagsbehandling som udgangspunkt de oplysninger, som ansøgeren afgiver om sin udrejse fra Ukraine, til grund, medmindre der i det konkrete tilfælde er oplysninger, der giver Udlændingestyrelsen anledning til at foretage yderligere sagsskridt.

Det følger af bemærkningerne til særloven, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 145 som fremsat, side 16, at der med reglerne er taget særligt hensyn til en effektiv sagsbehandling, men at dette dog ikke går forud for hensynet til at sikre, at ansøgeren opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse.

Særloven indeholder endvidere mulighed for, at en udlænding kan familiesammenføres til et familiemedlem, der har opholdstilladelse efter særlovens § 1.

Det følger således af særlovens § 2, at der kan meddeles opholdstilladelse til 1) udlændinge over 18 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en udlænding over 18 år med opholdstilladelse efter § 1, 2) et ugift mindreårigt barn af en udlænding med opholdstilladelse efter § 1 eller nr. 1, 3) en udlænding, der har nær familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 1, og som forud for udrejsen fra Ukraine har delt husstand med den pågældende og må anses for at have været under den pågældendes forsørgelse, og 4) en udlænding, der uden for de tilfælde, der er nævnt i nr. 1-3, har etableret et beskyttelsesværdigt familieliv med en udlænding med opholdstilladelse efter § 1, og som samlever på fælles bopæl med denne.

Opholdstilladelser efter stk. 1, nr. 1, 3 og 4, kan kun gives, hvis familielivet og forsørgelsesforholdet bestod den 24. februar 2022, jf. særlovens § 2, stk. 2.

Det bemærkes, at § 2 i praksis alene er relevant for de familiemedlemmer, som ikke kan meddeles opholdstilladelse efter § 1.

For eksempel vil en ansøger, der ikke opfylder betingelsen efter § 1 om udrejse efter 1. februar 2022, kunne blive meddelt opholdstilladelse efter § 2, hvis pågældendes ægtefælle opfylder betingelser efter § 1.

Udlændinge, der søger om eller allerede er meddelt opholdstilladelse efter særloven, har mulighed for også at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens regler, herunder om asyl.

Ved lov nr. 1309 af 30. november 2024 om forlængelse af opholdsgrundlag efter særloven, blev det imidlertid besluttet at bemyndige udlændinge- og integrationsministeren til at berostille asylsagsbehandlingen for udlændinge, der opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter særloven.

Hensynet var særligt at undgå et øget pres på de danske grænser og på det danske asylsystem.

Asylsagsbehandlingen blev i umiddelbar forlængelse heraf berostillet for personer, der opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter særloven.

Opholdstilladelser efter særloven meddeles med henblik på midlertidigt ophold og tidsbegrænses efter nugældende regler til den 17. marts 2027, jf. særlovens § 3, stk. 3, jf. bekendtgørelse nr. 1095 af 10. september 2025.

2.2.

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.1.

Begrænsning af adgang til meddelelse af opholdstilladelse for ansøgninger indgivet den 25. juni 2026 eller senere

Det er helt centralt, at Danmark fastholder støtten til Ukraine og det europæiske samarbejde, herunder i forhold til modtagelsen af den betydelige gruppe mennesker, der er fordrevet fra Ukraine.

Det er derfor også vigtigt, at Danmark med særloven har mulighed for at bistå med modtagelsen af de mange fordrevne, der er indrejst i Europa, og at yde humanitær bistand til Ukraine og de omkringliggende lande.

Der er efter gældende ret dog ikke noget til hinder for at blive meddelt opholdstilladelse efter særloven, selvom ansøgeren er udrejst i strid med eller på andre måder må anses for at have unddraget sig den ukrainske lovgivning for mobilisering.

I lyset af indsatsen i Ukraine fra de ukrainske myndigheder og civilbefolkningen, finder Udlændinge- og Integrationsministeriet, at dette kan fremstå urimeligt og i strid med hensigten.

Dertil kommer, at persongruppen ved i dag at være berettiget til opholdstilladelse efter særloven bidrager til det betydelige pres, der er på kommunernes modtagelsessystem.

Der lægges med lovforslaget op til at ændre særloven således, at der efter § 1 fremover ikke vil kunne meddeles opholdstilladelse til personer omfattet af de ukrainske regler for mobilisering.

Dette skal forstås som de til enhver tid gældende ukrainske regler for, hvornår personer i Ukraine bliver indkaldt til militærtjeneste, og for hvornår de omfattes af udrejserestriktioner som følge af mobiliseringen.

Efter de nuværende oplysninger om mobiliseringen er det med enkelte undtagelser mænd mellem 25 og 60 år, der kan mobiliseres til militæret i Ukraine.

Derudover er det ikke tilladt for ukrainske mænd mellem 23 og 60 år at udrejse af Ukraine som følge af mobiliseringen.

Forslaget vil i lyset af de nuværende regler således umiddelbart få betydning for mænd i alderen 23 til 60 år, der ikke er undtaget fra militærtjeneste.

Vurderingen vil dog skulle foretages på baggrund af oplysningerne om de ukrainske regler på afgørelsestidspunktet.

Såfremt Ukraine måtte ændre sine regler for mobilisering, vil dette således få direkte betydning for at blive meddelt opholdstilladelse i Danmark, da betingelserne herfor tilsvarende vil ændre sig.

Selvom en ansøger umiddelbart måtte falde i kategorien for personer, der kan anses som værende omfattet af reglerne for den ukrainske mobilisering, vil det med forslaget fortsat være muligt at blive meddelt opholdstilladelse, hvis pågældende må anses for at være undtaget fra militærtjeneste.

Som et særligt tilfælde betyder dette også, at ukrainske patienter, der er kommet til landet som led i ordningen for medicinsk evakuering fra Ukraine vil kunne meddeles opholdstilladelse efter særloven på lige fod med andre, der er undtaget fra militærtjeneste.

Der henvises herved til, at Folketinget ved lov nr. 1550 af 12. december 2023 indførte mulighed for, at Danmark i koordinering med de ukrainske myndigheder og EU-Kommissionen kan bistå med evakuering og behandling af ukrainske patienter.

Det vil være op til den enkelte ansøger at dokumentere, at den pågældende er undtaget fra militærtjeneste.

En ansøger vil f.eks. kunne dokumentere, at den pågældende ikke er omfattet af de ukrainske regler for mobilisering ved at fremvise personlige dokumenter fra de ukrainske myndigheder med påtegning om, at den pågældende er undtaget fra militærtjeneste.

Som det er tilfældet i dag, vil Udlændingestyrelsen kunne anmode ansøgeren om yderligere dokumentation eller indkalde den pågældende til en samtale, hvis de finder anledning hertil.

Det bemærkes, at det vil afhænge af de konkrete oplysninger, hvad der anses for tilstrækkelig dokumentation, men det må som det klare udgangspunkt kunne forlanges, at der fremvises dokumentation fra de ukrainske myndigheder om, at ansøgeren er undtaget fra militærtjeneste.

Udlændingestyrelsen vil dog efter omstændighederne kunne vurdere, at der i lyset af de relevante baggrundsoplysninger ikke vil være behov for at anmode om yderligere dokumentation, hvis det f.eks. ud fra ansøgerens alder eller helbredsforhold må lægges til grund, at pågældende åbenbart ikke er omfattet af reglerne for mobilisering.

Tilsvarende vil det som udgangspunkt ikke være nødvendigt at fremlægge dokumentation, hvis ansøgeren er blevet medicinsk evakueret fra Ukraine.

Det kan ikke afvises, at visse ansøgere vil henvise til, at de frygter de ukrainske myndigheder og derfor ikke har været i kontakt med myndighederne.

Dette vil som udgangspunkt ikke kunne indebære et lempeligere dokumentationskrav, og udlændingen må efter omstændighederne kunne henvises til at indgive ansøgning om asyl efter de almindelige regler i udlændingeloven.

Den foreslåede afgrænsning af udlændinge, der ikke vil kunne få opholdstilladelse efter særlovens § 1, stk. 1, vil medføre, at en gruppe af de personer, der indrejser i Danmark på baggrund af forholdene i Ukraine, vil falde uden for særlovens anvendelsesområde.

Disse personer vil være henvist til at søge om opholdstilladelse efter udlændingelovens regler, herunder asyl.

Et afslag på opholdstilladelse efter den foreslåede § 1, stk. 2, vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. § 28, stk. 3, i særloven, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Den foreslåede ordning vil ikke få betydning for ansøgninger om opholdstilladelse efter særlovens §§ 1 og 2, der indgives forud for lovforslagets fremsættelse den 25. juni 2026.

For ansøgninger, der indgives fra lovens fremsættelse men inden lovens ikrafttræden, vil de nye regler få virkning, såfremt Udlændingestyrelsen træffer afgørelse i sagen efter lovens ikrafttræden.

Træffer Udlændingestyrelsen derimod afgørelse i sagen inden lovens ikrafttræden, vil de hidtil gældende regler finde anvendelse.

Det forudsættes imidlertid, at Udlændingestyrelsen efter lovens ikrafttræden vil inddrage alle opholdstilladelser givet på grundlag af særlovens §§ 1 eller 2, som er indgivet og behandlet i perioden mellem lovforslagets fremsættelse og lovens ikrafttræden, og hvor der efter de foreslåede regler vil være grundlag for at meddele afslag.

Der henvises i den forbindelse til den foreslåede ændring af særlovens § 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter en opholdstilladelse efter særloven skal inddrages, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis udlændingen er omfattet af regler for mobilisering som nævnt i § 1, stk. 2, og § 2, stk. 3, og har ansøgt om opholdstilladelsen den 25. juni 2026 eller senere.

Forslaget skal også på dette punkt ses i lyset af den ekstraordinære situation, som ligger til grund for de lempeligere regler for ophold for fordrevne fra Ukraine i særloven i det hele taget.

Den foreslåede ordning har således til formål fortsat at støtte op om den fælles europæiske indsats i forhold til modtagelsen af fordrevne fra Ukraine og samtidig sikre, at særlovens regler anvendes til at yde støtte til de personer, der har størst behov, og ikke til at omgå ukrainsk lovgivning og unddragelse af det ukrainske militærs mobilisering.

Det bemærkes desuden, at opholdstilladelser efter særloven meddeles med henblik på midlertidigt ophold og efter nugældende regler tidsbegrænses til den 17. marts 2027.

Det forudsættes i øvrigt, at Udlændingestyrelsen orienterer om lovforslaget og dets indhold på hjemmesiden www.nyidanmark.dk i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget.

Efter lovforslagets fremsættelse bør Udlændingestyrelsen orientere om ændringerne i forbindelse med meddelelsen af en opholdstilladelse, der forventes inddraget efter de nye reglers ikrafttræden.

Det bemærkes, at behandlingen af en ansøgning efter særloven fortsat vil gå forud for behandlingen af en eventuel ansøgning om asyl.

Dette gælder uanset, om det i forbindelse med ansøgningens indgivelse kan konstateres, at pågældende i udgangspunktet er indenfor gruppen af personer, der er omfattet af den ukrainske mobilisering og derved har en begrænset mulighed for at opnå opholdstilladelse efter særloven.

En berostillelse af en ansøgning om asyl vil dog ikke længere kunne opretholdes fra det tidspunkt, hvor der meddeles afslag efter særloven.

I et tilfælde, hvor udlændingen har indgivet ansøgning efter særloven i perioden fra lovforslagets fremsættelse til lovens ikrafttræden og efterfølgende får sin opholdstilladelse inddraget, vil berostillelsen tilsvarende ikke kunne opretholdes fra det tidspunkt, hvor opholdstilladelsen inddrages.

For udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter lovforslagets ikrafttræden og på dette tidspunkt er under 23 år, vil en opholdstilladelse alene kunne gives indtil dagen før, at den pågældende fylder 23 år, hvis den pågældende herved må anses at blive omfattet af de ukrainske regler for mobilisering.

I lyset af nugældende ukrainsk lovgivning vil en mandlig ansøger, der er under 23 år, og som meddeles opholdstilladelse efter lovens ikrafttræden på baggrund af en ansøgning indgivet efter lovforslagets fremsættelsestidspunkt, skulle have tidsbegrænset sin opholdstilladelse til dagen inden, at den pågældende fylder 23 år, medmindre pågældende kan fremvise dokumentation for at være fritaget for militærtjeneste.

Tilsvarende gælder desuden for opholdstilladelser meddelt til pågældendes eventuelle familiemedlemmer, jf. særlovens § 2, stk. 1, som vil skulle have tidsbegrænset deres opholdstilladelse til dagen inden referencen fylder 23, idet det efter særlovens § 2 er en betingelse, at referencen har en gyldig opholdstilladelse efter særlovens § 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Det forudsættes, at en mandlig ansøger, der fylder 23 år inden det nuværende udløb for særlovens opholdsgrundlag, dvs. den 17. marts 2027, som det klare udgangspunkt vil skulle indsende dokumentation på, at pågældende er fritaget for reglerne om mobilisering eller lignende, såfremt opholdstilladelsen ikke skal tidsbegrænses.

En afgørelse om at tidsbegrænse en opholdstilladelse til dagen før, at den pågældende bliver omfattet af den ukrainske mobilisering, vil kunne påklages til Udlændingenævnet efter særlovens § 28, stk. 3.

Klagen skal indgives inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Der lægges op til, at Udlændingestyrelsen efter omstændighederne vil kunne genoptage en sag, hvis ansøgeren senere måtte eftersende dokumentation for f.eks. fritagelse fra reglerne om mobilisering.

Lovforslaget vil som nævnt ikke få betydning for opholdstilladelser, der er meddelt inden lovforslagets fremsættelse, eller opholdstilladelser, der er ansøgt om inden lovforslagets fremsættelse.

Det gælder også i tilfælde af, at reglerne efter særloven senere måtte blive forlænget, og hvor disse opholdstilladelser således vil kunne forlænges, selvom udlændingen efter de ændringer, der foreslås med lovforslaget, ikke vil opfylde betingelserne for en ny opholdstilladelse.

Udlændingestyrelsen vil i forbindelse med behandlingen af eventuelle forlængelsessager som det klare udgangspunkt kunne lægge de oprindeligt afgivne oplysninger til grund.

Det betyder f.eks., at hvis det én gang er lagt til grund, at udlændingen er undtaget fra militærtjeneste, vil dette kunne lægges til grund igen i forbindelse med en eventuel forlængelsessag.

2.2.2.

Begrænsning af adgangen til familiesammenføring

Med lovforslaget foreslås endvidere, at der ikke længere skal kunne meddeles opholdstilladelse som familiesammenført efter særlovens § 2 til personer, der er omfattet af reglerne om mobilisering i Ukraine.

Det vil betyde, at udlændinge, der er omfattet af reglerne om mobilisering i Ukraine, og derfor ikke vil kunne meddeles opholdstilladelse efter særlovens § 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, heller ikke vil kunne meddeles opholdstilladelse som familiesammenført, jf. særlovens § 2, til en person med opholdstilladelse efter særloven.

Det bemærkes, at ansøgeren vil kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 (om opholdstilladelse på baggrund af ganske særlige omstændigheder), hvis internationale forpligtelser måtte tilsige, at den pågældende meddeles opholdstilladelse i Danmark.

Et afslag på opholdstilladelse efter den foreslåede § 2, stk. 3, vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. § 28, stk. 3, i særloven, inden 8 uger efter, at ansøgeren er blevet gjort bekendt med afgørelsen.

2.2.3.

Bemyndigelsesbestemmelse om fastsættelse af yderligere betingelser

Med lovforslaget lægges der endelig op til, at udlændinge- og integrationsministeren fremover vil kunne fastsætte regler om yderligere betingelser og procedurer for opholdstilladelse efter særloven, hvis tilsvarende betingelser og procedurer gælder for meddelelse af opholdstilladelse efter EU’s direktiv om midlertidig beskyttelse.

Formålet hermed er navnlig at undgå situationer, hvor der er behov for hurtig vedtagelse af lovgivning i Folketinget for at sikre, at danske regler i en periode ikke er lempeligere end de regler, der gælder for andre lande i EU.

Det bemærkes, at det vil kunne forventes, at EU implementerer eventuelle restriktioner hurtigt for i videst muligt omfang at undgå, at der frem til implementeringen opleves en stigning i antallet af ansøgninger fra personer, der vil senere blive ramt af restriktionerne.

Med den foreslåede ordning vil udlændinge- og integrationsministeren fremover kunne justere de danske regler i overensstemmelse med de betingelser og procedurer, som EU måtte indføre.

Da den foreslåede bestemmelse særligt har til formål at undgå eventuelle utilsigtede stigninger i indrejsetallet, lægges der alene op til, at udlændinge- og integrationsministeren vil kunne skærpe reglerne i det omfang, at tilsvarende regler gælder for opholdstilladelse efter direktivet om midlertidig beskyttelse.

Det betyder, at ministeren ikke vil kunne lempe reglerne for opnåelse af opholdstilladelse efter særloven, og at ministeren heller ikke vil kunne skærpe reglerne yderligere, end hvad der følger af EU-reglerne.

Om en eller flere ændringer vil kunne anses som en skærpelse eller lempelse vil dog ikke i sig selv være afgørende, hvis blot formålet med den samlede justering af reglerne er at undgå en pull-faktor til Danmark i lyset af EU-lovgivningen, og justeringerne ikke går videre end det, der følger af EU-reglerne.

Med den foreslåede ordning lægges der ikke alene op til, at ministeren vil kunne fastsætte nye betingelser for at blive meddelt opholdstilladelse, men tilsvarende vil ministeren kunne fastsætte regler om nye procedurer.

Dette vil kunne være i forbindelse med, at EU indfører nye betingelser for meddelelse af opholdstilladelse, og der som følge heraf vurderes behov at fastsætte nye regler om proceduren.

Det vil dog også kunne være på baggrund af, at EU indfører nye procedurer for behandlingen af ansøgninger uden at indføre nye betingelser for meddelelse af opholdstilladelse.

3.

Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Efter artikel 14 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) skal nydelsen af de i konventionen anerkendte rettigheder og friheder sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et national mindretal, formueforhold, fødsel eller andet forhold.

EMRK artikel 14 indeholder et forbud mod usaglig forskelsbehandling, hvilket indebærer, at personer i sammenlignelige situationer som udgangspunkt skal behandles ens.

Hvis der ikke er tale om sammenlignelige situationer, vil der allerede af den grund ikke være tale om forskelsbehandling i strid med EMRK artikel 14.

Hvis der er tale om sammenlignelige situationer, vil der være tale om diskrimination i strid med EMRK artikel 14, hvis denne ikke er objektivt og rimeligt begrundet.

Dette indebærer omvendt, at forskelsbehandlingen er lovlig, hvis den varetager et anerkendelsesværdigt formål, og der er proportionalitet mellem det anvendte middel og det formål, der søges realiseret.

EMRK artikel 14 finder alene anvendelse i forhold til en rettighed eller frihed, der er anerkendt i EMRK eller protokollerne dertil.

Afslag på opholdstilladelse kan efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis rejse spørgsmål i forhold til retten til respekt for privat- og familieliv, jf. EMRK artikel 8.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at forslaget om at undtage personer omfattet af reglerne om mobilisering i Ukraine vil indebære forskelsbehandling på baggrund af alder og køn, jf. EMRK artikel 14 sammenholdt med EMRK artikel 8.

Det følger af EMD’s praksis, at det kræver meget tungtvejende grunde for at kunne forskelsbehandle på baggrund af køn, jf. bl.a. sag Beeler mod Schweiz (sag nr. 78630/12), dom af 11. oktober 2022, præmis 95.

Særloven etablerer en generel ordning, som giver ret til ophold for personer, der er fordrevet fra Ukraine som følge af de russiske væbnede styrkers invasion af landet.

Ukrainske mænd i alderen 23 til 60 år, som kommer til Danmark, vil som udgangspunkt være i samme situation som andre, der flygter fra Ukraine, uanset at de efter de ukrainske regler ikke må udrejse fra Ukraine og kan blive pålagt militærtjeneste.

Ordningen er således begrundet i et hensyn til Ukraines ret til at pålægge bestemte persongrupper militærtjeneste.

En sådan ret nødvendiggør, at disse personer ikke udrejser og opholder sig i andre lande, men står til rådighed i Ukraine.

Det bemærkes hertil, at der ikke findes national praksis eller praksis fra EMD, som vedrører forskelsbehandling i en sådan situation, men forskelsbehandling baseret på køn og alder i relation til militærtjeneste rejser ikke generelt spørgsmål i forhold til EMRK artikel 14.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at det generelle hensyn til Ukraines mulighed for at fastsætte, hvilke persongrupper der pålægges militærpligt (med dertilhørende udrejseforbud), er et tilstrækkeligt tungtvejende hensyn til at begrunde en forskelsbehandling baseret på køn og alder.

Det skal i denne forbindelse i øvrigt henvises til, at der med lovforslaget lægges op til en konkret og individuel vurdering af sagerne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder således, at det vil være muligt inden for rammerne af EMRK artikel 14, jf. EMRK artikel 8, at undtage den persongruppe, som er omfattet af de ukrainske regler for udrejseforbud og mobilisering, fra særlovens anvendelsesområde.

4.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes med en vis usikkerhed at medføre økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget forventes med usikkerhed at medføre mindreudgifter på 12,0 mio. kr. i 2026 og 15,7 mio. kr. i 2027 til en række ordninger på Udlændinge- og Integrationsministeriets område, herunder aktive tilbud under program, ordinær dansk under program og grundtilskud.

Endvidere forventes lovforslaget at medføre mindreudgifter til kontanthjælp og boligsikring på 19,3 mio. kr. i 2026 og 23,0 mio. kr. i 2027 på Beskæftigelsesmini-steriets område.

Lovforslaget forventes med usikkerhed at medføre mindreudgifter til indkvartering af fordrevne fra Ukraine på 3,2 mio. kr. i 2026 og 7,7 mio. kr. i 2027 som følge af et lavere indkvarteringsomfang.

Omvendt forventes lovforslaget at medføre merudgifter på 2,1 mio. kr. i 2026 og 2,4 mio. kr. i 2027 til sagsbehandling på Udlændingestyrelsens område som følge af øgede sagsbehandlingsgange.

Lovforslaget vil endvidere have begrænsede implementeringskonsekvenser vedr.

ændringer i ansøgningsskemaer, vejledninger og sagsprocesser mv.

Eventuelle mindreudgifter for staten som følge af et lavere antal fordrevne fra Ukraine medfører forventeligt kun et begrænset nettoprovenu i staten, fordi en væsentlig del af udgifterne til flygtningemodtagelse i de første 12 måneders ophold opgøres som udviklingsbistand, jf gældende OECD DAC direktiv.

De økonomiske konsekvenser i 2026 indarbejdes på forslag til lov om tillægsbevilling for 2026, mens de økonomiske konsekvenser i 2027 vil være afspejlet på finanslovforslaget for 2027.

Lovforslaget forventes endvidere at medføre mindreudgifter i kommuner som følge af, at færre fordrevne fra Ukraine vil blive visiteret hertil.

5.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes at have administrative konsekvenser for udlændinge, der søger om opholdstilladelse efter særloven, da forslaget indebærer et øget krav til dokumentation i visse sager.

7.

Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vurderes ikke at have EU-retlige aspekter.

10.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen sendt i høring, da det ikke har været muligt grundet den hastende karakter af forslaget.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring med frist den 23. juli 2026 (28 dage) hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: …

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2.

Begrænsning af adgangen til opholdstilladelse for udlændinge omfattet af den ukrainske mobilisering

2.1.

Gældende ret

2.2.

Udlændinge- og integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.1.

Begrænsning af adgang til meddelelse af opholdstilladelse for ansøgninger indgivet den 25. juni 2026 eller senere

2.2.2.

Begrænsning af adgangen til familiesammenføring

2.2.3.

Bemyndigelsesbestemmelse om fastsættelse af yderligere betingelser

3.

Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

4.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6.

Administrative konsekvenser for borgerne

7.

Klimamæssige konsekvenser

8.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9.

Forholdet til EU-retten

10.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11.

Sammenfattende skema

11.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget forventes med usikkerhed at medføre mindreudgifter på 12,0 mio. kr. i 2026 og 15,7 mio. kr. i 2027 til en række ordninger på Udlændinge- og Integrationsministeriets område, herunder aktive tilbud under program, ordinær dansk under program og grundtilskud.

Endvidere forventes lovforslaget at medføre mindreudgifter til kontanthjælp og boligsikring på 19,3 mio. kr. i 2026 og 23,0 mio. kr. i 2027 på Beskæftigelsesministeriets område.

Lovforslaget forventes med usikkerhed at medføre mindreudgifter til indkvartering af fordrevne fra Ukraine på 3,2 mio. kr. i 2026 og 7,7 mio. kr. i 2027 som følge af et lavere indkvarteringsomfang.

Lovforslaget forventes endvidere at medføre mindreudgifter i kommuner som følge af, at færre fordrevne fra Ukraine vil blive visiteret hertil.

Lovforslaget forventes at medføre merudgifter på 2,1 mio. kr. i 2026 og 2,4 mio. kr. i 2027 til sagsbehandling på Udlændingestyrelsens område som følge af øgede sagsbehandlingsgange.

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

ingen

Lovforslaget forventes at medføre begrænsede implementeringskonsekvenser til sagsbehandling i Udlændingestyrelsen, herunder i forhold til ændringer i ansøgningsskemaer, vejledninger og sagsprocesser mv.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Lovforslaget vurderes at have administrative konsekvenser for udlændinge, der søger om opholdstilladelse efter særloven, da forslaget indebærer et øget krav til dokumentation i visse sager.

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retslige aspekter

Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering/ Går videre end minimumskrav i EU-regulering (sæt X)

Ja

Nej

X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 1 i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, at der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der er fordrevet fra Ukraine (særloven), i følgende tilfælde: 1) Udlændingen er ukrainsk statsborger og den 1. februar 2022 eller senere er udrejst af Ukraine, hvor den pågældende den 1. februar 2022 eller senere havde bopæl, 2) udlændingen den 24. februar 2022 havde status som flygtning i Ukraine og den 1. februar 2022 eller senere er udrejst af Ukraine, eller 3) udlændingen er ukrainsk statsborger eller den 24. februar 2022 havde status som flygtning i Ukraine og opholdt sig eller havde opholdstilladelse i Danmark den 24. februar 2022.

Det foreslås, at der i § 1, stk. 1, efter »tilfælde«: indsættes », jf. dog stk. 2 og 3«.

Forslaget betyder, at der i bestemmelsen vil blive indsat en henvisning til, at der efter stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, ikke kan meddeles opholdstilladelse efter særlovens § 1, stk. 1, hvis udlændingen er omfattet af regler for mobilisering i Ukraine eller regler fastsat af udlændinge- og integrationsministeren om yderligere betingelser og procedurer for meddelelse af opholdstilladelse.

Forslaget vil således ikke selvstændigt indebære ændringer af gældende ret.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 2

Det fremgår af § 1 i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, at der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der er fordrevet fra Ukraine (særloven), i følgende tilfælde: 1) Udlændingen er ukrainsk statsborger og den 1. februar 2022 eller senere er udrejst af Ukraine, hvor den pågældende den 1. februar 2022 eller senere havde bopæl, 2) udlændingen den 24. februar 2022 havde status som flygtning i Ukraine og den 1. februar 2022 eller senere er udrejst af Ukraine, eller 3) udlændingen er ukrainsk statsborger eller den 24. februar 2022 havde status som flygtning i Ukraine og opholdt sig eller havde opholdstilladelse i Danmark den 24. februar 2022.

Efter det foreslåede § 1, stk. 2, vil opholdstilladelse efter stk. 1 ikke kunne gives til en udlænding, der er omfattet af regler for mobilisering i Ukraine.

Det betyder, at der efter særloven fremover ikke længere vil kunne meddeles opholdstilladelser til personer, der er omfattet af de ukrainske regler for mobilisering.

Dette skal forstås som de til enhver tid gældende ukrainske regler for, hvornår personer i Ukraine bliver indkaldt til militærtjeneste, og for hvornår de omfattes af udrejserestriktioner som følge af mobiliseringen.

Efter de nuværende oplysninger om mobiliseringen er det med enkelte undtagelser mænd mellem 25 og 60 år, der kan mobiliseres til militæret i Ukraine.

Derudover er det ikke tilladt for ukrainske mænd mellem 23 og 60 år at udrejse af Ukraine som følge af mobiliseringen.

Forslaget vil i lyset af de nuværende regler således umiddelbart få betydning for mænd i alderen 23 til 60 år, der ikke er undtaget fra militærtjeneste.

Vurderingen vil dog skulle foretages på baggrund af oplysningerne om de ukrainske regler på afgørelsestidspunktet.

Såfremt Ukraine måtte ændre sine regler for mobilisering, vil dette således få direkte betydning for at blive meddelt opholdstilladelse i Danmark, da betingelserne herfor tilsvarende vil ændre sig.

Selvom en ansøger umiddelbart måtte falde i kategorien for personer, der kan anses som værende omfattet af reglerne for den ukrainske mobilisering, vil det med forslaget fortsat være muligt at blive meddelt opholdstilladelse, hvis pågældende må anses for at være undtaget fra militærtjeneste.

Som et særligt tilfælde betyder dette også, at ukrainske patienter, der er kommet til landet som led i ordningen for medicinsk evakuering fra Ukraine vil kunne meddeles opholdstilladelse på lige fod med andre, der er undtaget fra militærtjeneste.

Der henvises herved til, at Folketinget ved lov nr. 1550 af 12. december 2023 indførte mulighed for, at Danmark i koordinering med de ukrainske myndigheder og EU-Kommissionen kan bistå med evakuering og behandling af ukrainske patienter.

Det vil være op til den enkelte ansøger at dokumentere, at den pågældende er undtaget fra militærtjeneste.

En ansøger vil f.eks. kunne dokumentere, at den pågældende ikke er omfattet af de ukrainske regler for mobilisering ved at fremvise personlige dokumenter fra de ukrainske myndigheder med påtegning om, at den pågældende er undtaget fra militærtjeneste.

Som det er tilfældet i dag, vil Udlændingestyrelsen kunne anmode ansøgeren om yderligere dokumentation eller indkalde den pågældende til en samtale, hvis de finder anledning hertil.

Det bemærkes, at det vil afhænge af de konkrete oplysninger, hvad der anses for tilstrækkelig dokumentation, men det må som det klare udgangspunkt kunne forlanges, at der fremvises dokumentation fra de ukrainske myndigheder om, at man er undtaget fra militærtjeneste.

Udlændingestyrelsen vil dog efter omstændighederne kunne vurdere, at der i lyset af de relevante baggrundsoplysninger ikke vil være behov for at anmode om yderligere dokumentation, hvis det f.eks. ud fra ansøgerens alder eller helbredsforhold må lægges til grund, at pågældende åbenbart ikke er omfattet af reglerne for mobilisering.

Tilsvarende vil det som udgangspunkt ikke være nødvendigt at fremlægge dokumentation, hvis ansøgeren er blevet medicinsk evakueret fra Ukraine.

Det kan ikke afvises, at visse ansøgere vil henvise til, at de frygter de ukrainske myndigheder og derfor ikke har været i kontakt med myndighederne.

Dette vil som udgangspunkt ikke kunne indebære et lempeligere dokumentationskrav, og udlændingen må efter omstændighederne kunne henvises til at indgive ansøgning om asyl efter de almindelige regler i udlændingeloven.

Den foreslåede afgrænsning af udlændinge, der ikke vil kunne få opholdstilladelse efter særlovens § 1, stk. 1, vil medføre, at en gruppe af de personer, der indrejser i Danmark på baggrund af forholdene i Ukraine, vil falde uden for særlovens anvendelsesområde.

Disse personer vil være henvist til at søge om opholdstilladelse efter udlændingelovens regler, herunder asyl.

Et afslag på opholdstilladelse efter den foreslåede § 1, stk. 2, vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. § 28, stk. 3, i særloven inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Den foreslåede ordning vil ikke få betydning for ansøgninger om opholdstilladelse efter særlovens §§ 1 og 2, der indgives forud for lovforslagets fremsættelse den 25. juni 2026.

For ansøgninger, der indgives fra lovens fremsættelse men inden lovens ikrafttræden, vil de nye regler få virkning, såfremt Udlændingestyrelsen træffer afgørelse i sagen efter lovens ikrafttræden.

Træffer Udlændingestyrelsen derimod afgørelse i sagen inden lovens ikrafttræden, vil de hidtil gældende regler finde anvendelse.

Der henvises herom i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2 om ikrafttræden.

Det forudsættes imidlertid, at Udlændingestyrelsen efter lovens ikrafttræden vil inddrage alle opholdstilladelser givet på grundlag af særlovens §§ 1 eller 2, som er indgivet og behandlet i perioden mellem lovforslagets fremsættelse og lovens ikrafttræden, og hvor der efter de foreslåede regler vil være grundlag for at meddele afslag.

Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 8.

For udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter lovforslagets ikrafttræden og på dette tidspunkt er under 23 år, vil en opholdstilladelse alene kunne gives indtil dagen før, at den pågældende fylder 23 år, hvis den pågældende herved må anses at blive omfattet af de ukrainske regler for mobilisering.

I lyset af nugældende ukrainsk lovgivning, vil en mandlig ansøger, der meddeles opholdstilladelse efter lovens ikrafttræden på baggrund af en ansøgning indgivet fra lovforslagets fremsættelsestidspunkt, skulle have tidsbegrænset sin opholdstilladelse til dagen inden, at den pågældende fylder 23 år, medmindre pågældende kan fremvise dokumentation for at være fritaget for militærtjeneste.

Tilsvarende gælder desuden for opholdstilladelser meddelt til pågældendes eventuelle familiemedlemmer, jf. særlovens § 2, stk. 1, som vil skulle have tidsbegrænset deres opholdstilladelse til dagen inden referencen fylder 23, idet det efter særlovens § 2 er en betingelse, at referencen har en gyldig opholdstilladelse efter særlovens § 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Det forudsættes, at en mandlig ansøger, der fylder 23 år, inden det nuværende udløb for særlovens opholdsgrundlag, dvs. den 17. marts 2027, som det klare udgangspunkt vil skulle indsende dokumentation på, at pågældende er fritaget for reglerne om mobilisering eller lignende, såfremt opholdstilladelsen ikke skal tidsbegrænses.

En afgørelse om at tidsbegrænse en opholdstilladelse til dagen før, at den pågældende bliver omfattet af den ukrainske mobilisering, vil kunne påklages til Udlændingenævnet efter særlovens § 28, stk. 3.

Klagen skal indgives inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Der lægges op til, at Udlændingestyrelsen efter omstændighederne vil kunne genoptage en sag, hvis ansøgeren senere måtte eftersende dokumentation for f.eks. fritagelse fra reglerne om mobilisering.

Lovforslaget vil som nævnt ikke få betydning for opholdstilladelser, der er meddelt inden lovforslagets fremsættelse, eller opholdstilladelser, der er ansøgt om inden lovforslagets fremsættelse.

Det gælder også i tilfælde af, at reglerne efter særloven senere måtte blive forlænget, og hvor disse opholdstilladelser således vil kunne forlænges, selvom udlændingen efter de ændringer, der foreslås med lovforslaget, ikke vil opfylde betingelserne for en ny opholdstilladelse.

Udlændingestyrelsen vil i forbindelse med behandlingen af eventuelle forlængelsessager som det klare udgangspunkt kunne lægge de oprindeligt afgivne oplysninger til grund.

Det betyder f.eks., at hvis det én gang er lagt til grund, at udlændingen er undtaget fra militærtjeneste, vil dette kunne lægges til grund igen i forbindelse med en eventuel forlængelsessag.

Efter det foreslåede § 1, stk. 3, vil udlændinge- og integrationsministeren kunne fastsætte regler om yderligere betingelser og procedurer i det omfang, tilsvarende gælder for meddelelse af opholdstilladelse efter direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 med senere ændringer.

Formålet hermed er navnlig at undgå situationer, hvor der er behov for hurtig vedtagelse af lovgivning i Folketinget for at sikre, at danske regler i en periode ikke er lempeligere end de regler, der gælder for andre lande i EU.

Det bemærkes, at det vil kunne forventes, at EU implementerer eventuelle restriktioner hurtigt for i videst muligt omfang at undgå, at der frem til implementeringen opleves en stigning i antallet af ansøgninger fra personer, der vil senere blive ramt af restriktionerne.

Med den foreslåede ordning vil udlændinge- og integrationsministeren fremover kunne justere de danske regler i overensstemmelse med de betingelser og procedurer, som EU måtte indføre.

Da den foreslåede bestemmelse særligt har til formål at undgå eventuelle utilsigtede stigninger i indrejsetallet, lægges der alene op til, at udlændinge- og integrationsministeren vil kunne skærpe reglerne i det omfang, at tilsvarende regler gælder for opholdstilladelse efter direktivet om midlertidig beskyttelse.

Det betyder, at ministeren ikke vil kunne lempe reglerne for opnåelse af opholdstilladelse efter særloven, og at ministeren heller ikke vil kunne skærpe reglerne yderligere, end hvad der følger af EU-reglerne.

Om en eller flere ændringer vil kunne anses som en skærpelse eller lempelse vil dog ikke i sig selv være afgørende, hvis blot formålet med den samlede justering af regler er at undgå en pull-faktor til Danmark i lyset af EU-lovgivningen og ikke går videre end det, der følger af EU-reglerne.

Med den foreslåede ordning lægges der ikke alene op til, at ministeren vil kunne fastsætte nye betingelser for at blive meddelt opholdstilladelse, men tilsvarende vil ministeren kunne fastsætte regler om nye procedurer.

Dette vil kunne være i forbindelse med, at EU indfører nye betingelser for meddelelse af opholdstilladelse, og der som følge heraf vurderes behov at fastsætte nye regler om proceduren.

Det vil dog også kunne være på baggrund af, at EU indfører nye procedurer for behandlingen af ansøgninger uden at indføre nye betingelser for meddelelse af opholdstilladelse.

Med Rådets direktiv 2001/55/EF forstås reglerne for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem EU-medlemsstaterne af 20. juli 2001 (direktivet om midlertidig beskyttelse).

Den foreslåede ordning vil desuden gælde for alle ændringer, der foretages i forhold til betingelser og procedurer for opholdsgrundlaget efter direktivet.

Dette omfatter både ændringer i direktivet og Rådsafgørelser, der ændrer i reglerne for opholdsgrundlaget.

Til nr. 3

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, at der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til følgende: 1) Udlændinge over 18 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en udlænding over 18 år med opholdstilladelse efter § 1, 2) et ugift mindreårigt barn af en udlænding med opholdstilladelse efter § 1 eller nr. 1, 3) en udlænding, der har nær familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 1, og som forud for udrejsen fra Ukraine har delt husstand med den pågældende og må anses for at have været under den pågældendes forsørgelse, og 4) en udlænding, der uden for de tilfælde, der er nævnt i nr. 1-3, har etableret et beskyttelsesværdigt familieliv med en udlænding med opholdstilladelse efter § 1, og som samlever på fælles bopæl med denne.

Opholdstilladelser efter stk. 1, nr. 1, 3 og 4, kan kun gives, hvis familielivet og forsørgelsesforholdet bestod den 24. februar 2022.

Det foreslås, at der i § 2, stk. 1, efter »følgende«: indsættes », jf. dog stk. 3«.

Forslaget betyder, at der i bestemmelsen vil blive indsat en henvisning til, at der efter stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, ikke vil kunne meddeles opholdstilladelse efter reglerne i særlovens § 2, stk. 1, hvis udlændingen er omfattet af regler for mobilisering i Ukraine.

Forslaget vil således ikke selvstændigt indebære ændringer af gældende ret.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 4

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, at der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til følgende: 1) Udlændinge over 18 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en udlænding over 18 år med opholdstilladelse efter § 1, 2) et ugift mindreårigt barn af en udlænding med opholdstilladelse efter § 1 eller nr. 1, 3) en udlænding, der har nær familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 1, og som forud for udrejsen fra Ukraine har delt husstand med den pågældende og må anses for at have været under den pågældendes forsørgelse, og 4) en udlænding, der uden for de tilfælde, der er nævnt i nr. 1-3, har etableret et beskyttelsesværdigt familieliv med en udlænding med opholdstilladelse efter § 1, og som samlever på fælles bopæl med denne.

Opholdstilladelser efter stk. 1, nr. 1, 3 og 4, kan kun gives, hvis familielivet og forsørgelsesforholdet bestod den 24. februar 2022.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 2, stk. 3, hvorefter opholdstilladelser efter § 2, stk. 1, fremover ikke vil kunne gives til udlændinge, der er omfattet af reglerne for mobilisering i Ukraine.

Det foreslåede stk. 3 indebærer, at det vil være en betingelse for at blive meddelt opholdstilladelse som familiesammenført efter særlovens § 2, stk. 1, nr. 1-4, at ansøgeren ikke er omfattet af de ukrainske regler for mobilisering.

Det vil betyde, at udlændinge, der ikke vil kunne meddeles opholdstilladelse efter særloven som følge af lovforslagets § 1, nr. 2, heller ikke vil kunne meddeles opholdstilladelse som familiesammenført til en person med opholdstilladelse efter særloven.

I lyset af de ukrainske regler for mobilisering på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse vil det medføre, at mænd i alderen 23 til 60 år ikke vil kunne meddeles opholdstilladelse som familiesammenført efter særlovens § 2, medmindre at de kan dokumentere, at de er fritaget for mobilisering i Ukraine.

Under henvisning til lovforslagets § 1, nr. 2, skal reglerne for mobilisering forstås som de til enhver tid gældende ukrainske regler for, hvornår man bliver indkaldt til militærtjeneste, og for hvornår man omfattes af udrejserestriktioner som følge af mobiliseringen.

Efter de nuværende baggrundsoplysninger om mobiliseringen er det aktuelt med enkelte undtagelser mænd mellem 25 og 60 år, der er genstand for mobilisering til militæret i Ukraine.

Derudover tillades ukrainske mænd mellem 23 og 60 år ikke at udrejse af Ukraine som følge af mobiliseringen.

I lyset heraf vil forslaget i lyset af de nuværende regler få særlig betydning for mænd i alderen 23 til 60 år, der ikke er undtaget fra militærtjeneste.

Om den nærmere vurdering af, hvornår en udlænding må anses at være omfattet af reglerne for mobilisering, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Udlændingestyrelsen vil i afgørelsen om midlertidig opholdstilladelse skulle tage udgangspunkt i ansøgerens alder på afgørelsestidspunktet.

Hvis ansøgeren er under 23 år på afgørelsestidspunktet, men fylder 23 år inden det almindelige udløb for særlovens opholdsgrundlag, vil en familiesammenføringsopholdstilladelse meddelt efter lovens ikrafttræden skulle tidsbegrænses til dagen før ansøgeren fylder 23 år, medmindre det kan lægges til grund, at ansøgeren er undtaget fra militærtjeneste.

Opholdstilladelser på baggrund af familiesammenføring, meddelt til mænd under 23 år efter lovens ikrafttræden, vil derfor ikke kunne bevares, når ansøgeren fylder 23 år, medmindre ansøgeren kan dokumentere, at pågældende ikke unddrager sig militærtjeneste.

Det forudsættes, at en mandlig ansøger, der fylder 23 år i løbet af den almindelige varighed af særlovens opholdsgrundlag, som det klare udgangspunkt vil skulle indsende dokumentation på, at pågældende er fritaget for reglerne om mobilisering eller lignende, såfremt deres opholdstilladelse ikke skal tidsbegrænses.

Tilsvarende gælder desuden for opholdstilladelser meddelt til pågældendes eventuelle familiemedlemmer, jf. særlovens § 2, stk. 1, som vil skulle have tidsbegrænset deres opholdstilladelse til dagen inden referencen fylder 23, idet det efter særlovens § 2 er en betingelse, at referencen har en gyldig opholdstilladelse efter særlovens § 1.

Den foreslåede ordning vil ikke få betydning for ansøgninger om opholdstilladelse efter særlovens §§ 1 og 2, der indgives forud for lovforslagets fremsættelse den 25. juni 2026.

For ansøgninger, der indgives fra lovens fremsættelse men inden lovens ikrafttræden, vil de nye regler få virkning, såfremt Udlændingestyrelsen træffer afgørelse i sagen efter lovens ikrafttræden.

Træffer Udlændingestyrelsen derimod afgørelse i sagen inden lovens ikrafttræden, vil de hidtil gældende regler finde anvendelse.

Der henvises herom til bemærkningerne til lovforslagets § 2 om ikrafttræden.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, og til pkt. 2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af særlovens § 3, stk. 1, at opholdstilladelse efter loven meddeles med henblik på midlertidigt ophold og tidsbegrænses til den 17. marts 2026, jf. dog stk. 3.

Det foreslås, at der i § 3, stk. 1, efter »stk. 3« indsættes »og 4«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter en opholdstilladelse efter særloven, der er meddelt efter 25. juni 2026, ikke vil kunne meddeles til ud over det tidspunkt, hvor udlændingen omfattes af reglerne for mobilisering i Ukraine.

Forslaget vil således betyde, at der vil blive indsat en henvisning til, at uanset, at opholdsgrundlaget efter særloven måtte blive forlænget, kan en opholdstilladelse ikke forlænges til ud over tidspunktet, hvor udlændingen omfattes af reglerne for mobilisering.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 6

Det fremgår af særlovens § 3, stk. 1, at opholdstilladelse efter loven meddeles med henblik på midlertidigt ophold og tidsbegrænses til den 17. marts 2026, jf. dog stk. 3.

Efter § 3, stk. 2, 1. pkt., kan en opholdstilladelse efter særloven forlænges til den 17. marts 2026, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 10.

Det foreslås, at der i § 3, stk. 2, 1. pkt., efter »§ 10«: indsættes », jf. dog stk. 3 og 4«.

Forslaget betyder, at der i bestemmelsen vil blive indsat en henvisning til, at tidsbegrænsningen efter stk. 2 kan forlænges af udlændinge- og integrationsministeren, som i den forbindelse kan fastsætte regler om betingelser for forlængelse efter stk. 2 samt procedurer for behandling af sager om forlængelse, jf. særlovens § 3, stk. 3.

Derudover vil der blive indsat en henvisning til, at efter stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, vil en opholdstilladelse ikke kunne forlænges, hvis udlændingen er omfattet af regler for mobilisering i Ukraine eller regler fastsat af udlændinge- og integrationsministeren om yderligere betingelser og procedurer for meddelelse af opholdstilladelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Forslaget vil således ikke selvstændigt indebære ændringer af gældende ret.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 7

Det fremgår af særlovens § 3, stk. 1, at opholdstilladelse efter loven meddeles med henblik på midlertidigt ophold og tidsbegrænses til den 17. marts 2026, jf. dog stk. 3.

Efter § 3, stk. 2, 1. pkt., kan en opholdstilladelse efter særloven forlænges til den 17. marts 2026, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 10.

Efter § 3, stk. 3, fastsætter udlændinge- og integrationsministeren regler om at forlænge tidsbegrænsningerne i stk. 1 og 2.

Udlændinge- og integrationsministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om betingelser for forlængelse efter stk. 2 og procedure for behandling af sager om forlængelse efter stk. 2.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 4, hvorefter en opholdstilladelse efter særloven, der er ansøgt om den 25. juni 2026 eller senere ikke vil kunne forlænges til ud over det tidspunkt, hvor udlændingen omfattes af reglerne for mobilisering i Ukraine.

Forslaget vil indebære, at i en situation, hvor udlændinge- og integrationsministeren beslutter at forlænge opholdsgrundlaget efter særloven, vil en opholdstilladelse, der er søgt om den 25. juni 2026 eller senere, ikke kunne gives til ud over det tidspunkt, hvor udlændingen bliver omfattet af reglerne for mobilisering i Ukraine.

Formålet med bestemmelsen er navnlig at fastslå, at udlændinge, der har ansøgt om og er meddelt opholdstilladelse fra lovens fremsættelse, under alle omstændigheder ikke vil kunne bevare opholdstilladelsen til ud over det tidspunkt, hvor de bliver omfattet af de ukrainske regler for mobilisering.

Det vil også betyde, at i det tilfælde reglerne efter særloven forlænges til efter den 17. marts 2027 vil en opholdstilladelse, der er ansøgt om efter lovens ikrafttræden, ikke kunne forlænges ud over tidspunktet, hvor udlændingen, bliver omfattet af mobiliseringen, hvilket efter gældende ukrainske regler vil være, når pågældende fylder 23 år.

Dette gælder dog ikke for opholdstilladelser, der er meddelt eller ansøgt om inden lovens ikrafttræden.

For så vidt angår tilfælde, hvor udlændingen meddeles opholdstilladelse mellem fremsættelsen og ikrafttrædelsen henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2.

Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med behandlingen af eventuelle forlængelsessager som det klare udgangspunkt vil kunne lægge de oprindeligt afgivne oplysninger til grund.

Det betyder f.eks., at hvis det én gang er lagt til grund, at udlændingen er undtaget fra militærtjeneste, vil dette kunne lægges til grund igen i forbindelse med en eventuel forlængelsessag.

I lyset af nugældende ukrainsk lovgivning, vil en mandlig ansøger, der meddeles opholdstilladelse efter lovens ikrafttræden på baggrund af en ansøgning indgivet fra lovforslagets fremsættelsestidspunkt, skulle have tidsbegrænset sin opholdstilladelse til dagen inden, at den pågældende fylder 23 år, medmindre pågældende kan fremvise dokumentation for at være fritaget for militærtjeneste.

Tilsvarende gælder desuden for opholdstilladelser meddelt til pågældendes eventuelle familiemedlemmer, jf. særlovens § 2, stk. 1, som vil skulle have tidsbegrænset deres opholdstilladelse til dagen inden referencen fylder 23, idet det efter særlovens § 2 er en betingelse, at referencen har en gyldig opholdstilladelse efter særlovens § 1.

En afgørelse om at tidsbegrænse en opholdstilladelse til dagen før, at den pågældende bliver omfattet af den ukrainske mobilisering, hvilket på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse er 23 år, vil kunne påklages til Udlændingenævnet efter særlovens § 28, stk. 3.

Klagen skal indgives inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Der lægges op til, at Udlændingestyrelsen efter omstændighederne vil kunne genoptage en sag, hvis ansøgeren senere måtte eftersende dokumentation for f.eks. fritagelse fra reglerne om mobilisering.

Til nr. 8

Det fremgår af særlovens § 10, stk. 1, at en opholdstilladelse efter særloven skal inddrages, medmindre inddragelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. dog stk. 2, hvis 1) grundlaget for ansøgningen eller tilladelsen var urigtigt, eller grundlaget for en opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, ikke længere er til stede, jf. dog § 11, 2) opholdstilladelsen er opnået ved svig, eller 3) der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i § 6, stk. stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4, ville udelukke udlændingen fra opholdstilladelse.

Det foreslås, at der i § 10, stk. 1, indsættes et nyt nr. 2, hvorefter en opholdstilladelse vil skulle inddrages, hvis udlændingen er omfattet af regler for mobilisering som nævnt i § 1, stk. 2, og § 2, stk. 3, og har ansøgt om opholdstilladelsen den 25. juni 2026 eller senere.

Forslaget vil indebære, at en udlænding, der meddeles opholdstilladelse i perioden fra lovforslagets fremsættelse til ikrafttræden, jf. lovforslagets § 2, stk. 2, vil skulle have opholdstilladelsen inddraget, hvis pågældende er omfattet af regler om mobilisering, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Endvidere vil forslaget have betydning for tilfælde, hvor en ansøger søger om og meddeles opholdstilladelse i perioden fra lovforslagets fremsættelse til ikrafttræden, men mellem ikrafttrædelsen og det almindelige udløb for særlovens opholdsgrundlag, den 17. marts 2027, omfattes af de ukrainske regler for mobilisering.

I en sådan situation vil opholdstilladelsen blive meddelt tidsbegrænset til den 17. marts 2027, men vil kunne inddrages på tidspunktet, hvor pågældende omfattes af reglerne for mobilisering.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse alene vil finde anvendelse i perioden efter den 25. juni 2026, da der med lovforslaget lægges op til, at opholdstilladelser, der er ansøgt om den 25. juni 2026 eller senere, ikke vil kunne gives til ud over det tidspunkt, hvor udlændingen bliver omfattet af reglerne for mobilisering i Ukraine.

Der kan herom henvises til lovforslagets pkt. 2.2.2. og bemærkningerne til § 1, nr. 2.

Dette vil dog først gælde fra lovforslagets ikrafttræden.

Forslaget vil således særligt få den betydning, at i de tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om opholdstilladelse i perioden fra lovforslagets fremsættelse til lovens ikrafttræden, men der efter de nye regler vil være grundlag for at afslå ansøgningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og 4, vil der som udgangspunkt være grundlag for at inddrage opholdstilladelsen.

Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen vil orientere om lovforslaget og dets indhold på hjemmesiden www.nyidanmark.dk i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget.

Det forudsættes endvidere, at Udlændingestyrelsen efter lovforslagets fremsættelse i relevant omfang vil orientere om ændringerne i forbindelse med vejledning om og meddelelsen af en opholdstilladelse, der efter omstændighederne må forventes inddraget efter de nye reglers ikrafttræden.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets § 2 om lovens ikrafttræden.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Forslaget skal ses i lyset af EU’s forventede beslutning om at skærpe reglerne for den midlertidige beskyttelse af fordrevne fra Ukraine, og at det er væsentligt, at Danmark hurtigst muligt følger op herpå og gennemfører tilsvarende skærpelse.

Lempeligere regler i Danmark kan have den uønskede virkning, at personer, der ikke længere opfylder betingelserne for opholdstilladelse i andre EU-lande vil tiltrækkes til Danmark, inden reglerne træder i kraft.

Forslaget skal ses i lyset af den helt særlige, alvorlige situation i Ukraine, hvor den ukrainske regering, for at sikre landets forsvar mod Rusland, har fundet det nødvendigt at indføre udrejserestriktioner for personer omfattet af mobiliseringen.

Det foreslås i stk. 2, at loven ikke skal finde anvendelse for ansøgninger, der er indgivet før den 25. juni 2026.

For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler i lov nr. 324 af 16. marts 2022 anvendelse.

Den foreslåede ordning vil indebære, at for ansøgninger, der er indgivet før lovens fremsættelse, vil de hidtil gældende regler finde anvendelse.

For ansøgninger, der er indgivet fra lovens fremsættelse, vil de nye regler få virkning, hvis Udlændingestyrelsen træffer afgørelse efter lovens ikrafttræden.

Træffer Udlændingestyrelsen derimod afgørelse i sagen inden lovens ikrafttrædelse, vil de hidtil gældende regler finde anvendelse.

Det forudsættes, at i de tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen inden lovens ikrafttræden har truffet afgørelse om opholdstilladelse på baggrund af en ansøgning indgivet fra lovens fremsættelse vedrørende en udlænding omfattet af Ukraines regler om mobilisering, vil betingelserne for at inddrage opholdstilladelsen efter særlovens § 10, stk. 1 nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, være opfyldt, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Forslaget skal ses i lyset af den ekstraordinære situation, som ligger til grund for de lempeligere regler for ophold for fordrevne fra Ukraine i særloven i det hele taget.

Den foreslåede ordning har således til formål fortsat at støtte op om den fælles europæiske indsats i forhold til modtagelsen af fordrevne fra Ukraine, og samtidig sikre, at særlovens regler anvendes til at yde støtte til de personer, der har størst behov, og ikke til at omgå ukrainsk lovgivning og unddragelse af det ukrainske militærs mobilisering.

Det bemærkes desuden, at opholdstilladelser efter særloven gives for en tidsbegrænset periode, jf. lovens § 3.

På nuværende tidspunkt udløber opholdstilladelser givet efter særloven den 17. marts 2027.

Det forudsættes i øvrigt, at Udlændingestyrelsen orienterer om lovforslaget og dets indhold på hjemmesiden www.nyidanmark.dk i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget.

Efter lovforslagets fremsættelse bør Udlændingestyrelsen desuden i relevant omfang orientere om ændringerne i forbindelse med meddelelsen af en opholdstilladelse, der forventes inddraget efter de nye reglers ikrafttræden.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil sikre, at de nye regler finder anvendelse hurtigst muligt og ikke får den uønskede virkning, at flere ansøgere tiltrækkes til Danmark, inden reglerne træder i kraft.

For så vidt angår, hvad der gælder i tilfælde af, at reglerne efter særloven skulle blive forlænget, henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7.

Til § 3

Efter særlovens § 42, stk. 1, gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Særlovens §§ 1-30, 31, 31 c og 32-34 kan ved kongelig anordning sættes i kraft på Færøerne og i Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger, jf. lovens § 42, stk. 2.

Særloven er sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 433 af 8. april 2022.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men loven ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

Det vil betyde, at de nævnte ændringer af lov om midlertidig opholdstilladelse for personer, der er fordrevet fra Ukraine – i overensstemmelse med, hvad der gælder for hovedloven – ikke gælder direkte for Færøerne og Grønland, men at disse bestemmelser ved kongelig anordning helt eller delvist vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 831 af 14. juni 2022, § 4 i lov nr. 1575 af 12. december 2023, § 1 i lov nr. 1309 af 30. november 2024 og senest ved § 26 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer

§ 1.

Efter ansøgning an der meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der er fordrevet fra Ukraine i følgende tilfælde

1.

I § 1, stk. 1 , indsættes efter »tilfælde«: », jf. dog stk. 2 og 3«.

1-3) ---

2.

I § 1 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

» Stk. 2.

Opholdstilladelse kan ikke gives til en udlænding, der er omfattet af regler for mobilisering i Ukraine.

Stk. 3.

Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte yderligere regler om betingelser og procedurer i det omfang, at tilsvarende gælder for meddelelse af opholdstilladelse efter Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 med senere ændringer.«

§ 2.

Efter ansøgning kan der endvidere meddeles opholdstilladelse til følgende

3.

I § 2, stk. 1, indsættes efter »følgende«: », jf. dog stk. 3«.

1-4) ---

Stk. 2.

---

4.

I § 2 indsættes efter stk. 2 som et nyt stykke

» Stk. 3.

Opholdstilladelse efter stk. 1 kan ikke gives, hvis udlændingen er omfattet af regler for mobilisering i Ukraine.«

§ 3.

Opholdstilladelse efter denne lov meddeles med henblik på midlertidigt ophold og tidsbegrænses til den 17. marts 2026, jf. dog stk. 3.

5.

I § 3, stk. 1, indsættes efter »stk. 3«: »og 4«.

Stk. 2.

En opholdstilladelse meddelt efter denne lov kan forlænges til den 17. marts 2026, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 10.

Udlændingestyrelsen træffer af egen drift afgørelse efter 1. pkt. Sager efter 1. pkt. tillægges opsættende virkning under Udlændingestyrelsens behandling.

6.

I § 3, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 10«: », jf. dog stk. 3 og 4«.

Stk. 3.

Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om at forlænge tidsbegrænsningen efter stk. 1 og 2.

Udlændinge- og integrationsministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om betingelser for forlængelse efter stk. 2 og procedure for behandling af sager om forlængelse efter stk. 2.

7.

I § 3 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

» Stk. 4.

En opholdstilladelse efter denne lov, der er ansøgt om den 25. juni 2026 eller senere, kan ikke forlænges til ud over det tidspunkt, hvor udlændingen omfattes af regler for mobilisering i Ukraine.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 10.

En opholdstilladelse efter denne lov skal inddrages, medmindre inddragelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. dog stk. 2, hvis

8.

I § 10, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer

1) ---

»2) udlændingen er omfattet af regler for mobilisering som nævnt i § 1, stk. 2, og § 2, stk. 3, og har ansøgt om opholdstilladelsen den 25. juni 2026 eller senere,«

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.