Forslag til Lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Forhøjelse af rykkergebyrer ved told- og skatteforvaltningens opkrævning af visse skatter og afgifter m.v.)

Fremsat den 25. juni 2026 af skatte- og vækstministeren (Jakob Engel-Schmidt)

Forslag

til

Lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love

(Forhøjelse af rykkergebyrer ved told- og skatteforvaltningens opkrævning af visse skatter og afgifter m.v.)

Bemærkninger til lovforslaget

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

§ 1

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 13. september 2024, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1694 af 30. december 2024 og senest ved § 2 i lov nr. 1783 af 29. december 2025, foretages følgende ændringer

1.

I § 6, stk. 1, 3. pkt., ændres »65 kr.« til: »160 kr.«

2.

I § 16 c, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »virksomheder«: », virksomheder, der har et beløb fra en debetsaldo under inddrivelse, jf. 4. pkt.,«, og »og mindre end 5.000 kr.« udgår.

3.

§ 16 c, stk. 4, 8. pkt., ændres »6. pkt.« til: »7. pkt.«

§ 2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1500 af 24. november 2025, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 749 af 20. juni 2025 og senest ved lov nr. 1781 af 29. december 2025, foretages følgende ændring

1.

I § 12 B, stk. 10, 10. pkt., ændres »65 kr.« til: »160 kr.«

§ 3

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 209 af 27. februar 2024, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1783 af 29. december 2025, foretages følgende ændring

1.

I § 54, stk. 3, ændres »65 kr.« til: »160 kr.«, og efter »lister« indsættes: »efter stk. 1 og 2«.

§ 4

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 13. marts 2025, som ændret ved § 11 i lov nr. 562 af 27. maj 2025, § 2 i lov nr. 750 af 20. juni 2025, § 5 i lov nr. 1755 af 29. december 2025 og § 3 i lov nr. 1783 af 29. december 2025, foretages følgende ændringer

1.

§ 24, 5. pkt., ophæves.

2.

I § 30, stk. 3, 6. pkt., ændres »opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2« til: »§ 29 B, stk. 4«.

§ 5

I lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr. 352 af 1. april 2025, foretages følgende ændringer

1.

§ 17 ophæves.

2.

§ 24, stk. 1, ophæves, og i stk. 2, der bliver stk. 1, ændres »afgiften« til: »afgift efter loven«.

§ 6

I lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbekendtgørelse nr. 353 af 1. april 2025, foretages følgende ændringer

1.

§ 16 ophæves.

2.

§ 23, stk. 1, ophæves, og i stk. 2, der bliver stk. 1, ændres »afgiften« til: »afgift efter loven«.

§ 7

I lov nr. 749 af 20. juni 2025 om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, opkrævningsloven og skatteindberetningsloven (Lempelse af beskatningen af aktionærlån og ændring af reglerne om beskatning af løbende ydelser) foretages følgende ændring

1.

I § 5, stk. 4, indsættes som 2. pkt.

For erindringsskrivelser vedrørende manglende betaling af afdrag på henstandsbeløbet for henstandsordninger vedrørende gensidigt bebyrdende aftaler om overdragelse af et eller flere aktiver, der er indgået før den 1. januar 2026, hvor henstandsordningen er omfattet af det hidtil gældende § 40, stk. 7, i afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1222 af 13. oktober 2025, betales der dog et rykkergebyr på 160 kr.

§ 8

Loven træder i kraft den 14. september 2026.

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2.

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Rykkergebyr for manglende betaling af gæld til det offentlige

2.1.1.

Gældende ret

2.1.2.

Skatte- og Vækstministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.

Bagatelgrænse for, hvornår der rykkes for gæld på skattekontoen

2.2.1.

Gældende ret

2.2.2.

Skatte- og Vækstministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.

Ophævelse af overflødige regler om rykkergebyrer

2.3.1.

Gældende ret

2.3.2.

Skatte- og Vækstministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.

Administrative konsekvenser for borgerne

6.

Klimamæssige konsekvenser

7.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8.

Forholdet til EU-retten

9.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10.

Sammenfattende skema

1.

Indledning

Lovforslaget er en genfremsættelse af et tidligere lovforslag, jf. Folketingstidende 2025-26, 1. samling, tillæg A, L 102 som fremsat, med enkelte justeringer, herunder med ændret forslag til dato for ikrafttræden.

Lovforslag nr. L 102 bortfaldt ved udskrivelsen af folketingsvalget.

Formålet med lovforslaget er at udmønte dele af »Flerårsaftale om skattevæsenets økonomi for 2023-2027«, som blev indgået mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet den 13. juni 2023.

Aftaleparterne blev den 14. november 2025 enige om et nyt finansieringsforslag vedrørende opregulering af rykkergebyr med henblik på at udligne den manglende finansiering af »Flerårsaftale om skattevæsenets økonomi for 2023-2027« vedrørende 2026-2027.

I dag pålægges der et rykkergebyr på 65 kr. ved for sen betaling af visse skatter og afgifter.

Gebyret er uændret siden 1992, og den reale værdi af gebyret er derfor udhulet markant, hvilket også vurderes at være tilfældet for incitamentsvirkningen.

Det foreslås på denne baggrund, at der foretages en justering af rykkergebyrer på 65 kr. for opkrævning af visse skatter og afgifter.

Det foreslås at regulere gebyret til 2026-niveau, hvorved gebyret fastsættes til 160 kr. Reglerne for, hvornår der pålægges et gebyr, foreslås ikke ændret.

Det foreslåede forhøjede rykkergebyr vedrører virksomheders skatter og afgifter, der ikke betales til tiden, f.eks. moms og selskabsskatter, samt personer og virksomheders for sene betaling af bl.a. motorkrav, f.eks. grøn ejerafgift og registreringsafgift.

Herudover foreslås det at lovfæste en beløbsmæssig bagatelgrænse for, hvornår der rykkes for en virksomheds skatte- og afgiftsgæld, når virksomheden i forvejen har gæld under inddrivelse.

Skattestyrelsen har i dag en praksis, hvorefter der i disse situationer ikke rykkes for gæld under 100 kr. I lyset af forhøjelsen af rykkergebyret foreslås det, at bagatelgrænsen lovfæstes og forhøjes til 200 kr.

Desuden foreslås det at ophæve nogle overflødige regler om rykkergebyr, idet der allerede findes regler om pålæg af rykkergebyrer for de samme krav i opkrævningsloven.

Endelig foreslås det at rette en forkert henvisning i en bestemmelse i opkrævningsloven og i selskabsskatteloven.

2.

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Rykkergebyr for manglende betaling af gæld til det offentlige

2.1.1.

Gældende ret

Opkrævningslovens § 6, stk. 1, bestemmer, at hvis et krav ikke er betalt efter udløbet af betalingsfristen, udsendes et rykkerbrev til skyldneren.

Betales kravet ikke inden udløbet af den frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan kravet overdrages til inddrivelse.

Der pålægges et gebyr på 65 kr. ved udsendelsen af rykkerbrevet.

Af opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 2, fremgår, at Skatteforvaltningen, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt, kan meddele fritagelse for betaling af gebyr efter § 6, ligesom det i § 8, stk. 5, bestemmes, at skatteministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-3.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 8 i lovforslag nr. L 19, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, side 567, at § 8, stk. 1, nr. 2, skal kunne anvendes til at fritage virksomheder, der hidtil har betalt rettidigt, for betaling af gebyrer ved for sen betaling, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt.

Anvendelsen skal ske restriktivt.

Fritagelse kan ske i de situationer, hvor der er tale om pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, f.eks. pludseligt opstået sygdom.

Opkrævningslovens § 6 gælder for alle krav, der opkræves efter opkrævningslovens regler, herunder krav, der opkræves efter reglerne i lovens kapitel 4 a om opkrævning af visse krav og kapitel 5 om én skattekonto.

Det følger af opkrævningslovens § 15, stk. 1, 1. pkt., at reglerne i kapitel 4 a finder anvendelse på Skatteforvaltningens krav på skatter og afgifter m.v., medmindre kravet omfattes af kapitel 5, kildeskatteloven, lov om spil, pensionsafkastbeskatningsloven, ejendomsskattelovens kapitel 8 og §§ 77-81, aktieavancebeskatningslovens §§ 39-40, boafgiftslovens § 21 a, stk. 3, og § 26 a, stk. 3, dødsboskattelovens §§ 14, 30, 87 og 89, ligningslovens § 12 B, stk. 10, § 6 D, stk. 10-12 og 14, og § 12 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, § 11, stk. 2, 10. pkt., og stk. 3, 5. pkt., i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, for så vidt angår beskatning af etableringskonto, eller virksomhedsskattelovens §§ 17 og 18, jf. dog stk. 2 og 3.

Det følger videre af opkrævningslovens § 15, stk. 1, 2. pkt., at krav på sagsomkostninger, tilbagebetalingskrav, der hverken omfattes af § 15 d, stk. 1, 1. pkt., eller skatteforvaltningslovens § 57, stk. 4, 1. pkt., og erstatningskrav heller ikke er omfattet af reglerne i kapital 4 a, medmindre der er tale om regreskrav, jf. dog opkrævningslovens § 15, stk. 3.

Det følger endvidere af § 15, stk. 1, 3. pkt., at krav tilhørende restanceinddrivelsesmyndigheden heller ikke er omfattet af reglerne i kapitel 4 a, medmindre der er tale om tilbagebetalingskrav efter § 15 d, stk. 1, 1. pkt., jf. dog § 15, stk. 3.

Det følger af opkrævningslovens § 15, stk. 2, at krav på registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. for virksomheder registreret efter registreringsafgiftslovens §§ 14 og 15, krav på afgift efter § 4, stk. 2, ved en foreløbig fastsættelse af et sådant krav på registreringsafgift, krav på nummerpladeafgift for virksomheder autoriseret efter § 15 i lov om registrering af køretøjer og krav, der opkræves efter kildeskattelovens § 52, stk. 5, § 66, stk. 2, § 66 A, stk. 1, § 66 B, stk. 1, § 79, § 84, stk. 2, § 85, stk. 4 og 5, § 86, stk. 3, og § 87 og § 63 i lov om spil er omfattet af reglerne i kapitel 4 a uanset § 15, stk. 1, 1. pkt., jf. dog § 15, stk. 3.

Opkrævningslovens § 15, stk. 1, er således udtryk for en negativ afgrænsning af anvendelsesområdet for reglerne i kapitel 4 a, hvilket indebærer, at samtlige af Skatteforvaltningens krav – på nær de i bestemmelsen anførte undtagelser – er omfattet af kapitlets anvendelsesområde.

Opkrævningslovens § 15 a, stk. 1, bestemmer, at hvis krav, der er omfattet af kapitel 4 a, ikke er betalt efter udløbet af betalingsfristen, udsendes et rykkerbrev til skyldneren.

Der pålægges et gebyr efter opkrævningslovens § 6 for udsendelse af rykkerbrevet, medmindre rykkerbrevet alene omhandler et rykkergebyr.

Det fremgår af opkrævningslovens § 16, at følgende ind- og udbetalinger fra og til virksomheder, selskaber, fonde og foreninger, offentlige myndigheder, institutioner m.v. og, for så vidt angår nr. 8, fysiske personer indgår i en samlet saldoopgørelse (skattekontoen) efter reglerne i opkrævningslovens kapitel 5

Opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 1. pkt., bestemmer, at hvis en debetsaldo for en virksomhed overstiger 5.000 kr., skal hele beløbet indbetales straks, og Skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev herom til virksomheden.

Det fremgår af 2. pkt., at Skatteforvaltningen ikke udsender rykkerbrev om en debetsaldo på 5.000 kr. eller derunder.

Det fremgår af bemærkningerne til opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, i lovforslag nr. L 205, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 6567, at hvis en virksomhed har fået oversendt en saldo på 5.000 kr. eller derover til inddrivelse, får den pågældende virksomhed ikke mulighed for at opbygge en ny debetsaldo op til grænsen på 5.000 kr.

Tilgår der således på et tidspunkt, hvor en debetsaldo er sendt til inddrivelse, nye krav til virksomhedens saldo, og betales disse ikke inden for betalingsfristen, oversendes saldobeløbet – uanset om det er 5.000 kr. eller derunder – samtidig med udsendelse af en rykker herom til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Rykkerbrev udsendes ifølge opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 3. pkt., dog til ophørte virksomheder og dødsboer efter personer med gæld efter § 16, nr. 8, også hvor debetsaldoen er større end 200 kr. og mindre end 5.000 kr. Betales beløbet ikke inden den frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet ifølge 4. pkt. overgives til inddrivelse.

Et beløb, der overgives til inddrivelse, vil fremgå af skattekontoen, jf. 6. pkt. Der pålægges ifølge 7. pkt. gebyr efter § 6 ved udsendelse af rykkerbrev.

Det følger videre af § 16 c, stk. 4, 8. pkt., at § 8, stk. 1, nr. 2, og stk. 5, finder tilsvarende anvendelse på gebyrer efter 7. pkt.

Det fremgår af bemærkningerne til opkrævningslovens § ‍16 ‍c, stk. 4, i lovforslag nr. L 205, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 6567, at hvis en virksomhed har fået oversendt en saldo på 5.000 kr. eller derover til inddrivelse, får den pågældende virksomhed ikke mulighed for at opbygge en ny debetsaldo op til grænsen på 5.000 kr.

Tilgår der således på et tidspunkt, hvor en debetsaldo er sendt til inddrivelse, nye krav til virksomhedens saldo, og betales disse ikke inden for betalingsfristen, oversendes saldobeløbet – uanset om det er 5.000 kr. eller derunder – samtidig med udsendelse af en rykker herom til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Det følger af momslovens § 54, stk. 3, at der betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende registrerede virksomheders indsendelse af lister om levering af varer og ydelser, hvor aftageren er betalingspligtig for afgiften af ydelserne.

Pligten for indsendelse af lister til Skatteforvaltningen følger af, at leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter momslovens § 16, stk. 1, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt.

Det følger også af momslovens § 54, stk. 3, at der betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende registrerede virksomheders indsendelse af lister om forsendelser og transporter i henhold til en konsignationsaftale som omhandlet i momslovens § 10 a, jf. § 54, stk. 2.

Det fremgår af ligningslovens § 12 B, stk. 10, 10. pkt., at der betales et rykkergebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende manglende betaling af afdrag på det beløb, hvis betaling der i medfør af stk. 10, 1. pkt., er meddelt henstand med.

Denne bestemmelse er trådt i kraft den 1. januar 2026.

Det fremgår af § 5, stk. 4, i lov nr. 749 af 20. juni 2025 om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, opkrævningsloven og skatteindberetningsloven, at den pr. 1. januar 2026 ophævede § 40, stk. 7, i afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1222 af 13. oktober 2025, finder anvendelse for gensidigt bebyrdende aftaler om overdragelse af et eller flere aktiver, der er indgået før den 1. januar 2026.

Der betales et rykkergebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende manglende betaling af afdrag efter sådanne henstandsordninger.

2.1.2.

Skatte- og Vækstministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På tværs af opkrævningsområdet bliver der i dag sendt en række rykkerskrivelser, der skal sikre, at betaling af krav sker inden oversendelse til inddrivelse.

Rykkergebyret er i dag på 65 kr. og er fastsat efter bl.a. opkrævningslovens § 6.

Gebyret har ikke været ændret siden 1992, hvor det blev indført ved lov nr. 1073 af 23. december 1992, og den reale værdi af gebyret er derfor udhulet markant.

På baggrund af lønudviklingen gennem tiden findes en forhøjelse af gebyret relevant.

En regulering af gebyret på grundlag af lønudviklingen vil indebære, at rykkergebyret på opkrævningsområdet hæves fra det nuværende gebyr på 65 kr. til 160 kr. og dermed beløbsmæssigt kommer til at ligge tæt på rykkergebyret på inddrivelsesområdet, som i dag er 140 kr., jf. § 6, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Et rykkergebyr anses for stiftet, når beslutningen om oprettelsen af gebyret er foretaget i it-systemet.

Udsendelsen af rykkerskrivelsen er i en række tilfælde fritaget for rykkergebyr, herunder bl.a. restskat og B-skat på personområdet.

Hvis man regulerer rykkergebyret med afsæt i reguleringen fastsat med personskattelovens § 20, men hvor der ses bort fra de år, hvor der har været nulregulering, skal gebyret fastsættes til 160 kr. i 2026-niveau.

Baseret på oplysninger om opkrævede gebyrer for perioden 2020-2024 var der 407.000-454.000 personer årligt, der blev opkrævet rykkergebyret i forbindelse med opkrævningen.

Den årlige gennemsnitlige gebyrstørrelse pr. person var 90-100 kr. Herudover var der 144.000-239.000 virksomheder, der årligt blev opkrævet rykkegebyret.

For virksomhederne var den årlige gennemsnitlige gebyrstørrelse 90-180 kr. Når gennemsnittet er højere end det faktiske gebyr, dækker det bl.a. over, at en person eller virksomhed kan opkræves mere end et gebyr pr. år.

Det foreslås at ændre størrelsen på det nuværende rykkergebyr fra 65 kr. til 160 kr. i de bestemmelser, der i dag angiver en gebyrstørrelse på 65 kr.

Det drejer sig som nævnt ovenfor i pkt. 2.1.1 om opkrævningslovens § 6, stk. 1, 3. pkt., momslovens § 54, stk. 3, ligningslovens § 12 B, stk. 10, 10. pkt., og overgangsordningen vedrørende afskrivningslovens § 40, stk. 7, jf. § 5, stk. 4, i lov nr. 749 af 20. juni 2025.

Ved § 2 i lov nr. 749 af 20. juni 2025 ophæves afskrivningslovens § 40, stk. 7, hvilket skete den 1. januar 2026, men for gensidigt bebyrdende aftaler om overdragelse af et eller flere aktiver, der er indgået inden den 1. januar 2026, skal afskrivningslovens § 40, stk. 7, fortsat finde anvendelse, jf. § 5, stk. 4, i lov nr. 749 af 20. juni 2025.

Endelig foreslås, at der i momslovens § 54, stk. 3, efter »lister« indsættes »efter stk. 1 og 2«.

Den foreslåede justering har til formål at tydeliggøre, at gebyret efter stk. 3 gælder for forpligtelsen til at indsende lister efter både stk. 1 og 2.

2.2.

Bagatelgrænse for, hvornår der rykkes for gæld på skattekontoen

2.2.1 Gældende ret

Opkrævningslovens § 16 bestemmer, at nedenstående ind- og udbetalinger fra og til virksomheder, selskaber, fonde og foreninger, offentlige myndigheder, institutioner, fysiske personer m.v. indgår i en samlet saldoopgørelse (skattekontoen) efter reglerne i opkrævningslovens kapitel 5

1) Skatter og afgifter omfattet af denne lovs § 1, stk. 1 og 2.

2) Betalinger efter selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven, aktiesparekontoloven, kulbrinteskatteloven, minimumsbeskatningsloven, toldloven, lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, lov om afgift af skadesforsikringer, tinglysningsafgiftsloven og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.

3) Gebyr og tilskud vedrørende dæk, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 53 og 53 a.

4) Betaling vedrørende batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9 u, stk. 2.

5) Miljøbidrag, jf. § 3 i lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler.

6) Bøder, gebyrer og renter vedrørende de ovennævnte love og betalinger.

7) Betaling efter lov om et loft over indtægter fra elproduktion.

8) Grundskyld og dækningsafgift af ejendomme, der ikke er nævnt i ejendomsskattelovens § 31, stk. 1.

9) Afgifter efter pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 2. pkt.

10) Skattetillæg, der efter skattekontrollovens § 73 er pålagt juridiske personer.

I opkrævningslovens § 16 a, stk. 1, bestemmes, at ind- og udbetalinger af skatter og afgifter m.v. omfattet af § 16 modregnes automatisk efter et saldoprincip, og at meddelelse om modregning fremgår af skattekontoen.

Af § 16 a, stk. 2, 1. pkt., fremgår, at hvis den samlede sum af registrerede forfaldne krav på virksomhedens konto overstiger den samlede sum af registrerede og forfaldne tilgodehavender til virksomheden, udgør forskellen (debetsaldoen) det samlede beløb, som virksomheden skylder Skatteforvaltningen.

Er den samlede sum af registrerede og forfaldne krav på indbetalinger fra virksomheden derimod mindre end de registrerede og forfaldne krav på udbetalinger til virksomheden, udgør forskellen (kreditsaldoen) virksomhedens samlede tilgodehavende fra Skatteforvaltningen, jf. 2. pkt.

Det fremgår af opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 1. pkt., at hvis en debetsaldo for en virksomhed overstiger 5.000 kr., skal hele beløbet indbetales straks, og Skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev herom til virksomheden.

Skatteforvaltningen udsender ifølge 2. pkt. ikke rykkerbreve om en debetsaldo på 5.000 kr. eller derunder.

Rykkerbrev udsendes dog ifølge 3. pkt. til ophørte virksomheder og dødsboer efter personer med gæld efter § 16, nr. 8, også hvor debetsaldoen er større end 200 kr. og mindre end 5.000 kr. Betales beløbet ikke inden den frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet ifølge 4. pkt. overgives til inddrivelse.

Et beløb, der overgives til inddrivelse, vil fremgå af skattekontoen, jf. 6. pkt. Der pålægges gebyr efter § 6 ved udsendelse af rykkerbrev, jf. 7. pkt.

Det fremgår af bemærkningerne til opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, i lovforslag nr. L 205, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 6567, at hvis en virksomhed har fået oversendt en saldo på 5.000 kr. eller derover til inddrivelse, får den pågældende virksomhed ikke mulighed for at opbygge en ny debetsaldo op til grænsen på 5.000 kr.

Tilgår der således på et tidspunkt, hvor en debetsaldo er sendt til inddrivelse, nye krav til virksomhedens saldo, og betales disse ikke inden for betalingsfristen, oversendes saldobeløbet – uanset om det er 5.000 kr. eller derunder – samtidig med udsendelse af en rykker herom til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Af opkrævningslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at hvis et krav endnu ikke er betalt efter udløbet af betalingsfristen, udsendes et rykkerbrev til skyldneren.

Der pålægges ifølge § 6, stk. 1, 3. pkt., et gebyr på 65 kr. ved udsendelse af rykkerbrevet.

2.2.2 Skatte- og Vækstministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Skatteforvaltningen anvender i dag i sin rykkerpraksis på skattekontoen en bagatelgrænse på 100 kr., når en virksomhed, der har skattekontogæld under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, rykkes for betaling af beløbet fra en ny debetsaldo.

Som det fremgår nedenfor under pkt. 2.3.1, er det i forarbejderne bag opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, forudsat, at hvis en virksomhed har fået oversendt en saldo på 5.000 kr. eller derover til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, får den pågældende virksomhed ikke mulighed for at opbygge en ny debetsaldo op til grænsen på 5.000 kr. Der rykkes derfor også for betalingen af mindre beløb – og i praksis ned til 100 kr., jf. ovenfor.

Som følge af den foreslåede forhøjelse af rykkergebyret på 65 kr. i opkrævningslovens § 6 til 160 kr. foreslås det, at der ved lov skal indføres en ny bagatelgrænse på 200 kr., således at der i forhold til virksomheder med skattekontogæld under inddrivelse ikke rykkes for betaling af beløbet fra en ny debetsaldo, der højst udgør 200 kr.

Det foreslås, at bagatelgrænsen indsættes i opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 3. pkt., der omhandler rykkere for beløb på over 200 kr. og mindre end 5.000 kr. over for ophørte virksomheder og dødsboer efter personer med gæld efter § 16, nr. 8, ved at udvide ordlyden, så den også omfatter virksomheder, der har et beløb fra en debetsaldo under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Derved præciseres bestemmelsen samtidig ved at lovfæste bemærkningerne i lovforslag nr. L 205, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 6567, til opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, om de tilfælde, hvor virksomheden har skattekontogæld under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Hvis virksomheden tidligere har fået overdraget beløbet fra en debetsaldo til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og beløbet er indfriet eller på anden vis ophørt på tidspunktet, hvor den ny debetsaldo opstår, vil opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 3. pkt., ikke finde anvendelse.

I et sådant tilfælde vil der derfor først blive rykket, hvis debetsaldoen overstiger 5.000 kr., jf. 1. pkt.

Da det følger af opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 1. pkt., at der skal rykkes ved en debetsaldo, der overstiger 5.000 kr., foreslås det samtidig, at der i 3. pkt., der udgør en undtagelse til 2. pkt., ikke skal være angivet en øvre beløbsgrænse, hvorfor ordene »mindre end 5.000 kr.« foreslås at skulle udgå af bestemmelsen.

2.3.

Ophævelse af overflødige regler om rykkergebyrer

2.3.1.

Gældende ret

Det følger af § 16 i lov om afgift af ledningsført vand (herefter vandafgiftsloven), at der betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift på ledningsført vand, og at opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 2, om fritagelse for rykkergebyr finder tilsvarende anvendelse.

Det følger af § 17 i lov om afgift af spildevand (herefter spildevandsafgiftsloven), at der betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift på spildevand, og at opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 2, om fritagelse for rykkergebyr finder tilsvarende anvendelse.

Det følger af selskabsskattelovens § 24, 5. pkt., at der betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling efter selskabsskatteloven.

Opkrævningslovens § 6, stk. 1, bestemmer, at hvis et krav ikke er betalt efter udløbet af betalingsfristen, udsendes et rykkerbrev til skyldneren.

Betales kravet ikke inden udløbet af den frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan kravet overdrages til inddrivelse.

Der pålægges et gebyr på 65 kr. ved udsendelsen af rykkerbrevet.

Af opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 2, fremgår, at Skatteforvaltningen, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt, kan meddele fritagelse for betaling af gebyr efter § 6, ligesom det i § 8, stk. 5, bestemmes, at skatteministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-3.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 8 i lovforslag nr. L 19, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, side 567, at § 8, stk. 1, nr. 2, skal kunne anvendes til at fritage virksomheder, der hidtil har betalt rettidigt, for betaling af gebyrer ved for sen betaling, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt.

Anvendelsen skal ske restriktivt.

Fritagelse kan ske i de situationer, hvor der er tale om pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, f.eks. pludseligt opstået sygdom.

Med lov nr. 1694 af 30. december 2024 blev der i opkrævningsloven indsat et nyt kapitel 4 a om opkrævning af visse krav.

Det følger af opkrævningslovens § 15, stk. 1, at krav, der udspringer af vandafgiftsloven og spildevandsafgiftsloven, er omfattet af reglerne i opkrævningslovens kapitel 4 a.

Det følger videre af opkrævningslovens § 15 a, stk. 1, 2. pkt., at der for krav omfattet af kapitel 4 a pålægges et gebyr efter § 6 for udsendelse af rykkerbrev, medmindre rykkerbrevet alene omhandler et rykkergebyr.

Det følger af opkrævningslovens § 15 a, stk. 3, at § 8, stk. 1, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse på opkrævning af krav omfattet af kapitel 4 a.

Det følger af opkrævningslovens § 16, nr. 2, at betalinger efter selskabsskatteloven indgår i en samlet saldoopgørelse (skattekontoen) efter reglerne i kapitel 5.

Det følger af opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 7. pkt., at der pålægges gebyr efter § 6 ved udsendelse af rykkerbrev som følge af manglende betaling af krav på skattekontoen.

2.3.2.

Skatte- og Vækstministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.3.1, at der som følge af indsættelsen af kapitel 4 a i opkrævningsloven er to forskellige regler, der foreskriver pålæg af rykkergebyr for ét og samme krav, der opkræves efter vandafgiftsloven.

Tilsvarende gør sig gældende for ét og samme krav, der opkræves efter spildevandsafgiftsloven.

Det samme forhold gør sig endvidere gældende med hensyn til anvendelsen af opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 2, på opkrævning af krav efter vandafgiftsloven og spildevandsafgiftsloven, hvilket både følger af opkrævningsloven og af vandafgiftsloven samt spildevandsafgiftsloven.

Det samme gælder med hensyn til rykkergebyr for ét og samme krav, der opkræves efter selskabsskatteloven.

For at undgå overflødig regulering foreslås det derfor, at vandafgiftslovens § 16, spildevandsafgiftslovens § 17 og selskabsskattelovens § 24, 5. pkt., ophæves.

3.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 35 mio. kr. i 2026, ca. 105 mio. kr. i 2027, ca. 100 mio. kr. i 2028 og ca. 95 mio. kr. i 2029-30.

I 2035 skønnes den umiddelbare virkning at udgøre ca. 80 mio. kr., mens den umiddelbare varige virkning skønnes at udgøre ca. 20 mio. kr. Merprovenuet efter tilbageløb og adfærd skønnes til ca. 30 mio. kr. i 2026, ca. 85 mio. kr. i 2027-28, ca. 80 mio. kr. i 2029 og ca. 75 mio. kr. i 2030.

I 2035 skønnes merprovenuet efter tilbageløb at udgøre ca. 65 mio. kr., mens den varige virkning efter tilbageløb skønnes at udgøre ca. 15 mio. kr.

For finansåret 2026 skønnes et umiddelbart merprovenu på ca. 35 mio. kr.

Der skønnes ingen økonomiske konsekvenser for kommunerne.

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre implementeringskonsekvenser for Skatteforvaltningen svarende til 0,3 mio. kr. årligt i perioden 2026-2030 til systemtilpasninger.

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommuner og regioner.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.

I forhold til princip nr. 1 om enkle og klare regler bemærkes det, at bestemmelserne i lovforslaget er udarbejdet, så de er så enkle og klare som muligt.

Der foreslås en forhøjelse af rykkergebyret for en lang række krav, som opkræves af Skatteforvaltningen.

Desuden tydeliggøres, at der for skattekontogæld også kan udsendes en rykker, som om skattekontogælden (debetsaldoen) er på 5.000 kr. eller mindre, hvis virksomheden har en anden skattekontogæld under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Dette har hidtil alene fremgået af forarbejderne til reglerne om skattekontoen, men foreslås nu at skulle fremgå direkte af lovteksten.

Endelig foreslås der indført en bagatelgrænse på 200 kr. for virksomheder, der har skattekontogæld under inddrivelse.

Princip nr. 2 om digital kommunikation er iagttaget, da der foreslås regler om forhøjelse af rykkergebyret på et område, der i forvejen er omfattet af digital kommunikation.

Det vurderes også, at princip nr. 3 om muliggørelse af automatisk sagsbehandling generelt ligger til grund for alle elementer i lovforslaget, idet anvendelsen af rykkere og rykkergebyrer er systemunderstøttet.

Det vurderes, at princip 4 om ensartede begreber og genbrug af data ikke er relevant for lovforslaget.

Der anvendes i forvejen data i forbindelse med opkrævningen, og dette ændres ikke med lovforslaget.

Det vurderes, at princip nr. 5 om tryg og sikker databehandling er iagttaget, idet lovforslaget anvender allerede eksisterende systemløsninger, hvor de dataretlige aspekter er tilgodeset.

Det vurderes, at baggrunden for princip nr. 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur er iagttaget i lovforslaget, da det muliggør anvendelse af kernen af allerede eksisterende it-systemer og opkrævningsprocesser.

Lovforslaget medfører ikke ændringer i anvendelsen af den fællesoffentlige it-infrastruktur, men løsningerne vil gøre brug af f.eks. Digital Post.

Endelig vurderes det, at princip nr. 7 om forebyggelse af snyd og fejl er efterlevet, da en forhøjelse af rykkergebyret må forventes at indebære et incitament til større efterlevelse af pligten til rettidig betaling til Skatteforvaltningen.

4.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets dele om forhøjelse af rykkergebyrer vil medføre negative økonomiske konsekvenser for virksomheder, når der ikke rettidigt er betalt til Skatteforvaltningen.

Det fremgår af Erhvervsministeriets Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger, maj 2021, at erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger skal belyse konsekvenserne for virksomheder, der overholder reglerne.

Hvis lovændringen derimod kun vedrører virksomheder, der ikke overholder reglerne, er der ikke et krav om at kvantificere konsekvenserne.

Lovforslagets dele om forhøjelse af rykkergebyr medfører kun konsekvenser, hvis frister i lovgivningen ikke overholdes, hvorfor de erhvervsøkonomiske konsekvenser ikke kvantificeres.

Herudover vurderes lovforslaget ikke at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

6.

Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. december 2025 til den 5. januar 2026 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.

3F, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Bryggeriforeningen, Business Danmark, Cepos, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Told & Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Vandværker, DANVA, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DI, DI Byggeri, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, EjendomDanmark, Ejerlejlighedernes Landsforening, Erhvervsstyrelsen – Område for Bedre Regulering (OBR), FDM, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR – danske revisorer, Green Power Denmark, HOFOR, HORESTA, ISOBRO, IT-Branchen, Justitia, KL, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Nationalbanken, Oxfam IBIS, SEGES Innovation P/S, Skatteankeforvaltningen, Skattebetalerne, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening og Ældre Sagen.

1)

Skatter og afgifter omfattet af opkrævningslovens § 1, stk. 1, jf. dog § 15, stk. 2 og 3, og afgifter omfattet af § 9, stk. 1, hvis varemodtageren skal betale skatter og afgifter omfattet af § 1, stk. 1, eller foretage betalinger efter nr. 2-9.

2)

Betalinger efter selskabsskatteloven, fondsbeskatningslovens, aktiesparekontoloven, kulbrinteskatteloven, minimumsbeskatningsloven, toldloven, lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, lov om afgift af skadesforsikringer, tinglysningsafgiftsloven og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.

3)

Gebyr og tilskud vedrørende dæk, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 53 og 53 a.

4)

Betaling vedrørende batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9 u, stk. 2.

5)

Miljøbidrag, jf. § 3 i lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler.

6)

Bøder, tvangsbøder, gebyrer og renter vedrørende de i § 16 nævnte love og betalinger.

7)

Betaling efter lov om et loft over indtægter fra elproduktion.

8)

Grundskyld og dækningsafgift af ejendomme, der ikke er nævnt i ejendomsskattelovens § 31, stk. 1.

9)

Afgifter efter pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 2. pkt.

10)

Skattetillæg, der efter skattekontrollovens § 73 er pålagt juridiske personer.

Tabel 1.

Økonomiske konsekvenser ved at forhøje rykkergebyrer

Mio. kr. (2026-niveau)

2026

2027

2028

2029

2030

2035

Varigt

Finansår 2026

Umiddelbar virkning

35

105

100

95

95

80

20

35

Virkning efter tilbageløb

30

85

85

80

75

65

15

-

Virkning efter tilbageløb og adfærd

30

85

85

80

75

65

15

-

Umiddelbar virkning for kommunerne

0

0

0

0

0

0

-

-

10.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In‍gen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 35 mio. kr. i 2026, ca. 105 mio. kr. i 2027, faldende til ca. 80 mio. kr. i 2035, samt ca. 20 mio. kr. i varig virkning.

Merprovenuet efter tilbageløb og adfærd skønnes til ca. 30 mio. kr. i 2026, ca. 85 mio. kr. i 2027, faldende til ca. 65 mio. kr. i 2035, samt ca. 15 mio. kr. i varig virkning.

For finansåret 2026 skønnes et umiddelbart merprovenu på ca. 35 mio. kr.

Ingen

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre implementeringskonsekvenser for Skatteforvaltningen svarende til 0,3 mio. kr. årligt i perioden 2026-2030 til systemtilpasninger.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen

Lovforslagets dele om forhøjelse af rykkergebyr medfører kun konsekvenser, hvis frister i lovgivningen ikke overholdes, hvorfor de erhvervsøkonomiske konsekvenser ikke kvantificeres.

Det følger af Erhvervsministeriets Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger, maj 2021.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X)

Ja

Nej

X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Opkrævningslovens § 6, stk. 1, bestemmer, at hvis et krav ikke er betalt efter udløbet af betalingsfristen, udsendes et rykkerbrev til skyldneren.

Betales kravet ikke inden udløbet af den frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan kravet overdrages til inddrivelse.

Der pålægges et gebyr på 65 kr. ved udsendelsen af rykkerbrevet.

Opkrævningslovens § 6 gælder for alle krav, der opkræves efter opkrævningslovens regler, herunder krav, der opkræves efter reglerne i lovens kapitel 4 a om opkrævning af visse krav og kapitel 5 om én skattekonto.

Det foreslås, at i opkrævningslovens § 6, stk. 1, 3. pkt., ændres »65 kr.« til »160 kr.«

Den foreslåede ændring vil indebære, at størrelsen på gebyret for rykkerskrivelser efter opkrævningsloven hæves fra 65 kr. til 160 kr.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Opkrævningslovens § 16 bestemmer, at nedenstående ind- og udbetalinger fra og til virksomheder, selskaber, fonde og foreninger, offentlige myndigheder, institutioner, fysiske personer m.v. indgår i en samlet saldoopgørelse (skattekontoen) efter reglerne i opkrævningslovens kapitel 5

1) Skatter og afgifter omfattet af denne lovs § 1, stk. 1 og 2.

2) Betalinger efter selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven, aktiesparekontoloven, kulbrinteskatteloven, minimumsbeskatningsloven, toldloven, lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, lov om afgift af skadesforsikringer, tinglysningsafgiftsloven og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.

3) Gebyr og tilskud vedrørende dæk, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 53 og 53 a.

4) Betaling vedrørende batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9 u, stk. 2.

5) Miljøbidrag, jf. § 3 i lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler.

6) Bøder, gebyrer og renter vedrørende de ovennævnte love og betalinger.

7) Betaling efter lov om et loft over indtægter fra elproduktion.

8) Grundskyld og dækningsafgift af ejendomme, der ikke er nævnt i ejendomsskattelovens § 31, stk. 1.

9) Afgifter efter pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 2. pkt.

10) Skattetillæg, der efter skattekontrollovens § 73 er pålagt juridiske personer.

I opkrævningslovens § 16 a, stk. 1, bestemmes, at ind- og udbetalinger af skatter og afgifter m.v. omfattet af § 16 modregnes automatisk efter et saldoprincip, og at meddelelse om modregning fremgår af skattekontoen.

Af § 16 a, stk. 2, 1. pkt., fremgår, at hvis den samlede sum af registrerede forfaldne krav på virksomhedens konto overstiger den samlede sum af registrerede og forfaldne tilgodehavender til virksomheden, udgør forskellen (debetsaldoen) det samlede beløb, som virksomheden skylder Skatteforvaltningen.

Er den samlede sum af registrerede og forfaldne krav på indbetalinger fra virksomheden derimod mindre end de registrerede og forfaldne krav på udbetalinger til virksomheden, udgør forskellen (kreditsaldoen) virksomhedens samlede tilgodehavende fra Skatteforvaltningen, jf. 2. pkt.

Det fremgår af opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 1. pkt., at hvis en debetsaldo for en virksomhed overstiger 5.000 kr., skal hele beløbet indbetales straks, og Skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev herom til virksomheden.

Skatteforvaltningen udsender ifølge 2. pkt. ikke rykkerbreve om en debetsaldo på 5.000 kr. eller derunder.

Rykkerbrev udsendes dog ifølge 3. pkt. til ophørte virksomheder og dødsboer efter personer med gæld efter § 16, nr. 8, også hvor debetsaldoen er større end 200 kr. og mindre end 5.000 kr. Betales beløbet ikke inden den frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet ifølge 4. pkt. overgives til inddrivelse.

Et beløb, der overgives til inddrivelse, vil fremgå af skattekontoen, jf. 6. pkt. Der pålægges gebyr efter § 6 ved udsendelse af rykkerbrev, jf. 7. pkt.

Det fremgår af bemærkningerne til opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, i lovforslag nr. L 205, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 6567, at hvis en virksomhed har fået oversendt en saldo på 5.000 kr. eller derover til inddrivelse, får den pågældende virksomhed ikke mulighed for at opbygge en ny debetsaldo op til grænsen på 5.000 kr.

Tilgår der således på et tidspunkt, hvor en debetsaldo er sendt til inddrivelse, nye krav til virksomhedens saldo, og betales disse ikke inden for betalingsfristen, oversendes saldobeløbet – uanset om det er 5.000 kr. eller derunder – samtidig med udsendelse af en rykker herom til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Det foreslås, at der i opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 3. pkt., efter »virksomheder« indsættes », virksomheder, der har et beløb fra en debetsaldo under inddrivelse, jf. 4. pkt.,« og »og mindre end 5.000 kr.« udgår.

Dermed vil det af 3. pkt. fremgå, at rykkerbrev udsendes til ophørte virksomheder, virksomheder, der har et beløb fra en debetsaldo under inddrivelse, jf. 4. pkt., og dødsboer efter personer med gæld efter § 16, nr. 8, også hvor debetsaldoen er større end 200 kr.

Med den foreslåede ændring vil der dels ske en lovfæstelse af bemærkningerne i lovforslag nr. L 205, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 6567, til opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, om de tilfælde, hvor virksomheden har skattekontogæld under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, dels blive indført en bagatelgrænse på 200 kr. for disse virksomheder med skattekontogæld under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Hvis virksomheden tidligere har fået overdraget beløbet fra en debetsaldo til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, men beløbet er indfriet eller på anden vis ophørt på tidspunktet, hvor den ny debetsaldo opstår, vil opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 3. pkt., ikke finde anvendelse.

I et sådant tilfælde vil der derfor først blive rykket, hvis debetsaldoen overstiger 5.000 kr., jf. 1. pkt.

Det følger af opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 1. pkt., at der skal rykkes ved en debetsaldo, der overstiger 5.000 kr.

Forslaget om at lade »og mindre end 5.000 kr.« udgå betyder, at der i 3. pkt., der udgør en undtagelse til 2. pkt., ikke skal være angivet en øvre beløbsgrænse, når ordene »mindre end 5.000 kr.« foreslås at skulle udgå af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det bestemmes i opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 8. pkt., at § 8, stk. 1, nr. 2, og stk. 5, finder tilsvarende anvendelse på gebyrer efter 6. pkt.

Det foreslås, at i opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 8. pkt., ændres »6. pkt.« til »7. pkt.«

Dermed korrigeres en henvisningsfejl, der skyldes, at der med § 2, nr. 7, i lov nr. 1783 af 29. december 2025 i opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, efter 4. pkt. blev indsat et nyt punktum, uden at henvisningen i § 16 c, stk. 4, 7. pkt., der blev 8. pkt., blev konsekvensændret.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af ligningslovens § 12 B, stk. 10, 10. pkt., at der betales et rykkergebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende manglende betaling af afdrag på det beløb, hvis betaling der i medfør af stk. 10, 1. pkt., er meddelt henstand med.

Denne bestemmelse trådte i kraft den 1. januar 2026.

Det foreslås, at i ligningslovens § 12 B, stk. 10, 10. pkt., ændres »65 kr.« til »160 kr.«

Den foreslåede ændring vil indebære, at størrelsen på gebyret for erindringsskrivelser vedrørende manglende betaling af afdrag på henstandsbeløbet efter ligningslovens § 12 B, stk. 10, 1. pkt., hæves fra 65 kr. til 160 kr.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af momslovens § 54, stk. 3, at der betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende registrerede virksomheders indsendelse af lister om levering af varer og ydelser, hvor aftageren er betalingspligtig for afgiften af ydelserne.

Pligten for indsendelse af lister til Skatteforvaltningen følger af, at leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter momslovens § 16, stk. 1, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt.

Det følger også af momslovens § 54, stk. 3, at der betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende registrerede virksomheders indsendelse af lister om forsendelser og transporter i henhold til en konsignationsaftale som omhandlet i momslovens § 10 a, jf. § 54, stk. 2.

Det foreslås, at i momslovens § 54, stk. 3, ændres »65 kr.« til »160 kr.«, og efter »lister« indsættes »efter stk. 1 og 2«.

Den foreslåede ændring vil for det første indebære, at størrelsen på gebyret for erindringsskrivelser vedrørende registrerede virksomheders indsendelse af lister om forsendelser og transporter i henhold til en konsignationsaftale som omhandlet i momslovens § 10 a, jf. § 54, stk. 2, hæves fra 65 kr. til 160 kr.

For det andet indebærer ændringen, at det tydeliggøres, at gebyret efter stk. 3 gælder for forpligtelsen til at indsende lister efter både stk. 1 og 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af selskabsskattelovens § 24, 5. pkt., at der betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling efter selskabsskatteloven.

Opkrævningslovens § 6, stk. 1, bestemmer, at hvis et krav ikke er betalt efter udløbet af betalingsfristen, udsendes et rykkerbrev til skyldneren.

Betales kravet ikke inden udløbet af den frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan kravet overdrages til inddrivelse.

Der pålægges et gebyr på 65 kr. ved udsendelsen af rykkerbrevet.

Af opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 2, fremgår, at Skatteforvaltningen, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt, kan meddele fritagelse for betaling af gebyr efter § 6, ligesom det i § 8, stk. 5, bestemmes, at skatteministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-3.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 8 i lovforslag nr. L 19, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, side 567, at § 8, stk. 1, nr. 2, skal kunne anvendes til at fritage virksomheder, der hidtil har betalt rettidigt, for betaling af gebyrer ved for sen betaling, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt.

Anvendelsen skal ske restriktivt.

Fritagelse kan ske i de situationer, hvor der er tale om pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, f.eks. pludseligt opstået sygdom.

Det følger af opkrævningslovens § 16, nr. 2, at betalinger efter selskabsskatteloven indgår i en samlet saldoopgørelse (skattekontoen) efter reglerne i opkrævningslovens kapitel 5.

Det følger af opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 7. pkt., at der pålægges gebyr efter § 6 ved udsendelse af rykkerbrev som følge af manglende betaling af krav på skattekontoen.

Det fremgår af beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.3.1, at der som følge af opkrævningslovens kapitel 5 er to forskellige regler, der foreskriver pålæg af rykkergebyr for ét og samme krav, der opkræves efter selskabsskatteloven.

Det foreslås derfor, at selskabsskattelovens § 24, 5. pkt., ophæves.

Dermed vil hjemlen til at opkræve et rykkergebyr, når der rykkes for betaling efter selskabsskatteloven, fremover alene være opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 7. pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af selskabsskattelovens § 30, stk. 3, 6. pkt., at for selskaber, foreninger m.v., for hvilke der ikke rettidigt er givet oplysning til Skatteforvaltningen efter §§ 5 og 7, forfalder restskatten og tillægget efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, til betaling som anført i 1. pkt., dog senest den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.

Det foreslås, at i selskabsskattelovens § 30, stk. 3, 6. pkt., ændres »opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2« til »§ 29 B, stk. 4«.

Selskabsskattelovens § 30, stk. 3, 6. pkt., blev ændret ved § 3, nr. 7, i lov nr. 1783 af 29. december 2025.

I lovforslaget bag ændringen er der ved en fejl blevet henvist til opkrævningslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., efter »tillæg«.

Opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, er dog den rentebestemmelse, der efter den tidligere ordlyd skulle anvendes ved forrentningen af restskat og tillæg efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4.

Der skulle i stedet være henvist til § 29 B, stk. 4, hvilket også fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2025-26, tillæg A, L 64 som fremsat, side 57.

Med den foreslåede ændring rettes denne fejl, der ikke vurderes at have betydning for anvendelsen af bestemmelsen.

Til § 5

Til nr. 1

Det følger af spildevandsafgiftslovens § 17, at der betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift på spildevand, og at opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 2, om fritagelse for rykkergebyr finder tilsvarende anvendelse.

Opkrævningslovens § 6, stk. 1, bestemmer, at hvis et krav ikke er betalt efter udløbet af betalingsfristen, udsendes et rykkerbrev til skyldneren.

Betales kravet ikke inden udløbet af den frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan kravet overdrages til inddrivelse.

Der pålægges et gebyr på 65 kr. ved udsendelsen af rykkerbrevet.

Af opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 2, fremgår, at Skatteforvaltningen, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt, kan meddele fritagelse for betaling af gebyr efter § 6, ligesom det i § 8, stk. 5, bestemmes, at skatteministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-3.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 8 i lovforslag nr. L 19, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, side 567, at § 8, stk. 1, nr. 2, skal kunne anvendes til at fritage virksomheder, der hidtil har betalt rettidigt, for betaling af gebyrer ved for sen betaling, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt.

Anvendelsen skal ske restriktivt.

Fritagelse kan ske i de situationer, hvor der er tale om pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, f.eks. pludseligt opstået sygdom.

Med lov nr. 1694 af 30. december 2024 blev der i opkrævningsloven indsat et nyt kapitel 4 a om opkrævning af visse krav.

Det følger af opkrævningslovens § 15, stk. 1, at krav, der udspringer af spildevandsafgiftsloven, er omfattet af reglerne i opkrævningslovens kapitel 4 a.

Det følger videre af opkrævningslovens § 15 a, stk. 1, 2. pkt., at der for krav omfattet af kapitel 4 a pålægges et gebyr efter opkrævningslovens § 6 for udsendelse af rykkerbrev, medmindre rykkerbrevet alene omhandler et rykkergebyr.

Det følger af opkrævningslovens § 15 a, stk. 3, at § 8, stk. 1, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse på opkrævning af krav omfattet af kapitel 4 a.

Det fremgår af beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.3.1, at der som følge af indsættelsen af kapitel 4 a i opkrævningsloven er to forskellige regler, der foreskriver pålæg af rykkergebyr for ét og samme krav, der opkræves efter spildevandsafgiftsloven.

Det samme forhold gør sig endvidere gældende med hensyn til anvendelsen af opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 2, på opkrævning af krav efter spildevandsafgiftsloven, hvilket både følger af opkrævningsloven og af spildevandsafgiftsloven.

Det foreslås, at spildevandsafgiftslovens § 17 ophæves.

Dermed vil hjemlen til at opkræve et rykkergebyr, når der rykkes for betaling efter spildevandsafgiftslovens, fremover alene være opkrævningslovens § 15 a, stk. 1.

Og hjemlen med hensyn til anvendelsen af § 8, stk. 1, nr. 2, vil være § 15 a, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af spildevandsafgiftslovens § 24, stk. 1, at afgift efter loven kan inddrives ved udpantning.

Af stk. 2 fremgår, at for betaling af afgiften hæfter selskabet, fonden, foreningen m.v. eller den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning.

Det foreslås, at spildevandsafgiftslovens § 24, stk. 1, ophæves, og i stk. 2, der bliver stk. 1, ændres »afgiften« til »afgift efter loven«.

Den foreslåede ophævelse af spildevandsafgiftslovens § 24, stk. 1, begrundes med, at det følger af § 11 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige sammenholdt med denne lovs bilag 1, at samtlige offentligretlige krav er tillagt udpantningsret, idet der i bilag 1 alene gøres en undtagelse for visse civilretlige fordringer.

Da de fordringstyper, der nævnes i § 23, stk. 1, er offentligretlige, er bestemmelsen overflødig.

Den foreslåede ændring i § 24, stk. 2, er alene af sproglig karakter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Til nr. 1

Det følger af vandafgiftslovens § 16, at der betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift på ledningsført vand, og at opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 2, om fritagelse for rykkergebyr finder tilsvarende anvendelse.

Opkrævningslovens § 6, stk. 1, bestemmer, at hvis et krav ikke er betalt efter udløbet af betalingsfristen, udsendes et rykkerbrev til skyldneren.

Betales kravet ikke inden udløbet af den frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan kravet overdrages til inddrivelse.

Der pålægges et gebyr på 65 kr. ved udsendelsen af rykkerbrevet.

Af opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 2, fremgår, at Skatteforvaltningen, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt, kan meddele fritagelse for betaling af gebyr efter § 6, ligesom det i § 8, stk. 5, bestemmes, at skatteministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-3.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 8 i lovforslag nr. L 19, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, side 567, at § 8, stk. 1, nr. 2, skal kunne anvendes til at fritage virksomheder, der hidtil har betalt rettidigt, for betaling af gebyrer ved for sen betaling, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt.

Anvendelsen skal ske restriktivt.

Fritagelse kan ske i de situationer, hvor der er tale om pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, f.eks. pludseligt opstået sygdom.

Med lov nr. 1694 af 30. december 2024 blev der i opkrævningsloven indsat et nyt kapitel 4 a om opkrævning af visse krav.

Det følger af opkrævningslovens § 15, stk. 1, at krav, der udspringer af vandafgiftsloven, er omfattet af reglerne i opkrævningslovens kapitel 4 a.

Det følger videre af opkrævningslovens § 15 a, stk. 1, 2. pkt., at der for krav omfattet af kapitel 4 a pålægges et gebyr efter opkrævningslovens § 6 for udsendelse af rykkerbrev, medmindre rykkerbrevet alene omhandler et rykkergebyr.

Det følger af opkrævningslovens § 15 a, stk. 3, at opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse på opkrævning af krav omfattet af opkrævningslovens kapitel 4 a.

Det fremgår af beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.3.1, at der som følge af indsættelsen af kapitel 4 a i opkrævningsloven er to forskellige regler, der foreskriver pålæg af rykkergebyr for ét og samme krav, der opkræves efter vandafgiftsloven.

Det samme forhold gør sig endvidere gældende med hensyn til anvendelsen af opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 2, på opkrævning af krav efter vandafgiftsloven, hvilket både følger af opkrævningsloven og af vandafgiftsloven.

Det foreslås, at vandafgiftslovens § 16 ophæves.

Med den foreslåede ophævelse af § 16 vil hjemlen til at opkræve et rykkergebyr, når der rykkes for betaling efter vandafgiftsloven, fremover alene være opkrævningslovens § 15 a, stk. 1.

Og hjemlen med hensyn til anvendelsen af § 8, stk. 1, nr. 2, vil være § 15 a, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af vandafgiftslovens § 23, stk. 1, at afgift efter loven med påløbne renter og omkostninger samt de i § 7, stk. 5, 2. pkt., og § 16 nævnte gebyrer er tillagt udpantningsret.

Det foreslås, at vandafgiftslovens § 23, stk. 1, ophæves, og i stk. 2, der bliver stk. 1, ændres »afgiften« til »afgift efter loven«.

Den foreslåede ophævelse af vandafgiftslovens § 23, stk. 1, begrundes med, at det følger af § 11 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige sammenholdt med denne lovs bilag 1, at samtlige offentligretlige krav er tillagt udpantningsret, idet der i bilag 1 alene gøres en undtagelse for visse civilretlige fordringer.

Da de fordringstyper, der nævnes i § 23, stk. 1, er offentligretlige, er bestemmelsen overflødig.

Den foreslåede ændring i § 23, stk. 2, er alene af sproglig karakter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 7

Til nr. 1

Det følger af § 5, stk. 4, i lov nr. 749 af 20. juni 2025, at det ophævede § 40, stk. 7, i afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1222 af 13. oktober 2025, finder anvendelse for gensidigt bebyrdende aftaler om overdragelse af et eller flere aktiver, der er indgået før den 1. januar 2026.

Det følger af afskrivningslovens § 40, stk. 7, 10. pkt., jf. § 5, stk. 4, i lov nr. 749 af 20. juni 2025, at der betales et rykkergebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende manglende betaling af afdrag på henstandsbeløbet.

Det foreslås, at der i § 5, stk. 4, i lov nr. 749 af 20. juni 2025 om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, opkrævningsloven og skatteindberetningsloven (Lempelse af beskatningen af aktionærlån og ændring af reglerne om beskatning af løbende ydelser) indsættes et 2. pkt., der bestemmer, at for erindringsskrivelser vedrørende manglende betaling af afdrag på henstandsbeløbet for henstandsordninger vedrørende gensidigt bebyrdende aftaler om overdragelse af et eller flere aktiver, der er indgået før den 1. januar 2026, hvor henstandsordningen er omfattet af det hidtil gældende § 40, stk. 7, i afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1222 af 13. oktober 2025, betales der dog et rykkergebyr på 160 kr.

Den foreslåede ændring vil indebære, at størrelsen på gebyret for erindringsskrivelser vedrørende manglende betaling af afdrag på henstandsbeløbet for henstandsordninger vedrørende gensidigt bebyrdende aftaler om overdragelse af et eller flere aktiver, der er indgået før den 1. januar 2026, hvor henstandsordningen er omfattet af det hidtil gældende § 40, stk. 7, i afskrivningsloven, fra og med den 14. september 2026 hæves fra 65 kr. til 160 kr.

Til § 8

Loven foreslås at skulle træde i kraft den 14. september 2026, hvilket indebærer en fravigelse af de fælles ikrafttrædelsesdatoer og udgangspunktet om, at lovforslaget skal være vedtaget mindst 4 uger før ikrafttrædelse.

Dette er dog nødvendigt for at kunne opnå det forudsatte provenu med henblik på at udligne den manglende finansiering af Flerårsaftalen vedrørende 2026-2027.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 13. september 2024, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1694 af 30. december 2024 og senest ved § 2 i lov nr. 1783 af 29. december 2025, foretages følgende ændringer

§ 6.

Er et krav endnu ikke betalt efter udløbet af betalingsfristen, udsendes et rykkerbrev til skyldneren.

Betales kravet ikke inden udløbet af den frist, der er fastsat i rykkerbrevet,

kan kravet overdrages til inddrivelse.

Der pålægges et gebyr på 65 kr. ved udsendelse af rykkerbrevet.

1.

I § 6, stk. 1, 3. pkt., ændres »65 kr.« til: »160 kr.«

Stk. 2.

---

§ 16 c.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Overstiger en debetsaldo for en virksomhed 5.000 kr., skal hele beløbet indbetales straks, og told- og skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev herom til virksomheden.

Told- og skatteforvaltningen udsender ikke rykkerbreve

om en debetsaldo på 5.000 kr. eller derunder.

Rykkerbrev udsendes dog til ophørte virksomheder og dødsboer efter personer med gæld efter § 16, nr. 8, også hvor debetsaldoen er større end 200 kr. og mindre end 5.000 kr. Betales beløbet ikke inden den frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet overgives til inddrivelse.

Indgår i beløbet en restskat efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4, og et skattetillæg, der efter skattekontrollovens § 73 er pålagt for det indkomstår, som restskatten vedrører, kan disse fordringer overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden som en samlet fordring, der betegnes restskat og skal anses for at være stiftet samtidig med restskatten efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4.

Et beløb, der overgives til inddrivelse, vil fremgå af skat-

2.

I § 16 c, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »virksomheder«: », virksomheder, der har et beløb fra en debetsaldo under inddrivelse, jf. 4. pkt.,«, og »og mindre end 5.000 kr.« udgår.

tekontoen.

Der pålægges gebyr efter § 6 ved udsendelse af rykkerbrev.

§ 8, stk. 1, nr. 2, og stk. 5, finder tilsvarende anvendelse på gebyrer efter 6. pkt.

3.

I § 16 c, stk. 4, 8. pkt., ændres »6. pkt.« til: »7. pkt.«

§ 2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1500 af 24. november 2025, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 749 af 20. juni 2025 og senest ved lov nr. 1781 af 29. december 2025, foretages følgende ændring

§ 12 B.

---

Stk. 2-9.

---

Stk. 10.

Told- og skatteforvaltningen giver efter den skattepligtiges begæring rentefri henstand med betaling af skatten beregnet på baggrund af den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse.

Udgøres vederlaget for et aktiv kun delvis af en løbende ydelse, kan der gives henstand for den del af skatten, som svarer til forholdet mellem den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse og afståelsessummen for det pågældende aktiv.

I det indkomstår, hvor fortjenesten medregnes til den skattepligtige indkomst, fragår henstandsbeløbet i den slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat og overskydende skat efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 A, eller selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4 og 5.

Der kan i samme omfang gives henstand med arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5.

Det er en betingelse for opnåelse af henstand, at begæringen indsendes inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10-13 for aftaleåret.

Der skal ved modtagelse af en ydelse afdrages på henstandsbeløbet med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem den modtagne ydelse og den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse.

Beløbet forfalder til betaling den 1. i måneden efter modtagelsen af ydelsen med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden.

Betales beløbet ikke rettidigt, skal der betales rente i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, dog mindst 25 kr. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Der betales et

rykkergebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende manglende betaling af afdrag på henstandsbeløbet.

Grov og gentagen misligholdelse af henstandsordningen medfører, at det resterende henstandsbeløb forfalder til betaling efter påkrav.

Såfremt de løbende ydelser endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, frafaldes kravet på det ikke betalte henstandsbeløb.

Anvender den skattepligtige virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, og ophører de løbende ydelser endeligt, inden saldoen bliver nul eller negativ, reduceres konto for opsparet overskud med et beløb svarende til det opsparede overskud, der kan henføres til det ikke betalte henstandsbeløb.

Konto for opsparet overskud kan ikke reduceres til mindre end nul som følge af 13. pkt. Uanset eventuel henstand skal de kommunale andele af skatten afregnes i indkomståret efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne.

1.

I § 12 B, stk. 10, 10. pkt., ændres »65 kr.« til: »160 kr.«

Stk. 11-12.

---

§ 3

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 209 af 27. februar 2024, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1783 af 29. december 2025, foretages følgende ændring

§ 54.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende virksomhedernes indsendelse af lister.

1.

I § 54, stk. 3, ændres »65 kr.« til: »160 kr.«

§ 4

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 13. marts 2025, som ændret ved § 11 i lov nr. 562 af 27. maj 2025, § 2 i lov nr. 750 af 20. juni 2025, § 5 i lov nr. 1755 af 29. december 2025 og § 3 i lov nr. 1783 af 29. december 2025, foretages følgende ændringer

§ 24.

Skatter efter denne lov opkræves efter skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige på de selskaber og foreninger m.v., der er nævnt i denne lov.

Opkrævningsloven, bortset fra kapitel 3, finder anvendelse på opkrævningen af indkomstskat af selskaber og foreninger m.v. Opkrævningslovens kapitel 2 finder anvendelse i det omfang, det følger af reglerne i lovens kapitel 5.

Hvis sidste rettidige betalingsfrist efter denne lov falder på en banklukkedag, forlænges fristen til den

før‍stkommende bankdag.

Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling efter denne lov.

1.

§ 24, 5. pkt., ophæves.

§ 30.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Restskat, der pålignes selskaber og foreninger m.v. på grundlag af en ansættelse for det indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v. som nævnt i § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7, og tillæg efter § 29 B, stk. 4, forfalder til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelse til selskabet eller foreningen m.v. om ansættelsen.

Ved opgørelsen af restskatten anvendes restskatteprocenten for det forudgående indkomstår frem til det tidspunkt, hvor indkomstårets sats for restskatteprocenten er offentliggjort efter § 29 B, stk. 12.

Såfremt restskatten for det nærmest forudgående indkomstår ikke er forfalden efter stk. 1, forfalder denne samtidig.

Der opkræves intet restskattetillæg efter § ‍29 ‍B, stk. 4, 3. pkt., i det omfang restskatten for det afsluttende indkomstår er indbetalt inden for den i § ‍5, stk. 3, angivne frist for indsendelse af anmeldelse.

Har ‍et selskab overskydende skat for det afsluttende indkomstår, ydes ingen godtgørelse efter § 29 B, stk. 5.

For selskaber,foreninger m.v., for hvilke der ikke rettidigt er givet oplysning til told- og skatteforvaltningen efter §§ 5 og 7, forfalder rest-

skatten og tillægget efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, til betaling som anført i 1. pkt., dog senest den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.

2.

I § 30, stk. 3, 6. pkt., ændres »opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2« til: »§ 29 B, stk. 4«.

Stk. 4-6.

---

§ 5

I lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr. 352 af 1. april 2025, foretages følgende ændringer

§ 17.

Der betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

§ 8, nr. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse.

1.

§ 17 ophæves.

§ 24.

Afgift efter loven kan inddrives ved udpantning.

2.

§ 24, stk. 1, ophæves, og i stk. 2, der bliver stk. 1, ændres

Stk. 2.

For betaling af afgiften hæfter selskabet, fonden, foreningen m.v. eller den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning.

»afgiften« til: »afgift efter loven«.

§ 6

I lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbekendtgørelse nr. 353 af 1. april 2025, foretages følgende ændringer

§ 16.

Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

§ 8, nr. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse

1.

§ 16 ophæves.

§ 23.

Afgift efter loven med påløbne renter og omkostninger samt de i § 7, stk. 5, 2. pkt., og § 16 nævnte gebyrer er tillagt udpantningsret.

2.

§ 23, stk. 1, ophæves, og i stk. 2, der bliver stk. 1, ændres »afgiften« til: »afgift efter loven«.

Stk. 2.

For betaling af afgiften hæfter selskabet, fonden, foreningen m.v. eller den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning.

§ 7

I lov nr. 749 af 20. juni 2025 om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, opkrævningsloven og skatteindberetningsloven (Lempelse af beskatningen af aktionærlån og ændring af reglerne om beskatning af løbende ydelser) foretages følgende ændring

§ 5.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

§ 1, nr. 1, 2, 8 og 13-15, og §§ 2 og 3 finder anven-

1.

I § 5, stk. 4, indsættes som 2. pkt.

delse for gensidigt bebyrdende aftaler om overdragelse af et eller flere aktiver, der er indgået den 1. januar 2026 eller senere.

»For erindringsskrivelser vedrørende manglende betaling af afdrag på henstandsbeløbet for henstandsordninger vedrørende gensidigt bebyrdende aftaler om overdragelse af et eller flere aktiver, der er indgået før den 1. januar 2026, hvor henstandsordningen er omfattet af det hidtil gældende § 40, stk. 7, i lov om skattemæssige afskrivninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1222 af 13. oktober 2025, betales der dog et rykkergebyr på 160 kr.«