Forslag til Lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget (gødskningsloven)

Fremsat den 25. juni 2026 af ministeren for natur og dyrevelfærd (Christian Rabjerg Madsen)

Forslag

til

Lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget (gødskningsloven)

Bemærkninger til lovforslaget

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

§ 1.

Loven har til formål at værne om natur, miljø, klima og menneskers sundhed, så land- og skovbrugsaktiviteter og driften af land- og skovbrugsarealer foretages på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Stk. 2.

Med loven tilsigtes gennem bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser i land- og skovbruget

1)

at forebygge og begrænse forurening af luft, jord og vand som følge af produktion, opbevaring og anvendelse af gødning med indhold af næringsstoffer,

2)

at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter og deres levesteder,

3)

at begrænse lugtgener, støv, fluegener og uhygiejniske forhold som følge af anvendelsen af gødning,

4)

at begrænse drivhusgasemissioner ved produktion og tildeling af gødning, ved husdyrhold og ved driften af land- og skovbrugsarealer,

5)

at fremme anvendelse af den bedste tilgængelige teknik og

6)

at inddrage offentligheden.

§ 2.

Loven finder anvendelse for ejere og brugere af alle ubebyggede og ubefæstede arealer, der kan anvendes til land- og skovbrugsmæssige formål, og for ejere og brugere beskæftiget med aktiviteter i land- og skovbruget, jf. dog stk. 4.

Stk. 2.

Loven finder endvidere anvendelse for virksomheder, herunder anlæg, der sælger eller afgiver materiale med gødningsværdi eller køber eller modtager materiale med gødningsværdi, jf. dog stk. 4.

Stk. 3.

Loven finder ikke anvendelse på forhold, der er reguleret i lov om husdyrbrug m.v. og lov om miljøbeskyttelse.

Stk. 4.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at visse af de arealer og aktiviteter, der er nævnt i stk. 1, herunder visse produktioner, helt eller delvist undtages fra loven eller regler fastsat i medfør heraf.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at visse af de virksomheder, herunder anlæg, der er nævnt i stk. 2, helt eller delvist undtages fra loven eller regler fastsat i medfør heraf.

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, EF-Tidende 1991, nr. L 375, side 1, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af bestemmelserne vedrørende de udvalg, der bistår Kommissionen i forbindelse med udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i retsakter omfattet af proceduren i EF-traktatens artikel 251, EU-Tidende 2003, nr. L 284, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1137/2008/EF af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, og Kommissionens direktiv (EU) 2026/288 af 9. februar 2026 om ændring af Rådets direktiv 91/676/EØF for så vidt angår anvendelsen af visse gødningsmaterialer fra husdyrgødning, EU-Tidende, L af 10. februar 2026.

§ 3.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at lov om miljøvurderinger ikke finder anvendelse for regler fastsat i medfør af denne lov i det omfang, der er tale om projekter eller dele af projekter, der er omfattet af lov om husdyrbrug m.v. og regler fastsat i medfør heraf.

Kapitel 1

Lovens formål og anvendelsesområde m.v.

Lovens forhold til lov om miljøvurderinger

Planperiode

Kapitel 2

Foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål m.v.

Faglige udvalg

Ekspropriation

Kapitel 3

Registreringsforpligtelser

Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber

Leverandørregister for gødningsleverancer

Kapitel 4

Udlednings- og gødningsregnskaber m.v.

Mark- og udledningsplaner

Fortegnelser over gødningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau

Udlednings- og gødningsregnskaber

Indberetning i Leverandørregister for Gødningsleverancer

Kapitel 5

Påbud og selvhjælpshandlinger m.v.

Kapitel 6

Kontrol m.v.

Samkøring af oplysninger i kontroløjemed

Medvirken ved kontrol

Adgang uden retskendelse

Gebyr for omkostninger ved administration og kontrol

Offentliggørelse af kontroloplysninger

Digital kommunikation

Kapitel 7

Delegation og klage m.v.

Kapitel 8

Kortværk m.v.

Kapitel 9

Straf m.v.

Administrative bødeforelæg

Andre følger af overtrædelser end straf

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kapitel 11

Ændringer i anden lovgivning

Kapitel 12

Territorial gyldighed

§ 4.

En planperiode udgør perioden fra den 1. januar til og med den 31. december.

§ 5.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler, der fastlægger en ramme for udledning af næringsstoffer og drivhusgasser fra land- og skovbrugsaktiviteter og land- og skovbrugsarealer med henblik på opfyldelse af forpligtelser, der følger af Den Europæiske Unions retsakter, internationale konventioner og aftaler om forhold, der er omfattet af loven.

Stk. 2.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om pligt til at afgive oplysninger til brug for fastlæggelse af rammen i stk. 1.

§ 6.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om foranstaltninger med henblik på reduktion af næringsstofpåvirkning af miljøet og naturen og udledninger af drivhusgasser, som er nødvendige for at opfylde forpligtelser, der følger af Den Europæiske Unions retsakter og internationale konventioner og aftaler om forhold, der er omfattet af loven.

Stk. 2.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om udvaskningsgrænser og udledningskvoter og virkemidler til opfyldelse heraf, herunder om hvordan udvaskningen og udledningen fastlægges.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om krav til placering af virkemidler og øvrige betingelser knyttet til virkemidlernes reduktionseffekt, herunder om særlige frister og dokumentation.

Stk. 3.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan endvidere fastsætte regler om krav om etablering og opretholdelse af plantedække på særlige arealer og jordtyper i særlige perioder og områder.

Stk. 4.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om fleksibilitet med hensyn til opfyldelse af regler fastsat i medfør af stk. 1-3 for at udligne udsving mellem årene, herunder betingelser for anvendelsen af fleksibilitetsmulighederne for at sikre den forudsatte miljøeffekt af reglerne.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om overdragelse af udledningskvote, herunder betingelser for overdragelse for at sikre den forudsatte miljøeffekt.

§ 7.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om tildeling af gødning i jordbruget, herunder lofter for, hvor meget kvælstof og fosfor pr. hektar der højst må tildeles fra gødning.

§ 8.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler med henblik på at begrænse gener i forbindelse med udbringning af organisk gødning eller bioaske.

§ 9.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at driftslederen skal iværksætte nærmere angivne forebyggende foranstaltninger, når det er nødvendigt for at sikre, at jord, hvor der udbringes organisk gødning eller bioaske, ikke eroderer til vandløb, søer større end 100 m² og kystvande.

Ministeren kan herunder fastsætte regler om kontrolmyndighedens adgang til at meddele påbud om iværksættelse og udformning af en konkret erosionsforebyggende foranstaltning.

§ 10.

Ministeren for natur og dyrevelfærd nedsætter faglige udvalg, som indstiller parameter- og standardværdier af betydning for kvælstofudledningsberegningen, standardnormer for kvælstof, fosfor og kalium og næringsstofindhold i husdyrgødning.

Stk. 2.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte udvalgenes kommissorium og forretningsorden samt regler for deres arbejde, herunder for sekretariatsbetjening af udvalgene.

Ministeren kan i udvalgenes forretningsorden fastsætte deres sammensætning og funktion.

Medlemmer af udvalgene skal være repræsentanter fra forskningsinstitutioner og vidensorganisationer indenfor land- og skovbrug, offentlige myndigheder og andre fagpersoner med faglig viden i relation til land- og skovbrugsaktiviteter og driften af land- og skovbrugsarealer.

§ 11.

Ministeren for natur og dyrevelfærd eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan til gennemførelse af foranstaltninger efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov foretage ekspropriation.

Stk. 2.

Udgør gennemførelse af foranstaltninger efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov et ekspropriativt indgreb, ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte ejere.

Stk. 3.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved ekspropriation efter stk. 1.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om sagens behandling og om erstatningens fastsættelse og udbetaling.

§ 12.

Ministeren for natur og dyrevelfærd fører Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.

Stk. 2.

Den, der driver virksomhed med land- og skovbrugsaktiviteter eller kombinationer heraf, skal lade sin virksomhed registrere i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber, såfremt

1)

virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning, eller virksomheden modtager husdyrgødning, forarbejdet organisk gødning, afgasset biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold, der overstiger 1.000 kg kvælstof pr. år,

2)

virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning, eller virksomheden modtager husdyrgødning, forarbejdet organisk gødning, afgasset biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold, der overstiger 100 kg kvælstof pr. hektar areal med en standardnorm for kvælstof eller fosfor på 0 kg eller derover, eller

3)

virksomheden disponerer over et areal på 10 hektar eller derover med en standardnorm for kvælstof eller fosfor på 0 kg eller derover.

Stk. 3.

Registreringen, jf. stk. 2, skal finde sted i løbet af den planperiode, jf. § 4, hvori registreringspligten indtræder.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan registrere virksomheder omfattet af stk. 2 i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber, hvis det konstateres, at virksomheden har undladt at lade sig registrere.

Stk. 4.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan efter anmodning registrere den, som driver virksomhed med land- og skovbrugsaktiviteter eller kombinationer heraf, og som ikke er omfattet af registreringsforpligtelsen i stk. 2, i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber i følgende tilfælde

1)

Virksomheden disponerer over et areal på 5 hektar eller derover, med en standardnorm for kvælstof eller fosfor på 0 kg eller derover.

2)

Virksomheden dyrker afgrøder på sit areal, som samlet er omfattet af en standardnorm for kvælstof på mindst 90 kg kvælstof pr. hektar pr. år.

Stk. 5.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at en virksomhed, der er delregistreret i henhold til lov om merværdiafgift (momsloven), alene registreres for en del af virksomheden i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.

Stk. 6.

En virksomhed skal være tildelt et centralt virksomhedsregistreringsnummer (cvr-nummer) efter lov om Det Centrale Virksomhedsregister for at kunne anmelde sig til registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber, jf. dog stk. 8.

Stk. 7.

Registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber har virkning for hele den planperiode, hvori anmeldelsen finder sted.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan dog i særlige tilfælde registrere en virksomhed med virkning for tidligere planperioder.

Stk. 8.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om Register for Udlednings- og Gødningsregnskabers opbygning og ajourføring, om anmodning om registrering og om krav om dokumentation for opfyldelse af betingelserne for optagelse i registeret, samt om, hvilke oplysninger en anmodning om registrering skal indeholde.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om betingelser for registrering af virksomheder, der ikke er tildelt et cvr-nummer, jf. stk. 6.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om kriterierne nævnt i stk. 2 og 4, herunder om standardnormer for kvælstof og fosfor.

§ 13.

Der udstedes et bevis for registreringen i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber i forbindelse med virksomhedens registrering.

Stk. 2.

Den, der driver momspligtig handel med gødning, kan få adgang til ved opslag i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber at konstatere, om en køber er berettiget til at købe afgiftsfri gødning i henhold til lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.

Stk. 3.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om gødningsleverandørers adgang til oplysning om købere af afgiftsfri gødning.

§ 14.

En registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber kan efter anmodning ophæves, når en virksomhed ikke længere har pligt til at være registreret efter § 12, stk. 2, eller virksomheden ikke længere ønsker at være frivilligt registreret efter § 12, stk. 4.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan ophæve en registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber fra den førstkommende planperiode, hvis det konstateres, at virksomheden ikke længere opfylder betingelserne i § 12, stk. 2 eller 4.

Stk. 2.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om ophævelse af registrering, herunder om, hvilke oplysninger en anmodning om ophævelse af registrering skal indeholde.

§ 15.

Ministeren for natur og dyrevelfærd fører Leverandørregister for gødningsleverancer.

Stk. 2.

Offentligt- og privatejede virksomheder, herunder anlæg, der sælger eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig materiale med gødningsværdi eller modtager kvælstof- eller fosforholdig materiale med gødningsværdi, skal lade sig registrere i Leverandørregister for gødningsleverancer, jf. dog stk. 6.

Stk. 3.

Registreringsforpligtelsen efter stk. 2 indtræder, når der første gang sælges, afgives, købes eller modtages kvælstof- eller fosforholdig materiale med gødningsværdi.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan registrere virksomheder eller anlæg omfattet af stk. 2 i Leverandørregister for gødningsleverancer, hvis det konstateres, at virksomheden har undladt at lade sig registrere.

Stk. 4.

Der udstedes et bevis for registreringen i Leverandørregister for gødningsleverancer i forbindelse med virksomhedens, herunder anlæggets, registrering.

Stk. 5.

En registrering i Leverandørregister for gødningsleverancer kan efter anmodning ophæves med virkning fra begyndelsen af den førstkommende planperiode, hvis virksomheden, herunder anlægget, ikke længere sælger, afgiver, køber eller modtager kvælstof- eller fosforholdig materiale med gødningsværdi.

Stk. 6.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om, hvilke typer af virksomheder, herunder anlæg, der er omfattet af registreringsforpligtelsen efter stk. 2.

Stk. 7.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om Leverandørregister for gødningsleverancers opbygning og ajourføring, om anmodning om registrering og om, hvilke oplysninger en anmodning om registrering skal indeholde.

Stk. 8.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om ophævelse af registrering, herunder om, hvilke oplysninger en anmodning om ophævelse af registrering skal indeholde.

§ 16.

Virksomheder, der er omfattet af foranstaltninger fastsat i medfør af lovens §§ 6-9, skal udarbejde mark- og udledningsplaner for virksomhedens samlede landbrugsareal i planperioden.

Stk. 2.

Planlægningen skal udarbejdes på særlige skemaer, der er udarbejdet af ministeren for natur og dyrevelfærd.

Ministeren kan godkende andre skemaer end de skemaer, der er nævnt i 1. pkt.

Stk. 3.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om planlægningen, herunder frister for planlægningens udarbejdelse, om indhold og udformning, krav om tilknytning af et markkort, om indsendelse af planlægningen med henblik på kontrol, om opgørelsen af det samlede landbrugsareal og om pligt til berigtigelse og revision af planlægningen og frister herfor.

§ 17.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at virksomheder, der er omfattet af foranstaltninger fastsat i medfør af lovens § 6, skal udarbejde fortegnelser over gødningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau i planperioden.

Stk. 2.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at fortegnelserne skal udarbejdes på særlige skemaer, der er udarbejdet af ministeren.

Ministeren kan godkende andre skemaer end de skemaer, der er nævnt i 1. pkt.

Stk. 3.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om fortegnelserne, herunder om indhold og udformning, om frister for fortegnelsernes udarbejdelse, om indsendelse og opbevaring med henblik på kontrol, og om pligt til berigtigelse og revision af fortegnelserne og om frister herfor.

§ 18.

Virksomheder, der er omfattet af foranstaltninger fastsat i medfør af lovens §§ 6-9, skal udarbejde udlednings- og gødningsregnskaber for den afsluttede planperiode.

Regnskaberne skal indberettes til ministeren for natur og dyrevelfærd.

Stk. 2.

Udledningsregnskabet skal angive følgende

1)

Markplan.

2)

Dyrkningshistorik.

3)

Afgrødevalg.

4)

Virkemidler.

5)

Virksomhedens gødningstildelinger.

6)

Virksomhedens øvrige aktiviteter på markniveau.

7)

Naturgivne forhold.

Stk. 3.

Gødningsregnskabet skal angive følgende

1)

Virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor i materiale med gødningsværdi, jf. §§ 21-24.

2)

Oplysninger om husdyrbesætning.

3)

Oplysninger om staldsystemer og produktionsarealer.

4)

Størrelsen på virksomhedens samlede landbrugsareal og harmoniareal.

5)

Oplysninger om virksomhedens aftaler om forpagtning til brug for udbringning af husdyrgødning og om virksomhedens husdyrgødningsaftaler.

Stk. 4.

Udlednings- og gødningsregnskaberne skal udarbejdes på særlige skemaer, der er udarbejdet af ministeren for natur og dyrevelfærd.

Ministeren kan godkende andre skemaer end de skemaer, der er nævnt i 1. pkt.

Stk. 5.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om regnskabernes udformning og indhold, herunder hvilke oplysninger, der skal indberettes, og frister for regnskabernes udarbejdelse og indberetning.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om pligt til berigtigelse og revision af regnskaberne.

Ministeren kan fastsætte regler om dokumentation vedrørende prøvetagning og analyser, vedrørende modtaget og afsat gødning samt vedrørende produktion af kvælstof- og fosforholdig gødning og arealer m.v.

Stk. 6.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, jf. stk. 2 og 3, der skal afgives af nyregistrerede virksomheder.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om de oplysninger, der skal afgives, jf. stk. 2 og 3, ved ophør af ejerskab over eller brugsret til et areal, der er omfattet af forpligtelserne efter stk. 2 og 3.

Ministeren kan fastsætte regler om udarbejdelse, indhold, form, indberetning og frister.

§ 19.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at oplysninger, der skal indsendes i henhold til § 18 eller regler fastsat i medfør af §§ 16 og 17, skal afgives på tro og love.

§ 20.

Virksomhederne skal opbevare de dokumenter med tilhørende bilag, der er nævnt i §§ 16 og 18, og fortegnelser, der er udarbejdet efter regler fastsat i medfør af § 17, i mindst 5 år.

§ 21.

For planperioden skal en virksomheds samlede forbrug af kvælstof og fosfor beregnes som summen af forbruget af kvælstof og fosfor i materiale med gødningsværdi.

Stk. 2.

Virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor opgøres som den totale mængde af kvælstof og fosfor i materialet med gødningsværdi.

Stk. 3.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om, hvilke typer af materiale med gødningsværdi, der skal indgå i opgørelsen af virksomhedens samlede forbrug, jf. stk. 1.

Stk. 4.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, hvordan det totale indhold af kvælstof og fosfor i materiale med gødningsværdi, herunder blandinger, skal fastsættes og opgøres.

Ministeren kan for blandinger fastsætte regler om, at det totale indhold af kvælstof og fosfor skal opgøres for hver enkelt gødningstype, der indgår i blandingen.

Stk. 5.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at en virksomhed ved beregningen af forbruget af kvælstof og fosfor under særlige omstændigheder og efter ansøgning kan anvende en anden værdi for det totale indhold af kvælstof og fosfor end den, der er fastsat i medfør af stk. 4.

Stk. 6.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at det totale indhold af kvælstof og fosfor i materialet med gødningsværdi fastsættes ved analyse af repræsentative prøver for virksomhedens regning.

Ministeren kan herunder fastsætte nærmere regler om de repræsentative prøver og analysen af prøverne, om egenbetalingen og om, at prøverne og analyserne skal udføres af akkrediterede laboratorier.

§ 22.

Den totale mængde af kvælstof og fosfor, der er udbragt, beregnes for materiale med gødningsværdi, som den mængde kvælstof og fosfor, der er i det materiale, som virksomheden har produceret og fået leveret i planperioden til og med den 31. december, fratrukket kvælstof og fosfor i materiale, der er afsat inden for planperioden, tillagt planperiodens primolager og fratrukket planperiodens ultimolager.

Stk. 2.

En virksomheds primolager af kvælstof og fosfor i materiale med gødningsværdi, opgøres som den forudgående planperiodes ultimolager.

Stk. 3.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om opgørelse af primolageret for virksomheder, der ikke i den forudgående periode har været registreret i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.

Stk. 4.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om planperiodens ultimolager af kvælstof og fosfor i materiale med gødningsværdi.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan endvidere fastsætte regler om en virksomheds maksimale ultimolager af kvælstof og fosfor i materiale med gødningsværdi.

Ministeren kan derudover fastsætte regler om de oplysninger, der skal afgives af virksomheder, der ophører med at være registreret i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.

Ministeren kan fastsætte regler om udarbejdelse, indhold, form, indberetning og frister.

Stk. 5.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om kvælstof og fosfor i gødning, der modtages og afsættes, jf. stk. 1, herunder regler om bestemmelse af indholdet af kvælstof og fosfor i gødningen og dokumentation.

§ 23.

En virksomheds produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for det totale indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, virksomhedens besætningsstørrelse og staldsystemer.

Stk. 2.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om normer for det totale indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og om opgørelse af og dokumentation for virksomhedens besætning og staldsystemer, herunder fordelingen af besætningen i staldsystemerne.

Stk. 3.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om korrektion af produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, herunder dokumentation for afvigelser.

Stk. 4.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler for beregningen af en virksomheds produktion af andet materiale med gødningsværdi, herunder om prøvetagning, analyse og dokumentation.

§ 24.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om fradrag af kvælstof og fosfor i den totale mængde kvælstof og fosfor i materiale med gødningsværdi, herunder særlige betingelser og krav til dokumentation herfor.

Stk. 2.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte krav om prøvetagning og analyse, herunder ved afvigelser i forholdet mellem kvælstof og fosfor i gødning.

§ 25.

Offentligt- og privatejede virksomheder, herunder anlæg, der sælger, afgiver, køber eller modtager kvælstof- eller fosforholdig materiale med gødningsværdi, jf. § 15, skal indberette oplysninger om gødningsleverancer i Leverandørregister for gødningsleverancer.

Stk. 2.

Indberetningen af oplysninger om kvælstofholdig gødning skal omfatte al gødning, der er solgt eller afgivet henholdsvis med og uden afgift, jf. lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.

Stk. 3.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om form på og krav til indhold af indberetningerne efter stk. 1, herunder om gødningstyper, særlige opgørelser af kvælstof- og fosforindholdet af gødningen og anvendelse af særlige skemaer.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om dokumentationskrav, herunder udarbejdelse og indsendelse af balanceregnskaber i nærmere opregnede tilfælde, og om opbevaring og videregivelse af dokumentationen i forbindelse med overdragelse af gødningen.

Stk. 4.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om prøveudtagning, herunder at prøver skal udføres af akkrediterede laboratorier, om analysemetoder, om opbevaring af prøver og analyseresultater, om indberetning af analyseresultater, om opgørelse og indberetning af primo- og ultimolager, om opbevaringskapacitet og om afvigelser ved bearbejdningsprocessen i visse tilfælde.

Stk. 5.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte frister for indberetningen af oplysningerne i stk. 1.

§ 26.

Kontrolmyndigheden meddeler den driftsleder, der er ansvarlig for et ulovligt forhold, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør, medmindre forholdet har underordnet betydning.

Kontrolmyndigheden kan med henblik på at bringe det ulovlige forhold til ophør

1)

forbyde fortsat drift,

2)

påbyde den ansvarlige at genoprette den hidtidige tilstand og

3)

lade påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når den fastsatte frist er udløbet.

Stk. 2.

Kontrolmyndighedens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 27.

I tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, foretager kontrolmyndigheden det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning.

Stk. 2.

Kontrolmyndighedens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 28.

Den driftsleder, som er ansvarlig for forhold, der kan give anledning til forurening, skal i tilfælde af væsentlig forurening eller overhængende fare for væsentlig forurening straks underrette kontrolmyndigheden om alle relevante aspekter af situationen.

Stk. 2.

Den driftsleder, som er ansvarlig for forhold, der kan give anledning til forurening, skal i tilfælde af væsentlig forurening eller overhængende fare for væsentlig forurening straks afværge den overhængende fare for forurening eller forhindre yderligere udledning af forurenende stoffer m.v.

§ 29.

Den driftsleder, der er ansvarlig for forhold, som kan give anledning til forurening eller anden virkning på miljøet, skal efter anmodning fra kontrolmyndigheden give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for vurderingen af forureningen eller virkningen på miljøet i øvrigt og for eventuelle afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger.

Kontrolmyndigheden kan herunder påbyde den ansvarlige driftsleder for egen regning at

1)

foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer, der udsendes til omgivelserne,

2)

foretage prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der anvendes eller behandles, samt af eventuelle affaldsstoffer,

3)

klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden forurening eller virkningen på miljøet i øvrigt,

4)

klarlægge, hvordan følgerne af forurening afhjælpes eller forebygges, og

5)

klarlægge, hvordan andre virkninger på miljøet kan afhjælpes eller forebygges.

§ 30.

I tilfælde, hvor § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse, kan kontrolmyndigheden udføre nødvendige undersøgelser for den ansvarlige driftsleders regning til belysning af forhold, som denne ellers er eller kunne være blevet pålagt at afgive oplysninger om efter § 28, stk. 1, og § 29 eller efter regler fastsat i medfør af § 33.

§ 31.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan meddele de påbud, der er nødvendige for overholdelse af forpligtelserne i § 12, stk. 2, § 15, stk. 2, § 16, stk. 1 og 2, § 18, stk. 1-4, § 25, stk. 1 og 2, og § 40, stk. 1.

Ministeren kan endvidere meddele de påbud, der er nødvendige for overholdelsen af forpligtelser, der fremgår af regler fastsat i medfør af § 16, stk. 3, og § 17.

Stk. 2.

Den, der undlader at efterkomme et påbud meddelt i medfør af stk. 1, kan pålægges tvangsbøder.

§ 32.

Påbud eller forbud skal indeholde en frist for afgørelsens efterkommelse.

Når der foreligger særlige forhold, kan det dog bestemmes, at påbud efter §§ 26 og 29, eller forbud efter § 26 eller efter regler fastsat i medfør af § 9, 2. pkt., skal efterkommes straks.

Stk. 2.

Når særlige grunde taler for det, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at klager over forbud efter regler fastsat i medfør af § 9, 2. pkt., ikke skal have opsættende virkning, jf. § 48.

§ 33.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte regler om den driftsleder, der er ansvarlig for en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade ved anvendelse af gødning i henhold til regler fastsat i medfør af §§ 7-9, herunder forpligtelser til at anmelde, begrænse og forebygge miljøskaden eller den overhængende fare for miljøskade, og om myndighedernes kompetence til at træffe afgørelser om påbud og om, at der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade.

Stk. 2.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at visse foreninger og organisationer, der har beskyttelse af miljø, natur og væsentlige rekreative interesser som hovedformål, kan anmode om underretning om afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør af stk. 1.

Stk. 3.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør af stk. 1, herunder om klageberettigede, opsættende virkning af klage, og regler om indgivelse af klage.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør af stk. 1, skal være anlagt inden 12 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.

Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes søgsmålsfristen fra bekendtgørelsen.

§ 34.

Ministeren for natur og dyrevelfærd fører kontrol med overholdelsen af loven og regler fastsat i medfør af loven, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen fører kontrol med overholdelsen af regler fastsat i medfør af lovens §§ 7-9.

Kommunalbestyrelsen fører dog ikke kontrol med regler fastsat i medfør af § 7, for så vidt angår lofter for den højest tilladelige mængde udbragt kvælstof og fosfor pr. hektar fra gødning og forbud mod udbringning af gødning på arealer, der er omfattet af § 69, stk. 1, i lov om vandløb.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen fører endvidere kontrol med, at påbud og forbud meddelt vedrørende forhold omfattet af regler fastsat i medfør af §§ 7-9, efterkommes.

§ 35.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan bestemme, at kontrol i visse tilfælde skal udføres af andre myndigheder.

§ 36.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter denne lov i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning.

§ 37.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler vedrørende kontrolmyndighedernes udøvelse af kontrolvirksomhed.

Stk. 2.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan over for en kontrolmyndighed for en bestemt periode nærmere fastlægge omfanget af kontrolmyndighedens kontrolforpligtelse.

Stk. 3.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om, at kontrolmyndighederne skal indsende indberetninger om deres kortlægnings- og kontrolvirksomhed, herunder om resultaterne af målinger og undersøgelser.

§ 38.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan pålægge kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter denne lov inden for den enkelte kommunes område.

Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.

§ 39.

Kontrolmyndigheden kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, bl.a. med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed, herunder om skatteforhold, eventuelt i elektronisk form.

§ 40.

Den, der er omfattet af reglerne i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, skal efter anmodning fra kontrolmyndigheden give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som er påkrævet af hensyn til gennemførelse af kontrol, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens regler.

Stk. 2.

Den, der er omfattet af reglerne i denne lov eller af regler fastsat i medfør af denne lov, skal vederlagsfrit yde kontrolmyndigheden fornøden bistand i forbindelse med kontrol, undersøgelser, udtagning af prøver, kopiering og udlevering af skriftligt materiale og udskrifter af elektroniske data.

Kontrolmyndigheden kan uden at betale vederlag medtage sådant materiale i forbindelse med kontrol mod kvittering.

Stk. 3.

Kontrolmyndigheden kan uden at betale kompensation herfor forlange, at virksomheden skal indsende relevant materiale til brug for kontrol.

Stk. 4.

Kontrolmyndigheden kan som led i løsningen af opgaver i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov uden at betale vederlag medtage eller udtage prøver af gødning, jord, planter, planteprodukter og andre objekter mod kvittering.

§ 41.

Kontrolmyndigheden har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlig og privat ejendom, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger, papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige til brug for kontrol eller løsning af opgaver i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov.

Stk. 2.

Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af kontrol efter stk. 1.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

§ 42.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af de kommunale myndigheders omkostninger ved administration og kontrol i forbindelse med loven, jf. § 34, stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om forfaldstid og den praktiske fremgangsmåde for betaling af gebyr, om opkrævning og betaling af rente ved manglende betaling af gebyrer opkrævet i henhold til denne lov, rentesats, bagatelgrænse, mindsterentebeløb og andre omkostninger forbundet med den manglende betaling.

§ 43.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan med navns nævnelse offentliggøre resultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov.

Ministeren kan fastsætte regler om offentliggørelsen, herunder om, at klage ikke har opsættende virkning på offentliggørelsen.

Stk. 2.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken form kontrolresultaterne skal gøres tilgængelige for offentligheden, herunder på hvilke betingelser pligten til at gøre kontrolresultater tilgængelige kan fraviges.

Stk. 3.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelse, herunder om, at offentliggørelse kan ske elektronisk.

Ministeren kan bestemme, at visse resultater ikke skal offentliggøres.

Stk. 4.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan bestemme, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et elektronisk informationssystem vedrørende kontrolresultater.

Stk. 5.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, videregive såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra informationssystemet til en ubestemt kreds af modtagere.

Enhver har adgang til fra informationssystemet at få meddelt oplysninger, som har været offentliggjort.

Adgangen omfatter såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger.

§ 44.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd om forhold omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov skal foregå digitalt.

Stk. 2.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og den til enhver tid gældende nationale e-id-løsning o.l.

Stk. 3.

En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 4.

Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af andre end ministeren for natur og dyrevelfærd, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 5.

Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 5.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om opfyldelse af underskriftskravet i stk. 4.

§ 45.

Medmindre andet er fastsat i denne lov eller i regler fastsat i medfør af denne lovs §§ 46 eller 47, kan kontrolmyndighedernes afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Stk. 2.

Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der er anført i klagen.

Stk. 3.

Når myndigheden videresender klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.

Stk. 4.

Myndighedens videresendelse af klage til og efterfølgende kommunikation om klagesagen med Miljø- og Fødevareklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening.

Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises.

Stk. 5.

Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

I sådanne tilfælde finder stk. 2, 1. pkt., og stk. 4 ikke anvendelse.

§ 46.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at afgørelser, der træffes efter regler fastsat i medfør af §§ 7-9, og som er af mindre betydning for beskyttelsen af natur, miljø og landskab, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

§ 47.

Henlægger ministeren for natur og dyrevelfærd sine beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til klagen.

Stk. 2.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommende kommunale organisation henlægge sine beføjelser efter loven til andre offentlige myndigheder eller institutioner.

Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders eller institutioners afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.

Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage.

Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.

§ 48.

En klage over et forbud efter regler fastsat i medfør af § 9, 2. pkt., eller over en afgørelse efter § 30 har opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.

Stk. 2.

En klage over et forbud efter regler fastsat i medfør af § 9, 2. pkt., som kommunalbestyrelsen har besluttet skal efterkommes straks, jf. § 32, har dog ikke opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.

Stk. 3.

Miljø- og Fødevareklagenævnet kan beslutte, at en klage over et forbud efter regler fastsat i medfør af § 9, 2. pkt., skal have opsættende virkning, uanset at kommunalbestyrelsen har besluttet, at en klage ikke skal have opsættende virkning, jf. § 32, stk. 2.

§ 49.

En afgørelse i en klagesag skal indeholde en frist for afgørelsens efterkommelse.

Når der foreligger særlige forhold, kan det dog bestemmes, at afgørelsen skal efterkommes straks.

§ 50.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan udarbejde kortværk.

Stk. 2.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om ajourføring af kortværk, og om hvilken dokumentation der skal foreligge, når en ajourføring ønskes foretaget, herunder fastsættelse af krav om foretagelse af prøveudtagning og analyser for egen regning.

Stk. 3.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om prøveudtagning, herunder at prøver skal udføres af akkrediterede laboratorier, om analysemetoder, om opbevaring af prøver og analyseresultater, og gyldighedsperioden for prøvetagnings- og analyseresultater.

Stk. 4.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om proceduren for ajourføring af kortværk, herunder at anmodning om ajourføring kun kan finde sted i bestemte perioder.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, i hvilke tilfælde ajourføring kan nægtes.

§ 51.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at kortværk, der henvises til i regler fastsat i medfør af denne lov, ikke kundgøres i Lovtidende.

Stk. 2.

Ved udnyttelse af bemyndigelsen i stk. 1 fastsætter ministeren for natur og dyrevelfærd regler om, hvordan kortværket skal kundgøres, herunder om sikkerhed i forbindelse med kundgørelsen.

§ 52.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler, som fastlægger et nitrathandlingsprogram i overensstemmelse med artikel 5 i Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget.

Stk. 2.

Nitrathandlingsprogrammet og de heri fastsatte foranstaltninger gennemgås og revideres i fornødent omfang mindst hvert 4. år.

§ 53.

Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1)

overtræder 12, stk. 2, 15, stk. 2, § 16, stk. 1 eller 2, § 18, stk. 1-4, § 20, § 25, stk. 1 eller 2, eller § 28, eller forbud meddelt efter § 26, stk. 1, nr. 1,

2)

undlader at efterkomme påbud meddelt efter § 26, stk. 1, nr. 2, § 29, 2. pkt., eller § 31, stk. 1,

3)

forsætligt borttager, forvansker eller beskadiger afmærkninger, som foretages i forbindelse med arbejder og undersøgelser efter lovens § 26, stk. 1, nr. 3, eller §§ 27, 28 og 30,

4)

fjerner eller ændrer udstyr, som kontrolmyndigheden har anbragt i medfør af en afgørelse efter § 30,

5)

undlader at afgive prøver eller oplysninger efter § 29, 1. pkt.,

6)

undlader at afgive oplysninger eller stille bistand til rådighed efter § 40, eller

7)

modvirker myndighedens adgang efter § 41.

Stk. 2.

Såfremt det drejer sig om de i §§ 26, 28 og 29, nævnte forhold, kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1)

voldt skade eller fremkaldt fare for skade på natur, dyr, planter eller mennesker eller de øvrige interesser, som loven tilsigter at beskytte, herunder luft, vand, og jord, eller

2)

opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel af et betydeligt omfang for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3.

I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af regler fastsat i medfør af §§ 7-9 og 33, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1)

voldt skade eller fremkaldt fare for skade på natur, dyr, planter eller mennesker eller de øvrige interesser, som loven tilsigter at beskytte, herunder luft, vand, og jord, eller

2)

opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel af et betydeligt omfang for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 4.

Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udfærdiget i medfør af loven.

Stk. 5.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 54.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at ministeren for natur og dyrevelfærd eller den, ministeren bemyndiger hertil, for nærmere angivne sager om overtrædelser af denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Stk. 2.

Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på sådanne bødeforelæg.

Stk. 3.

Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.

§ 55.

Den, der straffes med bøde for overtrædelse af regler fastsat i medfør af lovens § 6, og hvor overtrædelsen medfører en negativ effekt på klimaet eller miljøet, skal i en efterfølgende planperiode iværksætte tilstrækkelige foranstaltninger til at udligne denne.

Stk. 2.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler herom, herunder hvordan den negative effekt opgøres.

§ 56.

Følgende personer og selskaber m.v. skal indberettes til det register, der er oprettet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 40 b

1)

Personer, der er dømt efter straffelovens § 196.

2)

Personer og selskaber m.v., der er straffet efter bestemmelser fastsat i medfør af § 53, stk. 3, 2. pkt., i regler, der er udstedt med hjemmel i §§ 7-9 eller 33, såfremt der er fastsat frihedsstraf eller bøde på 10.000 kr. eller derover, og såfremt der ikke er forløbet mere end 10 år fra den strafbare handling.

3)

Personer og selskaber m.v., der har gæld på 100.000 kr. eller derover til det offentlige for selvhjælpshandlinger foretaget af kontrolmyndigheden i medfør af denne lovs §§ 26, 27 eller 30, såfremt denne gæld er vedgået eller fastslået ved en domstol.

Det er endvidere en betingelse, at gælden er forfalden og ikke er omfattet af en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling, og at der er fremsendt to rykkere til skyldneren.

Stk. 2.

I sager, der afsluttes ved dom, og i sager, der afgøres endeligt ved anklagemyndigheden med bødevedtagelse, foretager anklagemyndigheden indberetning til registeret.

I sager om gæld til det offentlige for selvhjælpshandlinger foretager den pågældende kontrolmyndighed indberetning til registeret.

Stk. 3.

Der gives meddelelse til den pågældende person eller det pågældende selskab m.v. om registrering, inden registreringen finder sted.

§ 57.

Loven træder i kraft den 1. januar 2027.

Stk. 2.

Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 21. august 2025, ophæves.

Stk. 3.

Loven finder ikke anvendelse på forhold, der vedrører planperioden 2019/2020 til og med planperioden 2026/2027, som denne er defineret i § 10 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 21. august 2025.

For sådanne forhold finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4.

Regler udstedt i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 21. august 2025, forbliver i kraft, indtil de ophæves.

Regler om straf for overtrædelse af regler, der er fastsat i de pågældende forskrifter, forbliver i kraft indtil forskriften ophæves.

Stk. 5.

Regler udstedt i medfør af de bestemmelser i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1065 af 21. august 2025, der ophæves ved § 58, nr. 6, 10 11, 12 og 18, i denne lov, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af denne lovs §§ 7-9, § 42, § 44 og § 54.

Regler om straf for overtrædelse af regler, der er fastsat i de pågældende forskrifter, forbliver i kraft indtil forskriften erstattes af regler fastsat i medfør af denne lov.

Stk. 6.

Virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab efter § 5 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 21. august 2025, på tidspunktet for lovens ophævelse jf. stk. 2, og som fortsat skal eller ønsker at være registreret i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber, jf. denne lovs § 12, stk. 2 og 4, forbliver registrerede.

Stk. 7.

Virksomheder, der er registreret i Leverandørregister for gødningsleverancer efter § 36 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 21. august 2025, på tidspunktet for lovens ophævelse jf. stk. 2, forbliver registrerede.

Stk. 8.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om kvælstofprognosen for planperioden 2026/2027, som denne er defineret i § 10 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 21. august 2025.

Stk. 9.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om opgørelse af virksomheders primolager af kvælstof og fosfor i materiale med gødningsværdi for den planperiode, som starter den 1. januar 2027.

Ministeren kan fastsætte regler om udarbejdelse, indhold, form, indberetning, frister og dokumentation.

§ 58.

I lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1065 af 21. august 2025, foretages følgende ændringer

1.

Lovens titel affattes således

Lov om husdyrbrug m.v.

2.

I § 1, stk. 1, udgår »og anvendelsen af gødning«.

3.

I § 1, stk. 2, nr. 1, ændres »produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v.,« til: »produktion og opbevaring af husdyrgødning m.v.,«.

4.

I § 2, stk. 2, ændres »lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag« til: »gødskningsloven«.

5.

I § 3, stk. 1, nr. 5, ændres »husdyranlæg, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg eller arealer, der modtager gødning« til: »husdyranlæg eller gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg«.

6.

Kapitel 1 a ophæves.

7.

I § 34, stk. 4, § 40, stk. 4, § 41, stk. 4 og 5, § 54, stk. 2 og 3, § 72, stk. 2, 1. pkt., og § 84, stk. 5, ændres »Ministeren« til: »Ministeren for natur og dyrevelfærd«.

8.

§ 44, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

9.

I § 54 h, stk. 3, ændres »Ministeren« til: »Miljøministeren«.

10.

§ 69 b og § 72, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

11.

I § 72, stk. 1, 3. pkt., der bliver 2. pkt., udgår »endvidere«.

12.

§ 73 ophæves.

13.

I § 80, stk. 1-3, udgår »5 c,«.

14.

I § 84, stk. 2, ændres »Ministerens« til: »Ministeren for natur og dyrevelfærds«.

15.

I § 85, stk. 2-4, ændres »ministerens« til: »ministeren for natur og dyrevelfærds«.

16.

I § 95, stk. 1, nr. 2, litra a, ændres »heraf,« til: »heraf eller bestemmelser i gødskningsloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf,«.

17.

§ 95, stk. 1, nr. 2, litra b, affattes således

b)

undladt at efterkomme forbud eller påbud, som er udstedt med hjemmel i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf, eller med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf, eller med hjemmel i gødskningsloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller

18.

§ 97 a ophæves.

§ 59.

I lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 344 af 1. april 2025, foretages følgende ændringer

1.

Overalt i loven ændres »lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag« til: »gødskningsloven«.

2.

To steder i § 10, stk. 4, ændres »1. august« til: »1. januar«.

§ 60.

I lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, foretages følgende ændring

1.

Efter § 35 indsættes i kapitel 11

§ 35 a.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at kortværk, der henvises til i regler fastsat i medfør af denne lov, ikke kundgøres i Lovtidende.

Stk. 2.

Ved udnyttelse af bemyndigelsen i stk. 1 fastsætter ministeren for natur og dyrevelfærd regler om, hvordan kortværket skal kundgøres, herunder om sikkerhed i forbindelse med kundgørelsen.

§ 61.

I miljømålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 692 af 26. maj 2023, som ændret ved § 2 i lov 695 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring

1.

Efter § 47 indsættes

§ 47 a.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at kortværk, der henvises til i regler fastsat i medfør af denne lov, ikke kundgøres i Lovtidende.

Stk. 2.

Ved udnyttelse af bemyndigelsen i stk. 1 fastsætter ministeren for natur og dyrevelfærd regler om, hvordan kortværket skal kundgøres, herunder om sikkerhed i forbindelse med kundgørelsen.

§ 62.

I lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 640 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring

1.

§ 19, nr. 9, ophæves.

Nr. 10 bliver herefter nr. 9.

§ 63.

I miljøskadeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 18. juni 2024, foretages følgende ændringer

1.

I § 2, nr. 12, udgår »og anvendelse af gødning«.

2.

I § 2, nr. 14, ændres »havne eller« til: »havne,«.

3.

I § 2, nr. 15, ændres »kystbeskyttelse.« til: »kystbeskyttelse eller«.

4.

I § 2 indsættes efter nr. 15 som nr. 16

16)

regler fastsat i medfør af gødskningsloven.

5.

I § 47, stk. 1-3, og stk. 5, udgår »og anvendelse af gødning«.

6.

I § 47, stk. 1 og 2, ændres »vandløb og« til: »vandløb,«, og efter »råstoffer,« indsættes: »og regler fastsat i medfør af gødskningsloven,«.

7.

I § 47, stk. 3, ændres »m.v. og« til: »m.v.,«, og efter »genteknologi« indsættes: »og regler fastsat i medfør af gødskningsloven«.

8.

I § 47, stk. 5, ændres »vandløb og« til: »vandløb,«, og »råstoffer« ændres til: »råstoffer, og regler fastsat i medfør af gødskningsloven«.

§ 64.

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2025, som bl.a. ændret ved § 1 i lov nr. 898 af 21. juni 2022, lov nr. 1683 af 30. december 2024, § 5 i lov nr. 1761 af 29. december 2025 og § 3 i lov nr. 355 af 3. marts 2026, foretages følgende ændring

1.

Overalt i loven udgår: »og anvendelse af gødning«.

§ 65.

I lov nr. 407 af 25. april 2023 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. foretages følgende ændring

1.

Efter § 7 indsættes i kapitel 3

§ 7 a.

Ministeren for natur og dyrevelfærd eller kommunalbestyrelsen kan ekspropriere landbrugsarealer, hvis det er af væsentlig betydning at råde over disse arealer for at gennemføre foranstaltninger, som iværksættes for at forbedre klimaet til opfyldelse af bindende målsætninger i lov om klima.

Stk. 2.

Stk. 1 kan ikke anvendes til at fremme statslig skovtilplantning.

Stk. 3.

Ved ekspropriationen efter stk. 1 kan der

1)

erhverves ejendomsret til landbrugsarealer,

2)

pålægges indskrænkninger i ejernes rådighed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over landbrugsarealer eller

3)

foretages begrænsninger i brugsrettigheder, servitutrettigheder samt andre rettigheder over landbrugsarealer.

Stk. 4.

Ved ekspropriation til erhvervelse af ejendomsret bortfalder alle rettigheder til det eksproprierede, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.

Stk. 5.

Stiftes der ved ekspropriation rettigheder som nævnt i stk. 3, nr. 2, skal disse respekteres af andre rettighedshavere, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.

§ 7 b.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved ekspropriation efter § 7 a, herunder om sagens behandling og om erstatningens fastsættelse og udbetaling.

§ 66.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

Med lovforslaget skabes rammerne for den fremtidige regulering af land- og skovbrugets udledninger af næringsstoffer til vandmiljøet og naturen og drivhusgasemissioner.

Formålet med lovforslaget er at skabe grundlaget for gennemførelse af den nye udledningsbaserede markregulering, der indebærer et skifte i forhold til den hidtidige regulering, som i overvejende grad har haft fokus på mængden af den gødning, der udbringes på landbrugsarealer, til en fremadrettet regulering, der i al væsentlighed fokuserer på begrænsning af den udledning af næringsstoffer og drivhusgasemissioner, som særligt gødningsanvendelse kan give anledning til.

Den udledningsbaserede markregulering er beskrevet nedenfor i punkt 2.3.

Lovforslaget er en del af grundlaget for den helhedsorienterede indsats i det paradigmeskifte for kvælstofindsatsen, der blev aftalt ved Aftale om et Grønt Danmark af 24. juni 2024, og som indebærer, at regulering kombineres med målrettet arealomlægning, understøttet omstilling og moderne arealforvaltning.

Aftalen fastsætter bl.a. rammer og principper for de indsatser, der skal bringe Danmark i mål med EU’s vandrammedirektiv, så de danske kystvande igen bringes i god økologisk tilstand.

Det politiske aftalegrundlag, som ligger til grund for lovforslaget, er omtalt nedenfor i punkt 2.2.

Lovforslaget indeholder et forslag til en ny hovedlov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget (gødskningsloven), som skal erstatte lov om jordbrugets anvendelse gødning og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 21. august 2025 (herefter den gældende gødskningslov).

Næringsstof- og drivhusgasreguleringen i den nye hovedlov medvirker til at opfylde en række EU-retlige forpligtelser på miljø- og naturområdet, herunder særligt vandrammedirektivet, nitratdirektivet og Natura 2000-direktiverne.

Lovforslaget er udformet som en bemyndigelseslov med det formål at kunne iværksætte de nødvendige foranstaltninger for til enhver tid at kunne leve op til de EU-retlige forpligtelser på miljø- og naturområdet.

Den overordnede EU-retlige ramme for lovforslaget er beskrevet nedenfor i punkt 2.4.

En del af den nye helhedsorienterede tilgang i kvælstofreguleringen udgøres af den såkaldte miljøgaranti.

Miljøgarantien indebærer, at såfremt der ikke med de øvrige virkemidler, som f.eks. målrettet arealomlægning, opnås en tilstrækkelig reduktionseffekt til at opfylde det indsatsbehov, der er fastsat i vandområdeplanerne til opfyldelse af de danske forpligtelser i medfør af vandrammedirektivet, så skal der gennemføres regulering, som kan håndtere denne manko.

Miljøgarantien indebærer også, at såfremt der opnås en større reduktionseffekt end den, der er forudsat som grundlag for reguleringen, så kan reguleringen nedjusteres.

Miljøgarantien er nærmere omtalt nedenfor i punkt 2.2.

Lovforslaget indeholder i § 5 en bemyndigelse for ministeren for natur og dyrevelfærd til at kunne fastlægge en ramme for udledning af næringsstoffer og drivhusgasser.

Med bemyndigelsen kan ministeren for natur og dyrevelfærd bl.a. fastsætte det udledningsmål, som reguleringen i medfør af lovforslaget skal indhente i de enkelte kystvandområder.

Lovforslaget indeholder endvidere i § 6 en bred bemyndigelse til at fastsætte regler om foranstaltninger med henblik på opfyldelse af forpligtelser, der følger af Den Europæiske Unions retsakter og internationale konventioner og aftaler om forhold omfattet af loven.

Bemyndigelsen vil udgøre grundlaget for de krav, der skal fastsættes for at gennemføre den nye udledningsbaserede markregulering, herunder særligt den årlige udledningskvote og basisudvaskningsgrænse, som de enkelte land- og skovbrugsvirksomheder skal overholde.

Den nye udledningsbaserede markregulering indebærer en langt højere grad af målretning i forhold til de enkelte virksomheder, da bl.a. virksomhedens beliggenhed og jordbundsforhold har betydning for størrelsen af de fastsatte krav.

Det kan derfor ikke udelukkes, at reguleringen i konkrete tilfælde kan indebære en så betydelig negativ økonomisk effekt for den enkelte virksomhed, at det på trods af en økonomisk omstillingskompensation vil kunne udgøre ekspropriation.

Lovforslaget indeholder derfor en hjemmel i § 11 til at iværksætte ekspropriation.

En væsentlig del af elementerne i fastsættelsen af udledningskvoten m.v. er baseret på en række naturgivne forhold og andre data, som f.eks. afgrænsningen af kystvandoplande, nedbørsforhold m.v. En række af disse elementer vil blive udstillet på kortværk.

Lovforslaget indeholder i §§ 50 og 51 regler om udarbejdelse og særlige kundgørelsesmetoder for de kortværk, der skal anvendes i reguleringen.

Da reguleringen kan omfatte f.eks. afgrænsninger m.v., der stammer fra kortværk, der er udarbejdet i medfør af lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, og miljømålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 692 af 26. maj 2023, så indeholder lovforslagets §§ 60 og 61 også forslag til en hjemmel om en særlig kundgørelsesmetode for kortværk udstedt i medfør af disse love.

Lovforslaget indeholder herudover en række bestemmelser, der er nødvendige i forhold til kontrol af den nye udledningsbaserede markregulering.

Det er hensigten, at det eksisterende gødningsregnskabssystem ændres og suppleres med krav om udarbejdelse af udledningsregnskab med henblik på kontrol af overholdelsen af basisudvaskningsgrænsen og udledningskvoten.

Pligten til at udarbejde udlednings- og gødningsregnskaber suppleres af krav om udarbejdelse af mark- og udledningsplaner og bemyndigelse til at fastsætte krav om fortegnelser over gødningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau.

De foreslåede krav er med til at sikre, at der kan etableres et nødvendigt kontrolgrundlag for kontrollen af de elementer, der indgår i den nye udledningsbaserede markregulering.

Der henvises til bestemmelserne i lovforslagets §§ 16-24.

Opgørelsen i gødningsregnskabet af bl.a. produktion af husdyrgødning, sker på grundlag af normer.

Det faglige grundlag for disse normer tilvejebringes af Normudvalget, der består af fagpersoner fra bl.a. universiteter og SEGES Innovation.

Med henblik på at formalisere grundlaget for bl.a. Normudvalgets arbejde, indeholder lovforslaget i § 10 en bemyndigelse til at nedsætte udvalg.

Lovforslaget indeholder som hidtil bestemmelser rettet mod gødningsleverandører med henblik på krydskontrol af de oplysninger, som indgår i udlednings- og gødningsregnskaberne.

Der henvises til bestemmelserne i lovforslagets §§ 15 og 25.

Lovforslaget indeholder som hidtil bestemmelser om pligt til at være registreret i Register for Gødningsregnskab, som foreslås omdøbt til Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.

Der henvises til lovforslagets §§ 12-14.

Da overholdelsen af reglerne om den nye udledningsbaserede markregulering, overholdelse af krav om indberetning af oplysninger og indsendelse af dokumentation samt tilmelding til de i loven omhandlede registre, er afgørende for varetagelsen af de hensyn, der er omfattet af loven, indeholder loven en påbudsbestemmelse i § 31.

For at sikre bedre regelefterlevelse, indeholder bestemmelsen hjemmel til at pålægge administrative tvangsbøder for manglende efterkommelse af de påbud, der meddeles i medfør af bestemmelsen.

Overtrædelser af reglerne om den nye udledningsbaserede markregulering sanktioneres som sædvanligt med bøde, jf. lovforslagets § 53.

Muligheden for at afslutte sådanne sager med meddelelse af et administrativt bødeforelæg, som allerede anvendes i den gældende regulering, videreføres, jf. lovforslagets § 54.

Som følge af miljøgarantien og på grund af den målretning, som den nye udledningsbaserede kvælstofregulering indebærer, så er det afgørende, at den forudsatte miljøindsats indhentes.

Lovforslaget indeholder derfor en bestemmelse i § 55 om, at hvis man bliver straffet for en overtrædelse af reglerne, der medfører en negativ miljø- eller klimaeffekt, så er man forpligtet til at iværksætte yderligere foranstaltninger i en efterfølgende planperiode for at udligne den negative effekt.

Med lovforslaget omlægges reguleringsperioden.

Den tidligere reguleringsperiode (planperioden) gik fra 1. august til den efterfølgende 1. juli.

Med lovforslaget ændres planperioden til at følge kalenderåret, jf. lovforslagets § 4.

Ændringen foretages for at skabe bedre overensstemmelse med den periode, der følges i de tilskudsordninger m.v., der findes under EU’s fælles landbrugspolitik, som f.eks. grundbetalingen.

Ændringen foretages tillige for at skabe et bedre grundlag for krydskontrol af oplysninger mellem de to systemer.

Ændringen af reguleringsperioden indebærer, at der for så vidt angår reguleringen i planperioden 2026/2027 i medfør af den gældende gødskningslov, og iværksættelsen af den nye udledningsbaserede markregulering efter lovforslaget, som skal træde i kraft den 1. januar 2027, vil være et vist overlap.

Forholdet mellem ny og gammel lov fremgår af lovforslagets § 57.

Ændringen af reguleringsperioden medfører også behov for at justere i lov om afgift indeholdt i gødninger m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 344 af 1. april 2025 (herefter Kvælstofafgiftsloven).

Denne ændring fremgår af lovforslagets § 59.

Lovforslaget indeholder herudover i §§ 7-9 bemyndigelser til at fastsætte regler om selve anvendelsen af gødning.

De foreslåede bemyndigelser har hidtil været omfattet af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1065 af 21. august 2025 (herefter husdyrbrugloven), med tilhørende bekendtgørelser.

De pågældende bemyndigelser er ligeledes en del af gennemførelsen af de EU-retlige forpligtelser på miljø- og naturområdet, og det er derfor fundet hensigtsmæssigt at samle markreguleringen i den nye lov.

Indarbejdelsen af bemyndigelserne om anvendelse af gødning indebærer, at det er nødvendigt tillige at indarbejde en række understøttende bestemmelser om forhold angående anvendelse af gødning, der fremgår af husdyrbrugloven, og som er nødvendige af hensyn for bl.a. en effektiv behandling og håndtering af regler om anvendelse af gødning.

De pågældende understøttende regler er ikke eller kun delvist nødvendige for de øvrige regler, der kan fastsættes i medfør af lovforslaget, og som handler om den mere overordnede håndtering af diffus udledning af næringsstoffer.

De understøttende regler, der er tale om, skal først og fremmest håndtere den forurening, der kan opstå ved anvendelse af gødning.

Det omfatter bl.a. forebyggelse og håndtering af forureninger almindeligvis forbundet med anvendelse af gødning og de mere alvorlige forureninger, der kan karakteriseres som egentlige miljøskader efter lov om undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 18. juni 2024.

Disse regler er indarbejdet i lovforslagets §§ 26-30 og 33.

En væsentlig del af kontrollen med reglerne om anvendelse af gødning varetages af kommunerne, hvorimod kontrollen med lovforslagets øvrige regler varetages af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø under Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd.

Lovforslaget indeholder derfor en række bestemmelser om kontrolmyndigheden.

Disse regler er indarbejdet i lovforslagets §§ 34-38.

Kommunalbestyrelsens kontrol på gødningsanvendelsesområdet er i modsætning til den øvrige kontrol inden for lovforslagets område gebyrbelagt.

Lovforslaget indeholder derfor i § 42 en bemyndigelse til at fastsætte regler om gebyr til dækning af de kommunale myndigheders omkostninger.

Overtrædelse af reglerne for anvendelse af gødning kan have alvorlige konsekvenser for miljøet.

Der er derfor i lovforslaget hjemmel til bl.a. at straffe sådanne overtrædelser med bøde eller fængsel i op til 2 år, jf. lovforslagets § 53.

I lovforslaget foreslås der bl.a. en væsentlig skærpelse af det vejledende bødeniveau for overtrædelse af forbuddet mod udbringning af gødning på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord.

Herudover indeholder lovforslaget en bestemmelse om indberetning af alvorlige overtrædelse af reglerne om anvendelse af gødning til det register, der er oprettet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 40, jf. lovforslagets § 56.

Sådanne overtrædelser vil som hidtil skulle kunne føre til en frakendelse af retten til at udøve virksomhed omfattet af husdyrbruglovens kapitel 3 efter husdyrbruglovens § 95.

Lovforslaget indeholder derfor ændringer i husdyrbruglovens § 95, jf. lovforslagets § 58, nr. 16 og 17.

Indarbejdelsen af bemyndigelserne om anvendelse af gødning indebærer behov for at konsekvensændre en række bestemmelser i anden lovgivning.

Der henvises til lovforslaget §§ 58, 63 og 64.

Lovforslaget indeholder herudover som hidtil regler om hjemmel til adgang uden retskendelse og pligt til medvirken ved kontrol, som er en forudsætning for at kunne udføre effektivt kontrol på området.

Disse bestemmelser er indarbejdet i lovforslagets §§ 40 og 41.

Der findes enslydende bestemmelser herom i anden lovgivning på Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds område, særligt inden for den lovgivning, hvor der efter almindelig praksis gennemføres kontrol af flere regelsæt i forbindelse med kontrollen.

Lovforslaget indeholder herudover i §§ 39, 43, 44 og 47 bestemmelser af mere administrativ og praktisk karakter, som ligeledes findes inden for anden lovgivning på Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds område.

Dette omfatter regler om samkøring af oplysninger i kontroløjemed, offentliggørelse af kontroloplysninger, digital kommunikation og delegation.

Motoren i paradigmeskiftet for kvælstof- og drivhusgasreduktionsindsatsen er den lokalt forankrede frivillige omstilling af landbruget med fælles løsninger i f.eks. form af udtagningsprojekter på tværs af flere lodsejeres arealer.

Den praktiske erfaring med udtagningsprojekter viser imidlertid, at der fra tid til anden opstår situationer, hvor realiseringen af et større udtagningsprojekt med væsentlig reduktionseffekt støder på lodsejermodstand fra enkelte lodsejere.

Lovforslaget indeholder derfor i § 65 forslag om, at ministeren for natur og dyrevelfærd eller kommunalbestyrelsen i lov nr. 407 af 25. april 2023 om administration af den fælles landbrugspolitik (herefter CAP-loven) tillægges mulighed for undtagelsesvist at anvende ekspropriation som redskab med henblik på realiseringen af større udtagningsprojekter med væsentligt drivhusgasreduktionspotentiale.

Endelig indeholder lovforslaget konsekvensændringer af bestemmelser i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet med senere ændringer, jf. lovforslagets § 62, som følge af forslaget til den nye hovedlov.

2.

Lovforslagets baggrund

2.1.

Den gældende markregulering og begrænsninger af næringsstoffer i vandmiljøet

Lovforslaget indeholder som ovennævnt forslag til en ny lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget (Gødskningsloven).

Den nye hovedlov skal først og fremmest afløse den gældende gødskningslov.

Når man gødsker, så tilføjer man næringsstoffer til jorden ved at sprede gødning.

Næringsstoffer er de grundstoffer, planter skal bruge for at vokse.

De primære næringsstoffer i gødning er kvælstof (nitrogen), fosfor (phosphor) og kalium.

De tre næringsstoffer har forskellige funktioner.

Kvælstof bidrager til planternes vækst, fosfor giver et stærkere rodnet og flere sideskud, og kalium giver planterne modstandskraft overfor sygdomme.

Særligt om foråret spreder landmændene gødning på markerne.

Hvis der er mere gødning, end planterne kan nå at optage, kan kvælstof i den overskydende gødning blive udvasket fra markerne.

Erosion af landbrugsjorden kan også medføre tab af næringsstoffer til vandløb og søer.

Erosion af landbrugsjord forårsages primært af vand og vind, der fjerner det frugtbare øverste jordlag, men forstærkes af faktorer som kraftig regn, topografi (skråninger), mangel på plantedække, dårlig jordstruktur fra komprimering og visse landbrugspraksisser.

Tab af næringsstoffer kan endvidere ske via fordampning, når der spredes gødning.

Ammoniak er kvælstof i gasform.

Ammoniakken omdannes i atmosfæren til andre kvælstofforbindelser som ammonium og nitrat, som så afsættes til jorden og vandet.

I søer og havområder får kvælstof og fosfor fra gødning og andre kilder, som f.eks. spildevand, alger og havgræsser til at vokse mere.

Når der ledes gødning til vandmiljøet kaldes det eutrofiering.

Der kan opstå algeopblomstring og iltsvind, hvis der kommer for mange næringsstoffer i vandmiljøet.

Visse naturtyper kan være særligt følsomme over for særligt udvasket nitrat fra organisk gødning.

Det gælder ud over søer og vandløb, f.eks. moser, ferske enge, heder, strandenge, og overdrev, og marine naturtyper som f.eks. stenrev og boblerev.

Udvaskning af kalium har ingen signifikante forurenende virkninger på vandmiljøet i den forstand, at det forårsager iltsvind eller skader på akvatiske økosystemer.

Derfor har fokus i den eksisterende gødskningslov i altovervejende grad været på reduktion af kvælstofudvaskningen ved hjælp af to hovedforanstaltninger: Virksomhedens kvælstofkvote og krav om plantedække i nedbørsperioder.

Landbrugsproduktion medvirker til klimaforandringer ved at udlede drivhusgasserne metan (CH 4 ), lattergas (N 2 O) og kuldioxid (CO 2 ).

Størstedelen af udledningerne fra landbruget er relateret til husdyrproduktion, men også spredning af gødning kan føre til udledning af drivhusgasser.

Lattergas er den mest potente drivhusgas, der dannes ved omdannelsen af kvælstof i gødningen i jorden, mens metan kan frigives fra husdyrgødning under f.eks. udbringning.

CO 2 frigives ved nedbrydning af organisk stof, som f.eks. på grund af dræning af lavbundsjorder med henblik på dyrkning.

Gødskningslovens regler er som ovennævnt suppleret af regulering om anvendelse af gødning i medfør af husdyrbrugloven.

Regulering under husdyrbrugloven har ud over kvælstofreduktion også fokus på begrænsning af udvaskning af fosfor.

De mest velkendte af disse regelsæt er de såkaldte harmoniregler, som omhandler det organiske kvælstofarealkrav og fosforarealkravet, men regelsættet omfatter også regulering af områder og perioder, hvor gødningsudbringning er omfattet af begrænsninger eller direkte forbud, som f.eks. forbud mod udbringning af gødning på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord.

Herudover omfatter reguleringen under husdyrbrugloven foranstaltninger for at imødegå lugtgener og udledning af ammoniak og drivhusgasser.

2.2.

De politiske aftaler m.v. om den nye udledningsbaserede markregulering

2.2.1.

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021 (landbrugsaftalen)

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne indgik den 4. oktober 2021 Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug (herefter landbrugsaftalen).

Aftalen skulle understøtte den grønne omstilling af i land- og skovbrugssektoren og sikre en forbedring af det danske vandmiljø og bedre plads til naturen i landbrugslandet.

Med aftalen blev der iværksat kvælstofregulerende tiltag svarende til en forventet reduktion af udledninger til kystvande og fjorde på op til ca. 10.800 ton i 2027.

Formålet med aftalen var bl.a. at sikre stabile rammevilkår og en langsigtet regulering af landbrugets udledninger af næringsstoffer og sikre fuld implementering af vandrammedirektivet.

Udledning af kvælstof er et væsentligt element i efterlevelsen af vandrammedirektivet, og aftaleparterne var enige om at sikre redution af udledningen af kvælstof til vandmiljøet på 13.100 ton, som var baseret på det på daværende tidspunkt foreliggende faglige grundlag fra Aarhus Universitet om forudsætningerne for god økologisk tilstand i vandmiljøet i 2027.

Det blev forudsat i landbrugsaftalen, at mankoen for at leve op til vandrammedirektivet skulle håndteres ved et genbesøg af aftalen i 2023/2024.

De kvælstofregulerende tiltag, der blev aftalt iværksat med aftalen, skulle baseres på frivillighed.

Med aftalen blev det lagt til grund, at kvælstofindsatsen skulle opnås med 6.500 ton via målrettet regulering og 1.500 via kollektive virkemidler.

Med aftalen blev der indført en miljøgaranti, hvor der hvert andet år skulle gøres status på fremdriften på de kollektive virkemidler.

Garantien indebar, at såfremt den forudsatte kollektive indsats ikke blev løst med frivillige virkemidler, skulle der gennemføres regulering med kompensation.

Miljøgarantien indebar endvidere, at såfremt der blev opnået en højere søgning på de kollektive virkemidler end budgetteret, skulle den målrettede regulering nedjusteres.

Det blev aftalt, at der skulle gøres status i 2023/2024 og 2025/2026.

Samtidig med miljøgarantien blev det aftalt, at der skulle gennemføres en evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen (den såkaldte second opinion), bl.a. med inddragelse af internationale forskere for at afdække, om der var foretaget antagelser, forudsætninger eller valg, som kunne lede til en justeret opgørelse af et resterende kvælstofindsatsbehov inden for de juridiske og naturvidenskabelige rammer for vandrammedirektivet.

Evalueringen skulle også omfatte en opdateret vurdering af effekten af kvælstofbaselinen og betydningen af opgørelser af kvælstofudledningen på baggrund af senest tilgængelige data.

Evalueringen blev oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 24. september, jf. MOF, Alm. Del, samling 2023-24, bilag 672.

Evalueringen indeholder bl.a. 3 scenarier for justering af opgørelse af indsatsbehov.

Det fremgår af landbrugsaftalen, at der i forbindelse med genbesøget i 2023/2024 skulle træffes endelig beslutning om gennemførelsen af kvælstofindsatserne, herunder en ny og mere omkostningseffektiv reguleringsmodel samt evt.

markmodel.

Aftalen har karakter af et forlig, der udløber i 2030.

Det fremgår af aftalen, at partierne kunne aftale yderligere indsatser, der understøtter landbrugets grønne omstilling, bl.a. i forbindelse med finanslovsaftalerne, så længe beslutningerne ikke er i strid med forliget.

2.2.2.

Aftale om et Grønt Danmark af 24. juni 2024 (trepartsaftalen)

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og parterne i den grønne trepart (Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening) indgik den 24. juni 2024 Aftale om et Grønt Danmark (herefter trepartsaftalen).

Aftalen skal udgøre det langsigtede grundlag for omlægningen og omstillingen af Danmarks arealer og af fødevare- og landbrugsproduktionen i Danmark.

Aftalen fastsætter bl.a. rammer og principper for de indsatser, der skal bringe Danmark i mål med EU’s vandrammedirektiv.

Der er med aftalen tale om et paradigmeskifte i kvælstofindsatsen med iværksættelse af en helhedsorienteret indsats, hvor regulering kombineres med målrettet arealomlægning, understøttet omstilling og moderne arealforvaltning.

Det i aftalen indeholdte paradigmeskifte i kvælstofindsatsen indebærer, at arealomlægning er hovedmotoren til at nå målene i vandrammedirektivet.

Det fremgår af aftalen, at en offensiv arealomlægning skal medvirke til at mindske markreguleringen og skabe meget mere natur, bedre vandmiljø og mere effektiv landbrugsproduktion.

Det fremgår af aftalen, at i sårbare områder skal landbrugsarealer omlægges til natur eller anden anvendelse, som skåner vandmiljøet, og samtidig skal der være plads til en effektiv landbrugsproduktion på de mere robuste jorde.

Det fremgår endvidere, at øget markregulering vil være nødvendigt på den korte bane, men skal udfases i takt med øget arealomlægning over tid og indfrielse af vandrammedirektivets mål.

I aftalen skærpes den miljøgaranti, som blev aftalt i landbrugsaftalen, hvilket indebærer, at der fastsættes et højere midlertidigt krav til markregulering med effekt i 2027 svarende til den del af et vandområdes indsatsbehov, der ikke er indfriet med arealomlægning realiseret i 2027 (som opgjort medio 2026).

Markreguleringen vil omvendt blive nedjusteret i 2027, såfremt den gennemførte arealomlægning overstiger det forudsatte.

For så vidt angår særligt udfordrede vandområder, hvor indsatsbehovet er så stort, at det ikke vil kunne håndteres med markregulering uden braklægning, så fremgår det af aftalen, at i disse områder effektueres den skærpede miljøgaranti i 2027 op til et niveau, hvor øget markregulering i praksis vil føre til braklægning.

For det resterende indsatsbehov skal der være igangsat arealomlægning i 2027.

For at fremme kvælstofeffektive arealomlægninger kan lodsejere forpligte sig til at deltage i et effektivt udtagningsprojekt (f.eks. vådområder, skovrejsning eller lavbund).

Hvis de berørte arealer er ekstensiveret i 2027, kræves der ikke kompenserende markregulering, selvom projektet ikke er gennemført.

Den fulde arealomlægning skal gennemføres hurtigst muligt og senest i 2030.

Såfremt der i et særligt udfordret vandområde ikke er tilvejebragt tilstrækkelige tilsagn fra lodsejere og dertilhørende ekstensivering (som opgjort medio 2026), så fremgår det af aftalen, at regeringen inden udgangen af 2026 efter dialog med parterne i Politisk Forum for Arealudtagning, skal træffe beslutning om, hvordan der skal ske målopfyldelse i det pågældende vandområde.

Planen kan indeholde øget statsligt opkøb eller midlertidigt øget regulering fra 2027 baseret på ny reguleringsmodel, hvor der gives kompensation for omkostninger ved målrettet regulering differentieret efter reguleringsniveau.

Det fremgår at evt.

øget opkøb skal være effektueret hurtigst muligt og senest i 2028, således at målopfyldelse kan sikres senest i 2030.

For så vidt angår de få områder, hvor der er behov for så indgribende indsatser, at der skal iværksættes en ekstraordinær og akut håndtering, så fremgår det af aftalen, at i disse områder effektueres den skærpede miljøgaranti i 2027 ligeledes op til et niveau, hvor markregulering i praksis vil føre til braklægning.

Såfremt der i et akutområde ikke er tilvejebragt tilstrækkelige tilsagn fra lodsejere og dertilhørende ekstensivering (som opgjort medio 2026), skal regeringen inden udgangen af 2026 efter dialog med parterne i Politisk Forum for Arealudtagning, træffe beslutning om, hvordan der skal ske målopfyldelse i det pågældende vandområde.

Planen kan indeholde øget statsligt opkøb eller midlertidigt øget regulering fra 2027 baseret på ny reguleringsmodel, hvor der gives kompensation for omkostninger ved målrettet regulering differentieret efter reguleringsniveau.

Det fremgår at evt.

øget opkøb skal være effektueret hurtigst muligt og senest i 2028 og kan om nødvendigt sikres via ekspropriation, således at målopfyldelse kan sikres senest i 2030.

På baggrund af den ambitiøse arealomlægning understøttet af et styrket styringsregime i aftalen, fremgår det af aftalen, at det forventes, at mindst 2/3 af de danske vandområder vil være helt i mål med de nødvendige kvælstofindsatser i 2027, som er vandrammedirektivets frist.

I alle øvrige områder (særligt udfordrede områder og akutområder) vil indsatserne være sat i gang senest i 2027 med et klart defineret spor og en bindende proces frem mod målopfyldelsen.

Det forudsættes, at alle indsatser realiseres løbende og senest i 2030.

Det fremgår af aftalen, at for de vandområder, der er i god økologisk tilstand, kan eksisterende restriktioner på gødningstilførsel, jordbearbejdning og plantedække så vidt muligt lempes i overensstemmelse med EU-forpligtelser og øvrige hensyn til bl.a. natur og drikkevand.

I landbrugsaftalen er der teknisk budgetteret med et markreguleringstryk på 6.500 tons kvælstof baseret på ”det gamle kort” og med forventning om ny markreguleringsmodel.

Det fremgår af aftalen, at med opdatering af kvælstofindsatsbehovet i second opinion, ”nyt kort” og de omfattende arealomlægninger i områder med lav retention under den grønne arealfond, ændres forudsætningerne for beregningerne af reguleringen.

Det fremgår, at parterne derfor er enige om, at regeringen skal arbejde for, at den skærpede miljøgaranti i 2027 fastlægges op til et niveau, hvor markreguleringen i praksis vil medføre braklægning.

Det skal ses i sammenhæng med, at der samtidig igangsættes en omfattende arealomlægning samt målrettede opkøb og akutindsatser, og at der samtidig tilvejebringes et nyt og stærkere grundlag for implementeringen, herunder særligt handlepligt i forhold til planlægning og implementering samt Danmarks Grønne Arealfond.

Om den nye udledningsbaserede markregulering fremgår det af aftalen, at parterne noterer sig, at den nuværende markregulering i 2027 erstattes af en ny udledningsbaseret markregulering baseret på nyeste oplysninger om jordens retention og med flere tilpasningsmuligheder, som vil indebære, at der ved markregulering kan opnås større kvælstofeffekt af virkemidler pr. hektar.

Modellen skal levere en effekt svarende til forventningerne til stigning i den målrettede regulering i landbrugsaftalen.

Statusbelastning, baselinebelastning og målbelastning skal efter aftalen opdateres inden 2027 og derfra hvert 3. år i forbindelse med udarbejdelse og midtvejsevaluering af nye vandområdeplaner.

Status for den arealbaserede kvælstofindsats udarbejdes hvert år, således at reguleringskrav m.v. tager udgangspunkt i opdaterede opgørelser.

Det fremgår af aftalen, at parterne noterer sig, at indsatsniveauet og indsatserne, der er nødvendige for at leve op til vandrammedirektivet, er forligsbelagte.

Indsatserne vil skulle konkretiseres og fordeles ud på deloplandsniveau i opdaterede vandområdeplaner (VP3) og besluttes som led i genbesøget af landbrugsaftalen, der skal finde sted senest i efteråret 2024.

Dermed vil den samlede politiske stillingtagen til nødvendige indsatser med henblik på efterlevelse af vandrammedirektivet foretages i regi af genbesøget af landbrugsaftalen.

Genbesøget af landbrugsaftalen blev imidlertid erstattet af Aftale om Implementering af et Grønt Danmark af 18. november 2025 (se punkt 2.2.3).

2.2.3.

Aftale om Implementering af et Grønt Danmark af 18. november 2024 (Implementeringsaftalen)

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 18. november 2024 en politisk rammeaftale, der skal skabe de nødvendige forudsætninger for at implementere indsatserne i Aftale om et Grønt Danmark, der blev indgået d. 24. juni 2024 mellem regeringen og parterne i den grønne trepart (Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening).

Aftalepartierne er efter aftalen enige om at gennemføre et paradigmeskifte på kvælstofområdet, hvor arealomlægning er hovedmotoren til at nå målene i vandrammedirektivet i henhold til Aftale om et Grønt Danmark.

Paradigmeskiftet indebærer en samlet plan for at opnå god økologisk tilstand i alle kystvande.

Med aftalen sikres således forudsætningerne for, at samtlige danske vandoplande kan implementere de nødvendige indsatser, der skal sikre god økologisk tilstand i danske kystvande og fjorde.

Aftalen udgør dermed det gen-besøg af kvælstofindsatsen, der var aftalt med Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra 2021, hvor der skulle træffes beslutning om håndtering af mankoen for at leve op til vandrammedirektivet.

Aftalepartierne er med aftalen enige om et nyt ambitiøst målbillede for kvælstofreduktioner, hvor der tages udgangspunkt i det fremlagte scenarie 1 i Second Opinion ekskl.

Bornholm med henblik på målindfrielse af vandrammedirektivet, og som blandt andet skal fungere som pejlemærke for den store lokale planlægningsopgave i forhold til arealomlægningen, der venter i de kommende år.

I en række mere åbne vandområder er opnåelse af god økologisk tilstand også afhængig af reduktion af udledninger fra nabolande.

Det følger af vandrammedirektivet, at grænseværdierne for de økologiske miljømål fastsættes ved en interkalibrering.

Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne noterer sig, at scenarie 3 i Second Opinion er vurderet til at udgøre den indsats, der som minimum skal gennemføres inden for rammerne af vandrammedirektivet.

Det fremgår, at aftalepartierne imidlertid er enige om, at de danske vandplaner skal baseres på det fremlagte scenarie 1 i Second Opinion ekskl.

Bornholm, indtil der foreligger en ny interkalibreringsaftale.

Som det fremgår af Aftale om et Grønt Danmark skal indsatsbehovet opdateres inden 2027, i 2029 og derfra hvert tredje år, herunder på baggrund af nye data m.v. Det fremgår af aftalen, at der er enighed om, at et opdateret indsatsbehov (statusbelastning, baselinebelastning og målbelastning) baseret på seneste data skal ligge til grund for genbesøget medio 2026.

For så vidt angår indsatsbehovet, så fremgår det af aftalen, at aftalepartierne er enige om et aktuelt nationalt indsatsbehov, der med afsæt i scenarie 1 i Second Opinion med undtagelse af Bornholm samlet udgør 13.780 tons kvælstof (med forbehold for tekniske korrektioner).

Det betyder, at kvælstofudledningen skal reduceres med 13.780 tons.

Indsatsbehovet opdateres medio 2026 på baggrund af nyeste data.

Udgangspunktet for indfrielse af indsatsbehovet for alle vandområder er de principper, der fremgår af Aftale om et Grønt Danmark, idet der dog gælder et enkelt supplerende forhold jf. nedenstående.

Aftalepartierne anerkender efter aftalen, at visse vandområder er særligt påvirkede af nabolandenes vandområder og er i den forbindelse enige om, at følgende gælder for de områder, som har et merindsatsbehov i scenarie 1 i Second Opinion ift.

scenarie 3

Det fremgår, at aftalepartierne er enige om, at målopfyldelsen skal ske ved en helhedsorienteret indsats med målrettet arealomlægning, et øget styringsregime og et højere midlertidigt krav til markregulering med effekt fra og med 2027, hvor nødvendigt.

Reguleringen udfases gradvist, i takt med at arealomlægningen realiseres.

Det langsigtede mål er at udfase behovet for regulering på dyrkningsfladen (markregulering), fordi det fulde indsatsbehov er realiseret ved arealomlægning.

Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne i sommeren 2025 skulle tage stilling til håndteringen af braklægningskravet fra 2026 og frem, herunder hvordan braklægningskravet bl.a. spiller sammen med aftalens indsatser og principper for et bedre vandmiljø, mere natur, herunder en helhedsorienteret og målrettet arealomlægning med henblik på håndtering af kravet fra 2026 og frem.

Det fremgår af aftalen, at partierne noterer sig, at den nuværende markregulering i 2027 erstattes af en ny udledningsbaseret markregulering baseret på nyeste viden om jordens retention og med flere tilpasningsmuligheder, som vil indebære, at der ved markregulering kan opnås større kvælstofeffekt af virkemidler pr. hektar ift.

den nuværende målrettede regulering.

Det fremgår, at den nye regulering vil inddrage forskelle i udledningen mellem afgrøder, hvor f.eks. majs har en relativ høj udledning og græs har relativ lav udledning.

Ved at tage højde for disse variationer understøttes det dermed, at virkemidlerne i højere grad bidrager med de forudsatte kvælstofreduktioner vandopland for vandopland.

Det fremgår, at partierne noterer sig, at der i landbrugsaftalen er teknisk budgetteret med et markreguleringstryk på 6.500 tons kvælstof baseret på ”det gamle kort” og med forventning om ny markreguleringsmodel.

Med opdatering af kvælstofindsatsbehovet i Second Opinion, ”nyt kort” og de omfattende arealomlægninger i områder med lav retention under den grønne arealfond ændres forudsætningerne for beregningerne af reguleringen.

Den skærpede miljøgaranti i 2027 fastlægges op til et niveau, hvor markreguleringen i praksis vil medføre braklægning.

Det skal ses i sammenhæng med, at der samtidig igangsættes en omfattende arealomlægning samt målrettede opkøb og akutindsatser, og at der samtidig tilvejebringes et nyt og stærkere grundlag for implementeringen, herunder særligt handlepligt i forhold til planlægning og implementering samt Danmarks Grønne Arealfond.

Den nye reguleringsmodel skal levere en effekt mindst svarende til forventningerne til stigningen i den målrettede regulering i Landbrugsaftalen, hvor der var teknisk budgetteret med et markreguleringstryk på 6.500 tons kvælstof.

Det fremgår at aftalen, aftalepartierne primo 2025 på baggrund af et fagligt oplæg skulle drøfte og beslutte de grundlæggende principper for en ny reguleringsmodel, herunder braklægningspunktet, samt træffe de politiske beslutninger med betydning for lovforslaget, som forventes fremsat i 2026.

Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne noterer sig, at det på baggrund af den ambitiøse arealomlægning understøttet af et styrket styringsregime forventes, at hovedparten af de danske vandområder vil være helt i mål med de nødvendige kvælstofindsatser i 2027, som er vandrammedirektivets frist.

Den skærpede miljøgaranti indebærer, at der fastsættes et højere midlertidigt krav til markregulering med effekt i 2027 svarende til den del af et vandområdes indsatsbehov, der ikke er indfriet med arealomlægning realiseret i 2027 (som opgjort medio 2026).

Markreguleringen vil omvendt blive nedjusteret i 2027, såfremt den gennemførte arealomlægning overstiger det forudsatte.

I nogle vandområder (særligt udfordrede vandområder og akutområder) er indsatsbehovet så stort, at det ikke vil kunne håndteres med markregulering uden braklægning.

I disse områder effektueres den skærpede miljøgaranti i 2027 op til et niveau, hvor øget markregulering i praksis vil føre til braklægning.

De nødvendige indsatser for særligt udfordrede vandområder og akutområder samt for merindsatsbehovet i scenarie 1 i forhold til scenarie 3 vil efter aftalen være sat i gang senest i 2027 med et klart defineret spor og en bindende proces frem mod målopfyldelsen.

For disse områder gælder det, at hvis jorden er ekstensiveret i 2027, og lodsejer har forpligtet sig til at deltage i et højintensivt udtagningsprojekt som gennemføres hurtigst muligt og senest i 2030, vil det være effekten af de mere højintensive udtagningsprojekter, der udgør grundlaget for markreguleringen fra 2027 til 2030.

Medio 2026 gøres der status over antallet af tilsagn for ovenstående ordninger i hvert enkelt vandopland for at kunne fastlægge markreguleringen for 2027.

Såfremt der i et særligt udfordret vandområde, akutområde samt for merindsatsbehovet i scenarie 1 i forhold til scenarie 3, ikke er tilvejebragt tilstrækkelige tilsagn fra lodsejere og dertilhørende ekstensivering (som opgjort medio 2026), skal aftalepartierne inden udgangen af 2026 efter dialog med parterne i Politisk Forum for Arealudtagning træffe beslutning om, hvordan der skal ske målopfyldelse i det pågældende vandområde.

Det fremgår, at regeringen inden genbesøget af kvælstofindsatsen medio 2026 skal forelægge et beslutningsgrundlag for aftalepartierne, der kan danne grundlag for udmøntningen af den skærpede miljøgaranti, så den kan effektueres fra og med 2027, herunder oplæg til fuld målopfyldelse.

Effekterne af kvælstofindsatsen, der lægges til grund for indfrielse af indsatsbehovet, konsolideres ifm.

opdateringen af de nationale vandplaner.

Beslutningsgrundlaget skal indeholde både regulering og statsligt opkøb.

Planen kan indeholde øget statsligt opkøb og/eller midlertidigt øget regulering fra 2027 baseret på ny reguleringsmodel, hvor der gives kompensation for omkostninger ved målrettet regulering differentieret efter reguleringsniveau.

Evt.

øget opkøb skal være effektueret hurtigst muligt og senest i 2028 og kan om nødvendigt sikres via ekspropriation, således at målopfyldelse kan sikres senest i 2030.

Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne finder det både bekymrende og utilfredsstillende, at der på baggrund af Rigsrevisionens beretning om tilsyn med landbrugets udledning af kvælstof fra gødning er skabt utryghed om, hvorvidt virksomhederne leverer de aftalte reduktioner.

Det er en forudsætning for at få trygheden genskabt, at myndighederne løbende gennemfører en effektiv kontrol af landbrugets gødningsanvendelse og de kvælstofreducerende indsatser.

Kvælstofindsatsen er først gennemført, når der er skabt forudsætninger for god tilstand i vandmiljøet.

Det forudsætter, at regler og krav bliver efterlevet.

Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne tager til efterretning, at regeringen primo 2025 kommer med et oplæg til et styrket kontrolregime med henblik på en drøftelse, herunder frem mod ikrafttrædelse af den nye kvælstofreguleringsmodel.

Det kan f.eks. omfatte typen (f.eks. satellitkontrol) og omfanget af kontrol, bagatelgrænser og sanktioner.

Gødskningsloven ændres i forbindelse med implementering af en ny kvælstofreguleringsmodel med henblik på at harmonisere datoer og indberetningsperioder på tværs af registre samt for data, der rapporteres til EU-støtteordninger, så datakvaliteten forbedres og potentielle fejl minimeres gennem bedre mulighed for krydstjek af registre.

Aftalepartierne tager til efterretning, at den nye kvælstofreguleringsmodel, som vil finde anvendelse fra 2027, skal implementeres på en sådan måde, at der sikres et væsentligt forbedret grundlag for kontrol.

For så vidt angår kvælstofindsatsen, så fremgår det af aftalen, at følgende dele af aftalen har karakter af et forlig, idet der dog gælder forskellige perioder for elementernes forligsbindinger

Det fremgår, at resten af aftalen, herunder øvrige genbesøg, har karakter af en stemmeaftale.

Aftalepartierne forpligter sig til at stemme for de lovforslag og bevillingsmæssige hjemler, der understøtter og udmønter aftalens indhold.

Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne for så vidt angår kvælstofindsatsen noterer sig, at aftalens indsatser leverer et afgørende bidrag til implementeringen af gældende danske EU-forpligtelser og har som målsætning, at Danmark skal indfri vandrammedirektivets forpligtelser.

Hovedparten af kystvandene indfries i 2027, de resterende kystvande hurtigst muligt herefter, og senest i 2030.

Ved udsigt til manglende rettidig målindfrielse af aftalerelaterede EU-forpligtelser (f.eks. vandrammedirektivet) er aftalepartierne enige om at drøfte opfølgende indsatser inden for ansvarlige udgiftspolitiske rammer.

Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne ligeledes noterer sig, at såfremt der kommer væsentlige ændringer, herunder nye mål, regulering eller lignende fra EU, vil det give anledning til, at aftalepartierne genbesøger relevante elementer i aftalen.

Aftalepartierne noterer sig efter aftalen desuden i forlængelse af ovenstående, at udmøntningen af aftalen træder i stedet for Landbrugsaftalen, herunder genbesøget, som det var aftalt skulle ske i 2023/24.

Partierne bag aftalen er enige om at opsige forliget om Landbrugsaftalen med virkning fra næste folketingsvalg.

Aftalepartierne vil efter aftalen i perioden frem til næste valg søge opbakning hos forligspartierne bag Landbrugsaftalen hvor nødvendigt.

2.2.4.

Delaftale om principper for ny reguleringsmodel, herunder braklægningspunktet som led i Implementering af et Grønt Danmark af 18. juni 2025

Aftalepartierne bag Aftale om Implementering af et Grønt Danmark (Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre)) indgik den 18. juni 2025 Delaftale om principper for ny reguleringsmodel, herunder braklægningspunktet, som led i Implementering af et Grønt Danmark.

Med delaftalen fastlægges et braklægningspunkt og de grundlæggende principper, der danner grundlag for det videre arbejde med den nye kvælstofreguleringsmodel.

Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne er enige om at fastsætte braklægningspunktet oplandsspecifikt svarende til, hvor vandoplandet netop kan overholde udledningsgrænsen ved dyrkning af vårbyg med efterafgrøder (gødsket med den anvendte mængde husdyrgødning i vandoplandet suppleret med handelsgødning til norm) på hele landbrugsarealet i vandoplandet.

Det fremgår, at i henhold til aftalerne om et Grønt Danmark og Implementering af et Grønt Danmark skal aftalepartierne inden udgangen af 2026 efter dialog med parterne i Politisk Forum for Arealudtagning træffe beslutning om, hvordan der skal ske målopfyldelse i de oplande, hvor kombinationen af regulering op til braklægningspunktet og arealomlægningen ikke er tilstrækkeligt til at sikre målopfyldelse.

Beslutningsgrundlaget skal indeholde både regulering og statsligt opkøb.

Fordi øget regulering er en mulighed, fremgår det af aftalen, at aftalepartierne noterer sig, at den kommende lov om ny kvælstofregulering (Lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget (gødskningsloven)) giver mulighed herfor.

Reguleringen kan skærpes ved at reducere udledningsgrænsen ift.

udledningsgrænsen fastsat ved braklægningspunktet.

I takt med, at arealer udtages som led i arealomlægningsindsatsen i Danmarks Grønne Arealfond (DGA), vil effekten af markreguleringen isoleret set blive reduceret.

Såfremt der f.eks. sker omlægning af arealer i vandoplande, der ikke reguleres til braklægningspunktet, reduceres effekten af markreguleringen, uden at medføre forøget indsats med markregulering i andre oplande.

Det fremgår af aftalen, at med det aftalte niveau for braklægningspunktet skønnes det, at ca. halvdelen af de 108 kystvandoplande opnår forudsætninger for målindfrielse af kvælstofindsatsen iht.

vandrammedirektivet i 2027 ved effekterne af den nye kvælstofreguleringsmodel og den aftalte spildevandsindsats.

Arealomlægning er hovedmotoren til at nå målene i vandrammedirektivet.

Danmarks Grønne Arealfond vil i kombination med reguleringsmodellen og spildevandsindsatsen bidrage til, at op mod 2/3 af de 108 kystvandoplande har mulighed for målopfyldelse i 2027, idet al indmeldt arealomlægning ikke nødvendigvis vil være fuldt realiseret.

Det gælder for alle kystvandoplande, at der skal ske målopfyldelse i 2030.

Aftalepartierne orienteres om udviklingen i arealomlægningen i vandoplandene frem mod genbesøget i 2026.

2.2.5.

Delaftale om overgang til ny kvælstofreguleringsmodel af 3. december 2025

Aftalepartierne bag Aftale om Implementering af et Grønt Danmark (Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre)) indgik den 3. december 2025 Delaftale om overgang til ny kvælstofreguleringsmodel.

Med delaftalen er der truffet beslutning om de udestående modelvalg for NRM og hvordan reguleringen sammentænkes med den ambitiøse arealomlægning, der er hovedmotoren i trepartsaftalen.

Det fremgår af aftalen, at den samlede kvælstofeffekt af ny kvælstofreguleringsmodel (NRM) ved regulering op til det besluttede braklægningspunkt, jf. delaftale af 18. juni 2025, foreløbigt er skønnet til ca. 9.600 ton i et nulscenarie uden arealomlægning.

Dette svarer til en additionel kvælstofeffekt på ca. 7.900 ton i et nulscenarie uden arealomlægning, der kan sammenlignes med kvælstofeffekten af den nuværende ’målrettede regulering’ på ca. 3.500 ton.

For så vidt angår kvotetildelingsmodellen, fremgår det af aftalen, at på baggrund af vandområdeplanerne fastsættes et udledningsmål for kystvandoplandene, der angiver den maksimale udledning fra markarealet til kystvandet, som er foreneligt med indfrielse af kvælstofindsatsbehovet i medfør af EU’s vandrammedirektiv.

På baggrund heraf fastsættes i NRM en udledningsgrænse for kystvandoplandet, som i udgangspunktet svarer til det samlede udledningsmål, idet der dog sættes et loft for reguleringstrykket givet ved ’braklægningspunktet’.

Udledningsgrænsen i et kystvandopland omsættes til et antal udledningskvoter, som fordeles mellem bedrifterne i kystvandoplandet ud fra en kvotetildelingsmodel.

På den baggrund er aftalepartierne enige om følgende model for kvotetildeling

I Aftale om Implementering af et Grønt Danmark indgår en række genbesøg med betydning for kvælstofindsatsen

Med overgangen til NRM skal der dertil årligt fastsættes en udledningsgrænse for hvert af kystvandoplandene ud fra hvilken, antallet af udledningskvoter udmeldes og fordeles til bedrifterne inden for oplandet ud fra den besluttede kvotetildelingsmodel.

Der vil årligt skulle gøres status på arealomlægningen med henblik på at kunne udmelde udledningskvoterne, herunder de vådlægningsindsatser, hvor der ved ekstensivering er medtalt vådlægningseffekt, men også for den øvrige arealomlægning som fx skovrejsning.

Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne i den forbindelse årligt vil gøre status, om modellen fungerer efter hensigten, herunder om der er utilsigtede negative konsekvenser, om der er tilstrækkeligt incitament til arealomlægning, om der er afløb for skovordningen, eller om justeringer er nødvendige for at sikre aftalens arealmålsætninger.

Det fremgår, at aftalepartierne i den forbindelse er enige om, at der i 2029 også gøres status på integreringen af økologer i NRM, herunder hvordan reguleringen har påvirket incitamentet til omlægning til økologi.

Det fremgår endvidere, at aftalepartierne noterer sig, at der forud for genbesøget i 2026 vil blive opgjort konsoliderede kvælstofeffekter af indsatserne og samspillet mellem disse.

Ved overgangen til NRM ændres tilgangen bl.a. fra en tildelingsbaseret til en udledningsbaseret regulering, hvor den samlede udledningsgrænse for kystvandoplandet fordeles ud på bedrifterne via udledningskvoter.

Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne er enige om, at med indførelsen af udledningskvoter i markreguleringen skal der også indføres mulighed for, at bedrifterne kan handle med kvoterne inden for samme kystvandopland.

Det vil øge omkostningseffektiviteten af reguleringen, så landbruget kan levere kvælstofreduktionerne for færre omkostninger, særligt når landbrugere og konsulenter har opbygget erfaring med handelssystemet.

Der vil således også være mulighed for at handle sig til mere udledningskvote fx i tilfælde, hvor efterafgrøder er slået fejl, såfremt der er udledningskvoter til salg inden for oplandet.

For at give bedrifterne fleksibilitet til at håndtere naturlige udsving i kvælstofudledningen imellem årene (fx som følge af variationer i vejrforhold og sædskifte) fremgår det endvidere af aftalen, at aftalepartierne er enige om at indføre en udledningskvoteopsparing, så en andel af uforbrugte udledningskvoter i et år kan opspares med henblik på at kunne benyttes i et senere år.

De endelige rammer for opsparingsmekanismen, herunder begrænsninger for opsparingens størrelse og anvendelse i de enkelte år samt udløbsfrist for opsparede kvoter, fastlægges i 2026 ud fra en kommende miljø- og direktivvurdering.

Modellen forelægges aftalekredsen.

Manglende efterlevelse af udledningskvoten vil medføre, at bedriften bliver underlagt sanktioner, og den manglende effekt fratrækkes udledningskvoten det efterfølgende år.

Økologi er en vigtig brik i den grønne omstilling af landbruget, da flere økologiske arealer vil fremme en produktion med færre sprøjtemidler og færre udledninger til gavn for klima, miljø, drikkevand og natur.

Inkludering af økologi i NRM forventes at stille økologiske bedrifter bedre end i dag, eftersom økologiske bedrifter generelt er mere kvælstofekstensive.

Incitamentet til omlægning til økologisk drift forventes derfor at stige ved overgangen til NRM.

Med inkluderingen af økologiske bedrifter forventes økologi således at udgøre et bidrag til, at vandområderne når i mål med de nødvendige kvælstofindsatser i takt med indfrielse af trepartsaftalens ambition om en fordobling af det økologiske areal.

Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne er enige om, at økologiske bedrifter omfattes af NRM.

Det skal også ses i lyset af, at der kan være behov for at reducere udledningen fra den økologiske markdrift, når den samlede kvælstofudledning fra landbrugsarealet ved overgangen til NRM reguleres, og reguleringstrykket samtidig skærpes betydeligt.

Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne noterer sig, at NRM er en ny stor og kompleks opgave for landbrugerne, idet det er en helt ny tilgang til kvælstofreguleringen end den nuværende kvælstofregulering.

I NRM vil bl.a. afgrøder og sædskifter indgå som nye virkemidler, og placering af virkemidlerne får langt større betydning for den enkelte landbruger.

Det medfører behov for, at landbrugerne planlægger mere detaljeret på markniveau.

Det fremgår af endvidere, at aftalepartierne noterer sig, at it-understøttelsen af kvælstofreguleringen er en omfattende og kompleks udviklingsopgave, som skal gennemføres på kort tid, og derfor er forbundet med en vis risiko.

Aftalepartierne vil løbende blive orienteret om fremdriften og håndtering af de væsentligste risici, der måtte opstå i udviklingsarbejdet.

Med henblik på at øge antallet af arealer, der kan indgå i en permanent arealomlægning til mere skov og natur, fremgår det, at aftalekredsen er enige om, at braklægningskravet (GLM 10-kravet under EU’s fælles landbrugspolitik) ophører fra 2027, så kvælstofeffekten (ca. 450 tons i områder med indsatsbehov), der er nødvendig for at forhindre en forringelse af vandmiljøets tilstand, i stedet hentes via udledningsgrænsen i NRM med de mulige virkemidler, der indgår heri.

Det fremgår, at aftalepartierne noterer sig, at kvælstofeffekten af braklægningskravet i områder med indsatsbehov hentes udover den additionelle kvælstofeffekt af NRM ved regulering op til braklægningspunktet (foreløbigt beregnet til 7.900 ton på baggrund af den besluttede metode for fastlæggelse af braklægningspunktet), jf. Delaftale om principper for ny reguleringsmodel, herunder braklægningspunktet, som led i Implementering af et Grønt Danmark.

Regeringen vil i dialog med EU-Kommissionen afdække muligheden for et ikke-stedspecifikt ophør af braklægningskravet i områder uden indsatsbehov.

Af Aftale om Implementering af et Grønt Danmark fremgår det, at der fastsættes et højere midlertidigt krav til markregulering med effekt i 2027 svarende til den del af et vandområdes indsatsbehov, der ikke er indfriet med arealomlægning realiseret i 2027 (som opgjort medio 2026).

Det fremgår af delaftalen, at aftalepartierne er enige om, at den aftalte opgørelse af arealomlægningsindsatsen medio 2026 består af 1) gennemført arealomlægning på opgørelsestidspunktet og 2) udtagningsprojekter, der prognosticeres færdiggjort i løbet af reguleringsåret 2027.

De enkelte kystvandoplandes udledningsgrænse fastlægges på baggrund af denne opgørelse og det resterende kvælstofindsatsbehov.

For såkaldte særligt udfordrede områder og akutområder, hvor kvælstofindsatsbehovet ikke kan indfries med regulering til braklægningspunktet, samt for mer-indsatsbehovet i scenarie 1 i forhold til scenarie 3 i Second Opinion gælder, at den fulde kvælstofeffekt af et højeffektivt projekt bliver medtalt, såfremt jorden er ekstensiveret, og lodsejeren har forpligtet sig til at deltage i et udtagningsprojekt.

Muligheden for at medtælle vådlægningseffekten allerede fra ekstensiveringstidspunktet er en engangsmulighed ved opgørelsen af arealomlægningsindsatsen i medio 2026, som foretages vandopland for vandopland.

Vådlægningseffekten af det højeffektive projekt vil blive medtalt i opgørelsen af markreguleringen fra 2027 til 2030, hvis jorden er ekstensiveret, og lodsejeren har forpligtet sig til at deltage i et vådlægnings-projekt og følger en bindende proces for projektet.

Aftalepartierne er enige om følgende bindende proces frem mod endelig vådlægning af arealet, såfremt den fulde effekt skal kunne tælle med, når arealet er ekstensiveret gennem ordningerne for enten midlertidig eller permanent ekstensivering eller som en del af vådlægningsprojektet

Det vil være muligt at medtælle effekten af vådlægning allerede på ekstensiverings-tidspunktet i oplande med et restindsatsbehov efter regulering til braklægningspunktet til reduktion af hele indsatsbehovet, dog kun til et niveau, der svarer til den nuværende regulering i oplandet, da der ellers vil være tale om en mer-udledning ift.

i dag.

For at opnå større sikkerhed for, at midlertidigt ekstensiverede arealer forbliver ekstensiverede og realiseres i vådlægningsprojekter, er aftalepartierne enige om, at det er en forudsætning, at ansøgere af midlertidig ekstensivering afgiver en hensigtserklæring om, at arealet skal indgå i et vådlægningsprojekt.

Hvor ansøger er forpagter af jorden, erklærer denne samtidig, at hensigten er afstemt med lodsejer.

Midlertidigt ekstensiverede arealer med hensigtserklæring tilknyttet udstilles offentligt i dataportalen MARS, hvor de lokale treparter har udarbejdet deres omlægnings-planer.

2.2.6.

Beslutningspapir vedr.

kompensation og fleksibilitet i NRM af 19. juni 2026

Aftalepartierne bag Aftale om Implementering af et Grønt Danmark og efterfølgende delaftaler (Regeringen (Socialdemokratiet, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti, og Radikale Venstre), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Venstre) blev ved beslutningspapir vedr.

kompensation og fleksibilitet i NRM af den 19. juni 2026 enige om kompensation og fleksibilitet i den nye kvælstofreguleringsmodel (NRM), og om udmøntning af den del af rammen til kvælstofreducerende tiltag under Danmarks Grønne Arealfond til at sikre fremdrift i udtagningen af lavbund- og vådområder.

Det fremgår bl.a. af beslutningspapiret for så vidt angår kompensation i NRM i 2027, at det er aftalt, at finansieringsrammen til kompensation i NRM øges til ca. 1.230 mio. kr. i 2027 med midler fra EU’s Fælles Landbrugspolitik (CAP’en).

Heraf afsættes 1.190 mio. kr. på baggrund af opdaterede foreløbige skøn for kompensationsbehovet med henblik på, at den skønnede netto-værditilførsel til erhvervet fra NRM efter kompensation vil være jævnt fordelt omkring 0.

Dertil afsættes 40 mio. kr. som buffer, som kan finde anvendelse, såfremt der sker en stigning i de opgjorte erhvervsøkonomiske omkostninger frem mod august 2026, som medfører en skævvridning af den opgjorte netto-værditilførsel omkring 0.

Såfremt den afsatte kompensationsramme inklusive bufferen på 40 mio. kr. ikke er tilstrækkelig til, at landbrugerne kan søges kompenseret svarende til ovenstående i 2027, når det endelige skøn for udgifterne til kompensation - under inddragelse af det opdaterede indsatsbehov og den indmeldte arealomlægning - foreligger medio august 2026, nedskaleres omstillingsstøtterne som udgangspunkt i 2027.

Såfremt kompensationsrammen overstiger det endelige skøn for udgifterne til kompensation nedsættes kompensationen automatisk svarende til det endelige skøn.

Såfremt de endelige beregninger af de erhvervsøkonomiske omkostninger, der leveres i august, ændres væsentligt, mødes aftalepartierne igen med henblik på at drøfte et evt.

behov for flere midler.

Det fremgår bl.a. af beslutningspapiret for så vidt angår fleksibilitet mellem år i NRM, at det er aftalt, at der etableres en udledningskvoteopsparing, hvor bedrifterne gives mulighed for at opspare udledningskvoter i NRM.

Anvendelsen af opsparede udledningskvoter begrænses af hensyn til miljødirektiverne til en fast 5-årig opsparingsperiode, og der indføres et overførselsloft, så den enkelte landbruger kan overføre ikke-anvendte opsparede kvoter til den næste 5-årige opsparingsperiode svarende til maksimalt 0,5 pct. af bedriftens andel af den samlede statusbelastning (den kvælstofbelastning, der i dag årligt tilføres kystvandet fra landbruget, når der er taget højde for vejrforhold).

Alt opsparet udledningskvote over overførselsloftet annulleres ved overgangen til en ny 5-årig opsparingsperiode.

Det fremgår endvidere, at der er enighed om, at der herudover etableres en basisudvaskningsgrænsekredit, hvor bedrifterne gives mulighed for at underopfylde basisudvaskningskravet med op til 10 pct., mod at denne indsats gennemføres det efterfølgende år.

Herudover er der enighed om, at fleksibiliteten på udledningskvoten og basisudvaskningsgrænsen erstatter de opsparede efterafgrøder i den nuværende regulering, der som udgangspunkt annulleres ved overgangen til NRM.

For at øge fleksibiliteten i 2027 gives der dog mulighed for, at bedrifter med opsparede efterafgrøder i den nuværende regulering får overført opsparede efterafgrøder svarende til maksimalt 0,5 pct. af bedriftens andel af den samlede statusbelastning til udledningskvoteopsparingen i NRM (dvs. svarende til overførselsloftet, jf. ovenfor).

Der er enighed om, at der inden udgangen af 2029 foretages en samlet evaluering af fleksibilitetsmekanismernes påvirkning på natur og vandmiljø samt en opdatering af oplandskort til habitatnatur.

På baggrund af kortgrundlaget vurderes påvirkningen af habitatnatur, og der indføres stedfasthed lokalt (dvs. overholdelse af basisudvaskningsgrænsen indenfor oplandet til nitratfølsom habitatnatur), i det omfang kortlægningen viser behov herfor.

Det fremgår af beslutningspapiret, at aftalekredsen skal forelægges et konkret beslutningsoplæg for genbesøget i 2026, der kan danne grundlag for udmøntningen af den skærpede miljøgaranti, herunder oplæg til fuld målopfyldelse.

Det fremgår, at aftalekredsen noterer sig, at en beslutning om skærpet regulering ifm.

genbesøget tidligst kan effektueres fra 2028.

Andre indsatser besluttet i regi af genbesøget, herunder statsligt opkøb og indsatserne i akutpakke 3 samt opfølgning på anbefalinger fra kystvandrådene, vil kunne iværksættes i 2027.

2.3.

Den nye udledningsbaserede markreguleringsmodel i lovforslaget

Den nye markreguleringsmodel er udledningsbaseret.

Dette indebærer, at der fastsættes et udledningsmål for kystvandoplandene på baggrund af vandområdeplanerne, som angiver den maksimale udledning fra markarealet til kystvandet, der må finde sted, for at Danmark kan indfri kvælstofreduktionsmålet med henblik på opfyldelse af målsætningerne i EU’s vandrammedirektiv.

På baggrund heraf fastsættes en udledningsgrænse for kystvandoplandet, som i udgangspunktet svarer til det samlede udledningsmål, idet der dog kan sættes en begrænsning i form af et loft for reguleringstrykket givet ved et såkaldt ’braklægningspunkt’.

Virksomhedens udvaskning af kvælstof vil blive estimeret ved en tilpasset version af udvaskningsmodellen NLES5, kaldet NUAR-beregneren (Ny Udledningsbaseret Arealregulering), som er udviklet af Aarhus Universitet, Københavns Universitet og SEGES.

NLES-modellen indgår i grundlaget for den aktuelle kvælstofregulering og er baseret på faktiske observationer af kvælstofudvaskning over de sidste 20 år.

NUAR-beregneren estimerer markers udvaskning af kvælstof fra rodzonen med udgangspunkt i effekten af henholdsvis afgrøde- og plantedække, kvælstoftildeling, virkemidler, jordbund og afstrømning.

Dette kan kombineres med informationer om jordens retention, hvorved kvælstofudledningen til kyst fra den enkelte mark kan estimeres.

På baggrund af dialog med Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet vurderer Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd, at der er etableret en fagligt og teoretisk funderet ramme for fastlæggelsen af braklægningspunktet, der tager udgangspunkt i, at braklægningspunktet sættes ved det reguleringstryk, hvor markarealet i det pågældende vandopland akkurat kan være i landbrugsmæssig drift med dyrkning af en kornafgrøde.

Efter delaftale om principper for ny reguleringsmodel, herunder braklægningspunktet som led i Implementering af et Grønt Danmark fastsættes braklægningspunktet oplandsspecifikt svarende til, hvor kystvandoplandet netop kan overholde udledningsmålet ved dyrkning af vårbyg med efterafgrøder (gødsket med den anvendte mængde husdyrgødning i vandoplandet suppleret med handelsgødning til norm) på hele landbrugsarealet i vandoplandet.

Det er op til den enkelte virksomhed at afgøre, hvilke virkemidler der i praksis anvendes for at leve op til reguleringen.

For at sikre at kvælstofreduktionerne sker, hvor det er mest økonomisk optimalt inden for det pågældende vandopland, lægges der op til, at der oprettes et kvotesystem med omsættelige udledningskvoter, som udstedes årligt, og hvor antallet af kvoter samlet set svarer til den samlede årlige maksimale kvælstofudledning til kyst fra markarealet i det pågældende vandopland, der skal til for at overholde vandoplandets udledningsmål.

Udledningskvoterne kan herefter fordeles inden for enkelte kystvandopland.

I princippet vil staten kunne sælge disse årlige kvoter til højestbydende.

Med henblik på at reducere den umiddelbare erhvervsbelastning ved kvotesystemet lægges der dog op til, at kvælstofudledningskvoterne udstedes til virksomhederne i det pågældende vandopland uden modgående betaling for den værdi, som kvoterne repræsenterer.

Derved mindskes behovet for kompensation til virksomhederne som følge af reguleringen, da tildelingen af kvoter teknisk svarer til at uddele finansielle aktiver med en markedsværdi svarende til kvoteprisen.

Det er desuden hensigten, at der fastsættes en basisudvaskningsgrænse med en forpligtelse til at begrænse kvælstofudvaskningen fra rodzonen og har til formål at sikre effekten af bl.a. det nuværende krav om pligtige efterafgrøder.

Forpligtigelsen er dermed ikke målsat i forhold til udledningen til kyst, hvilket er formålet med udledningskvoterne.

Basisudvaskningsgrænsen forventes konstrueret som en andel af virksomhedens udvaskning fra rodzonen, hvilket betyder, at en virksomhed med en høj udvaskning – f.eks. en virksomhed, hvor der dyrkes meget majs – nominelt skal reducere mere end en virksomhed med et sædskifte med en lav udvaskning.

Valget af kvotetildelingsmodel har ikke betydning for forpligtelsen som følge af basisudvaskningsgrænsen, da kvotetildelingsmodellen tildeler kvoter i forhold til udledning til kyst.

Reduktioner, der gennemføres for at overholde basisudvaskningsgrænsen vil samtidig bidrage til overholdelsen af udledningskvoten, da udledningen til kyst udgør en delmængde af det kvælstof, der udvaskes fra rodzonen.

2.4.

Den overordnede EU-retlige ramme for lovforslaget

En række EU-direktiver på natur- og miljøområdet stiller krav om reguleringen af aktiviteter i land- og skovbruget, der er knyttet til husdyrproduktion og anvendelse af gødning på markarealet med det formål at værne om natur, miljø, klima og menneskers sundhed.

En række af disse direktiver er såkaldte rammedirektiver, der fastsætter de helt overordnede mål og principper, men overlader det til de enkelte medlemslande selv at udforme den nødvendige regulering i praksis.

I det følgende beskrives de overordnede forpligtelser efter de relevante direktiver, som den foreslåede lov eller de regler, der vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede lov, har til formål at ville kunne bidrage til gennemførelsen af.

2.4.1.

Nitratdirektivet

Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater der stammer fra landbruget med senere ændringer (herefter nitratdirektivet) har efter direktivets artikel 1 til formål at nedbringe vandforurening forårsaget eller fremkaldt af nitrater, der stammer fra landbruget, og at forebygge yderligere forurening af denne art.

Efter nitratdirektivets artikel 3 skal der ske en kortlægning af vandområder (både grund- og overfladevand), der er eller kan blive berørt af ovennævnte forurening.

Medlemsstaterne skal udpege alle kendte jordområder, der bidrager til forureningen, og hvorfra der er afstrømning til de kortlagte vandområder, som ”sårbare zoner”.

For at nå direktivets mål skal medlemsstaterne udarbejde handlingsprogrammer for sådanne sårbare zoner.

Dog fritages medlemslandene for kortlægningspligten, hvis de anvender handlingsprogrammerne for hele landet, jf. nitratdirektivets artikel 3, stk. 5.

Danmark har valgt at anvende handlingsprogrammerne for hele landet, og er derfor fritaget fra kortlægningspligten.

Handlingsprogrammerne skal ifølge nitratdirektivets artikel 5, stk. 4, litra a og b, bestå af de bindende foranstaltninger, der fremgår af direktivets bilag III, og de foranstaltninger, som fremgår af direktivets bilag II, med undtagelse af de foranstaltninger der er overflødiggjort af foranstaltningerne i bilag III.

Det danske nitrathandlingsprogram skal først og fremmest bestå af de foranstaltninger, der opregnet i nitratdirektivets bilag II, A, nr. 1-4, og 6.

Handlingsprogrammet skal derfor indeholde foranstaltninger om perioder, hvor tilførsel af gødning til jorden er uhensigtsmæssig, begrænsning af tilførsel af gødning på stejle skråninger og til vandmættede, oversvømmede, frosne eller snedækkede jorder, og betingelserne for tilførsel af gødning til jorden nær vandløb.

Ligeledes vil handlingsprogrammet skulle indeholde foranstaltninger om fremgangsmåder for tilførsel af gødning, herunder hyppighed og ensartethed i forbindelse med spredning, således at udvaskningen af næringssalte i vandet holdes på et acceptabelt niveau.

Foranstaltningerne til gennemførelse af nitratdirektivets bilag II, A, nr. 1-4, og 6, i det danske nitrathandlingsprogram, er i dag gennemført i bekendtgørelse nr. 931 af 16. juli 2024 om jordbrugsvirksomheders anvendelse af gødning (herefter gødningsanvendelsesbekendtgørelsen) udstedt i medfør af husdyrbruglovens §§ 5 a – 5 c.

Der henvises til lovforslagets punkt 3.4 og bemærkningerne til lovforslagets §§ 7-9.

Handlingsprogrammet kan endvidere indeholde foranstaltninger, der opregnet i nitratdirektivets bilag II, B, nr. 7-9.

Det danske nitrathandlingsprogram indeholder foranstaltninger om planlægning af jordens anvendelse, herunder anvendelse af vekseldrift og fastlæggelse af, hvilken del af arealet der skal anvendes til henholdsvis permanente afgrøder og enårige afgrøder, om opretholdelse i (nedbørs-) perioder af et mindstemål af plantedække, som vil optage det kvælstof fra jordbunden, der ellers kunne forårsage nitratforurening af vand og om udarbejdelse af gødskningsplaner for hver enkelt bedrift og løbende optegnelser om anvendelse af gødning.

Der er i dag fastsat foranstaltninger til gennemførelse af det danske nitrathandlingsprogram, der opregnet i nitratdirektivets bilag II, B, nr. 7-9, ved den gældende gødskningslovs §§ 42, jf. § 41, om pligt til at udarbejde gødningsregnskab på grundlag af virksomhedens udarbejdede gødningsregnskab, og regler i bekendtgørelse nr. 979 af 1. juli 2025 om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2025/2026 (herefter plantedækkebekendtgørelsen), som er udstedt i medfør af den gældende gødskningslovs §§ 38-39.

Der henvises til lovforslagets punkt 3.3 og 3.6 og bemærkningerne til lovforslagets §§ 6, 16 og 18.

Det danske nitrathandlingsprogram skal endvidere indeholde foranstaltninger, der er opregnet i nitratdirektivets bilag III, afsnit 1, nr. 1 og 3, og afsnit 2.

Handlingsprogrammet skal derfor indeholde foranstaltninger om perioder, hvor tilførsel af visse typer gødning til jorden er forbudt og om, at den mængde husdyrgødning, som tilføres jorden hvert år, herunder fra dyrene selv, ikke overstiger en vis mængde pr. hektar for hver bedrift eller hvert husdyrbrug.

Den fastsatte mængde pr. hektar skal være den mængde husdyrgødning, som indeholder 170 kg N.

Foranstaltningerne til gennemførelse af nitratdirektivets bilag III, afsnit 1, nr. 1, og afsnit 2, i det danske nitrathandlingsprogram er i dag gennemført i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen udstedt i medfør af husdyrbruglovens §§ 5 a – 5 c.

Der henvises til lovforslagets punkt 3.4 og bemærkningerne til lovforslagets §§ 7-9.

Handlingsprogrammet skal endvidere indeholde foranstaltninger om begrænsning af tilførsel af gødning til jorden, der er i overensstemmelse med god landbrugspraksis under hensyntagen til de særlige forhold i de pågældende sårbare zoner, herunder i forhold til jordbund, klima, vanding m.v., og som bygger på ligevægt mellem afgrødens kvælstofbehov og den samlede tilførsel af kvælstof til afgrøden fra jorden og fra tilført gødning.

Foranstaltningerne til gennemførelse af nitratdirektivets bilag III, afsnit 1, nr. 3, i det danske nitrathandlingsprogram, er i dag gennemført ved den gældende gødskningslovs § 12 om virksomhedens samlede kvote for kvælstof, der maksimalt må anvendes i en planperiode.

Der henvises til lovforslagets punkt 3.3 og bemærkningerne til lovforslagets § 6.

Medlemsstaterne skal ifølge artikel 5, stk. 5, desuden træffe de supplerende eller skærpende foranstaltninger, som de anser for nødvendige, hvis foranstaltningerne i artikel 5, stk. 4, ikke er tilstrækkelige til at nå direktivets mål, jf. formålsbestemmelsen i artikel 1.

Medlemsstaterne skal ifølge nitratdirektivets artikel 5, stk. 7, mindst hvert 4. år foretage en ny gennemgang af og om fornødent revidere handlingsprogrammerne, herunder eventuelle supplerende foranstaltninger, der er truffet i henhold til stk. 5.

I overensstemmelse med bestemmelsen i direktivets stk. 5, indeholder det danske nitrathandlingsprogram supplerende og skærpende foranstaltninger, der bl.a. indebærer, at det ovenfor nævnte 170 kg N-krav (det såkaldte harmonikrav) ikke kun omfatter husdyrgødning, men gælder for organisk gødning generelt.

Foranstaltningerne omhandlet af direktivets stk. 5, er i dag i al væsentlighed gennemført i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen udstedt i medfør af husdyrbruglovens §§ 5 a – 5 c.

Der henvises til lovforslagets punkt 3.4 og bemærkningerne til lovforslagets §§ 7-9.

2.4.2.

VVM-direktivet

VVM-direktivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet med senere ændringer (herefter VVM-direktivet), stiller en række krav om forudgående miljømæssig vurdering af projekter, der vil kunne påvirke miljøet væsentligt.

VVM-direktivet er et proceduredirektiv, der har til formål at sikre et generelt højt miljøbeskyttelsesniveau.

Miljøbegrebet i VVM-direktivet er bredt og omfatter forhold som mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv.

Direktivet stiller ikke i sig selv krav til indholdet af myndighedernes beslutninger eller krav om et bestemt miljøbeskyttelsesniveau m.v. Direktivets krav retter sig derimod til bygherrer og myndigheders oplysningsgrundlag, procedurer, vurderinger, herunder med henblik på gennemsigtighed og inddragelse af offentligheden.

For så vidt angår inddragelse af offentligheden m.v., gennemfører VVM-direktivet Århus-konventionens krav herom.

Efter direktivets artikel 2 skal medlemsstaterne vedtage de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, undergives et krav om tilladelse og forudgående miljøkonsekvensvurdering.

VVM-direktivet er primært gennemført i lov om miljøvurderinger.

Det følger dog af lovens § 4, stk. 3, at loven ikke finder anvendelse på projekter eller dele af projekter, som i anden lovgivning udtrykkeligt er undtaget herfra.

Det følger af § 4 a i husdyrbrugloven og af § 11 i den gældende gødskningslov, at lov om miljøvurderinger ikke finder anvendelse på projekter eller dele af projekter, der er omfattet af husdyrbrugloven.

VVM-direktivet er i dag – for så vidt angår projekter om intensiv husdyravl omfattet af direktivets bilag I eller II – gennemført i husdyrbrugloven.

Der er således i og i medfør af husdyrbrugloven fastsat en ordning om krav om godkendelser og tilladelser til husdyrbrug.

VVM-direktivets bilag I og II indeholder en udtømmende opregning af de projekter, der er omfattet af direktivets forpligtelser, men projektkategorierne skal forstås bredt.

Projekter er i artikel 1 begrebsmæssigt defineret som »gennemførelse af anlægsarbejder eller andre installationer eller arbejder«, og »andre indgreb i det naturlige miljø eller i landskaber, herunder sådanne, der tager sigte på udnyttelse af ressourcer i undergrunden«.

EU-Domstolen har i sagerne C-121/11 af 19. april 2012 (Pro-Braine) og C-275/09 af 17. marts 2011 (Bruxelles Lufthavn) fastslået, at et projekt i VVM-direktivets forstand forudsætter, at der er tale om arbejde eller indgreb, som ændrer områdets fysiske karakteristika.

De projekter, der er obligatorisk VVM-pligtige, fremgår af bilag I, punkt 17, og omfatter anlæg til intensiv fjerkræavl og svineavl med mere end 85.000 pladser til slagtekyllinger, 60.000 pladser til høner, 3.000 pladser til slagtesvin (over 30 kg) eller 900 pladser til søer.

Herudover er enhver ændring eller udvidelse af projekter omfattet af bilag I obligatorisk VVM-pligtig, hvis ændringen eller udvidelsen i sig selv overstiger de fastsatte grænser i bilag I, jf. direktivets bilag I, punkt 24.

Anlæg til intensiv husdyravl, der ikke omfatter de i bilag I nævnte dyretyper, eller som ikke overskrider de i bilag I fastsatte grænser, er omfattet af direktivets bilag II, punkt 1, litra e).

For disse projekttyper skal der alene gennemføres en miljøkonsekvensvurdering, hvis de vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. artikel 4, stk. 2.

Vurderingen heraf – screeningen – har således til formål at fastslå, om projektet ud fra navnlig sin art, placering og dimensioner kan forventes at få væsentlige miljømæssige indvirkninger.

Hvis projektet ikke kan antages at få væsentlige miljømæssige indvirkninger, træffer VVM-myndigheden afgørelse om, at der ikke er VVM-pligt.

Hvis VVM-myndigheden finder, at projektet kan forventes at få væsentlige miljømæssige konsekvenser, træffes afgørelse herom og projektet undergår samme VVM-proces som de projekttyper, der er optaget på bilag I.

Udgangspunktet for bilag II-projekter er som nævnt, at screening sker ved en konkret vurdering af projektets indvirkning på omgivelserne.

Det er dog efter direktivet muligt for medlemsstaterne at erstatte den konkrete vurdering i forhold til screeningen med generelle regler i form af tærskelværdier eller kriterier, dvs. regler, der på forhånd definerer, hvornår et bilag II-projekt kan eller ikke kan have væsentlig virkning på miljøet.

Anvendelse af denne mulighed forudsætter, at fastlæggelsen af tærskelværdier eller kriterier sker under hensyntagen til de relevante udvælgelseskriterier i bilag III, dvs. bl.a. i projektets karakter og art, beliggenhed og mulige miljøpåvirkninger.

Tærskelværdier og kriterier kan ikke kun baseres på ét af disse karakteristika, f.eks. størrelse, og tærskelværdierne må ikke bevirke, at en hel projektkategori undtages fra direktivets regler.

Medlemsstaterne har dermed mulighed for både at bestemme, hvornår der hverken er behov for en konkret screeningsafgørelse eller en miljøkonsekvensvurdering, og hvornår et projekt under alle omstændigheder skal gennem en fuld miljøkonsekvensvurdering.

Der er således mulighed for at standardisere screeningen i generelle regler under forudsætning af, at udvælgelseskriterierne i bilag III er iagttaget, og i respekt for direktivets formål om, at intet projekt, der kan have en væsentlig indvirkning på miljøet i direktivets forstand, må unddrages en vurdering.

Ændringer eller udvidelser af projekter som nævnt i bilag I eller II, som ikke i sig selv er omfattet af bilag I, og som allerede er tilladt eller godkendt, er udført eller er ved at blive udført, er omfattet af bilag II og dermed kravet om screening, når de kan have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, jf. direktivets bilag II, punkt 13, litra a.

Projekter, der hverken er omfattet af bilag I eller II, skal ikke undergives nogen vurdering i henhold til direktivet.

Det afgørende er derfor i relation til husdyravl i første omgang, om et projekt er omfattet af »anlæg til intensiv husdyravl«.

Der skal således være tale om et anlæg, hvorfor f.eks. græssende dyr ikke i sig selv er omfattet af definitionen.

Direktivet indeholder ikke en nærmere definition af, hvad der forstås ved intensiv.

Europa-Kommissionen har i vejledningen »Interpretation of definitions of project categories of annex I and II of the EIA Directive« fra 2015, side 40 og 41 anført, at bl.a. det forhold, at dyrene fodres og ikke udelukkende lever af det foder, som de har naturligt til rådighed, tillægges betydning for vurderingen.

For anlæg til intensiv husdyravl gælder, at en væsentlig del af miljøpåvirkningen sker som følge af udbringning af husdyrgødning på markarealer, hvis drift almindeligvis indgår som en integreret del af driften af staldanlæggene.

Det følger heraf, at miljøpåvirkningen som følge af anvendelsen af husdyrgødning på arealerne skal vurderes som en del af projektet.

Husdyrgødningen anvendes som gødskning til afgrøderne, og afgrøderne anvendes i høj grad som foder til dyrene.

For projekter, der er omfattet af bilag II (screening for VVM-pligt), vil vurderingen af miljøpåvirkningen som følge af udbringning af husdyrgødning på arealerne kunne ske ud fra kriterier som beskrevet ovenfor.

Herved ville en vurdering af de konkrete arealer til udbringning af husdyrgødning fra et husdyrbrug kunne erstattes af et kriterium om, at det ikke giver anledning til VVM-pligt, hvis bortskaffelsen af husdyrgødning fra det screeningspligtige husdyrbrug sker til arealer omfattet af anden regulering, som sikrer, at der ikke vil ske en væsentlig virkning på miljøet.

For projekter, der er omfattet af bilag I (obligatorisk VVM-pligt), vil der som udgangspunkt skulle foretages en konkret vurdering af hele projektet, herunder skulle vurderes, hvorledes husdyrgødningen håndteres forsvarligt.

Dette kan også i denne situation ske ved henvisning til generelle regler, der sikrer en forsvarlig håndtering, jf. ovenfor om bilag II-projekter.

Derudover skal der udarbejdes en VVM-redegørelse med en række oplysninger og vurderinger om projektets virkninger.

I gødningsanvendelsesbekendtgørelsen udstedt i medfør af husdyrbruglovens §§ 5 a – 5 c er der fastsat regler for udbringning af husdyrgødning, der kan påvirke miljøet med især kvælstof (i form af nitrat eller ammoniak) og fosfor, og som endvidere kan være forbundet med gener, navnlig i form af lugtgener for omboende.

Reglerne er fastsat som generelle beskyttelsesniveauer i form af generelle regler (tærskelværdier) vedrører ammoniakteknikkrav for flydende og fast husdyrgødning, afstrømning af gødning til vandmiljøet, foranstaltninger til imødegåelse af erosion af fosforholdig jord til vandmiljøet og fosforarealkravet.

De beskrevne bestemmelser i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen udgøres af generelle bestemmelser om forhold, som efter husdyrbrugloven tidligere har været reguleret ved vilkår i husdyrbrugets tilladelse eller godkendelse efter husdyrbrugloven.

Herved er en vurdering af de konkrete arealer til udbringning af husdyrgødning fra et screeningspligtigt projekt vedrørende husdyrbrug erstattet af generelle regler i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen, som sikrer, at der ikke vil ske en væsentlig virkning på miljøet.

For så vidt angår projekter vedrørende husdyrbrug omfattet af obligatorisk VVM-pligt vil det forhold, at arealerne drives i overensstemmelse med gødningsanvendelsesbekendtgørelsens regler, erstatte den konkrete vurdering af, om husdyrgødningen håndteres forsvarligt.

Kommunalbestyrelsen skal således ikke vurdere virkningerne på miljøet af udbringning af husdyrgødning, idet der er fastsat generelle beskyttelsesniveauer for påvirkningerne af udbragt husdyrgødning.

Der henvises til lovforslagets punkt 3.4 og bemærkningerne til lovforslagets §§ 7-9.

Overskydende kvælstof fra udbragt husdyrgødning kan udvaskes til vandmiljøet.

Til imødegåelse heraf indeholder den gældende gødskningslov i § 38, stk. 1, en bemyndigelse til ministeren for natur og dyrevelfærd til at fastsætte krav om efterafgrøder.

Der er i medfør af bemyndigelsen fastsat et husdyrefterafgrødekrav i plantedækkebekendtgørelsen, der modvirker den nitratudvaskning, som den øgede udbringning af organisk gødning medfører i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, hvor der er sket en stigning i anvendelsen af organisk gødning i forhold til et referenceår.

Der er endvidere fastsat krav om husdyrefterafgrøder i kystvandoplande med indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne.

Husdyrefterafgrøderkravet udgår et bidrag til vandområdeplanernes målopfyldelse.

Der henvises til punkt 2.4.3 og 2.4.4 nedenfor.

Husdyrefterafgrødekravet udgør således en tærskelværdi efter VVM-direktivet, der samlet set sikrer mod væsentlige miljøpåvirkninger fra udbragt husdyrgødning.

Der henvises til lovforslagets punkt 3.3 og bemærkningerne til lovforslagets § 6.

2.4.3.

Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne

Rådets direktiv 92/43/EF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer (herefter habitatdirektivet), har efter direktivets artikel 2 til formål at bidrage til at sikre den biologiske diversitet ved at bevare naturtyperne samt de vilde dyr og planter inden for det af medlemsstaternes område i Europa, hvor traktaten finder anvendelse.

Dette sker hovedsageligt gennem udpegning af særlige bevaringsområder, habitatområderne, samt generel beskyttelse af visse arter.

Den overordnede målsætning er at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter eller naturtyper, som er omfattet af direktivet.

Habitatdirektivet omfatter mere end 200 naturtyper og 700 arter af planter og dyr, hvoraf ca. 60 naturtyper og mere end 100 arter findes i Danmark.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle og deres levesteder, EU-Tidende 2010, med senere ændringer, (herefter fuglebeskyttelsesdirektivet) forpligter EU’s medlemslande til at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU, bl.a. ved at udpege fuglebeskyttelsesområder.

Fuglebeskyttelsesdirektivet omfatter alle vilde fugle.

Der udpeges fuglebeskyttelsesområder for visse sjældne og fåtallige ynglefugle og internationalt vigtige forekomster af trækfugle.

Der gælder tilsvarende målsætninger om at sikre og genoprette bestande og levesteder for fugle.

Habitatområderne udgør sammen med fuglebeskyttelsesområderne Natura 2000-områderne.

De internationale naturbeskyttelsesområder omfatter Natura 2000-områderne og Ramsarområderne.

Medlemsstaterne skal efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, træffe passende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i Natura 2000-områderne samt forstyrrelser af de arter, for hvilke områderne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for direktivernes målsætning.

Bestemmelsen forudsætter en pligt til »at undgå en forringelse og forstyrrelser, der kan få væsentlige virkninger med hensyn til [habitatdirektivets] målsætninger«, jf. EU-Domstolens dom af 14. januar 2016 i sag C-399/14, Grüne Liga Sachsen, præmis 37.

Ifølge habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, skal der, inden der meddeles tilladelse til en plan eller et projekt, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendigt for Natura 2000-områdets forvaltning, sikres, at projektet i sig selv og i sammenhæng med andre planer og projekter ikke kan påvirke området væsentligt.

Hvis en væsentlig påvirkning ikke kan udelukkes, skal der gennemføres en konsekvensvurdering.

Myndigheden må kun give tilladelse til projektet, hvis det med konsekvensvurderingen »uden rimelig tvivl« og »ud fra et videnskabeligt synspunkt« kan fastslås, at der ikke sker skade på områdets integritet, jf. også EU-Domstolens dom af 13. december 2007 i sag C-418/04, Kommissionen mod Irland, præmis 226 ff.

Direktivet kræver ikke en forudgående konkret vurdering, hvis det på forhånd – og på grundlag af objektive kriterier ud fra et videnskabeligt synspunkt – kan fastslås, at de projekter, der omfattes af regler med generelt fastsatte afskæringskriterier, hverken i sig selv eller i sammenhæng med andre planer og projekter vil kunne påvirke et Natura 2000-område væsentligt.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens dom af 6. april 2000 i sag C-256/98, Kommissionen mod Frankrig, EU-Domstolens dom af 7. september 2004 i sag C-127/02, Hjertemusling-dommen, EU-Domstolens dom af 28. februar 2006 i sag C 98/03, Kommissionen mod Tyskland, EU-Domstolens dom af 13. december 2007 i sag C-418/04, Kommissionen mod Irland, EU-Domstolens dom af 4. marts 2010 i sag C-241/08, Kommissionen mod Frankrig og EU-Domstolens dom af 7. november 2018 i de forenede sager C-293/17 og C-294/17, PAS-dommen.

Dertil kommer, at hensynet til yngle- eller rasteområder for arter på habitatdirektivets bilag IV skal varetages.

Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag IV, litra a, med forbud mod bl.a. forsætlig indfangning eller drab af arterne, forsætlig forstyrrelse og beskadigelse eller ødelæggelse af arternes yngle- eller rasteområder.

Beskyttelsen af bilag IV-arter gælder både i og uden for Natura 2000-områderne.

Forbuddet kan betragtes som overholdt, hvis yngle- eller rasteområder og bestande opretholdes, og den økologiske funktionalitet af områderne opretholdes.

Forekomst af bilag IV-arter kan indebære begrænsninger og eventuelt forudsætte projekttilpasninger med henblik på at undgå skade på den økologiske funktionalitet for den pågældende art, herunder eventuelt i form af foranstaltninger, som kan afværge, at yngle- eller rasteområder samlet set beskadiges eller ødelægges.

Hvis dette ikke er muligt, kan et projekt kun gennemføres, hvis fravigelsesbetingelserne i direktivets artikel 16 er opfyldte.

Den gældende gødskningslov og §§ 5 a-5 c i husdyrbrugloven har samlet set til formål at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af gødningsstoffer i landbruget under hensyntagen til de miljømæssige forpligtelser, der bl.a. følger af EU's natur- og miljødirektiver.

I forhold til habitatdirektivet bidrager den gældende gødskningslov og bestemmelserne i husdyrbrugloven til dels til at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 1, dels til at undgå forringelser af Natura 2000-områder, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, ved at begrænse udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet gennem begrænsninger i anvendelsen af gødning og foranstaltninger til at opveje evt.

udvaskning.

Som beskrevet ovenfor i punkt 2.4.1, er det i § 12 i den gældende gødskningslov fastsat, at en virksomheds forbrug af kvælstof til gødningsformål i en planperiode ikke må overstige virksomhedens samlede kvote for kvælstof.

Som beskrevet ovenfor under punkt 2.4.1 og 2.4.2, er der i medfør af § 38 i den gældende gødskningslov i 2025 fastsat krav i plantedækkebekendtgørelsen om udlægning af ca. 214.000 hektar pligtige efterafgrøder, og krav om udlægning af som udgangspunkt ca. 34.000 hektar yderligere efterafgrøder, de såkaldte husdyrefterafgrøder.

I gødningsanvendelsesbekendtgørelsen udstedt i medfør af husdyrbruglovens §§ 5 a – 5 c, er der, som beskrevet ovenfor i punkt 2.4.1 og 2.4.2, fastsat ammoniakteknikkrav for flydende og fast husdyrgødning, regler om afstrømning af gødning til vandmiljøet, regler om foranstaltninger til imødegåelse af erosion af fosforholdig jord til vandmiljøet og fosforarealkrav.

De pågældende foranstaltninger, der har til hensigt at begrænse udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet gennem begrænsninger i anvendelsen af gødning og foranstaltninger til at opveje evt.

udvaskning bidrager til at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 1, dels til at undgå forringelser af Natura 2000-områder, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 2.

Der henvises til lovforslagets punkt 3.3 og 3.4 og bemærkningerne til lovforslagets §§ 6-9

Husdyrefterafgrødekravet har tilknytning til et projekt omfattet af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, og bidrager til at forhindre, at yngle- eller rasteområder for de arter, som er opført på habitatdirektivets bilag IV, ødelægges eller beskadiges som følge af påvirkning fra udbragt husdyrgødning eller anden organisk gødning.

De beskrevne regler i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen har også tilknytning til projekter omfattet af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.

Som det fremgår ovenfor VVM-direktivet i dag – for så vidt angår projekter om intensiv husdyravl omfattet af direktivets bilag I eller II – gennemført i dansk ret i den gældende gødskningslov og i husdyrbrugloven.

Det fremgår endvidere heraf, at det for projekter til intensiv husdyravl gælder, at en væsentlig del af miljøpåvirkningen sker som følge af udbringning af husdyrgødning på markarealer, hvis drift almindeligvis indgår som en integreret del af driften af staldanlæggene, og at miljøpåvirkningen som følge af anvendelsen af husdyrgødning på arealerne følgelig skal vurderes som en del af projektet.

Udbringningen af husdyrgødning anses derfor som en del af det konkrete anlægsprojekt efter VVM-direktivet, og derfor også er en del af den VVM-vurdering, der foretages i henhold til direktivet.

VVM-direktivets projektbegreb er efter EU-Domstolens dom af 7. september 2004 i sag C-127/02, Waddenzee, relevant at inddrage i vurderingen af, hvornår der er tale om et projekt i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3’s forstand.

Uanset at der for arealreguleringen i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen og husdyrefterafgrødekravet er tale om generel regulering, som sædvanligvis ikke er omfattet af habitatdirektivets projektbegreb, vurderes det som følge af den tætte sammenhæng til de konkrete husdyrbrug, at reguleringen er omfattet af projekter omfattet af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.

Der er derfor fastsat generelle afskæringskriterier i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen og ved husdyrefterafgrødekravet, der skal sikre, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder, ligesom hensynet til yngle- eller rasteområder for arter på habitatdirektivets bilag IV skal varetages.

Natura 2000-områder og yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter påvirkes dels af den diffuse baggrundsbelastning, og dels af ammoniakemission fra husdyranlæg.

Påvirkning af Natura 2000-områder og yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter som følge af udbringning af husdyrgødning sker endvidere ved udvaskning eller overfladeafstrømning af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) til vandområder.

Der kan desuden ske påvirkning som følge af ammoniakdeposition på ammoniakfølsomme naturområder på land.

Endvidere kan der ske påvirkning som følge af ammoniakfordampning i forbindelse med selve udbringningen samt tab af næringsstoffer ved erosion og overfladeafstrømning.

De fastsatte afskæringskriterier i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen og i form af husdyrefterafgrødekravet skal sikre, at der ikke sker en væsentlig virkning på miljøet i VVM-direktivets forstand eller en væsentlig påvirkning af miljøet i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3’s forstand.

Implementeringen af habitatdirektivets områdebeskyttelse er sammenfaldende med implementeringen af fuglebeskyttelsesdirektivets områdebeskyttelse, da reglerne tager sigte på beskyttelse af Natura 2000-områder, som udgøres af habitatområderne og fuglebeskyttelsesområderne.

De beskrevne regler, som implementerer habitatdirektivets områdebeskyttelse, implementerer derfor ligeledes fuglebeskyttelsesdirektivets områdebeskyttelse.

Der henvises til lovforslagets punkt 3.3 og 3.4 og bemærkningerne til lovforslagets §§ 6-9.

2.4.4.

Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger med senere ændringer (herefter vandrammedirektivet), har efter artikel 1 overordnet til formål at fastlægge en ramme for beskyttelse af vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand med henblik på at forebygge og mindske forurening, fremme bæredygtig anvendelse af vand, beskytte og forbedre vandmiljøet og afbøde virkningerne af oversvømmelser og tørke.

Den overordnede målsætning med direktivet er at opnå god miljøtilstand for alle vandområder.

Vandrammedirektivet er gennemført ved lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, og tilhørende bekendtgørelser.

Efter vandrammedirektivets artikel 4 skal medlemslandene som udgangspunktet forebygge forringelse af tilstanden for alle overfladevandområder og grundvandsforekomster og beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder og grundvandsforekomster med henblik på at opnå god tilstand for overfladevand og grundvand senest den 22. december 2015 (der gælder dog særlige regler for kunstige og stærkt modificerede vandområder).

Fristen for at opnå god tilstand kan ifølge direktivet under visse betingelser forlænges til 2021 henholdsvis 2027, og direktivet indeholder derudover bestemmelser, der muliggør undtagelser fra direktivets krav i visse tilfælde.

Danmark har i henhold til vandrammedirektivet med enkelte undtagelser forlænget fristen for målopfyldelse til 2027 eller senere.

Med henblik på at opnå vandrammedirektivets miljømål skal medlemsstaterne for hvert vandområdedistrikt blandt andet udarbejde miljømål og indsatsprogrammer, jf. direktivets artikel 4 og artikel 11.

Indsatsprogrammet skal indeholde grundlæggende foranstaltninger med henblik på at opfylde de fastlagte mål.

Grundlæggende foranstaltninger er efter vandrammedirektivets artikel 11, stk. 3, litra a, minimumskrav, der skal opfyldes og består bl.a. af de foranstaltninger, der kræves for at gennemføre Fællesskabets lovgivning vedrørende beskyttelse af vand, herunder foranstaltninger, der kræves i henhold til de retsakter, der er nævnt i vandrammedirektivets bilag VI, del A.

I dette bilag nævnes bl.a. VVM-direktivet, nitratdirektivet og habitatdirektivet.

Foranstaltninger til gennemførelse af disse direktiver udgør således en grundlæggende foranstaltning i vandplanlægningen.

Hvis de grundlæggende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at opfylde de fastlagte mål, skal indsatsprogrammet tillige indeholde supplerende foranstaltninger, jf. artikel 11, stk. 4.

En del af reguleringen efter den gældende gødskningslov og husdyrbrugloven udgør en del af de grundlæggende foranstaltninger, jf. beskrivelserne under punkt 2.4.1 - 2.4.3.

I de danske vandområdeplaner for perioden 2021-2027, er det forudsat, at der gradvist opnås god økologisk tilstand i vandmiljøet ved at bl.a. landbrugets udledning af kvælstof reduceres med 13.780 tons i vandmiljøet i 2027, og senest i 2030.

I medfør af § 38, stk. 1, i den gældende gødskningslov, er der i plantedækkebekendtgørelse som supplerende foranstaltning i vandområdeplanernes indsatsprogrammer efter vandrammedirektivet fastsat krav om udlægning af målrettede efterafgrøder (den såkaldte målrettede kvælstofregulering), som indfrier et indsatsbehov på ca. 3.500 tons kvælstof om året.

Endvidere er der i medfør af bestemmelsen i § 38, stk. 1, fastsat regler i plantedækkebekendtgørelsen om dyrkningsrelaterede tiltag, der indgår som en supplerede foranstaltning i vandområdeplanernes indsatsprogrammer efter vandrammedirektivet.

Der henvises til lovforslagets punkt 3.3 og 3.4 og bemærkningerne til lovforslagets §§ 6-9.

Medlemsstaterne skal efter vandrammedirektivets artikel 13 for hvert af vandområdedistrikterne udarbejde en vandområdeplan, der blandt andet sammenfatter miljømålene, indsatsprogrammet, belastningsopgørelser og tilstandsvurderinger.

Vandområdeplanen, herunder mål og programmer m.v., skal revideres hvert 6. år (den aktuelle vandområdeplan dækker perioden 2021-2027).

Vandrammedirektivet understøttes af mere målrettede direktiver, som bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse, med senere ændringer (herefter grundvandsdirektivet).

Grundvandsdirektivet fastsætter specifikke foranstaltninger til forebyggelse af og kontrol med forurening af grundvandet med henblik på at opfylde vandrammedirektivets artikel 17, stk. 1 og 2, jf. grundvandsdirektivets artikel 1.

Bestemmelserne i grundvandsdirektivet omfatter navnlig kriterier for vurdering af god kemisk grundvandstilstand, jf. artikel 1, litra a), og kriterier for identifikation og vending af en væsentlig og vedvarende opadgående tendens, jf. artikel 1, litra b).

I grundvandsdirektivets bilag I er der bl.a. fastlagt et kvalitetskrav for nitrat i grundvand på 50 mg pr. l, som skal anvendes ved vurdering af, om vandrammedirektivets mål om god grundvandstilstand er opnået.

Danmark skal træffe de nødvendige foranstaltninger for, at kvalitetskravet overholdes.

Overskrides dette kvalitetskrav, har grundvandsforekomsten ikke opnået god kemisk tilstand.

Foranstaltninger i medfør af direktivet skal indgå i de indsatsprogrammer, som medlemslandene skal udarbejde i henhold til vandrammedirektivets artikel 11 for hvert vandområdedistrikt, jf. vandrammedirektivets artikel 17, stk. 3.

2.4.5.

Havstrategidirektivet

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger med senere ændringer (havstrategidirektivet), har overordnet til formål at skabe en ramme inden for hvilken, medlemsstaterne skal træffe de fornødne foranstaltninger til at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i havmiljøet.

Med henblik herpå skal der udarbejdes og gennemføres havstrategier for at beskytte, bevare og forebygge forringelse af havmiljøet og, hvor det er muligt, genoprette marine økosystemer i områder, hvor de er blevet negativt påvirket, og forebygge og reducere tilførsler i havmiljøet med henblik på gradvis at udfase forurening og sikre, at der ikke er nogen væsentlige virkninger på eller risici for havets biodiversitet, de marine økosystemer, menneskers sundhed eller legitime anvendelser af havet.

Havstrategierne skal indeholde tilstandsvurderinger, miljømål, overvågnings- og indsatsprogrammer.

I direktivets bilag I, nr. 5, er god miljøtilstand i forhold til eutrofiering formuleret således, at menneskeskabt eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom tab af biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeforekomster og iltmangel på havbunden.

Der skal i havstrategien fastsættes miljømål og indsatser med henblik på at sigte imod opnåelsen af denne tilstand, jf. havstrategidirektivets artikel 10, stk. 1, og artikel 13, stk.1.

Det følger af havstrategidirektivets artikel 5, stk. 2, at havstrategien skal samordnes med de lande, som Danmark deler havregioner med.

Af artikel 6 fremgår det endvidere, at hvor det er praktisk og hensigtsmæssigt, anvender medlemsstaterne med henblik på den i artikel 5, stk. 2, omhandlede koordinering de eksisterende regionale havkonventioner, der omfatter den pågældende havregion eller subregion.

Havstrategidirektivet udgør sammen med vandrammedirektivet den helhedsorienterede ramme for beskyttelse af det marine miljø.

Vandrammedirektivet omfatter beskyttelsen af vandløb og søer, overgangsvande, grundvand og kystvande ud til 1 sømil fra kysten, mens havstrategidirektivet omfatter havmiljøet fra kystvandsgrænsen og udad, hvilket inkluderer territorialfarvandet og den økonomiske zone.

Indsatsprogrammerne for de to direktiver skal koordineres for at sikre, at foranstaltninger på land (f.eks. reduktion af næringsstoffer fra landbrug) harmonerer med kravene til havmiljøet, jf. direktivets artikel 13, stk. 2.

Havstrategidirektivet er gennemført i dansk ret ved lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 1. februar 2024 (herefter havstrategiloven).

Efter havstrategilovens § 18 er offentlige myndigheder ved udøvelsen af deres beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af de miljømål og indsatsprogrammer, der fastsættes i medfør af havstrategiloven.

Med foranstaltninger, der er fastsat med henblik på begrænsning af den landbaserede udledning af næringsstoffer fra land- og skovbruget, som indgår i vandområdeplanernes indsatsprogrammer, jf. beskrivelsen ovenfor i punkt 2.4.4, er der således også taget højde for opfyldelse af de miljømål, der er fastsat i den danske havstrategi med henblik på gennemførelse af havstrategidirektivets målsætninger, og som er fastsat i medfør af havstrategiloven.

Der henvises til lovforslagets punkt 3.3 og 3.4 og bemærkningerne til lovforslagets §§ 6-9.

2.4.6.

IE-direktivet

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner og emissioner fra husdyropdræt (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) med senere ændringer (herefter IE-direktivet), fastsætter efter artikel 1, stk. 1, regler om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening fra industrielle aktiviteter.

Det fastsætter også regler, der er udformet til at forebygge eller, hvis dette ikke er muligt, løbende at begrænse udledninger til luft, vand og jord, at forebygge, at der opstår affald, forbedre ressourceeffektiviteten og at fremme den cirkulære økonomi og dekarbonisering med henblik på generelt at opnå et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet.

Direktivet finder efter artikel 2, stk. 1, anvendelse på industrielle aktiviteter, der medfører forurening som omhandlet i direktivets kapitel II til VIa.

For at sikre, at forurening forebygges og bekæmpes, bør hvert enkelt anlæg kun kunne drives, hvis det er i besiddelse af en godkendelse eller, for visse anlæg og aktiviteter, der benytter organiske opløsningsmidler, kun hvis det er i besiddelse af en godkendelse eller er registreret, jf. artikel 4.

En godkendelse bør omfatte alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at opnå et højt niveau for beskyttelse af miljøet som helhed og for at sikre, at anlægget drives efter de generelle principper for driftslederens grundlæggende forpligtelser, jf. artikel 14, jf. artikel 11 og 18.

Godkendelsen bør desuden indeholde emissionsgrænseværdier for forurenende stoffer eller tilsvarende parametre eller tekniske foranstaltninger, relevante krav om jordbunds- og grundvandsbeskyttelse samt overvågningskrav.

Godkendelsesvilkårene bør fastsættes ud fra den bedste tilgængelige teknik.

IE-direktivet omfatter adskillige typer potentielt særligt forurenende industrier, bl.a. store fjerkræ- og svinebrug.

Direktivet omfatter krav om, at industrivirksomhederne skal begrænse udledninger og ressourceforbrug til hvad, der er opnåeligt ved anvendelse af BAT (best available techniques) for den pågældende branche.

De såkaldte BAT-konklusioner fastsætter, hvad der forstås ved BAT.

BAT-konklusioner er dokumenter, der indeholder de dele af et BREF-referencedokument, der fastsætter konklusionerne vedrørende den bedste tilgængelige teknik, beskrivelsen af teknikken, informationer til vurdering af dens anvendelighed, de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik, den dertil knyttede overvågning, de dertil knyttede forbrugsniveauer og om nødvendigt relevante foranstaltninger til begrænsning af forureningsskader på anlægsområdet.

BAT-konklusionerne lægges til grund ved fastsættelsen af godkendelsesvilkårene, jf. artikel 14, stk. 3.

I Danmark er BAT-kravene for husdyrbrug indarbejdet i selve husdyrreguleringen, herunder i reguleringen om anvendelse af gødning, som et generelt beskyttelsesniveau.

Foranstaltningerne er i dag gennemført i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen, som er udstedt i medfør af husdyrbruglovens §§ 5 a – 5 c, , og skal hindre afstrømning af gødning til vandforsyningsanlæg, og særlige ammoniakteknikkrav ved udbringning af fast og flydende husdyrgødning.

Der henvises til lovforslagets punkt 3.4 og bemærkningerne til lovforslagets §§ 7-9.

2.4.7.

Drikkevandsdirektivet

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten af drikkevand (herefter drikkevandsdirektivet) er tæt forbundet med nitratdirektivet og vandrammedirektivet.

Drikkevandsdirektivet fastsætter krav om, at drikkevandet er ”sundt og rent”.

Det skal være frit for mikroorganismer og parasitter og for ethvert stof, der i mængder eller koncentrationer udgør en potentiel fare for menneskers sundhed.

Drikkevandsdirektivet indeholder således på nuværende tidspunkt en kravværdi for drikkevandets indhold af nitrat på maksimalt 50 mg pr. liter.

Drikkevandsdirektivet indeholder ikke kvalitetskrav til grundvandet.

Vandforsyningen i Danmark er primært baseret på indvinding af grundvand, som er så rent, at det som udgangspunkt kan anvendes som drikkevand efter en simpel vandbehandling, dvs. en iltning og filtrering.

Da grundvandet således som udgangspunkt ikke renses for nitrat, forudsætter drikkevandsdirektivet, at grundvandets indhold af nitrat som udgangspunkt ikke overstiger grænseværdien i drikkevandsdirektivet på 50 mg nitrat pr. liter.

De foranstaltninger, der er fastsat med henblik på opfyldelse af nitratdirektivet og vandrammedirektivet, som beskrevet ovenfor i punkt 2.4.1 og 2.4.4, vil samtidig bidrage med næringsstofreducerende effekt til opfyldelse af de danske forpligtelser efter drikkevandsdirektivet ved at forebygge forureningen ved kilden.

Der henvises til lovforslagets punkt 3.3 og 3.4 og bemærkningerne til lovforslagets §§ 6-9.

2.4.8.

Slamdirektivet

Rådets direktiv 86/278/EØF af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden, i forbindelse med anvendelse i landbruget af slam fra rensningsanlæg med senere ændringer (herefter slamdirektivet) har efter direktivets artikel 1 til formål at fastsætte bestemmelser for anvendelse i landbruget af slam fra rensningsanlæg, således at skadelige virkninger på jorden samt på planter, dyr og mennesker undgås, og samtidig at tilskynde til en korrekt anvendelse af sådant slam.

Efter slamdirektivets artikel 8, 1. led ,skal anvendelsen af slam fra rensningsanlæg foregå på en sådan måde, at der tages hensyn til planternes behov for næringsstoffer, og således at kvaliteten af jord, overfladevand og grundvand ikke lider skade.

Slamdirektivet indebærer dermed en forpligtelse for medlemsstaterne til at sikre, at anvendelsen af slam som gødning ikke fører til skader på miljøet som følge af slammets indhold af tungmetaller, som f.eks. zink.

Forpligtelsen indebærer, at medlemsstaterne, når de muliggør udbringning af slam som gødning i landbruget for at opfylde planternes behov for næringsstoffer, samtidig skal forhindre, at mængden af tungmetaller ikke f.eks. ophober sig i jorden.

Overholdelsen af slamdirektivets krav varetages i dag som en integreret del af de harmonikrav, der er fastsat i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen i medfør af husdyrbruglovens §§ 5 a – 5 c, og som indebærer begrænsning af den mængde organisk gødning, som må tilføres jorden hvert år, således at mængden ikke overstiger en vis mængde pr. hektar.

Harmonikravene er som ovenfor beskrevet bl.a. fastsat til gennemførelse af det danske nitrathandlingsprogram under nitratdirektivet, jf. punkt 2.4.1.

Der henvises til lovforslagets punkt 3.4 og bemærkningerne til lovforslagets §§ 7-9.

2.4.9.

NEC-direktivet

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF med senere ændringer (herefter NEC-direktivet) har bl.a. til formål at beskytte miljøet og den menneskelige sundhed mod forsuring, eutrofiering og ozon ved jordoverfladen.

Den nationale forpligtelse i direktivet er udmøntet således, at de nationale menneskeskabte emissioner af svovldioxid (SO 2 ), kvælstofoxider (NO 2 ), flygtige organiske kulbrinter (NMVOC) og ammoniak (NH 3 ) skal reduceres med en given procent hvert enkelt år i perioden 2020-2029 og med en given procent hvert enkelt år 2030 i forhold til udledningen i 2005, jf. direktivets bilag II.

For Danmark er reduktionsforpligtelsen for ammoniak på 24 pct. både i 2020 og 2030, jf. direktivets bilag II, tabel A.

Alle kilder på landjorden er omfattet af direktivets emissionslofter.

Ifølge seneste emissionsopgørelse fra februar 2026 stammer 95 pct. af ammoniakemissionen i Danmark fra landbruget.

Danmark er endvidere forpligtet til reduktion af luftforurenende stoffer i kraft af Göteborg-protokollen under UNECE-konventionen om langtrækkende grænseoverskridende luftforurening, jf. bekendtgørelse nr. 41 af 6. december 2007 om protokol af 30. november 1999 om reduktion af forsuring, eutrofiering og ozon ved jordoverfladen til konvention af 13. november 1979 om grænseoverskridende luftforurening over store afstande.

For Danmark er reduktionsmålene for ammoniak ligeledes her fastsat til 24 pct.

De regler, der er fastsat som fastsat til i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen med henblik på ammoniakreduktion, der er beskrevet ovenfor under punkt 2.4.6, indgår i opgørelsen over Danmarks luftemissioner, herunder emission af ammoniak, som udarbejdes i henhold til NEC-direktivet.

Der henvises til lovforslagets punkt 3.4 og bemærkningerne til lovforslagets §§ 7-9.

2.4.10.

Byrdefordelingsforordningen

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen med senere ændringer (Byrdefordelingsforordningen) har til formål at reducere drivhusgasemissioner fra bl.a. landbrug.

Med henblik herpå fastsætter forordningen 2030-mål for reduktion af drivhusgasemissioner i EU’s medlemsstater.

Den fastsætter også reglerne for definition af årlige emissionsgrænser for drivhusgasser, udtrykt i årlige emissionstildelinger, for årene 2021-2030, der gradvist fører til de ovennævnte mål.

Senest i 2030 skal medlemsstaterne reducere deres emissionsniveauer for drivhusgasser i forhold til 2005 i overensstemmelse med de procentsatser, der er fastsat i kolonne 2 i bilag I, som for Danmarks vedkommende udgør 50 %.

Europa-Kommissionen har beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter medlemsstaternes individuelle årlige emissionstildelinger for årene 2021-2030, udtrykt i ton CO2-ækvivalenter, i overensstemmelse med de lineære forløb, der er fastsat i forordningen.

I medfør af beføjelsen har Kommissionens udstedt gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/2126 af 16. december 2020 om fastsættelse af medlemsstaternes årlige emissionstildelinger for perioden 2021 til 2030 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 med senere ændringer.

2.4.11.

Miljøansvarsdirektivet

Formålet med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (herefter miljøansvarsdirektivet) er at forebygge og afhjælpe større miljøskader, dvs. væsentlige eller betydelige skader på jord, vand og beskyttede arter og naturtyper.

Det grundlæggende princip er, at den, der er ansvarlig for en erhvervsmæssig aktivitet, der har forvoldt en miljøskade eller overhængende fare for miljøskade, skal forebygge og afhjælpe miljøskaden eller den overhængende fare for miljøskade samt afholde alle omkostninger i den forbindelse (forureneren betaler-princippet).

Miljøansvarsdirektivet indeholder en fælles ramme for forebyggelse og afhjælpning af miljøskader og overhængende fare for miljøskade, herunder særligt i forhold til fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og vandrammedirektivet.

Miljøansvarsdirektivet er gennemført i dansk lovgivning ved miljøskadeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 18. juni 2024, suppleret med særlige regler i en række sektorlove, herunder kapitel 5 a i husdyrbrugloven.

Husdyrbruglovens kapitel 5 a om miljøskade blev indsat ved lov nr. 118 af 22. maj 2008 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love.

Husdyrbrugloven fandt på daværende tidspunkt anvendelse på husdyrbrug og på andre landbrug, hvor der var indgået aftale om afsætning af husdyrgødning fra husdyrbrug, jf. § 2 i lov nr. 55 af 15. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Husdyrbrug omfattede herefter en ejendom, hvorpå der var et dyrehold af mere end 3 dyreenheder, dyreholdet med tilhørende stalde og lign., gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg samt øvrige faste konstruktioner og tilhørende arealer, jf. lovens § 3.

Med lov nr. 118 af 22. maj 2008 blev der indført et objektivt ansvar for miljøskader eller overhængende fare for miljøskader, der skyldes erhvervsmæssige aktiviteter i forbindelse med godkendelsespligtige husdyrhold.

Med lov nr. 114 af 23. februar 2017 om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love blev en del af miljøreguleringen af husdyrhold og gødningsanvendelsen på arealerne fra miljøbeskyttelsesloven flyttet til husdyrbrugloven.

Med lovændringen blev anvendelsesområdet for husdyrbrugloven udvidet til at omfatte husdyrbrug, husdyranlæg, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og andre forhold forbundet med husdyrhold, jf. husdyrbruglovens § 2, stk. 1, 1. pkt. Husdyrbrug udgør herefter et husdyranlæg, der tilsammen har et produktionsareal på mere end 100 m2, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og andre driftsbygninger m.v. til brug for husdyrhold, som ligger på samme ejendom, jf. husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 1.

Loven finder desuden anvendelse på arealer, som modtager gødning, jf. husdyrbruglovens § 2, stk. 1, 2. pkt. Som bestemmelsen er formuleret, omfatter loven som udgangspunkt enhver bedrift med arealer, der modtager gødning, uanset om det er husdyrgødning eller en anden organisk gødning eller handelsgødning, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 114 som fremsat, side 108.

Der henvises til lovforslagets punkt 3.9 og bemærkningerne til lovforslagets § 33.

3.

Lovforslagets hovedpunkter

3.1.

Lovens formål

3.1.1.

Gældende ret

Den gældende gødskningslov har efter lovens § 1 til formål at regulere jordbrugets anvendelse af gødning med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof og for i respekt for menneskers livsvilkår at værne om naturen og miljøet og bevare dyre- og plantelivet under hensyn til en smidig og ensartet forvaltning på tværs af miljø- og landbrugsområdet.

Den gældende gødskningslov og regler, der fastsættes i medfør heraf, bidrager til opfyldelsen af EU-retlige forpligtigelser og målsætninger efter nitratdirektivet, vandrammedirektivet, grundvandsdirektivet, VVM-direktivet, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet ved at modvirke den merudvaskning af kvælstof, herunder i form af nitrat, der er forbundet med udbringning af gødning, og forhindre ødelæggelse eller beskadigelse af yngle- eller rasteområder for de arter, som er opført på habitatdirektivets bilag IV, som følge af påvirkning fra udbragt husdyrgødning eller anden organisk gødning.

Husdyrbrugloven har efter lovens § 1 bl.a. til formål, at anvendelsen af gødning kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Med husdyrbrugloven tilsigtes særlig bl.a. at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund, begrænse lugt-, støv-, støj-, og fluegener og uhygiejniske forhold, fremme anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, beskytte naturen med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder.

Husdyrbrugloven indeholder i kapitel 1 a en række bemyndigelser, hvorefter der kan fastsættes regler om anvendelse af gødning i form af foranstaltninger til begrænsning af udvaskningen af kvælstof og fosfor i.

3.1.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget er det hensigten at skabe rammerne for den fremtidige regulering af land- og skovbrugets udledninger af næringsstoffer til vandmiljøet og naturen og drivhusgasemissioner, herunder at skabe rammerne for gennemførelsen af den nye markreguleringsmodel, som omtalt i de almindelige bemærkninger punkt 2.3.

Med lovforslaget foreslås det, at bemyndigelserne i husdyrbruglovens kapitel 1 a (§§ 5 a – 5 c) om anvendelse af gødning samles med den øvrige markregulering for så vidt angår næringsstofholdig gødning og indarbejdes i lovforslagets §§ 7-9.

Det foreslås i lovforslagets § 1, stk. 1, at den foreslåede lov har til formål at værne om natur, miljø, klima og menneskers sundhed, så land- og skovbrugsaktiviteter og driften af land- og skovbrugsarealer foretages på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den foreslåede lov vil have til formål at sikre, at land- og skovbrugsaktiviteter og driften af land- og skovbrugsarealer foretages på et bæredygtigt grundlag, og derigennem standse eutrofieringen af de danske overfladevande og reducere risikoen for, at mennesker indtager nitrat via drikkevandet og dermed risikerer at udvikle nitritforgiftning.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at den foreslåede loven vil have til formål bl.a. at modvirke den merudvaskning af kvælstof, herunder i form af nitrat, og udvaskning og afstrømning af fosfor, der er forbundet med udbringning af husdyrgødning og anden organisk gødning, og forhindre ødelæggelse eller beskadigelse af yngle- eller rasteområder for de arter, som er opført på habitatdirektivets bilag IV, som følge af påvirkning fra udbragt husdyrgødning eller anden organisk gødning.

Det foreslås i lovforslagets § 1, stk. 2 , at der med den foreslåede lov tilsigtes gennem bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser i land- og skovbruget

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den regulering, der vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede lov, vil skulle ske med henblik på en bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser i land- og skovbruget.

De næringsstoffer, der er genstand for reguleringen i medfør af lovforslaget, vil som hidtil primært være makronæringsstofferne kvælstof (N) og fosfor (P).

Som noget nyt vil også udledning af drivhusgasser også kunne være genstand for reguleringen.

Det vil særligt være gasserne kuldioxid (CO 2 ), metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O), der er naturligt forekomne gasser i atmosfæren, som dog også kan opstå eller ophobes på grund af menneskelig aktivitet.

Med den foreslåede bestemmelse understreges endvidere de hensyn, som vil kunne varetages med den foreslåede lov, hvilket indebærer, at ved fastsættelse af regler i medfør af den foreslåede lov, så vil disse regler blive fastsat med henblik på i videst muligt omfang undgå natur-, miljø- og klimapåvirkninger og begrænse gener og uhygiejniske forhold ved produktion, opbevaring, anvendelse og tildeling af gødning.

3.2.

Lovens anvendelsesområde

3.2.1.

Gældende ret

Det fremgår af den gældende gødskningslovs § 2, at lovens bestemmelser om gødningsanvendelse i kapitel 2, omfatter virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab efter § 5, stk. 2, eller § 6, medmindre andet fremgår af loven.

Efter den gældende gødskningslovs § 5, stk. 2, er den, der driver virksomhed med planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, og som samtidig opfylder mindst én af følgende betingelser, registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab

Visse virksomheder, der ikke opfylder kriterierne i den gældende gødskningslovs § 5, stk. 2, kan efter den gældende gødskningslovs § 6 frivilligt lade sig registrere i Register for Gødningsregnskab.

Muligheden for frivillig registrering omfatter den, der driver virksomhed med landbrug, skovbrug eller kombinationer heraf, og som samtidigt opfylder mindst én af følgende betingelser

For yderligere oplysninger om registrering i Register for Gødningsregnskab henvises til punkt 3.8.1.1. nedenfor.

Gødningsregnskabssystemet er principielt tænkt som et lukket kredsløb, hvor det ikke er muligt at modtage eller afsætte kvælstof- og fosforholdig gødning uden, at der redegøres herfor i gødningsregnskabet.

For yderligere oplysninger om gødningsregnskabet henvises til punkt 3.6.1.3 nedenfor.

Det følger af den gældende gødskningslovs § 3, at lovens bestemmelser om gødningsleverandører i den gældende gødskningslovs §§ 36 og 37 omfatter virksomheder, herunder fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg, og offentligt ejede virksomheder, som modtager, sælger eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig gødning.

Efter den gældende gødskningslovs § 3, stk. 3, kan ministeren for natur og dyrevelfærd fastsætte regler om, at §§ 36 og 37 i den gældende gødskningslov skal finde anvendelse på andre typer af anlæg og den gødning, der produceres på disse.

For yderligere oplysninger om registrering i Register for Gødningsleverancer henvises til punkt 3.8.1.2 nedenfor.

Leverandørregister for Gødningsleverancer skaber sammen med gødningsregnskaberne et overordnet regnskab over anvendelsen og transaktionerne af gødning i Danmark.

Data om gødningsleverancer bidrager til at skabe et overblik over den enkelte virksomheds rådighed over næringsstoffer til udbringning på markarealet.

For yderligere oplysninger om indberetning af oplysninger om gødningsleverancer henvises til bemærkningerne til punkt 3.8.1.2 nedenfor.

Det fremgår af den gældende gødskningslovs § 4, at virksomheder med planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf, er omfattet af den gældende gødskningslovs kapitel 4 om næringsstofreducerende tiltag, hvis disse disponerer over et areal med afgrøder på mindst 10 ha, som er omfattet af en kvælstofnorm fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 13, stk. 3, eller en fosfornorm fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 5, stk. 6.

Ved opgørelse af arealet medregnes forpagtede og lejede arealer.

De virksomheder, som er opregnet i den gældende gødskningslovs § 4, kan både omfatte virksomheder, der er registrerede efter § 5, stk. 2, eller § 6, i den gældende gødskningslov, og andre virksomheder.

I modsætning til den gældende gødskningslovs § 2, er skovbrugsvirksomheder ikke omfattet af pligtsubjekterne opregnet i den gældende gødskningslovs § 4.

Dette skyldes formålet med reglerne om næringsstofreducerende tiltag i den gældende gødskningslovs kapitel 4.

Hvis en mark er ubevokset om efteråret, stiger nitratindholdet i jorden som følge af omsætning af organisk stof, herunder eksempelvis omsætning af afgrøderester eller rester af husdyrgødning.

Ved omsætning af det organiske materiale frigives det organisk bundne kvælstof, der efterfølgende kan omdannes til nitrat og udvaskes til vandmiljøet.

Formålet med tiltagene i den gældende gødskningslovs kapitel 4 er bl.a. at mindske udvaskning af kvælstof ved at fastsætte krav om, at der vokser en afgrøde på marken om efteråret og i visse tilfælde helt hen til foråret.

Ved drift af skovbrug sker der ikke årligt en fuldstændig rydning af skoven, men derimod sker der løbende en foryngelse og fornyelse af skoven til erstatning for de fældede træer.

For yderligere oplysninger om plantedækkekrav henvises til punkt 3.3.1.2 nedenfor.

Som det fremgår ovenfor af punkt 3.1.1 indeholder husdyrbrugloven i kapitel 1 a en række bemyndigelser, hvorefter der kan fastsættes regler om anvendelse af gødning i form af foranstaltninger til begrænsning af udvaskningen af kvælstof og fosfor i.

Husdyrbrugloven har bl.a. til formål at regulere anvendelsen af gødning, så dette kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Med husdyrbrugloven tilsigtes særlig bl.a. at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund, begrænse lugt-, støv-, støj-, og fluegener og uhygiejniske forhold, fremme anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, beskytte naturen med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder.

Efter husdyrbruglovens § 2, stk. 1, 2. pkt. finder loven anvendelse på arealer, der modtager gødning.

Som bestemmelsen er formuleret, omfatter loven som udgangspunkt enhver landbrugsvirksomhed med arealer, der modtager gødning.

Efter § 1, stk. 1, i herefter gødningsanvendelsesbekendtgørelsen, er anvendelsesområdet afgrænset til jordbrugsvirksomheder og gødningsleverandører.

Efter gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 3, nr. 17, er begrebet jordbrugsvirksomhed afgrænset til de virksomheder, der er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab efter den gældende gødskningslov, som beskrevet ovenfor.

Efter gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 3, nr. 13, er begrebet gødningsleverandør afgrænset til de virksomheder, som afgiver kvælstof- eller fosforholdig gødning, herunder fælles biogasanlæg, forarbejdningsanlæg og forbrændingsanlæg, og som ikke er en jordbrugsvirksomhed.

Med afgrænsningen af anvendelsesområdet er der visse arealer, som modtager gødning i mængder under de ovenfor omtalte grænser, der ikke reguleres i medfør af husdyrbrugloven.

Sådanne markarealer i tilknytning til ikke-erhvervsmæssige dyrehold og visse andre aktiviteter kan være reguleret i bekendtgørelse nr. 844 af 23. juni 2017 om miljøregulering af visse aktiviteter (herefter miljøaktivitetsbekendtgørelsen) udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2025 med senere ændringer.

3.2.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser

Det primære formål med lovforslaget er gennemførelsen af den nye udledningsbaserede markregulering, hvilket indebærer, at der i medfør af den foreslåede lov vil være mulighed for at fastsætte alle de nødvendige og egnede foranstaltninger til opfyldelse af direktivforpligtelserne på natur- og miljøområdet for så vidt angår land- og skovbrugsaktiviteter og driften af land- og skovbrugsarealer.

Med lovforslaget foreslås det endvidere at samle bemyndigelserne i husdyrbruglovens kapitel 1 a (§§ 5 a – 5 c) om anvendelse af gødning med den øvrige markregulering for så vidt angår næringsstofholdig gødning.

Med henblik på understøttelse af øvrige initiativer i Aftale om et Grønt Danmark, som f.eks. de kommende CO 2 -afgifter på udledninger fra henholdsvis husdyr og kulstofrige landbrugsjorder, finder Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd det hensigtsmæssigt, at det fremover bliver muligt at fastsætte regulering angående udledning af drivhusgasser.

Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om hvilke virksomheder, der skal være omfattet af reguleringen, og i den forbindelse at fastsætte regler om, at visse virksomheder helt eller delvist skal undtages fra reguleringen.

Der kan også være behov for at undtage visse typer af virksomheder grundet særlige produktions- eller driftsmæssige forhold.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at undtagelserne fra anvendelsesområdet i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen for så vidt angår de regler, der er fastsat i medfør af husdyrbruglovens §§ 5 a-5 c, vil kunne videreføres.

3.2.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås således i lovforslagets § 2, stk. 1, at den foreslåede lov skal finde anvendelse for ejere og brugere af alle ubebyggede og ubefæstede arealer, der kan anvendes til land- og skovbrugsmæssige formål, og for ejere og brugere beskæftiget med aktiviteter i land- og skovbruget, jf. dog stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at lovforslaget omfatter ejere og brugere af alle ubebyggede og ubefæstede arealer, der anvendes til land- og skovbrugsmæssige formål.

Ved ubebygget areal forstås en grund eller et landområde, hvorpå der ikke er opført bygninger i bygningsmæssig forstand.

Lovforslaget omfatter dermed alle arealer, der ikke er optaget af bebyggelse, såsom huse, carporte, garager eller andre permanente konstruktioner, og hvorpå der kan vokse planter.

Selvom et areal er ubebygget, kan det stadig indeholde visse former for infrastruktur eller være belagt med asfalt, uden at det tæller som en egentlig bygning.

Lovforslaget omfatter derfor kun de ubefæstede arealer, der anvendes til land- og skovbrugsmæssige formål.

Ved ubefæstede arealer forstås områder, hvor overfladen ikke er dækket af faste, uigennemtrængelige materialer som asfalt, beton eller fliser, men i stedet af jord, græs, grus, skovbund eller anden vegetation, der f.eks. tillader regnvand at sive ned i jorden.

Lovforslaget angår primært ejere og brugere af jorder, der anvendes til land- og skovbrugsdrift, og som derfor tildeles gødning.

Lovforslaget omfatter dog alle ubebyggede og ubefæstede arealer, der vil kunne anvendes til land- og skovbrugsdrift, fordi tildeling af gødning på sådanne arealer i visse tilfælde har negativ betydning for de beskyttelseshensyn, som varetages med loven.

Det kan f.eks. være arealer, der er omfattet af § 69, stk. 1, i lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1217 af 25. november 2019 med senere ændringer.

Efter vandløbslovens § 69, stk. 1, må dyrkning, jordbehandling, plantning, terrænændring, anbringelse af hegn, og opførelse af bygværker i landzone som hovedregel ikke foretages i en bræmme på 2 m langs åbne, naturlige vandløb og søer.

Med henblik på at mindske tilførslen af næringsstoffer fra dyrkede marker til vandløbene, må gødning efter gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 11, ikke udbringes på eller tildeles arealer, der er omfattet af vandløbslovens § 69, stk. 1.

Ved ejere og brugere forstås både fysiske og juridiske personer og sammenslutninger heraf.

Med ejeren forstås den juridiske ejer, som kan være en virksomhed, et selskab eller lignende såvel som en enkeltperson eller en personkreds.

Med en bruger forstås den fysiske eller juridiske person, som enten i kraft af ejerskab eller i kraft af en aftale med ejeren har råderet over et areal.

Den foreslåede bestemmelse omfatter private aktører såvel som offentlige aktører (staten, regioner, kommuner), herunder selvstændige offentlige virksomheder.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere lovforslaget finder anvendelse for ejere og brugere beskæftiget med aktiviteter i land- og skovbruget.

Begrebet landbruget skal i lovforslaget forstås som den virksomhed, der består i erhvervsmæssig dyrkning af afgrøder, herunder planteavlsbrug, gartnerier, planteskoler, og dyrkning af frugt, bær og nødder, og/eller erhvervsmæssig avl, opdræt og husdyrhold.

Afgrænsningen af de virksomheder, der er beskæftiget med erhvervsmæssig dyrkning af afgrøder, frugt, bær og nødder, og som loven finder anvendelse på, vil dermed som hidtil omfatte de virksomheder, hvori der anvendes næringsstofholdig gødning, der kan udledes til naturen og vandmiljøet.

Ved begrebet husdyrhold forstås i dette lovforslag dyr, der holdes og bruges af mennesker som arbejdskraft eller i forbindelse med produktion af levende dyr og landbrugsprodukter.

Afgrænsningen af de virksomheder, der er beskæftiget med erhvervsmæssigt hold af dyr, vil som hidtil omfatte virksomheder, der avler og opdrætter husdyr, og husdyr, som befinder sig på samlesteder, i eksportisolationsstalde samt i karantænefaciliteter.

Begrebet skovbruget skal i lovforslaget forstås som den virksomhed, der består i dyrkning og pleje af skov med henblik på produktion af bl.a. tømmer og brænde, herunder biobrændsel.

For nærmere uddybning af de anvendte begreber henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at f.eks. de jordløse brug er omfattet af loven, selvom de ikke driver arealer, f.eks. hvis de alene beskæftiger sig med husdyrproduktion.

Loven vil også finde anvendelse for gartnerier med lukkede systemer.

Det foreslås i lovforslagets § 2, stk. 2, at den foreslåede lov endvidere finder anvendelse for virksomheder, herunder anlæg, der sælger eller afgiver materiale med gødningsværdi eller køber eller modtager materiale med gødningsværdi, jf. dog det foreslåede stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at lovforslaget som udgangspunkt vil skulle finde anvendelse på virksomheder, herunder fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg, og offentligt ejede virksomheder, som køber, modtager, sælger eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig materiale med gødningsværdi.

Lovforslaget vil således skulle finde anvendelse på gødningsleverandører, herunder anlæg, der f.eks. modtager og behandler eller forarbejder materiale med gødningsværdi, og afsætter det forarbejdede produkt til land- og skovbrugsvirksomheder med henblik på udbringning på markarealet.

Lovforslaget vil endvidere som udgangspunkt skulle finde anvendelse på mellemhandlere, der modtager og afsætter materiale med gødningsværdi fra og til land- og skovbrugsvirksomheder, andre gødningsleverandører og anlæg, der behandler/forarbejder materiale med gødningsværdi.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende gødskningslovs § 3.

Det foreslås i lovforslagets § 2, stk. 3, at den foreslåede lov ikke finder anvendelse på forhold, der er reguleret i lov om husdyrbrug m.v. og lov om miljøbeskyttelse.

Den foreslåede bestemmelse tydeliggør snitfladen over til husdyrbrugloven og miljøbeskyttelsesloven, og indebærer, at loven som hidtil ikke finder anvendelse for forhold, der er reguleret i disse love.

Det foreslås i lovforslagets § 2, stk. 4, 1. pkt., at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at visse af de arealer og aktiviteter, der er nævnt i stk. 1, herunder visse produktioner, helt eller delvist undtages fra den foreslåede lov eller regler fastsat i medfør heraf.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til ved bekendtgørelse helt eller delvist at kunne undtage visse arealer eller aktiviteter, herunder visse produktioner, fra reglernes anvendelsesområde.

Det kan f.eks. være bestemmelser om, at de skovbrugsvirksomheder, som reglerne skal finder anvendelse på, kun vil omfatte virksomheder med produktion af løvtræer og nåletræer, hvori der anvendes næringsstofholdig gødning, der kan udledes til naturen og vandmiljøet.

Det er således hensigten, at det i de enkelte bekendtgørelser, der vil kunne udstedes i medfør af de foreslåede bemyndigelser i f.eks. lovforslagets §§ 6-9, vil blive præciseret, hvilke arealer og aktiviteter, der vil være omfattet af den pågældende bekendtgørelse.

Det foreslås i lovforslagets § 2, stk. 4, 2. pkt., at ministeren endvidere kan fastsætte regler om, at visse af de virksomheder, herunder anlæg, der er nævnt i stk. 2, helt eller delvist undtages fra loven eller regler fastsat i medfør heraf.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til ved bekendtgørelse helt eller delvist at kunne undtage visse virksomheder, herunder anlæg, der sælger eller afgiver materiale med gødningsværdi til eller køber eller modtager materiale med gødningsværdi fra virksomheder fra reglernes anvendelsesområde.

Det er således hensigten, at det ved bekendtgørelse vil kunne præciseres nærmere, hvilke virksomheder, der er omfattet af f.eks. den foreslåede registreringspligt i Leverandørregister for gødningsleverancer i lovforslagets § 15.

3.3.

Ramme for udledning af kvælstof og næringsstofreducerende virkemidler m.v.

3.3.1.

Gældende ret

3.3.1.1.

Virksomhedens samlede kvote for kvælstof

Det følger af den gældende gødskningslovs § 12, at i planperioden må en virksomheds forbrug af kvælstof til gødningsformål, jf. §§ 18, 19 og 21-30 og regler fastsat i medfør heraf, ikke overstige virksomhedens samlede kvote for kvælstof, jf. §§ 13-17 og regler fastsat i medfør heraf.

Virksomhedens forbrug af kvælstof er den udnyttede mængde kvælstof, som virksomheden ifølge gødningsregnskabet har gødsket med.

For en nærmere beskrivelse af beregning og opgørelse af forbruget henvises der til punkt 3.6.1.3 om indholdet af gødningsregnskabet.

En virksomheds samlede kvote for kvælstof er den mængde af udnyttet kvælstof, der maksimalt må udbringes på virksomhedens arealer i planperiode.

Planperioden er reguleret i den gældende gødskningslovs § 10, og udgør som hovedregel perioden fra den 1. august til den 31. juli.

For yderligere oplysninger om planperioden henvises til punkt 3.5.1.

Det følger af den gældende gødskningslovs § 13, stk. 1, at en virksomheds samlede kvote for kvælstof for planperioden beregnes som summen af kvoterne for de enkelte marker i virksomheden.

For hver enkelt mark beregnes kvoten på grundlag af markens størrelse, afgrøde, forfrugten og afgrødens kvælstofnorm i det pågældende klimaområde og jordbundstype.

For så vidt angår fastlæggelse af markens størrelse og afgrøde, så er ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiget i den gældende gødskningslovs § 13, stk. 2, til at fastsætte regler om, hvordan markens størrelse og afgrøde fastsættes, og om den nærmere beregning af kvælstofkvoten.

Reglerne er fastsat i kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 1018 af 11. juli 2025 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2025/2026 (herefter gødskningsbekendtgørelsen).

Kvælstofkvoten opgøres på baggrund af de arealer, virksomheden har rådighed over ved planperiodens udløb den 31. juli, og tildeling af kvælstofkvote for den enkelte mark forudsætter, at der på marken dyrkes en afgrøde med henblik på høst til salg, opfodring eller som energiafgrøde, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 4, stk. 1 og 2.

Markens afgrøde er den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis marken er sået om, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 4, stk. 3.

Kvoten for den enkelte mark beregnes efter gødskningsbekendtgørelsen § 4, stk. 4, som arealet med den angivne afgrøde i hektar med mindst to decimaler ganget med den kvælstofnorm, der er fastsat i gødskningsbekendtgørelsen i medfør af den gældende gødskningslovs § 13, stk. 3 og 5, for markens jordbundstype med fradrag af angiven forfrugtsværdi.

I lukkede systemer er kvoten efter gødskningsbekendtgørelsens § 4, stk. 6, lig med den tildelte mængde kvælstof fratrukket den mængde kvælstof, der fraføres systemet i form af vækstmedie eller vandingsvand med henblik på anvendelse som gødning.

For så vidt angår markens forfrugt, så forstås der herved den hovedafgrøde, som er dyrket og høstet på marken året før.

Nogle afgrøder samler mere kvælstof op end andre afgrøder, og frigiver dette til gavn for den afgrøde, der sås efterfølgende.

Forfrugtsværdien er med andre ord med til at dække den efterfølgende afgrødes kvælstofbehov, og forfrugtsværdien af disse afgrøder skal fratrækkes ved opgørelsen af markens kvælstofkvote.

Efterafgrøder har også en forfrugtsværdi (ofte kaldet eftervirkning), som skal fratrækkes i forbindelse med opgørelsen af kvoten.

Forfrugtsværdien af afgrøden fra den forudgående planperiode, herunder efterafgrøder, er fastsat i gødskningsbekendtgørelsens bilag 1, tabel 1 og 2.

Ministeren for natur og dyrevelfærd er i den gældende gødskningslovs § 31 bemyndiget til at fastsætte regler om bestemmelse af forfrugt for virksomheder, der ikke i den foregående planperiode har været registreret i Register for Gødningsregnskab.

Bestemmelsen er udmøntet i gødskningsbekendtgørelsens § 59, stk. 1, nr. 3, hvor det fremgår, at forfrugten for hver enkelt mark fastsættes som markens afgrøde i den forudgående planperiode.

Kvælstofkvoten indgår i den danske nitrathandlingsplan med henblik på opfyldelse af nitratdirektivets bilag III, afsnit 1, nr. 3, og dermed også som en grundlæggende foranstaltning under vandrammedirektivets artikel 11, stk. 3.

Kvælstofkvoten indgår endvidere som tærskelværdi efter VVM-direktivet og som afskæringskriterium efter habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne.

Der henvises til punkt 2.4. for nærmere oplysninger om indholdet af de nævnte direktivkrav.

3.3.1.1.1.

Kvælstofnormerne

Efter den gældende gødskningslovs § 13, stk. 3, er ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiget til at fastsætte kvælstofnormer og standardudbytter for afgrøder.

Bestemmelsen er udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens bilag 1, tabel 1 og 2.

Kvælstofnormen fastsættes pr. hektar afgrøde i forhold til afgrødens økonomisk optimale behov for kvælstof.

Økonomisk optimale kvælstofnormer er et udtryk for den mængde kvælstof, der giver det økonomisk optimale udbytte ved det gødningsniveau, hvor indtægten fra det ekstra udbytte lige netop kan betale den ekstra udgift til kvælstofholdig gødning.

De økonomisk optimale normer fastsættes på baggrund af biologiske markforsøg, som undersøger sammenhængen mellem tilførsel af kvælstof og udbytte for den enkelte afgrøde.

Denne sammenhæng justeres i forhold til en prisrelation mellem afgrødens afsætningspris og prisen på kvælstofholdig gødning.

Kvælstofkvoten beregnes ved at anvende de relevante kvælstofnormer, som er fastsat i bilag til gødskningsbekendtgørelsen, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 6, stk. 1.

For mange afgrøder er der fastsat en kvælstofnorm, der bl.a. varierer efter arealets jordbundstype samt muligheden for at vande.

Der er endvidere fastsat en fællesnorm for de enkelte afgrødekategorier, som kan anvendes for afgrøder, der ikke er fastsat en specifik norm for, jf. § 6, stk. 2.

Ved beregning af kvælstofkvoten skal kvælstofnormen for den dyrkede afgrøde fradrages forfrugtsværdi for den afgrøde, der er dyrket på arealet året før, jf. § 6, stk. 3, men kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof, jf. § 6, stk. 4.

En virksomhed kan tildele mere kvælstof til en mark end normen foreskriver, men samlet set skal virksomheden overholde sin kvælstofkvote.

Fastsættelsen af kvælstofnormerne, som fastlægger afgrødernes behov for kvælstof ud fra et princip om økonomisk optimal kvælstoftilførsel, bygger på et ligevægtsprincip.

Ligevægtsprincippet betyder, at der skal være ligevægt mellem en afgrødes kvælstofbehov og den kvælstofholdige gødning, som tilføres afgrøden.

Formålet med ligevægtsprincippet er at hindre udvaskning af kvælstof til vandmiljøet.

De faglige overvejelser vedrørende metode for fastsættelse af normer foretages i regi af Normudvalget, som er et udvalg nedsat af ministeren for natur og dyrevelfærd.

Normudvalget indstiller som udgangspunkt økonomiske optimale kvælstof og- fosfornormer for hver afgrøde hvert 3. år, medmindre prisudviklingen gør, at normerne ændres væsentligt.

Principperne for fastsættelsen af kvælstofnormerne følger ”Procedurer for indstilling af kvælstof- og udbyttenormer” (Aarhus Universitet, SEGES, Københavns Universitet, 2018).

De økonomisk optimale normer, der fastsættes for landbrugsafgrøder, er differentieret på baggrund af jordtype og vandingsmulighed, da det opnåede udbytte bl.a. er afhængigt af disse forhold.

Kvælstofnormerne er differentieret i forhold til seks hovedjordtyper: Uvandet grovsand (JB-nr. 1 og 3), uvandet finsand (JB nr. 2, 4, 10 og 12), vandet sandjord (JB-nr. 1-4), sandblandet lerjord (JB-nr. 5-6), lerjord (JB-nr. 7-9) og humusjord (JB-nr. 11).

Kvælstofnormen for vandet sandjord kan anvendes, hvis det ved en vandindvindingstilladelse, der omfatter hele eller dele af den pågældende mark, hvor den højere kvælstofnorm ønskes anvendt, kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand svarende til 750 m3/ha til rådighed for arealet, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 7.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan efter gødskningsbekendtgørelsens § 8, efter ansøgning fastsætte en højere norm end anført i gødskningsbekendtgørelsens bilag 1, tabel 1 og 2 for en række afgrøder og grøntsager.

Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at den specifikke art har behov for en højere kvælstofnorm.

I medfør af den gældende gødskningslovs § 13, stk. 4, er der fastsat regler om kriterier, betingelser og dokumentationskrav for anvendelse af visse kvælstofnormer.

For så vidt angår kvælstofnormer for græs er der fastsat krav for, hvornår disse normer må anvendes i gødskningsbekendtgørelsens § 9, stk. 1.

Kvælstofnormerne for græs kan anvendes hvis virksomheden anvender græsset til opfodring af eget dyrehold, hvis virksomhedens arealer med græs afgræsses af andre husdyr end virksomhedens egne, hvis virksomheden sælger det høstede græs, hvis virksomheden anvender det høstede græs i eget biogasanlæg eller hvis virksomheden anvender græsset i kombinationer af de nævnte.

Derved er normen fastsat ud fra en forudsætning om, at der fjernes kvælstof fra græsarealet enten ved, at det optages i græssende dyr, eller der tages slæt.

Virksomheden skal kunne dokumentere for anvendelsen af græsset, herunder bl.a. antallet af dyr, græsningsaftaler, faktura for solgte mængder græs osv., jf. gødskningsbekendtgørelsens § 9, stk. 2-7.

Dokumentationen skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 10.

Der er i gødskningsbekendtgørelsens §§ 11 og 12 endvidere fastsat regler om betingelser og dokumentationskrav for anvendelse af forhøjede kvælstofnormer for brødhvede.

Dette skyldes, at det er vigtigt for værdien af det høstede udbytte af hvedesorter til brødfremstilling, at høsten har et højt proteinindhold, og afgrødens proteinindhold er afhængig af tilførslen af gødning.

Kvælstofnormerne for brødhvede er derfor højere end kvælstofnormerne for hvede til andet formål.

En forøgelse af mængden af kvælstof, der tilføres afgrøderne, kan indebære, at der efterlades mere kvælstof i rod- og planterester.

For at reducere risikoen for udvaskning af kvælstof som følge af forøgelse af virksomhedens kvælstofkvote ved anvendelse af den særlige brødhvedenorm, er der i gødskningsbekendtgørelsens § 11 fastsat særlige betingelser og dokumentationskrav, som skal være opfyldt, før brødhvedenormen kan anvendes.

Anvendelse af kvælstofnormen til dyrkning af brødhvede er betinget af, at der foreligger dokumentation for, at virksomheden i mindst 1 af de 2 forudgående planperioder på virksomheden har dyrket hvede til brødfremstilling, der opfylder de konkret fastsatte krav til proteinindhold, faldtal og hektolitervægt, og som er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling.

Herudover er det en betingelse, at der i den aktuelle planperiode er indgået kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om levering af hvede til brødfremstilling.

Overholdelsen af disse betingelser skal kunne dokumenteres af virksomheden, og dokumentationen skal opbevares på virksomheden i 5 år efter planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Det er ikke alle sorter af vinterhvede, der egner sig til brødfremstilling, og som derfor kan berettige til anvendelse af den højere kvælstofnorm for brødhvede ved beregningen af virksomhedens samlede kvote for kvælstof.

Efter gødskningsbekendtgørelsens § 11, stk. 1, er det derfor en betingelse for anvendelse af de fastsatte kvælstofnormer for brødhvede, at der dyrkes hvedesorter, som fremgår af brødhvedebekendtgørelsens § 2 og dermed er vurderet egnet til brødfremstilling.

I brødhvedebekendtgørelsen er der med hjemmel i den gældende gødskningslovs § 13, stk. 4, fastsat kriterier, som hvedesorter skal leve op til, for at de kan anses for at være egnede til fremstilling af brød.

Der er således fastsat kriterier, der vedrører hvedesorternes dyrkningsstabilitet, bagekvalitet og egnethed til brødproduktion, jf. brødhvedebekendtgørelsens §§ 6-9.

Ved dyrkningsstabilitet forstås i denne sammenhæng, at en given egenskab udtrykkes på et konstant niveau over lokaliteter og år.

Kvalitet sikres ved at kræve, at både enkeltobservationer og gennemsnit af analyser og brødvolumen m.v. holder sig over et givent niveau.

Der er i brødhvedebekendtgørelsens §§ 4-5 endvidere fastsat regler om, hvordan afprøvningen af sorters egnethed til brødproduktion skal foregå, og herunder til kvalitetskrav i afprøvningen.

Der er således fastsat krav til referencesorter, antal prøvelokaliteter, kvælstofnormer og dyrkningspraksis.

Af hensyn til nyregistrerede virksomheders mulighed for at kunne anvende kvælstofnormen for brødhvede og for arealer erhvervet ved ejer- eller brugerskifte fremgår det af gødskningsbekendtgørelsens § 12, at dokumentationskravene for så vidt angår dyrkning og levering af hvede til brødfremstilling i mindst 1 af de 2 forudgående planperioder, kan opfyldes ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger af virksomheden.

Ved en nyregistreret virksomhed forstås en virksomhed, der ikke i den foregående planperiode har været registreret i Register for Gødningsregnskab.

Efter den gældende gødskningslovs § 13, stk. 5, er der i gødskningsbekendtgørelsens bilag 1, tabel 2, fastsat regler om andre kvælstofnormer for grøntsager på friland og andre plantekulturer, herunder frugt og bær og trækulturer.

En kultur beskriver en samlet gruppe af planter, som er opdyrket sammen over en periode, f.eks. på en mark eller i væksthus med henblik på f.eks. høst af frugt, grøntsager, korn eller af hele planten.

Disse normer fastsættes ligeledes efter Normudvalgets indstilling.

Yderligere dyrkes visse gartneriafgrøder i mere end to hold af samme afgrøde i planperioden.

For nogle afgrøder er kvælstofnormen derfor fastsat for en dyrkningssæson eller for et vist antal hold af afgrøden.

Virksomheder, der kan dokumentere en længere dyrkningssæson eller flere hold end det angivne for normen, kan korrigere normen forholdsmæssigt.

I forbindelse med opgørelsen af den enkelte marks kvælstofkvote, er der lagt en jordbundstype for hver mark til grund.

Jordbundstyperne er fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 13, stk. 6, som giver ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndigelse til at fastsætte jordbundstyper og til at udarbejde kort og vedligeholde disse.

I medfør af bemyndigelsen er der udstedt bekendtgørelse om jordbundstypeklassifikation.

Den klassificering, der anvendes, er en inddeling i jordbundstyper, hvor jordens bonitet inddeles i en række intervaller (JB-numre) bestemt ud fra jordens indhold af ler, silt, finsand, grovsand samt humus i rodzonen.

Jordbundstyperne er således opdelt i følgende jordtypenumre, jf. jordbundstypeklassifikationsbekendtgørelsens § 2

Hvis en mark har flere forskellige jordbundstyper, anses den jordbundstype, der dækker den største del af marken, for at være markens jordbundstype, jf. jordbundstypeklassifikationsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.

Ønsker en virksomhed at fravige jordbundstypen, skal virksomheden for egen regning foretage prøveudtagning og analyser af jordbundstypen på virksomhedens arealer.

Giver resultatet af prøveudtagningen og analysen anledning til anvendelse af en anden jordbundstype end den jordbundstype, der fremgår af det kort, der angives i jordbundstypeklassifikationsbekendtgørelsen, kan virksomheden vælge at anvende denne jordbundstype, jf. den gældende gødskningslovs § 14, stk. 1.

Resultatet af prøveudtagningen skal kunne dokumenteres, jf. § 14, stk. 2.

I medfør af § 14, stk. 3 er der fastsat regler om dokumentation for fravigelse af jordbundstypen i jordbundstypeklassifikationsbekendtgørelsens § 3.

Når en virksomhed ønsker at fravige jordbundstypen, og for egen regning foretager prøveudtagning og analyser af jordbundstypen, skal der udtages en jordprøve for hver påbegyndt fem ha på hver mark, hvor jordbundstypen ønskes ændret.

Hvis analyse af prøverne viser, at en mark har flere forskellige jordbundstyper, anses den jordbundstype, der dækker den største del af marken, for at være markens jordbundstype.

Analyse af prøverne skal foretages af et laboratorium, der som minimum har et kvalitetsstyringssystem i overensstemmelse med standarden EN ISO/IEC 17025 eller andre tilsvarende internationalt accepterede standarder.

Prøveudtagningen skal herefter indtegnes på markkort, som skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

3.3.1.1.2.

Kvælstofprognosen

Det følger af den gældende gødskningslovs § 15, stk. 1, at en virksomheds samlede kvote for kvælstof skal korrigeres i henhold til jordens aktuelle indhold af plantetilgængeligt kvælstof ved vækstsæsonens start, der fastsættes i kvælstofprognosen for planperioden.

Med hjemmel i den gældende gødskningslovs § 15, stk. 2, fastsættes der årligt regler om kvælstofprognosen i kvælstofprognosebekendtgørelsen.

Formålet med kvælstofprognosen er at korrigere det forventede økonomiske optimum til forholdene i det aktuelle år, sådan at der tages udgangspunkt i jordens aktuelle indhold af kvælstof ved vækstsæsonens start (foråret).

De økonomisk optimale normer fastsættes i begyndelsen af planperioden og dermed ca. et år forud for høst.

Kvælstofprognosen fastsættes derfor hvert år omkring midten af marts måned i planperioden.

Prognosen er baseret på målinger af jordens kvælstofindhold, som sammenlignes med et ”normalår” på basis af en foregående 11-årige periode.

Kvælstofprognosen udarbejdes i regi af Normudvalget, og indstilles herefter til Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd.

Kvælstofprognosen finder anvendelse for korn og forårssåede afgrøder, hvortil der er fastsat en kvælstofnorm.

Prognosen er differentieret på jordtypegrupper.

Kvælstofprognosen kan også være differentieret i forskellige regioner i landet, hvis datamaterialet viser store regionale forskelle i kvælstofbehovet.

Korrektionerne, som følger af kvælstofprognosen, kan enten være positive eller negative, således at der henholdsvis skal tillægges eller fradrages en nærmere fastsat korrektionsnorm udtrykt i kg pr. hektar afhængig af jordtype og klimaområde, for de marker, der dyrkes med korn og forårssåede afgrøder.

Markens kvælstofkvote kan dog ikke blive negativ som følge af korrektionen.

Prognosen kan også vise et uændret kvælstofbehov, hvorefter der ikke foretages korrektion af virksomhedens kvælstofkvote.

Det følger af den gældende gødskningslovs § 46, at ministeren for natur og dyrevelfærd, eller den, som ministeren bemyndiger hertil, kan udtage jordprøver til brug for udarbejdelse af kvælstofprognosen uden at skulle betale kompensation herfor.

Virksomheden skal efter anmodning give ministeren, eller den, som ministeren bemyndiger hertil, alle oplysninger, der er nødvendige for at anvende jordprøver til udarbejdelse af kvælstofprognosen.

Bestemmelsen er ikke udnyttet.

3.3.1.1.3.

Tillæg til kvoten – forventet højere udbytte

Det følger af den gældende gødskningslovs § 16, stk. 1, at en virksomheds samlede kvote for kvælstof kan korrigeres, hvis det forventede udbytte af en afgrøde afviger fra afgrødens standardudbytte.

Korrektion for højere forventet udbytte (udbyttekorrektion) kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere planperioder er høstet højere udbytter end standardudbyttet af den pågældende afgrøde.

Ved udbyttekorrektionen kan en højere kvælstofnorm anvendes, hvis gennemsnitsudbyttet gennem en årrække har været højere end det for planperioden fastsatte normudbytte.

Principperne for fastsættelsen af normudbyttet følger ”Procedurer for indstilling af kvælstof- og udbyttenormer” (Aarhus Universitet, SEGES, Københavns Universitet, 2018).

Efter § 16, stk. 2, kan der fastsættes regler om beregningen af det højere udbytte, korrektionsfaktorer og krav til dokumentation for højere forventede udbytter.

Reglerne er fastsat i gødskningsbekendtgørelsens §§ 13 og 14.

Der er bl.a. fastsat regler om, at dokumentationen bl.a. skal bestå af udledningsplanlægningen og salgsfaktura.

3.3.1.1.4.

Reduktion af kvoten

Den gældende gødskningslovs § 17, stk. 1-3 indeholder regler for, hvornår en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden.

Det bemærkes, at hvis virksomheden får reduceret sin kvælstofkvote efter reglerne i § 17, stk. 1-3, og anvender mere kvælstof end den reducerede kvote, vil virksomheden blive sanktioneret med bøde for at have overgødsket og dermed overtrådt den gældende gødskningslovs § 12, jf. § 53, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2.

Ministeren for natur og dyrevelfærd er i den gældende gødskningslovs § 17, stk. 4, bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om reduktionen af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden, herunder om beregningen af reduktionen.

Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte omregningsfaktorer mellem antal hektar etableret med efterafgrøder og den reduktion, som skal foretages i virksomhedens kvote for kvælstof i planperioden.

Omregningsfaktoren kan sammenlignes med en vekselkurs og modsvarer efterafgrødevirkemidlets effekt omregnet i kg kvælstof pr. manglende udlagt hektar etableret med efterafgrøder.

Kvotereduktionen foretages i den samme planperiode, som efterafgrøderne skulle have været udlagt i (den indeværende planperiode).

De fastsatte omregningsfaktorer er differentieret efter, hvor meget husdyrgødning og anden organisk gødning virksomheden udbringer pr. hektar harmoniareal.

Harmoniarealer er defineret som arealer med afgrøder med et gødningsbehov, hvor organisk gødning må anvendes, og hvor organisk gødning under normale omstændigheder kan udbringes, jf. gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 14.

Årsagen til differentieringen på baggrund af udbringning pr. hektar harmoniareal er, at de virksomheder, som udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal, er pålagt et højere efterafgrødekrav end virksomheder, som udbringer mindre end 80 kg kvælstof fra husdyrgødning og anden organisk gødning pr. hektar harmoniareal.

For en nærmere beskrivelse af efterafgrødekravene henvises til punkt 3.3.1.2.1.

Mængden af udbragt husdyrgødning og anden organisk gødning beregnes efter den gældende gødskningslovs § 21, stk. 1, og beregnes på grundlag af gødningsregnskabet to planperioder forud for den indeværende planperiode.

For en nyetableret virksomhed og en virksomhed, der ikke var forpligtet til at udarbejde gødningsregnskab to planperioder forud for den indeværende planperiode, fastsættes mængden af udbragt husdyrgødning og anden organisk gødning til en mængde svarende til mindre end 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 6, stk. 2 og 3, jf. § 24, stk. 3.

Det følger af den gældende gødskningslovs § 17, stk. 1, nr. 1, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden har valgt at anvende reduktion af den samlede kvote for kvælstof som alternativ til etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af § 39.

Der er fastsat regler herom i plantedækkebekendtgørelsen, hvoraf det fremgår, at reduktion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden, kan anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 24, stk. 1.

For virksomheder, der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til mindre end 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal, reduceres kvælstofkvoten med 110 kg kvælstof pr. manglende udlagt hektar etableret med efterafgrøder, jf. plantedækkebekendtgørelens § 24, stk. 2, nr. 1.

For virksomheder, der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal, reduceres kvælstofkvoten med 175 kg kvælstof pr. manglende udlagt hektar etableret med efterafgrøder, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 24, stk. 2, nr. 2.

Der er endvidere fastsat regler herom i § 12 i bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder.

Det følger heraf, at hvis virksomheden ikke indsender sin indberetning af sine målrettede efterafgrøder eller alternativer inden indberetningsfristen, eller hvis virksomheden ikke indberetter tilstrækkeligt med målrettede efterafgrøder eller alternativer til at opfylde det målrettede efterafgrødekrav for virksomheden, reduceres virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden svarende til den kvælstofeffekt, som efterafgrøderne skulle have leveret.

Ved beregning af reduktionen anvendes bestemmelserne i plantedækkebekendtgørelsens § 24, stk. 2 og 3.

Det følger af den gældende gødskningslovs § 17, stk. 1, nr. 2, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden anvender reduktion af den samlede kvote for kvælstof som virkemiddel i en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler efter regler fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 39 a.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler, § 1, stk. 3, og indebærer, at virksomheder med arealer inden for ID15-områder med indsatsbehov, kan deltage i ordningen om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler med reduktion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden som alternativt virkemiddel.

Der ydes ikke kompensation til dette virkemiddel.

Virksomhedens kvælstofkvote reduceres med henholdsvis 175 kg kvælstof eller 110 kg kvælstof pr. hektar efterafgrøde, afhængigt af den udbragte mængde husdyrgødning og anden organiske gødning svarende til mere eller mindre end 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal, jf. § 3, stk. 1, nr. 8, i bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler.

Det følger af den gældende gødskningslovs § 17, stk. 1, nr. 3, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof, hvis virksomheden har fået prioriteret en ansøgning om tilskud til reduktion af den samlede kvote for kvælstof efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret af ministeren for natur og dyrevelfærd i medfør af den gældende gødskningslovs § 40.

Der er i dag ikke fastsat tilskudsordninger i medfør af den gældende gødskningslovs § 40, hvorfor bestemmelsen ikke længere har retsvirkning.

Det følger af den gældende gødskningslovs § 17, stk. 2, nr. 1, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof, hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne i en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler efter regler fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 39 a eller betingelser i en hertil knyttet tilskudsordning etableret i medfør af § 2 i lov om Landdistriktsfonden eller § 2 i CAP-loven.

Bestemmelsen vedrører de situationer, hvor virksomheder, der deltager med kvælstofreducerende virkemidler i en frivillig tilskudsordning som led i den målrettede kvælstofregulering, ikke overholder de betingelser, der er fastsat for ordningen.

Disse får efter bestemmelsen reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, jf. § 33, stk. 1, i bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler.

Kvælstofkvoten bliver ligeledes reduceret med henholdsvis 175 kg eller 110 kg kvælstof afhængigt af den udbragte mængde husdyrgødning og anden organiske gødning svarende til mere eller mindre end 80 kg kvælstof, jf. § 33, stk. 2, i bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler.

Den gældende gødskningslovs § 17, stk. 2, nr. 2, som foreskriver, at der sker en reduktion af virksomhedens kvælstofkvote, hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne for at anvende kvælstofreducerende virkemidler efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret i medfør af den gældende gødskningslovs § 40, har ikke længere retsvirkning, da der ikke længere er etableres tilskudsordninger i medfør af bemyndigelsen.

Det følger af den gældende gødskningslovs § 17, stk. 3, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden har valgt at anvende en fleksibel frist for etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs §§ 38, 39 a eller 40, § 2 i lov om Landdistriktsfonden eller § 2 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.

Det er således muligt at udskyde etableringsfristerne for efterafgrøder, så virksomhederne til trods for vejrforholdene kan nå at etablere efterafgrøderne inden for reglerne.

En udskydelse af etableringsfristerne vil medføre et behov for på anden vis at sikre den kvælstofeffekt, som ikke opnås som følge af den sene etablering af efterafgrøderne.

For at sikre effekten er der derfor fastsat regler, om, at en virksomhed får reduceret kvælstofkvoten, hvis den har valgt at anvende en fleksibel, og dermed senere frist end efter de almindelige regler, for etablering af efterafgrøder.

Bemyndigelsen er udnyttet i plantedækkebekendtgørelsens §§ 9, 10, 11, stk. 1-3, og § 12, som finder anvendelse for pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder.

Reglerne i plantedækkebekendtgørelsen finder ligeledes anvendelse for obligatoriske målrettede efterafgrøder, jf. § 4 i bekendtgørelse om krav om målrettede efterafgrøder samt for efterafgrøder i den frivillige ordning om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler, jf. § 15, stk. 4, og § 32 i bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler.

Virksomhedens kvælstofkvote reduceres herefter som følgende, når virksomheden anvender de fleksible frister for såning af efterafgrøder

Hvis virksomheden udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til mindre end 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal

Hvis virksomheden udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller mere pr. hektar harmoniareal

Virksomheden kan også få reduceret sin kvælstofkvote på dagsbasis frem for i ovenstående intervaller, hvis virksomheden kan dokumentere at have sået på en bestemt dato ved anvendelse af præcisionsudstyr.

Herved bliver kvotereduktionen beregnet i forhold til så-datoen for efterafgrøden.

Reduktion af kvælstofkvoten foretages således

Det følger af den gældende gødskningslovs § 17, stk. 5, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om reduktion af den samlede kvote for kvælstof for planperioden for virksomheder, der i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre afgrøderne en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 13, stk. 3.

Bemyndigelsen er udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens § 4, stk. 5, hvoraf det fremgår, at for virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig til eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og 2, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af markens kvælstofkvote.

3.3.1.2.

Plantedækkekrav

3.3.1.2.1.

Krav om etablering af efterafgrøder, herunder krav til dyrkning og placering m.v.

Ministeren for natur og dyrevelfærd er i den gældende gødskningslovs § 38, stk. 1, 1. pkt., bemyndiget til at fastsætte regler om, at virksomheder skal etablere efterafgrøder, herunder om, hvilke afgrødetyper der kan anvendes som efterafgrøder, og om dyrkningen af efterafgrøder, i hvilke områder efterafgrøder skal etableres, hvordan områderne afgrænses, og efterafgrødernes nærmere placering i områderne.

Bemyndigelsen i § 38, stk. 1, 1. pkt., i den gældende gødskningslov, er udnyttet til at fastsætte tre typer af efterafgrødekrav, som består af de såkaldte pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder og efterafgrøder i den målrettede kvælstofregulering.

De tre efterafgrødekrav skal opfylde forskellige miljøforpligtelser.

Kravene om pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder er fastsat i plantedækkebekendtgørelsen.

Kravet om obligatoriske efterafgrøder i den målrettede kvælstofregulering er fastsat i bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder.

Der er i plantedækkebekendtgørelsens § 7 fastsat regler om, at arealer, der anvendes til opfyldelse af et efterafgrødekrav, ikke kan anvendes til opfyldelse af flere efterafgrødekrav samtidig.

Arealer med pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder kan heller ikke samtidig anvendes til opfyldelse af betingelser for tilskud til kvælstofreducerende virkemidler efter bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler.

Disse regler sikrer, at den forudsatte effekt af de forskellige efterafgrødekrav opnås.

Formålet med kravet om de pligtige efterafgrøder er at mindske kvælstofudvaskningen, fra hovedafgrøden høstes, og indtil der etableres en ny afgrøde det følgende år.

Kravet om de pligtige efterafgrøder indgår i det danske nitrathandlingsprogram fastsat til opfyldelse af nitratdirektivet, og dermed som en grundlæggende foranstaltning efter vandrammedirektivet.

Kravet indgår endvidere som et afskæringskriterium efter habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne.

Der henvises til punkt 2.4 for nærmere oplysninger om direktivkravene.

Der er ikke fastsat nærmere krav til placeringen af pligtige efterafgrøder.

Kravet til placeringen af pligtige efterafgrøder er således, at efterafgrøderne placeres inden for virksomhedens ejede og forpagtede arealer.

Kravet om pligtige efterafgrøder kan som udgangspunkt maksimalt fastsættes til et krav på 300.000 ha pligtige efterafgrøder årligt på landsplan.

Dette kan dog fraviges i visse tilfælde ved fastsættelse af regler om alternativer til efterafgrøder, jf. den gældende gødskningslovs § 39, stk. 1.

Muligheden for at fravige loftet på de maksimale 300.000 ha pligtige efterafgrøder omfatter tilfælde, hvor en del af effekten af et alternativt virkemiddel til efterafgrøder allerede er indregnet i forbindelse med fastlæggelse af effekten.

Her vil det være muligt, at der ved at fastlægge et større indsatsbehov, hvor efterafgrødekravet samlet set overstiger 300.000 ha på landsplan, kan kompenseres for den allerede indregnede effekt.

I 2025 blev der fastsat krav om ca. 214.000 hektar pligtige efterafgrøder.

Størrelsen på det pligtige efterafgrødekrav i hektar kan variere en smule fra år til år, hvilket bl.a. skyldes, at størrelsen på efterafgrødegrundarealet ændrer sig fra år til år.

Bliver efterafgrødegrundarealet mindre, bliver det pligtige efterafgrødekrav tilsvarende mindre, idet efterafgrødekravet udgør en procentdel af efterafgrødegrundarealet.

Opgørelsen af virksomhedens efterafgrødegrundareal er nærmere beskrevet nedenfor.

Det pligtige efterafgrødekrav afhænger ligeledes af, hvor meget husdyrgødning og anden organisk gødning der udbringes, idet efterafgrødekravets procentdel af efterafgrødegrundarealet er større for jordbrugsvirksomheder, der udbringer 80 kg kvælstof eller derover med organisk gødning pr. hektar harmoniareal.

Det samlede efterafgrødekrav bliver således mindre, hvis der er færre der udbringer mere end 80 kg per hektar harmoniareal.

Formålet med kravet om husdyrefterafgrøder i den gældende gødskningslovs § 38, stk. 1, er at modvirke den merudvaskning af nitrat, der er forbundet med udbringning af husdyrgødning og anden organisk gødning i forhold til kunstgødning.

Derudover bidrager husdyrefterafgrøderne til at forhindre, at yngle- eller rasteområder for de arter, som er opført på habitatdirektivets bilag IV, ødelægges eller beskadiges som følge af påvirkning fra udbragt husdyrgødning eller anden organisk gødning.

Husdyrefterafgrødekravet bidrager således til opfyldelsen af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

Husdyrefterafgrøder kan ligeledes have en effekt i forhold til beskyttelsen af drikkevand mod nitratforurening.

Husdyrefterafgrødekravet indgår desuden som en tærskelværdi, der kan afløse konkrete vurderinger, i forhold til projekter om intensiv husdyravl omfattet af VVM-direktivet.

Der henvises til punkt 2.4 for nærmere oplysninger om husdyrefterafgrødekravets forhold til natur- og miljødirektiverne.

Der fastsættes husdyrefterafgrødekrav i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, som omfatter oplande til marine nitratfølsomme habitatnaturtyper og overfladevandspåvirkede nitratfølsomme habitatnaturtyper med et selvstændigt opland over 100 ha, hvor der er sket en stigning i mængden af udbragt organisk gødning, samt i kystvandoplande med indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne.

Den geografiske afgrænsning af oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder er fastsat i bekendtgørelse nr. 902 af 1. juli 2024 om afgrænsning af oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, og den geografiske afgrænsning af kystvandoplande er fastsat i bekendtgørelse nr. 901 af 1. juli 2024 om afgrænsning af kystvandoplande.

Der fastsættes som udgangspunkt et husdyrefterafgrødekrav på ca. 34.000 hektar på landsplan.

Kravet kan variere, da behovet for husdyrefterafgrøder målrettet nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder kan variere fra år til år afhængig af ændringer i anvendelsen af organisk gødning.

Der er derfor heller ikke et loft for, hvor stort det samlede antal hektar husdyrefterafgrøder efter loven kan blive på landsplan, da der kan være behov for flere hektar efterafgrøder, såfremt der sker en stigning i anvendelsen af organisk gødning i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder.

Hertil kommer, at den beregnede effekt af efterafgrøder med hensyn til reduktion af kvælstofudvaskningen kan ændre sig over tid, og at det samlede behov for husdyrefterafgrøder også af denne grund kan afvige fra det nuværende.

Virksomheder, der er certificeret til økologisk jordbrugsproduktion eller omfattet af en ansøgning herom, er ikke omfattet af krav om husdyrefterafgrøder jf. § 4, stk. 5, i plantedækkebekendtgørelsen.

Formålet med det obligatoriske efterafgrødekrav i den målrettede kvælstofregulering er at bidrage med den reduktion af landbrugets kvælstofudledning til kystvandoplande, som ikke opfyldes via den tilskudsberettigede del af kvælstofreguleringen.

Der er i 3. vandplanperiode defineret 108 kystvandoplande i Danmark.

Den geografiske afgrænsning af de 108 kystvandoplande, hvor der er fastsat et krav om efterafgrøder i den målrettede kvælstofregulering, er kundgjort ved koordinater i bekendtgørelse om afgrænsning af kystvandoplande.

Den målrettede kvælstofregulering bidrager til opfyldelse af vandrammedirektivet, som en supplerende foranstaltning i vandområdeplanernes indsatsprogrammer efter vandrammedirektivets artikel 11, stk. 4.

Den målrettede kvælstofregulering er implementeret med et indsatsbehov på ca. 3.500 tons kvælstof årligt på landsplan.

Dette betyder, at kvælstofudledningen skal reduceres med ca. 3.500 tons kvælstof med målrettede efterafgrøder.

Et indsatsbehov på ca. 3.500 tons kvælstof svarer til ca. 365.000 hektar med målrettede efterafgrøder.

Indsatsbehovet er opgjort i forhold til kystvand samt i forhold til hvor meget kvælstof, der omsættes i transporten fra rodzonen til udledningen i vandmiljøet (retention).

Der henvises til punkt 2.4 for nærmere oplysninger om det målrettede efterafgrødekravs forhold til indsatsprogrammerne under vandrammedirektivet.

Det bemærkes, at den målrettede kvælstofregulering består af to dele, hvoraf den ene del udgøres af den frivillige ordning om etablering af målrettede efterafgrøder.

Den frivillige ordning er fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 39 a, og indebærer, at der kan fastsættes regler om en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder, herunder om hvilke virkemidler der er omfattet af ordningen, om krav til og betingelser for anvendelse af virkemidlerne og omregningsfaktorer, og om ansøgning om deltagelse i ordningen og særlige frister herfor.

I tilknytning til den frivillige ordning er der etableret en tilskudsordning, som har hjemmel i CAP-loven og er udmøntet i bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler.

I den frivillige tilskudsordning, kan virksomheder ansøge om EU-tilskud til etablering af målrettede efterafgrøder eller andre kvælstofreducerende virkemidler.

Erfaringsmæssigt gælder det, at en relativ stor del af indsatserne i de enkelte kystvandoplande kan forventes leveret gennem den frivillige runde.

Den frivillige tilskudsordning reducerer risikoen for, at den enkelte virksomhed vil blive omfattet af et krav om ukompenseret indsats i den obligatoriske runde.

Den anden del af den målrettede kvælstofregulering består af muligheden for at fastsætte et obligatorisk og ukompenseret målrettet efterafgrødekrav i særlige områder, hvor der er behov for en kvælstofreduktionsindsats, der ikke bliver dækket af den frivillige ordning.

Der vil således kun blive fastsat et obligatorisk målrettet efterafgrødekrav i kystvandoplandet, hvis indsatsen efter den frivillige ordning i det enkelte år ikke har været tilstrækkelig til at opfylde indsatsbehovet i det pågældende år.

For at sikre, at den kvælstofreducerende effekt i den målrettede regulering opnås, vil efterafgrødekravet i de områder, hvor der skal fastsættes et obligatorisk målrettet efterafgrødekrav, blive fastsat således, at kravet svarer til det individuelle områdes fulde indsatsbehov.

Virksomheder der deltager i en frivillig ordning vil kunne fradrage den frivillige indsats i et eventuelt obligatorisk krav om etablering af målrettede efterafgrøder eller alternativer hertil.

Hvis virksomheden herefter ikke etablerer efterafgrøderne eller alternativerne, vil den få reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden efter den gældende gødskningslovs § 17, stk. 2.

Der henvises til punkt 3.3.1.1.4.

I medfør af bemyndigelsen i den gældende gødskningslovs § 38, stk. 1, 1. pkt., kan ministeren for natur og dyrevelfærd fastsætte regler om, at dele af den kvælstofreduktion, som skal opnås ved den frivillige tilskudsordning i et år, men som ikke er opnået ved den frivillige ordning, i særlige tilfælde kan udskydes til det følgende år.

I de enkelte år foretages derfor en vurdering af, om et evt.

behov for udskydelse af et mindre indsatsbehov skyldes et særligt tilfælde.

Dette kan f.eks. være situationer, hvor der alene er et mindre behov for en kvælstofreducerende indsats efter udløbet af ansøgningsfristen i den frivillige ordning, situationer hvor forudsætningerne for beregningen af indsatsbehovet ændrer sig efter den frivillige runde eller for at undgå, at enkelte virksomheder bliver ramt af et uforholdsmæssigt stort efterafgrødekrav.

Virksomheder, der er certificeret til økologisk jordbrugsproduktion eller omfattet af en ansøgning herom, er ikke omfattet af krav om efterafgrøder i den målrettede kvælstofregulering, jf. § 1, stk. 3, nr. 2, i bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder.

Bemyndigelsen i den gældende gødskningslovs § 38, stk. 1, 1. pkt., er udnyttet til at fastsætte regler om, hvilke afgrødetyper, der kan anvendes som efterafgrøder og om dyrkningen af disse.

Der er fastsat krav om, at efterafgrøderne skal være etableret efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 4, stk. 1, 1. pkt. samt § 3, stk. 1, 1. pkt. i bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder.

Ved normale driftsmæssige principper forstås, at virksomheden skal have dyrket en veletableret efterafgrøde.

Efterafgrøden skal sås, etableres og passes som en hvilken som helst anden afgrøde, hvilket også gælder såteknik, udsædsmængde og evt.

omsåning m.v.

Der er endvidere fastsat krav om, at arealer, som anvendes til opfyldelse af planperiodens efterafgrødekrav, også efterfølgende i planperioden skal dyrkes med en forårssået afgrøde eller udlægges med blomsterbrak eller bestøverbrak.

Kravet om forårssåede afgrøder m.v. finder dog ikke anvendelse for arealer, der indgår i statsligt eller EU-finansierede tilskudsordninger og projekter om permanent udtagning af landbrugsjorder.

Kravet er fastsat i plantedækkebekendtgørelsens § 4, stk. 2, og i § 3, stk. 1, 2. pkt. i bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder.

Der er fastsat regler om afgrødetyper og etableringsfrister i plantedækkebekendtgørelsens §§ 8-13.

Bestemmelserne i plantedækkebekendtgørelsen finder tilsvarende anvendelse for de obligatoriske målrettede efterafgrøder, dog med undtagelse af bestemmelser, som vedrører anvendelse af efterafgrødebanken, jf. 4 i bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder.

For en nærmere beskrivelse af efterafgrødebanken henvises til punkt 3.3.1.2.2.

I plantedækkebekendtgørelsens § 8, stk. 1, fremgår det, at følgende afgrøder kan anvendes som efterafgrøder: korsblomstrede afgrøder, korn, græs, honningurt, cikorie, klinte, hjulkrone eller morgenfrue sået før eller efter høst samt frøgræs, der efter høst fortsætter som efterafgrøde.

Planter af spildfrø bestående af de nævnte arter kan også indgå i opfyldelse af efterafgrødekravet.

Der må ikke etableres kvælstoffikserende arter på arealet med efterafgrøder.

Det er et krav, at arealet med efterafgrøder udgør et sammenhængende areal på mindst 0,01 hektar.

Efterafgrøder skal være sået senest den 1. august 2024, hvis efterafgrøderne skal indgå i opfyldelse af virksomhedens efterafgrødekrav.

Korsblomstrede afgrøder, honningurt, klinte, hjulkrone, morgenfrue, almindelig rug, stauderug, hybridrug, vårbyg og havre skal dog være sået senest den 20. august 2024, medmindre virksomheden gør brug af de fleksible frister for etablering af efterafgrøder, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 9.

De fleksible frister går ud på, at virksomheden kan så efterafgrøderne i perioden fra den 21. august til og med den 7. september mod en reduktion i kvælstofkvoten eller mod anvendelse af opsparede efterafgrøder, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 9, stk. 2, og § 10.

Følgende efterafgrødearter kan anvendes ved anvendelse af de fleksible frister: korsblomstrede afgrøder, honningurt, klinte, hjulkrone, morgenfrue, almindelig rug, stauderug, hybridrug, vårbyg og havre.

Reduktion af kvælstofkvoten eller anvendelsen af opsparede efterafgrøder er som udgangspunkt opgjort i intervaller alt efter hvornår virksomheden har sået sine efterafgrøder og efter hvor meget gødning virksomheden har udbragt, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 11.

Plantedækkebekendtgørelsens § 6, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse ved beregning af den udbragte mængde gødning.

Hvis virksomheden vælger at så efterafgrøder efter de fleksible frister, og virksomheden udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til mindre end 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal, reduceres virksomhedens samlede kvote for kvælstof svarende til følgende

Hvis virksomheden vælger at så efterafgrøder efter de fleksible frister, og virksomheden udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal, reduceres virksomhedens samlede kvote for kvælstof svarende til følgende

Hvis virksomheden i stedet vælger at bruge opsparede efterafgrøder ved anvendelse af de fleksible frister, reduceres virksomhedens opsparede efterafgrøder, uafhængigt af den mængde husdyrgødning og anden organisk gødning, som virksomheden udbringer pr. hektar harmoniareal, svarende til følgende

Hvis virksomheden kan dokumentere at have sået efterafgrøderne på en specifik dato, kan virksomhedens kvælstofkvote eller opsparede efterafgrøder reduceres på dagsbasis frem for i intervaller, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 12.

Dette forudsætter, at virksomheden har anvendt udstyr, som kan generere logfiler, der kan konverteres til SHAPE-format, og at virksomheden har udført positionsbestemt og datobestemt såning af efterafgrøder med udstyr, der har autostyring.

Derudover skal virksomheden kunne dokumentere udførelsen af den positionsbestemte og datobestemte såning af efterafgrøder med logfiler i SHAPE-format.

Dokumentationen skal opbevares på virksomheden i 5 år fra udløbet af planperioden 2024/2025 og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Det følger af plantedækkebekendtgørelsens § 13, at efterafgrøder tidligst må nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 20. oktober i planperioden.

Efterafgrøder sået som udlæg i majs må dog tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 1. marts i planperioden.

Særligt for arealer med efterafgrøder, der indgår i statsligt eller EU-finansierede tilskudsordninger og projekter om permanent udtagning af landbrugsjorder gælder, at disse arealer ikke må nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres, inden arealerne ekstensiveres permanent med tinglyst deklaration.

I medfør af bemyndigelsen i den gældende gødskningslovs § 38, stk. 1, 2. pkt., kan ministeren for natur og dyrevelfærd fastsætte regler om, på hvor stor en del af virksomhedens areal efterafgrøder skal etableres, og beregningen heraf samt om dispensation fra efterafgrødekravet, i det omfang at det ikke får betydning for den kvælstofreducerende effekt.

De forskellige efterafgrødekrav er fastsat som en procentdel af virksomhedens efterafgrødegrundareal.

Efterafgrødegrundarealet er det samlede areal, som virksomheden den 31. juli (forudgående planperiode) for egen regning og risiko dyrkede med de afgrøder, der fremgår af plantedækkebekendtgørelsens bilag 1, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 6, stk. 1.

Der er tale om korn (vår- og vintersæd), vår- og vinterraps, majs, rybs, soja, sennep, ærter, hestebønner, solsikke, oliehør og andre etårige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret.

Efterafgrødegrundarealet opgøres på baggrund af den markplan, virksomheden skal indgive for planperioden.

Efterafgrødegrundarealet opgøres ud fra de afgrøder, der dyrkes i planperioden forud for den planperiode, hvor efterafgrøderne skal etableres.

I plantedækkebekendtgørelsen er der fastsat krav om, at en virksomhed skal udlægge mindst 10,7 pct. af sit efterafgrødegrundareal med pligtige efterafgrøder.

Hvis virksomheden udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal, skal virksomheden dog udlægge mindst 14,7 pct. af sit efterafgrødegrundareal med pligtige efterafgrøder, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 4, stk. 3, jf. stk. 1.

Harmoniarealer er arealer med afgrøder med et gødningsbehov, hvor organisk gødning må anvendes, og hvor organisk gødning under normale omstændigheder kan udbringes.

Mængden af udbragt husdyrgødning og anden organisk gødning beregnes efter den gældende gødskningslovs § 21, stk. 1, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 6, stk. 2.

Opgørelsen af mængden af udbragt kvælstof fra organisk gødning foretages på grundlag af gødningsregnskabet for planperioden umiddelbart forud for den senest afsluttede planperiode, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 6, stk. 3.

For en nyetableret virksomhed og en virksomhed, der ikke var forpligtet til at udarbejde gødningsregnskab i planperioden umiddelbart forud for den senest afsluttede planperiode, fastsættes mængden af udbragt husdyrgødning og anden organisk gødning til beregning af det pligtige efterafgrødekrav, til en mængde svarende til mindre end 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 6, stk. 4.

Størrelsen på det pligtige efterafgrødekrav i procent har ændret sig over tid.

I planperioden 2009/2010 blev kravet for alle virksomheder fastsat til 10 pct. og 14 pct. afhængigt af den udbragte mængde gødning.

Dette skete som følge af den politiske aftale om Vandmiljøplan III, jf. lovforslag nr. L 239, 2003/1.

For planperioden 2020/2021 blev kravet justeret til det nuværende niveau på henholdsvis 10,7 pct. og 14,7 pct. som følge af håndtering af dødvægtstab ved ændring af omregningsfaktoren for alternativet tidligt såede vinterafgrøder.

I plantedækkebekendtgørelsens § 4, stk. 4, jf. stk. 1, er der derudover fastsat krav om, at en virksomhed, der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 30 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal skal udlægge arealer etableret med husdyrefterafgrøder til begrænsning af merudvaskning af nitrat fra organisk gødning i overensstemmelse med plantedækkebekendtgørelsens bilag 2.

For en nyetableret virksomhed fastsættes mængden af udbragt husdyrgødning og anden organisk gødning til beregning af husdyrefterafgrødekravet, til en mængde svarende til mindre end 30 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 6, stk. 4.

I plantedækkebekendtgørelsens bilag 2 fremgår en tabel, hvor husdyrefterafgrødekravet er angivet som en procentdel af virksomhedens efterafgrødegrundareal for hvert af de berørte husdyrefterafgrødeoplande.

Kravet varierer i dag fra 0 pct. til ca. 35 pct. og differentieres efter om der er udbragt over eller under henholdsvis 30 og 80 kg kvælstof i organisk gødning pr. hektar harmoniareal pr. planperiode.

Hvis virksomheden i planperioden har arealer i flere husdyrefterafgrødeoplande, beregnes virksomhedens husdyrefterafgrødekrav som et vægtet gennemsnit ud fra andelen af virksomhedens samlede areal i planperioden, der ligger i de enkelte oplande, og de tilhørende husdyrefterafgrødekrav opgjort i procent i oplandene vist i tabellen.

Oplande der ikke har et tilhørende husdyrefterafgrødekrav i planperioden er fremhævet med gråt i tabellen i plantedækkebekendtgørelsens bilag 2.

Virksomhedens areal i de enkelte oplande opgøres på baggrund af den markplanlægning, virksomheden skal foretage i planperioden, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 29, stk. 1.

I § 3, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder, er der obligatoriske målrettede efterafgrødekrav fastsat.

Arealet med obligatoriske målrettede efterafgrøder skal i medfør heraf udgøre en procentdel af den del af virksomhedens efterafgrødegrundareal, der er beliggende i det pågældende kystvandopland.

Procentdelen for de enkelte kystvandoplande er fastsat i bekendtgørelsens bilag 1.

Ved overgangen til tredje vandplanperiode i 2024 skete der en omfordeling af indsatsen mellem kystvandoplande, således at nogle kystvandoplande ikke længere havde et krav, mens kravet steg i andre områder, samt at visse områder uden indsatsbehov nu fik et indsatsbehov.

Kravet i de forskellige kystvandoplande varierer i dag fra 0 pct. til ca. 45 pct.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om dispensation fra efterafgrødekravet i det omfang det ikke får betydning for den kvælstofreducerende effekt, jf. den gældende gødskningslovs § 38, stk. 1, 2. pkt. Bemyndigelsen kan alene udnyttes til at dispensere fra kravet om efterafgrøder i den målrettede kvælstofregulering og er udmøntet i § 3, stk. 4, i bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder.

Virksomheder kan således ansøge om reduktion af det areal, der skal udlægges med obligatoriske efterafgrøder i den målrettede kvælstofregulering, hvis arealet overstiger en vis procentdel af virksomhedens areal, eller hvis efterafgrødekravet efter en omregning af kravets størrelse til kvælstofeffekt udgør mere end en vis procentdel af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden.

Adgangen til dispensation er snæver og forudsætter desuden, at det eventuelle indsatsbehov i det pågældende kystvandopland nås.

Hvis en reduktion af en virksomheds efterafgrødekrav ville medføre, at årets indsatsbehov ikke opnås, kan ministeren for natur og dyrevelfærd med hjemmel i den gældende gødskningslovs § 38, stk. 1, 2. pkt., overføre et mindre indsatsbehov til den følgende planperiode, således at årets indsatsbehov samlet set opnås trods dispensation.

Hvis en virksomhed ønsker at benytte sig af muligheden for at få reduceret kravet om efterafgrøder i den målrettede kvælstofregulering, er det muligt i medfør af bemyndigelsen i den gældende gødskningslovs § 38, stk. 1, 2. pkt., at fastsætte krav til dokumentation fra virksomheden for, at efterafgrødekravet efter en omregning af kravets størrelse til kvælstofeffekt udgør mere end den fastsatte procentdel af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden.

3.3.1.2.2.

Alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet og pilotprojektordninger

Efter den gældende gødskningslovs § 39, stk. 1, kan der fastsættes regler om særlige ordninger, som den enkelte virksomhed kan vælge som alternativ til etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af gødskningslovens § 38, stk. 1.

Formålet med bestemmelsen er at give de virksomheder, der er omfattet af krav om udlægning af efterafgrøder fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 38, stk. 1, en større fleksibilitet ved tilrettelæggelsen af driften af virksomheden.

Fleksibiliteten består i, at virksomhederne kan opfylde deres forpligtelser fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 38, stk. 1, ved at anvende andre virkemidler, der har en tilsvarende kvælstofreducerende effekt som efterafgrøder.

Det er en forudsætning for iværksættelse af disse alternativer, at der er tilstrækkelig viden om miljøeffekten af det enkelte virkemiddel.

Bemyndigelsen i den gældende gødskningslovs § 39, stk. 1, er udnyttet i plantedækkebekendtgørelsen til at fastsætte følgende ordninger om virkemidler med kvælstofreducerende effekt, som kan anvendes til opfyldelse af efterafgrødekravene fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 38, stk. 1, i stedet for udlægning af efterafgrøder

Det er også muligt at foretage en reduktion af kvælstofkvoten i stedet for at udlægge efterafgrøder.

Der er endvidere muligt at opspare efterafgrøder i den såkaldte efterafgrødebank samt overdrage opsparede efterafgrøder til en anden virksomhed ved ophør.

I medfør af den gældende gødskningslovs § 39, stk. 1 og 3, er der fastsat regler om, at virksomheder har mulighed for at overføre et overskud af efterafgrøder fra en planperiode til en senere planperiode, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 25, eller overdrage overskud af efterafgrøder til en anden virksomhed i forbindelse med den overdragende virksomheds ophør, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 27.

Disse opsparede efterafgrøder kan herefter anvendes til opfyldelse af det pligtige efterafgrødekrav og husdyrefterafgrødekravet i en senere planperiode, jf. plantedækkebekendtgørelsens §§ 26 og 28.

Overskud af efterafgrøder er arealer med efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder etableret af en virksomhed i den indeværende planperiode, ud over det areal, der er nødvendigt for at opfylde planperiodens efterafgrødekrav fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 38, stk. 1 (dvs. pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder).

Arealer, der anvendes til at opfylde betingelser i medfør af bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler, kan ikke anvendes som overskud af efterafgrøder.

Arealer etableret med efterafgrøder eller alternativer til efterafgrøder til opfyldelse af krav fastsat i medfør af anden lovgivning, kan heller ikke anvendes som overskud af efterafgrøder.

Overførsel af opsparede efterafgrøder forudsætter, at virksomheden, som afgiver de opsparede efterafgrøder, er afmeldt fra register for gødningsregnskab.

Den modtagende virksomhed skal være omfattet af et pligtigt efterafgrødekrav eller husdyrefterafgrødekrav, og skal også modtage den ophørende virksomheds arealer enten helt eller delvist.

Overdragelsen skal indberettes i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs særlige skemaer af den modtagende virksomhed, og begge virksomheder skal indgå en skriftlig aftale om overdragelsen.

Dokumentation for aftalen skal opbevares i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol af den modtagende virksomhed.

Formålet med opsparede efterafgrøder er at skabe større fleksibilitet for virksomheden og dermed åbne op for en bedre tilrettelæggelse af driften, idet der i år med gunstige forhold kan udlægges ekstra efterafgrøder eller alternativer til efterafgrøder, der kan benyttes til opfyldelse af efterafgrødekravene i andre år, hvor forholdene for etablering af efterafgrøder er mindre gode.

For at sikre, at effekten af de alternative virkemidler modsvarer efterafgrødernes effekt, er ministeren for natur og dyrevelfærd i den gældende gødskningslovs § 39, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om alternativerne fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 39, stk. 1, herunder om frister og omregningsfaktorer m.v.

Denne bemyndigelse er anvendt til at fastsætte en omregningsfaktor for hvert af de enkelte virkemidler og andre betingelser, som skal være opfyldt for, at de alternative virkemidlers effekt modsvarer efterafgrødevirkemidlets effekt.

Der er fastsat følgende omregningsfaktorer

Øvrige betingelser fastsat i medfør af bemyndigelsen i § 39, stk. 3, kan f.eks. vedrøre, hvilke afgrødearter der kan anvendes, frister for såning og destruktion m.v. Virkemidlet tidlig såning af visse arter af vinterafgrøder er et eksempel på, at det kan være nødvendigt at fastsætte øvrige betingelser sammen med omregningsfaktoren for at sikre miljøeffekten af virkemidlet.

Efter plantedækkebekendtgørelsens § 18, stk. 1, er det et krav, at afgrøderne skal være sået senest 7. september i den planperiode, hvori virkemidlet anvendes som alternativ til efterafgrøder.

For præcisionslandbrug og efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter er der desuden fastsat en række krav om opbevaring af dokumentation.

Der er således fastsat krav om, at en virksomhed, skal kunne dokumentere udførelsen af præcisionslandbrug, og dokumentationen skal opbevares på virksomheden i 5 år fra udløbet af planperioden og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 23.

Dokumentationen skal bestå af en detaljeret gødningsplanlægning for de marker, der er udført præcisionslandbrug på.

Gødningsplanlægningen skal indeholde en beregning af kvælstofbehovet for hver enkelt mark og skal tage udgangspunkt i en anerkendt metode.

Dokumentationen skal endvidere bestå af logfiler i SHAPE-format for den positionsbestemte graduerede gødningstildeling.

Virksomheden skal tillige kunne dokumentere anvendelsen af præcisionslandbrug med en kemisk analyse af indholdet af kvælstof i flydende husdyrgødning og anden organisk gødning, hvis dette anvendes, inden udbringning på arealer, hvor der skal udføres præcisionslandbrug.

Analysen skal være repræsentativ for hele indholdet af lagertanken.

Er der anvendt husdyrgødning og anden organisk gødning fra flere lagertanke, skal der foretages en analyse for hver tank.

Analyserne skal være foretaget af et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

I medfør af den gældende gødskningslovs § 39, stk. 2, kan ministeren for natur og dyrevelfærd etablere pilotprojektordninger, hvorefter en eller flere virksomheder kan ansøge om at anvende lokale foranstaltninger som alternativ til etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 38, stk. 1.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan for ordninger omfattet af den gældende gødskningslovs § 39, stk. 2 fastsætte regler om ansøgningens indgivelse, indhold og oplysninger, herunder om formkrav hertil.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan endvidere fastsætte vilkår i afgørelser om ordninger truffet efter regler fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 39, stk. 2.

Den gældende gødskningslovs § 39, stk. 2, finder ligeledes anvendelse for etablering af pilotprojektordningerne.

Efter bemyndigelserne i den gældende gødskningslovs § 39, stk. 2 og 4, kan ministeren for natur og dyrevelfærd oprette en ordning, hvor virksomheder kan ansøge om at anvende miljøforanstaltninger, som (endnu ikke) er godkendt som et alternativ til efterafgrøder efter den gældende gødskningslovs § 39, stk. 1.

Formålet med et pilotprojekt kan f.eks. være at indsamle viden, om en foranstaltning har en kvælstofreducerende effekt, som kan betyde, at foranstaltningen på sigt vil kunne anvendes som et virkemiddel efter den gældende gødskningslovs § 39, stk. 2.

Formålet kan f.eks. også være at opnå erfaringer eller dokumentation i forbindelse med anvendelse af en ny foranstaltning.

Alternativet præcisionslandbrug, som i dag er fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 39, stk. 3, er udsprunget af et pilotprojekt.

Der er i dag ingen igangværende pilotprojektordninger.

3.3.1.2.3.

Dyrkningsrelaterede tiltag

Efter den gældende gødskningslovs § 38, stk. 2, kan ministeren for natur og dyrevelfærd fastsætte regler om dyrkningsrelaterede tiltag, herunder fastsætte perioder, hvor jordbearbejdning og omlægning af arealer med plantedække ikke må finde sted.

De dyrkningsrelaterede tiltag indgår i indsatsprogrammet for vandområdeplanerne under vandrammedirektivet som en supplerende foranstaltning efter vandrammedirektivets artikel 11, stk. 4.

Der henvises til punkt 2.4 for nærmere oplysninger om natur- og miljødirektiverne.

Bemyndigelsen i den gældende gødskningslovs § 38, stk. 2, er udnyttet til at fastsætte regler om begrænsning af jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder og ompløjning af fodergræsmarker i bestemte perioder.

Reglerne er fastsat i plantedækkebekendtgørelsens kapitel 5.

Begrænsningen i adgangen til at foretage jordbearbejdning har den betydning, at ukrudtsbehandling ved mekanisk jordbearbejdning fortrinsvis vil ske i foråret.

Da hovedparten af kvælstofudvaskningen fra dyrkningsjorden foregår i efterårs- og vintermånederne, kan jordbearbejdning efter høst eller i efterårs- og vintermånederne forøge udvaskningen af kvælstof.

Hvis jorden holdes sort om efteråret ved f.eks. pløjning, harvning eller ved kemisk bekæmpelse af spildkorn, stiger nitratindholdet i jorden.

Dette er en følge af, at pløjning og anden jordbearbejdning gennem løsning af jorden og opbrydning af den gamle afgrøde øger omsætningen af organisk stof, hvorved det kvælstof, der er bundet til det organiske materiale, nedbrydes til mineralsk kvælstof, der kan blive udvasket til vandmiljøet.

Ved ompløjning af kløvergræs eller afgræsset rent græs frigøres der ligeledes store mængder af organisk bundet kvælstof.

Hvis der ikke efterfølgende etableres en afgrøde til opsamling af det omsatte kvælstof, stiger nitratindholdet i jorden, hvilket øger risikoen for udvaskning af nitrat til vandmiljøet.

Forbudsperiodens udstrækning afhænger af, hvilken jordbundstype marken har.

På sandjord er risikoen for udvaskning af kvælstof større, end den er på lerjord selv ved samme dyrkningspraksis.

Dette skyldes blandt andet, at sandjord ikke kan tilbageholde så meget vand som lerjord, og at sandjord overvejende findes i dele af Danmark, hvor der er meget nedbør og højere afstrømning end andre dele af Danmark.

Der er derfor fastsat forskellige forbudsperioder, der er afhængige af markernes jordbundstype.

Jordbundstypenumrene, der anvendes, følger jordbundstypeklassifikationsbekendtgørelsen.

Se nærmere herom i punkt 3.3.1.1.

Der er fastsat følgende forbudsperioder

Jordbearbejdning omfatter enhver form for bearbejdning af jorden, som kan foretages i forbindelse med jordbrugsmæssig anvendelse af jorden, herunder pløjning og harvning, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 36, stk. 2.

Kalkning, tromling, overfladisk halmstrigling, etablering og vedligeholdelse af dræn samt gyllenedfældning på udlægsgræs efter korn eller helsæd er dog tilladt, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 36, stk. 3.

Der er mulighed for kemisk at nedvisne plantedække i dele af forbudsperioden med begrænsninger i adgangen til at foretage jordbearbejdning, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 36, stk. 1, 2. pkt. Der er endvidere fastsat en række undtagelser og modifikationer til jordbearbejdningsforbuddet i plantedækkebekendtgørelsens § 36, stk. 4 og 5, f.eks. således at efterafgrøder etableret til opfyldelse af efterafgrødekrav fastsat i medfør af den gældende gødskningslov kan etableres og destrueres uafhængigt af forbudsperioden.

Der er derudover fastsat undtagelser og modifikationer fra forbuddet, der muliggør bestemte produktioner, som forbuddet ville forhindre eller besværliggøre (f.eks. økologisk drift, hvor der er forbud mod ukrudtsmidler, og jordbearbejdning er en forudsætning for ukrudtsbekæmpelse).

Der er endelig fastsat modifikationer og undtagelser for at tilgodese hensyn til ukrudtsbekæmpelse, en hensigtsmæssig drift af virksomhedens marker eller af hensyn til sygdomsforebyggelse og -bekæmpelse m.v. (f.eks. til bekæmpelse af kartoffelbrok eller hvis arealer har været dyrket med korn eller frøgræs, som er blevet angrebet af aksløberens larve), jf. plantedækkebekendtgørelsens §§ 37 og 38.

Ved omlægning af fodergræsarealer frigøres store mængder af kvælstof, der potentielt kan blive udvasket til vandmiljøet.

Ved at udsætte omlægningstidspunktet af fodergræs fra om efteråret til om foråret mindskes udvaskningen af kvælstof, idet den mængde kvælstof, der frigives ved omlægningen, kan opsamles og udnyttes af en efterfølgende afgrøde, der sås i foråret.

Der er derfor fastsat regler om, at omlægning af fodergræsmarker som hovedregel ikke må finde sted i perioden 1. juni til 1. februar, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 39, stk. 1.

Fodergræs omfatter afgrøder, der er omfattet af de afgrødekoder, der fremgår af plantedækkebekendtgørelsens bilag 6, tabel 2.

Forbuddet mod omlægning af fodergræsmarker gælder ikke for en virksomhed, der er certificeret til økologisk jordbrugsproduktion, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 39, stk. 2.

Fodergræsmarker må omlægges til fodergræs, vinterraps eller grønkorn med græsudlæg frem til og med den 15. august 2024, og fodergræsmarker på lerjord (JB-nr. 7-9) må ompløjes fra den 1. november, hvis arealerne skal anvendes til en forårssået afgrøde i det umiddelbart følgende kalenderår.

For både forbud mod jordbearbejdning og forbud mod omlægning af fodergræsmarker, kan der gives dispensation fra forbuddet til forskningsprojekter med henblik på indsamling af landbrugsfaglige data samt til historisk og kulturel formidlingsvirksomhed.

Virksomheden skal indgive en ansøgning herfor, og i ansøgningen skal anføres en begrundelse for fravigelse af reglerne, og der skal vedlægges en mark- og dyrkningsplan for arealet med angivelse af igangsættelsesdato og afslutningsdato.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan fastsætte vilkår i forbindelse med dispensationen, herunder om de omfattede arealers størrelse og om varighed og gyldighedsperiode for dispensationen.

3.3.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser

Som det fremgår af punkt 2, så er formålet med lovforslaget bl.a. at skabe rammerne for gennemførelsen af den nye udledningsbaserede markregulering.

Den udledningsbaserede markregulering indebærer, at virksomhedernes afgrødevalg, gødningstildeling og virkemidler m.v. får betydning for hvor meget kvælstof, der udvaskes fra de enkelte marker, og dermed deres udledning.

Den nye reguleringsmodel, som bygger på en række data, der vil ændre sig fra år til år, f.eks. på grund af ændring af det dyrkede areal i kystvandoplandet eller afgrødevalg, medfører et behov for at kunne fastsætte den fremtidige reguleringsmodel på bekendtgørelsesniveau.

Herudover finder Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd det hensigtsmæssigt, at den foreslåede lov fremtidssikres, således at loven til enhver tid kan anvendes til at fastsætte de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af de forpligtelser, som hidrører fra direktiver, forordninger, internationale aftaler m.v. inden for lovens område.

Landbrugsproduktion medvirker til klimaforandringer ved at udlede drivhusgasser.

Størstedelen af udledningerne fra landbruget er relateret til husdyrproduktion, men også spredning af gødning kan føre til udledning af drivhusgasser.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds vurdering, at det er hensigtsmæssigt at fremtidssikre loven, så det bliver muligt også at fastsætte regler med henblik på at kunne varetage klimahensyn særligt i forbindelse med anvendelse af gødning.

Det er derfor nødvendigt, at der tillægges ministeren for natur og dyrevelfærd brede bemyndigelser til at fastsætte de nødvendige obligatoriske krav, og dermed sikre mulighed for på bekendtgørelsesniveau at fastsætte yderligere nødvendige næringsstofreducerende foranstaltninger, såfremt den påtænkte regulering ikke som forventet indfrier direktivforpligtelserne efter bl.a. nitratdirektivet, vandrammedirektivet og naturdirektiverne.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd finder det hensigtsmæssigt, at nedsættelse af faglige udvalg og fastsættelse af udvalgenes kommissorium og forretningsorden m.v. reguleres udtrykkeligt i lovens bestemmelser.

Det er således Ministeriets for Grøn Treparts vurdering, at det er hensigtsmæssigt, at der indsættes en ny lovbestemmelse, der regulerer de faglige udvalg, som indstiller parameter- og standardværdier af betydning for kvælstofudledningsberegningen, standardnormer for kvælstof, fosfor og kalium og næringsstofindhold i husdyrgødning til ministeren.

3.3.3.

Den foreslåede ordning

Med henblik på at skabe rammerne for udmøntning af udledningsbaserede markregulering foreslås det i lovforslagets § 5, stk. 1, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler, der fastlægger en ramme for udledning af næringsstoffer og drivhusgasser fra land- og skovbrugsaktiviteter og land- og skovbrugsarealer med henblik på opfyldelse af forpligtelser, der følger af Den Europæiske Unions retsakter, internationale konventioner og aftaler om forhold, der er omfattet af den foreslåede lov.

Med forslaget vil det således blive muligt at fastsætte regler til opfyldelse af forpligtelser efter natur- og miljødirektiverne, især i nitrathandlingsprogrammet fastsat i henhold til nitratdirektivet, i vandområdeplanernes indsatsprogrammer fastsat i henhold til vandrammedirektivet, og i VVM-direktivet, og i habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne.

Der henvises til punkt 2.4 for nærmere oplysninger om natur- og miljødirektiverne.

Det er hensigten, at ministeren for natur og dyrevelfærd i medfør af den foreslåede bemyndigelse vil kunne fastsætte et overordnet udledningsmål for de 108 kystvandoplande på baggrund af vandområdeplanernes fastsatte mål for belastningen, hvis kystvandet skal opnå god økologisk tilstand (målbelastningen).

På baggrund af det overordnede udledningsmål vil der endvidere i medfør af den foreslåede bemyndigelse kunne fastsætte udledningsgrænser for de enkelte kystvandoplande, som i udgangspunktet svarer til det samlede udledningsmål på baggrund af vandområdeplanerne, idet der dog kan sættes en begrænsning for reguleringstrykket givet ved det såkaldte braklægningspunkt.

Det fremgår af aftalegrundlaget, at der i forbindelse med genbesøget af kvælstofindsatsen skal træffes beslutning om, hvordan der skal ske målopfyldelse i de oplande, hvor kombinationen af regulering op til braklægningspunktet og arealomlægningen ikke er tilstrækkelig til at sikre målopfyldelse.

Det er således hensigten, at de udledningsgrænser, der vil kunne fastsættes for kystvandoplandene i medfør af den foreslåede bemyndigelse, vil kunne fastsættes uden det ovenfor nævnte loft for reguleringstrykket, såfremt det er nødvendigt for at sikre målopfyldelse.

Da udledningsgrænserne er en forudsætning for fastsættelsen af de individuelle virksomheders konkrete udledningskvote, i det specifikke kystvandopland, som foreslås fastsat i medfør af lovforslagets § 6, er det hensigten, at udledningsgrænserne i de enkelte kystvandoplande fordeles efter en nærmere fastsat fordelingsnøgle.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse på sigt også vil kunne anvendes til at fastsætte regler, der fastlægger en ramme for udledning af drivhusgasser som følge af land- og skovbrugsaktiviteter som led i mulige fremtidige klimatiltag.

Det foreslås i lovforslagets § 5, stk. 2, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om pligt til at afgive oplysninger til brug for fastlæggelse af rammen i stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne fastsætte regler om, at land- og skovbrugsvirksomheder vil skulle indsende historiske oplysninger om markarealer og gødningsanvendelse i et kystvandopland, herunder oplysninger om, hvilke afgrøder, der har været dyrket på markarealet forud for fastsættelsen af udledningsgrænserne.

Der henvises til bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslagets § 5 nedenfor.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 6, stk. 1, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om foranstaltninger med henblik på reduktion af næringsstofpåvirkning af miljøet og naturen og udledninger af drivhusgasser, som er nødvendige for at opfylde forpligtelser, der følger af Den Europæiske Unions retsakter og internationale konventioner og aftaler om forhold, der er omfattet af den foreslåede lov.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte regler om foranstaltninger med henblik på reduktion af næringsstofpåvirkning af miljøet og naturen og udledninger af drivhusgasser, således at det bliver muligt til enhver tid at fastsættes de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af de relevante forpligtelser i henhold til miljø- og naturdirektiverne inden for lovens anvendelsesområde, herunder til iværksættelse af supplerende foranstaltninger.

Der vil således i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler, der f.eks. stiller krav til en særlig metode for tildeling af gødning, således at udledninger af drivhusgasser, der stammer fra gødning, reduceres.

Det foreslås, i lovforslagets § 6, stk. 2 , 1. pkt., at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om udvaskningsgrænser og udledningskvoter og virkemidler til opfyldelse heraf, herunder om hvordan udvaskningen og udledningen fastlægges.

Det foreslås i lovforslagets § 6, stk. 2, 2. pkt., at ministeren for natur og dyrevelfærd endvidere kan fastsætte regler om krav til placering af virkemidler og øvrige betingelser knyttet til virkemidlernes reduktionseffekt, herunder om særlige frister og dokumentation.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte regler om, at land- og skovbrugsvirksomheder skal overholde en nærmere fastsat en basisudvaskningsgrænse og en udledningskvote i de enkelte kystvandoplande.

Formålet med fastsættelsen af basisudvaskningsgrænsen er at sikre fortsat opfyldelse af nitratdirektivets krav i forhold til at beskytte vandkvaliteten ved at fremme godt landmandskab, ved at forebygge og nedbringe forurening af vandkvalitet forårsaget af nitrater fra landbruget, og formålet med fastsættelsen af udledningskvoten er at implementere dele af vandrammedirektivet i forhold til beskyttelse af kystvande.

Samtidig skal både basisudvaskningsgrænsen og udledningskvoten tage højde for en række forhold i henhold til habitat-, fuglebeskyttelses- og VVM-direktivet.

Der henvises til punkt 2.4 for nærmere oplysninger om natur- og miljødirektiverne.

I medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, vil ministeren for natur og dyrevelfærd kunne fastsætte en skærpet basisudvaskningsgrænse, hvis det er nødvendigt i forhold til direktivopfyldelse.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, indebærer endvidere, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte de nødvendige regler om de kvælstofreducerende virkemidler, der kan anvendes til at opfylde udledningskvoten og basisudvaskningsgrænsen.

Det er op til den enkelte virksomhed at tilrettelægge sin drift i overensstemmelse med virksomhedens basisudvaskningsgrænse og udledningskvoter, og i den forbindelse har virksomheden selv mulighed for at vælge, hvilke af de i medfør af den foreslåede bemyndigelse fastsatte virkemidler, som virksomheden vil benytte for at overholde udledningskvoten og basisudvaskningsgrænsen.

Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, vil kunne fastsættes regler om, at virksomheden vil skulle estimere markernes udvaskning af kvælstof fra rodzonen ved hjælp af en beregningsmodel (populært kaldet NUAR-beregneren).

Det er hensigten, at data, der indgår i beregningsmodellen, vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 2.

Kvælstofnormerne fra den gældende gødskningslov vil indgå i datagrundlaget for beregningsmodellen.

Yderligere vil kvælstofnormerne også indgå i niveauet for fastsættelse af basisudvaskningsgrænsen til nedbringelse af udvaskningen af kvælstof fra rodzonen.

Der vil endvidere kunne indgå data i beregningsmodellen, som virksomheden skal indberette til brug for opgørelsen af udvaskningen og udledningen af kvælstof.

Det kan f.eks. være data om dyrkningshistorik m.v. Ved opgørelsen af udvaskningen vil det kunne vurderes, om basisudvaskningsgrænsen overholdes, og ved opgørelsen af udledningen, vil det kunne vurderes, om udledningskvoten overholdes.

Det er hensigten, at den nyeste viden om kvælstofretentionen vil skulle tælle med i opgørelsen af udledningen af kvælstof fra virksomheden og vil indgå som et vigtigt element i fastsættelsen af hvor meget kvælstof, der må udledes fra et kystvandopland og den enkelte virksomhed til kysten.

Kvælstofretentionen er udtryk for den andel kvælstof, der bliver omsat eller tilbageholdt fra kvælstoffet forlader rodzonen, og indtil det bliver udledt til kystvandet.

Det foreslås i lovforslagets § 6, stk. 3, at ministeren for natur og dyrevelfærd endvidere kan fastsætte regler om krav om etablering og opretholdelse af plantedække på særlige arealer og jordtyper i særlige perioder og områder.

Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 3, vil kunne fastsættes regler om f.eks. dyrkningsrelaterede tiltag.

Det vil således være muligt at fastsætte regler om begrænsning i adgangen til at foretage jordbearbejdning i efterårs- og vintermånederne på marker, hvor der vil blive sået vårsæd, og regler om perioder, hvor omlægning af fodergræsmarker, som hovedregel ikke må finde sted.

Med forslaget vil det således blive muligt at fastsætte regler til fortsat opfyldelse af forpligtelser i vandområdeplanernes indsatsprogrammer fastsat i henhold til vandrammedirektivet artikel 11, stk. 4.

Der henvises til punkt 2.4 for nærmere oplysninger om natur- og miljødirektiverne.

Det er endvidere hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i stk. 3, vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om pilotprojektordninger om plantedække, herunder som led i forskningsprojekter, med henblik på at afdække, om formålet med de i medfør af den foreslåede bestemmelse fastsatte regler om dyrkningsrelaterede tiltag kan varetages på andre måder.

Med de foreslåede bemyndigelser i lovforslagets § 6, stk. 2 og 3, bliver det muligt at fastsætte de nødvendige bestemmelser med henblik på udmøntning af den udledningsbaserede markregulering, som skal afløse de regler, der i dag er fastsat i den gældende gødskningslovs §§ 12, 13, 15-17, 38 og 39 om gødskningskvoten og plantedække.

Det foreslås i lovforslaget § 6, stk. 4, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om fleksibilitet med hensyn til opfyldelse af regler fastsat i medfør af stk. 1-3 for at udligne udsving mellem årene, herunder betingelser for anvendelsen af fleksibilitetsmulighederne for at sikre den forudsatte miljøeffekt af reglerne.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om overdragelse af udledningskvote, herunder betingelser for overdragelse for at sikre den forudsatte miljøeffekt.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte regler om mulighed for opsparing af uudnyttet udledningskvote for land- og skovbrugsvirksomhederne i de enkelte kystvandoplande, som kan anvendes i et efterfølgende år (udledningskvoteopsparing).

Der vil endvidere i medfør af den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættes regler om lovlig underopfyldelse af basisudvaskningsgrænsen i et år forudsat, at den manglende effekt indhentes i et senere år (basisudvaskningsgrænsekredit).

Formålet med den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om fleksibilitet er at udligne udsving mellem årene som følge af sædskifte og vejrmæssige forhold, som påvirker land- og skovbrugsvirksomhedernes mulighed for at overholde reguleringen.

Det vil f.eks. i nogle år som følge af vejrforholdene være hensigtsmæssigt for en virksomhed at etablere efterafgrøder tidligt, hvilket vil tilskrives en større kvælstofreducerende effekt i forbindelse med udledningsberegningen end en senere etablering af efterafgrøder.

Dermed vil virksomhedens udledning være mindre end det tilladte i det pågældende år, og virksomheden har potentielt mulighed for at overopfylde reguleringen.

I andre år kan efterafgrøderne som følge af ugunstige vejrforhold først etableres sent med mindre effekt til følge, hvormed der vil være en større kvælstofudledning og risiko for underopfyldelse af reguleringen.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse vil ministeren for natur og dyrevelfærd kunne fastsætte regler med henblik på delvist at videreføre en konverteret effekt af de opsparede hektar med efterafgrøder og alternativer i den eksisterende såkaldte efterafgrødebank etableret i medfør af den gældende gødskningslovs § 39.

For nærmere oplysninger om efterafgrødebanken henvises til punkt 3.3.1.2.2 ovenfor.

Hensynet til virksomheders mulighed for at overopfylde reguleringen i et givet år for senere lovligt at underopfylde reguleringen, eller omvendt, vil skulle afvejes over for hensynet til miljøet, da en forøget kvælstofudledning kan gå ud over vandmiljøet, hvis det ikke sikres, at reguleringen efterfølgende overopfyldes i tilstrækkelig grad.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse vil ministeren derfor kunne fastsætte regler om begrænsninger og betingelser for anvendelse af fleksibilitetsmulighederne af hensyn til at sikre miljøeffekten, f.eks. om begrænsninger på anvendelsen af opsparingen og regler om udløb af opsparingen.

Den foreslåede bemyndigelse vil således kunne udnyttes til at fastsætte regler om begrænsninger i form af f.eks. et anvendelsesloft for uudnyttet udledningskvote for virksomheden.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse vil der også kunne fastsættes begrænsninger eller betingelser for anvendelse af den konverterede efterafgrødebank samt for fleksibilitetsmuligheder på basisudvaskningsgrænsen og udledningskvoten i øvrigt.

Med henblik på sikre den forudsatte miljøeffekt af udledningskvoten er det hensigten, at udledningskvoteopsparingen vil blive udmøntet således, at der indføres en fast 5-årig opsparingsperiode og et overførselsloft, så den enkelte land- eller skovbruger ved udløbet af den 5 årige opsparingsperiode vil kunne overføre ikke-anvendte opsparede kvoter til den næste 5-årige opsparingsperiode svarende til maksimalt 0,5 pct. af bedriftens andel af den samlede statusbelastning (den kvælstofbelastning, der i dag årligt tilføres kystvandet fra landbruget, når der er taget højde for vejrforhold).

Al opsparet udledningskvote over overførselsloftet vil derved blive annulleret ved overgangen til en ny 5-årig opsparingsperiode.

Med henblik på sikre den forudsatte miljøeffekt af basisudvaskningsgrænsen er det hensigten, at basisudvaskningsgrænsekreditten vil blive udmøntet således, at land- og skovbrugsvirksomhederne gives mulighed for at underopfylde basisudvaskningskravet med op til 10 pct., mod at der gennemføres en større indsats det efterfølgende år.

Det er hensigten, at den fleksibilitet på udledningskvoten, som er beskrevet ovenfor, vil skulle erstatte de opsparede efterafgrøder i efterafgrødebanken i den nuværende regulering, hvilket indebærer, at denne opsparing som udgangspunkt annulleres ved overgangen til den nye udledningsbaserede markregulering.

Det er dog hensigten med henblik på at øge fleksibiliteten i planperioden 2027, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat regler, hvor land- og skovbrugsvirksomheder med opsparede efterafgrøder i den nuværende efterafgrødebank får overført opsparede efterafgrøder til den foreslåede udledningskvoteopsparing svarende til maksimalt 0,5 pct. af bedriftens andel af den samlede statusbelastning svarende til det overførselsloft, der er beskrevet ovenfor.

Endelig vil ministeren for natur og dyrevelfærd i medfør af den foreslåede bemyndigelse kunne regler om mulighed for overdragelse af udledningskvote mellem virksomheder inden for hvert kystvandopland med eventuelle begrænsninger af hensyn til sikring af miljøeffekten af reglerne.

Formålet med indførelse af en mulighed for overdragelse af udledningskvote er, at det bliver muligt at omfordele kvoterne økonomisk optimalt for hele kystvandoplandet, hvilket vil kunne have en positiv betydning for den overordnede omkostningseffektivitet af reguleringen.

Der henvises til bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslagets § 6 nedenfor.

Det foreslås som noget nyt i § 10, stk. 1, at ministeren for natur og dyrevelfærd nedsætter faglige udvalg, som indstiller parameter- og standardværdier af betydning for kvælstofudledningsberegningen, standardnormer for kvælstof, fosfor og kalium og næringsstofindhold i husdyrgødning.

Den foreslåede bestemmelse er ny og formaliserer ministeren for natur og dyrevelfærds adgang til at nedsætte et udvalg, der på et fagligt grundlag vil skulle indstille f.eks. standardnormer for kvælstof, fosfor og kalium.

Det forudsættes, at standardnormerne for kvælstof, fosfor og kalium fortsat vil skulle være udtryk for en økonomisk optimal kvælstoftildeling til markerne.

Med afskaffelsen af kvælstofkvoten indgår standardnormerne ikke til brug for beregningen af denne, men det er hensigten, at standardnormerne i stedet vil skulle indgå som en bagvedliggende referenceværdi, f.eks. til brug for fastsættelsen af et niveau for basisudvaskningsgrænsen efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6.

Ministeren for natur og dyrevelfærd vil i medfør af den foreslåede bestemmelse endvidere kunne nedsætte et udvalg med henblik på udarbejdelse af det faglige grundlag for parameter- og standardværdier af betydning for den kvælstofudvaskningsberegning, der vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse lovforslagets § 6.

Ved parameter- og standardværdier forstås de værdier, som vil indgå i NUAR-beregneren til brug for en estimering af markens udvaskning af kvælstof fra rodzonen, f.eks. værdier for effekten af afgrøder.

Det foreslås således i § 10, stk. 2, at ministeren kan fastsætte udvalgenes kommissorium og forretningsorden samt regler for deres arbejde, herunder for sekretariatsbetjening af udvalgene.

Ministeren kan i udvalgenes forretningsorden fastsætte deres sammensætning og funktion.

Medlemmer af udvalgene skal være repræsentanter fra forskningsinstitutioner og vidensorganisationer indenfor land- og skovbrug, offentlige myndigheder og andre fagpersoner med faglig viden i relation til land- og skovbrugsaktiviteter og driften af land- og skovbrugsarealer.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til ved bekendtgørelse at kunne fastsætte udvalgenes kommissorium og forretningsorden samt regler for deres arbejde, herunder for sekretariatsbetjening af udvalgene.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til i udvalgenes forretningsorden, at kunne fastsætte udvalgenes sammensætning og funktion.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse vil det være muligt at sammensætte udvalgene som hidtil med fagpersoner fra universiteter, ministerier, styrelser og vidensorganisationer.

Der henvises til bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslagets § 10 nedenfor.

3.4.

Begrænsninger i anvendelse og udbringning af gødning m.v.

3.4.1.

Gældende ret

Formålet med husdyrbrugloven er ifølge husdyrbruglovens § 1, stk. 1, at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen og anvendelsen af gødning kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Husdyrbrugloven indeholder i kapitel 1 a en række bemyndigelser til ministeren for natur og dyrevelfærd at fastsætte regler om anvendelse af gødning i jordbruget.

Sigtet med husdyrbruglovens kapitel 1 a er at give mulighed for at regulere og sikre korrekt anvendelse af gødning i landbruget for at beskytte naturen og miljøet, herunder vandmiljøet, og samtidig sikre, at gødningen udnyttes effektivt samt begrænse gener i forbindelse med udbringning af gødning.

Husdyrbruglovens kapitel 1 a er således især rettet mod, at der fastsættes regler med henblik på at minimere risikoen for forurening af grundvand og vandløb med næringsstoffer som fosfor og kvælstof, som kan have negativ indvirkning på miljøet, f.eks. ved at forårsage overgødskning (eutrofiering) i vandområder.

Efter husdyrbruglovens § 5 a, stk. 1, fastsætter ministeren for natur og dyrevelfærd regler om tildeling af gødning i jordbruget, herunder lofter for, hvor meget kvælstof og fosfor pr. hektar der højst må tildeles fra gødning, med henblik på at beskytte jord, vandløb, søer, havområder, herunder kystvande, og grundvandet mod forurening samt med henblik på at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter.

Begrebet tildeling dækker både over opsamlet gødning, som er udbragt maskinelt, og gødning afsat af udegående dyr.

Bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 5 a er blandt andet udnyttet i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen til at fastsætte reglerne i bekendtgørelsens kapitel 3 om begrænsninger for tildeling af kvælstof og fosfor.

Der er således fastsat regler om den maksimale mængde kvælstof fra organisk gødning, som må tildeles per hektar harmoniareal (det organiske kvælstofarealkrav), jf. gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 14 og 20.

Formålet med de fastsatte regler om kvælstofarealkrav er at begrænse tilførslen af kvælstof til jorden og dermed begrænse udledningen af kvælstof til vandmiljøet.

Kvælstofarealkravet implementerer desuden nitratdirektivets grænse for tilførsel fra husdyrgødning, som er på 170 kg kvælstof per hektar.

Ligeledes er der i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens §§ 15-20 fastsat regler om fosforarealkravet, der er udtrykt som et krav om et mindsteareal, virksomheden skal have råderet over i forhold til den udbragte mængde fosfor (fosforarealkrav).

Formålet med de fastsatte regler om fosforarealkrav er at begrænse ophobningen af fosfor i jorden og dermed minimere risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet.

Harmoniarealer er arealer med afgrøder med et gødningsbehov, hvor organisk gødning må anvendes, og hvor organisk gødning under normale omstændigheder kan udbringes.

Herudover indeholder gødningsanvendelsesbekendtgørelsen i kapitel 2 regler om perioder, hvor forskellige typer af gødning ikke må udbringes, krav om anvendelse af særlige udbringningsteknikker, der begrænser ammoniakemissionerne fra udbragt husdyrgødning og nogle typer af kunstgødning, jf. gødningsanvendelsesbekendtgørelsens samt forbud mod udbringning på en måde og på sådanne arealer, at der er risiko for afstrømning til vandmiljøet, jf. gødningsanvendelsesbekendtgørelsens §§ 6-10, samt enkelte regler om udbringning af gødning til beskyttelse mod lugtgener, jf. gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 5.

De omtalte regler er fastsat med henblik på opfyldelse af forpligtelser efter natur- og miljødirektiverne, især i nitrathandlingsprogrammet fastsat i henhold til nitratdirektivet, i vandområdeplanernes indsatsprogrammer fastsat i henhold til vandrammedirektivet, og i VVM-direktivet, og i habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne, slamdirektivet og IE-direktivet.

Der henvises til punkt 2.4 for nærmere oplysninger om natur- og miljødirektiverne.

Efter husdyrbruglovens § 5 a, stk. 2, 1. pkt. er ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiget til at fastsætte regler om, at ministeren efter ansøgning kan tillade en jordbrugsvirksomhed at tildele en større mængde organisk gødning pr. hektar, end hvad der følger af regler fastsat i medfør af husdyrbruglovens § 5 a, stk. 1, herunder regler om betingelser for meddelelse af tilladelse.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan endvidere efter husdyrbruglovens § 5 a, stk. 2, 2. pkt., fastsætte regler om, at ansøgning om tilladelse skal afslås, hvis ansøgeren er straffet med bøde for ikke at have overholdt betingelser i en tidligere meddelt tilladelse.

Formålet med husdyrbruglovens § 5 a, stk. 2, er at skabe hjemmel til at udnytte Danmarks undtagelse fra nitratdirektivet, som senest meddelt ved EU-Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1074 af 17. juli 2020 om indrømmelse af en undtagelse på anmodning af Danmark i henhold til Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget.

Undtagelsen ophørte den 31. juli 2024, og er ikke efterfølgende fornyet på baggrund af drøftelser med Europa-Kommissionen om vandmiljøets tilstand i Danmark og det udestående kvælstofreduktionsbehov.

Ministeren for natur og dyrevelfærd er i husdyrbruglovens § 5 b bemyndiget til at fastsætte regler med henblik på at begrænse gener i forbindelse med udbringning af organisk gødning eller bioaske.

Formålet med bestemmelsen er, at der skal kunne fastsættes regler med det formål at begrænse lugtgener i forbindelse med udbringning af organisk gødning.

Derudover kan bemyndigelsen i § 5 b benyttes til at fastsætte regler om øvrige gener, der kan opstå i forbindelse med udbringning af organisk gødning.

Endelig kan ministeren for natur og dyrevelfærd i medfør af husdyrbruglovens § 5 c fastsætte regler om, at den ansvarlige for driften skal iværksætte nærmere angivne forebyggende foranstaltninger, når det er nødvendigt for at sikre, at jord, hvor der udbringes organisk gødning eller bioaske, og som derfor potentielt har et højt indhold af fosfor, ikke eroderer til vandløb, søer større end 100 m 2 og kystvande.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan herunder fastsætte regler om tilsynsmyndighedens adgang til at meddele påbud om iværksættelse og udformning af en konkret erosionsforebyggende foranstaltning.

Bemyndigelsen er udnyttet i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens §§ 11 og 12.

Efter gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1, skal den ansvarlige for driften etablere foranstaltninger til at imødegå, at jord fra harmoniarealer under normale vejrforhold eroderer til vandløb, søer større end 100 m² eller kystvande, når jordbrugsvirksomheden ifølge gødningsregnskabet for planperioden umiddelbart forud for den senest afsluttede planperiode i gennemsnit har tildelt 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal fra organisk gødning.

For nyetablerede jordbrugsvirksomheder og jordbrugsvirksomheder, der ikke var forpligtet til at udarbejde gødningsregnskab i planperioden umiddelbart forud for den senest afsluttede planperiode, fastsættes mængden af tildelt organisk gødning til under 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal.

Efter gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 1 skal kommunalbestyrelsen meddele påbud om etablering af en af foranstaltningerne nævnt i § 11, stk. 2, såfremt kommunalbestyrelsen under normale vejrforhold konstaterer erosion af jord til et vandløb, en sø større end 100 m² eller et kystvand fra et areal, der indgår i en jordbrugsvirksomhed omfattet af § 11.

I medfør af bemyndigelserne i husdyrbruglovens §§ 5 a – 5 c, kan der således fastsættes regler med henblik på gennemførelse af direktivforpligtelser på natur- og miljøområdet, der bl.a. omfatter nitratdirektivet, VVM-direktivet, habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet, vandrammedirektivet, slamdirektivet og IE-direktivet.

Der henvises til beskrivelsen i punkt 2.4 ovenfor.

3.4.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser og den foreslåede ordning

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd finder det hensigtsmæssigt, at foranstaltninger vedrørende udledning af næringsstoffer og emissioner af drivhusgasser, som følge af landbrugets anvendelse af gødning og markdrift i øvrigt, samles i én lov.

Det foreslås derfor, at reglerne i husdyrbruglovens §§ 5 a-5 c samles med den øvrige markregulering i den foreslåede lov.

Det foreslås i lovforslagets § 7, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om tildeling af gødning i jordbruget, herunder lofter for, hvor meget kvælstof og fosfor pr. hektar der højst må tildeles fra gødning.

Den foreslåede bestemmelses indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte regler om tildeling af gødning i jordbruget med henblik på videreførelse af reglerne om tildeling af gødning i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens kapitel 2 og 3.

Der vil således i medfør af den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættelse af regler med henblik på videreførelse af det organiske kvælstofarealkrav og fosforarealkravet.

Herudover vil den foreslåede bemyndigelse ligeledes kunne anvendes til at fastsætte regler om f.eks. perioder, hvor forskellige typer af gødning ikke må udbringes, og krav om anvendelse af særlige udbringningsteknikker, der begrænser ammoniakemissionerne fra udbragt husdyrgødning og nogle typer af kunstgødning.

Det foreslås i lovforslagets § 8 endvidere, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler med henblik på at begrænse gener i forbindelse med udbringning af organisk gødning eller bioaske.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse vil der kunne fastsættes regler, der viderefører bestemmelserne i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens kapitel 2 om krav og begrænsninger i adgangen til udbringning af gødning til beskyttelse mod lugtgener.

Endelig foreslås det i lovforslagets § 9, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at driftslederen skal iværksætte nærmere angivne forebyggende foranstaltninger, når det er nødvendigt for at sikre, at jord, hvor der udbringes organisk gødning eller bioaske, ikke eroderer til vandløb, søer større end 100 m² og kystvande.

Ministeren kan herunder fastsætte regler om kontrolmyndighedens adgang til at meddele påbud om iværksættelse og udformning af en konkret erosionsforebyggende foranstaltning.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse vil ministeren for natur og dyrevelfærd kunne fastsætte regler med henblik på videreførelse af reglerne i gødningsbekendtgørelsens §§ 11-12, hvorefter der er fastsat forbud mod udbringning af gødning på en måde og på sådanne arealer, at der er risiko for afstrømning til vandmiljøet, samt kontrolmyndighedens adgang til at meddele påbud om iværksættelse og udformning af en konkret erosionsforebyggende foranstaltning.

De foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 7-9 er med visse sproglige tilpasninger en videreførelse af husdyrbruglovens §§ 5 a-5 c.

Bestemmelsen i husdyrbruglovens § 5 a, stk. 2, foreslås ikke videreført, da kvægundtagelsesordningen er ophørt.

I medfør af de foreslåede bestemmelser vil der således kunne fastsættes regler med henblik på fortsat gennemførelse af direktivforpligtelser på natur- og miljøområdet, der bl.a. omfatter nitratdirektivet, VVM-direktivet, habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet, vandrammedirektivet, slamdirektivet og IE-direktivet.

Der henvises til punkt 2.4 for nærmere oplysninger om natur- og miljødirektiverne.

Der henvises til bemærkningerne til bestemmelserne i lovforslagets §§ 7-9 nedenfor.

Det foreslås, at bemyndigelserne i husdyrbruglovens §§ 5 a – 5 c, der er udmøntet i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen, herunder reglerne om fosforloft og fosforarealkrav m.v., ophæves i husdyrbrugloven og videreføres til gødskningsloven, jf. lovforslagets § 58, nr. 6.

3.5.

Planperioden

3.5.1.

Gældende ret

Efter den gældende gødskningslovs § 10, 1. pkt., udgør planperioden perioden fra den 1. august til og med den 31. juli.

En virksomheds dyrkningssæson går fra såtidspunktet til høsttidspunktet.

Hvis der dyrkes vintersæd, vil dyrkningssæsonen typisk være fra august/september til juli/august, mens sæsonen ved dyrkning af vårsæd går fra april til august/september.

Dyrkningssæsonen kan derfor variere, alt efter hvilke afgrøder den enkelte virksomhed dyrker.

Dyrkningssæsonen starter dog typisk med etablering og evt.

tildeling af gødning til vintersæd i august/september.

Planperioden er derfor fastlagt, så den går fra den 1. august til den 31. juli i det følgende år.

Planperioden fastlægges således, så den passer med gødningstildelingen i en dyrkningssæson.

Planperioden er fastlagt i den gældende gødskningslov, da de afgrøder, der sås og dyrkes i den pågældende periode, er afgørende for fastlæggelsen af virksomhedens kvælstofkvote.

Ligeledes udgør planperioden den regnskabsperiode, som lægges til grund for den enkelte virksomheds gødningsregnskab, som skal udarbejdes og indsendes i henhold til den gældende gødskningslovs § 42, hvori opgørelsen af virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor i planperioden foretages.

Planperioden anvendes f.eks. ligeledes i forhold til reglerne i den gældende gødskningslovs kapitel 4 om næringsstofreducerende tiltag.

I medfør af bemyndigelsen i den gældende gødskningslovs § 38 er der i plantedækkebekendtgørelsen fastsat et forhøjet krav om udlægning af arealer etableret med efterafgrøder for virksomheder, som i planperioden udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal.

Efter den gældende gødskningslovs § 10, 2. pkt., forlænges planperioden til 30. september, hvis der dyrkes afgrøder, der skal tilføres kvælstof eller fosfor efter den 31. juli, men inden den 30. september, og som skal høstes eller afgræsses inden den 31. december.

Nogle afgrøder, f.eks. græsafgrøder, gødskes helt hen til sidst i september, og gødningstildelingen i en dyrkningssæson vil derfor gå ind over to planperioder.

Der er derfor fastsat en forlænget planperiode, som går fra den 1. august til den 30. september.

Dermed bliver gødningsforbruget, der ligger i perioden efter den 31. juli og frem til den 30. september, dvs. i den forlængede del af planperioden, regnet med i opgørelsen af planperiodens gødningsregnskab.

For at gøre opgørelsen af virksomhedernes forbrug af kvælstof og fosfor mere retvisende for de virksomheder, som gør brug af muligheden for at anvende gødning i den forlængede planperiode, er der i medfør af den gældende gødskningslovs § 30 fastsat regler, der angår opgørelse af virksomhedens ultimolager og korrektion af ultimolageret for kvælstof- og fosforforbruget i den forlængede planperiode.

Bemyndigelserne er udnyttet i kapitel 9 i gødskningsbekendtgørelsen, der omhandler opgørelsen af virksomhedernes lagerstatus af henholdsvis kvælstof og fosfor.

Virksomhedernes ultimolager opgøres således som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof og fosfor i gødning, der udbringes i den forlængede planperiode.

3.5.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser og den foreslåede ordning

Det er ministeriets vurdering, at det ikke længere vil være hensigtsmæssigt at regulere efter den gældende planperiode, der udgør perioden fra den 1. august til og med den 31. juli.

Dette skyldes, at reglerne i lovforslaget baserer sig på NUAR-beregneren, som følger det hydrologiske år, der går fra 1. april til 31. marts.

De landbrugsmæssige aktiviteter, der udføres og har betydning for udvaskningsberegningen, kan dog rummes inden for et kalenderår.

Dette medfører, at der fremover kan være mulighed for, at lovforslagets regler og tilskudsordningerne begge kan baseres på et kalenderår.

Virksomhederne bliver derudover i dag mødt med to markkort.

Dette skyldes, at markkortet for tilskudsordningerne i fællesskemaet følger fællesskemaets ansøgningsfrist, og markkortet i Gødningskvote- og efterafgrødeskemaet (GKEA) følger planperiodens udgang (31. juli).

Det foreslås, at planperioden ændres.

Det foreslås således i lovforslagets § 4, at en planperiode udgør perioden fra den 1. januar til og med den 31. december.

Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at den afgrænser den 12 måneders periode, som udgør grundlaget for den årlige reguleringsperiode, og som de land- og skovbrugsvirksomheder, der f.eks. er omfattet af pligten efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 18, skal redegøre for i udlednings- og gødningsregnskabet.

Der henvises til bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslagets § 4 nedenfor.

3.6.

Udarbejdelse af planer, fortegnelser og regnskaber

3.6.1.

Gældende ret

3.6.1.1.

Gødningsplanlægning

Efter den gældende gødskningslovs § 41, stk. 1, skal en virksomhed, der er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab, for hver planperiode foretage en gødningsplanlægning for det samlede landbrugsareal.

Gødningsplanlægningen bruges til at beregne virksomhedens kvælstofkvote for planperioden, og fortrykkes i virksomhedens gødningsregnskab.

Gødningsplanlægning gennemfører forpligtelsen i det danske nitrathandlingsprogram, der er fastsat til gennemførelse af nitratdirektivets bilag II, litra b, nr. 9.

Der henvises til punkt 2.4 for nærmere oplysninger natur- og miljødirektiverne.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om planlægningen, herunder frister for planlægningens foretagelse, dens udformning, indhold, herunder krav om tilknytning af et markkort, og indsendelse, og om opgørelsen af det samlede landbrugsareal.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan endvidere fastsætte regler om revision af gødningsplanlægningen, jf. § 41, stk. 2.

Bemyndigelsen i den gældende gødskningslovs § 41, stk. 2, er udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens § 15.

Gødningsplanlægningen skal indeholde et markkort, der viser de marker, der indgår i virksomhedens samlede landbrugsareal, markernes afgrøder, markernes jordtype, evt.

vandet sandjord, markernes forfrugt (dvs. afgrøder dyrket på markerne året forinden), og korrektion af kvælstofnorm på baggrund af forventet højere udbytte eller på grund af miljøtilsagn.

Gødningsplanlægningen skal indberettes senest den 10. september i den efterfølgende planperiode.

Fristen for indberetning af ændringer i gødningsplanlægningen fastsat til den 31. marts i den efterfølgende planperiode.

Indberetning af gødningsplanlægningen skal foretages digitalt ved brug af Styrelsen for Grøn Arealomlægnings Tast selv.

Landbrugsarealet er afgrænset i gødskningsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 19, hvor det er defineret som værende arealer med produktion af afgrøder, hvor der er fastsat en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof pr. hektar eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor pr. hektar, samt udyrkede arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak, eller permanente græsarealer.

Dette gælder uanset, om arealerne er arealer i væksthuse eller under fast eller mobilt overdække.

Efter den gældende gødskningslovs § 43, stk. 1, skal virksomheden anvende særlige skemaer til udarbejdelse af gødningsplanlægning.

Kravet i den gældende gødskningslovs § 43, stk. 1, er fastsat for at sikre, at alle relevante oplysninger indgår i gødningsplanlægningen.

Efter den gældende gødskningslovs § 43, stk. 2, udarbejder ministeren for natur og dyrevelfærd de skemaer, der er nævnt i stk. 1.

Bestemmelsen i § 43, stk. 2, er fastsat for at sikre ensartethed med hensyn til de oplysninger, der indgår i gødningsplanlægningen med henblik på at sikre en effektiv kontrol.

Efter den gældende gødskningslovs § 43, stk. 3, kan ministeren dog godkende andre skemaer end de skemaer, der er nævnt i stk. 2.

Bestemmelsen er fastsat for at gøre det muligt at virksomhederne kan genanvende skemaer, der allerede anvendes i virksomhedernes managementsystemer eller i forbindelse med f.eks. virksomhedernes ansøgning om landbrugsstørre, såfremt de pågældende skemaer indeholder de nødvendige oplysninger.

De pågældende skemaer kan enten være digitale eller papirbaserede.

Efter den gældende gødskningslovs § 43, stk. 4, skal virksomheden opbevare gødningsplanlægningen og gødningsregnskabet med tilhørende bilag i mindst 5 år.

Bestemmelsen er fastsat af hensyn til kontrolmyndighedens mulighed for at kontrollere overholdelsen af reglerne.

Hvis gødningsplanlægningen ændres i løbet af planperioden, skal den oprindelige gødningsplanlægning også opbevares, således at virksomhedens kan dokumentere, at planlægningen er udarbejdet inden den frist, som er fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 41, st.

2.

3.6.1.2.

Indberetning og opgørelse af arealer med plantedække

Det følger af den gældende gødskningslovs § 44, stk. 1, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at virksomheder, der er omfattet af den gældende gødskningslovs kapitel 4 og 5, hvert år skal indberette og opgøre virksomhedens arealer, hvorpå der er etableret plantedække efter regler fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 38, stk. 1, og §§ 39 og 39 a, og indgive indberetningen og opgørelsen til ministeren.

Efter den gældende gødskningslovs § 44, stk. 2, kan ministeren for natur og dyrevelfærd fastsætte nærmere regler om indberetningen og opgørelsen, herunder om udformningen, indholdet og fristen for indgivelse.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan endvidere fastsætte regler om, at indberetningen efter stk. 1 skal tilknyttes et markkort.

Bemyndigelserne er udnyttet i kapitel 6 i bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder og i kapitel 4 i plantedækkebekendtgørelsen til at fastsætte regler om indberetning af efterafgrøder.

Der er også fastsat regler om, at der til indberetningen skal være tilknyttet et markkort.

I indberetningen bliver efterafgrødekravet opgjort og det angives hvordan efterafgrødekravene opfyldes, f.eks. med alternative virkemidler eller opsparede efterafgrøder fra tidligere år.

Der er endvidere fastsat krav om, at virksomheden skal nedskrive sine arealer med efterafgrøder, hvis der ikke etableres efterafgrøder som forudsat ved indberetningen.

Indberetningen skal ske i efteråret umiddelbart efter at efterafgrøderne er etableret.

Dette for at give virksomhederne tid til at tilrette sin indberetning hvis nødvendigt, samtidig med at kontrollen kan gennemføres rettidigt.

Indgivelsen af indberetningen sker digitalt i Gødningskvote- og efterafgrødeskemaet (GKEA) via Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs Tast selv.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan genbruge oplysninger, som styrelsen har modtaget i anden sammenhæng.

Det kan betyde, at hvis virksomheden ikke indgiver indberetningen eller opgørelsen, vil styrelsen i nogle tilfælde kunne beregne, hvor stort virksomhedens efterafgrødekrav er, f.eks. ud fra indberetninger i Fællesskemaet eller i gødningsplanlægningen, der skal udarbejdes efter den gældende gødskningslovs § 41.

Hvis virksomheden ikke har foretaget sin indberetning eller opgørelse, og styrelsen har tilstrækkeligt med oplysninger til at kunne beregne virksomhedens efterafgrødekrav, kan styrelsen reducere virksomhedens samlede kvote for kvælstof i lighed med hvis virksomheden havde valgt at anvende kvotereduktion som alternativ til efterafgrøder.

En manglende indgivelse af indberetningen eller opgørelsen anses derfor som en tilkendegivelse af, at virksomheden ikke har udlagt efterafgrøderne, men at den ønsker at anvende kvotereduktion som alternativ.

3.6.1.3.

Gødningsregnskab

Efter den gældende gødskningslovs § 42, stk. 1, skal en virksomhed, der er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab, hvert år udarbejde et gødningsregnskab for den afsluttede planperiode.

Gødningsregnskabet skal indberettes til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Gødningsregnskabet danner grundlag for myndighedernes kontrol med virksomhedernes overholdelse af kvælstofkvoten fastsat i den gældende gødskningslov og harmonireglerne fastsat i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen i medfør af husdyrbrugloven.

Bestemmelsen gennemfører forpligtelsen i det danske nitrathandlingsprogram, der er fastsat til gennemførelse af nitratdirektivets bilag II, litra b, nr. 9.

Der henvises til punkt 2.4 for nærmere oplysninger om nitratdirektivet.

Efter den gældende gødskningslovs § 42, stk. 2, skal gødningsregnskabet opgøres på grundlag af virksomhedens gødningsplanlægning, jf. den gældende gødskningslovs § 41, og angive virksomhedens samlede kvote for kvælstof, jf. den gældende gødskningslovs §§ 13-17, og virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor til gødningsformål, jf. den gældende gødskningslovs §§ 18-35, det fosforloft, der er tilknyttet gødningen, jf. lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., oplysninger om husdyrbesætning, størrelsen på virksomhedens samlede landbrugsareal og harmoniareal og oplysninger om virksomhedens aftaler om forpagtning til brug for udbringning af husdyrgødning og om virksomhedens husdyrgødningsaftaler.

I gødningsregnskabet redegøres bl.a. for alle de til virksomheden tilførte eller på virksomheden producerede typer gødning, al den gødning, virksomheden har udbragt eller afsat i planperioden, samt virksomhedens lagerstatus primo og ultimo angivet i kg kvælstof og fosfor.

Virksomhedens arealer og opgørelser det organiske kvælstofarealkrav og fosforarealkrav og fosforlofter fremgår også af gødningsregnskabet.

Det er virksomhedens ansvar, at alle oplysninger, herunder fortrykte oplysninger, i det indsendte gødningsregnskab er i overensstemmelse med de faktiske forhold på virksomheden.

Gødningsindberetningssystemet er opbygget som et tillidsbaseret selvangivelsessystem, hvorefter virksomheden hvert år udarbejder en opgørelse i gødningsregnskabet over, hvor meget kvælstof og fosfor den pågældende virksomhed har brugt.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er ikke i besiddelse af oplysninger om virksomhedens produktion, forbrug, modtagelse, afsættelse og lager af kvælstof- og fosforholdig gødning, og det er derfor virksomheden selv, der er ansvarlig for, at gødningsregnskabet er korrekt udfyldt, og at virksomheden kan dokumentere oplysningerne.

Hvis virksomheden ønsker at ændre i de indberettede oplysninger, efter virksomheden er udtaget til kontrol, kræver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø dokumentation for, at det er de nye og ikke de oprindeligt indberettede oplysninger, der er korrekte.

Det kan eksempelvis være krav om dokumentation, hvis virksomheden efterfølgende ønsker at forøge sit ultimolager af kvælstof- og fosforholdig gødning, for at der ikke sker omgåelse af reglerne.

Ved en forøgelse af ultimolageret skal den ekstra mængde kvælstof og fosfor medtages i primolageret i den efterfølgende periode.

Det følger implicit af den gældende gødskningslov, at hvis en mængde gødning, som i planperioden har været på virksomheden, ikke er indberettet i gødningsregnskabet som enten lagt på lager ved planperiodens slutning eller indberettet som videresolgt, formodes det, at gødningen er udbragt på virksomhedens arealer.

Gødning, som indgår i virksomhedens primolager formodes således at indgå i den totale mængde af kvælstof og fosfor, der er udbragt på virksomhedens arealer, medmindre gødningen er indberettet som afsat, udbragt på miljøtilsagnsarealer eller gødningen er lagerført ved planperiodens afslutning.

Gødningsindberetningssystemet kan derfor anses for at være et lukket system, hvor det ikke er muligt at modtage eller producere gødning, der ikke redegøres for.

Hvis der alligevel ikke redegøres for gødningen, formodes denne udbragt på virksomhedens arealer, med den virkning at gødningen indgår i beregningen af virksomhedens forbrug af kvælstof og fosforholdig gødning i planperioden.

Hvis virksomheden dermed har forbrugt mere gødning end virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden vil virksomheden have overtrådt den gældende gødskningslovs § 12 og risikerer dermed at få en bøde for overskridelse af kvælstofkvoten.

Hvis virksomheden herved også har overtrådt det organiske kvælstofarealkrav eller fosforarealkravet i medfør af gødningsanvendelsesbekendtgørelsens §§ 14 og 15, risikerer virksomheden også at få en bøde herfor.

I medfør af den gældende gødskningslovs § 42, stk. 3, fastsætter ministeren for natur og dyrevelfærd regler om gødningsregnskabets udformning og indhold, herunder hvilke oplysninger der skal indberettes.

Ministeren for natur og dyrevelfærd fastsætter endvidere regler om opbevaring af bilag og om frister for indberetning af gødningsregnskabet m.v. Reglerne er fastsat i gødskningsbekendtgørelsens §§ 16 og 17.

Der er fastsat regler om, at virksomhederne skal indberette gødningsregnskabet senest den 31. marts efter udløbet af planperioden.

Gødningsregnskabet skal indberettes digitalt via landbrugsindberetning.dk.

Virksomheder skal efter den gældende gødskningslovs § 43, stk. 1, anvende særlige skemaer til udarbejdelse af gødningsregnskab.

Ministeren for natur og dyrevelfærd udarbejder de særlige skemaer efter stk. 1, jf. den gældende gødskningslovs § 43, stk. 2.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan godkende andre skemaer end de skemaer, der er nævnt i stk. 2.

Virksomheden skal opbevare gødningsregnskabet med dertilhørende bilag i mindst 5 år.

Bestemmelsen i den gældende gødskningslovs § 43, der også gælder for gødningsplanlægningen, er nærmere omtalt ovenfor i punkt 3.6.1.1.

3.6.1.3.1.

Opgørelse af forbrug af kvælstof og fosfor

Den gældende gødskningslovs bestemmelser om beregning af forbruget af kvælstof og fosfor er struktureret således, at der er fastsat tværgående regler for de forskellige gødningstyper.

Reglerne er således samlet i regler om beregning af forbrug, om beregning af den totale mængde kvælstof og fosfor, og om de forskellige elementer, der indgår i beregningen af den totale mængde kvælstof og fosfor (produceret gødning, modtaget gødning, afsat gødning og opgørelse af primo- og ultimolager).

I nogle tilfælde er der fastsat særlige regler for enkelte typer af gødning, f.eks. beregning af produktionen af kvælstof i husdyrgødning.

I det følgende redegøres for de overordnede typer af gødning, som fremgår af gødskningsbekendtgørelsen.

Typen af husdyrgødning afhænger af den husdyrart og det staldsystem, hvor gødningen er produceret og består af fast husdyrgødning, blandinger af fast og flydende husdyrgødning, dybstrøelse, ajle, gylle, væskefraktion efter forarbejdning og fiberfraktion efter forarbejdning, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 14.

Ved forarbejdet organisk gødning forstås produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, der ikke efter forarbejdningsanlæggets behandling forarbejdes yderligere, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 7.

Ved komposteret husdyrgødning forstås husdyrgødning, der er komposteret på et fælles komposteringsanlæg, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 17.

Ved organisk gødning forstås stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse, der indeholder hovednæringsstofferne kvælstof eller fosfor, og som ikke er kunstgødning eller bioaske, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 22.

Ved anden organisk gødning forstås organisk gødning, der ikke er husdyrgødning, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 2.

Ved forædlet organisk gødning forstås anden organisk gødning, der er tørret eller på anden vis forarbejdet med henblik på at øge gødningsværdien, og hvortil der kan være tilsat mineralske gødningsstoffer, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 10.

Ved afgasset biomasse forstås organisk produkt fra biogasanlæg fremstillet af stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1.

Ved bioaske forstås gødningstyper, der hidrører fra forgasning eller forbrænding af organisk materiale, herunder de asketyper, der er omfattet af bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål, og forbrændt husdyrgødning, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 3.

Ved biokul forstås et stabilt produkt med højt kulstofindhold fra pyrolyseanlæg fremstillet af stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5.

Biokul kan være baseret på husdyrgødning, anden organisk materiale eller en blanding heraf.

Ved kunstgødning forstås urea og uorganiske gødninger med undtagelse af bioaske, der indeholder hovednæringsstofferne kvælstof eller fosfor, og som er fremstillet ved en industriel proces, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 18.

En virksomheds samlede forbrug af kvælstof og fosfor opgøres for en planperiode ad gangen og beregnes som summen af forbruget af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet organisk gødning afgasset biomasse, anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning, jf. den gældende gødskningslovs § 18, stk. 1.

Gødning med afgiftsbelagt kvælstof, jf. lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., som anvendes på arealer, der ikke er omfattet af en kvælstofkvote, regnes ikke med i en virksomheds forbrug af kvælstof, jf. den gældende gødskningslovs § 18, stk. 2.

Ministeren for natur og dyrevelfærd fastsætter den andel af den totale mængde af kvælstof i de enkelte gødninger, som skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i de pågældende gødningstyper, jf. den gældende gødskningslovs § 19, stk. 1.

Dette er en bemyndigelse til at fastsætte de såkaldte udnyttelseskrav, som er udtryk for hvor meget kvælstof, afgrøderne kan udnytte.

Bemyndigelsen til fastsættelse af udnyttelseskravene er udmøntet i gødskningsbekendtgørelsens §§ 51-54.

Udnyttelseskravene er fastsat ud fra hvor stor en andel af det totale kvælstofindhold i gødningen, det er muligt for afgrøderne at udnytte.

Andelene kan ændres i takt med den tekniske udvikling og i f.eks. i forbindelse med, at der opstår ny viden om, hvor stor en del af det totale kvælstofindhold i gødningen, der kan udnyttes.

Hvis en eller flere andele skal ændres, kan det alene ske ved en planperiodes begyndelse, dvs. den 1. august.

Andelene, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, er forskellige for de forskellige typer af gødning.

Derudover er der fastsat forskellige andele for de enkelte typer husdyrgødning og anden organisk gødning.

Det samme er tilfældet for henholdsvis uforarbejdede organiske gødningstyper og mere forarbejdede typer.

Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 51, stk. 1

Den andel af den totale mængde kvælstof i forarbejdet organisk gødning, som skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, skal dog mindst svare til den andel, der er fastsat for den husdyrgødning, som er tilført anlægget, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 51, stk. 2.

For afgasset biomasse fra fælles biogasanlæg, forarbejdet organisk gødning fra forarbejdningsanlæg og komposteret husdyrgødning fra fælles komposteringsanlæg fastsættes udnyttelseskravet i den afgassede biomasse, forarbejdede husdyrgødning og den komposterede husdyrgødning ud fra det vægtede gennemsnit af de mængder organisk gødning, der er modtaget på det fælles biogasanlæg, forarbejdningsanlægget eller det fælles komposteringsanlæg i den foregående planperiode, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 51, stk. 4.

For fælles biogasanlæg, forarbejdningsanlæg og fælles komposteringsanlæg, der ikke modtog organisk gødning i den forudgående planperiode, fastsættes udnyttelseskravet i den afgassede biomasse, den forarbejdede husdyrgødning og den komposterede husdyrgødning, ud fra det vægtede gennemsnit for de forventede tilførte mængder i indeværende planperiode, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 51, stk. 5.

Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 52, stk. 1

Hvis den faktiske andel i gødningen, der kan udnyttes af afgrøden, afviger fra nogle af andelene i ovenstående kategorier, kan virksomheden i gødningsregnskabet angive den faktiske andel, der skal anvendes ved beregningen af forbruget af kvælstof, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 52, stk. 2.

Andelene skal opgøres på baggrund af oplysninger fra leverandøren af gødningen og skal beregnes fra indgangsmaterialet i anlægget.

Dokumentationen skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

jf. gødskningsbekendtgørelsens § 52, stk. 3 og § 53.

Kvælstofholdig kunstgødning er typisk umiddelbart tilgængeligt for afgrøderne.

Det følger derfor af gødskningsbekendtgørelsens § 54, at den andel af kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i kunstgødning, skal svare til den totale mængde af kvælstof i kunstgødningen.

Ved blanding af gødning kan ministeren for natur og dyrevelfærd fastsætte regler om, hvordan den andel af den totale mængde af kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof for blandingen, skal opgøres, jf. den gældende gødskningslovs § 19, stk. 2.

Bemyndigelsen er udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens § 51, stk. 3, som forskriver, at udnyttelseskravet for blandinger af gødning fastsættes som gennemsnittet af de fastsatte andele for de enkelte gødningstyper vægtet i forhold til den totale mængde af kvælstof i gødningstyperne.

Ministeren for natur og dyrevelfærd er efter den gældende gødskningslovs § 19, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte regler om, at den andel af den totale mængde af kvælstof i de enkelte gødningstyper, som skal anvendes ved beregningen af forbruget af kvælstof, kan fastsættes ved analyse for virksomhedens regning.

Bemyndigelsen er dog ikke udnyttet.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan desuden i medfør af den gældende gødskningslovs § 19, stk. 4, fastsætte regler om, at en virksomhed under særlige omstændigheder og efter ansøgning kan anvende en anden andel af den totale mængde af kvælstof ved beregningen af forbruget af kvælstof.

I gødskningsbekendtgørelsens § 51, stk. 6 er der således fastsat regler om, at udnyttelseskravene i gødskningsbekendtgørelsens § 51, stk. 1-5 kan fraviges, såfremt der som led i bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme fastsættes krav om håndtering af husdyrgødning, komposteret husdyrgødning og forarbejdet organisk gødning således, at gødningsværdien nedsættes.

Virksomhedens forbrug af fosfor i husdyrgødning, forarbejdet organisk gødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning eller i blandinger heraf opgøres som den totale mængde af fosfor i gødningstypen, jf. den gældende gødskningslovs § 20.

Dette skyldes, at fosfor ikke omdannes til gasarter, som tabes til luften ligesom kvælstof og kun i meget begrænset omfang udvaskes eller tabes fra dyrkningsjorden.

Tilført fosfor i organisk gødning vil derfor over en længere årrække have næsten samme gødningseffekt som fosfor tilført i form af kunstgødning.

Der er derfor ikke fastsat udnyttelseskrav for fosfor.

3.6.1.3.2.

Beregning af den totale mængde udbragt kvælstof og fosfor for hver gødningstype

Efter den gældende gødskningslovs § 21, stk. 1, skal den totale mængde af kvælstof og fosfor, der er udbragt, beregnes for husdyrgødning, herunder forarbejdet organisk gødning og afgasset biomasse, for anden organisk gødning, for bioaske og for kunstgødning som den mængde kvælstof og fosfor, der er i den gødning, som virksomheden har produceret og fået leveret i planperioden til og med den 31. juli, fratrukket kvælstof og fosfor i gødning, der er afsat inden for planperioden, tillagt planperiodens primolager og fratrukket planperiodens ultimolager.

For en beskrivelse af primolager og ultimolager henvises til punkt 3.6.1.3.6.

Bestemmelsen fastsætter således den metode, der skal bruges til at beregne forbruget af kvælstof og fosfor i de enkelte former for gødning.

Reglen skal ses i sammenhæng med den gældende gødskningslovs efterfølgende regler om, hvornår kvælstof og fosfor kan tillægges og fratrækkes i den totale mængde kvælstof og fosfor som følge af produktion, gødningsoverførsler og oplagret gødning ved planperiodens begyndelse og afslutning.

At forbruget af kvælstof og fosfor beregnes for en planperiode, betyder, at der i opgørelsen skal tillægges kvælstof og fosfor i gødning, der er produceret og modtaget i planperioden indtil den 31. juli og fratrækkes kvælstof og fosfor i gødning, der er afsat i planperioden indtil den 31. juli eller lagerført pr. 31. juli.

Hvis virksomheden har et forbrug i den forlængede planperiode efter den gældende gødskningslovs § 10, 2. pkt., skal der også i beregning af forbruget tages højde for den kvælstof og fosfor, der er udbragt fra den 1. august til 30. september.

Der kan også ske fradrag af kvælstof i gødning, der er afbrændt på virksomhedens eget forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg efter regler fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 27, jf. den gældende gødskningslovs § 21, stk. 2.

I medfør af den gældende gødskningslovs § 27, stk. 1, kan ministeren for natur og dyrevelfærd fastsætte regler om, at virksomheder, der afsætter kvælstof og fosfor i husdyrgødning eller forarbejdet organisk gødning til et forbrændingsanlæg eller til et brændingsanlæg, kan fratrække kvælstof og fosfor i den afsatte gødning i den totale mængde af kvælstof og fosfor.

Bemyndigelsen er udmøntet i gødskningsbekendtgørelsens § 21.

Kvælstof og fosfor kan fratrækkes i gødningsregnskabet, uanset om det afsættes til afbrænding inden for eller uden for Danmarks grænser.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bemyndigelsen i den gældende gødskningslovs § 26, som giver ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndigelse til at fastsætte regler om fradrag af kvælstof og fosfor i gødning, der afsættes ud af landet.

Ministeren for natur og dyrevelfærd er endvidere bemyndiget til at fastsætte regler om, at virksomheder, som har afbrændt kvælstof i husdyrgødning eller forarbejdet organisk gødning i eget forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg, på visse nærmere fastsatte betingelser kan fratrække kvælstof i den afbrændte gødning i den totale mængde af kvælstof, jf. den gældende gødskningslovs § 27, stk. 2.

Bestemmelsen gælder kun for kvælstof, idet fosfor ikke forsvinder fra gødningen ved afbrænding, og virksomheder, der selv afbrænder gødning, vil derfor fortsat have fosfor tilgængeligt i asken fra den afbrændte gødning.

Bestemmelsen er udmøntet i gødskningsbekendtgørelsens § 19, hvorefter virksomheden på visse betingelser kan fratrække kvælstof i gødning, der er afsat til forbrænding eller afbrænding på eget anlæg.

Betingelserne er fastsat i gødskningsbekendtgørelsens §§ 67-69, hvor der er fastsat regler om, at sådanne anlæg skal kunne dokumentere en opgørelse for den forbrændte mængde gødning i anlægget, herunder det totale antal kg kvælstof og gødningstypen, der tilføres forbrændings- eller brændingsanlægget og den producerede energimængde med angivelse af en energimålers visning.

Der er endvidere fastsat regler om, at anlæggene skal være forsynet med en energimåler (kalorimeter), som er kalibreret af et akkrediteret institut, og at der inden asken bortskaffes er udtaget prøve heraf.

Mængden af den bortskaffede aske skal endvidere skulle kunne dokumenteres, for at et fradrag i gødningsregnskabet vil kunne godkendes.

Dokumentationen skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 70.

Det er en forudsætning, at husdyrgødningen eller den forarbejdede husdyrgødning enten er forbrændt i et miljøgodkendt forbrændingsanlæg eller i et brændingsanlæg godkendt efter artikel 24, stk. 1, litra d, i biproduktforordningen.

Virksomheden kan også fratrække kvælstof og fosfor i husdyrgødning, der er afsat af udegående dyr efter regler fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 28, jf. den gældende gødskningslovs § 21, stk. 3.

Det fremgår af den gældende gødskningslovs § 28, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at den mængde kvælstof og fosfor i husdyrgødning, der afsættes af udegående dyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra ved opgørelsen af den totale mængde kvælstof og fosfor.

Reglerne er fastsat i gødskningsbekendtgørelsens § 23.

Det fremgår heraf, at gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den gødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene.

Der er fastsat regler om dokumentation for afsætning af kvælstof og fosfor via udegående dyr i medfør af den gældende gødskningslovs § 24, stk. 3, og § 25, stk. 6, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 23, stk. 2 og 3.

For en nærmere beskrivelse af dokumentationskrav ved modtagelse og afsætning af gødning henvises til punkt 3.6.1.3.5.

Endelig vil en virksomhed i tilfælde af brand eller tyveri og efter ansøgning kunne fratrække kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet organisk gødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning i den totale mængde af kvælstof og fosfor efter regler fastsat efter den gældende gødskningslovs § 21, stk. 4.

Reglerne er fastsat i gødskningsbekendtgørelsens § 24, hvor det påkræves, at virksomheden kan fremlægge dokumentation fra en offentlig myndighed om de særlige omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen om fradrag.

3.6.1.3.3.

Beregning af produktion af kvælstof og fosfor fra husdyrgødning

Virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes, jf. den gældende gødskningslovs § 22, stk. 1, 1. pkt., på grundlag af normer for det totale indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, virksomhedens besætningsstørrelse og staldsystemer.

Ministeren for natur og dyrevelfærd er efter den gældende gødskningslovs § 22, stk. 3, bemyndiget, til at fastsætte regler om normer for det totale indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning (husdyrnormer) og om opgørelse af og dokumentation for virksomhedens besætning og staldsystemer.

Gødskningsbekendtgørelsens § 30 indeholder regler om beregning af besætningsstørrelse.

I medfør af bestemmelsen beregnes virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden for hver dyretype, staldsystem og besætningsnummer som det samlede antal årsdyr eller det samlede antal producerede dyr i planperioden.

Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle andre dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr.

Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i gødskningsbekendtgørelsens bilag 2, tabel 1.

Her fremgår det bl.a. at antallet af dyr skal optælles ud fra besætningsoptegnelser eller skal angives ved salgsbilag.

Virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes, jf. den gældende gødskningslovs § 22, stk. 1, 1. pkt., på grundlag af normer for det totale indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, virksomhedens besætningsstørrelse og staldsystemer.

Ministeren for natur og dyrevelfærd er i den gældende gødskningslovs § 22, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte regler om normer for det totale indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning (husdyrnormer) og om opgørelse af og dokumentation for virksomhedens besætning og staldsystemer.

Husdyrnormerne er fastsat i gødskningsbekendtgørelsens bilag 2, tabel 2.

Det fremgår endvidere af gødskningsbekendtgørelsens § 31, at produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr ganget med den fastsatte husdyrnorm for den pågældende dyretype og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden.

Virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning fra hver af virksomhedens dyretyper og staldsystemer i planperioden.

Fremgår dyretypen eller staldsystemet ikke af bilag 2, tabel 2, angives den dyretype og det staldsystem, der stemmer bedst overens med virksomhedens.

Husdyrnormerne angiver hvor meget kvælstof og fosfor et husdyr ved en standard start- og slutvægt eller start- og slutalder producerer.

Husdyrnormerne er for nogle dyretyper pr. årsdyr og for andre pr. produceret dyr.

Der opnås således alene en tilnærmet opgørelse af produceret mængde kvælstof og fosfor, som kan afvige fra den faktisk producerede mængde.

Husdyrnormerne er således fastsat på grundlag af en række standardforudsætninger.

Såfremt de faktiske forhold afviger fra standardforudsætningerne, er det mest retvisende hvis produktionen af kvælstof og fosfor korrigeres for afvigelserne.

Dette har betydning for opgørelsen af overholdelsen af kvælstofkvoten samt det organiske kvælstofarealkrav og fosforarealkravet efter husdyrbrugloven.

Produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning skal derfor for visse dyrearter korrigeres for afvigelser i produktionsniveau, jf. den gældende gødskningslovs § 22, stk. 1, 2. pkt. Dette kaldes også den pligtige type 1-korrektion, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 26 a.

Efter den gældende gødskningslovs § 22, stk. 2, 1. pkt., kan produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning korrigeres for afvigelser i ydelsesniveau og i fodermængde og -sammensætning.

Disse korrektioner er frivillige.

Korrektion for afvigelser i ydelsesniveau i produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning kaldes den frivillige type 1-korrektion.

Korrektion for afvigelser i fodermængde og -sammensætning og ydelsesniveau i produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning kaldes type 2-korrektion.

Korrektioner foretages på grundlag af korrektionsfaktorer, og afvigelserne skal dokumenteres ved driftsbilag, jf. den gældende gødskningslovs § 22, stk. 2, 2. pkt. I medfør af den gældende gødskningslovs § 22, stk. 4, kan ministeren for natur og dyrevelfærd fastsætte regler om, for hvilke dyrearter korrektion af indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for afvigelser i produktionsniveau skal finde sted, og om korrektionsfaktorer.

Ministeren for natur og dyrevelfærd fastsætter endvidere nærmere regler om korrektion af normer på grund af afvigelser i ydelses- og produktionsniveau og i fodermængde og -sammensætning og dokumentation for afvigelserne.

Korrektionsformlerne for type 1-korrektion og type 2-korrektion fremgår af bilag 2, tabel 3, i gødskningsbekendtgørelsen, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 32, stk. 1.

Beregning af korrektionsfaktorer skal ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift, jf. stk. 2.

For hver dyretype skal data for hele virksomheden samles, og der må kun foretages enten type 1-korrektion eller type 2-korrektion, jf. stk. 3.

Der er fastsat regler om, hvilke dyrearter type 1-korrektioner skal foretages for i gødskningsbekendtgørelsens § 33.

Det følger heraf, at den pligtmæssige type 1-korrektion skal foretages for dyrearterne, kvæg, svin og fjerkræ, der fremgår af bilag 2, tabel 3, med en pligtmæssig type 1-korrektionsformel.

Virksomheden kan vælge at foretage en type 2-korrektion i stedet for, jf. den gældende gødskningslovs § 22, stk. 2, men virksomheden kan ikke både foretage en type 1 og en type 2-korrektion, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 32, stk. 3.

Der er fastsat nærmere regler om beregning af type 2-korrektioner i gødskningsbekendtgørelsens §§ 34-38.

Der er i disse bestemmelser fastsat regler om type 2-korrektion for de forskellige dyrearter samt om beregningen af korrektionerne afhængigt af typen af foder, herunder foder med eller uden deklaration.

Ved virksomhedsoverdragelse kan den virksomhed, der overtager en anden virksomhed, anvende oplysninger fra den overtagne virksomheds drift, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 39, stk. 1.

Alternativt kan den modtagende virksomhed anvende normtal for produktion af kvælstof og fosfor for planperioden for den overtagne virksomhed.

Frivillig type 1- korrektion og type 2-korrektion kan samtidig anvendes på den eksisterende virksomhed, jf. § 39, stk. 2.

3.6.1.3.4.

Beregning af kvælstof og fosfor for andre gødningstyper end husdyrgødning

Efter den gældende gødskningslovs § 23, stk. 1, kan ministeren for natur og dyrevelfærd fastsætte regler om bestemmelse af indholdet af kvælstof og fosfor i andre former for gødning end husdyrgødning, herunder at kvælstof- og fosforindholdet kan bestemmes ved beregning eller ved repræsentative prøver.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan derudover fastsætte nærmere regler om de repræsentative prøver og analysen af prøverne, herunder om egenbetaling og om at prøverne og analyserne skal udføres af akkrediterede laboratorier, jf. § 23, stk. 2.

Bemyndigelsen i § 23, stk. 1 og 2, er i gødskningsbekendtgørelsens §§ 44-50 og bilag 3 udnyttet til at fastsætte regler om indholdet af kvælstof og fosfor i afgasset biomasse, forarbejdet organisk gødning, komposteret husdyrgødning, biokul, bioaske, anden organisk gødning og spildevandsslam og kompostereret husholdningsaffald m.m.

For så vidt angår gødningstyper, der forarbejdes på fælles anlæg, herunder forarbejdningsanlæg, fælles biogasanlæg og fælles komposteringsanlæg samt pyrolyseanlæg, forbrændings- og brændingsanlæg, er der fastsat regler for, hvordan indholdet af kvælstof og fosfor kan fastsættes.

Herunder, at de kvælstof- og fosformængder, der tilgår anlægget, skal stemme overens med de mængder, der afsættes fra anlægget.

Der er endvidere fastsat regler om beregning af andelen af den totale mængde kvælstof i gødningstypen, der skal indgå i beregningen af forbruget (udnyttelseskravet) for visse typer af gødninger.

Der er også fastsat regler om, at anlæggene for visse typer af gødninger skal fastsætte fosforlofter i overensstemmelse med reglerne herom i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen.

Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, skal mængden af kvælstof og fosfor, der fratrækkes i gødningsregnskabet, dokumenteres.

For visse gødningstyper, bl.a. anden organisk gødning, kan eller skal indholdet af kvælstof og fosfor bestemmes ved analyse.

For de gødningstyper, hvor indholdet af kvælstof og fosfor kan eller skal fastsættes ved analyse, er der stillet krav om, at analyser skal foretages af et laboratorium, som er akkrediteret af Den Danske Akkrediteringsfind (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

Der er i den forbindelse fastsat krav til analyserne, herunder om hvornår analyserne skal foretages.

For så vidt angår spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. skal indholdet af kvælstof og fosfor bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.

3.6.1.3.5.

Modtaget og afsat kvælstof og fosfor i gødning

Hvis en virksomhed modtager gødning fra en virksomhed, der er registreret i Register Gødningsregnskab, i planperioden, skal gødningens kvælstof- og fosforindhold, svare til den mængde kvælstof og fosfor, som den afgivende virksomhed har indberettet som værende afsat til den modtagende virksomhed, jf. den gældende gødskningslovs § 24, stk. 1.

Der skal således være overensstemmelse mellem den indberettede afsatte mængde og den indberettede modtagne mængde kvælstof og fosfor.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den gældende gødskningslovs § 25, stk. 1, og gødskningsbekendtgørelsens § 26, stk. 3 og 4, hvorefter den afsættende virksomhed kan fratrække kvælstof og fosfor i den totale mængde af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet organisk gødning og afgasset biomasse, hvis gødningen er afsat til en virksomhed, der er registreret i Register for Gødningsregnskab.

Det bemærkes, at gødningen kun kan fratrækkes, hvis modtager har kvitteret for gødningen.

Mængden af kvælstof og fosfor i gødning, der modtages, beregnes på baggrund af afgiverens angivelse af indhold af kvælstof og fosfor i den gødning, der er leveret til virksomheden i planperioden indtil den 31. juli, jf. den gældende gødskningslovs § 24, stk. 2.

En virksomhed kan fratrække kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet organisk gødning og afgasset biomasse i den totale mængde af kvælstof og fosfor i gødningen, hvis dette er afsat til en virksomhed, der er registreret i Register for Gødningsregnskab.

Virksomheder, som har eget biogas- eller forarbejdningsanlæg, og som afsætter et gødningsprodukt herfra uden for virksomheden, kan endvidere fratrække kvælstoffet og fosforen i det afsatte gødningsprodukt i den totale mængde kvælstof og fosfor, jf. den gældende gødskningslovs § 25, stk. 1.

En virksomhed kan derudover fratrække kvælstof og fosfor i husdyrgødning i den totale mængde af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, hvis dette er afsat til et fælles biogasanlæg eller til et forarbejdningsanlæg, jf. den gældende gødskningslovs § 25, stk. 2.

Den gældende gødskningslovs § 25, stk. 1 og 2, vedrører gødning, som en virksomhed afsætter til andre virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab eller til fælles biogasanlæg eller forarbejdningsanlæg.

Det er kun kvælstof og fosfor, som er afsat, der kan fratrækkes.

Virksomheder med eget biogas- eller forarbejdningsanlæg, som anvender den afgassede biomasse eller forarbejdede husdyrgødning på egne arealer, kan ikke fratrække den kvælstof og fosfor i husdyrgødningen, der er indgået i virksomhedens egne anlæg.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at virksomheder, kan fratrække kvælstof og fosfor i anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning, der afsættes til en registreret virksomhed, ved beregningen af den totale mængde kvælstof og fosfor, jf. den gældende gødskningslovs § 25, stk. 3.

Bestemmelsen er udmøntet i gødskningsbekendtgørelsens § 18, hvor det fremgår, at virksomheden kan fratrække kvælstof- og fosforindholdet i den komposterede husdyrgødning, anden organiske gødning, biokul, bioaske og kunstgødning, der i planperioden er afsat til en registreret virksomhed.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan efter den gældende gødskningslovs § 25, stk. 4, fastsætte regler om, at den gældende gødskningslovs § 25, stk. 1, 2. pkt., skal gælde for andre anlæg end de anlæg, der er nævnt i den gældende gødskningslovs § 25, stk. 1.

Dette indebærer, at der kan fastsættes regler om, at virksomheder kan fratrække kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet, hvis der udvikles nye metoder til, at virksomheden kan behandle gødning på, og hvis gødning fra denne nye behandling afsættes.

Bemyndigelsen er ikke udnyttet.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan desuden efter den gældende gødskningslovs § 25, stk. 5, fastsætte regler om, at kvælstof og fosfor i andre typer af gødning kan fratrækkes, hvis gødningen afsættes til fælles biogasanlæg eller forarbejdningsanlæg.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan endvidere fastsætte regler om, at kvælstof og fosfor i gødning kan fratrækkes i den totale mængde kvælstof og fosfor, hvis gødningen afsættes til andre anlæg, der behandler gødningen, end de anlæg, der er nævnt i den gældende gødskningslovs § 25, stk. 2.

Der er i medfør af bemyndigelsen fastsat regler om fradrag af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, som er afgivet til fælles komposterings- eller pyrolyseanlæg, samt regler om fradrag af kvælstof og fosfor i forarbejdet organisk gødning, som er afgivet til pyrolyseanlæg, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 20.

Ministeren for natur og dyrevelfærd er efter den gældende gødskningslovs § 26 bemyndiget til at fastsætte regler om, at en virksomhed, der afsætter kvælstof og fosfor i gødning ud af landet, kan fratrække kvælstof og fosfor i den afsatte gødning i den totale mængde af kvælstof og fosfor.

Bemyndigelsen er udmøntet i gødskningsbekendtgørelsens § 22, hvoraf det fremgår, at virksomheden kan fratrække kvælstof- og fosforindholdet i den husdyrgødning, komposterede husdyrgødning, forarbejdede husdyrgødning, afgassede biomasse, anden organiske gødning, biokul og bioaske, der i planperioden er afsat til jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark.

Der er også fastsat regler om fradrag af gødning afsat til forbrændings- eller brændingsanlæg uden for Danmark, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 21.

For en nærmere beskrivelse af gødning afsat til forbrændings- eller brændingsanlæg henvises til punkt 3.6.1.3.5.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om dokumentation for den gødning, der er modtaget, jf. den gældende gødskningslovs § 24, stk. 3.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan endvidere fastsætte regler om dokumentation for den gødning, der er afsat, jf. den gældende gødskningslovs § 25, stk. 6.

Ved overførsel af gødning mellem virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, skal indsendes en gødningskvittering, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 25.

Gødningskvitteringen består af en række oplysninger om modtageren, den afgivne gødning, herunder bl.a. oplysninger om det totale antal kg kvælstof og fosfor, gødningstypen og den andel af det totale indhold af kvælstof, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof, og hvorvidt overførslen af husdyrgødning sker ved levering af gødning eller via afgræssende dyr.

Gødningskvitteringen skal indberettes med samme frist som indberetning af gødningsregnskabet af den afgivende virksomhed.

Gødningskvitteringen skal være digitalt signeret af både afgiver og modtager.

Ved overførsler af husdyrgødning, komposteret husdyrgødning og forarbejdet organisk gødning fra virksomheder i Register for Gødningsregnskab til virksomheder uden for registret er der fastsat krav om indberetning af oplysninger, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 26.

Oplysningerne udgør indberetningen af det såkaldte B1-skema.

Den registrerede virksomhed, som afgiver eller afsætter gødning til en ikke-registreret virksomhed, skal herefter indberette oplysninger om den afgivne gødning, herunder bl.a. oplysninger om det totale antal kg kvælstof og fosfor, gødningstypen, og den andel af det totale indhold af kvælstof, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof samt gødningens tilknyttede fosforloft.

Den afgivende virksomhed skal indhente en skriftlig bekræftelse fra modtager for at have modtaget gødningen.

For så vidt angår afsætning af kvælstof og fosfor via udegående dyr, skal afsætningen kunne dokumenteres i form af græsningsaftaler, herunder oplysninger om antal dyr og dyretype, afgræsningsperioden, størrelsen af afgræsningsarealet samt oplysninger på modtageren af gødningen, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 23, stk. 2 og 3.

Der er fastsat regler om dokumentation for overførsler gødning til virksomheder uden for Danmark i gødskningsbekendtgørelsens § 27.

Der er her fastsat krav om oplysninger om den udenlandske virksomhed, det totale antal kg kvælstof og fosfor samt gødningstypen.

For så vidt angår modtagelse af anden organisk gødning, skal der foreligge en dateret og underskrevet opgørelse fra gødningsleverandøren, som indeholder oplysninger om gødningstypen, gødningsmængden, det totale indhold af kvælstof og fosfor i gødningen, den andel af det totale indhold af kvælstof i gødningen, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof, samt dato for leveringen af gødningen, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 28.

Dokumentationen for overførslerne skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 29.

3.6.1.3.6.

Opgørelse af lager

Det følger af den gældende gødskningslovs § 29, at en virksomheds primolager af kvælstof og fosfor i hver gødningstype opgøres som den forudgående planperiodes ultimolager.

I medfør af den gældende gødskningslovs § 30, kan ministeren for natur og dyrevelfærd fastsætte regler om en virksomheds opgørelse af ultimolager af kvælstof og fosfor i hver gødningstype.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan herunder fastsætte regler om, at virksomheder, der udbringer gødning i perioden fra den 1. august til den 30. september skal korrigere virksomhedens ultimolager pr. 31. juli for den mængde af kvælstof og fosfor, der er udbragt i perioden fra den 1. august til den 30. september.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan også fastsætte regler om en virksomheds maksimale ultimolager af kvælstof og fosfor i gødning.

Bemyndigelserne til fastsættelse af regler om lager er udmøntet i gødskningsbekendtgørelsens §§ 55-58.

Virksomhedens lagerstatus af kvælstof og fosfor i henholdsvis husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet organisk gødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske skal opgøres pr. 31. juli i den indeværende planperiode, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 55.

Gødskningsbekendtgørelsens § 56 indeholder regler om lagerstatus for kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet organisk gødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske.

Der er således fastsat regler om opgørelse af ultimolageret for disse gødninger og beregningen heraf, herunder at ultimolageret opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof og fosfor i disse gødninger, der udbringes i perioden fra den 1. august til den 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden den 31. december i den næstkommende planperiode.

Der er endvidere fastsat regler om, at opgørelsen af ultimolageret for kvælstof og fosfor i disse gødninger, som er produceret og modtaget på virksomheden, beregnes på baggrund af kvælstof- og fosformængden i lageret.

Lagerstatus opgøres som summen af hver lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i hver gødningstype, og omfatter alle lagre af de nævnte gødningstyper, uanset hvor gødningen er opbevaret.

Opgørelsen foretages på baggrund af husdyrnormerne, oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse eller begge dele.

Opgørelsen af lagerstatus skal være dateret, og skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

I gødskningsbekendtgørelsens § 57 er der fastsat regler om det maksimale ultimolager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet organisk gødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske.

Der er fastsat regler om opgørelse af de maksimale ultimolager, herunder at det maksimale ultimolager for disse gødninger ikke må udgøre mere end 50 pct. af den samlede mængde af henholdsvis kvælstof og fosfor, der er produceret og modtaget på virksomheden i planperioden.

Der er fastsat undtagelser hertil for virksomheder uden husdyrbesætning eller med husdyrbesætning, der producerer gødning med et begrænset kvælstofindhold.

Reglerne kan dog i særlige tilfælde og efter ansøgning fraviges.

Der er endvidere fastsat særlige regler om det maksimale ultimolager for fosfor for virksomheder, der modtager bioaske, og særlige regler for virksomheder, hvor kvælstofindholdet i dybstrøelse udgør mere end 75 pct. af virksomhedens samlede kvælstofproduktion.

For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, jf. staldsystemer i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning, før hønsene sættes ud, må ultimolager af kvælstof og fosfor i fast gødning, herunder dybstrøelse fra disse staldsystemer, maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof og fosfor i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode.

I gødskningsbekendtgørelsens § 58 er der fastsat regler om lagerstatus for kvælstof og fosfor i kunstgødning.

Der er her fastsat regler om opgørelse af virksomhedens lagerstatus af kvælstof og fosfor i kunstgødning og om beregningen heraf, herunder at lagerstatus skal opgøres pr. 31. juli i den indeværende planperiode.

Virksomhedens ultimolager af kunstgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof og fosfor i kunstgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december i den næstkommende planperiode.

Lagerstatus for kunstgødning opgøres som summen af al lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i kunstgødning.

Beregningen foretages på baggrund af de oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse, og omfatter alle lagre af kunstgødning uanset, hvor gødningen er opbevaret.

Der skal foreligge dokumentation for salg eller afgivelse af kunstgødning.

I medfør af den gældende gødskningslovs § 31, kan ministeren for natur og dyrevelfærd fastsætte regler om opgørelse af virksomhedens primolager af kvælstof og fosfor i de forskellige gødningstyper, for virksomheder, der ikke i den foregående planperiode har været registreret i Register for Gødningsregnskab.

Det følger herefter af gødskningsbekendtgørelsens § 59, stk. 1, nr. 2 og 3, at nyregistrerede virksomheders primolager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet organisk gødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul og bioaske skal fastsættes ved beregning eller måling.

For så vidt angår kunstgødning, skal der foretages en statusopgørelse for 1. august i planperioden.

Begge opgørelser skal fradrages mængden af udbragt gødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december i den indeværende planperiode.

Opgørelserne skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

3.6.1.3.7.

Ophør og overdragelse

Den gældende gødskningslovs §§ 32 og 33 regulerer, hvordan forbruget af kvælstof og fosfor skal fordeles og under hvilke betingelser, hvis en registreret virksomhed før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsret til arealer, hvor der enten er tilknyttet en kvælstofnorm eller en fosfornorm.

Bestemmelserne sikrer, at det står klart, hvilken virksomhed der i forbindelse med overdragelse af et areal skal indregne forbruget af kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet.

Bestemmelserne tager sigte på de tilfælde, hvor en virksomhed f.eks. på grund af salg, bortforpagtning eller udlejning, ophør af forpagtning eller ophør af leje af et af de omtalte arealer ikke længere har råderet over arealet.

Bestemmelserne finder endvidere anvendelse, hvis brugsretten til arealet i øvrigt ophører, f.eks. på grund af kreditorforfølgning.

Hvis en registreret virksomhed inden udløbet af planperioden ophører med at eje eller have brugsret til et areal med afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm for den pågældende planperiode, skal virksomhedens samlede forbrug af kvælstof og fosfor på arealet for den forløbne del af planperioden beregnes overensstemmelse med den gældende gødskningslovs §§ 18-30, jf. § 32, stk. 1.

For en nærmere beskrivelse af beregning af forbruget henvises til punkt 3.6.1.3.1.

Hvis arealet overdrages til en registreret virksomhed, skal den samlede kvælstofkvote og den mængde af kvælstof og fosfor, der er udbragt på det overdragne areal, som udgangspunkt henregnes til den virksomhed, der modtager arealet, jf. den gældende gødskningslovs § 33, stk. 1.

Den modtagende virksomhed skal således medtage forbrug og kvælstofkvote for arealet for hele planperioden i sit gødningsregnskab.

Det forudsætter dog, at den overdragende virksomhed har beregnet det samlede forbrug af kvælstof og fosfor for den forløbne del af planperioden efter reglerne i §§ 18-30, og givet den modtagende virksomhed skriftlig oplysning om forfrugten, den samlede kvælstofkvote, det forventede fosforloft, der efter husdyrbrugloven er tilknyttet gødningen, og forbruget af kvælstof og fosfor, jf. den gældende gødskningslovs § 32, stk. 2 og 3.

Har den overdragende virksomhed ikke givet den modtagende virksomhed sådanne oplysninger i forbindelse med overdragelsen af arealet, bliver forbruget for den forløbne del planperioden henregnet til den overdragende virksomhed, jf. den gældende gødskningslovs § 33, stk. 2.

Den modtagende virksomhed skal derfor i denne situation alene i sit gødningsregnskab medregne det kvælstof- og fosforforbrug, der foretages efter overdragelsestidspunktet.

Således bliver den modtagende virksomhed alene ansvarlig for sit eget forbrug og ikke for overdragerens forbrug, som den modtagende virksomhed ikke er blevet oplyst om.

Hvis det samlede forbrug af kvælstof på arealet for den forløbne del af planperioden overstiger kvoten for det pågældende areal for hele planperioden, henregnes den del af forbruget, der overstiger kvoten, til den overdragende virksomhed, medmindre den, der overtager arealet eller brugsretten hertil, erklærer, at forbruget kan henregnes til denne, jf. den gældende gødskningslovs § 33, stk. 3.

Bestemmelsen tillader bl.a., at en evt.

uudnyttet kvote hos den modtagende virksomhed kan udnyttes, idet den modtagende virksomhed vil kunne erklære, at den ønsker at overtage det samlede kvælstofforbrug, velvidende at forbruget overstiger kvoten for arealet.

Bestemmelsen udelukker imidlertid, at den modtagende virksomhed kan straffes for en overgødskning foretaget af den overdragende virksomhed uden på forhånd at have accepteret den opgørelse af forbrug og kvote, som resulterer i overgødskningen.

Ved overdragelse af arealer til en virksomhed, der ikke er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab, skal den kvælstof- og fosformængde, der er forbrugt på arealet indtil overdragelsestidspunktet, henregnes den overdragende virksomhed, jf. den gældende gødskningslovs § 33, stk. 4.

Denne virksomhed er imidlertid i sit gødningsregnskab berettiget til at medregne kvælstofkvoten for det pågældende areal for hele planperioden, samt indregne det pågældende areal i det areal, der kan medgå til opfyldelse af virksomhedens fosforarealkrav, der reguleres i husdyrbrugloven.

En virksomhed, der ophører og overdrager sit lager af kvælstof- og fosforholdig gødning til en anden virksomhed inden planperiodens udløb, skal opgøre lageret på overdragelsestidspunkt, jf. den gældende gødskningslovs § 34, stk. 1.

Den overdragende virksomhed skal give den modtagende virksomhed skriftlig oplysning om opgørelsen af lageret, hvorefter det overdragne lager henregnes til den virksomhed, der overtager lageret, jf. den gældende gødskningslovs § 34, stk. 2 og 3.

Gives der ikke skriftlig oplysning, opgøres det overdragne lager til 0 kg kvælstof og fosfor, jf. den gældende gødskningslovs § 34, stk. 4.

Dette indebærer, at lageret henregnes til den virksomhed, der overdrager lageret, uanset at lageret ikke er forbrugt af denne.

Lageret vil blive anset som forbrugt af den overdragende virksomhed, idet der ikke er redegjort for gødningen.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan i medfør af bemyndigelsen i den gældende gødskningslovs § 35 fastsætte nærmere regler om de oplysninger som er påkrævet i medfør af den gældende gødskningslovs §§ 32-33, herunder om udarbejdelse, indhold, form, indberetning og frister.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan endvidere fastsætte regler om dokumentation og om opbevaring af dokumentation.

Bemyndigelsen er udmøntet i gødskningsbekendtgørelsens §§ 60-62, hvori der er fastsat regler om hvordan det overdragne lager opgøres og frister for opgørelsen.

Ved ophør skal virksomheden, i medfør af gødskningsbekendtgørelsens § 61, stk. 1, ved afmeldelse fra Register for Gødningsregnskab udarbejde gødningsregnskab for planperioden.

Perioden skal dække perioden fra planperiodens start frem til datoen for afmeldelse.

For så vidt angår oplysninger om bl.a. kvælstof- og fosforforbruget, jf. den gældende gødskningslovs § 32. stk. 2, er der i gødskningsbekendtgørelsens § 60 fastsat krav om, at den afgivende virksomhed skal give oplysningerne senest en måned efter ophørstidspunktet.

Ændringer som følge af ophør af ejendoms- eller brugsretten til et areal skal tillige registreres i gødningsplanlægningen.

Erklæringer om at forbrug af gødning på et areal henføres til en anden virksomhed skal være underskrevet af begge parter.

Erklæringen skal opbevares på den ophørende virksomhed i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

For så vidt angår oplysninger om lager, jf. den gældende gødskningslovs § 34, stk. 1, er der i gødskningsbekendtgørelsens § 61, stk. 2-5, fastsat regler om, at det samlede lager af kvælstof og fosfor i de forskellige gødninger skal opgøres fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet på grundlag af primolager, produktion af kvælstof og fosfor, mængden af modtaget og afgivet kvælstof og fosfor samt mængden af forbrugt kvælstof og fosfor.

Kunstgødning på lager hos overdrager på overdragelsestidspunktet skal indberettes via Leverandørregister for Gødningsleverancer.

I særlige tilfælde efter godkendelse, herunder ved overdragelse af lagre fra et dødsbo, kan virksomhedens samlede lager af husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet organisk gødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 61, stk. 7.

3.6.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at de eksisterende regler om gødningsregnskabet som omhandler regler vedr.

opgørelsen af produktionen af kvælstof og fosfor fra dyreholdet i vidt omfang skal videreføres, idet gødningsregnskabet fungerer som en del af det samlede administrations- og kontrolgrundlag.

Der skal dog kunne stilles nye krav i form af indberetning af nye oplysninger vedr.

staldenes størrelse, placering m.v. for at få en så bedriftsnær beregning som muligt og bedre muligheder for at kontrollere de indberettede oplysninger.

Det er stadigvæk hensigten, at beregningen af produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning fortsat vil skulle foretages ved hjælp af normer.

Med den foreslåede lov lægges der op til en mere udledningsbaseret og bedriftsnær markregulering.

Dette indebærer, at gødningsregnskabet fremadrettet også skal kunne anvendes som administrations- og kontrolgrundlag for beregningen af virksomhedens udledning af kvælstof.

Det er også hensigten, at gødningsregnskabet skal kunne rumme data til brug for en afgift på drivhusgasemissioner fra husdyr.

Ministeriet finder det derudover hensigtsmæssigt, at der udarbejdes mark- og udledningsplaner i begyndelsen af planperioden.

Dette vil anskueliggøre overfor virksomhederne, hvor meget kvælstof og fosfor, som virksomheden må udbringe i løbet af regnskabsåret, og om de overholder kravene der stilles i reguleringen.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at reglerne om fastsættelse af den andel af den totale mængde af kvælstof og fosfor i de enkelte gødningstyper, som skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i de pågældende gødningstyper (udnyttelseskravet), ikke er relevante at videreføre i den foreslåede lov.

Der kan dog være behov for at fastsætte andre lignende regler om førsteårsvirkning og andre lignende regler om opgørelse af gødningsindhold af hensyn til NUAR-beregneren, hvor kvælstof indgår i en organisk fraktion og en mineralsk fraktion, f.eks. krav om standardværdier eller dokumentation for de mineralske kvælstofandele i gødning.

Mineralske kvælstofandele skal forstås bredt, og omfatter således både ammonium-N og nitrat-N, men f.eks. også urea og andre N-forbindelser, der kan forventes at blive plantetilgængelige i løbet af den første vækstsæson.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at reglerne om opgørelse af produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning i høj grad er hensigtsmæssige, og bør videreføres.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds vurdering, at det er hensigtsmæssigt, at der som noget nyt indføres hjemmel til, at ministeren for natur og dyrevelfærd, for så vidt angår staldsystemer, ikke alene fastsætter regler om opgørelse af og dokumentation herfor, men tillige fastsætter regler om indberetning af yderligere oplysninger om staldsystemer, herunder f.eks. oplysninger om størrelse og fysisk placering og fordeling af besætningen i staldsystemerne.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd vurderer, at reglerne om beregning af kvælstof og fosfor i anden gødning end husdyrgødning er hensigtsmæssige og bør videreføres.

Ministeriet finder det derudover hensigtsmæssigt at videreføre regler om indberetning af oplysninger om modtaget og afsatte næringsstoffer i alle typer af gødning, herunder mulighederne for at fratrække næringsstoffer i gødning i gødningsregnskabet.

Ministeriet finder det endelig hensigtsmæssigt, at bemyndigelsen kan udnyttes til at fastsætte særlige regler for nyregistrerede virksomheder, og virksomheder, der ophører eller overdrager arealer.

Dette skyldes, at beregningen af virksomhedens næringsstofudledning forudsætter en række data fra tidligere års udlednings- og gødningsregnskaber, som nyregistrerede virksomheder ikke vil være i besiddelse af.

Der er derfor behov for at fastsætte regler for, hvordan sådanne virksomheders udledningsberegning skal foretages.

For at der til hver en tid er en virksomhed, som skal stå til regnskab for et areals næringsstofudledning eller udledning af drivhusgasser, vurderes det også hensigtsmæssigt, at der bl.a. kan fastsættes regler om, hvordan forbruget af gødning og anvendelse af virkemidler m.v. skal indregnes i udlednings- og gødningsregnskabet, når en virksomhed ophører helt eller delvist eller overdrager arealer.

3.6.3.

Den foreslåede ordning

3.6.3.1.

Udarbejdelse af mark- og udledningsplaner

Det foreslås i § 16, stk. 1, at virksomheder, der er omfattet af foranstaltninger fastsat i medfør af lovens §§ 6-9, skal udarbejde mark- og udledningsplaner for virksomhedens samlede landbrugsareal i planperioden.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 6-9 om foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål omtalt ovenfor i punkt 3.3 og 3.4.

Den foreslåede bestemmelse skal ligeledes ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 17 om bemyndigelse til at fastsætte regler om udarbejdelse af fortegnelser over gødningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau og lovforslagets § 18 om udarbejdelse og indberetning af udlednings- og gødningsregnskaber.

De foreslåede bestemmelser er beskrevet i punkt 3.6.3.2 og 3.6.3.3 nedenfor.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 16, stk. 1, indebærer, at virksomhederne vil skulle udarbejde en markplan for de marker, der indgår i virksomhedens samlede landbrugsareal, herunder de individuelle markers størrelse og placering, og som viser de afgrøder, som virksomheden har tænkt sig at dyrke på de individuelle marker, og de virkemidler, som virksomheden har tænkt sig at gøre brug af i planperioden.

Herudover indebærer bestemmelsen, at virksomheden skal udarbejde en udledningsplanlægning for virksomhedens samlede landbrugsareal, der bl.a. viser den påtænkte gødningsanvendelse på de enkelte marker, der indgår i virksomhedens landbrugsareal.

Med foreslåede bestemmelse vil det blive muligt at sikre fortsat gennemførelse af forpligtelsen i det danske nitrathandlingsprogram, der er fastsat til gennemførelse af nitratdirektivets bilag II, litra b, nr. 9.

Der henvises til punkt 2.4 for nærmere oplysninger om nitratdirektivet.

Det foreslås i § 16, stk. 2, at planlægningen skal udarbejdes på særlige skemaer, der er udarbejdet af ministeren for natur og dyrevelfærd.

Ministeren kan godkende andre skemaer end de skemaer, der er nævnt i det foreslåede 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at mark- og udledningsplanlægningen vil skulle udarbejdes på særlige skemaer, der er udarbejdet af ministeren for natur og dyrevelfærd med henblik på at sikre, at alle relevante oplysninger indgår i mark- og udledningsplanlægningen, og dermed sikre en effektiv kontrol.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at ministeren vil kunne godkende, at mark- og udledningsplanlægningen udarbejdes på andre skemaer, som f.eks. allerede findes i land- og skovbrugsvirksomhedens markstyringsprogram eller som anvendes i forbindelse med f.eks. virksomhedernes ansøgning om landbrugsstøtte, såfremt de pågældende skemaer indeholder de nødvendige oplysninger.

De pågældende skemaer kan enten være digitale eller papirbaserede.

Det foreslås i § 16, stk. 3, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om planlægningen, herunder frister for planlægningens udarbejdelse, om indhold og udformning, krav om tilknytning af et markkort, om indsendelse af planlægningen med henblik på kontrol, om opgørelsen af det samlede landbrugsareal og om pligt til berigtigelse og revision af planlægningen og frister herfor.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne til at fastsætte krav om, at virksomhederne skal tilknytte et markkort til deres mark- og udledningsplanlægning, der viser de marker, der indgår i virksomhedens samlede landbrugsareal, markens størrelse og placering, markens afgrøde, markens jordtype, markens dyrkningshistorik og placeringen af virkemidler.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne udnyttes til at fastsætte regler om, at markplanen skal indeholde oplysninger om mængde og type af gødning, som påtænkes anvendt på virksomhedens landbrugsareal, og tidspunktet herfor.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse vil der kunne fastsætte regler om, at markplanlægningen vil skulle omfatte oplysninger om størrelse og fysisk placering af gartneriaktiviteter og skovarealer, der skal modtage gødning, ligesom markplanlægningen kan omfatte oplysninger om placeringen og størrelsen af virksomhedens staldsystemer.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse vil der kunne fastsættes regler om opbevaring af planlægningen på virksomheden med henblik på kontrol, og frist for udarbejdelse og indsendelse af planlægningen.

Det er hensigten, at planlægningen skal foretages i starten af planperioden.

Endelig vil ministeren i medfør af den foreslåede bemyndigelse kunne fastsætte regler om, at virksomhederne har pligt til af egen drift at berigtige eller ajourføre planlægningen, såfremt de oplysninger, der indgår i planlægningen, ikke længere stemmer overens med de faktiske forhold på virksomheden, herunder i tilfælde af, at de pågældende oplysninger er indberettet efter den foreslåede bemyndigelse i stk. 3.

Der henvises til bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslagets § 16 nedenfor.

Det foreslås i lovforslaget § 19, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at oplysninger, der skal indsendes i henhold til regler fastsat i medfør af bl.a. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 16, skal afgives på tro og love.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 20, at virksomhederne skal opbevare de dokumenter med tilhørende bilag, der er nævnt i bl.a. lovforslagets § 16.

Der henvises til lovforslagets §§ 19 og 20 nedenfor.

3.6.3.2.

Fortegnelser over gødningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau

Det foreslås i lovforslagets § 17, stk. 1, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at virksomheder, der er omfattet af foranstaltninger fastsat i medfør af lovforslagets § 6, skal udarbejde fortegnelser over gødningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau i planperioden.

Den foreslåede bestemmelse er ny og skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 6-9 om foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål omtalt ovenfor i punkt 3.3 og 3.4.

Den foreslåede bestemmelse skal ligeledes ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 16 om udarbejdelse af mark- og udledningsplanlægning, som omtalt ovenfor i punkt 3.6.3.1, og lovforslagets § 18 om udarbejdelse og indberetning af udlednings- og gødningsregnskaber, som er beskrevet i punkt 3.6.3.3 nedenfor.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 17 indebærer, at ministeren vil kunne fastsætte regler om, at virksomheder, der er omfattet af foranstaltninger fastsat i medfør af loven, skal udarbejde fortegnelser over gødningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau i planperioden.

Bemyndigelsen vil endvidere bl.a. kunne udnyttes til at fastsætte regler om, at virksomheden skal udarbejde en art logbog eller på anden måde udarbejde og indsende oplysninger over de foretagne gødningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau.

Det foreslås i lovforslagets § 17, stk. 2, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at fortegnelserne skal udarbejdes på særlige skemaer, der er udarbejdet af ministeren.

Ministeren kan godkende andre skemaer end de skemaer, der er nævnt i det foreslåede 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren vil kunne fastsætte regler om, at fortegnelserne over gødningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau vil skulle være udarbejdet på et særligt skema, der er udarbejdet af ministeren med henblik på at sikre, at alle relevante oplysninger indgår i fortegnelserne, og dermed sikre en effektiv kontrol.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at ministeren vil kunne godkende, at fortegnelserne over gødningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau udarbejdes på andre skemaer, som f.eks. allerede findes i land- og skovbrugsvirksomhedens markstyringsprogram.

Ministeren vil i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte nærmere betingelser til indholdet af sådanne skemaer som forudsætning for, at virksomheden vil kunne anses for at have opfyldt de krav udarbejdelse af fortegnelserne over gødningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau, der fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 1.

Det foreslås i § 17, stk. 3, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om fortegnelserne, herunder om indhold og udformning, om frister for fortegnelsernes udarbejdelse, om indsendelse og opbevaring med henblik på kontrol, og om pligt til berigtigelse og revision af fortegnelserne og om frister herfor.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om, at fortegnelsen skal indeholde oplysninger om mængde og type af gødning på den enkelte mark, og det konkrete tidspunkt for tildelingen.

Herudover vil den foreslåede bemyndigelse kunne udnyttes til at fastsætte regler om konkrete såtidspunkter i det omfang, det har betydning for fastsættelsen og kontrollen med virksomhedens basisudvaskningsgrænse eller udledningskvote fastsat efter regler i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6.

Det er endvidere hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om, hvordan fortegnelsen skal føres, herunder frister for, hvornår indførelser i fortegnelsen senest vil skulle ske.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at fortegnelsen skal foretages løbende.

Det er endvidere hensigten, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse vil kunne fastsættes regler om, at fortegnelsen skal opbevares på virksomheden med henblik på kontrol, og at fortegnelserne eller dele heraf indberettes med henblik på kontrol.

Endelig vil der i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 3 kunne fastsættes regler om, at virksomhederne har pligt til af egen drift at berigtige eller ajourføre fortegnelserne, såfremt de oplysninger, der indgår i heri, ikke længere stemmer overens med de faktiske forhold på virksomheden, herunder i tilfælde af, at de pågældende oplysninger er indberettet efter den foreslåede bemyndigelse i stk. 3.

Det foreslås i lovforslaget i lovforslagets § 19, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at de oplysninger, der skal indsende bl.a. i henhold til regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslaget § 17 ved en eventuel indberetning af fortegnelsen, skal afgives på tro og love.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 20, at virksomhederne skal opbevare fortegnelser, der er udarbejdet efter regler fastsat i medfør af lovforslagets § 17, i 5 år.

Der henvises til lovforslagets §§ 19 og 20 nedenfor.

3.6.3.3.

Udlednings- og gødningsregnskab

Det foreslås i lovforslagets § 18, stk. 1 , at virksomheder, der er omfattet af foranstaltninger fastsat i medfør af lovforslagets §§ 6-9, skal udarbejde udlednings- og gødningsregnskaber for den afsluttede planperiode.

Regnskaberne skal indberettes til ministeren for natur og dyrevelfærd.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 6-9 om foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål omtalt ovenfor.

Den foreslåede bestemmelse skal ligeledes ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 16 om udarbejdelse af mark- og udledningsplanlægning og lovforslagets § 17 om bemyndigelse til at fastsætte regler om førelse af fortegnelser over gødningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at land- og skovbrugsvirksomheder, der er omfattet af foranstaltninger, der vil kunne fastsættes i medfør af lovens §§ 6-9, skal udarbejde og indberette udlednings- og gødningsregnskaber for den afsluttede planperiode.

Udlednings- og gødningsregnskabet vil danne grundlag for myndighedernes kontrol med virksomhedernes overholdelse af de regler, der kan fastsættes i medfør af de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 6-9, som f.eks. basisudvaskningsgrænsen og udledningskvoten og de såkaldte harmonikrav, der omfatter det organiske kvælstofarealkrav og fosforarealkravet.

Udlednings- og gødningsregnskabet er derfor en vigtig forudsætning for administration af gødskningsreglerne.

Pligten til at føre et gødningsregnskab følger af det danske nitrathandlingsprogram som en gennemførelse af nitratdirektivets bilag II, B, 9.

Gødningsregnskabet anvendes bl.a. til at kontrollere nitratdirektivets foranstaltning om begrænsning af tilførsel af gødning til jorden, jf. nitratdirektivets bilag III, 1 afsnit, nr. 3.

Der henvises til punkt 2.4 for nærmere oplysninger om nitratdirektivet.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres pligten til at den eksisterende forpligtelse i den gældende gødskningslovs § 42, stk. 1, til at udarbejde gødningsregnskab, og udvides med en pligt til at udarbejde udledningsregnskab, som vil skulle anvendes i forbindelse med kontrol af virksomhedernes basisudvaskningsgrænse og udledningskvote efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6.

Det foreslås i § 18, stk. 2, at udledningsregnskabet skal angive en række nærmere opregnede oplysninger.

Det foreslås således i § 18, stk. 2, nr. 1, at udledningsregnskabet skal angive en markplan.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udledningsregnskabet vil skulle indeholde en markplan for virksomhedens arealer, der f.eks. indeholder oplysninger om placeringen af hovedafgrøder, kvælstofreducerende virkemidler, og dyrkningsrelaterede tiltag i planperioden.

Det foreslås således i § 18, stk. 2, nr. 2, at udledningsregnskabet skal angive dyrkningshistorik.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udledningsregnskabet vil skulle indeholde oplysninger om dyrkningshistorisk på virksomhedens arealer i tidligere planperioder, der f.eks. omfatter oplysninger om forfrugt og vinterplandække til forfrugt, forforfrugt og gødningstildelinger.

Det foreslås således i § 18, stk. 2, nr. 3, at udledningsregnskabet skal angive afgrødevalg.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udledningsregnskabet vil skulle indeholde oplysninger om afgrødevalg, der f.eks. vil omfatte oplysninger om de hovedafgrøder, som virksomheden har dyrket i planperioden.

Det foreslås således i § 18, stk. 2, nr. 4, at udledningsregnskabet skal angive virkemidler.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udledningsregnskabet vil skulle indeholde oplysninger om de kvælstofreducerende virkemidler, som virksomheden har gjort brug af i planperioden.

Det kan f.eks. oplysninger om anvendelse af efterafgrøder, herunder efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter, mellemafgrøder, tidligt sået vinterhvede og præcisiongødskning.

Den foreslåede bestemmelse vil ligeledes kunne indeholde oplysninger om deltagelse i pilotprojekter om kvælstofreducerende virkemidler, der vil kunne etableres i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6.

Det foreslås således i § 18, stk. 2, nr. 5, at udledningsregnskabet skal angive oplysninger om virksomhedens gødningstildelinger.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udledningsregnskabet vil skulle indeholde oplysninger om tildeling af kvælstof og fosforholdig gødning for hver af virksomhedens marker, herunder f.eks. oplysninger om gødningstypen, mængden af den tildelte gødning og datoen for tildeling.

Det foreslås således i § 18, stk. 2, nr. 6, at udledningsregnskabet skal angive oplysninger om virksomhedens øvrige aktiviteter på markniveau.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udledningsregnskabet vil skulle indeholde oplysninger om virksomhedens øvrige aktiviteter på markniveau, som f.eks. om virksomhedens deltagelse i udtagningsprojekter og om overdragelse af arealer i løbet af planperioden.

Det foreslås således i § 18, stk. 2, nr. 7 , at udledningsregnskabet skal indeholde oplysninger om naturgivne forhold.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udledningsregnskabet vil skulle indeholde oplysninger naturgivne forhold, som f.eks. jordbundsforhold, retentionen og afstrømning, der vil skulle anvendes i forbindelse med beregningen af kvælstofudvaskningen.

Det er hensigten, at sådanne forhold vil blive udstillet på kortværk, der vil kunne udarbejdes i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 50, og vil skulle indgå som grundlag for de oplysninger, som den pågældende virksomhed, vil skulle angive i udledningsregnskabet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at udledningsregnskabet vil skulle indeholde oplysninger om fravigelse af den jordtype, der fremgår af det jordtypekort, som ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne udstede i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 50.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 18, stk. 3 , at gødningsregnskabet skal angive en række nærmere opregnede oplysninger.

Det foreslås således i § 18, stk. 3, nr. 1, at gødningsregnskabet skal angive virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor i materiale med gødningsværdi, jf. de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 21-24.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at gødningsregnskabet vil skulle skal indeholde en opgørelse af virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor i materiale med gødningsværdi.

Opgørelsen vil skulle finde sted efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 21-24.

Der henvises til de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 21-24 nedenfor.

Det foreslås således i § 18, stk. 3, nr. 2 , at gødningsregnskabet skal indeholde oplysninger om husdyrbesætning.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at gødningsregnskabet vil skulle skal indeholde oplysninger om virksomhedens samlede husdyrbesætning i planperioder, som f.eks. omfatter oplysninger om det samlede antal årsdyr eller det samlede antal producerede dyr i planperioden.

Det foreslås i § 18, stk. 3, nr. 3, at gødningsregnskabet skal indeholde oplysninger om staldsystemer og produktionsarealer.

Den foreslåede bestemmelse om, at gødningsregnskabet vil skulle indeholde oplysninger om virksomhedens staldsystemer og produktionsarealer er ny, og indebærer, at der f.eks. skal angives oplysninger om størrelse og fysisk placering af staldsystemer, staldnummer og dyretype for hvert staldafsnit og staldsystemets udnyttelsesgrad.

De foreslåede bestemmelser i § 18, stk. 3, nr. 2 og 3, vil skulle anvendes i forbindelse med kontrollen med opgørelsen af virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslaget § 23.

Det foreslås således i § 18, stk. 3, nr. 4 , at gødningsregnskabet skal indeholde oplysninger om størrelsen på virksomhedens samlede landbrugsareal og harmoniareal.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at gødningsregnskabet vil skulle indeholde oplysninger om virksomhedens samlede landbrugsareal og harmoniarealet.

Virksomheden vil dermed i gødningsregnskabet skulle angive sit samlede dyrkede, udyrkede og udtagne areal i planperioden.

Virksomheden vil herudover skulle angive virksomhedens arealer med afgrøder med et gødningsbehov, hvor organisk gødning må anvendes, og hvor organisk gødning under normale omstændigheder kan udbringes.

Det foreslås således i § 18, stk. 3, nr. 5, at gødningsregnskabet skal indeholde oplysninger om virksomhedens aftaler om forpagtning til brug for udbringning af husdyrgødning og om virksomhedens husdyrgødningsaftaler.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at gødningsregnskabet skal indeholde oplysninger om virksomhedens aftaler om forpagtning til brug for udbringning af husdyrgødning og om virksomhedens aftaler om afgivelse og modtagelse af husdyrgødning i planperioden.

Det foreslås i § 18, stk. 4, at udlednings- og gødningsregnskaberne skal udarbejdes på særlige skemaer, der er udarbejdet af ministeren for natur og dyrevelfærd.

Ministeren kan godkende andre skemaer end de skemaer, der er nævnt i 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne fastsætte regler om, at udlednings- og gødningsregnskaberne vil skulle være udarbejdet på et særligt skema, der er udarbejdet af ministeren med henblik på at sikre, at alle relevante oplysninger indgår i regnskaberne, og dermed sikre en effektiv kontrol.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne godkende, at udlednings- og gødningsregnskaber udarbejdes på andre skemaer, som f.eks. allerede findes i land- og skovbrugsvirksomhedens markstyringsprogram.

Ministeren vil i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte nærmere betingelser til indholdet af sådanne skemaer som forudsætning for, at virksomheden vil kunne anses for at have opfyldt de krav til indholdet af udlednings- og gødningsregnskaberne, der foreslås i stk. 1-3.

De pågældende skemaer kan enten være digitale eller papirbaserede.

Det foreslås i lovforslagets § 18, stk. 5, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om regnskabernes udformning og indhold, herunder hvilke oplysninger, der skal indberettes, og frister for regnskabernes udarbejdelse og indberetning.

kan endvidere fastsætte regler om pligt til berigtigelse og revision af regnskaberne.

Ministeren kan fastsætte regler om dokumentation vedrørende prøvetagning og analyser, vedrørende modtaget og afsat gødning samt vedrørende produktion af kvælstof- og fosforholdig gødning og arealer m.v.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse vil der f.eks. kunne fastsætte regler om, at virksomheder, der i en planperiode afgiver kvælstof- og fosforholdig gødning til andre virksomheder, skal indberette visse oplysninger om modtageren af gødningen og om den afgivne gødning.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse vil der endvidere kunne fastsættes regler om frist for udarbejdelse og indberetning af udlednings- og gødningsregnskaberne.

Ministeren vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse herudover kunne fastsætte regler om, at virksomhederne har pligt til af egen drift at berigtige eller ajourføre udlednings- og gødningsregnskaberne, såfremt de oplysninger, der indgår i her, ikke stemmer overens med de faktiske forhold på virksomheden.

I medfør af den foreslåede bestemmelse vil der f.eks. kunne fastsættes regler om dokumentation vedrørende prøvetagning og analyser af indhold af kvælstof og fosfor i materiale med gødningsværdi, og om dokumentation vedrørende modtaget og afsat gødning i form af gødningskvitteringer, og dokumentation vedrørende metoden for produktion af kvælstof- og fosforholdig gødning.

Det foreslås i lovforslagets § 18, stk. 6, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, jf. stk. 2 og 3, der skal afgives af nyregistrerede virksomheder.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om de oplysninger, der skal afgives, jf. stk. 2 og 3, ved ophør af ejerskab over eller brugsret til et areal, der er omfattet af forpligtelserne efter stk. 2 og 3.

Ministeren kan fastsætte regler om udarbejdelse, indhold, form, indberetning og frister.

Den foreslåede indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne fastsætte nærmere regler om de oplysninger, jf. stk. 2 og 3, der skal afgives af nyregistrerede virksomheder, der f.eks. kan omfatte oplysninger af forudgående dyrkningshistorisk på virksomhedens arealer.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at ministeren vil kunne fastsætte regler om, hvilke oplysninger overdrager ved ophør af ejerskab over eller brugsret til et areal, der er omfattet af de foreslåede forpligtelser efter stk. 2 og 3, om f.eks. dyrkningshistorik og gødningstildelinger m.v., skal meddelemodtager af det pågældende areal skal have oplysninger.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse vil der f.eks. kunne fastsætte regler om, hvordan opgørelserne efter den foreslåede bestemmelse i 1. pkt., der skal afgives af nyregistrerede virksomheder og fristen herfor.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse vil der herudover f.eks. kunne fastsættes regler om, hvordan overdrager skal afgive oplysninger ved ophør af ejerskab over eller brugsret til et areal til modtager og fristen herfor.

Der vil endvidere f.eks. kunne fastsættes regler om, at modtager skal indberette oplysninger om det modtagne areal og fristen herfor.

Der henvises til bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslagets § 18 nedenfor.

Det foreslås i lovforslagets § 19, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at de oplysninger, der skal indsendes i henhold til bl.a. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 18 ved indberetning af udlednings- og gødningsregnskaberne, skal afgives på tro og love, jf. lovforslagets § 19.

Det foreslås endvidere, at udlednings- og gødningsregnskaberne med tilhørende bilag skal opbevares i 5 år, jf. lovforslagets § 20.

Der henvises til lovforslagets §§ 19 og 20 nedenfor.

3.7.

Ekspropriation

3.7.1 Gældende ret

Det fremgår af grundlovens § 73, stk. 1, at ejendomsretten er ukrænkelig.

Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det, jf. grundlovens § 73, stk. 1, 2. pkt. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning, jf. grundlovens § 73, stk. 1, 3. pkt.

Det følger af grundlovens § 73, stk. 1, at det alene er indgreb i en ejers ejendom, der har karakter af en afståelse, der udgør ekspropriation.

Det fremgår endvidere af grundlovens § 73, stk. 3, 1. pkt., at ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene.

Afgørelsen af, om et indgreb har karakter af afståelse eller udgør almindelig erstatningsfri regulering, beror på et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed.

De elementer, som i almindelighed indgår i vurderingen, vil navnlig være indgrebets formål, i hvilken grad indgrebet er generelt eller konkret, indgrebets intensitet, om indgrebet angår en fremtidig eller aktuel råden, og om der er tale om tilintetgørelse af rettigheden eller en overførsel til andre fysiske eller juridiske personer.

Formålet med både den gældende gødskningslov og husdyrbrugloven er varetagelse af væsentlige natur- og miljøbeskyttelseshensyn.

Reguleringen i de gældende love eller i regler fastsat i medfør heraf har karakter af generel erstatningsfri regulering, og lovene indeholder derfor ikke mulighed for at iværksætte ekspropriation til gennemførelse af foranstaltninger efter de pågældende love.

Efter § 1 finder CAP-loven anvendelse på administration af f.eks. ordninger om klimaforanstaltninger under den fælles landbrugspolitik eller nationale ordninger med drivhusgasreduktion som formål, herunder gennemførelse af projekter vedrørende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder – de såkaldte klimalavbundsprojekter.

CAP-loven indeholder ikke i dag hjemmel til at foretage ekspropriation.

3.7.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser

Det primære formål med lovforslaget er at skabe grundlaget for gennemførelsen af den nye udledningsbaserede markregulering.

Markreguleringsmodellen skal både selv bidrage med kvælstofreduktioner, men også understøtte landbrugernes incitament til at søge arealomlægningsordninger omfattet af Danmarks Grønne Arealfond, som ligeledes er fastsat for at bidrage med kvælstofreduktioner.

Reguleringsmodellen skal således ses i sammenhæng med andre tiltag, som skal sikre opfyldelsen af målsætningerne i særligt vandrammedirektivet, herunder særligt arealomlægningsindsatser i Danmarks Grønne Arealfond og ændringer af den eksisterende regulering af landbruget.

Den nye udledningsbaserede markregulering er rettet mod landbruget generelt, men omfanget er afhængigt af kvælstofindsatsbehovet i det pågældende kystvandopland.

Den nye udledningsbaserede markregulering indebærer, at kvælstofreduktionerne sikres ved, at der fastsættes et samlet udledningsmål for hvert vandopland, som bestemmer den samlede maksimale kvælstofudledning til kyst fra markarealet omfattet af reguleringen i det pågældende vandopland på baggrund af den i Vandområdeplanerne fastsatte målbelastning for at bringe Danmark i mål med EU’s vandrammedirektiv.

Der er således med den nye udledningsbaserede markregulering ikke lagt op til, at der sker overførsel af en rettighed til andre fysiske eller juridiske personer, men en begrænsning i udledningen af kvælstof.

Med den nye markregulering sættes der grænser for virksomhedernes kvælstofudledning i kraft af denne udlednings belastning af vandmiljøet.

Reguleringen er således begrundet i væsentlige natur- og miljøbeskyttelseshensyn.

Det er hensigten, at den nye reguleringsmodel skal erstatte de nuværende efterafgrødekrav og reglerne om kvælstofkvoten fastsat i medfør af den gældende gødskningslov.

Den nye udledningsbaserede markregulering er grundlæggende målrettet efter kvælstofindsatsbehovet i det eller de pågældende kystvandoplande, som de til virksomhedens tilhørende arealer er beliggende i.

Samtidig har f.eks. jordbundsforhold og afgrødevalg betydning for den enkelte virksomheds mulighed for at leve op til de kvælstofreduktionskrav, der gælder for den pågældende virksomhed.

Det kan derfor ikke udelukkes, at reguleringen i konkrete tilfælde indebærer en betydelig negativ økonomisk effekt for den enkelte virksomhed.

Det er hensigten, at der i medfør CAP-loven vil skulle etableres kompenserende tiltag for helt eller delvist at afbøde konsekvenserne af den nye udledningsbaserede markregulering, som f.eks. vil kunne indebære anvendelse af økonomisk kompensation i en årrække med henblik på at give virksomhederne tid til at omstille sig til den nye markregulering.

I konkrete tilfælde, f.eks. som følge af særlige og/eller forskellige karakteristika på virksomhedsniveau, kan det på trods af en eventuel kompensation potentielt indebære en betydelig negativ økonomisk effekt for enkelte land- og skovbrugsvirksomheder, hvilket i visse tilfælde vil kunne udgøre ekspropriation.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds vurdering, at den nye udledningsbaserede markregulering overordnet set har karakter af generel, erstatningsfri regulering.

Det taler samlet set for, at der er tale om erstatningsfri regulering, at indgrebets formål er at varetage væsentlige natur- og miljøbeskyttelseshensyn, samt at der er tale om generel regulering, hvor der ikke sker overførsel af rettigheder.

Den nye udledningsbaserede markregulering vil dog kunne rejse spørgsmål om ekspropriation, da modellen kan påvirke en for land- og skovbrugsdriften central rådighedsbeføjelse: retten til at dyrke de til virksomheden hørende arealer på en sædvanlig kommerciel måde.

Da det ikke kan udelukkes, at den nye udledningsbaserede markregulering kan udgøre ekspropriation i konkrete tilfælde, finder Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd det afgørende, at der findes hjemmel hertil i den foreslåede lov, særligt henset til lovens væsentlige rolle i forhold til opfyldelse af de EU-retlige forpligtelser på natur- og miljøområdet.

De virksomheder, som på trods af en kompensation m.v. finder, at den nye kvælstofreguleringsmodel har en så negativ økonomisk effekt for den pågældende land- og skovbrugsvirksomhed, at dette efter deres opfattelse udgør ekspropriation, vil kunne få prøvet spørgsmålet ved indbringelse af en sag ved domstolene.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd finder det hensigtsmæssigt, at ministeriet, af hensyn til en smidigere proces og en hurtigere erstatningsudbetaling, kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved ekspropriation samt regler om sagens behandling og erstatningens fastsættelse og udbetaling.

På denne kan måde kan virksomhederne få behandlet spørgsmålet om erstatning.

Lovforslaget har endvidere til formål, at understøtte ambitionerne i Aftale om et Grønt Danmark af 24. juni 2024 om udtagning af kulstofrige lavbundsjorder.

Med aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021 satte et bredt flertal i Folketinget oprindeligt en ambition om at udtage 100.000 hektar lavbundsjorder inkl.

randarealer i 2030.

Indsatsen er væsentlig for at nå aftalens overordnede mål om at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser med 55-65 pct.

Som en del af aftalen blev det besluttet at nedsætte en ekspertgruppe for udtagning af lavbundsjorder, der skulle levere anbefalinger til, hvordan ambitionen på 100.000 hektar i 2030 realiseres.

De offentligt finansierede lavbundsprojekter etableres på arealer, der ejes af private og offentlige lodsejere.

Lodsejernes deltagelse i lavbundsprojekterne er frivillig, og manglende ønske om at deltage kan således forhindre gennemførelse af et udtagningsprojekt.

Baggrunden for, at en lodsejer ikke ønsker at deltage, kan være flere, f.eks. at der er tale om lodsejere, der ejer jord pga.

jagt, heste eller herlighedsværdien.

For disse lodsejere påvirker vådgøringen deres arealanvendelse, og muligheden for at modtage erstatningsjord i en jordfordeling er ikke relevant, da den ofte vil ligge længere væk.

Det fremgår af anbefaling 7 i delrapport 1 fra ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjord, at i situationer, hvor et projekt ikke kan realiseres som følge af enkelte lodsejeres modstand, kan ekspropriation være en mulighed for at sikre gennemførelsen af projektet.

Med aftalen om et Grønt Danmark blev ambitionsniveauet for udtagningsindsatsen øget til 140.000 ha kulstofrige landbrugsjorder inkl.

70.000 ha randarealer, hvis indfrielse undtagelsesvist og i helt særlige tilfælde vil kunne understøttes af ekspropriation som redskab til at sikre gennemførelse af større udtagningsprojekter.

I overensstemmelse med aftalen har Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd afsøgt mulighederne for at anvende ekspropriation i relation til udtagning af lavbundsjorder, der vil supplere de nuværende regler i f.eks. naturbeskyttelseslovens § 60, hvor der i særlige tilfælde kan eksproprieres, når det er af væsentlig betydning at råde over ejendommen for at gennemføre foranstaltninger på grundlag af en planlægning til fremme af lovens formål, herunder til genopretning af vådområder og ådale, som skal medvirke til at forbedre vandmiljøet.

Da det er en forudsætning i den politiske aftale, at muligheden ikke må stå i vejen for den eksisterende udtagningsindsats, således at incitamentet for lodsejere til at få udtaget lavbundsjorder gennem eksisterende tilskudsordninger om udtagning af lavbundsjorder, er det ministeriets opfattelse, at hjemlen kun vil være relevant i ganske få situationer, hvor de enkelte lodsejere blokerer for realiseringen af større udtagningsprojekter med væsentligt drivhusgasreduktionspotentiale.

For at understøtte hensynet om, at ekspropriationsmuligheden ikke må stå i vejen for den eksisterende udtagningsindsats finder ministeriet, at de indgreb, der rettes mod ejeren af det pågældende areal, ikke som udgangspunkt bør gå ud på en fuldstændig afståelse af ejendomsretten til det pågældende areal.

Dette indebærer, at det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at de ansvarlige myndigheder bør afsøge alle andre mindre indgribende foranstaltninger, før muligheden for at anvende ekspropriation overvejes.

Som det fremgår af baggrunden for lovforslaget, så er det målet, at der foretages et paradigmeskifte på landbrugsområdet, hvor man fremover igennem en helhedsorienteret indsats, får adresseret erhvervets klima- og naturudfordringer først og fremmest via en historisk omlægning af det danske areal.

Motoren i paradigmeskiftet for kvælstof- og drivhusgasreduktionsindsatsen er den lokalt forankrede frivillige omstilling af landbruget med fælles løsninger i f.eks. form af udtagningsprojekter på tværs af flere lodsejeres arealer.

Hensigten med udtagningsordningerne er at medvirke til at forbedre klimaet, og dermed har en meget tæt sammenhæng med og til dels indflydelse på de foranstaltninger, der kan fastsættes i medfør af bemyndigelserne i den foreslåede nye gødskningslov.

På denne baggrund finder Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd det hensigtsmæssigt, at forslaget om hjemmel til ekspropriation i relation til udtagning af lavbundsjorder, når det er af væsentlig betydning at råde over disse for at gennemføre foranstaltninger, som iværksættes for at forbedre klimaet til opfyldelse af bindende målsætninger i lov om klima, fastsat i medfør af CAP-loven, indeholdes i dette lovforslag.

3.7.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslagets § 11, stk. 1, at ministeren for natur og dyrevelfærd eller den, ministeren bemyndiger hertil, til gennemførelse af foranstaltninger efter den foreslåede lov eller regler fastsat i medfør af den foreslåede lov kan foretage ekspropriation.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 11, stk. 1, skal sikre, at foranstaltninger efter den foreslåede lov eller regler fastsat i medfør af den foreslåede lov kan gennemføres, selvom det i konkrete tilfælde vil medføre ekspropriation efter grundlovens § 73.

Det foreslås i lovforslagets § 11, stk. 2, at hvis gennemførelse af foranstaltninger efter den foreslåede lov eller regler fastsat i medfør af den foreslåede lov udgør et ekspropriativt indgreb, ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte ejere.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis der foreligger ekspropriation, vil den pågældende land- eller skovbrugsvirksomhed have krav på fuldstændig erstatning, jf. grundlovens § 73, jf. stk. 1, 3. pkt.

Hvis der ikke kan opnås enighed herom, må spørgsmålet i givet fald indbringes for domstolene, jf. grundlovens § 73, stk. 3.

Det foreslås i lovforslagets § 11, stk. 3, 1. pkt., at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved ekspropriation efter stk. 1.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 11, stk. 3, 2. pkt., at ministeren kan fastsætte regler om sagens behandling og om erstatningens fastsættelse og udbetaling.

Det er hensigten, at der ved udmøntningen af bestemmelsen vil kunne tages udgangspunkt i eksisterende lovgivning om fremgangsmåden ved ekspropriation med de nødvendige tilpasninger, som lovgivningen giver anledning til.

Der vil i medfør af den foreslåede bestemmelse endvidere kunne fastsættes en forenklet model for erstatningsfastsættelsen, som den pågældende virksomhed kan vælge for at opnå en hurtigere erstatningsudbetaling.

Der henvises til bemærkningerne til § 11.

Det foreslås i lovforslagets § 65, nr. 1, at indsættes bestemmelser om ekspropriation i CAP-lovens kapitel 3.

Det foreslås i lovforslagets § 65, nr. 1, at der i CAP-lovens § 7 a, stk. 1, indsættes en bestemmelse om, at ministeren for natur og dyrevelfærd eller kommunalbestyrelsen kan ekspropriere landbrugsarealer, hvis det er af væsentlig betydning at råde over disse arealer for at gennemføre foranstaltninger, som iværksættes for at forbedre klimaet til opfyldelse af bindende målsætninger i lov om klima.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at det bliver muligt at understøtte paradigmeskiftet på landbrugsområdet først og fremmest via en historisk omlægning af det danske areal.

Motoren heri er den lokalt forankrede frivillige omstilling af landbruget med fælles løsninger i form af f.eks. udtagningsprojekter på tværs af flere lodsejeres arealer.

Den praktiske erfaring med udtagningsprojekter viser imidlertid, at der fra tid til anden opstår situationer, hvor realiseringen af et større udtagningsprojekt med væsentlig reduktionseffekt støder på lodsejermodstand fra enkelte lodsejere.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds forventer, at den foreslåede ekspropriationsbestemmelse anvendes meget restriktivt af de ansvarlige myndigheder, og ministeriet finder således, at den kun bør anvendes undtagelsesvist, såfremt den enkelte lodsejer blokerer for realiseringen af større udtagningsprojekter med væsentligt drivhusgasreduktionspotentiale.

Det er således også Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds forventning, at der alene vil være tale om mindre arealer, f.eks. græsningsarealer, der er afgørende for effekten af et større projekt.

Ligeledes er det Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds forventning, at de ansvarlige myndigheder har afsøgt alle andre mindre indgribende foranstaltninger, før muligheden for at anvende ekspropriation overvejes, herunder f.eks. om der kan indgås en frivillig aftale på markedsvilkår om f.eks. afståelse af det pågældende areal, eller om der kan ske jordbytte i forbindelse med en jordfordeling.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd forventer, at bestemmelsen primært vil blive anvendt på arealer, hvor den ansvarlige myndighed efter et umiddelbart skøn forventer, at den eventuelle ekspropriationserstatning sandsynligvis vil udgøre et beløb, der er lavere end ved kompensationen i de ordninger, der er etableret i henhold til CAP-loven med henblik på indfrielse af klimalovens målsætninger.

I skønnet kan indgå den ansvarlige myndigheds umiddelbare vurdering af arealets formodede markedsværdi i forhold til de generelle kompensationssatser efter indregning af skat.

Den foreslåede bestemmelse vil dog også kunne anvendes i andre situationer, hvor den skønnede ekspropriationserstatning er højere end ved kompensationen i de ordninger, der er etableret i henhold til CAP-loven med henblik på indfrielse af klimalovens målsætninger.

De frivillige foranstaltninger, som den foreslåede bestemmelse først og fremmet er tiltænkt at kunne finde anvendelse i forbindelse med, er ordninger på Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds område etableret i medfør af CAP-loven, hvori der kan ydes støtte til at gennemføre lavbundsprojekter, som bl.a. skal medvirke til at reducere udledning af klimagasser og kvælstof.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø yder tilskud til Naturstyrelsens og kommuners vand- og klimaprojekter, der omfatter kvælstofvådområder til fjernelse af kvælstof, og lavbundsprojekter til reduktion af drivhusgasudledning og til forbedring af natur.

Ordningen er finansieret af EU-midler under den fælles landbrugspolitik.

Styrelsen yder endvidere tilskud til kommuner, til lodsejere, til nationalparkfonde, jf. lov om nationalparker, og til fonde med almennyttige natur-, miljø- eller klimaformål med henblik på gennemførelse af klima-lavbundsprojekter.

Ordningen er nationalt finansieret og omfattet af EU’s statsstøtteregler.

Naturstyrelsen kan etablere klima-lavbundsprojekter i hele landet i samarbejde med kommuner og landbrugets organisationer efter aftale med private lodsejere.

Omkostningerne hertil dækkes af midler, der er afsat på Naturstyrelsens anlægsbevilling, og der er således ikke tale om en ansøgningsordning som de øvrige to ordninger.

Ordningen er nationalt finansieret og omfattet af EU’s statsstøtteregler.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 65, nr. 1, at ekspropriation efter den foreslåede bestemmelse i CAP-lovens § 7 a, stk. 1, ikke kan anvendes til fremme af statslig skovtilplantning, jf. forslaget til CAP-lovens § 7 a, stk. 2, i lovforslagets § 65, nr. 1.

Det foreslås som en ny bestemmelse i CAP-lovens § 7 a, stk. 3, at ved ekspropriationen efter den foreslåede bestemmelse i CAP-lovens § 7 a, stk. 1, kan der

De ansvarlige myndigheder vil i forbindelse med valget af muligheder skulle følge det almindelige proportionalitetsprincip, og at myndigheden vil skulle vurdere, om pålæggelse af restriktioner i ejerens rådighed, såsom krav om afskæring af dræn, vådgøring, permanent fastholdelse af arealet som græs- eller naturareal, samt at arealet ikke må omlægges, gødskes eller sprøjtes, vil være tilstrækkeligt til at opnå formålet, førend der overføres ejendomsret til arealet.

Det foreslås, som en ny bestemmelse i CAP-lovens § 7 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 65, nr. 1, at ved ekspropriation til erhvervelse af ejendomsret bortfalder alle rettigheder til det eksproprierede, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.

Stiftes der ved ekspropriation rettigheder som nævnt i det foreslåede § 7 a, stk. 3, nr. 2, foreslås det som en ny bestemmelse i CAP-lovens 7 a, stk. 5, jf. lovforslagets § 65, nr. 1, at disse skal respekteres af andre rettighedshavere over arealet, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.

Det foreslås som en ny bestemmelse i CAP-lovens § 7 b, jf. lovforslagets § 65, nr. 1, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved ekspropriation efter § 7 a, herunder om sagens behandling og om erstatningens fastsættelse og udbetaling.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne fastsætte de nødvendige procedureregler for vurderingen af en eventuel ekspropriationserstatnings størrelse og udbetaling.

Der vil ved udmøntningen af den foreslåede bestemmelse kunne tages udgangspunkt i eksisterende lovgivning om fremgangsmåden ved ekspropriation med de nødvendige tilpasninger, som lovgivningen giver anledning til.

Det kan f.eks. fastsættes, at man følger den samme procedure, som er fastsat for så vidt angår ekspropriationer efter naturbeskyttelseslovens § 60.

Der vil i medfør af den foreslåede bestemmelse endvidere kunne fastsættes en forenklet model for erstatningsfastsættelsen, som den pågældende virksomhed kan vælge for at opnå en hurtigere erstatningsudbetaling.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 65.

3.8.

Registerforpligtelser

3.8.1.

Gældende ret

3.8.1.1.

Register for Gødningsregnskaber

Ministeren for natur og dyrevelfærd har i medfør af den gældende gødskningslovs § 5, stk. 1, oprettet Register for Gødningsregnskab.

Registeret er oprettet med henblik på administration af de virksomheder, som anvender kvælstofholdig gødning.

Det fremgår af den gældende gødskningslovs § 2, at lovens bestemmelser om gødningsanvendelse, jf. kapitel 2, omfatter virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab efter § 5, stk. 2, eller § 6, medmindre andet fremgår af loven.

Det er alene virksomheder, der driver planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, som kan registreres i Register for Gødningsregnskab.

Det afgørende for, om en virksomhed bør registreres i Register for Gødningsregnskab, er, om virksomheden har et ikke ubetydeligt forbrug af organisk gødning eller råder over et ikke ubetydeligt areal med afgrøder, der har et gødningsbehov.

Visse virksomheder har pligt til at være registreret i Register for Gødningsregnskab, jf. den gældende gødskningslovs § 5, stk. 2.

Det er herefter de virksomheder, som driver virksomhed med planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, og som samtidig opfylder mindst én af følgende betingelser

Det er ligeledes den gældende gødskningslovs anvendelsesområde for så vidt angår optagelseskriterierne i Register for Gødningsregnskab, der danner grundlag for anvendelsesområdet i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen, som er fastsat i medfør af husdyrbruglovens §§ 5 a-5 c.

Opgørelsen af en virksomheds produktion af kvælstof i gødning i henhold til den gældende gødskningslovs § 5, stk. 2, nr. 1 og 2, sker efter reglerne i den gældende gødskningslovs § 22, stk. 1 og 2 om opgørelsen af virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning, jf. den gældende gødskningslovs § 5, stk. 5.

Opgørelsen efter den gældende gødskningslovs § 22, stk. 1 og 2, er nærmere forklaret i punkt 3.6.1.3.3.

Pligtmæssig registrering af virksomheder der producerer eller modtager organisk gødning med et samlet kvælstofindhold over 1.000 kg kvælstof, jf. den gældende gødskningslovs § 5, stk. 2, nr. 1, og af virksomheder med et areal på over 10 ha med et gødningsbehov, jf. den gældende gødskningslovs § 5, stk. 2, nr. 3, indebærer, at større virksomheder omfattes af registeret, uanset om de er planteavlsbrug, husdyrbrug eller en kombination, og uanset om virksomhederne anvender organisk gødning, kunstgødning eller bioaske.

Virksomheder skal enten eje, forpagte eller leje det omhandlede areal for at være omfattet af bestemmelsen.

Bortforpagtede, udlejede og lignende arealer indgår ikke i bestemmelsen.

Det areal, der anvendes ved opgørelsen af, om virksomheden er registreringspligtig efter den gældende gødskningslovs § 5, stk. 2, nr. 2 og 3, omfatter både arealer, som indgår i virksomhedens harmoniareal, og arealer med en afgrøde med et gødningsbehov, men hvor husdyrgødning ikke må anvendes eller ikke kan udbringes.

En virksomheds harmoniareal består af arealer, hvor virksomheden har afgrøder med et gødningsbehov, og hvor virksomheden kan og må udbringe husdyrgødning og anden organisk gødning.

Afgrøder med et gødningsbehov er afgrøder, der har en kvælstof- eller en fosfornorm på mere end 0 kg pr. ha. Ministeren for natur og dyrevelfærd er efter den gældende gødskningslovs § 13, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte afgrødernes kvælstofnormer og i den gældende gødskningslovs § 5, stk. 6, bemyndiget til at fastsætte en fosfornorm for afgrøderne.

Visse afgrøder, f.eks. bælgplanter eller visse former græs, har en kvælstofnorm på 0 kg kvælstof.

Bælgplanter er kvælstoffikserende afgrøder, der kan fiksere og udnytte kvælstof fra luften, og har derfor ikke behov for tilførsel af kvælstofholdig gødning.

Herudover findes arealer med visse former for plantedække, f.eks. skov, der ikke efter loven er omfattet af en kvælstofnorm, da der ikke vil blive tildelt kvælstof til disse arealer.

Manglende pligtmæssig registrering er strafbelagt i den gældende gødskningslovs § 53, stk. 1, nr. 2.

For nærmere beskrivelse af sanktioner henvises til punkt 3.21.

Det er den, der driver den registreringspligtige virksomhed, jf. den gældende gødskningslovs § 5, stk. 3, der skal anmelde virksomheden til registrering i løbet af den planperiode, hvori pligten indtræder.

Hvis en registreringspligtig virksomhed undlader at registrere sig, kan ministeren for natur og dyrevelfærd anmelde virksomheden til registrering i Register for Gødningsregnskab, jf. den gældende gødskningslovs § 5, stk. 4.

Denne kompetence er delegeret til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Derudover kan visse virksomheder frivilligt registrere sig i Register for Gødningsregnskab, jf. den gældende gødskningslovs § 6.

Efter den gældende gødskningslovs § 6 kan virksomheder, der ikke er omfattet af den gældende gødskningslovs § 5, stk. 2, og som driver virksomhed med landbrug, skovbrug eller kombinationer heraf, og som samtidigt opfylder mindst én af følgende betingelser frivilligt tilmelde sig Register for Gødningsregnskab

Frivillig registrering har de samme konsekvenser for virksomheden, som hvis den pligtmæssigt skal være registreret efter den gældende gødskningslovs § 5, stk. 2.

Det er som udgangspunkt alene virksomheder med et CVR-nummer, som kan anmelde sig til Register for Gødningsregnskab, jf. den gældende gødskningslovs § 7, stk. 3.

Efter den gældende gødskningslovs § 7, stk. 4, kan ministeren for natur og dyrevelfærd fastsætte regler om Register for Gødningsregnskabs opbygning og ajourføring, om anmeldelse til registrering og om krav om dokumentation for, at betingelserne for optagelse i registeret er opfyldt, samt om, hvilke oplysninger en anmeldelse til registrering skal indeholde.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan endvidere fastsætte regler om registrering af virksomheder, der ikke er tildelt et CVR-nummer.

Bemyndigelsen er udmøntet i gødskningsbekendtgørelsens § 3.

Ifølge gødskningsbekendtgørelsens § 3 er der bl.a. fastsat regler om, at virksomheder, der er registreret eller registreres i Register for Gødningsregnskab, registreres med angivelse af CVR-nr., jf. dog stk. 2, som foreskriver, at en virksomhed i visse tilfælde efter ansøgning kan lade sig registrere med et SE-nr.

Efter den gældende gødskningslovs § 8, stk. 1, udstedes til en virksomhed, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, et bevis for registreringen.

Beviset benyttes som dokumentation for virksomhedens ret til at købe afgiftsfri gødning i henhold til lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. Som dokumentation kan i stedet benyttes direkte opslag i Register for Gødningsregnskab.

Efter den gældende gødskningslovs § 9, stk. 1, kan en virksomhed, når den ikke længere har pligt til at være registreret efter den gældende gødskningslovs § 5, stk. 2, eller den registrerede ikke længere ønsker sin virksomhed registreret efter den gældende gødskningslovs § 6, afmeldes fra Register for Gødningsregnskab.

Ministeren kan afmelde en virksomhed fra Register for Gødningsregnskab fra den førstkommende planperiode, hvis virksomheden ikke længere opfylder betingelserne i den gældende gødskningslovs § 5, stk. 2, eller § 6.

Det fremgår af den gældende gødskningslovs § 4, at virksomheder med planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf, er omfattet af den gældende gødskningslovs kapitel 4 om næringsstofreducerende tiltag, hvis disse disponerer over et areal med afgrøder på mindst 10 ha, som er omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm.

Ved opgørelse af arealet medregnes forpagtede og lejede arealer.

Ved næringsstofreducerende tiltag forstås plantedække, herunder efterafgrøder, samt andre virkemidler og andre dyrkningsrelaterede tiltag.

Begrebet næringsstofreducerende tiltag er anvendt, fordi tiltagene har til formål at reducere udvaskningen af næringsstoffer fra dyrkningsjorden til vandmiljøet.

De virksomheder, som er nævnt i den gældende gødskningslovs § 4, kan både omfatte virksomheder, der er registrerede efter den gældende gødskningslovs § 5, stk. 2, eller § 6, og andre virksomheder.

De aktiviteter, som den pågældende skal drive virksomhed med inden for planteavl, kan f.eks. være kornavl og agerbrug i øvrigt, gartneri og dyrkning af frugt og bær.

Inden for husdyravl kan det f.eks. være malkekvægavl og kvægavl i øvrigt, stutterier, fåreavl, gedeavl, svineavl, fjerkræavl, pelsdyravl og opdræt af andre dyr.

I modsætning til registrering efter den gældende gødskningslovs § 2, kan skovbrugsvirksomheder ikke blive omfattet af reglerne, der fastsættes i medfør af bemyndigelserne i den gældende gødskningslovs kapitel 4.

Dette skyldes formålet med reglerne om plantedække og dyrkningsrelaterede tiltag.

Hvis en mark er ubevokset om efteråret, stiger nitratindholdet i jorden som følge af omsætning af organisk stof, herunder eksempelvis omsætning af afgrøderester eller rester af husdyrgødning.

Ved omsætning af det organiske materiale frigives det organisk bundne kvælstof, der efterfølgende kan omdannes til nitrat og udvaskes til vandmiljøet.

Formålet med tiltagene i den gældende gødskningslovs kapitel 4 er bl.a. at mindske udvaskning af kvælstof ved at fastsætte krav om, at der vokser en afgrøde på marken om efteråret og i visse tilfælde helt hen til foråret.

Ved drift af skovbrug sker der ikke årligt en fuldstændig rydning af skoven, men derimod sker der løbende en foryngelse og fornyelse af skoven til erstatning for de fældede træer.

Derfor vil disse virksomheder ikke kunne omfattes af den gældende gødskningslovs kapitel 4.

Det areal, som er afgørende for, om en virksomhed kan blive omfattet af reglerne, der fastsættes i medfør af den gældende gødskningslovs kapitel 4, er det areal, som virksomheden disponerer over med afgrøder på mindst 10 ha, som er omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm.

Ministeren for natur og dyrevelfærd er efter den gældende gødskningslovs § 13, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte afgrødernes kvælstofnormer.

Ministeren er i den gældende gødskningslovs § 5, stk. 6, bemyndiget til at fastsætte en fosfornorm for afgrøderne.

Virksomheden skal enten eje, forpagte eller leje et af de omhandlede arealer for at være omfattet af reglerne om næringsstofreducerende tiltag.

Bortforpagtede og udlejede arealer og lignende indgår ikke i opgørelsen.

Den gældende gødskningslovs § 4 afgrænser både anvendelsesområdet for efterafgrødekravet, der kan fastsættes efter den gældende gødskningslovs§ 38, stk. 1, og for de dyrkningsrelaterede tiltag, der kan fastsættes efter den gældende gødskningslovs § 38, stk. 2.

Det gælder specielt for efterafgrødekravet fastsat efter den gældende gødskningslovs § 38, stk. 1, at den effektive begrænsning i, hvilke virksomheder der er omfattet af dette krav, findes i plantedækkebekendtgørelsens § 4, stk. 1, jf. § 6, stk. 1, hvorefter virksomheder med et efterafgrødegrundareal på mindre end 10 hektar ikke er forpligtet til at etablere efterafgrøder efter plantedækkebekendtgørelsens § 4.

Virksomhedens efterafgrødegrundareal er generelt mindre end arealet omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm, hvorfor generelt færre virksomheder skal udlægge de pligtige efterafgrøder efter reglen i plantedækkebekendtgørelsen end efter reglen i loven.

F.eks. indgår permanent græs ikke i efterafgrødegrundarealet, og der pålægges derfor ikke krav om etablering af efterafgrøder på et areal med permanent græs.

Efter den gældende gødskningslovs § 38, stk. 2, kan ministeren for natur og dyrevelfærd bl.a. fastsætte forbud mod jordbearbejdning i efteråret.

Da dyrkningsrelaterede tiltag gælder for arealer omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm, gælder der f.eks. også et forbud mod jordbearbejdning på arealer med permanent græs.

Virksomheder, der er certificerede til økologisk jordbrugsproduktion er ikke omfattet af kravene om husdyrefterafgrøder eller efterafgrøder i den målrettede kvælstofregulering eller af reglerne om de dyrkningsrelaterede tiltag.

Virksomheder, der er certificerede til økologisk jordbrugsproduktion, er undtaget fra disse krav, idet den gennemsnitlige udvaskning fra denne type arealer er lav i forhold til konventionelle virksomheder, og ud fra økologiske virksomheders driftsmæssige hensyn.

De er f.eks. ikke omfattet af jordbearbejdningsforbuddet i plantedækkebekendtgørelsen, idet jordbearbejdning er en forudsætning for ukrudtsbekæmpelse, når det ikke er tilladt at anvende ukrudtsmidler.

3.8.1.2.

Leverandørregister for gødningsleverancer

I den gældende gødskningslovs §§ 36 og 37 er der fastsat regler om gødningsleverandører.

Det følger af den gældende gødskningslovs § 36, stk. 1, at ministeren for natur og dyrevelfærd fører et register over oplysninger om gødningsleverancer fra virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksomheder, der sælger, afgiver eller modtager gødning.

Registeret benævnes Leverandørregister for gødningsleverancer.

Efter den gældende gødskningslovs § 36, stk. 2, kan ministeren for natur og dyrevelfærd fastsætte regler om, at de virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksomheder, der er omfattet af den gældende gødskningslovs anvendelsesområde for leverandører i medfør af den gældende gødskningslovs § 3, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 3, stk. 3, skal indberette oplysninger til leverandørregisteret om hvortil der er afsat gødning, den afsatte gødningstype og -mængde, den totale mængde af kvælstof og fosfor i den afsatte gødning, den andel af den totale mængde kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den afsatte gødning og fosforloftet, der er tilknyttet den afsatte gødning.

I medfør af den gældende gødskningslovs § 36, stk. 4, er ministeren for natur og dyrevelfærd endvidere bemyndiget til at fastsætte regler om, at anlæg skal indberette oplysninger om hvorfra de modtager gødning, den modtagne gødningstype og -mængde, den totale mængde af kvælstof og fosfor i den modtagne gødning, den andel af den totale mængde kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den modtagne gødning samt det fosforloft, som er tilknyttet den modtagne gødning.

I medfør af den gældende gødskningslovs § 36, stk. 5, kan ministeren for natur og dyrevelfærd derudover fastsætte regler om den form, som indberetninger til Leverandørregister for gødningsleverancer skal have.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan endvidere i medfør af den gældende gødskningslovs § 37, fastsætte regler om krav til gødningsleverandørers indberetning og opgørelse, dokumentationskrav og anmeldelse og registrering af anlæg.

Bemyndigelserne i den gældende gødskningslovs § 36, stk. 2, 4, og 5, og § 37 er udmøntet i gødskningsbekendtgørelsens §§ 63-66.

I gødskningsbekendtgørelsens § 63, er det fastsat, at virksomheder, herunder anlæg og offentligt ejede virksomheder, der sælger, afgiver eller modtager gødning skal registrere sig i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs leverandørregister for gødningsleverancer.

Virksomheden får herefter et digitalt tilmeldingsbevis.

Tilmeldingsbeviset for registreringen sendes digitalt til virksomheden via Tast selv.

Indberetningerne til leverandørregisteret skal indgives digitalt senest den 1. september i den efterfølgende planperiode, jf. stk. 1, i gødskningsbekendtgørelsens §§ 64, 65, og 66.

I gødskningsbekendtgørelsens § 64 er der fastsat regler om salg eller anden overdragelse af kunstgødning.

Det følger af gødskningsbekendtgørelsens § 64, stk. 1, at de berørte virksomheder, der sælger eller afgiver kunstgødning, digitalt skal indberette, hvem der i planperioden er afsat kunstgødning til, i leverandørregisteret.

Ved afsætning til virksomheder i Register for Gødningsregnskab skal der indberettes oplysninger om modtageren, typen af kunstgødning, den totale mængde og det totale indhold af kvælstof og fosfor i kunstgødningen, jf. stk. 2.

Ved afsætning til andre end virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal indberetningen alene indeholde oplysninger om typen af kunstgødning, den samlede mængde kunstgødning og det totale indhold af kvælstof og fosfor, der er afsat til virksomhederne i planperioden, jf. stk. 3.

Ved afsætning til private skal indberettes oplysninger om typen af kunstgødning, den samlede mængde og det totale indhold af kvælstof og fosfor, der samlet er afsat til private, jf. stk. 4.

Indberetningerne skal indeholde oplysninger om kunstgødningen, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden, jf. stk. 5.

Der er desuden fastsat særlige regler for leverancer af ammoniak og foderurea i stk. 6.

I gødskningsbekendtgørelsens § 65 er der fastsat regler for salg eller anden overdragelse af organisk gødning og bioaske.

I § 65, stk. 1, er det fastsat, hvilke virksomheder og offentligt ejede virksomheder, som skal indberette oplysninger om, hvem de har afsat gødning til.

Det drejer sig om offentligt ejede virksomheder, fælles biogasanlæg, forbrændings- og brændingsanlæg, forarbejdningsanlæg, fælles komposteringsanlæg, pyrolyseanlæg, og andre virksomheder, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab, og som afsætter komposteret husdyrgødning, forarbejdet organisk gødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul eller bioaske.

Ved afsætning af gødning til virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal der indberettes oplysninger om modtageren og oplysninger om gødningen, herunder typen af gødning, den totale mængde, udnyttelseskravet og fosforloftet.

Ved afsætning af gødning til andre end virksomheder i Register for Gødningsregnskab, skal indberetningen alene indeholder oplysninger om typerne af gødning og det totale indhold af kvælstof og fosfor, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 65, stk. 2 og 3.

Der er også fastsat regler for offentligt ejede virksomheder, der afgiver gødning via genbrugsstationer eller tilsvarende offentlige genbrugsforanstaltninger, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 65, stk. 4.

I gødskningsbekendtgørelsens § 66 er der fastsat regler om oplysning om modtagelse af gødning, der ikke er kunstgødning.

I bestemmelsen er det fastsat, hvilke virksomheder, som skal indberette oplysninger om den modtagne gødning samt hvilke oplysninger, som indberetningen skal indeholde.

I dag omfatter bestemmelsen fælles biogasanlæg, forbrændings- og brændingsanlæg, forarbejdningsanlæg og fælles komposteringsanlæg.

Der skal indberettes oplysninger om modtageren, om typen af gødning, den totale mængde gødning, det totale indhold af kvælstof og fosfor i gødningen samt udnyttelseskrav og fosforloft.

Indberetningen af kvælstofholdig gødning skal omfatte al gødning, der er solgt eller afgivet henholdsvis med og uden afgift, jf. den gældende gødskningslovs § 36, stk. 3.

I medfør af den gældende gødskningslovs § 36, stk. 6, kan ministeren for natur og dyrevelfærd fastsætte regler om prøveudtagning, herunder at prøver skal udføres af akkrediterede laboratorier, analysemetoder, opbevaring af prøver og analyseresultater, indberetning af analyseresultater, opgørelse og indberetning af primo- og ultimolager og afvigelser ved bearbejdningsprocessen for de virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksomheder, der er omfattet af den gældende gødskningslovs § 3, stk. 1 og 2, eller regler fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 3, stk. 3.

3.8.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser

Register for Gødningsregnskab er oprettet med henblik på administration af de virksomheder, som anvender kvælstof- og fosforholdig gødning, og som opfylder nogle nærmere fastsatte kriterier.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at den eksisterende ordning med Register for Gødningsregnskab bør videreføres med en række ændringer.

Titlen på regnskabet foreslås først og fremmest ændret, da regnskabet skal indeholde flere oplysninger end hidtil, herunder oplysninger om virksomhedens udledning af næringsstoffer og på sigt også drivhusgasser.

Registret foreslås derfor omdøbt til Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.

Det er fortsat Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at det afgørende for, om en virksomhed vil være registreringspligtig, bør være, om virksomheden har et ikke ubetydeligt forbrug eller en ikke ubetydelig produktion af gødning eller råder over et ikke ubetydeligt dyrket areal med afgrøder, som gødskes.

Kriterierne foreslås dog ændret i forhold til i dag, da kriteriet om afgrøder med en kvælstof- eller fosfornorm på 0 kg eller derover justeres til standardnorm for kvælstof eller fosfor på 0 kg eller derover.

Dette skyldes, at afgrødenormerne ikke vil indgå i den foreslåede regulering på samme måde som i dag, hvorfor der er behov for en mindre justering af ordlyden.

Af Rigsrevisionens beretning om tilsyn med landbrugets udledning af kvælstof og gødning af oktober 2024 fremgår det, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs grundlag for kontrol med gødning ikke er tilfredsstillende.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skal i dag føre kontrol med, om virksomheder, der er registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, overholder deres kvælstofkvote, jf. den gældende gødskningslovs §§ 12 og 45.

Loven beskriver ikke, hvordan kontrollen skal gennemføres.

I Rigsrevisionens beretning er der blevet lagt vægt på, at styrelsen skal have et fyldestgørende grundlag for kontrollen.

Det fremgår af beretningen, at dette vil indebære, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø bør have overblik over de landbrugsvirksomheder og leverandører, som styrelsen skal føre kontrol med samt at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø bør sikre, at data til beregning af kvælstofkvoten og data om kvælstofforbrug er retvisende.

Med lovforslaget skal Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø føre kontrol med, om virksomheder, der er registreringspligtige i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber, overholder basisudvaskningsgrænsen samt udledningskvoten.

Rigsrevisionens beretning er fortsat af relevans ved den nye udledningsbaserede kvælstofregulering.

Det er afgørende for det danske kvælstof- og fosforregnskab, at data fra Leverandørregister for gødningsleverancer stemmer overens med de leverede mængder af kvælstof og fosfor, der afsættes til landbrugsvirksomheder og dermed i sidste ende bringes ud på landbrugsjorden.

Leverandørregister for gødningsleverancer skaber sammen med gødningsregnskaberne et overordnet regnskab over anvendelsen og transaktionerne af gødning i Danmark.

Data fra Leverandørregister for gødningsleverancer leveres videre til virksomhedernes gødningsregnskaber og er dermed med til at skabe et overblik over den enkelte virksomheds tilgængelighed af næringsstoffer.

Leverandørregister for gødningsleverancer udgør derfor et vigtigt instrument for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs kontrol med virksomhedernes forbrug af næringsstoffer.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø ikke har et helt tilstrækkeligt overblik over bl.a. leverandører, som styrelsen skal føre kontrol med.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds vurdering, at der kan være behov for en revision af begrebet gødningsleverandører, således at dette gøres mere dynamisk.

Dette behov skal ses på baggrund af, at der i takt med det øgede fokus på cirkulær økonomi ses en stigning i virksomheder, som leverer gødning til jordbrugsvirksomhederne.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har siden september 2020 haft mulighed for at tilmelde virksomheder til Register for Gødningsregnskab.

Styrelsen kan ikke tilmelde virksomheder til Leverandørregister for gødningsleverancer.

Styrelsens nuværende praksis er, at virksomheder, som afsætter gødning, men som ikke er tilmeldt Leverandørregister for gødningsleverancer, gøres opmærksomme på det.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at der også gives ministeren for natur og dyrevelfærd mulighed for at tilmelde registreringspligtige virksomheder til Leverandørregister for gødningsleverancer, hvis det i forbindelse med kontrol konstateres, at registreringspligtige virksomheder har undladt at registrere sig.

Rigsrevisionens undersøgelse har desuden vist, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at data, herunder data om bl.a. kvælstofforbrug, er retvisende.

Det er bl.a. data fra leverandørregistret, som ifølge Rigsrevisionens beretning udgør en kilde til fejl.

Data fra Leverandørregister for gødningsleverancer anvendes til at fortrykke jordbrugsvirksomhedens gødningsregnskab.

I dag fører styrelsen imidlertid kun begrænset kontrol med data i Leverandørregister for gødningsleverancer.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds vurdering, at der skal fastsættes en øget kontrol med data i Leverandørregister for gødningsleverancer, således at datakvaliteten styrkes.

Af hensyn til en styrkelse af kontrollen med data i Leverandørregister for gødningsleverancer, er der behov for en styrkelse af dokumentationsgrundlaget i forbindelse med til- og fraførsel af husdyrgødning og anden organisk gødning mellem landbrugsvirksomhederne og særligt anlæg, der modtager, forarbejder og afgiver gødning, således at der er større gennemsigtighed i forhold til næringsstofindholdet i ind- og udgangsmaterialet.

Det betyder, at der skal kunne fastsættes krav om, at gødningsleverandøren udarbejder et balanceregnskab for til- og fraførsel og om lagre og opbevaring af næringsstoffer, ligesom der er behov for at kunne fastsætte regler om anvendelse af et toparts-skema, således at der skabes mere klarhed over den gødningsværdi, som virksomheden angiver i gødningsregnskabet.

3.8.3.

Den foreslåede ordning

3.8.3.1.

Register for Udlednings- og Gødningsregnskab

Det foreslås i lovforslagets § 12, stk. 1, at ministeren for natur og dyrevelfærd fører Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.

Det foreslås endvidere, at de hidtil gældende kriterier videreføres i en let justeret form som følge af den ændrede kvælstofreguleringsmodel.

Det foreslås i lovforslagets § 12, stk. 2, at den, der driver virksomhed med land- og skovbrugsaktiviteter eller kombinationer heraf, skal lade sin virksomhed registrere i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber, såfremt

De foreslåede bestemmelser i § 12, stk. 2, nr. 1 og 2, indebærer, at hvis en virksomheds samlede husdyrbesætnings producerer gødning, eller virksomheden modtager organisk gødning med et samlet kvælstofindhold, der overstiger en vis grænse, bliver virksomheden registreringspligtig i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.

Den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 2, nr. 3, indebærer, at virksomheder, der disponerer over et areal på 10 hektar eller derover, med en standardnorm for kvælstof eller fosfor på 0 kg eller derover, vil blive registreringspligtige i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.

Virksomheden vil skulle skal eje, forpagte eller leje et af de omhandlede arealer for at være omfattet af kriteriet.

Bortforpagtede og udlejede arealer og lignende vil ikke indgå i opgørelsen.

Det foreslås i lovforslagets § 12 stk. 3, 1. pkt., at registreringen skal finde sted i løbet af den planperiode, jf. lovforslagets § 4, hvori registreringspligten indtræder.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at virksomheder, der efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2, bliver registreringspligtige, skal anmelde deres virksomhed til registrering i løbet af det kalenderår, hvori et af kriterierne for forpligtelsen er opfyldt.

Det foreslås i lovforslagets § 12, stk. 3, 2. pkt., at ministeren for natur og dyrevelfærd dog kan registrere virksomheder omfattet af stk. 2, i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber, hvis det konstateres, at virksomheden har undladt at lade sig registrere.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis det f.eks. i forbindelse med en kontrol konstateres, at en virksomhed opfylder et af kriterierne for registreringspligt i det foreslåede stk. 2, kan ministeren for natur og dyrevelfærd af egen drift kan registrere virksomheden i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber, hvis den pågældende virksomhed ikke har anmeldt virksomhedens til registrering.

Det foreslås i lovforslagets § 12, stk. 4, at ministeren for natur og dyrevelfærd efter anmodning kan registrere den, som driver virksomhed med land- og skovbrugsaktiviteter eller kombinationer heraf, og som ikke er omfattet af registreringsforpligtelsen i lovforslagets § 12, stk. 2, i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber i følgende tilfælde

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at virksomheder, der ikke vil blive registreringspligtige efter det foreslåede stk. 2, vil få mulighed for på frivilligt grundlag at lade sig registrere i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber, hvis de opfylder de foreslåede kriterier i bestemmelsen.

Det foreslås i lovforslagets § 12, stk. 5, at ministeren for natur og dyrevelfærd i særlige tilfælde og efter ansøgning kan tillade, at en virksomhed, der er delregistreret i henhold til lov om merværdiafgift (momsloven), alene registreres for en del af virksomheden i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at virksomheden i særlige tilfælde og efter ansøgning kan blive delregistreret i registeret for den del af virksomheden, som vedrører land- og skovbrugsaktiviteter, hvis en virksomhed driver forskellige forretninger under det samme CVR-nummer.

Det foreslås i lovforslagets § 12, stk. 6, at en virksomhed skal være tildelt et centralt virksomhedsregistreringsnummer (cvr-nummer) efter lov om Det Centrale Virksomhedsregister for at kunne anmelde sig til registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber, jf. dog stk. 8.

Det foreslås i lovforslagets § 12, stk. 7, at registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber har virkning for hele den planperiode, hvori anmeldelsen finder sted.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan dog i særlige tilfælde registrere en virksomhed med virkning for tidligere kalenderår.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber vil have virkning for hele den planperiode, hvori anmeldelsen finder sted, selvom registreringsforpligtelsen efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2, først indtræder i løbet af en planperiode.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til i særlige tilfælde at kunne registrere en virksomhed med tilbagevirkende kraft for tidligere planperioder.

Det er hensigten, at ministeren for natur og dyrevelfærds mulighed for at registrere en virksomhed med virkning for tidligere planperioder vil blive anvendt i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering, hvor der f.eks. ved virksomhedsoverdragelse ikke er foretaget den nødvendige ajourføring af registeret, eller hvor virksomheden har modtaget husdyrgødning fra en virksomhed, der er registreret i registeret.

Det foreslås i lovforslagets § 12, stk. 8, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om Register for Udlednings- og Gødningsregnskabers opbygning og ajourføring, om anmodning om registrering og om krav om dokumentation for opfyldelse af betingelserne for optagelse i registeret, samt om, hvilke oplysninger en anmodning om registrering skal indeholde.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om betingelser for registrering af virksomheder, der ikke er tildelt et cvr-nummer, jf. stk. 6.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om kriterierne nævnt i stk. 2 og 4, herunder om standardnormer for kvælstof og fosfor.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet til at fastsætte regler, der viderefører fremgangsmåden for tilmelding til registeret, hvorefter virksomheden tilmelder sig registeret via Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds Tast selv-service i løbet af den planperiode, hvor virksomheden opfylder betingelserne for at være tilmeldt.

Det er endvidere hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om, hvornår virksomheder, der frivilligt kan registrere sig i registeret efter stk. 4, skal anmelde deres virksomhed til registrering, for at registreringen får virkning for den indeværende planperiode.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler om dokumentation for, at virksomheden har overholdt reglerne i de tidligere planperioder, herunder f.eks. oplysninger om virksomhedens gødningsanvendelse i den mellemliggende periode som forudsætning for registrering efter den foreslåede bestemmelse i stk. 7, 2. pkt., for tidligere planperioder.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at visse virksomheder, der ikke er tilknyttet et CVR-nummer, men som er relevante at have registreret i register for Udlednings- og Gødningsregnskaber, skal eller kan registreres i registret.

Det kan f.eks. gøre sig gældende for dødsboer eller konkursboer, der driver virksomheder videre, og som alene er tilknyttet et SE-nummer.

Den foreslåede bemyndigelse vil således kunne udnyttes til at lade flere virksomheder registrere, end hvad der følger af den foreslåede stk. 6, 1. pkt.

Det er endvidere hensigten, at der i medfør i af den foreslåede bestemmelse vil kunne fastsætte standardnormer i form af afgrødenormer.

Der henvises til bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslagets § 12 nedenfor.

Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 1, at der udstedes et bevis for registreringen i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber i forbindelse med virksomhedens registrering.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at beviset, som udstedes efter den foreslåede bestemmelse, vil kunne benyttes som dokumentation for land- og skovbrugsvirksomhedens ret til at købe afgiftsfri gødning i henhold til lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.

Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 2, at den, der driver momspligtig handel med gødning, kan få adgang til ved opslag i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber at konstatere, om en køber er berettiget til at købe afgiftsfri gødning i henhold til lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en virksomhed, der driver momspligtig handel med gødning, i stedet for at få forevist en skov- eller landbrugsvirksomheds bevis for registreringen i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber, ved selv at slå op i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber vil kunne få oplysninger om, hvorvidt en køber er registreret i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber, og dermed har ret til at købe gødning afgiftsfrit.

Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 3, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om gødningsleverandørers adgang til oplysning om købere af afgiftsfri gødning.

Der henvises til bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslagets § 13 nedenfor.

Det foreslås i lovforslagets § 14, stk. 1, at en registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber efter anmodning kan ophæves, når en virksomhed ikke længere har pligt til at være registreret efter lovforslagets § 12, stk. 2, eller virksomheden ikke længere ønsker at være frivilligt registreret efter lovforslagets § 12, stk. 4.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan ophæve en registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber fra den førstkommende planperiode, hvis det i forbindelse med kontrol konstateres, at virksomheden ikke længere opfylder betingelserne i lovforslagets § 12, stk. 2, eller lovforslaget § 12, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en virksomhed selv vil kunne anmode om at få sin registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber ophævet, såfremt den pågældende virksomhed ikke har pligt til at være registreret efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 12, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at den ansvarlige kontrolmyndighed af egen drift vil kunne ophæve en registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber, hvis virksomheden ikke længere vil være forpligtet til at være registreret efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 12, stk. 2, eller ikke vil kunne opfylde betingelserne for at være frivilligt registreret efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 12, stk. 4.

Konsekvensen af en ophævelse af registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber vil være, at virksomheden vil skulle betale kvælstofafgift ved køb af kunstgødning.

Virksomheden vil dog heller ikke længere være underlagt reglerne om basisudvaskningsgrænse og udledningskvote m.v., og vil endvidere ikke skulle indberette et udlednings- og gødningsregnskab for planperioder, der følger efter tidspunktet for ophævelsen af virksomhedens registrering.

Det foreslås i lovforslagets § 14, stk. 2, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om ophævelse af registrering, herunder om, hvilke oplysninger en anmodning om ophævelse af registrering skal indeholde.

Det er hensigten, at bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, hvornår en virksomheds anmodning om ophævelse af en registrering skal være modtaget hos den ansvarlige kontrolmyndighed, for at afmeldingen får virkning for den indeværende planperiode.

Det er således hensigten, at der vil kunne fastsættes regler om, at en anmodning om ophævelse af en registrering f.eks. vil kunne ske automatisk ved at indberette et afsluttende udlednings- og gødningsregnskab, jf. lovforslagets § 18.

Der henvises til bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslagets § 14 nedenfor.

3.8.3.2.

Leverandørregister for gødningsleverancer

Det foreslås således i lovforslagets § 15, stk. 1, at ministeren for natur og dyrevelfærd fører Leverandørregister for gødningsleverancer.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd fører et register over oplysninger om leverancer fra både offentlige og private virksomheder, herunder anlæg og mellemhandlere, der sælger, afgiver, køber eller modtager kvælstof- og fosforholdigt materiale med gødningsværdi.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres Leverandørregister for gødningsleverancer, der er reguleret i den gældende gødskningslovs § 36, stk. 1.

Det foreslås således i § 15, stk. 2, at offentligt- og privatejede virksomheder, herunder anlæg, der sælger eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig materiale med gødningsværdi eller modtager kvælstof- eller fosforholdig materiale med gødningsværdi, skal lade sig registrere i Leverandørregister for gødningsleverancer.

Den foreslåede bestemmelse er ny og indebærer, at alle offentligt og privat ejede virksomheder, herunder fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg, der sælger eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig materiale med gødningsværdi eller modtager kvælstof- eller fosforholdig materiale med gødningsværdi, som udgangspunkt vil skulle skal lade sig registrere i Leverandørregister for gødningsleverancer.

Den foreslåede indberetningspligt vil således også kunne omfatte virksomheder, der er registreret i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.

Det foreslås i § 15, stk. 3, 1. pkt., at registreringsforpligtelsen efter lovforslagets § 15, stk. 2, indtræder, når der første gang sælges, afgives, købes eller modtages kvælstof- eller fosforholdig materiale med gødningsværdi.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at registreringsforpligtelsen efter det foreslåede stk. 2 indtræder på den dato, når der første gang sælges, afgives eller modtages kvælstof- eller fosforholdig materiale med gødningsværdi.

Det vil være leverandørens salg eller afgivelse eller køb eller modtagelse af kvælstof- og fosforholdigt materiale med gødningsværdi, der udløser en pligt til at lade sig registrere.

Det indebærer, at både køb og salg af gødning mod vederlag og modtagelse og afgivelse af gødning uden vederlag vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås som noget nyt i lovforslagets § 15, stk. 3, 2. pkt., at ministeren for natur og dyrevelfærd kan registrere virksomheder eller anlæg omfattet af lovforslagets § 15, stk. 2, til Leverandørregister for gødningsleverancer, hvis det konstateres, at virksomheden har undladt at lade sig registrere.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne tilmelde virksomheder mv. til Leverandørregister for gødningsleverancer, såfremt virksomheden har undladt selv at lade sig registrere.

Tidspunktet for registreringspligtens indtræden efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 1. pkt., udgør skæringstidspunktet for, hvornår ministeren for natur og dyrevelfærd kan tilmelde virksomheder mv. til leverandørregistret.

Det foreslås i lovforslagets § 15, stk. 4, at der udstedes et bevis for registreringen i Leverandørregister for gødningsleverancer i forbindelse med virksomhedens, herunder anlæggets, registrering.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der udstedes et bevis for registreringen i leverandørregister for Gødningsleverancer, som kan anvendes dokumentation for overholdelsen den foreslåede forpligtelse efter stk. 2 i forbindelse med kontrol.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gødskningsbekendtgørelsens § 63, stk. 2, der er fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 37.

Det foreslås i lovforslagets § 15, stk. 5, at en registrering i Leverandørregister for gødningsleverancer efter anmodning kan ophæves med virkning fra begyndelsen af den førstkommende planperiode, hvis virksomheden, herunder anlægget ikke længere sælger, afgiver, køber eller modtager kvælstof- eller fosforholdig materiale med gødningsværdi.

Den foreslåede bestemmelse er ny og indebærer, at en virksomhed, der ikke længere sælger, afgiver, køber modtager kvælstof- eller fosforholdig gødning, og dermed vil have pligt til at være registreret efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2, efter anmodning vil kunne få ophævet registreringen med virkning fra begyndelsen af det førstkommende kalenderår.

Det foreslås i lovforslagets § 15, stk. 6, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om hvilke typer af virksomheder, herunder anlæg, der er omfattet af registreringsforpligtelsen efter det foreslåede stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse er ny og indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte regler om, hvilke typer af virksomheder, herunder anlæg, der er omfattet af registreringsforpligtelsen efter stk. 2.

Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse, vil kunne fastsættes regler om, at visse typer af virksomheder undtages fra registreringsforpligtelsen i stk. 2, herunder de nærmere betingelser for en sådan undtagelse.

Det foreslås i lovforslagets § 15, stk. 7, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om Leverandørregister for gødningsleverancers opbygning og ajourføring, om anmodning om registrering og om, hvilke oplysninger en anmodning om registrering skal indeholde.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte regler om Leverandørregister for gødningsleverancers opbygning og ajourføring, om anmodning om registrering og om, hvilke oplysninger en anmodning om registrering skal indeholde.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse vil der f.eks. kunne fastsættes regler om frister for, hvornår en anmodning om registrering skal være indsendt til ministeren for natur og dyrevelfærd, og hvilke oplysninger om virksomhedens aktiviteter m.v., der skal afgives i forbindelse med registreringen.

Den foreslåede bestemmelse er med visse sproglige tilpasninger en videreførelse af bemyndigelsen i den gældende gødskningslovs § 37.

Det foreslås i lovforslagets § 15, stk. 8, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om ophævelse af registrering, herunder om, hvilke oplysninger en anmodning om ophævelse af registrering skal indeholde.

Den foreslåede bestemmelse er ny og indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte de nærmere regler om ophævelse af registrering efter den foreslåede bestemmelse i stk. 5, herunder om, hvilke oplysninger en anmodning om ophævelse af registrering skal indeholde.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at afmelding fra registret vil skulle være modtaget senest den 31. december, for at afmeldingen får virkning for den indeværende planperiode.

Der henvises til bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslagets § 15 nedenfor.

Det foreslås i lovforslagets § 25, stk. 1, at offentligt- og privatejede virksomheder, herunder anlæg, der sælger, afgiver eller køber eller modtager kvælstof- eller fosforholdig materiale med gødningsværdi, skal indberette oplysninger om gødningsleverancer i Leverandørregister for gødningsleverancer.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at offentligt- og privatejede virksomheder, herunder anlæg, der sælger, afgiver, køber eller modtager kvælstof- eller fosforholdig gødning, bliver forpligtede til at indberette oplysninger om gødningsleverancer i Leverandørregister for gødningsleverancer.

Det foreslås i lovforslagets § 25, stk. 2, at indberetningen af oplysninger om kvælstofholdig gødning skal omfatte al gødning, der er solgt eller afgivet henholdsvis med og uden afgift, jf. lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, indberetningen af oplysninger om kvælstofholdig gødning skal omfatte al gødning, der er solgt eller afgivet henholdsvis med og uden afgift, jf. lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. med henblik på at sikre kontrolgrundlaget for lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. (kvælstofafgiftsloven).

Ved afsætning af kunstgødning eller organisk gødning under visse betingelser til en virksomhed, der ikke er registreret i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber eller en privatperson, skal leverandøren betale kvælstofafgift af den afsatte mængde kvælstof efter kvælstofafgiftsloven.

Formålet med kvælstofafgiften er bl.a. at regulere kvælstofforbruget uden for de virksomheder, der er registreret i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.

Efter kvælstofafgiftsloven er gødningsstofferne afgiftspligtige, men såfremt stofferne anvendes i virksomheder, der er registreret efter den gældende gødskningslov, eller er bestemt til andre erhvervsmæssige formål end planteernæring eller afisning, er de afgiftsfrie eller kan fritages for afgift.

Virksomheder, der er registreret efter den gældende gødskningslov, kan levere gødning med indhold af kvælstof til andre registrerede virksomheder, uden at der skal svares afgift.

Hvis der leveres gødning med indhold af kvælstof til private eller ikke-registrerede virksomheder, skal der betales afgift i medfør af kvælstofafgiftsloven.

Betalingen skal ske ved, at virksomheden senest den 15. i måneden efter udløbet af den måned, hvor virksomheden overdrager gødningen til private eller til virksomheder, der ikke er registreret, indbetaler det skyldige beløb til Skatteforvaltningen.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende gødskningslovs § 36, stk. 3.

Det foreslås i lovforslagets § 25, stk. 3, 1. pkt., at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om form på og krav til indhold af indberetningerne efter stk. 1, herunder om gødningstyper, særlige opgørelser af kvælstof- og fosforindholdet af gødningen og anvendelse af særlige skemaer.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds hensigt, at bemyndigelsen i § 25, stk. 3, 1. pkt., til at fastsætte nærmere regler om krav til indhold af indberetningerne efter stk. 1, bl.a. kan anvendes til at fastsætte regler, der viderefører gældende ret vedrørende de oplysninger, som gødningsleverandører omfattet af lovforslagets § 15, stk. 1, jf. stk. 5, skal indberette til Leverandørregister for gødningsleverancer.

Det kan bl.a. for virksomheder, der afsætter gødning, være oplysninger om hvortil der er afsat gødning, den afsatte gødningstype og -mængde, den totale mængde af kvælstof og fosfor i den afsatte gødning og det fosforloft, der er tilknyttet den afsatte gødning.

Som noget nyt kan der fastsættes regler om, at gødningsleverandører skal indberette oplysninger om lager af gødning.

I den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 25, stk. 3, 1. pkt., kan ministeren endvidere fastsætte nærmere regler om form på indberetningerne efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om form på og krav til indhold af indberetningerne efter det foreslåede stk. 1, herunder om gødningstyper, særlige opgørelser af kvælstof- og fosforindholdet af gødningen og anvendelse af særlige skemaer.

Den foreslåede bemyndigelse til kunne udnytte til at regler om, at virksomheder, der henholdsvis afsætter eller modtager gødning, skal indberette følgende oplysninger

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 3, 1. pkt., vil endvidere kunne udnyttes til at fastsætte nærmere regler om krav til indhold af indberetningerne efter stk. 1, vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at gødningsleverandører skal indberette oplysninger om lager af gødning.

Den foreslåede bemyndigelse vil i den forbindelse endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler om, hvilke gødningstyper indberetningen af lageret skal indeholde.

Det kan f.eks. være husdyrgødning, forarbejdet organisk gødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning.

I medfør af den foreslåede bestemmelse stk. 3, 1. pkt., vil ministeren for natur og dyrevelfærd endvidere kunne fastsætte nærmere regler om form på indberetningerne efter stk. 1.

Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 1. pkt., vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, hvordan indberetningen skal foretages og i hvilken form.

Det foreslås i lovforslagets § 25, stk. 3, 2. pkt., at ministeren endvidere kan fastsætte regler om dokumentationskrav, herunder udarbejdelse og indsendelse af balanceregnskaber i nærmere opregnede tilfælde, og om opbevaring og videregivelse af dokumentationen i forbindelse med overdragelse af gødningen.

Den foreslåede bestemmelse skal særligt ses i lyset af ønsket om, at styrke dokumentationsgrundlaget i forbindelse med til- og fraførsel af husdyrgødning- og anden organisk gødning mellem landbrugsvirksomhederne og særligt anlæg, der modtager, forarbejder og afgiver næringsstofholdig gødning, således at der er større gennemsigtighed i forhold til næringsstofindholdet i ind- og udgangsmaterialet.

Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse vil kunne fastsættes regler om, at gødningsleverandører, herunder anlæg, skal udarbejde et balanceregnskab for til- og fraførsel og om lagre og opbevaring af næringsstoffer, ligesom der er behov for at kunne fastsætte regler om anvendelse af et toparts-skema, således at der skabes mere klarhed over den gødningsværdi, som virksomheden angiver i gødningsregnskabet.

I medfør af den foreslåede bestemmelse vil ministeren for natur og dyrevelfærd kunne fastsætte regler om, balanceregnskabet vil skulle indberettes til Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd, opbevares med henblik på kontrol eller videregives ved overdragelse af gødningen.

Det foreslås i lovforslagets § 25, stk. 4, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om prøveudtagning, herunder at prøver skal udføres af akkrediterede laboratorier, om analysemetoder, om opbevaring af prøver og analyseresultater, om indberetning af analyseresultater, om opgørelse og indberetning af primo- og ultimolager, om opbevaringskapacitet og om afvigelser ved bearbejdningsprocessen i visse tilfælde.

Formålet med at indberette analyseresultater er at give myndighederne indblik i, om der er væsentlige afvigelser fra de konkrete analyser i forhold til de normer for opgørelse af produktionen af husdyrgødning, der anvendes i gødningsregnskabet.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse vil der kunne fastsættes regler for leverandører eller bestemte typer af leverandører om digital indberetning af data, som f.eks. for biogasanlæg, der er væsentlige modtagere af husdyrgødning og anden organisk gødning og leverandører af afgasset biomasse produceret fra husdyrgødning og anden organisk gødning.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har i forbindelse med en gennemgang af data indtastet i Leverandørregister for gødningsleverancer konstateret uforholdsmæssige store afvigelser mellem indkomne og udgående mængder af kvælstof forgasset i biogasanlæg.

I medfør af den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes krav om hyppigheden af indberetninger for at kortlægge, om disse afvigelser fortsætter.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler om opgørelse og indberetning af primo- og ultimolageret, sådan som det allerede sker i dag i gødningsregnskabet.

Det er hensigten, at der kan fastsættes regler om, at opgørelsen vil skulle omhandle mængder for alle de former for kvælstof- og fosforholdig gødning, som befinder sig på leverandørens ejendom, herunder f.eks. dybstrøelse, således at en evt.

lagerbeholdning fremgår af indberetningen.

Det foreslås i lovforslagets § 25, stk. 5, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte fristen for indberetningen af oplysningerne i stk. 1.

Det er hensigten, at ministeren for natur og dyrevelfærd i medfør af dem foreslåede bemyndigelse vil kunne fastsætte regler om en tidsfrist for indberetningen og en efterfølgende periode, hvor leverandøren har mulighed for at bede om at få tallene fra indberetningen, der er overført til gødningsregnskabet, rettet, såfremt de er misvisende.

Evt.

dokumentation i forbindelse med en anmodning om ændring vil f.eks. kunne være det handelsdokument, der følger gødningsleverancen, eller oplysninger fra de sporbarhedssystemer, der erstatter handelsdokumenterne, hvor oplysningerne er automatisk indført.

3.9.

Miljøskader

3.9.1.

Gældende ret

Husdyrbruglovens kapitel 5 a indeholder regler om miljøskader.

Bestemmelserne gennemfører dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2024 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøansvar (herefter miljøansvarsdirektivet) med senere ændringer.

Bestemmelserne skal ses i sammenhæng med lov om undersøgelser, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (miljøskadeloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 18. juni 2024, som ligeledes gennemfører dele af miljøansvarsdirektivet.

Miljøansvarsdirektivet indeholder en fælles ramme for forebyggelse og afhjælpning af miljøskader og overhængende fare for miljøskader, herunder i forhold til fuglebeskyttelsesdirektivet, herefter habitatdirektivet og vandrammedirektivet.

Miljøansvarsdirektivets formål er at forebygge og afhjælpe større, dvs. væsentlige/betydelige skader på jord, vand og beskyttede arter og naturtyper.

Det grundlæggende princip er, at den, der er ansvarlig for en erhvervsmæssig aktivitet, der har forvoldt en miljøskade eller overhængende fare for miljøskade, skal forebygge og afhjælpe miljøskaden eller den overhængende fare for miljøskade samt afholde alle omkostninger i den forbindelse (forureneren betaler-princippet).

For nærmere oplysninger om miljøansvarsdirektivet henvises til punkt 2.4.1.

Husdyrbruglovens kapitel 5 a om miljøskade blev indsat ved lov nr. 118 af 22. maj 2008 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love.

Husdyrbrugloven fandt på daværende tidspunkt anvendelse på husdyrbrug og på andre landbrug, hvor der var indgået aftale om afsætning af husdyrgødning fra husdyrbrug, jf. § 2 i lov nr. 55 af 15. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Husdyrbrug omfattede herefter en ejendom, hvorpå der var et dyrehold af mere end 3 dyreenheder, dyreholdet med tilhørende stalde og lign., gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg samt øvrige faste konstruktioner og tilhørende arealer, jf. husdyrbruglovens § 3.

Med lov nr. 118 af 22. maj 2008 blev der indført et objektivt ansvar for miljøskader eller overhængende fare for miljøskader, der skyldes erhvervsmæssige aktiviteter i forbindelse med godkendelsespligtige husdyrhold.

Grundet definitionen af husdyrbrug i lov nr. 55 af 15. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er der tale om en overimplementering i forhold til miljøansvarsdirektivets bilag III, der omfatter drift af anlæg, for hvilke der kræves godkendelse i medfør af Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, idet det ubetingede ansvar også omfatter husdyrbrug, der ikke er omfattet af direktivet, jf. Folketingstidende 2007-08, (2. samling), tillæg A, L 118 som fremsat, side 4307.

Med lov nr. 114 af 23. februar 2017 om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love blev en del af miljøreguleringen af husdyrhold og gødningsanvendelsen på arealerne fra miljøbeskyttelsesloven flyttet til husdyrbrugloven.

Med lovændringen blev anvendelsesområdet for husdyrbrugloven udvidet til at omfatte husdyrbrug, husdyranlæg, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og andre forhold forbundet med husdyrhold, jf. husdyrbruglovens § 2, stk. 1, 1. pkt. Husdyrbrug udgør herefter et husdyranlæg, der tilsammen har et produktionsareal på mere end 100 m2, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og andre driftsbygninger m.v. til brug for husdyrhold, som ligger på samme ejendom, jf. husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 1.

Loven finder desuden anvendelse på arealer, som modtager gødning, jf. husdyrbruglovens § 2, stk. 1, 2. pkt. Som bestemmelsen er formuleret, omfatter loven som udgangspunkt enhver bedrift med arealer, der modtager gødning, uanset om det er husdyrgødning eller en anden organisk gødning eller handelsgødning, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 114 som fremsat, side 108.

Kapitel 5 a i husdyrbrugloven (§§ 54 a – 54 i) indeholder de særlige bestemmelser, der skal gælde, når en forurening omfattet af husdyrbrugloven udgør en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade.

Bestemmelserne definerer miljøskade, overhængende fare for miljøskade samt hvem, der anses som ansvarlig for en miljøskade eller en overhængende fare for miljøskade.

Derudover indeholder kapitlet bestemmelser om oplysnings- og undersøgelsespligt, iværksættelse af forebyggende og skadesbegrænsende foranstaltninger samt tilsynsmyndighedens pligt til at vurdere og afgøre, om en forurening indebærer en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade.

Tilsvarende kapitler findes i de øvrige love på natur- og miljøområdet.

Bestemmelserne i kapitel 5 a skal sikre, at de negative påvirkninger af natur og miljø, som indebærer miljøskade eller overhængende fare for miljøskade, identificeres og behandles i overensstemmelse med de særlige krav i miljøskadeloven.

Indebærer forureningen ikke en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, behandles sagen efter de almindelige tilsyns- og håndhævelsesbestemmelser i loven.

Efter husdyrbruglovens § 54 a, skal en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade forstås i overensstemmelse med §§ 7-11 i miljøskadeloven.

Efter husdyrbruglovens § 54 b, stk. 1, forstås der ved ansvarlige for driften den, der driver eller kontrollerer den erhvervsmæssige aktivitet.

Bestemmelsen definerer, hvem der skal anses som den ansvarlige for driften af aktiviteter, som kan give anledning til en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade.

Begrebet svarer til miljøansvarsdirektivets definition af »operatør«, som er den fysiske eller juridiske, privatretlige eller offentligretlige person, der driver eller kontrollerer den erhvervsmæssige aktivitet.

Det er ikke indeholdt i bestemmelsens formulering, at der skal gennemføres ansvarsgennembrud.

Begrebet erhvervsmæssig aktivitet er defineret i miljøskadelovens § 5, stk. 2, og det fremgår heraf, at der ved erhvervsmæssig aktivitet forstås en aktivitet, der udføres i forbindelse med en økonomisk aktivitet, en forretning eller en virksomhed, uanset om denne er privat eller offentlig, og uanset om den udføres med eller uden økonomisk gevinst for øje.

Efter husdyrbruglovens § 54 b, stk. 2, forstås der ved den ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade den ansvarlige for driften, uanset hvordan skaden eller den overhængende fare for en skade er sket, medmindre stk. 3 eller 4 finder anvendelse.

I sager om anvendelse til jordbrugsformål af affaldsstoffer og husdyrgødning anses efter husdyrbruglovens § 54 b, stk. 3, som den ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade den, der som led i erhvervsmæssige aktiviteter har brugt disse produkter, medmindre brugeren kan godtgøre, at brugen var i overensstemmelse med forskrifterne for brug og brugeren ikke har udvist uforsvarlig adfærd i forbindelse med brugen.

Det følger af husdyrbruglovens § 54 b, stk. 4, at hvis brugeren ikke kan anses som den ansvarlige i sager omfattet af stk. 3, anses som den ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade den, der erhvervsmæssigt har produceret eller importeret de affaldsstoffer eller den husdyrgødning, der er brugt.

Husdyrbruglovens § 54 b, stk. 4 finder dog efter husdyrbruglovens § 54 b, stk. 5, ikke anvendelse, hvis producenten eller importøren kan godtgøre, at den skadelige virkning af en forurening som følge af anvendelse af affaldsstoffer eller husdyrgødning ikke følger af fejl ved produktet, og at der ikke er udvist uforsvarlig adfærd ved produktionen eller importen.

Bestemmelsen indebærer, at der som udgangspunkt er tale om et ubetinget ansvar for miljøskade eller overhængende fare for en miljøskade forårsaget af enhver forurenende aktivitet omfattet af husdyrloven, jf. direktivets artikel 3, stk. 1, litra a, som medfører en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at der altid er en ansvarlig for en miljøskade, når der skal træffes foranstaltninger i overensstemmelse med miljøansvarsdirektivets regler herom.

Bestemmelserne i stk. 3 og 4, indeholder et producentansvar på et offentligretligt grundlag for skader, som anvendelse af produkterne affaldsstoffer og husdyrgødning til jordbrugsformål forårsager.

Producentansvaret er subsidiært.

Dette indebærer, at udgangspunktet fortsat, jf. stk. 3, er, at det er den erhvervsmæssige virksomhed, som bruger disse produkter, der anses som den ansvarlige og dermed rette adressat for afgørelser efter dette kapitel.

Kan brugeren imidlertid godtgøre, at produktet er anvendt i overensstemmelse med forskrifterne herfor, og at der ikke i øvrigt er udvist uforsvarlig adfærd i forbindelse hermed, kan producenten eller importøren under visse betingelser anses som den ansvarlige og dermed rette adressat for afgørelser efter husdyrbruglovens kapitel 5 a.

Den ansvarlige for en overhængende fare for en miljøskade skal efter husdyrbruglovens § 54, c, stk. 1, 1. pkt., straks iværksætte de nødvendige forebyggende foranstaltninger, der kan afværge den overhængende fare for miljøskade.

Den ansvarlige for en miljøskade skal efter husdyrbruglovens § 54, c, stk. 1, 2. pkt., straks iværksætte ethvert praktisk gennemførligt tiltag, der kan begrænse skadens omfang og forhindre yderligere skade.

Handlepligterne og håndhævelsen heraf forudsætter, at det umiddelbart er muligt for den ansvarlige at konstatere, at en sket forurening indebærer, at der er indtrådt en miljøskade, eller at en overhængende fare for en miljøskade er opstået.

Er dette ikke tilfældet, håndteres forureningen efter husdyrbruglovens øvrige regler.

Tilsynsmyndigheden påser efter husdyrbruglovens § 54, c, stk. 2, at pligterne opfyldes, selv om der endnu ikke er truffet afgørelse efter husdyrbruglovens § 54 f.

Det følger af husdyrbruglovens § 54 e, stk. 1.

1. pkt., at tilsynsmyndigheden kan påbyde den ansvarlige for driften eller brugeren, producenten eller importøren at give de oplysninger, som har betydning for vurderingen af, om der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven.

Den ansvarlige for driften eller brugeren, producenten eller importøren kan herunder efter husdyrbruglovens § 54 e, stk. 1.

2. pkt., påbydes for egen regning at foretage undersøgelser, analyser, måling af stoffer og lign.

med henblik på at klarlægge årsagen til og virkningen af en stedfunden forurening.

Påbuddet kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. husdyrbruglovens § 76.

Påbud kan efter husdyrbruglovens § 54 e, stk. 2, 1. pkt. meddeles, uanset om den ansvarlige for driften eller brugeren, producenten eller importøren har rådighed over den ejendom, hvor der er påvist en forurening.

I påbuddet skal der efter husdyrbruglovens § 54 e, stk. 2, 2. pkt. fastsættes en pligt til retablering af den forurenede ejendom.

Hvis den ansvarlige for driften eller brugeren, producenten eller importøren ikke har rådighed over ejendommen, kan tilsynsmyndigheden efter husdyrbruglovens § 54 e, stk. 3, meddele den, der har rådighed over ejendommen, påbud om at tåle, at undersøgelser m.v. gennemføres ved den ansvarlige for driften eller brugeren, producenten eller importøren.

Det følger af husdyrbruglovens § 54 e, stk. 4, at påbud efter stk. 3 er bindende over for den, der til enhver tid har rådighed over den ejendom, hvor der er påvist en forurening.

Hvis der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven, træffer tilsynsmyndigheden efter husdyrbruglovens § 54 f, stk. 1, afgørelse herom.

Det følger af bestemmelsen, at tilsynsmyndigheden i de tilfælde, hvor en forurening indebærer en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, skal træffe udtrykkelig afgørelse herom, når denne miljøskade eller overhængende fare herfor skal behandles efter miljøskadeloven.

Der skal således ikke træffes afgørelse om, at der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, hvis der ikke er en adressat for afgørelsen, dvs. i de tilfælde, hvor det ikke kan fastslås, fra hvilke erhvervsmæssige aktiviteter forureningen hidrører, eller hvem der er den ansvarlige for driften af disse aktiviteter og dermed for miljøskaden eller den overhængende fare herfor.

Miljøministeren kan efter husdyrbruglovens § 54 f, stk. 2, 1. pkt., fastsætte regler om, at tilsynsmyndigheden skal forelægge et udkast til afgørelse med henblik på at indhente en bindende udtalelse fra miljøministeren om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven.

Miljøministeren kan efter husdyrbruglovens § 54 f, stk. 2, 2. pkt., desuden fastsætte regler om, at den bindende udtalelse først kan påklages som led i en klage over en afgørelse efter miljøskadelovens kapitel 2 eller 3.

Bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 54 f, stk. 2, 1. pkt., indebærer, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at tilsynsmyndighedens afgørelse om, at der foreligger en sag, der skal behandles efter miljøskadeloven, skal forelægges for miljøministeren.

Bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 54 f, stk. 2, 2. pkt., indebærer, at der kan fastsættes regler om, at udskyde klage over den bindende udtalelse som en parallel til, at klage over tilsynsmyndighedens afgørelse af spørgsmålet udskydes.

Det følger af husdyrbruglovens § 54 g, at hvis der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, træffer tilsynsmyndigheden afgørelse herom, uanset at der ikke efter § 54 f kan træffes afgørelse om, hvem der er ansvarlig for miljøskaden.

Med henblik på at sikre, at de relevante oplysninger om, at der er sket en miljøskade, og om skadens karakter m.v. tilgår miljøministeren, følger det af bestemmelsen, at tilsynsmyndigheden skal træffe afgørelse om, at der foreligger en miljøskade i de tilfælde, hvor miljøskaden påvirker eller kan forventes at påvirke et andet EU-land.

Dette gælder også i de situationer, hvor der efter lovforslagets almindelige ordning ikke ville blive truffet en afgørelse herom, jf. husdyrbruglovens § 54 f, dvs. hvor der ikke er en ansvarlig for miljøskaden, f.eks. fordi den ansvarlige ikke kan findes, og sagen dermed ikke skal behandles efter miljøskadeloven.

Bestemmelsen gælder kun i de tilfælde, hvor der foreligger en miljøskade og ikke blot en overhængende fare herfor.

Med husdyrbruglovens § 54 h sikres, at afgørelsen og det materiale, der har indgået i vurderingen af sagen, tilgår miljøministeren med henblik på, at ministeren underretter det pågældende EU-land.

Det følger af husdyrbruglovens § 54 h, stk. 1, 1. pkt., at tilsynsmyndigheden sender afgørelsen om, at der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, og det materiale, der er indgået i vurderingen af sagen, til miljøministeren.

Fremsendelse skal ske samtidig med underretning af den ansvarlige herfor.

Efter husdyrbruglovens § 54 h, stk. 2, 1. pkt., offentliggør tilsynsmyndigheden afgørelsen.

Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt, jf. husdyrbruglovens § 54 h, stk. 2, 2. pkt.

Formålet med bestemmelsen i husdyrbruglovens § 54 h, stk. 2, 1. pkt., er at sikre, at den brede kreds af klageberettigede bliver underrettet om tilsynsmyndighedens afgørelse, at afgørelserne skal offentliggøres.

Efter husdyrbruglovens § 54 h, stk. 3, kan miljøministeren kan fastsætte regler om offentliggørelsen.

Bemyndigelsen til miljøministeren til at fastsætte nærmere regler om offentliggørelsen indebærer, at der kan fastsættes regler om f.eks. hvor og hvordan der skal annonceres, hvis der viser sig behov herfor.

Det følger af husdyrbruglovens § 79, stk. 1, at klagefristen regnes fra offentliggørelsen, hvorfor dem offentlig annoncering bør ske samtidig med, at afgørelsen meddeles sagens part.

Afgørelse om, at der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven, kan husdyrbruglovens § 54 h, stk. 4, 1. pkt., først påklages som led i en klage over en afgørelse efter miljøskadelovens kapitel 2 eller 3.

Klagen skal husdyrbruglovens § 54 h, stk. 4, 2. pkt., indgives i overensstemmelse med miljøskadelovens § 52.

Efter husdyrbruglovens § 54 i, stk. 1, skal der på anmodning fra en klageberettiget efter § 84, stk. 1-3, og §§ 86 og 87 skal tilsynsmyndigheden træffe afgørelse efter § 54 f eller § 54 g.

Anmodningen skal efter husdyrbruglovens § 54 i, stk. 2, være ledsaget af relevante oplysninger om den formodede miljøskade eller overhængende fare for en miljøskade.

Tilsynsmyndigheden kan efter husdyrbruglovens § 54 i, stk. 1, afvise at træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare herfor, hvis anmodningen ikke er ledsaget af oplysninger som nævnt i stk. 2.

Det følger af husdyrbruglovens § 61, at lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af miljø og natur som hovedformål, kan underrette kommunalbestyrelsen om, at de ønsker underretning om bestemte typer af afgørelser truffet med hjemmel i bestemmelserne i husdyrbruglovens kapitel 5 a.

Foreningen skal samtidig fremsende vedtægter, der dokumenterer, at den er lokalt organiseret, og at dens hovedformål er beskyttelse af miljø og natur.

Tilsvarende gælder lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelserne berører sådanne interesser.

Endvidere følger det af husdyrbruglovens § 62, at landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af miljø og natur som hovedformål, kan underrette ministeren for natur og dyrevelfærd om, at de ønsker underretning om bestemte typer af afgørelser truffet bestemmelserne i husdyrbruglovens kapitel 5 a, hvorefter ministeren inden 14 dage underretter vedkommende kommunalbestyrelse.

Tilsvarende gælder landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, når afgørelserne berører sådanne interesser.

Bestemmelserne hænger sammen med de i bestemmelserne nævnte foreningers klageret over afgørelser truffet med hjemmel i bestemmelserne i kapitel 5 a, der indeholder bestemmelserne om miljøskade, jf. husdyrbruglovens §§ 86-87.

Bestemmelserne har til formål at give de pågældende foreninger og organisationer mulighed for at sikre sig, at de kan følge med på områder, hvor de har mulighed for at klage.

Efter husdyrbruglovens § 84, stk. 3, kan afgørelser truffet efter husdyrbruglovens kapitel 5 a om miljøskader påklages af enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med husdyrbruglovens § 54 i, hvoraf det fremgår, at tilsynsmyndigheden på anmodning fra en klageberettiget efter bl.a. husdyrbruglovens § 84, stk. 3, og §§ 86 og 87, skal træffe afgørelse efter husdyrbruglovens § 54 f eller § 54 g.

Efter husdyrbruglovens 86, stk. 1, kan lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, påklage afgørelser, som foreningen eller organisationen har ønsket underretning om, jf. husdyrbruglovens § 61.

Efter husdyrbruglovens § 86, stk. 2, kan lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, påklage afgørelser, som foreningen eller organisationen har ønsket underretning om, jf. § 61, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har til formål at varetage natur og miljøbeskyttelse.

Efter husdyrbruglovens § 87, stk. 1, kan landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, påklage afgørelser truffet med hjemmel i bestemmelserne i bl.a. husdyrbruglovens kapitel 5 a om miljøskader.

Det følger af husdyrbruglovens § 87, stk. 2, at landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, kan påklage afgørelser truffet med hjemmel bl.a. i bestemmelserne i husdyrbruglovens kapitel 5 a, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse.

Efter husdyrbruglovens § 90, skal søgsmål til prøvelse af afgørelser efter husdyrbrugloven eller de regler, der fastsættes i medfør af husdyrbrugloven være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt.

For afgørelser meddelt efter kapitel 5 a er fristen dog 12 måneder.

Er afgørelsen eller beslutningen offentligt bekendtgjort, regnes søgsmålsfristen fra bekendtgørelsen.

3.9.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser og den foreslåede ordning

Som konsekvens af den foreslåede indarbejdelse af bemyndigelserne i husdyrbruglovens kapitel 1 a om anvendelse af gødning, jf. lovforslagets §§ 7-9, foreslås det, at der i lovforslaget indarbejdes en bemyndigelse til at fastsætte regler om miljøskader og overhængende fare for miljøskader, der svarer til bestemmelserne i husdyrbruglovens kapitel 5 a, der hidtil har været gældende, når der anvendes gødning efter regler fastsat i medfør af husdyrbruglovens kapitel 1 a.

Det foreslås i lovforslagets § 33, stk. 1, at ministeren for natur og dyrevelfærd efter forhandling med miljøministeren kan fastsætte regler den driftsleder, der er ansvalig for en miljøskade eller en overhængende fare for miljøskade ved anvendelse af gødning i henhold til regler fastsat i medfør af §§ 7-9, herunder forpligtelser til at anmelde, begrænse eller forebygge miljøskade eller overhængende fare for miljøskade, og om myndighedernes kompetence til at træffe afgørelser om påbud og om, at der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade.

Det hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i videst muligt omfang vil blive udnyttet til at videreføre reglerne om miljøskader fastsat i husdyrbruglovens kapitel 5 a, herunder for de husdyrbrug, der anvender gødning, og som er omfattet af Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening med senere ændringer, med henblik på fortsat gennemførelse af miljøansvarsdirektivet.

For nærmere oplysninger om miljøansvarsdirektivet henvises der til punkt 2.4.11.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at, at der vil kunne fastsættes regler om miljøskadereglernes anvendelse for husdyrbrug, der anvender gødning, herunder ansvarsgrundlag, underretnings-, og oplysnings- og handlepligt, iværksættelse af nødvendige foranstaltninger til at forebygge eller begrænse en miljøskade eller overhængende fare for miljøskade, og myndighedernes kompetence til at træffe afgørelse om påbud og om en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, herunder skader eller overhængende fare herfor, der kan på påvirke et andet EU-land.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 33, stk. 2, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at visse foreninger og organisationer, der har beskyttelse af miljø, natur og væsentlige rekreative interesser som hovedformål, kan anmode om underretning om afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndige i lovforslagets § 33, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne fastsætte regler om de pågældende foreningers ret til at blive orienteret om afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 33, stk. 1 for så vidt angår gødning.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at videreføre de rettigheder, som de pågældende foreninger har været tillagt i husdyrbruglovens §§ 61 og 62 for så vidt angår udbringning af gødning.

Det foreslås i lovforslagets § 33, stk. 3, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør af, stk. 1, herunder om klageberettigede, opsættende virkning af klage, og regler om indgivelse af klage.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne fastsætte regler, der viderefører klagereglerne i husdyrbruglovens § 84, stk. 3, §§ 86 og 87.

Endelig foreslås det i lovforslagets § 33, stk. 4, at søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 33, stk. 1, skal være anlagt inden 12 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.

Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes søgsmålsfristen fra bekendtgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der fastsættes en lovfastsat begrænsning på adgangen til at få prøvet afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 33, stk. 1, ved domstolene.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af husdyrbruglovens § 90, 2 og 3. pkt.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslaget § 33.

Som følge tilføjelsen af den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om miljøskader eller overhængdende fare for miljøskade i forbindelse med anvendelse af gødning efter regler fastsat i medfør af lovforslagets §§ 7-9, indeholder lovforslaget en række konsekvensændringer i husdyrbrugloven og i miljøskadeloven.

Der henvises til lovforslagets §§ 58 og 63.

3.10.

Obligatorisk digital kommunikation

3.10.1.

Gældende ret

Den gældende gødskningslovs § 48 og husdyrbruglovens § 69 b indeholder enslydende hjemler til ministeren for natur og dyrevelfærd til at kunne fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation.

Ifølge den gældende gødskningslovs § 48 stk. 1, og husdyrbruglovens § 69 b, stk. 1, kan ministeren for natur og dyrevelfærd fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd om forhold omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov skal foregå digitalt.

Formålet med affattelsen er at sikre et ensartet grundlag for realiseringen af målsætningen om en øget automatiseringsgrad i interne arbejdsgange i ministeriet og muligheden for at gøre kommunikationen mellem ministeriet og virksomheder eller borgere mere tydelig og intuitiv ved anvendelse af portalløsningen Tast selv.

Efter den gældende gødskningslovs § 48, stk. 2, og husdyrbruglovens § 69, stk. 2, kan ministeren for natur og dyrevelfærd fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og den til enhver tid gældende nationale e-id-løsning el.lign.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan således fastsætte regler med krav om, at virksomheder og borgere skal oplyse en e-mailadresse, som myndighederne kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse.

Dette er i praksis typisk vedkommende virksomheds eller borgers e-mailadresse i Offentlig Digital Post.

I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden en konkret sag afsluttes, eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye adresse.

Ifølge den gældende gødskningslovs § 48 stk. 3, og husdyrbruglovens § 69 b, stk. 3, anses en digital meddelelse for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Det svarer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når det er lagt i adressatens fysiske postkasse.

Meddelelsen anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, uanset om eller hvornår vedkommende gør sig bekendt med indholdet.

Det følger af den gældende gødskningslovs § 48 stk. 4, og husdyrbruglovens § 69 b, stk. 4, at hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af andre end ministeren for natur og dyrevelfærd, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 5.

Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Bestemmelserne fastsætter, at hvor det efter den gældende gødskningslov eller husdyrbrugloven eller regler fastsat i medfør af de pågældende love er et krav, at et dokument, som er udstedt af andre end ministeren for natur og dyrevelfærd, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet.

Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Der kan dog være fastsat specifikke regler om opfyldelse af underskriftkravet efter den gældende gødskningslovs § 48, stk. 5, eller husdyrbruglovens § 69 b, stk. 5, der i så fald har forrang.

Bestemmelsen i den gældende gødskningslovs § 48, stk. 4, og husdyrbruglovens § 69 b, stk. 4, fraviger underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt af andre end Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd, hvor der efter de pågældende love eller regler udstedt i medfør heraf er krav om, at dokumentet er underskrevet.

Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller forudsætningsvist af de pågældende regler.

Efter den gældende gødskningslovs § 48 stk. 5, og husdyrbruglovens § 69 b, stk. 5, kan ministeren for natur og dyrevelfærd fastsætte regler om opfyldelse af underskriftskravet i stk. 4.

Formålet med bestemmelserne i den gældende gødskningslovs § 48 og husdyrbruglovens 69 b er at sikre, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan stille krav om, at skriftlig kommunikation til og fra henholdsvis ministeriet og virksomheder eller fysiske personer som det klare udgangspunkt skal foregå digitalt.

Endvidere er det et formål med bestemmelserne om obligatorisk digital kommunikation at sikre et ensartet grundlag for realiseringen af målsætningen om en øget automatiseringsgrad i interne arbejdsgange indenfor ministeriet og muligheden for at gøre kommunikationen mellem ministeriet og virksomheder eller borgere mere tydelig og intuitiv ved anvendelse af eksempelvis portalløsningen Tast selv.

Bemyndigelsen i den gældende gødskningslovs § 48, stk. 1 og 2, er benyttet til for eksempel at fastsætte regler om, at registrering i Register for Gødningsregnskab skal ske digitalt i Tast selv og om, at gødningsplanlægningen skal indberettes digitalt i Tast selv, jf. bekendtgørelse nr. 934 af 23. juli 2024 om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2024/2025, og i bekendtgørelse nr. 36 af 17. januar 2024).

om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2025/2026 m.v. Bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 69 b, stk. 1 og 2, er eksempelvis udnyttet i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen.

Krav om digital obligatorisk kommunikation er en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der er formfrihed for virksomheder og borgere, når de henvender sig til offentlige myndigheder.

Dette følger bl.a. af bemærkningerne til forvaltningslovens § 32 a, jf. Folketingstidende 2001-02/2, tillæg A, s.

2062 ff.

Forvaltningslovens § 32 a giver mulighed for, at vedkommende minister kan fastsætte regler om ret til at anvende digital kommunikation ved henvendelse til myndigheden.

Bemyndigelsen i forvaltningsloven giver alene mulighed for, at der kan fastsættes regler, der giver ret til at kommunikere digitalt, men der kan ikke etableres en pligt hertil.

Bestemmelserne i den gældende gødskningslovs § 48 og husdyrbruglovens § 69 b giver derfor mulighed for at fastsætte regler med krav om obligatorisk digital kommunikation med myndighederne, herunder eksempelvis anvendelse af de digitale selvbetjenings- og portalløsninger, som Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd stiller til rådighed.

Bestemmelserne finder anvendelse parallelt med lov om Digital Post fra offentlige afsendere.

Bestemmelserne i den gældende gødskningslovs § 48 og husdyrbruglovens § 69 b fik deres nuværende formulering i forbindelse med vedtagelsen af lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. (lov nr. 407 af 25. april 2023).

3.10.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd vurderer, at det er nødvendigt, at der også i den nye gødskningslov er hjemmel til, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte de regler, der er nødvendige i forbindelse med brugen af obligatorisk digital kommunikation om forhold omfattet af loven.

Bestemmelserne om obligatorisk digital kommunikation i den gældende gødskningslovs § 48 og husdyrbruglovens § 69 b er standardbestemmelser i lovgivningen på Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds område.

Bestemmelserne skal sikre ensartethed med tilsvarende bemyndigelser på tværs af reguleringen inden for Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds ressortområde.

Formålet med standardbestemmelserne er bl.a. at sikre et ensartet grundlag for realiseringen af et generelt ønske om en øget automatiseringsgrad i arbejdsgange i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og at gøre kommunikationen mellem styrelsen og virksomheder mere tydelig og intuitiv ved anvendelse af eksempelvis portalløsningen Tast selv.

Endvidere udstedes der jævnligt bekendtgørelser med hjemmel i flere love, hvor det mindsker kompleksiteten i bekendtgørelsen betydeligt, når der er enslydende hjemmelsbestemmelser.

Der gøres opmærksom på, at realiseringen af de forudsatte gevinster og effekter af Styrelsens for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs digitaliseringsstrategi forudsætter, at kommunikation fortsat som det klare udgangspunkt skal finde sted digitalt via Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds portalløsninger.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd vurderer, at ved i videst muligt omfang at fjerne manuelle rutiner og papirhåndtering vil der kunne frigives tid og ressourcer hos både offentlige myndigheder og hos virksomheder og borgere.

Det er derfor hensigtsmæssigt, at kommunikation fortsat som det klare udgangspunkt skal finde sted digitalt via Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds portalløsninger.

3.10.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås at videreføre bestemmelserne om obligatorisk digital kommunikation i den gældende gødskningslovs § 48 og husdyrbruglovens § 69 b.

Det foreslås i lovforslagets § 44, stk. 1, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd om forhold omfattet af den foreslåede lov eller fastsat i medfør af den foreslåede lov skal foregå digitalt.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 44 indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd også fremover vil kunne fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra ministeriet om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at der løbende vil blive indført krav om obligatorisk digital kommunikation i takt med, at nye digitale løsninger er på plads, og den fornødne teknologi er til stede.

Ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne anvende bemyndigelsen på enkeltområder, efterhånden som det skønnes hensigtsmæssigt, at der indføres digital kommunikation, herunder eventuelt afgørelser baseret på automatiseret behandling.

Ministeren for natur og dyrevelfærd vil efter omstændighederne også kunne anvende bemyndigelsen generelt for større områder.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø under Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd træffer allerede i dag visse afgørelser alene baseret på automatisk behandling.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds forventning, at omfanget af afgørelser alene baseret på automatisk behandling vil øges over tid i takt med den teknologiske udvikling og deraf følgende øgede digitalisering – også på områder, der ikke har med støtteordninger at gøre.

Det er hensigten, at kommunikation inden for lovforslagets område i vidt omfang vil skulle finde sted gennem Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds ”Tast selv”, men der kan også blive tale om at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation til og fra Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd ved brug af andre portalløsninger.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse parallelt med lov om Digital Post fra offentlige afsendere, hvorefter virksomheder og private som hovedregel er forpligtede til at have en digital postkasse til brug for modtagelse af digital post fra det offentlige, herunder fra Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd.

For at gøre kommunikationen mellem borgere og virksomheder og myndigheder så overskuelig som muligt, er det hensigten, at denne så vidt muligt skal finde sted gennem Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd (f.eks. ”Tast selv”) eller gennem den digitale postløsning Offentlig Digital Post under borger.dk eller virk.dk.

Det vil fremgå af de konkrete bekendtgørelser, der vil blive udstedt på området, på hvilken måde kommunikationen mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og de pågældende virksomheder m.v. fremover skal foregå.

Der vil i samme omfang som ved anvendelse af lov om Digital Post fra offentlige afsendere kunne fastsættes bestemmelser om undtagelse fra kravet om digital kommunikation, f.eks. for visse gruppers vedkommende eller i tilfælde, hvor materialet på grund af sin særlige beskaffenhed ikke er egnet til digital fremsendelse.

Hvor det er relevant, vil der i øvrigt kunne fastsættes bestemmelser, som skal lette overgangen til digital kommunikation.

Det foreslås i lovforslagets § 44, stk. 2, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, den til enhver tid gældende, nationale e-id-løsning o.l.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det bliver muligt ved bekendtgørelse at fastsætte krav om anvendelse af bestemte it-systemer, herunder særlige portalløsninger, elektroniske formularer, skemaer og lignende, og særlige digitale formater m.v. Der vil f.eks. i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler om, at høringssvar i sager med satellitbaseret kontrol skal indgives via den særlige applikation, Jordbrugsfoto, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har fået udviklet.

Den teknologiske udvikling giver løbende nye digitale muligheder, som vil kunne bruges ved kontrol.

Det er bl.a. forventningen, at satellitbaseret kontrol vil kunne anvendes i et større omfang og på sigt vil kunne erstatte store dele af den fysiske kontrol, som er tidskrævende for både virksomheder og myndigheder.

Satellitbaseret kontrol vil således kunne bidrage til at nedbringe de erhvervsøkonomiske omkostninger og de administrative omkostninger for det offentlige.

Det foreslås i lovforslagets § 44, stk. 3, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem til adressaten, når den er tilgængelig for denne.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at når en digital meddelelse er tilgængelig for modtagerne, så anses den for modtaget.

Dette svarer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når det pågældende brev er lagt i adressatens fysiske postkasse.

Det er normalt uden betydning, om f.eks. en afgørelse er kommet til adressatens kundskab.

Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

Adressaten bærer således efter den foreslåede bestemmelse risikoen ved ikke at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

Forslaget vil have betydning for alle meddelelser, herunder også for om f.eks. en indberetning eller lignende kan anses for rettidig fremkommet.

Fremkomsttidspunktet er normalt afgørende for, om en indberetning eller lignende til en myndighed anses for rettidig.

En meddelelse til en myndighed vil normalt være tilgængelig for myndigheden på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen.

Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem.

En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl.

24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig, uanset om afsenderen måtte betragte meddelelsen som sendt før kl.

24.00.

Lovgivningen indeholder på nogle områder krav om eller forudsætter, at dokumenter, som udarbejdes af fysiske personer, virksomheder eller andre myndigheder, skal være underskrevet.

For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end ved en personlig underskrift, foreslås det i § 44, stk. 4, at underskriftskravet kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.

Samtidig foreslås det i lovforslagets § 44, stk. 5, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kan opfyldes, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et fysisk dokument og indscanner dokumentet som en pdf-fil.

Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at et eventuelt underskriftskrav ikke udgør en unødig barriere for digital kommunikation.

Som den foreslåede bemyndigelse er formuleret, så vil bestemmelsen ikke kunne udnyttes til at fastsætte regler om brug af obligatorisk digital kommunikation mellem kommunalbestyrelser og virksomheder.

Kommunerne har en række kontrolopgaver efter den del af den kommende regulering, der foreslås overflyttet fra husdyrbrugloven.

Kommunerne vil i stedet kunne anvende kunne anvende postløsningen Digital Post omfattet af lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 15. april 2021 med senere ændringer.

Det vil komme til at fremgå af de bekendtgørelser, der forventes udstedt på området, på hvilken måde kommunikationen mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og de pågældende virksomheder m.v. fremover skal foregå.

3.11.

Undtagelse fra kundgørelse af kortværk i Lovtidende

3.11.1.

Gældende ret

Den gældende gødskningslov indeholder hjemmel til at fastsætte regler om geografi.

Ministeren for natur og dyrevelfærd fastsætter jordbundstyper og udarbejder og vedligeholder et kort over disse, jf. den gældende gødskningslovs § 13, stk. 6.

Derudover kan ministeren for natur og dyrevelfærd fastsætte regler om, i hvilke områder efterafgrøder skal etableres, hvordan områderne afgrænses, og efterafgrødernes nærmere placering i områderne, jf. den gældende gødskningslovs § 38, stk. 1.

I den forbindelse kan der udstedes regler med tilhørende kortbilag til afgrænsningen af geografiske områder, hvor der skal ske en afgrænsning af jordbundstyper eller efterafgrødekrav.

Disse kortbilag skal på linje med alle andre retsforskrifter kundgøres i Lovtidende.

Dette hindrer dog ikke, at kortværk tillige offentliggøres andre steder, f.eks. på Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds hjemmeside.

Regler udstedt med hjemmel i den gældende gødskningslov med tilhørende kortgrundlag kan ikke kundgøres autoritativt på andre måder end i Lovtidende.

Det følger af grundlovens § 22, at et af folketinget vedtaget lovforslag får lovskraft, når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse stadfæstes af kongen.

Kongen befaler lovens kundgørelse og drager omsorg for dens fuldbyrdelse.

Det følger af § 2, stk. 2, i lovtidendeloven, at der i Lovtidende – foruden love og kongelige anordninger, jf. stk. 1 – indføres alle ministerielle bekendtgørelser.

Fravigelser fra den almindelige kundgørelsesordning kræver ud fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv, at der er tungtvejende hensyn, der begrunder en sådan fravigelse.

Hvis ikke sådanne tungtvejende hensyn gør sig gældende, bør kundgørelse af retssikkerheds- og ordensmæssige grunde ske efter den almindelige ordning, dvs. kundgørelse i Lovtidende.

Der kan imidlertid efter omstændighederne gøre sig særlige hensyn gældende, som betyder, at der for visse retsforskrifter er behov for at fastsætte en anden kundgørelsesordning end den, der følger af lovtidendeloven.

Sådanne særlige hensyn kunne f.eks. være hensyn til en særlig effektiv eller hurtig kundgørelse eller kundgørelse rettet mod en meget snæver gruppe af berørte personer m.v.

Hvis der er tale om sådanne særlige omstændigheder og der ønskes fastsættes en alternativ kundgørelsesordning, bør dette ske ved lovgivning.

3.11.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds erfaring, at kortbilag til bekendtgørelser kan udgøre op til flere tusinde sider ved kundgørelse i Lovtidende.

Det samme gør sig gældende for en bekendtgørelse med angivelse af lange rækker af skriftlige koordinater evt.

vedlagt et antal kortbilag til illustration af de afgrænsede områder.

Som eksempel herpå kan der henvises til bekendtgørelse om afgrænsning af kystvandoplande (koordinatbilag) og bekendtgørelse om jordbundstypeklassifikation (kortbilag).

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd har på den baggrund overvejet hensigtsmæssigheden af at udstede en større mængde kortbilag eller koordinatbilag ved en traditionel bekendtgørelse, der kundgøres i Lovtidende, som det f.eks. er sket med jordbundstypeklassifikationsbekendtgørelsen.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd finder ikke, at det skaber de bedste rammer for brugervenligheden eller tilgængeligheden af gældende ret, hvis virksomhederne berørte af lovens regler, skal læse og sammenholde koordinater fra den skriftlige bekendtgørelse med et kort over landet med tilsvarende koordinatangivelse.

Det vurderes endvidere ikke brugervenligt, hvis brugeren skal læse omfangsrige kortbilag til en bekendtgørelse, der ikke er fyldestgørende detaljerede, og hvor der stadig vil være behov for at læse koordinater.

Lange lister med koordinater i en bekendtgørelse kan være vanskeligt tilgængelige for læseren, og risikoen for fejl og misforståelser er betydelige, hvis koordinaterne overføres til et kort for at synliggøre, hvilke arealer, der er udlagt til hvilke formål.

De gældende regler om kundgørelse af kortbilag indebærer, at selvom der findes præcise digitale kort, vil der fortsat skulle ske kundgørelse af en traditionel bekendtgørelse med kortbilag eller koordinater i Lovtidende.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds vurdering, at det vil forbedre brugervenligheden betydeligt og gøre administrationen af reglerne mere hensigtsmæssig, hvis kortbilag til bekendtgørelser kan udformes som et digitalt kort, der offentliggøres på anden måde end i Lovtidende.

Det er på den baggrund Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at der for visse af lovens regler, gør sig særlige hensyn gældende, der kan begrunde en fravigelse af lovtidendelovens kundgørelsesordning.

3.11.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslagets § 51, stk. 1, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at kortværk, der henvises til i regler fastsat i medfør af den foreslåede lov, ikke kundgøres i Lovtidende.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at kortværk, der er knyttet til lovens regler, efter en konkret vurdering kan undtages fra indførelse i Lovtidende, således at kortgrundlag kan kundgøres autoritativt på en anden måde.

Med den foreslåede bestemmelse skabes der således hjemmel til, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne fastsætte regler om, at kortværk, der henvises til i administrative forskrifter udstedt i medfør af loven, kan kundgøres i elektronisk form og gøres tilgængelig for offentligheden på internettet og ikke i Lovtidende.

Ministeren for natur og dyrevelfærd foreslås i forlængelse heraf i lovforslagets § 51, stk. 2, forpligtet til at fastsætte regler om, hvorledes oplysning om indholdet af kortværk i stedet kan fås.

Interessenter vil derfor til enhver tid via Lovtidende kunne gøre sig bekendt med forskriftens eksistens og blive informeret om, hvor oplysning om selve kortene kan tilgås.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere bl.a. skulle anvendes til at fastsætte regler om sikkerheden ved den elektroniske kundgørelsesordning, herunder regler om IT-sikkerhed, driftssikkerhed og sikkerhed for autenticiteten af de kundgjorte kortgrundlag, samt om opbevaring af en uforgængelig kopi af et udstedt kortværk og tilgængelighed i forhold til tidligere gældende kort.

Det er målsætningen, at kortgrundlagene skal udformes som et digitalt kort, der findes online i en autoritativ version på en platform med digitale kortdata, der er let tilgængelig for brugerne.

Det forventes, at kortene vil indeholde søgemuligheder.

Den digitale platform vil endvidere skulle give adgang til tidligere udstedte kort til regelgrundlaget, så brugerne til enhver tid kan fastslå retstilstanden efter tidligere gældende kort, som er kundgjort digitalt gennem anvendelse af den foreslåede bestemmelse.

Det er hensigten bl.a. at udnytte bestemmelsen til at kundgøre udledningsgrænsen for de 108 kystvandoplande, jf. lovforslagets § 5, på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside.

Det bemærkes, at CAP-loven indeholder tilsvarende hjemmel til fravigelse af krav om kundgørelse af kortværk i Lovtidende for så vidt angår støtteordninger fastsat i medfør af loven, jf. CAP-lovens § 20.

3.12.

Gebyr og rente

3.12.1.

Gældende ret

Kontrollen med overholdelse af den gældende gødskningslov og regler fastsat i medfør heraf er i overensstemmelse med dansk rets almindelige udgangspunkt bevillingsfinansieret, og den gældende gødskningslov indeholder derfor ikke hjemmel til at fastsætte regler om anvendelse af gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og kontrol.

Husdyrbrugloven indeholder imidlertid i § 72 hjemmel til at fastsætte regler om gebyrer og betaling af renter.

Det fremgår således af husdyrbruglovens § 72, stk. 1, 1. pkt., at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med loven.

Reglerne om gebyrer kan efter § 72, stk. 1, 2. pkt., omfatte omkostninger ved administration og tilsyn med tilladelse til at anvende mere end 170 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar.

Bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 72 er udnyttet til at fastsætte regler i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 22, stk. 1, om, at jordbrugsvirksomheder skal bidrage til dækning af de kommunale omkostninger i forbindelse med tilsyn med overholdelse af reglerne i bekendtgørelsens kapitel 2 om anvendelse af gødning.

Taksterne fremgår af gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 22, stk. 4 og 5.

Ved tilsyn forstås efter gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 22, stk. 1, 2. pkt., enhver form for udøvelse af tilsynsvirksomhed, herunder de aktiviteter, der indgår i kommunalbestyrelsens planlægning, forberedelse og gennemførelse af et konkret tilsynsbesøg, administrativ kontrol af eksempelvis registreringer og måledata, opfølgning i form af afrapportering og håndhævelse med henblik på at sikre, at jordbrugsvirksomheder overholder reglerne i bekendtgørelsens kapitel 2 om anvendelse af gødning.

Jordbrugsvirksomheders pligt til at bidrage til dækning af de kommunale omkostninger i forbindelse med tilsyn med overholdelse af reglerne i kapitel 2 er modificeret i gødningsanvendelsens § 22, stk. 2 og 3.

Ministeren for natur og dyrevelfærd er i husdyrbruglovens § 72, stk. 2, bemyndiget til at fastsætte regler om, at der skal betales rente ved manglende eller for sen betaling af gebyrer opkrævet i henhold til loven.

Forrentningen sker fra forfaldsdagen for gebyret.

Gebyret forrentes med 1,3 pct. månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken gebyret skal betales, dog mindst 50 kr.

Bemyndigelsen er udnyttet i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 22, stk. 8, hvorefter der skal der betales rente, hvis en opkrævet brugerbetaling ikke betales rettidigt efter reglerne i husdyrbruglovens § 72, stk. 2, 2. og 3. pkt.

3.12.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at det fortsat vil være hensigtsmæssigt, at der på samme måde som hidtil sikres, at der kan fastsættes regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af de kommunale myndigheders omkostninger ved administration og kontrol i forbindelse med loven.

Da Danmark ikke længere har en undtagelse fra harmonikravet i henhold til nitratdirektivet (den såkaldte kvægundtagelse), og den hidtidige bemyndigelse i husdyrbruglovens § 5 a, stk. 2, angående kvægundtagelsen derfor ikke videreføres i forbindelse med indarbejdelse af husdyrbruglovens kapitel 1 a i lovforslaget, jf. lovforslagets §§ 7-9, finder Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd, at der ikke længere er behov for adgang til at fastsætte regler om gebyr til dækning af omkostninger ved administration og tilsyn med ordningen om tilladelse til at anvende mere end 170 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar.

Muligheden videreføres derfor ikke.

3.12.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslagets § 42, stk. 1, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af de kommunale myndigheders omkostninger ved administration og kontrol i forbindelse med loven, jf. lovforslagets § 34, stk. 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der fremover alene kan fastsættes regler om gebyr til dækning af kommunale omkostninger på de områder, hvor kommunalbestyrelsen efter lovforslagets § 34, stk. 2 og 3, er tillagt kompetence som kontrolmyndighed.

Der henvises til punkt 3.12 og bemærkningerne til § 34 nedenfor.

Det foreslås i lovforslagets § 42, stk. 2, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om gebyrer, herunder om forfaldstid og den praktiske fremgangsmåde for betaling af gebyr, om opkrævning og betaling af rente ved manglende betaling af gebyrer opkrævet i henhold til den foreslåede lov, rentesats, bagatelgrænse, mindsterentebeløb og andre omkostninger forbundet med den manglende betaling.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at fastsætte regler om forfaldstid og den praktiske fremgangsmåde for betaling af gebyrer, som f.eks. at gebyret skal betales ved elektronisk overførsel eller giroindbetaling på et nærmere fastsat tidspunkt.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at fastsætte regler om, at der tillægges renter ved manglende betaling af gebyrer, herunder i tilfælde af for sen betaling, om rentesatsens størrelse, og om mindsterentebeløb, således at den tillagte rente f.eks. mindst udgør 50 kr. Bemyndigelsen vil ligeledes kunne udnyttes til at fastsætte en bagatelgrænse, således at gebyrkrav, der inden tillæg af renter f.eks. udgør mindre end 50 kr., ikke inddrives.

Endelig kan bemyndigelsen udnyttes til at kunne fastsætte krav om betaling af et gebyr for erindringsskrivelser ved manglende eller for sen betaling af gebyr.

Bestemmelser om, at der løber renter på gebyrer ved udeblivende eller forsinket betaling, er almindeligt forekommende i forbindelse med regulering vedrørende gebyrer, der ikke betales til tiden.

De regler, der påtænktes fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, vil give de virksomheder, der er omfattet af lovforslaget, et incitament til at betale til tiden.

3.13.

Kontrolmyndighed

3.13.1.

Gældende ret

I husdyrbruglovens § 44 stk. 1, er det bestemt, at tilsynet med reglerne i husdyrbrugloven og regler fastsat i medfør heraf, udføres af kommunalbestyrelsen.

Dog fremgår det af husdyrbruglovens § 44, stk. 2, ministeren for natur og dyrevelfærd – i praksis Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø – fører kontrol med gødningsanvendelsesbekendtgørelsens kapitel 3 (det organiske kvælstofarealkrav og fosforarealkrav), der er udstedt i medfør af husdyrbruglovens § 5 a.

Efter husdyrbruglovens § 44, stk. 3, fører kommunalbestyrelsen endvidere tilsyn med, at påbud og forbud efterkommes.

Efter husdyrbruglovens § 45 kan ministeren for natur og dyrevelfærd bestemme, at tilsyn i visse tilfælde skal udføres af andre.

Ministeren for natur og dyrevelfærd har udnyttet bestemmelsen til at henlægge tilsynet med gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 11, om at gødning ikke må udbringes på arealer, der er omfattet af vandløbslovens § 69, stk. 1, fastsat i medfør af husdyrbruglovens § 5 a, til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og vandmiljø.

Efter den gældende gødskningslovs § 45, stk. 2, er ministeren for natur og dyrevelfærd tillagt kompetencen til at føre tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af loven eller regler fastsat i medfør heraf.

Kompetencen til at træffe afgørelser og føre tilsyn i medfør af den gældende gødskningslov er delegeret til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

3.13.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser og den foreslåede ordning

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd finder, at den eksisterende opgavefordeling mellem ministeriet og kommunalbestyrelserne som kontrolmyndighed er hensigtsmæssig og bør videreføres.

Det foreslås således i lovforslagets § 34, stk. 1, at ministeren for natur og dyrevelfærd som udgangspunkt fører kontrol med overholdelsen af den foreslåede lov og af regler fastsat i medfør af den foreslåede lov.

Det foreslås dog, at det fortsat kommunerne, der vil være kontrolmyndighed for så vidt angår regler fastsat i medfør af lovforslagets §§ 7-9, med undtagelse af regler fastsat i medfør af lovforslagets § 7, for så vidt angår lofter for den højest tilladelige mængde udbragt kvælstof og fosfor pr. hektar fra gødning og forbud mod udbringning af gødning på arealer, der er omfattet af § 69, stk. 1, i lov om vandløb, jf. lovforslagets § 34, stk. 2.

Det foreslås, at det endvidere vil være kommunerne, der er kontrolmyndighed vedrørende påbud og forbud meddelt vedrørende forhold omfattet af regler fastsat i medfør af lovforslagets §§ 7-9, jf. lovforslagets § 34, stk. 3.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 35 at videreføre ministeren for natur og dyrevelfærds beføjelse til at bestemme, at kontrol i visse tilfælde skal udføres af andre myndigheder.

Der henvises til lovforslagets §§ 34 og 35 nedenfor.

3.14.

Anmeldelses-, oplysnings- og afværgepligter m.v.

3.14.1.

Gældende ret

Efter husdyrbruglovens § 52, stk. 1, skal den, som er ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning til forurening, i tilfælde af væsentlig forurening eller overhængende fare for væsentlig forurening straks underrette tilsynsmyndigheden om alle relevante aspekter af situationen.

Dette gælder også i tilfælde af en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade.

Bestemmelsen er udtryk for en anmeldepligt i tilfælde af væsentlig forurening eller overhængende fare for væsentlig forurening, herunder i tilfælde af en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade.

Anmeldepligten i bestemmelsen indebærer ikke alene en pligt til at underrette tilsynsmyndigheden om, at der er opstået en overhængende fare for forurening eller er sket en forurening, men også en pligt til at give tilsynsmyndigheden alle relevante oplysninger om den opståede situation, sådan at tilsynsmyndigheden hurtigt kan danne sig et indtryk af situationen, herunder situationens alvor.

Pligten til at anmelde forureningen eller den overhængende fare for forurening til tilsynsmyndigheden gælder uanset om faren afværges, eller der straks sker en fuldstændig oprensning efter forureningen, da myndigheden skal have mulighed for at vurdere, bl.a. om forureningen eller den overhængende fare for forurening indebærer, at f.eks. arbejdsprocesser bør ændres for at undgå nye tilfælde af forurening eller overhængende fare for forurening.

Efter husdyrbruglovens § 52, stk. 2, skal den, som er ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning til forurening, i tilfælde af væsentlig forurening eller overhængende fare for væsentlig forurening straks afværge den overhængende fare for forurening eller forhindre yderligere udledning af forurenende stoffer m.v.

Bestemmelsen i husdyrbruglovens § 52, stk. 2 pålægger den ansvarlige for det forhold eller den indretning, der har givet anledning til forurening eller overhængende fare for forurening en afværgepligt i forhold til den overhængende fare henholdsvis at forhindre yderligere udledning af forurenende stoffer m.v.

Afværgepligten gælder i forhold til al overhængende fare for forurening og pågående udledning af forurenende stoffer, forudsat væsentlighedskriteriet er opfyldt.

Pligten til at afværge en overhængende fare for forurening henholdsvis forhindre at yderligere forurening tilføres miljøet, er begrænset således, at den alene indebærer en forpligtelse til at gøre, hvad der er øjeblikkeligt påkrævet og samtidigt umiddelbart er praktisk muligt i forhold til at afværge faren eller forhindre yderligere forurening.

Efter husdyrbruglovens § 53, stk. 1, skal den, der er ansvarlig for forhold eller indretninger, der kan give anledning til forurening eller anden virkning på miljøet, efter anmodning fra tilsynsmyndigheden give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for vurderingen af forureningen eller virkningen på miljøet i øvrigt og for eventuelle afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger.

Oplysninger skal også gives efter anmodning fra andre myndigheder, der har fået tillagt opgaver eller beføjelser efter loven eller regler udstedt i medfør af loven.

Myndighederne kan herunder påbyde den ansvarlige for egen regning at

Efter husdyrbruglovens § 53, stk. 2, kan tilsynsmyndigheden revidere vilkårene for et husdyrbrugs godkendelse eller tilladelse for at forbedre husdyrbrugets kontrol med egen forurening (egenkontrol) eller opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn.

Bestemmelser i påbud kan revideres på tilsvarende måde.

Det følger af husdyrbruglovens § 50, at i tilfælde, hvor § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse, kan tilsynsmyndigheden udføre nødvendige undersøgelser for den ansvarliges regning til belysning af forhold, som denne ellers er eller kunne være pålagt at afgive oplysninger om.

Bestemmelsen anvendes i tilfælde, der er omfattet af retssikkerhedslovens § 10, hvor tilsynsmyndigheden ikke kan afkræve en person eller en virksomhed oplysninger, fordi myndigheden har konkret mistanke om, at vedkommende har begået en strafbar overtrædelse af regler, som tilsynsmyndigheden har tilsyn med.

Hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at der kan blive tale om at politianmelde forholdet, vil denne normalt være afskåret fra at kræve oplysninger udleveret, som eventuelt vil kunne få betydning for straffesagen.

I sådanne tilfælde kan tilsynsmyndigheden anvende bestemmelsen til at fremskaffe oplysningerne ved egne undersøgelser og pålægge den pågældende virksomhed at betale herfor.

3.14.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser

Muligheden for hurtigt at kunne gribe ind over for forurening eller overhængende fare for forurening er en afgørende forudsætning for at kunne værne om natur, miljø og menneskers sundhed.

Denne mulighed forudsætter, at myndighederne hurtigt og effektivt bliver opmærksomme på sådanne forhold, ligesom at den, som er ansvarlig for forhold, som kan give anledning til forurening, tager skridt til at afværge den overhængende fare for forurening eller forhindre yderligere udledning af forurenende stoffer m.v.

Det er således Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds vurdering, at det er afgørende for sikringen af de hensyn, der søges varetaget med lovforslaget, at der medtages bestemmelser om anmeldelses-, oplysnings- og afværgepligter m.v., der er rettet mod den, som .

er ansvarlig for forhold, som kan give anledning til forurening.

3.14.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslagets § 28, stk. 1, at den driftsleder, som er ansvarlig for forhold, der kan give anledning til forurening, i tilfælde af væsentlig forurening eller overhængende fare for væsentlig forurening straks skal underrette kontrolmyndigheden om alle relevante aspekter af situationen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer en anmeldepligt i tilfælde af væsentlig forurening eller overhængende fare for væsentlig forurening.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af husdyrbruglovens § 52, stk. 1.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 28, stk. 2, at den driftsleder, som er ansvarlig for forhold, der kan give anledning til forurening, i tilfælde af væsentlig forurening eller overhængende fare for væsentlig forurening straks skal afværge den overhængende fare for forurening eller forhindre yderligere udledning af forurenende stoffer m.v.

Den foreslåede bestemmelse indebærer en afværgepligt i tilfælde af væsentlig forurening eller overhængende fare for væsentlig forurening.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af husdyrbruglovens § 52, stk. 2.

Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 28 nedenfor.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 29, 1. pkt., at den driftsleder, som er ansvarlig for forhold, der kan give anledning til forurening eller anden virkning på miljøet, efter anmodning fra kontrolmyndigheden skal give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for vurderingen af forureningen eller virkningen på miljøet i øvrigt og for eventuelle afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 29, 2. pkt., at kontrolmyndigheden herunder kan påbyde den ansvarlige driftskeder for egen regning at

Den foreslåede bestemmelse indebærer en oplysningspligt for den driftsleder, der er ansvarlig for forhold, der kan give anledning til forurening eller anden virkning på miljøet.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af husdyrbruglovens § 53, stk. 1.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 29 nedenfor.

Det foreslås i lovforslagets § 30, at i tilfælde, hvor § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse, kan kontrolmyndigheden udføre nødvendige undersøgelser for den ansvarlige driftsleders regning til belysning af forhold, som denne ellers er eller kunne være blevet pålagt at afgive oplysninger om efter lovforslagets § 28, stk. 1, og § 29 eller efter regler fastsat i medfør af lovforslagets § 33.

Den foreslåede bestemmelse indebærer en ret for kontrolmyndigheden til at foretage de nødvendige undersøgelser for den ansvarlige driftsleders regning til belysning af forhold, som denne ellers er eller kunne være pålagt at afgive oplysninger om efter f.eks. lovforslagets § 29.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af husdyrbruglovens § 50.

Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 30 nedenfor.

De foreslåede bestemmelser skal ses i forlængelse af forslaget om, at bestemmelserne om anvendelse af gødning i husdyrbruglovens kapitel 1 a foreslås indarbejdet i lovforslaget, jf. de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 7-9.

3.15.

Påbud og selvhjælpshandlinger m.v.

3.15.1.

Gældende ret

Efter husdyrbruglovens § 46, skal tilsynsmyndigheden foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.

Bestemmelsen giver tilsynsmyndigheden mulighed for at undlade at lovliggøre forhold, som er af bagatelagtig karakter.

Det gælder både, hvor tilsynsmyndigheden selv bliver opmærksom på forhold, og hvor der er modtaget en klage over et forhold.

Bestemmelsen finder ligeledes anvendelse hvor myndigheden skal tage stilling til, om der er tale om forhold, som bør reguleres f.eks. ved påbud efter husdyrbruglovens § 48.

Det følger af husdyrbruglovens § 48, stk. 1, at tilsynsmyndigheden i de i § 46 nævnte situationer skal meddele den for forholdet ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør.

I den forbindelse kan tilsynsmyndigheden

Bestemmelsen indeholder en nærmere opregning af de administrative håndhævelsesskridt, tilsynsmyndigheden kan tage i anvendelse, når der konstateres et ulovligt forhold.

Tilsynsmyndigheden kan vælge en eller flere af de nævnte reaktioner afhængigt af det ulovlige forholds karakter og omfang.

Efter husdyrbruglovens § 48, stk. 2, kan tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Efter husdyrbruglovens § 49, stk. 1, foretager tilsynsmyndigheden i tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning.

Efter husdyrbruglovens § 49, stk. 2, 1. pkt., kan tilsynsmyndigheden til forebyggelse af en situation som beskrevet i stk. 1, foretage det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning.

Det gælder dog efter husdyrbruglovens § 49, stk. 2, 2. pkt., ikke, hvis husdyrbruget er i drift, eller hvis de nødvendige foranstaltninger kan iværksættes efter anden lovgivning.

Det følger af husdyrbruglovens § 49, stk. 3, at tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 og 2 ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Bestemmelsen indebærer, at tilsynsmyndigheden kan foretage selvhjælpshandlinger for den ansvarliges regning i tilfælde, hvor der er overhængende alvorlig fare for sundheden og i situationer, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse.

3.15.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd vurderer, at en forsvarlig administration af området forudsætter, at myndighederne er i besiddelse af en række instrumenter, som er egnede til at sikre, at reglerne efterleves i praksis.

Sådanne instrumenter er f.eks. muligheden for at kunne udstede påbud og forbud eller foretage selvhjælpshandlinger for dermed at sikre, at reglerne overholdes.

Der er således efter Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse behov for at medtage bestemmelser i lovforslaget, der giver adgang til at kontrolmyndigheden kan meddele forbud og påbud eller foretage de selvhjælpshandlinger, der er nødvendige for overholdelse af den foreslåede lov eller regler udstedt i medfør af den foreslåede lov.

Herudover finder Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd det hensigtsmæssigt, at påbud meddelt for f.eks. manglende indberetning af udlednings- og gødningsregnskaberne, hvor virksomheden ikke reagerer på kontrolmyndighedens henvendelser om indsendelse heraf, kan følges op med administrative tvangsbøder, indtil indsendelse sker.

Hidtil er der i sådanne sager ud over en nærmere angivet bødestraf også blevet afsagt dom om påbud efter retsplejelovens § 997, stk. 3, om inden for en nærmere fastsat frist at indberette manglende gødningsregnskab, og om pålæg af månedlige tvangsbøder på 2.000 kr. for hver måned, der er forløbet efter fristens udløb og indtil det tidspunkt, hvor påbuddet er efterkommet.

Tvangsbøder er af væsentlig betydning, fordi land- og skovbrugsvirksomhedernes og gødningsleverandørernes positive medvirken er en nødvendig forudsætning for myndighedernes opgavevaretagelse, og det vurderes at være uholdbart, hvis enkelte virksomheder kunne unddrage sig pligter.

3.15.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslaget § 26, stk. 1, 1. pkt., at kontrolmyndigheden meddeler den driftsleder, der er ansvarlig for et ulovligt forhold, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør, medmindre forholdet har underordnet betydning.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kontrolmyndigheden vil kunne træffe afgørelse om, at et ulovligt forhold skal bringes ophør.

Den foreslåede bestemmelse vil dog give kontrolmyndigheden mulighed for at undlade at lovliggøre forhold, som er af bagatelagtig karakter.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres med visse sproglige justeringer kontrolmyndighedens hidtidige kompetencer for så vidt angår anvendelse af gødning efter husdyrbruglovens §§ 46 og 48, stk. 1, 1. pkt., som dog foreslås samlet i samme bestemmelse.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 26, stk. 1, 2. pkt., at kontrolmyndigheden med henblik på at bringe det ulovlige forhold til ophør kan

Den foreslåede bestemmelse indeholder en opregning af de retshåndhævelsesskridt, som kontrolmyndigheden vil kunne tage i anvendelse, når denne træffer afgørelse om, at et ulovligt forhold skal bringes ophør.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kontrolmyndigheden vil kunne vælge en eller flere af de reaktioner, der er nævnt i bestemmelsen afhængigt af det ulovlige forholds karakter og omfang.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af husdyrbruglovens § 48, stk. 1, 2. pkt., for så vidt angår anvendelse af gødning.

Endelig foreslås det i lovforslagets § 26, stk. 2, at kontrolmyndighedens afgørelser efter stk. 1 ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse indebærer en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige princip om administrativ rekurs således, at der ikke kan klages over afgørelser, der træffes i medfør af det foreslåede stk. 1.

Kontrolmyndighedens afgørelse vil i stedet kunne indbringes direkte for domstolene i lighed med andre håndhævelsessager.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af husdyrbruglovens § 48, stk. 2, for så vidt angår anvendelse af gødning.

Det foreslås i lovforslagets § 27, stk. 1, at kontrolmyndigheden i tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, kan foretage det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kontrolmyndigheden kan foretage selvhjælpshandlinger for den ansvarliges regning i tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse.

Det foreslås i lovforslagets § 27, stk. 2, at kontrolmyndighedens afgørelser efter stk. 1 ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse indebærer en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige princip om administrativ rekurs således, at der ikke kan klages over afgørelser, der træffes i medfør af det foreslåede stk. 1.

Kontrolmyndighedens afgørelse vil i stedet kunne indbringes direkte for domstolene i lighed med andre håndhævelsessager.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af husdyrbruglovens § 49, stk. 1 og 3, for så vidt angår anvendelse af gødning.

De foreslåede bestemmelser skal ses i forlængelse af forslaget om, at bestemmelserne om anvendelse af gødning i husdyrbruglovens kapitel 1 a foreslås indarbejdet i lovforslaget, jf. de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 7-9.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 31, stk. 1, 1. pkt., at ministeren for natur og dyrevelfærd kan meddele de påbud, der er nødvendige for overholdelse af forpligtelserne i lovforslagets § 12, stk. 2, § 15, stk. 2, § 16, stk. 1 og 2, § 18, stk. 1-4, § 25, stk. 1 og 2, og § 40, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der vil kunne meddeles et påbud for manglende registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber, jf. lovforslagets § 12, stk. 2, eller manglende registrering i Leverandørregister for gødningsleverancer, jf. lovforslagets § 15, stk. 2.

Herudover vil der kunne meddeles et påbud til virksomheder, der ikke udarbejder mark- og udledningsplaner, jf. lovforslagets § 16, stk. 1, inden for den frist, der vil kunne fastsættes i medfør af lovforslagets § 16, stk. 3, eller ikke anvender de særlige skemaer for udarbejdelse af mark- og udledningsplaner, der vil kunne udarbejdes af ministeren efter den foreslåede bestemmelse lovforslagets § 16, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse lovforslagets § 31, stk. 1, 1. pkt., indebærer endvidere, at der vil kunne meddeles påbud til virksomheder, der ikke udarbejder og indberetter udlednings- og gødningsregnskaber, jf. lovforslagets § 18, stk. 1, inden for den frist, der vil kunne fastsættes i medfør af lovforslagets § 18, stk. 5, eller indberetter et gødningsregnskab, der ikke indeholder de oplysninger, der fremgår af de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 18, stk. 2 og 3, eller ikke anvender af de særlige skemaer for udarbejdelse af udlednings- og gødningsregnskaber, der vil kunne udarbejdes af ministeren efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 18, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 31, stk. 1, 1. pkt., indebærer herudover, at der vil kunne meddeles et påbud for manglende indberetninger af gødningsleverancer efter lovforslagets § 25, stk. 1, inden for den frist, der vil kunne fastsættes i medfør af lovforslagets § 25, stk. 5 ikke indberetter de oplysninger, der fremgår af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 25, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse lovforslagets § 31, stk. 1, 1. pkt., indebærer endvidere, at der vil kunne meddeles et påbud for manglende efterkommelse af anmodning fra tilsynsmyndigheden om afgivelse af oplysninger, som er påkrævet af hensyn til gennemførelse af kontrol, jf. lovforslagets § 40, stk. 1.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 31, stk. 1, 2. pkt., at ministeren endvidere kan meddele de påbud, der er nødvendige for overholdelsen af forpligtelser, der fremgår af regler fastsat i medfør af lovforslagets § 16, stk. 3, og § 17.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 31, stk. 1, 2. pkt., indebærer, at det vil blive muligt at kunne meddele påbud med henblik på efterlevelse af en forpligtelse til at indberette en mark- og udledningsplan inden for en frist i regler, der vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 16, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 31, stk. 1, 2. pkt., indebærer endvidere, at det vil blive muligt at kunne meddele påbud med henblik på efterlevelse af en forpligtelse til at føre og indberette en fortegnelse over gødningstildelinger og andre aktiviteter på marken i regler, der vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 17.

Påbud efter den foreslåede bestemmelse vil indholdsmæssigt komme til at afhænge af den konkrete situation, idet det i forbindelse med administrationen vil blive påset, at disse ikke er mere indgribende, end forholdene betinger.

Det foreslås som noget nyt i lovforslagets § 31, stk. 2, at den, der undlader at efterkomme et påbud meddelt i medfør af stk. 1, kan pålægges tvangsbøder.

Tvangsbøder er ikke en strafferetlig sanktion, men et tvangsmiddel til at gennemtvinge en pligt over for det offentlige.

Påløbne, men endnu ikke inddrevne bøder, vil bortfalde ved forholdets lovliggørelse.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 31, stk. 2, indebærer, at tvangsbøder kun vil kunne anvendes på de overtrædelser, der er nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 31, stk. 1, idet de pågældende overtrædelser vurderes at være let konstaterbare, og vil først kunne pålægges efter, at er meddelt et påbud efter den foreslåede bestemmelse i § 31, stk. 1, hvor virksomheden klart har fået formuleret sine handlingsforpligtelser.

For yderligere oplysninger om normalbødestørrelsen, henvises til bemærkningerne til § 53, stk. 1.

3.16.

Medvirken ved kontrol

3.16.1.

Gældende ret

Efter den gældende gødskningslovs § 49 skal en virksomhed, der er omfattet af loven, efter anmodning fra ministeren for natur og dyrevelfærd eller den, ministeren bemyndiger hertil, give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrol, herunder til afgørelse af, om forhold falder ind under lovens regler.

Ministeren for natur og dyrevelfærd eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan uden at betale kompensation herfor forlange, at virksomheden skal indsende relevant materiale til brug for kontrol.

Det er kun oplysninger, som er af direkte betydning for kontrollen, der kan kræves afgivet efter bestemmelsen.

Adgangen til dokumenter omfatter ikke undersøgelse eller kopiering af dele af materialet, som måtte indeholde oplysninger, der ikke er relevante for kontrollen, herunder særligt personoplysninger.

Virksomhedernes oplysningspligt efter bestemmelsen er begrænset efter retssikkerhedslovens § 10, hvorefter bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke gælder i forhold til den mistænkte, hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

3.16.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds vurdering, at virksomhedernes medvirken ved kontrol- og tilsynsbesøg er af afgørende betydning og nødvendig for at sikre en effektiv kontrol.

Det er derfor Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds vurdering, at pligten til at medvirke ved kontrol bør videreføres.

Der findes bestemmelser om pligt til medvirken ved kontrol i den øvrige lovgivning på Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds område, som f.eks. CAP-lovens § 15.

Da en del af de kontrolbesøg, der udføres af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, ofte omfatter kontrol af regler efter flere regelkomplekser, finder Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd det hensigtsmæssigt, at bestemmelser om medvirken til kontrol er ensartet formuleret af hensyn til kontrollens effektive afvikling.

3.16.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslagets § 40, stk. 1, at den, der er omfattet af reglerne i den foreslåede den lov eller regler fastsat i medfør af den foreslåede lov, efter anmodning fra kontrolmyndigheden skal give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som er påkrævet af hensyn til gennemførelse af kontrol, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under den foreslåede lovs regler.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der foreslås indført en oplysningspligt vedrørende oplysninger, som er påkrævet af hensyn til kontrol.

Det er kun oplysninger, som er af direkte betydning for kontrollen, der vil kunne kræves afgivet efter bestemmelsen.

Adgangen til dokumenter omfatter ikke undersøgelse af kopieret dele af materialet, som måtte indeholde oplysninger, der ikke er relevante for tilsynet eller kontrollen, herunder særligt personoplysninger.

Virksomhedernes oplysningspligt efter den foreslåede bestemmelse er endvidere begrænset efter retssikkerhedslovens § 10, hvorefter bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke gælder i forhold til den mistænkte, hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 40, stk. 2, at den, der er omfattet af reglerne i den foreslåede lov eller af regler fastsat i medfør af den foreslåede lov, vederlagsfrit skal yde kontrolmyndigheden fornøden bistand ved tilsyn og kontrol, undersøgelser, udtagning af prøver, kopiering og udlevering af skriftligt materiale og udskrifter af elektroniske data.

Kontrolmyndigheden kan uden at betale vederlag medtage sådant materiale i forbindelse med kontrol mod kvittering.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den, der er omfattet af reglerne i den foreslåede lov eller af regler fastsat i medfør af den foreslåede lov, har pligt til at medvirke ved kontrol, og skal i den forbindelse yde kontrolmyndigheden fornøden bistand.

Det foreslås i lovforslagets § 40, stk. 3, at kontrolmyndigheden uden at betale kompensation herfor kan forlange, at virksomheden skal indsende relevant materiale til brug for kontrol.

Endelig foreslås det i lovforslagets § 40, stk. 4, at kontrolmyndigheden som led i løsningen af opgaver i henhold til den foreslåede lov eller regler fastsat i medfør af den foreslåede lov uden at betale vederlag kan medtage eller udtage prøver af gødning, jord, planter, planteprodukter og andre objekter mod kvittering.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 40 nedenfor.

3.17.

Samkøring af oplysninger i kontroløjemed

3.17.1.

Gældende ret

Efter den gældende gødskningslovs § 50 kan ministeren for natur og dyrevelfærd eller den, ministeren bemyndiger hertil, hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af den gældende gødskningslov og regler fastsat i medfør heraf.

Der findes en tilsvarende bestemmelse i husdyrbruglovens § 70.

Med denne bestemmelse kan ministeren for natur og dyrevelfærd eller den, ministeren bemyndiger dertil, og de kommunale myndigheder, hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af loven og regler, der er udstedt i medfør heraf.

Ministeren for natur og dyrevelfærd eller den, ministeren bemyndiger dertil, og de kommunale myndigheder kan i forbindelse hermed foretage sammenstilling og samkøring af oplysninger, herunder personoplysninger, i kontroløjemed.

Indhentelse af oplysninger og sammenstilling af disse skal ske under iagttagelse af regler i databeskyttelsesforordningen, herunder forordningens artikel 5 om principper for behandling af personoplysninger, artikel 6 om lovlig behandling af personoplysninger og artikel 14 om oplysningspligt ved personoplysninger, der er indsamlet hos andre end den registrerede.

Bestemmelsen giver mulighed for at foretage en systematisk sammenstilling og samkøring af de oplysninger, der bliver indhentet hos andre offentlige myndigheder med oplysninger fra Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds eller kommunernes egne it-systemer af hensyn til at myndigheden kan føre kontrol eller tilsyn med overholdelsen af reglerne.

3.17.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds vurdering, at adgangen til at foretage registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed af oplysninger fra andre offentlige myndigheder, er hensigtsmæssig og nødvendig for at sikre en effektiv kontrol.

Det foreslås derfor, at adgangen videreføres.

Det foreslås således i lovforslagets § 39, at kontrolmyndigheden hos andre offentlige myndigheder kan indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af den foreslåede lov eller regler fastsat i medfør af den foreslåede lov, bl.a. med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed, herunder om skatteforhold, eventuelt i elektronisk form.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende gødskningslovs § 50 og husdyrbruglovens § 70.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 39 nedenfor.

3.18.

Adgang uden retskendelse

3.18.1.

Gældende ret

I det meste af lovgivningen på Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds område er der indsat hjemmel til adgang uden retskendelse.

Den gældende gødskningslovs § 51 og husdyrbruglovens § 71 indeholder således hjemmel til adgang uden retskendelse.

Det fremgår således af den gældende gødskningslovs § 51, stk. 1, at ministeren for natur og dyrevelfærd eller den, ministeren bemyndiger hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til virksomheder, der er omfattet af loven, for at udøve de beføjelser, loven eller regler fastsat i medfør heraf tillægger ministeren.

Efter samme regler har ministeren for natur og dyrevelfærd eller den, ministeren bemyndiger hertil, adgang til hos virksomhederne på stedet at gennemgå regnskaber og forretningsbøger m.v. I det omfang de nævnte oplysninger er registreret digitalt, omfatter adgangen til dem også digital adgang hertil.

Ministeren for natur og dyrevelfærd eller den, ministeren bemyndiger hertil, har herunder adgang til at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumenter og medtage andre genstande uden at skulle betale kompensation herfor.

Ministeren for natur og dyrevelfærd eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan udtage prøver til undersøgelser uden at skulle betale kompensation herfor.

Kvittering for medtagne genstande skal udleveres.

Efter den gældende gødskningslovs § 51, stk. 2, skal virksomhedens ejer og de hos denne ansatte yde ministeren for natur og dyrevelfærd eller den, ministeren bemyndiger hertil, fornøden vejledning og hjælp ved den kontrol, der er nævnt i stk. 1.

Ifølge husdyrbruglovens § 71, stk. 1, har tilsynsmyndigheden eller personer, der af denne myndighed er bemyndiget hertil, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter og transportmidler for at udføre tilsyns- eller andre opgaver efter denne lov, regler udstedt med hjemmel i loven eller forordninger på lovens område.

Tilsynsmyndigheden har herunder adgang til at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumenter og medtage andre genstande uden vederlag.

Kvittering for medtagne genstande skal udleveres.

Ifølge husdyrbruglovens § 71, stk. 3, skal indehaveren og ansatte ved undersøgelser og tilsyn på ejendomme og lokaliteter yde myndighederne fornøden vejledning og hjælp .

De nævnte bestemmelser suppleres af den gældende gødskningslovs § 51, stk. 3, og husdyrbruglovens § 71, stk. 2, hvorefter politiet om nødvendigt yder bistand til gennemførelse af kontrollen.

Dette kan være nødvendigt i situationer, hvor tilsynsmyndigheden ikke kan få adgang til et til en lokalitet, eller ejeren nægter at give adgang.

Den pågældende minister kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler om politiets bistand.

Kontrolmyndigheden har ikke adgang uden retskendelse i de tilfælde, hvor der med rimelig grund foreligger mistanke om en strafbar overtrædelse.

I et sådant tilfælde finder retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, anvendelse, hvorefter tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene kan gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen.

Reglen finder dog ikke anvendelse, hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 2.

3.18.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd vurderer, at kontrolmyndighedens adgang til virksomheder og adgang til at gennemgå virksomhedens dokumenter uden retskendelse er hensigtsmæssig og nødvendig for at sikre en effektiv kontrol.

Det er derfor Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at en bestemmelse om adgang til at udføre kontrol på stedet uden retskendelse, og om nødvendigt, med politiets bistand, bør videreføres.

I praksis spørger tilsynsmyndigheden typisk om lov, før der foretages en kontrol.

Hvis virksomheden har brug for at indrette sig på en bestemt måde, vil man ofte kunne vente med kontrollen, hvis det ikke hindrer kontrollens effektivitet.

Hvis en virksomhed afviser kontrol, vil den ikke umiddelbart blive gennemført, medmindre det er tvingende nødvendigt.

Muligheden for at foretage kontrol uden retskendelse vurderes imidlertid fortsat at være nødvendig, da kontroller i visse tilfælde ikke vil kunne afvente en retskendelse.

Indholdet i bestemmelserne i den gældende gødskningslovs § 51 og husdyrbruglovens § 71 er standardindhold i lovgivningen på Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds område.

Bestemmelserne skal sikre ensartethed med tilsvarende bemyndigelser på tværs af reguleringen inden for Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds ressortområde.

3.18.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslagets § 41, stk. 1, at kontrolmyndigheden, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til offentlig og privat ejendom, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger, papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige til brug for kontrol og løsning af opgaver i henhold til den foreslåede lov eller regler fastsat i medfør af den foreslåede lov.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at myndighederne får adgang til ejendomme og lokaliteter i kontroløjemed.

Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den gældende gødskningslovs § 51 og husdyrbruglovens § 71.

Bestemmelsen er tilpasset sprogligt, så den svarer til lignende bestemmelser i anden lovgivning på Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds ressortområde, jf. bl.a. CAP-lovens § 16, stk. 1.

Kontrollen vil skulle gennemføres under iagttagelse af reglerne i retssikkerhedsloven, herunder retssikkerhedslovens § 2, hvorefter tvangsindgreb kun må anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet.

De kontrollerende myndigheder skal med andre ord sikre, at den udførte fysisk kontrol er proportional.

Myndighederne skal i øvrigt overholde andre relevante bestemmelser i retssikkerhedsloven i forbindelse med udøvelse af deres beføjelser.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 41, stk. 1, skal sikre ensartethed med tilsvarende bemyndigelser på tværs af reguleringen inden for Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds ressortområde.

Det foreslås i lovforslagets § 41, stk. 2, at politiet om nødvendigt yder bistand til gennemførelse af kontrol efter stk. 1.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 41, stk. 2, indebærer, at kontrolmyndigheden med bistand fra politiet vil kunnen få adgang til private ejendomme, hvis det er nødvendigt for at gennembryde eller fjerne hindringer for at kunne varetage opgaver inden for lovens område.

Bestemmelsen forventes kun helt undtagelsesvis at blive bragt i anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 41 svarer indholdsmæssigt til den gældende gødskningslovs § 51, stk. 3, og husdyrbruglovens § 71, stk. 2.

Bestemmelsen er tilpasset sprogligt, så den svarer til lignende bestemmelser i anden lovgivning på Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds område, jf. bl.a. CAP-lovens § 16, stk. 2.

3.19.

Offentliggørelse af kontroloplysninger

3.19.1.

Gældende ret

Ministeren for natur og dyrevelfærd er efter den gældende gødskningslovs § 52 bemyndiget til at fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af indberettede oplysninger, dels af resultater på grundlag af kontrol samt vedtagne administrative bødeforelæg på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler fastsat i medfør heraf.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan i medfør af stk. 2, fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelse, herunder at offentliggørelse kan ske digitalt.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan bestemme, at visse indberettede oplysninger, kontrolresultater eller sanktioner ikke skal offentliggøres.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan i medfør af stk. 3, bestemme, at offentliggørelse skal ske på internettet på grundlag af et af ministeren oprettet IT-system vedrørende indberettede oplysninger, kontrolresultater og sanktioner.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, videregive såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra IT-systemet til en ubestemt kreds af modtagere.

Enhver har adgang til fra IT-systemet at få meddelt oplysninger, som har været offentliggjort.

Adgangen omfatter såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger.

Offentliggørelse af gødningsregnskaber, hvortil der er knyttet en sanktion i form af administrative bøder kan kun finde sted, hvis virksomheden tydeligt og skriftligt er blevet gjort opmærksom på, at vedtagelsen af den administrative bøde vil have den konsekvens, at gødningsregnskab og sanktion vil blive offentliggjort på internettet.

Bemyndigelsen er afgrænset således, at oplysninger og gødningsregnskaber, der vedrører sager, der er videregivet til politiet med anmodning om tiltalerejsning, og sager hvor der er faldet dom, ikke bliver offentliggjort.

Offentliggørelse af domme og sager, hvor der foreligger en anmodning om at rejse tiltale, sker efter reglerne i retsplejeloven.

Adgang til oplysninger i forbindelse med administrative bødeforlæg vurderes ud fra de regler, som finder anvendelse for forvaltningens virksomhed, herunder offentlighedsloven, forvaltningsloven, databeskyttelseslovgivningen og evt.

andre love.

Bemyndigelsen er udmøntet i gødskningsbekendtgørelsens § 72.

Det følger af denne bestemmelse, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, på styrelsens hjemmeside, kan offentliggøre med navns nævnelse oplysninger indberettet i gødningsregnskaberne, resultater på grundlag af kontrol, herunder indskærpelser, samt vedtagne administrative bødeforlæg.

Husdyrbruglovens § 69 a indeholder en generel bestemmelse om, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om offentliggørelse, herunder udelukkende digitalt, af oplysninger omfattet af lovens § 69, stk. 1, som vedrører pligt til at anvende digital kommunikation om forhold omfattet af husdyrbrugloven eller regler fastsat i medfør heraf.

Oplysningerne kan vedrøre strafbare forhold på lovens område og kan være med navns nævnelse.

3.19.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd finder det hensigtsmæssigt at videreføre de offentliggørelsesordninger, der er etableret i medfør af den gældende gødskningslovs § 52 og husdyrbruglovens § 69 a.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd finder det endvidere hensigtsmæssigt, at bestemmelsen om offentliggørelsesordninger ensrettes med tilsvarende regler på Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds ressortområde, herunder lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 43 foreslås udformet som en generel hjemmel, der omfatter kontrolresultater på lovens område.

Vurderingen af, om den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse skal udnyttes til at etablere en offentliggørelsesordning på et bestemt område, vil ske med udgangspunkt i de kriterier, som er anbefalet i betænkning nr. 1516/2010 om offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser m.v. Disse kriterier fremgår i form af en ”tjekliste” i betænkningens kapitel 4, afsnit 6, som indeholder seks spørgsmål, som det i betænkningen anbefales at gennemgå forud for indførelsen af nye ordninger med systematisk offentliggørelse af oplysninger om kontrolresultater og afgørelser m.v. på internettet i ikke-anonymiseret form.

Som det fremgår af betænkningen, skal der være et konkret behov for, at der sker offentliggørelse på en sådan måde, at navne på fysiske eller juridiske personer fremgår eller kan udledes af det offentliggjorte.

Hvis der under ordningen forventes offentliggjort oplysninger om den enkelte fysiske eller juridiske person, og hvis offentliggørelse i almindelighed må betragtes som værende særligt indgribende, taler dette imod at etablere ordningen.

Der skal desuden være samfundsmæssige hensyn, som taler for at etablere ordningen, og de skal være så tungtvejende, at ordningen – på trods af karakteren af de oplysninger om fysiske og juridiske personer, som forventes offentliggjort under ordningen – bør etableres.

Der skal være klar lovhjemmel til at etablere ordningen, og det skal af bemærkningerne fremgå, hvordan der med den påtænkte ordning vil kunne tænkes at ske fravigelse af databeskyttelsesloven og de almindelige regler om tavshedspligt.

Det skal i den forbindelse understreges, at databeskyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF) og databeskyttelsesloven (lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger) fastlægger de databeskyttelsesretlige rammer for de offentliggørelsesordninger, som etableres med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 43.

Det bemærkes, at de allerede iværksatte offentliggørelsesordninger for kontrolresultater på områder, herunder offentliggørelsen af gødningsregnskaberne, efter Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds vurdering er i overensstemmelse med disse databeskyttelsesregler.

Sluttelig skal der som led i etablering af en offentliggørelsesordning tages stilling til, hvilke regler der af retssikkerhedsmæssige grunde bør opstilles administrativt for forvaltningsmyndighedernes behandling af sager, som falder ind under den påtænkte offentliggørelsesordning.

3.19.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslagets § 43, stk. 1, 1. pkt., at ministeren for natur og dyrevelfærd med navns nævnelse kan offentliggøre resultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til den foreslåede lov eller regler fastsat i medfør af den foreslåede lov.

Med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 43, stk. 1, 1. pkt., vil ministeren for natur og dyrevelfærd med navns nævnelse kunne offentliggøre resultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til lovforslaget eller regler fastsat i medfør af lovforslaget.

Det foreslås lovforslagets § 43, stk. 1, 2. pkt., , at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om offentliggørelsen, herunder om at klage ikke har opsættende virkning på offentliggørelsen

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte regler om offentliggørelsen, herunder om at klage ikke har opsættende virkning på offentliggørelsen.

Samtidig foreslås i lovforslagets § 43, stk. 2, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken form kontrolresultaterne skal gøres tilgængelige for offentligheden, herunder på hvilke betingelser pligten til at gøre kontrolresultater tilgængelige kan fraviges.

Det foreslås i lovforslagets § 43, stk. 3, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelse, herunder at offentliggørelse kan ske elektronisk.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan bestemme, at visse resultater ikke skal offentliggøres.

.

Det foreslås i lovforslagets § 43, stk. 4, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan bestemme, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et af ministeren oprettet elektronisk informationssystem vedrørende kontrolresultater.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende ordning fra den gældende gødskningslov og husdyrbrugloven.

Dog foreslås bestemmelsen samtidig udvidet til at omfatte hele lovforslagets anvendelsesområde.

Endelig foreslås det i lovforslagets § 43, stk. 5, at ministeren for natur og dyrevelfærd på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, kan videregive såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra informationssystemet til en ubestemt kreds af modtagere.

Enhver vil have adgang til at få meddelt oplysninger fra informationssystemet, som har været offentliggjort.

Adgangen vil omfatte såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger.

Det er hensigten, at de allerede eksisterende offentliggørelsesordninger, herunder offentliggørelsen af gødningsregnskaberne, i første omgang bliver videreført i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 43.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 43.

3.20.

Delegation og klage

3.20.1.

Gældende ret

Efter bestemmelsen i den gældende gødskningslovs § 47, stk. 1, kan afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs §§ 39 a og 40, påklages til Miljø- & Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 4-6, i Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Bestemmelsen indebærer, at afgørelser om deltagelse i den frivillige ordning om kvælstofreducerende virkemidler, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det er dermed muligt, at klage over afgørelser truffet i forbindelse med en tilskudsordning, f.eks. afgørelser om nedsættelse af tilskud.

Klageadgangen svarer til, hvad der gælder for andre tilskudsordninger på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs område.

Efter den gældende gødskningslovs § 47, stk. 2, skal klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der er anført i klagen.

Det følger af den gældende gødskningslovs § 47, stk. 3, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Henlægger ministeren for natur og dyrevelfærd sine beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for en anden administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav hertil.

Ministeren for natur og dyrevelfærd har henlagt af sine beføjelser efter loven til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Ved kongelig resolution af 29. august 2024, blev der oprettet et Ministerium for Grøn Trepart, hvor der til dette ministerium overførtes en række sagsområder fra Ministeriet fra Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet, heriblandt ressortansvaret for den gældende gødskningslov og husdyrbrugloven.

I den forbindelse overgik en række opgaver, som var delegeret til den daværende Landbrugsstyrelse til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Ved kongelig resolution af 3. juni 2026 blev betegnelsen for Ministeriet for Grøn Trepart ændret til Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd.

Efter gødskningsbekendtgørelsens § 71 kan Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelser truffet efter den gældende gødskningslov eller bekendtgørelsen ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Det følger ligeledes af plantedækkebekendtgørelsens § 43, at styrelsens afgørelser efter bekendtgørelsen ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan endvidere fastsætte regler om remonstration, dvs. myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter der er indgivet klage.

Bestemmelsen sikrer, at den myndighed, der er 1. instans, kan genoptage en sag, selvom der er indgivet klage over afgørelsen i sagen.

Myndigheden vil således kunne træffe en ny realitetsafgørelse, dvs. en afgørelse, som giver klageren helt eller delvis medhold, uden at sagen skal forelægges rekursinstansen.

Myndigheden vil endvidere kunne træffe en ny afgørelse i sagen, hvis myndigheden bliver opmærksom på, at afgørelsen lider af en mangel, der efter forvaltningslovens regler bevirker, at afgørelsen er ugyldig.

Den nye afgørelse kan også påklages til rekursinstansen.

Det må derfor betragtes som en administrativ lettelse både for myndighederne og for borgerne, at en myndighed har adgang til remonstration.

I det omfang ministeren for natur og dyrevelfærd fastsætter regler om adgang til, at afgørelser kan påklages, kan ministeren også fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder formkrav hertil.

Hensigten med bestemmelserne er at give ministeren for natur og dyrevelfærd hjemmel til at fastsætte regler om udformningen af klager, herunder om anvendelse af et særligt klageskema.

Ministeren for natur og dyrevelfærd har dog ikke udnyttet bemyndigelsen.

Efter husdyrbruglovens § 76, stk. 1, kan kommunalbestyrelsens afgørelser og beslutninger efter loven eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven, medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser, jf. dog § 78, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Tilsvarende gælder efter husdyrbruglovens § 76, stk. 2, for afgørelser truffet af ministeren for natur og dyrevelfærd i medfør af § 65 og afgørelser truffet af ministeren i medfør af §§ 50, 51 og 53 i sager, hvor ministeren har besluttet at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser i medfør af § 65.

Efter husdyrbruglovens § 77, stk. 1, kan klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Endvidere skal efterfølgende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening.

En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden.

Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.

Når myndigheden videresender klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, sender den efter husdyrbruglovens § 77, stk. 2, samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.

Myndigheden skal efter husdyrbruglovens § 77, stk. 3, straks underrette Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis den, efter at klagen er videresendt til nævnet, inddrages i forhandlinger med adressaten for afgørelsen og klageren om tilpasninger af det ansøgte projekt, der er af betydning for klagen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet kan sætte behandlingen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er afsluttet.

Myndigheden underretter nævnet om resultatet af forhandlingerne, når de er afsluttet.

Myndighedens videresendelse af klage til og efterfølgende kommunikation om klagesagen med Miljø- og Fødevareklagenævnet skal efter husdyrbruglovens § 77, stk. 4, ske ved anvendelse af digital selvbetjening.

Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises.

Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal myndigheden efter husdyrbruglovens § 77, stk. 5, snarest videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

I sådanne tilfælde finder stk. 1, 4. og 5. pkt., og stk. 2 ikke anvendelse.

Efter husdyrbruglovens § 63, stk. 1, kan ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Ministeren for natur og dyrevelfærd har i medfør heraf henlagt kompetencen til at føre tilsyn med overholdelsen af harmonireglerne fastsat i medfør af husdyrbruglovens § 5 a til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Derudover kan ministeren for natur og dyrevelfærd fastsætte regler om afskæring af klageadgang efter husdyrbruglovens § 63, stk. 2.

Denne beføjelse er ikke udnyttet.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan efter husdyrbruglovens § 78 fastsætte regler om, at afgørelser, der enkeltvis er af mindre betydning for beskyttelsen af natur, miljø og landskab, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Bestemmelsen er udnyttet i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen til at afskære klageadgang for så vidt angår de afgørelser, som kommunalbestyrelsen træffer efter regler fastsat i medfør af husdyrbruglovens §§ 5 a- 5 c.

3.20.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at reglerne om adgangen til at fastsætte regler om klager, herunder om afskæring af klageadgang og om delegation af kompetence er hensigtsmæssige og bør videreføres.

Lovforslaget viderefører ikke reglerne om tilskudsordninger, hvorfor det foreslås, at reglerne om klageadgang for tilskudsordninger i den gældende gødskningslov ikke videreføres.

Det foreslås i lovforslagets § 45, stk. 1, at afgørelser truffet i henhold til den foreslåede lov eller regler fastsat i medfør af den foreslåede lov, hvis ikke andet er fastsat i den foreslåede lov eller regler fastsat i medfør af de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 46 eller § 47, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres adgangen i husdyrbruglovens § 76 til at påklage afgørelser efter loven.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, indebærer, at afgørelser, der er truffet efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, medmindre der er tale om afgørelser efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 26 og 27, eller ministeren for natur og dyrevelfærd har udnyttet beføjelsen til at afskære klageadgangen i de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 46, der er videreførelse af husdyrbruglovens § 78, eller lovforslagets § 47, der er en videreførelse af husdyrbruglovens § 63 og den gældende gødskningslovns § 47, stk. 3.

Der henvises til bemærkningerne til de nævnte bestemmelser.

Det foreslås i lovforslagets § 45, stk. 2, 1. pkt., at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet skal indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Kravet om skriftlig indgivelse af klage via førsteinstansen indebærer en pligt for førsteinstansen, hvis afgørelse, der er påklaget, til at overveje, om der er grundlag for at genoptage sagen til fuld realitetsbehandling.

Førsteinstansen har med bestemmelsen endvidere adgang til at remonstrere den påklagede afgørelse.

I forlængelse heraf foreslås det i § 45, stk. 2, 2. pkt., at myndigheden som hidtil, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end tre uger efter modtagelsen af klagen, skal videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det foreslås endvidere i § 45, stk. 2, 3. pkt., at klagen ved videresendelsen som hidtil skal være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der er anført i klagen.

Det foreslås i lovforslagets § 45, stk. 3, at når myndigheden videresender klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 45, stk. 4, at myndighedens videresendelse af klage til og efterfølgende kommunikation om klagesagen med Miljø- og Fødevareklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening.

Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises.

Endelig foreslås det i lovforslagets § 45, stk. 5, at indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

I sådanne tilfælde finder stk. 2, 1. pkt., og stk. 4 ikke anvendelse.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 45 nedenfor.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 47, stk. 1, at hvis ministeren for natur og dyrevelfærd henlægger sine beføjelser efter den foreslåede lov til en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til klagen.

Det foreslås derudover i lovforslagets § 47, stk. 2, at ministeren for natur og dyrevelfærd efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommende kommunale organisation, kan henlægge sine beføjelser efter den foreslåede lov til andre offentlige myndigheder eller institutioner.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders eller institutioners afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.

Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage.

Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.

Med de foreslåede bestemmelser vil ministeren for natur og dyrevelfærd få mulighed for at delegere administrationen eller dele af administrationen til en under ministeriet oprettet statslig myndighed, andre statslige myndigheder eller institutioner.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren for natur og dyrevelfærd efter forhandling med vedkommende kommunale organisation også kunne fastsætte regler om kommunale myndigheders eller institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven eller regler fastsat i medfør heraf.

Med bestemmelsen vil ministeren for natur og dyrevelfærd få mulighed for at delegere administrationen eller dele af administrationen til kommunale myndigheder eller institutioner eller sammenslutninger eller grupper af sådanne.

Ministeren for natur og dyrevelfærd vil i forbindelse med henlæggelse af opgaverne kunne fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens eller institutionens afgørelser.

Den foreslåede bestemmelse vedrører også ministeren for natur og dyrevelfærds mulighed for at fastsætte regler om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.

I medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil det være muligt at regulere selve indsendelsen og behandlingen af klager.

Ministeren for natur og dyrevelfærd vil bevare sine beføjelser, herunder instruktionsbeføjelsen, på de områder, der uddelegeres til andre statslige myndigheder eller institutioner, da disse funktionelt vil høre under den pågældende minister.

Ministeren for natur og dyrevelfærd vil dermed også kunne ændre de andre statslige myndigheder eller institutioners afgørelse, uden at der foreligger klage.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 47 nedenfor.

Det foreslås i lovforslagets § 46, at ministeren for natur og dyrevelfærd som hidtil kan fastsætte regler om, at afgørelser, der enkeltvis er af mindre betydning for beskyttelsen af natur, miljø og landskab, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af husdyrbruglovens § 78.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 46 nedenfor.

3.21.

Straf

3.21.1.

Gældende ret

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, efter den gældende gødskningslovs § 53, stk. 1, nr. 1, der overtræder den gældende gødskningslovs § 12, § 41, stk. 1, § 42, stk. 1 og 2, eller § 43, stk. 1 og 4.

Bestemmelsen i den gældende gødskningslovs § 53, stk. 1, nr. 1, indebærer, at virksomheder, der registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, jf. den gældende gødskningslovs § 5, stk. 2, eller § 6, straffes med bøde, hvis virksomhedens forbrug af kvælstof til gødningsformål overstiger virksomhedens samlede kvote for kvælstof i planperioden (overgødskning).

Det primære ansvarssubjekt efter bestemmelsen er den driftsleder, der driver eller kontrollerer den pågældende virksomhed, hvad enten der er tale om en fysisk eller en juridisk person.

Strafansvaret efter bestemmelsen indtræder ved den sidste gødningsudbringning i planperioden.

Efter den gældende gødskningslovs § 53, stk. 2, udmåles en skærpet bøde for overtrædelse af lovforslagets § 12 vedrørende overgødskning.

Bestemmelsen i den gældende gødskningslov § 53, stk. 2, indebærer, at der i tilfælde af overgødskning skal udmåles en skærpet bøde.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 147, som fremsat, side 112, at den skærpede bøde skal markere overtrædelsernes strafværdighed og dermed understrege, at samfundet ser med betydelig alvor på overtrædelse af regler, som skal sikre vandmiljøet.

Derudover indebærer bestemmelsen, at bøden skal beregnes, så den bliver proportional i forhold til overgødskningen udtrykt i kg kvælstof.

Ved større overskridelser af kvælstofkvoten øges forureningen, og der er derfor behov for en højere bødestørrelse.

Med bestemmelsen tages hensyn både til den samlede overgødskning målt i kg kvælstof og til den relative miljøbelastning målt i merforbrugt kg kvælstof pr. hektar.

Der er generelt en højere risiko for, at der sker en større udvaskning, når den relative miljøbelastning målt i merforbrugt kg kvælstof pr. hektar stiger.

Ved opgørelsen af merforbrugt kg kvælstof pr. hektar tages der udgangspunkt i landbrugsarealets størrelse.

Stigende kvælstoftilførsel til markafgrøderne medfører en øget kvælstofudvaskning fra jordbunden.

Dette skyldes, at planterne ikke er i stand til at opsamle hele den tilførte kvælstofmængde.

Kvælstofudvaskningen er en eksponentiel funktion af kvælstoftilførslen.

Så længe planterne er i stand til at øge plantevæksten og proteinudbyttet ved øget kvælstoftilførsel, er kvælstofudvaskningen moderat.

Der er imidlertid en øvre grænse for planteproduktionens størrelse.

Ved tilførsel af kvælstofmængder, der ligger ud over, hvad planterne kan optage, øges den procentvise del af det mertilførte kvælstof, som udvaskes.

Dette betyder, at merudvaskningen vil være større ved at overgødske med en vis mængde kvælstof på et lille areal end ved overgødskning med samme kvælstofmængde på et større areal.

Bødestraffen for overgødskning afspejler den forøgede miljømæssige risiko ved overgødskning, og at bøden udmåles på baggrund af, hvor stor den del af forbruget, der overstiger kvoten, har været.

Ved fastlæggelsen af bødens størrelse indgår hensynet til bødens præventive effekt set i forhold til muligheden for at opnå en økonomisk gevinst ved at overtræde reglerne.

Bødestørrelsen stiger som udgangspunkt i takt med overgødskningens omfang efter følgende beregningsmetode, hvor overgødskning på op til 30 kg kvælstof pr. hektar som udgangspunkt straffes med en bøde på 10 kr. pr. kg kvælstof, og som udgangspunkt med 20 kr. pr. kg kvælstof for den del af overgødskningen, der ligger mellem 30 kg og 40 kg kvælstof pr. hektar.

For den del af overgødskningen, der overstiger 40 kg kvælstof pr. hektar, vil der som udgangspunkt blive udmålt en bøde på 30 kr. pr. kg kvælstof.

Beregningsmetoden er fulgt at domstolene, jf. eksempelvis Vestre Landsrets dom af 18. oktober 2006, der er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2007, side 582.

I sagen blev virksomheden idømt en bøde på 20.000 kr. for en overgødskning med ca. 82 kg kvælstof pr. hektar på 15,1 hektar.

Minimumsbøden for overgødskning vil som udgangspunkt udgøre 5.000 kr.

Det beskrevne bødeniveau vil skulle lægge til grund i forbindelse med håndhævelse af overtrædelser uanset, om disse kan tilregnes en fysisk eller en juridisk person.

Strafudmålingen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det angivne straffeniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Bestemmelsen i den gældende gødskningslovs § 53, stk. 1, nr. 1, indebærer endvidere, at manglende, ufuldstændig eller for sent udarbejdet gødningsplanlægning efter den gældende gødskningslovs § 41, stk. 1, vil kunne medføre en bøde.

Normalbøden vil som udgangspunkt være på 5.000 kr., jf. bemærkningerne til bestemmelsen i gødskningslovens § 53, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 147, som fremsat, side 113.

Strafudmålingen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det angivne straffeniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Det primære ansvarssubjekt for overholdelsen af pligten til at udarbejde gødningsplanlægningen, er den driftsleder, der driver eller kontrollerer den pågældende land- eller skovbrugsvirksomhed, hvad enten der er tale om en fysisk eller en juridisk person, og uanset om den pågældende driftsleder har antaget f.eks. en konsulent til at forestå den faktisk udarbejdelse af planlægningen.

Strafansvaret bestemmelsen indtræder ved udløbet af den frist, der er fastsat i gødskningsbekendtgørelsens § 15.

Bestemmelsen i den gældende gødskningslovs § 53, stk. 1, nr. 1, indebærer endvidere, at overtrædelse af pligten til at udarbejde og indberette gødningsregnskab efter den gældende gødskningslovs § 42, stk. 1, medfører som udgangspunkt en bøde på 5.000 kr., jf. bemærkningerne til bestemmelsen i gødskningslovens § 53, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 147, som fremsat, side 113 f.

Ved gentagelsestilfælde stiger bøden som udgangspunkt med 1.000 kr. pr. gentagelse.

Der vil desuden i udgangspunktet blive nedlagt påstand om tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk. 3.

Ved Vestre Landsrets dom af 28. oktober 2024, som er trykt i Tidsskrift for Landbrugsret 2023, side 2561-23, blev en virksomhed idømt en bøde på 10.000 kr. og tvangsbøder for manglende indberetning af gødningsregnskab.

Det primære ansvarssubjekt for overholdelsen af pligten til at udarbejde og indberette gødningsregnskaber efter bestemmelsen, er den driftsleder, der driver eller kontrollerer den pågældende land- eller skovbrugsvirksomhed, hvad enten der er tale om en fysisk eller en juridisk person, og uanset om den pågældende driftsleder har antaget f.eks. en konsulent til at forestå den faktisk udarbejdelse og indberetning af gødningsregnskabet.

Strafansvaret bestemmelsen indtræder ved udløbet af den frist, der er fastsat i gødskningsbekendtgørelsens § 16.

Bestemmelsen i den gældende gødskningslovs § 53, stk. 1, nr. 1, indebærer endvidere, at virksomheder, der ikke anvender de særlige skemaer til udarbejdelse af gødningsplanlægning og gødningsregnskab, jf. § 43, stk. 1, og virksomheder, der ikke opfylder § 43, stk. 4, og opbevarer gødningsplanlægningen og gødningsregnskabet inkl.

bilag i mindst 5 år, straffes som udgangspunkt med en bøde på 5.000 kr., jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 147, som fremsat, side 114.

Strafudmålingen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det angivne straffeniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Det primære ansvarssubjekt for overholdelsen af skemakravene, er den driftsleder, der driver eller kontrollerer den pågældende land- eller skovbrugsvirksomhed, hvad enten der er tale om en fysisk eller en juridisk person, og uanset om den pågældende driftsleder har antaget f.eks. en konsulent til at forestå den faktisk udarbejdelse de dokumenter, der er omfattet af bestemmelsen.

Strafansvaret bestemmelsen indtræder ved udløbet af den frist, der er fastsat i gødskningsbekendtgørelsens §§ 15 og 16.

Det primære ansvarssubjekt for overholdelsen af opbevaringsforpligtelsen, er den driftsleder, der driver eller kontrollerer den pågældende land- eller skovbrugsvirksomhed, hvad enten der er tale om en fysisk eller en juridisk person.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes, efter den gældende gødskningslovs § 53, stk. 1, nr. 2, med bøde den, undlader at anmelde virksomheden til registrering efter § 5, stk. 2, eller undlader at afgive oplysninger eller at stille bistand til rådighed efter § 46, 2. pkt., § 49 og § 51, stk. 1 og 2.

Bestemmelsen i den gældende gødskningslovs § 53, stk. 1, nr. 2, indebærer, at virksomheder, der er registreringspligtige efter den gældende gødskningslovs § 5, stk. 2, men som undlader at registrere virksomheden, kan straffes med bøde.

Hvis dette er tilfældet, vil bøden som udgangspunkt være på 5.000 kr., jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 147, som fremsat, side 114 f.

Der vil i udgangspunktet tillige blive nedlagt påstand om tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk. 3.

Strafudmålingen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det angivne straffeniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Det primære ansvarssubjekt for overholdelsen af registreringsforpligtelsen efter bestemmelsen, er den driftsleder, der driver eller kontrollerer den pågældende land- eller skovbrugsvirksomhed, hvad enten der er tale om en fysisk eller en juridisk person, og uanset om den pågældende driftsleder har antaget f.eks. en konsulent til at forestå den faktisk anmeldelse til registrering.

Registreringen vil efter den gældende gødskningslovs § 5, stk. 3, skulle finde sted i løbet af den planperiode, hvori registreringspligten.

Strafansvaret efter bestemmelsen indtræder dermed senest ved udgangen af den planperiode, hvor registreringspligten indtræder.

Bestemmelsen i den gældende gødskningslovs § 53, stk. 1, nr. 2, indebærer endvidere, at overtrædelse af den gældende gødskningslovs § 46, 2. pkt., § 49 og § 51, stk. 1 og 2, om manglende medvirken ved kontrol og hindring af myndighedernes adgang, i udgangspunktet medfører en bøde på 5.000 kr., jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 147, som fremsat, side 115.

Der vil i udgangspunktet tillige blive nedlagt påstand om tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk. 3.

Strafudmålingen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det angivne straffeniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Det primære ansvarssubjekt for overholdelsen af forpligtelserne, er den driftsleder, der driver eller kontrollerer den pågældende virksomhed, hvad enten der er tale om en fysisk eller en juridisk person.

Strafansvaret efter bestemmelserne indtræder på tidspunktet for kontrollens igangsættelse.

Såfremt kontrolmyndigheden i forbindelse med kontrollen fastsætter en frist for f.eks. meddelelse af oplysninger, indtræder strafansvaret ved udløbet af den fastsatte frist.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes efter husdyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 3, med bøde den, der undlader at efterkomme forbud eller påbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold.

De pågældende påbud og forbud kan f.eks. være meddelt efter husdyrbruglovens § 48 og 53.

Hudyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 3, indebærer, at den, der overtræder et forbud mod fortsat drift eller undlader at efterkomme et påbud om at genoprette den hidtidige tilstand efter husdyrbruglovens § 48, stk. 1, straffes med bøde.

Strafansvaret efter bestemmelsen indtræder ved udløbet af den frist, der efter husdyrbruglovens § 59, skal være fastsat for efterkommelse af afgørelsen.

Hvis det er fastsat i afgørelsen, at forbuddet straks skal efterkommes, indtræder strafansvaret, når forbuddet meddeles den pågældende.

Det primære ansvarssubjekt for efterkommelse af afgørelser truffet efter husdyrbruglovens § 48, er den driftsleder, der driver eller kontrollerer den pågældende land- eller skovbrugsvirksomhed, hvad enten der er tale om en fysisk eller en juridisk person.

Overtrædelse af husdyrbruglovens § 48 for så vidt angår anvendelse af gødning, vil som udgangspunkt medføre en grundbøde på mindst 10.000 kr. Hvis der er tale om IE-husdyrbrug (store virksomheder) vil grundbøden mindst udgøre 40.000 kr. Hvis der er tale om et stort IE-husdyrbrug, der drives i selskabsform, vil grundbøden fastsættes som en procentsats af virksomhedens omsætning (op til 3 pct. af omsætningen).

Hudyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 3, indebærer endvidere, at den, undlader at efterkomme et påbud efter husdyrbruglovens § 53, straffes med bøde.

Strafansvaret efter bestemmelsen indtræder ved udløbet af den frist, der efter husdyrbruglovens § 59, skal være fastsat for efterkommelse af afgørelsen.

Hvis det er fastsat i afgørelsen, at forbuddet straks skal efterkommes, indtræder strafansvaret, når forbuddet meddeles den pågældende.

Det primære ansvarssubjekt for manglende efterkommelse af påbud efter husdyrbruglovens § 53, er den driftsleder, der driver eller kontrollerer den pågældende land- eller skovbrugsvirksomhed, hvad enten der er tale om en fysisk eller en juridisk person.

Overtrædelse husdyrbruglovens § 53 for så vidt angår anvendelse af gødning, vil medføre en grundbøde på mindst 20.000 kr. Hvis der er tale om IE-husdyrbrug (store virksomheder) bør grundbøden mindst udgøre 50.000 kr. Hvis der er tale om et stort IE-husdyrbrug, der drives i selskabsform, bør grundbøden fastsættes som en procentsats af virksomhedens omsætning (op til 3 pct. af omsætningen).

Strafudmålingen vil dog bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsætte i straffelovens kapitel 10.

Det angivne straffeniveau vil derfor kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes efter husdyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 4, med bøde den, der undlader at give underretning som nævnt i § 52, stk. 1, eller at meddele oplysninger eller at afgive prøver efter § 53.

Hudyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 4, indebærer, at den, undlader at underrette om en væsentlig forurening efter husdyrbruglovens § 52, stk. 1, straffes med bøde.

Strafansvaret efter husdyrbruglovens § 52, stk. 1, indtræder straks den pågældende forurening eller den overhængende fare for forurening opdages af den ansvarlige driftsleder.

Det primære ansvarssubjekt for overholdelsen af anmeldeforpligtelsen efter husdyrbruglovens § 52, stk. 1, er den driftsleder, der driver eller kontrollerer den pågældende land- eller skovbrugsvirksomhed, hvad enten der er tale om en fysisk eller en juridisk person.

Overtrædelse af husdyrbruglovens § 52, stk. 1, for så vidt angår anvendelse af gødning, vil som udgangspunkt medføre en grundbøde på mindst 10.000 kr. Hvis der er tale om IE-husdyrbrug (store virksomheder) bør grundbøden mindst udgøre 40.000 kr. Hvis der er tale om et stort IE-husdyrbrug, der drives i selskabsform, bør grundbøden fastsættes som en procentsats af virksomhedens omsætning (op til 3 pct. af omsætningen).

Strafudmålingen vil dog bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsætte i straffelovens kapitel 10.

Det angivne straffeniveau vil derfor kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Hudyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 4, indebærer endvidere, den, der undlader at afgive prøver eller oplysninger efter husdyrbruglovens § 53, straffes med bøde.

Det primære ansvarssubjekt for overholdelsen af pligten i husdyrbruglovens § 53 til at afgive prøver og oplysninger, er den driftsleder, der driver eller kontrollerer den pågældende land- eller skovbrugsvirksomhed, hvad enten der er tale om en fysisk eller en juridisk person.

Overtrædelse af husdyrbruglovens § 53 for så vidt angår anvendelse af gødning, vil som udgangspunkt medføre en grundbøde på 10.000 kr. Hvis der er tale om IE-husdyrbrug (store virksomheder) bør grundbøden mindst udgøre 40.000 kr. Hvis der er tale om et stort IE-husdyrbrug, der drives i selskabsform, bør grundbøden fastsættes som en procentsats af virksomhedens omsætning (op til 3 pct. af omsætningen).

Strafudmålingen vil dog bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsætte i straffelovens kapitel 10.

Det angivne straffeniveau vil derfor kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes efter husdyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 6, med bøde den, der modvirker myndighedernes adgang til ejendomme eller lokaliteter i strid med husdyrbruglovens § 71.

Strafansvaret for overtrædelse af husdyrbruglovens § 71, indtræder på tidspunktet for kontrollens igangsættelse.

Det primære ansvarssubjekt for efterlevelsen af pligten til at give kontrolmyndigheden adgang til en virksomhed, er den driftsleder, der driver eller kontrollerer den pågældende virksomhed, hvad enten der er tale om en fysisk eller en juridisk person.

Overtrædelse af husdyrbruglovens § 71 for så vidt angår anvendelse af gødning, vil som udgangspunkt medføre en bøde på 5.000 kr. og i gentagelsestilfælde bør normalbødeniveauet stige med 1.000 kr. pr. gentagelse.

Det beskrevne bødeniveau vil skulle lægge til grund i forbindelse med håndhævelse af overtrædelser uanset, om disse kan tilregnes en fysisk eller en juridisk person.

Såfremt der foreligger flere forhold til samtidig pådømmelse, så vil der i forbindelse med straffastsættelsen ske absolut kumulation.

Strafudmålingen vil dog bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsætte i straffelovens kapitel 10.

Det angivne straffeniveau vil derfor kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes efter husdyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 7, med bøde den, der forsætligt borttager, forvansker eller beskadiger afmærkninger, som foretages i forbindelse med arbejder og undersøgelser efter loven.

Ansvarssubjektet efter enhver, der forsætligt borttager, forvansker eller beskadiger afmærkninger, men vil primært være den driftsleder, der driver eller kontrollerer den pågældende land- eller skovbrugsvirksomhed, hvad enten der er tale om en fysisk eller en juridisk person.

Der findes ikke et normalbødeniveau for overtrædelser af husdyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 7, og straffen for overtrædelse af bestemmelsen afhænger derfor af en konkret og individuel vurdering af overtrædelsens grovhed, skadevirkninger og virksomhedens størrelse.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes efter husdyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 8, med bøde den, der undlader at efterkomme krav i en afgørelse efter husdyrbruglovens § 51 eller fjerner eller ændrer udstyr, som tilsynsmyndigheden har anbragt i medfør af en afgørelse efter husdyrbruglovens § 50.

Ansvarssubjekt efter den foreslåede bestemmelse er enhver, der forsætligt borttager, forvansker eller beskadiger afmærkninger, men vil primært være den driftsleder, der driver eller kontrollerer den pågældende land- eller skovbrugsvirksomhed, hvad enten der er tale om en fysisk eller en juridisk person.

Der findes ikke et normalbødeniveau for overtrædelser af husdyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 8, og straffen for overtrædelse af bestemmelsen afhænger derfor af en konkret og individuel vurdering af overtrædelsens grovhed, skadevirkninger og virksomhedens størrelse.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes efter husdyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 9, med bøde den, der undlader at søge en overhængende fare for forurening afværget eller forhindre yderligere udledning af forurenende stoffer m.v. efter § 52, stk. 2.

Strafansvaret efter husdyrbruglovens § 52, indtræder straks den pågældende forurening eller den overhængende fare for forurening opdages af den ansvarlige driftsleder.

Det primære ansvarssubjekt for overholdelsen af afværgeforpligtelsen efter husdyrbruglovens § 52, stk. 2, er den driftsleder, der driver eller kontrollerer den pågældende land- eller skovbrugsvirksomhed, hvad enten der er tale om en fysisk eller en juridisk person.

Overtrædelse af husdyrbruglovens § 52, stk. 2, for så vidt angår anvendelse af gødning, vil som udgangspunkt medføre en grundbøde på mindst 10.000 kr. Hvis der er tale om IE-husdyrbrug (store virksomheder) bør grundbøden mindst udgøre 40.000 kr. Hvis der er tale om et stort IE-husdyrbrug, der drives i selskabsform, bør grundbøden fastsættes som en procentsats af virksomhedens omsætning (op til 3 pct. af omsætningen).

Strafudmålingen vil dog bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsætte i straffelovens kapitel 10.

Det angivne straffeniveau vil derfor kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Efter husdyrbruglovens § 91, stk. 2, kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

Bestemmelsen omhandler de kvalificerede overtrædelser, hvor overtrædelsen kan føre til frihedsstraf.

Der findes ikke retspraksis på husdyrbruglovens område, hvor personer er idømt frihedsstraf for overtrædelser af den gældende regulering af husdyrbrug.

Da strukturudviklingen for husdyrbrugenes vedkommende går i retning af større husdyrbrug, kan det imidlertid ikke udelukkes, at frihedsstraf kan komme på tale i forbindelse med kvalificerede overtrædelser af husdyrbruglovens strafbelagte bestemmelser.

Bestemmelsen finder kun anvendelse, hvor den tiltalte har handlet groft uagtsomt eller med forsæt.

Simpel uagtsomhed kan således ikke føre til frihedsstraf, selv om de øvrige betingelser er opfyldt.

Betingelsen i stk. 2, nr. 2, om økonomisk fordel ved overtrædelsen skal fortolkes således, at der skal være tale om en økonomisk fortjeneste eller besparelse af et betydeligt omfang.

Det fremgår af den gældende gødskningslovs § 53, stk. 3, at der i regler, der fastsættes i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Dette indebærer, at der i de bekendtgørelser, der udstedes i medfør af den gældende gødskningslovs bemyndigelsesbestemmelser, kan fastsættes regler om bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i bekendtgørelserne.

Den gældende gødskningslovs § 53, stk. 3 er udmøntet i § 74 i gødskningsbekendtgørelsen, § 44 i plantedækkebekendtgørelsen og § 15 i bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder.

Det følger af husdyrbruglovens § 92, 1. pkt., at der i regler og forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Bestemmelsen er udmøntet i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen § 24, stk. 1.

I medfør af bestemmelsen i husdyrbruglovens § 92, er f.eks. overtrædelser af gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 8, strafbelagt i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 1.

Efter gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 8, 3. pkt., er udbringning af gødning på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord ikke tilladt.

Efter praksis straffes overtrædelserne med en bøde på et niveau mellem 10.000 – 20.000 kr.

Såfremt overtrædelsen af er begået af en jordbruger, der tidligere er straffet for en tilsvarende overtrædelse, bør dette i almindelighed indgå i straffastsættelsen som en skærpende omstændighed, jf. straffelovens § 81, men der er ikke etableret en fast praksis for udmåling af strafskærpelser i gentagelsestilfælde.

Det beskrevne bødeniveau vil skulle lægge til grund i forbindelse med håndhævelse af overtrædelser af udbringningsforbuddet uanset om disse kan tilregnes en fysisk eller en juridisk person.

Strafudmålingen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det angivne straffeniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Det primære ansvarssubjekt for overholdelsen af udbringningsforbuddet er den jordbruger, som driver det pågældende areal, uanset om den pågældende har antaget f.eks. en maskinstation til at forestå den faktisk gødningsudbringning.

I medfør af bestemmelsen, er overtrædelser af det organiske kvælstofarealkrav, der er fastsat i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 14, strafbelagt ved gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 5.

Efter gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 14, må det beregnede organiske kvælstofarealkrav for en planperiode ikke overstige harmoniarealet på en jordbrugsvirksomhed.

Det organiske kvælstofarealkrav beregnes som jordbrugsvirksomhedens samlede mængde kvælstof i organisk gødning til rådighed for tildeling, jf. gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 20, stk. 1, opgjort i kg kvælstof og divideret med 170 kg kvælstof pr. hektar.

I medfør af bestemmelsen i husdyrbruglovens § 92, er endvidere overtrædelser af fosforarealkravet, der er fastsat i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 15, strafbelagt i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 5.

Efter gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 15, stk. 1, må det beregnede fosforarealkrav for en planperiode ikke overstige harmoniarealet på en jordbrugsvirksomhed.

Fosforarealkravet beregnes som jordbrugsvirksomhedens samlede mængde af fosfor i organisk gødning og bioaske til rådighed for tildeling, jf. gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 20, stk. 1, opgjort i kg fosfor divideret med jordbrugsvirksomhedens fosforloft pr. hektar tillagt jordbrugsvirksomhedens samlede forbrug af fosfor i kunstgødning i planperioden på harmoniarealerne, jf. gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 20, stk. 3 og 4, divideret med et fosforloft for kunstgødning på 30 kg fosfor pr. hektar.

Efter gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 15, stk. 2, beregnes jordbrugsvirksomhedens fosforloft beregnes ud fra den organiske gødnings fosforloft, som det er angivet i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 16, og som det er korrigeret i forhold til lave fosfortal angivet i Pt, jf. gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 19, og andel af harmoniareal i oplande med skærpede fosforlofter, jf. gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 17, stk. 2.

Efter praksis sanktioneres overtrædelser, hvor der mangler fra og med 1,5 hektar til og med 3 hektar, med en bøde på 5.000 kr. For overtrædelser fra 3,1 hektar og derover, sanktioneres der med bøde på 1.200 kr. pr. manglende hektar harmoniareal, dog minimum 5.000 kr.

I de tilfælde, hvor en virksomhed har overtrådt både det organiske kvælstofarealkrav og fosforarealkravet, udmåles bøden i overensstemmelse med den højeste bøde af de to overtrædelser.

Bøderne kumuleres således ikke.

Baggrunden for ikke at straffe i sammenstød mellem det organiske kvælstofarealkrav og fosforarealkravet er, at der er sammenfald mellem de omstændigheder, der kan begrunde overtrædelse af det organiske kvælstofarealkrav og fosforarealkravet, og at de to bestemmelser begge varetager hensynet til at undgå forurening af vandmiljøet med næringsstoffer.

Såfremt overtrædelsen af er begået af en jordbruger, der tidligere er straffet for en tilsvarende overtrædelse, bør dette i almindelighed indgå i straffastsættelsen som en skærpende omstændighed, jf. straffelovens § 81, men der er ikke etableret en fast praksis for udmåling af strafskærpelser i gentagelsestilfælde.

Det beskrevne bødeniveau vil skulle lægge til grund i forbindelse med håndhævelse af overtrædelser af det organiske kvælstofarealkrav og fosforarealkravet uanset om disse kan tilregnes en fysisk eller en juridisk person.

Strafudmålingen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det angivne straffeniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Det primære ansvarssubjekt for overholdelsen af det organiske kvælstofarealkrav og fosforarealkravet er den jordbruger, som driver den pågældende jordbrugsvirksomhed, uanset om den pågældende har antaget f.eks. en maskinstation til at forestå gødningsudbringning på de pågældende arealer.

Herudover er overtrædelser af gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 18 om oplysningskrav ved afgivelse organisk gødning eller bioaske strafbelagt i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 7.

Det forudsættes, at en virksomhed, der oplyser et for højt fosforloft for organisk gødning afgivet til en anden virksomhed, skal sanktioneres med en bøde på 1.200 kr. for hver hektar harmoniareal, som fosforarealkravet er mindre ved anvendelse af de forkerte oplysninger om den organiske gødnings fosforloft end ved anvendelse af den afgivende organiske gødnings korrekte fosforloft.

Det forudsættes, at der sanktioneres, når afvigelsen er over 3 hektar harmoniareal, og minimumsbødestørrelsen er 5.000 kr.

Såfremt overtrædelsen af er begået af en jordbruger, der tidligere er straffet for en tilsvarende overtrædelse, bør dette i almindelighed indgå i straffastsættelsen som en skærpende omstændighed, jf. straffelovens § 81, men der er ikke etableret en fast praksis for udmåling af strafskærpelser i gentagelsestilfælde.

Det beskrevne bødeniveau vil skulle lægge til grund i forbindelse med håndhævelse af overtrædelser af oplysningspligten uanset om disse kan tilregnes en fysisk eller en juridisk person.

Strafudmålingen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det angivne straffeniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Det primære ansvarssubjekt for overholdelsen af oplysningspligten er den jordbruger, som afgiver den organisk gødning eller bioaske, uanset om den pågældende har antaget f.eks. en landbrugsrådgivningsvirksomhed til at yde bistand i forbindelse med overdragelsen af den organiske gødning eller bioaske.

Efter husdyrbruglovens § 92, 2. pkt., kan det fastsættes i bekendtgørelser, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i § 91, stk. 2.

Bestemmelsen er udmøntet i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § § 24, stk. 2.

Det almindelige udgangspunkt for forældelse af strafansvar, herunder for særlovsovertrædelser, fremgår af straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, hvorefter forældelsesfristen er 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen.

Begyndelsestidspunktet for forældelse af strafansvaret er reguleret i straffelovens § 94, og efter straffelovens § 94, stk. 1, regnes forældelsesfristen som hovedregel fra den dag, da den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt.

En forbrydelse straffes ikke, når der er indtrådt forældelse.

Hvis forældelse er indtrådt, er retsvirkningen frifindelse.

Efter gældende ret er straffelovens udgangspunkt for forældelse af strafansvaret fraveget i både den gældende gødskningslov og husdyrbrugloven.

Det fremgår således af den gældende gødskningslovs § 53, stk. 4, at fristen for forældelse af strafansvar vedrørende overtrædelser af den gældende gødskningslov eller regler fastsat i medfør heraf er 4 år.

Fristen for forældelse af strafansvaret for overgødskning i en planperiode, jf. den gældende gødskningslovs § 2, regnes efter retspraksis, jf. U1997.

509Ø, fra sidste gødningsudbringning.

Selve overtrædelse af den gældende gødskningslov vil ofte blive konstateret i forbindelse med kontrol af gødningsregnskabet.

Gødningsregnskabet skal normalt indberettes den 31. marts i året efter udløbet af planperioden.

Det betyder, at der kan forløbe helt op til halvandet år, før myndighederne får mulighed for at opdage en overtrædelse, der er foretaget i begyndelsen af planperioden.

Da både kontrolmyndigheden og anklagemyndigheden herefter skal have tid til administrativt at vurdere sagen, ville strafansvaret i sådanne sager i mange tilfælde være forældet efter de almindelige forældelsesregler i straffeloven, inden sagerne er tilstrækkeligt oplyst til, at der f.eks. kan ske sigtelse eller rejses en straffesag.

Efter husdyrbruglovens § 94 er fristen for forældelse af strafansvaret 5 år for overtrædelser m.v. som omhandlet i husdyrbruglovens § 91 og for overtrædelse af bestemmelser i regler udstedt i medfør af f.eks. husdyrbruglovens §§ 5 a – 5 c.

Mange overtrædelser opdages først ved myndighedernes kontrol, der sommetider finder sted et år eller mere efter, at overtrædelsen er sket.

Formålet med den særlige 5-årige forældelsesfrist for strafansvaret er at sikre den nødvendige tid til den administrative sagsbehandling af straffesagerne, herunder tilsynsmyndighedens undersøgelser, politiets efterforskning, og anklagemyndighedens forberedelse af sagen.

Et stort antal af land- og skovbrugsvirksomhederne drives i dag i selskabsform m.v., og der er derfor behov for at kunne straffe selskaber og andre juridiske personer for overtrædelse af lovens bestemmelser på lige fod med fysiske personer, med henblik på at sikre en effektiv håndhævelse af lovgivningen.

Efter straffelovens § 25 kan en juridisk person straffes med bøde, når det er bestemt ved eller i medfør af lov.

Det fremgår af den gældende gødskningslovs § 53, stk. 5, og husdyrbruglovens § 93, stk. 1, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Strafansvaret omfatter efter straffelovens § 26, stk. 1, medmindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder.

Endvidere omfatter strafansvaret efter straffelovens § 26, stk. 2, enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de selskaber, der er nævnt i stk. 1.

Bestemmelsen kan dog begrænses til at omfatte én eller flere bestemte typer af juridiske personer.

Efter straffelovens § 27, stk. 1, forudsætter strafansvar for en juridisk person, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan.

For så vidt angår straf for forsøg, finder straffelovens § 21, stk. 3, tilsvarende anvendelse.

3.21.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds vurdering, at systemet med bødestraf for overtrædelse af en række regler i den gældende gødskningslov og husdyrbrugloven bør videreføres.

Det er således Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds vurdering, at bødestraf har en præventiv effekt, samtidig med at bødestraffen signalerer alvorligheden af at overtræde regler af betydning for miljøet.

De fleste af overtrædelser, som foreslås strafbelagt i lovforslaget, er i vid udstrækning en videreførelse fra enten den gældende gødskningslov eller husdyrbrugloven.

Der er enkelte nye forhold, som foreslås strafbelagt i lovforslaget.

Det drejer sig bl.a. om udarbejdelse af udledningsregnskaber og udledningsplanlægning, som foreslås indført af hensyn til den nye udledningsbaserede kvælstofregulering.

Som konsekvens af den nye udledningsbaserede markregulering, videreføres reglerne om kvælstofkvoten i den gældende gødskningslov § 12, som er strafbelagt i den gødskningslovs § 53, stk. 1, nr. 1, ikke.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds vurdering, at der med henblik på effektiv håndhævelse af regler fastsat i medfør af lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser, fortsat bør være hjemmel til at fastsætte regler om straf for overtrædelse af bestemmelser fastsat i forskrifter, der udstedes i medfør af lovforslagets bemyndigelser i lighed med § 53, stk. 3, i den gældende gødskningslov og husdyrbruglovens § 92, 1. pkt. Med hjemlen vil der kunne fastsættes regler om straf for overtrædelse af regler fastsat på bekendtgørelsesniveau, der skal sikre vandmiljøet mod landbrugets udledning af næringsstoffer, herunder regler om en udledningskvote og en basisudvaskningsgrænse.

Med den foreslåede overførsel af reglerne om anvendelse af gødning fra husdyrbrugloven til den nye gødskningslov er det Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at videreføre muligheden i husdyrbruglovens § 91, stk. 2, om idømmelse af fængselsstraf for overtrædelse af de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 26, 28 og 29, i nærmere angivne tilfælde, da overtrædelse af regler om anvendelse af gødning kan have alvorlige konsekvenser for miljøet.

Ligeledes finder Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds det hensigtsmæssigt, at videreføre ministeren for natur og dyrevelfærds bemyndigelse i husdyrbruglovens § 92, 2. pkt., til at fastsætte regler om fængselsstraf for overtrædelse af regler fastsat i medfør af lovforslagets §§ 7-9 og 33.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at de normalbøder, der kan meddeles eller idømmes for overtrædelser af regler, der videreføres med lovforslaget eller i regler fastsat i medfør lovforslagets bemyndigelser, fortsat bør være gældende.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at normalbøden for udbringning af gylle på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord i strid med forbuddet i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens 10, stk. 8, 3. pkt., bør forhøjes væsentlig.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd har efter en analyse konstateret, at bødernes størrelse har kunnet give gennemsnitlige virksomheder en økonomisk gevinst ved at udbringe gyllen ulovligt frem for at betale udgiften til at øge opbevaringskapaciteten i gylletankene.

Som følge af de meget alvorlige konsekvenser som udbringning af gødning i strid med forbuddet kan have for vandmiljøet, finder Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd, at der er nødvendigt af præventive årsager at søge bødeniveauet skærpet væsentligt, således at der ikke er en økonomisk gevinst i at risikere en bøde.

Ændringen fra en tilførselsbaseret kvælstofregulering til en udledningsbaseret kvælstofregulering medfører som ovenfor nævnt, at den nuværende strafbare overtrædelse om overgødskning i gødskningslovens § 12 erstattes med strafbare overtrædelse om manglende overholdelse af basisudvaskningsgrænsen og manglende overholdelse af udledningskvoten, der fastsættes på bekendtgørelsesniveau.

Lovforslaget vil dermed medføre, at den nuværende normalbøde for overgødskning bør omsættes til overskridelse af basisudvaskningsgrænsen og overskridelse af udledningskvoten.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at de vejledende normalbøder, der er angivet nedenfor for overtrædelser af loven eller regler fastsat i medfør af loven, bør justeres i takt med prisudviklingen i samfundet og udvikling i retspraksis.

Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.

Det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds vurdering, at der fortsat er behov for en længere frist for forældelse af strafansvaret ved overtrædelse af lovforslagets strafbelagte regler end den, der er følger af straffelovens § 93.

Myndighedernes sagsbehandling kan som hidtil først igangsættes efter indberetningsfristen for udlednings- og gødningsregnskabet, hvilket først finder sted et antal måneder efter planperiodens udløb.

Herefter følger myndighedsbehandlingen, herunder hos anklagemyndigheden, som på grund af reglernes kompleksitet også tilsiger, at der fortsat er behov for en forlængelse af forældelsesfristen.

Som følge af den foreslåede overflytning af reglerne i husdyrbruglovens §§ 5 a - 5 c, jf. lovforslagets §§ 7-9, om anvendelse af gødning vil strafansvaret for overtrædelse af disse regler efter forslaget være omfattet af den foreslåede straffebestemmelse i lovforslagets § 53.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at ensarte fristen for forældelse af strafansvaret for overtrædelse af lovforslagets strafbelagte bestemmelser, således at forældelse af strafansvaret indtræder efter 5 år.

Det er Ministeriet for Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds vurdering, at den foreslåede model for nye udledningsbaserede markreguleringen indebærer, at fristen for forældelse af strafansvaret først begynder at løbe fra tidspunktet for indberetningsfristen for udlednings- og gødningsregnskabet.

Dette skyldes, at overholdelsen af den udledningsbaserede markregulering, herunder bl.a. udledningskvoten, er afhængig af flere elementer, som først kan opgøres, når regnskabet er afsluttet.

Det er eksempelvis ikke alene virksomhedens gødningsudbringning, der har betydning for virksomhedens overholdelse af udledningskvoten, ligesom en stor gødningsudbringning i sig selv ikke nødvendigvis medfører, at virksomheden overtræder reglerne.

En virksomhed kan f.eks. udbringe mere gødning i foråret mod at virksomheden udlægger flere efterafgrøder i efteråret eller handler sig til mere udledningskvote fra en anden virksomhed.

Det er således først ved det endelige udledningsregnskab, at virksomhedens overholdelse af udledningskvoten, kan opgøres.

Da et stort antal af land- og skovbrugsvirksomhederne drives i selskabsform m.v., er det Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds vurdering, at der fortsat vil være behov for at kunne straffe selskaber og andre juridiske personer for overtrædelse af lovens bestemmelser på lige fod med fysiske personer.

3.21.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslagets § 53, stk. 1, nr. 1, at medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder 12, stk. 2, 15, stk. 2, § 16, stk. 1 eller 2, § 18, stk. 1-4, § 20, § 25, stk. 1 eller 2, eller § 28, eller forbud meddelt efter § 26, stk. 1, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den, der overtræder den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 12, stk. 2, ved at undlade at opfylde sin forpligtelse til at lade sin virksomhed registrere i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber, vil kunne straffes med bøde.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at den, der overtræder den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 15, stk. 2, ved at undlade at opfylde sin forpligtelse til at lade sin virksomhed registrere i Leverandørregister for gødningsleverancer, vil kunne straffes med bøde.

Herudover indebærer den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 53, stk. 1, nr. 1, at den, der overtræder de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 16, stk. 1 eller 2, ved at undlade at opfylde sin forpligtelse til at udarbejde mark- og udledningsplaner, herunder ved at undlade at udarbejde mark- og udledningsplaner på de særlige skemaer, som er udarbejdet af ministeren for natur og dyrevelfærd, vil kunne straffes med bøde.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 53, stk. 1, nr. 1, indebærer, at den, der overtræder de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 18, stk. 1-4, ved at undlade at opfylde sin forpligtelse til at udarbejde og indberette udlednings- og gødningsregnskaber, herunder ved at have udarbejdet og indberettet mangelfulde udlednings- og gødningsregnskaber eller undladt at udarbejde udlednings- og gødningsregnskaber på de særlige skemaer, som er udarbejdet af ministeren for natur og dyrevelfærd, vil kunne straffes med bøde.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 53, stk. 1, nr. 1, indebærer endvidere, at den, der overtræder den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 20, ved at undlade at opbevare de dokumenter med tilhørende bilag, der er nævnt i lovforslaget §§ 16 og 18, og fortegnelser, der er udarbejdet efter regler fastsat i medfør af lovforslaget § 17, i mindst 5 år, vil kunne straffes med bøde.

Herudover indebærer den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 53, stk. 1, nr. 1, at den, der overtræder de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 25, stk. 1 eller 2, ved at undlade at indberette oplysninger om gødningsleverancer i Leverandørregister for gødningsleverancer, herunder ved at have indberettet mangelfulde oplysninger, vil kunne straffes med bøde.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 53, stk. 1, nr. 1, indebærer endvidere at den, der overtræder den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 28, ved at undlade at underrette om eller afværge en væsentlig forurening eller overhængende fare for en væsentlig forurening, vil kunne straffes med bøde.

Herudover indebærer den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 53, stk. 1, nr. 1, at den, der overtræder et forbud mod fortsat drift efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 26, stk. 1, nr. 1, vil kunne straffes med bøde.

Det foreslås i lovforslagets § 53, stk. 1, nr. 2, at medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme påbud meddelt efter lovforslagets § 26, stk. 1, nr. 2, § 29, 2. pkt., eller § 31, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 53, stk. 1, nr. 2, indebærer at den, der undlader at efterkomme et påbud om at genoprette den hidtidige tilstand efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 26, stk. 1, nr. 2, straffes med bøde.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 53, stk. 1, nr. 2, indebærer endvidere at den, der undlader at efterkomme et påbud efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 29, vil kunne straffes med bøde.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 53, stk. 1, nr. 2, indebærer, at den, der undlader at efterkomme et påbud meddelt efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 31, stk. 1, vil kunne straffes med bøde.

Det foreslås i lovforslagets § 53, stk. 1, nr. 3, at medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt borttager, forvansker eller beskadiger afmærkninger, som foretages i forbindelse med arbejder og undersøgelser efter lovens § 26, stk. 1, nr. 3, eller §§ 27, 28 og 30.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den, der forsætligt borttager, forvansker eller beskadiger afmærkninger, som foretages i forbindelse med arbejder og undersøgelser efter lovforslagets § 26, stk. 1, nr. 3, eller lovforslagets §§ 27, 28 og 30, vil kunne straffes med bøde.

Det foreslås i lovforslagets § 53, stk. 1, nr. 4, at medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der fjerner eller ændrer udstyr, som kontrolmyndigheden har anbragt i medfør af en afgørelse efter lovforslagets § 30.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den, der fjerner eller ændrer udstyr, som kontrolmyndigheden har anbragt i medfør af en afgørelse efter lovforslagets § 30, vil kunne straffes med bøde.

Det foreslås i lovforslagets § 53, stk. 1, nr. 5, medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at afgive prøver eller oplysninger efter lovforslagets § 29, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den, der undlader at afgive prøver eller oplysninger efter lovforslaget § 29, vil kunne straffes med bøde.

Det foreslås i lovforslagets § 53, stk. 1, nr. 6, medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at afgive oplysninger eller stille bistand til rådighed efter lovforslagets § 40.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den, der undlader at afgive oplysninger eller stille bistand til rådighed efter lovforslagets § 40, vil kunne straffes med bøde.

Det foreslås i lovforslagets § 53, stk. 1, nr. 7, medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der modvirker myndighedens adgang efter lovforslagets § 41.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den, der modvirker myndighedens adgang efter lovforslagets § 41, vil kunne straffes med bøde.

For yderligere oplysninger om strafbestemmelserne og normalbødeniveauer, henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 53, stk. 1, nedenfor.

Det foreslås i § 53, stk. 2, at såfremt det drejer sig om de i lovforslagets §§ 26, 28 og 29, nævnte forhold, kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade eller fremkaldt fare for skade på natur, dyr, planter eller mennesker eller de øvrige interesser, som den foreslåede lov tilsigter at beskytte, herunder luft, vand, og jord, eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel af et betydeligt omfang for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Det foreslås i § 53, stk. 3, 1. pkt., at der i forskrifter, der udstedes i medfør af den foreslåede lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 3, 1. pkt., indebærer, at der i de bekendtgørelser, der vil kunne udstedes i medfør af lden foreslåede lov, vil kunne fastsættes regler om bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i bekendtgørelserne.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende gødskningslovs § 53, stk. 3, og husdyrbruglovens § 92, 1. pkt.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i stk. 3, vil skulle udnyttes til at fastsætte regler om straf for land- eller skovbrugers overtrædelse af regler om udledningskvoten og basisudvaskningsgrænsen, der vil kunne fastsættes efter den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 6.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at bødeniveauet for overskridelse af basisudvaskningsgrænsen og overskridelse af udledningskvoten skal afspejle den forøgede miljømæssige risiko, der følger af overskridelserne.

Bøden bør derfor udmåles på baggrund af, hvor stor den del af udvaskningen eller udledningen, der overstiger basisudvaskningsgrænsen eller udledningskvoten, har været.

Bøden bør endvidere have en størrelse, så den har en præventiv effekt set i forhold til muligheden for at opnå en økonomisk gevinst ved at overtræde reglerne.

Bødeniveauet for overskridelserne bør som minimum svare til det gældende bødeniveau for overgødskning i strid med den gældende gødskningslovs § 12.

For yderligere oplysninger om det gældende bødeniveau for overgødskning henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.21.1.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at bødeniveauet for overskridelse af basisudvaskningsgrænsen bør fastsættes ud fra følgende intervaller med henblik på at afspejle den forøgede miljømæssige risiko ved overskridelse af grænsen

Det er endvidere Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at bødeniveauet for overskridelse af udledningskvoten bør fastsættes ud fra følgende intervaller med henblik på at afspejle den forøgede miljømæssige risiko ved overskridelse af kvoten

Det er endvidere hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil skulle udnyttes til at fastsætte regler om straf i form af bøde for overtrædelse af regler, som i dag er fastsat i medfør af husdyrbruglovens §§ 5 a-5 c, der overføres til lovforslaget, jf. lovforslagets §§ 7-9.

Det gælder f.eks. det organiske kvælstofarealkrav, der er fastsat i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 14, som er strafbelagt ved gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 5.

Det gælder endvidere fosforarealkravet, der er fastsat i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 15, som er strafbelagt i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § § 24, stk. 1, nr. 5.

Det er hensigten at videreføre det normalbødeniveau, der efter gældende ret finder anvendelse for overtrædelser af det organiske kvælstofarealkrav og fosforarealkravet, hvor der mangler fra og med 1,5 hektar til og med 3 hektar, med en bøde på 5.000 kr. For overtrædelser fra 3,1 hektar og derover, sanktioneres der med bøde på 1.200 kr. pr. manglende hektar harmoniareal, dog minimum 5.000 kr.

Strafudmålingen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det angivne straffeniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Det er endvidere hensigten, at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at regler om straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelserne om, at udbringning af gødning på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord ikke er tilladt, jf. den gældende gødningsanvendelsesbekendtgørelses § 10, stk. 8, 3. pkt., der vil kunne videreføres i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7.

Gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 8, 3., pkt., er strafbelagt i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 1.

Overtrædelser af gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 8, 3. pkt., straffes efter gældende praksis med en bøde på et niveau mellem 10.000 – 20.000 kr.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at normalbøden for overtrædelsen af forbuddet bør skærpes væsentligt, og som udgangspunkt bør være på 50.000 kr.

Strafudmålingen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det angivne straffeniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Herudover er det hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil skulle udnyttes til at videreføres bestemmelserne om straf for overtrædelser af gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 18 om oplysningskrav ved afgivelse organisk gødning eller bioaske i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 7.

Det er hensigten, at videreføre det normalbødeniveau, der efter gældende ret finder anvendelse, hvis en virksomhed har oplyst et for højt fosforloft for organisk gødning afgivet til en anden virksomhed.

Normalbøden bør være på 1.200 kr. for hver hektar harmoniareal, som fosforarealkravet er mindre ved anvendelse af de forkerte oplysninger om den organiske gødnings fosforloft, end ved anvendelse af den afgivende organiske gødnings korrekte fosforloft, hvis afvigelsen er over 3 hektar harmoniareal.

Minimumsbødestørrelsen bør være 5.000 kr.

Strafudmålingen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det angivne straffeniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

For yderligere oplysninger om normalbødeniveau m.v., henvises til bemærkninger til lovforslagets § 53, stk. 3, nedenfor.

Det foreslås i lovforslagets § 53, stk. 3, 2. pkt., at det endvidere vil kunne fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af regler fastsat i medfør af lovforslagets §§ 7-9 og 33, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade eller fremkaldt fare for skade på natur, dyr, planter eller mennesker eller de øvrige interesser, som den foreslåede lov tilsigter at beskytte, herunder luft, vand, og jord, eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det vil være muligt at fastsætte regler om fængselsstraf for forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser af regler i de bekendtgørelser, der vil kunne fastsættes i medfør af lovforslagets §§ 7-9 og 33, hvis der ved overtrædelserne er voldt skade eller fremkaldt fare for skade på natur, dyr, planter eller mennesker eller de øvrige interesser, som den foreslåede lov tilsigter at beskytte, herunder luft, vand, og jord, eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse vil blive udnyttet til at videreføre bestemmelsen i gødningsanvendelsens § 24, stk. 2.

Det foreslås i lovforslagets § 53, stk. 4, at forældelsesfristen for strafansvaret skal være 5 år for overtrædelse af lovforslagets bestemmelser eller regler udfærdiget i medfør af lovforslaget.

Den foreslåede bestemmelse indebærer en forlængelse af fristen for forældelse af strafansvaret efter § 53, stk. 4, i den gældende gødskningslov med 1 år, og en videreførelse af forældelsesfristen i husdyrbrugloven § 94 på 5 år.

Retsvirkningen af den foreslåede bestemmelse er, at en overtrædelse af lovforslaget eller regler, der fastsættes i medfør af lovforslaget ikke straffes, hvis der er forløbet mere end 5 år fra den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt, og der ikke i mellemtiden er sket en afbrydelse af forældelsesfristen ved f.eks. en sigtelse.

Det foreslås i lovforslagets § 53, stk. 5, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at selskaber m.v. (juridiske personer) vil kunne være omfattet af strafansvaret efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 53.

Dette gælder både de straffebestemmelser, der er foreslået i lovforslagets § 53, stk. 1 og 2, og de straffebestemmelser, der fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 53, stk. 3, i forskrifter, der udstedes i medfør af lovforslagets foreslåede bemyndigelsesbestemmelser for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende gødskningslovs § 53, stk. 5 og husdyrbruglovens § 93, stk. 1.

3.22.

Administrative bødeforelæg

3.22.1.

Gældende ret

Det følger af den gældende gødskningslovs § 54, stk. 1, at ministeren for natur og dyrevelfærd efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om, at Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd i nærmere angivne sager om overtrædelse af den gældende gødskningslov og regler fastsat i medfør heraf, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforlæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag.

Dette forudsætter dog, at den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde, som angivet i bødeforlægget.

Denne bestemmelse er udmøntet i gødskningsbekendtgørelsens § 75, hvorefter administrative bødeforelæg kan udstedes i sager om overgødskning i strid med den gældende gødskningslovs § 12.

Der udstedes alene administrative bødeforelæg ved overtrædelse af de i loven og bekendtgørelserne nærmere angivne bestemmelser, hvor overtrædelserne generelt er ensartede og ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, og hvor sanktionsniveauet ligger fast.

Administrative bødeforelæg vil alene kunne anvendes i overtrædelsessager, hvor overtrædelserne er klare og umiddelbart konstaterbare, såvel med hensyn til overtrædelsens indhold som med hensyn til de retsregler, der er overtrådt, og hvor sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse, er uden skønsmæssige elementer af betydning.

Hvis den pågældende dog ikke erklærer sig skyldig, overgår sagen til anklagemyndigheden med henblik på en sædvanlig strafferetlig forfølgning.

Efter Styrelsen for Grøn Arealomlægnings praksis udstedes der som udgangspunkt administrative bødeforelæg til virksomheder, der har anvendt gødning i strid med den gældende bestemmelse i den gældende gødskningslovs § 12, når bødestørrelsen ikke overstiger 75.000 kr., og når styrelsen har en berettiget forventning om, at virksomheden er indstillet på at betale bøden.

Det følger af den gældende gødskningslovs § 54, stk. 2, at retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på sådanne bødeforelæg.

Det er fastsat i retsplejelovens § 832, stk. 2, at reglerne i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til indholdet af et anklageskrift finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.

Det er desuden fastsat i retsplejelovens § 752, stk. 1, at en sigtet udtrykkeligt skal gøres bekendt med sigtelsen og med, at han ikke er forpligtet til at udtale sig.

Det følger af den gældende gødskningslovs § 54, stk. 3, at såfremt bøden vedtages, bortfalder videre forfølgning.

Det følger af husdyrbruglovens § 97 a, stk. 1, at ministeren for natur og dyrevelfærd efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om, at ministeren for natur og dyrevelfærd i nærmere angivne sager om overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 5 a, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Bemyndigelsen til efter forhandling med justitsministeren at fastsætte regler om administrative bødeforelæg vedrørende husdyrbruglovens § 5 a, der hører under ministeren for natur og dyrevelfærds ressort, er delegeret til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

I medfør af husdyrbruglovens § 5 a kan der bl.a. fastsættes regler om tildeling af gødning i jordbruget, herunder lofter for, hvor meget kvælstof og fosfor pr. hektar der højst må tildeles fra gødning.

Bestemmelsen er bl.a. udmøntet ved det organiske kvælstofarealkrav, fosforarealkravet samt ved oplysning om for højt fosforloft ved afgivelse af organisk gødning og bioaske i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen, som gælder for jordbrugsvirksomheder, hvilket vil sige virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab efter den gældende gødskningslov.

Bemyndigelsesbestemmelsen anvendes til at give Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø mulighed for at udstede administrative bødeforelæg ved overtrædelse af bestemmelser fastsat i medfør af lovens § 5 a, hvor overtrædelserne generelt er ensartede og ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, og hvor sanktionsniveauet ligger fast.

Bestemmelsen i husdyrbruglovens § 97 a er udmøntet i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 25, hvorefter administrative bødeforelæg kan udstedes i sager om det organiske kvælstofarealkrav, fosforarealkravet eller oplysningskravet ved overførsel af gødning i strid med henholdsvis gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 1, 1. pkt., § 15, stk. 1, 1. pkt., eller § 18, stk. 3 og 4.

Administrative bødeforelæg kan alene anvendes i overtrædelsessager, hvor overtrædelserne er klare og umiddelbart konstaterbare, såvel med hensyn til overtrædelsens indhold som med hensyn til de retsregler, der er overtrådt, og hvor sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse, er uden skønsmæssige elementer af betydning.

Det er endvidere en forudsætning, at den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og enig i, at sagen afgøres med et bødeforelæg.

Hvis den pågældende ikke ønsker at acceptere et administrativt bødeforelæg, enten fordi vedkommende ikke ønsker at erkende sig skyldig eller ikke kan erklære sig indforstået med, at sagen afgøres af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, overgår sagen til anklagemyndigheden med henblik på en sædvanlig strafferetlig forfølgning.

Som på det sammenlignelige gødskningsområde udstedes der som udgangspunkt kun administrative bødeforelæg til jordbrugsvirksomheder, når bødestørrelsen ikke overstiger 75.000 kr., og når Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har en berettiget forventning om, at virksomheden er indstillet på at betale bøden.

Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på sådanne bødeforelæg, jf. § 97 a, stk. 2.

Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning, jf. § 97 a, stk. 3.

3.22.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser

Ved administrative bødeforelæg fremskyndes sagsbehandlingen og sanktioneringen.

Samtidig vil virksomheden ofte opfatte bødeforelæg som en mere enkel og mindre belastende afgørelsesform end en indenretlig afgørelse, som involverer såvel politi som retsvæsen.

Det findes derfor hensigtsmæssigt, at virksomheden i relativt ukomplicerede sager kan vælge mellem de to muligheder.

Anvendelsen af administrative bødeforlæg indebærer en aflastning af domstolene og tillige en hurtigere afgørelse af den enkelte sag.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at den gældende ordning i både den gældende gødskningslovs § 54 og husdyrbruglovens § 97 a om bemyndigelse til, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om udstedelse af administrative bødeforelæg, bør videreføres.

3.22.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslagets § 54, stk. 1, at ministeren for natur og dyrevelfærd efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om, at ministeren for natur og dyrevelfærd eller den, ministeren bemyndiger hertil, for nærmere angivne sager om overtrædelser af den foreslåede lov eller regler fastsat i medfør af den foreslåede lov, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende gødskningslovs § 54 og den gældende husdyrbruglovs § 97 a.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse alene anvendes til at give Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø mulighed for at udstede administrative bødeforelæg ved overtrædelse af de i loven og bekendtgørelserne nærmere angivne bestemmelser, hvor overtrædelserne generelt er ensartede og ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, og hvor sanktionsniveauet ligger fast.

Administrative bødeforelæg vil alene kunne anvendes i overtrædelsessager, hvor overtrædelserne er klare og umiddelbart konstaterbare, såvel med hensyn til overtrædelsens indhold som med hensyn til de retsregler, der er overtrådt, og hvor sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse, er uden skønsmæssige elementer af betydning.

Det er endvidere en forudsætning, at den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og enig i, at sagen afgøres med et bødeforelæg.

Hvis den pågældende ikke ønsker at acceptere et administrativt bødeforelæg, enten fordi vedkommende ikke ønsker at erkende sig skyldig eller ikke kan erklære sig indforstået med, at sagen afgøres af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, overgår sagen til anklagemyndigheden med henblik på en sædvanlig strafferetlig forfølgning.

Det vil næppe kunne udelukkes, at der vil kunne opstå konkrete tilfælde, hvor overtrædelse af de pågældende bestemmelser alligevel ikke kan anses for ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, eller hvor der kan rejses tvivl om det rette sanktionsniveau.

Det forudsættes, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i så fald vil overgive sagen til politiet og anklagemyndigheden til videre foranstaltning frem for at udstede et bødeforelæg.

Bødestørrelsen skal være i overensstemmelse med faste retningslinjer.

Administrative bødeforelæg kan derfor alene anvendes i sagstyper, hvor der foreligger fast domstolspraksis for bødestørrelsen.

Det er hensigten, at der som udgangspunkt udstedes administrative bødeforelæg til virksomheder, der har anvendt gødning i strid med bestemmelser fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6, når bødestørrelsen ikke overstiger 75.000 kr., og når styrelsen har en berettiget forventning om, at virksomheden er indstillet på at betale bøden.

Hvis virksomheden har indsendt et høringssvar, som giver anledning til at formode, at virksomheden ikke er indstillet på at betale bøden, sendes sagen til politiet med anmodning om tiltalerejsning.

Det er forudsat, at en udvidelse af det nuværende anvendelsesområde for ordningen med administrative bødeforelæg skal ske efter forhandling med justitsministeren.

Det foreslås i lovforslagets § 54, stk. 2, at retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på sådanne bødeforelæg.

Det er fastsat i retsplejelovens § 832, stk. 2, at reglerne i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til indholdet af et anklageskrift finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.

Ifølge retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, skal der være oplysninger om lovovertræderens navn og adresse samt så vidt muligt personnummer eller lignende.

Der skal endvidere være følgende oplysninger om det strafbare forhold

Det følger ligeledes af retsplejelovens principper, at modtageren af bødeforelægget ikke har pligt til at udtale sig.

Det foreslås i § 54, stk. 3, at såfremt bøden vedtages, bortfalder videre forfølgning.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 54 nedenfor.

3.23.

Frakendelse af retten til at udøve virksomhed

3.23.1.

Gældende ret

Efter husdyrbruglovens § 95, stk. 1, kan retten til at udøve virksomhed omfattet af kapitel 3 frakendes ved dom for strafbart forhold, hvis den tiltalte

Stk. 1 finder efter husdyrbruglovens § 95, stk. 2, tilsvarende anvendelse, for så vidt angår retten til at være stifter af, direktør for eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver offentlig godkendelse, eller en fond, der driver husdyrbrug omfattet af kapitel 3.

Efter husdyrbruglovens § 95, stk. 3. gælder reglerne i straffelovens § 79, stk. 3 og 4.

Det følger af straffelovens § 79, stk. 3, at frakendelsen sker på tid fra 1 til 5 år, regnet fra endelig dom, eller indtil videre, i hvilket tilfælde spørgsmålet om fortsat udelukkelse fra den pågældende virksomhed efter 5 års forløb kan indbringes for retten efter de i straffelovens § 78, stk. 3, indeholdte regler.

Når særlige omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren tillade, at indbringelse for retten sker, inden den i 1. pkt. nævnte 5 års frist er forløbet.

Efter straffelovens § 79, stk. 4, kan retten under behandlingen af de i stk. 1 og 2 nævnte sager ved kendelse udelukke den pågældende fra at udøve virksomheden, indtil sagen er endeligt afgjort.

Det kan ved dommen i sagen bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

3.23.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås bestemmelserne om anvendelse af gødning i husdyrbruglovens kapitel 1 a indarbejdet i den nye gødskningslov, jf. forslaget til §§ 7-9.

Som følge heraf foreslås der tillige indsat bestemmelser påbud og forbud i lovliggørelsessager, selvhjælpshandlinger, anmelde- og afværgeforpligtelser og oplysningspligt i forbindelse med forureningssager, jf. de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 26-29, der svarer til bestemmelser i husdyrbruglovens kapitel 5.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd finder, at meget alvorlige overtrædelser af de bestemmelser, der foreslås indarbejdet i den nye gødskningslov, der hidtil har været reguleret i husdyrbrugloven, fortsat skal kunne føre til, at retten til at udøve virksomhed omfattet af husdyrbruglovens kapitel 3 frakendes ved dom for strafbart forhold, hvis den tiltalte gentagne gange eller under i øvrigt skærpende omstændigheder har overtrådt reglerne har undladt at efterkomme forbud eller påbud.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 58, nr. 16 og 17, at husdyrbruglovens § 95, stk. 1, nr. 2, litra a og b ændres, så overtrædelse af bestemmelser om påbud og forbud i lovliggørelsessager, selvhjælpshandlinger, anmelde- og afværgeforpligtelser og oplysningspligter i forbindelse med forureningssager, jf. de foreslåede bestemmelser i §§ 26-29, og bestemmelser om miljøskade fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 33, også fremover kan føres til frakendelse af retten til at udøve virksomhed omfattet af husdyrbruglovens kapitel 3.

Der er således ikke med de foreslåede ændringer tilsigtet en ændring af gældende ret.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 58 nedenfor.

3.24.

Andre følger af overtrædelser end straf

3.24.1.

Gældende ret

Efter husdyrbruglovens § 96, stk. 1, skal følgende personer og selskaber m.v. indberettes til det register, der er oprettet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 40 b

Det følger af husdyrbruglovens § 96, stk. 2, 1. pkt., at i sager, der afsluttes ved dom, og i sager, der afgøres endeligt ved anklagemyndigheden med bødevedtagelse, foretager anklagemyndigheden indberetning til registeret.

Det følger endvidere af husdyrbruglovens § 96, stk. 2, 2. pkt., at i sager om gæld til det offentlige for selvhjælpshandlinger foretager den pågældende tilsynsmyndighed indberetning til registeret.

Efter husdyrbruglovens § 96, stk. 3, gives der meddelelse til den pågældende person eller det pågældende selskab m.v. om registrering, inden registreringen finder sted.

Der findes ikke en tilsvarende bestemmelse i den gældende gødskningslov.

3.24.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd finder det afgørende på grund af miljøgarantien at sikre, at den forudsatte miljøindsats med den nye kvælstofreguleringsmodel indhentes.

På grund af de alvorlige konsekvenser overtrædelser af reglerne om anvendelse af gødning kan have for miljøet, finder Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd det er formålstjenligt at videreføre regler om indberetning af alvorlige overtrædelser af reglerne om anvendelse af gødning til det register, der er oprettet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 40.

2.24.3.

Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås bestemmelserne om anvendelse af gødning i husdyrbruglovens §§ 5 a – 5 c, indarbejdet lovforslagets §§ 7-9.

Som konsekvens af overførslen af reglerne om anvendelse af gødning til den foreslåede lov, foreslås der i lovforslaget fastsat krav om indberetning af oplysninger om overtrædelse af reglerne om anvendelse af gødning i det register, der er oprettet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 40 b, der hidtil har været gældende efter husdyrbruglovens § 96.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 56, stk. 1, at følgende personer og selskaber m.v. skal indberettes til det register, der er oprettet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 40 b

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 56, stk. 2, at i sager, der afsluttes ved dom, og i sager, der afgøres endeligt ved anklagemyndigheden med bødevedtagelse, foretager anklagemyndigheden indberetning til registeret.

I sager om gæld til det offentlige for selvhjælpshandlinger foretager den pågældende tilsynsmyndighed indberetning til registeret.

Endeligt foreslås det i lovforslagets § 56, stk. 3, at der gives meddelelse til den pågældende person eller det pågældende selskab m.v. om registrering, inden registreringen finder sted.

Der henvises til lovforslagets § 56 nedenfor.

Det foreslås i endvidere i lovforslagets § 55, 1. pkt., at den, der straffes med bøde for overtrædelser af regler fastsat i medfør af lovforslaget § 6, jf. § 53, stk. 3, og hvor overtrædelsen medfører en negativ effekt på klimaet eller miljø, i en efterfølgende planperiode skal iværksætte tilstrækkelige foranstaltninger til at udligne den negative effekt.

Den foreslåede bestemmelse er ny og indebærer, at hvis en virksomhed straffes med bøde, herunder vedtager et bødeforelæg efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 54, for overtrædelse af strafbelagte regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets§ 6, der er fastsat med henblik på at opnå en klima- eller miljøeffekt, så vil virksomheden som en yderligere konsekvens af overtrædelsen, blive pålagt at indhente den negative effekt i en efterfølgende planperiode.

De regler, som kan udløse den yderligere konsekvens, vil være regler, der vil blive fastsat i medfør af lovforslagets § 6 om en basisudvaskningsgrænse eller en udledningskvote.

Det er således ikke hensigten med bestemmelsen, at den vil skulle anvendes på strafbelagte krav, der er fastsat for at kunne gennemføre kontrollen, men som ikke har en miljø- eller klimaeffekt.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at sikre den tilsigtede positive effekt på miljøet og klimaet af de fastsatte regler.

Den foreslåede målretning af kvælstofreguleringen indebærer, som ovenfor omtalt, at en del af kvælstofkravene er bestemt af indsatsbehovet i det eller de vandoplande, som virksomheden udleder til, og valget af virkemidler til opfyldelse af kvælstofkravene er op til den enkelte virksomhed ud fra denne vurdering af, hvad der er mest økonomisk optimal for den pågældende virksomhed.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd finder på den baggrund, at det vil være bedst i overensstemmelse med den nye udledningsbaserede markregulering, at også den tabte miljø- eller klimaeffekt i forbindelse med overtrædelser, skal indhentes af den virksomhed, som har overtrådt reglerne.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 55, 2. pkt., at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om ordningen, herunder hvordan den negative effekt opgøres.

Hensigten med den foreslåede bemyndigelse er, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om, hvordan og hvornår den yderligere konsekvens af overtrædelser skal opfyldes, herunder hvordan den negative effekt af overtrædelsen opgøres.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte, at den manglende effekt på klimaet eller miljø som følge af overtrædelsen skal indhentes i en efterfølgende planperiode, efter at den pågældende virksomhed er blevet idømt eller har vedtaget en bøde for en overtrædelse.

Da der kan være forløbet mere end én planperiode fra overtrædelsen er begået og indtil denne er pådømt, så kan der være behov for at kunne tage højde for f.eks. en evt.

ændring af de tilgængelige virkemidler og deres miljøeffekt.

Den foreslåede bemyndigelse indeholder derfor mulighed for, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, hvordan den negative effekt af overtrædelsen opgøres.

4.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget er udformet som en bemyndigelseslov og indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Ved udnyttelse af lovens bemyndigelser vil der være økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for staten.

Statslige udgifter til kompensation af virksomhederne, der etableres i medfør af CAP-loven, forventes i udgangspunktet at blive finansieret under den fælleseuropæiske landbrugspolitik, mens de statslige udgifter til etablering og drift af den nye udledningsbaserede markregulering afholdes under ramme til statslig administration i Implementeringsaftalen.

Reguleringsmodellens konkrete indretning vil have effekt på omkostningsniveau for staten, som vil derfor blive kvantificeret i forbindelse med udmøntning af lovforslagets bemyndigelser.

For så vidt angår lovforslagets efterlevelse af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, der følger af politisk aftale af 16. januar 2018 mellem Folketingets partier, vurderer Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd, at lovforslaget er i overensstemmelse hermed.

Lovforslaget er dermed udformet, så det opfylder de generelle krav om at understøtte en hel eller delvis digital administration samt anvendelse af ny teknologi, som kan understøtte en bedre og mere effektiv offentlig opgaveløsning.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd vurderer først og fremmest, at lovforslaget ved at samle reguleringen vedrørende forvaltning af næringsstoffer, der hidtil har været reguleret i den gældende gødskningslov og husdyrbrugloven, i én samlet lov er i overensstemmelse med det første princip om enkle og klare regler.

Med hensyn til det andet princip om, at lovgivningen skal understøtte digital kommunikation med borgere og virksomheder vurderes det, at lovforslaget er i overensstemmelse med dette, idet ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at fastsætte krav om obligatorisk digital kommunikation.

Ministeren for natur og dyrevelfærd vil også kunne fastsatte bestemmelser om undtagelse fra kravet om digital kommunikation, f.eks. for visse gruppers vedkommende eller i tilfælde, hvor materialet på grund af dets særlige beskaffenhed ikke er egnet til digital fremsendelse.

Samtidig skaber lovforslagets bemyndigelser grundlag for en automatisering og forenkling af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs bagvedliggende forretningsprocesser, hvilket vurderes at være i overensstemmelse med det tredje princip om at muliggøre automatisk sagsbehandling.

Lovforslaget er formuleret ”teknologineutralt” og kan således rumme implementering af nye og fremtidige teknologier, herunder f.eks. kontrol via satellit.

En mere udbredt anvendelse af satellitbaseret kontrol vil fremadrettet kunne medføre nye krav til styrelsens it-systemer.

Det vil samtidig kunne indebære, at kravene til virksomhedernes indberetninger eventuelt på sigt vil kunne lempes, idet styrelsen vil modtage de relevante oplysninger fra satellitbilleder.

Brugen af f.eks. satellitbaseret kontrol kan medføre, at der fastsættes regler, der indebærer, at land- og skovbrugerne skal have en smartphone med henblik på at kunne indsende georefererede billeder til styrelsen.

Lovforslaget indeholder endvidere hjemmel til, at afgørelser i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven kan træffes alene ved hjælp af automatisk behandling.

Automatiserede afgørelser træffes alene, hvor afgørelsen kan træffes efter rent objektive kriterier, hvor det ligger helt fast hvilke faktiske oplysninger, der er relevante, og hvilke retsvirkninger det indebærer, hvis det ene eller det andet faktum foreligger.

Lovforslagets bemyndigelser sikrer, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler, der indeholder sådanne objektive kriterier.

Den foreslåede videreførelse af standardbestemmelser inden for Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds ressort vedrørende brug af obligatorisk digital kommunikation er et eksempel på efterlevelse af det fjerde princip om sammenhæng på tværs.

Herudover sikrer lovforslaget, at der kan anvendes data og begreber fra tidligere perioder, som kan understøtte en smidig overgang.

Om det femte princip om tryg og sikker datahåndtering bemærkes, at datasikkerhed for de eksisterende systemer prioriteres højt.

Da der tages udgangspunkt i eksisterende systemer, vurderes princippet om tryg og sikker datahåndtering at være fulgt.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd vurderer, at den forventede udmøntning af ministeren for natur og dyrevelfærds bemyndigelse i lovforslagets § 44 til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation ved anvendelse af Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds ”Tast selv” kan være en delvis fravigelse af det sjette princip om brug af fællesoffentlige løsninger.

Fravigelsen skyldes dog, at anvendelsen af portalløsningen vil sikre, at den digitale kommunikation vil være let, hurtig og af god kvalitet.

Samtidig vil yderligere anvendelse af ”Tast selv” også indebære, at virksomhederne vil få et bedre overblik over deres sager, og at alle meddelelser vil være digitale og samlet på ét sted.

Anvendelsen af Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds egne it-systemer indebærer også, at der kan stilles forskellige hjælpeværktøjer og beregningsmoduler til rådighed for virksomhederne, der kan hjælpe dem med at foretage nødvendige indberetninger m.v. Der vil i vidt omfang blive tale om en videreførelse af, hvordan der i dag fastsættes regler med krav om digital kommunikation.

I det omfang bemyndigelsen i lovforslagets § 44 i øvrigt benyttes til at fastsætte regler om, at kommunikationen til og fra Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd om forhold omfattet af lovforslaget sker gennem den digitale postløsning Offentlig Digital Post under borger.dk eller virk.dk, vurderes dette at være i fuld overensstemmelse med det sjette princip.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd vurderer i relation til det syvende princip om forebyggelse af snyd og fejl, at lovforslaget giver mulighed for i tilstrækkeligt omfang at kontrollere og forebygge fejl og mangler.

Lovforslaget bygger videre på allerede eksisterende systemer, der kan videreudvikles med henblik på en mere effektiv og sikker kontrol.

Det vurderes ikke, at lovforslaget vil øge mulighederne for snyd og fejl.

5.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget er udformet som en bemyndigelseslov og indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Ved udnyttelse af lovforslagets bemyndigelser vil der være økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, som vil derfor blive kvantificeret i forbindelse med udmøntning af lovforslagets bemyndigelser i bekendtgørelser på området.

Der er afsat en finansieringsramme til kompensation på ca. 1.230 mio. kr. i 2027 med midler fra EU’s Fælles Landbrugspolitik (CAP’en), hvoraf 1.190 mio. kr. er afsat på baggrund af opdaterede foreløbige skøn for kompensationsbehovet med henblik på, at den skønnede netto-værditilførsel til erhvervet fra NRM efter kompensation vil være jævnt fordelt omkring 0.

Dertil er der afsat en buffer 40 mio. kr., såfremt der sker en stigning i de opgjorte erhvervsøkonomiske omkostninger frem mod august 2026, som medfører en skævvridning af den opgjorte netto-værditilførsel omkring 0.

De forventede administrative konsekvenser for erhvervslivet som følge af den nye reguleringsmodel er blevet kortlagt ved hjælp af AMVAB-metoden, og vurderingen vil indgå i det materiale, der udsendes i forbindelse med den offentlige høring over udkastet til bekendtgørelser, der vil udmønte lovforslagets bemyndigelser.

6.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget er udformet som en bemyndigelseslov og indebærer ikke i sig selv administrative konsekvenser for borgerne.

7.

Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget er udformet som en bemyndigelseslov og indebærer ikke i sig selv miljømæssige konsekvenser.

I forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelser i medfør af lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser vil der i relevant omfang blive foretaget en miljøvurdering i overensstemmelse med lov om miljøvurderinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023 med senere ændringer, hvor der også indgår regler om vurdering af påvirkningen af klimaet.

Den nye udledningsbaserede markreguleringsmodel forventes at have en positiv klimaeffekt, da reguleringen forventes at medføre en reduktion af udledning af kvælstof til vandmiljøet.

Dette vil bidrage til en lavere lattergasudledning.

Den nye udledningsbaserede markreguleringsmodel kan også være indirekte medvirkende til at øge incitamentet til at udtage landbrugsjorder, midlertidigt eller permanent, hvilket har en positiv klimaeffekt.

Særligt hvis det er kulstofrige landbrugsjorder, hvor arealerne bliver vådlagt, hvilket har høj positiv klimaeffekt.

8.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget er udformet som en bemyndigelseslov, og indebærer ikke i sig selv miljø- og naturmæssige konsekvenser.

Lovforslaget fastsætter således hovedsageligt bemyndigelser for ministeren for natur og dyrevelfærd til at fastsætte regler for udmøntning af den i lovforslagets § 5 nævnte ramme for udledning af næringsstoffer og drivhusgasser fra landbrugsaktiviteter og landbrugsarealer, de i lovforslagets §§ 6-9 nævnte foranstaltninger til begrænsning af udvaskning af næringsstoffer, samt de i lovforslagets §§ 16-18 nævnte opgørelser af bl.a. forbrug af gødning.

Ved udnyttelse af lovforslagets bemyndigelser i forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelser, vil der i relevant omfang blive foretaget en miljøvurdering i overensstemmelse med lov om, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. marts 2023 med senere ændringer.

Formålet med den nye udledningsbaserede markreguleringsmodel er at reducere landbrugets udledning af kvælstof til især kystvande med henblik på opfyldelsen af målsætningerne i vandrammedirektivet om god tilstand i vandmiljøet.

Det fremgår af Aftale om et Grønt Danmark, at et større indsatsbehov end i dag opnås med henholdsvis arealomlægning og øget regulering.

Reguleringsmodellen skal både selv bidrage med kvælstofreduktioner, men også understøtte virksomhedernes incitament til at søge arealomlægningsordninger omfattet af Danmarks Grønne Arealfond, som ligeledes er fastsat for at bidrage med kvælstofreduktioner.

Reguleringsmodellen skal således ses i sammenhæng med andre tiltag, som skal sikre opfyldelsen af målsætningerne i særligt vandrammedirektivet, herunder særligt arealomlægningsindsatser i Danmarks Grønne Arealfond og ændringer af den eksisterende regulering af landbruget.

Det er hensigten med lovforslaget at videreføre grundlæggende foranstaltninger i medfør af efterlevelse af nitrathandlingsprogrammet, jf. beskrivelsen af direktivkravene i punkt 2.4.1 og 2.4.4, således at reguleringstrykket videreføres.

Den nye udledningsbaserede markreguleringsmodel er rettet mod landbruget generelt, men omfanget er afhængigt af kvælstofindsatsbehovet i det pågældende kystvandopland.

Den nye markreguleringsmodel er udledningsbaseret, hvilket indebærer, at kvælstofreduktionerne sikres ved, at der fastsættes et samlet udledningsmål for hvert vandopland, som bestemmer den samlede maksimale kvælstofudledning til kyst fra markarealet i det pågældende vandopland på baggrund af det opgjorte kvælstofindsatsbehov for at bringe Danmark i mål med EU’s vandrammedirektiv.

Med den nye reguleringsmodel sættes der grænser for virksomhedernes kvælstofudledning i kraft af disses udledningsbelastning af vandmiljøet.

Virksomhedernes udledning fra markarealer bliver derfor afgørende for opfyldelse af det fastsatte reduktionsniveau, hvorimod udledningen i højere grad i dag reguleres efter input af gødning og aktiviteter på markarealerne.

Det er hensigten, at den nye markreguleringsmodel skal erstatte den nuværende målrettede kvælstofregulering fastsat i medfør af den gældende gødskningslov.

I medfør af større indsatsbehov i vandområdeplanerne, er der fastsat mål for belastningen, hvis kystvandet skal opnå god økologisk tilstand (målbelastningen).

Det er målbelastningen, der er udgangspunkt for fastsættelse af kystvandoplandets udledningsmål for landbruget og dermed udledningsgrænsen.

Vandområdeplanerne miljøvurderes særskilt.

Da lovforslaget udformer rammerne for efterlevelse af vandområdeplanerne og det dertil stigende indsatsbehov, vurderes lovforslaget at have en positiv miljømæssig effekt på de enkelte kystvande, samt generelt på natur, flora og fauna og vand indenfor kystvandoplandene.

Forpligtelser i medfør af bl.a. nitratdirektivet, habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og VVM-direktivet, jf. punkt 2.4 ovenfor, vil sikre opretholdelse af gældende beskyttelsesniveau generelt.

Hertil vil den mere målrettede udledningsbaserede regulering være med til at sikre, at kvælstofudledningsreduktion håndteres mere lokalt.

Der vil dog være mekanismer;

bl.a. valg af kvotetildelingsmodel og fleksibilitet ift.

placering af kvælstofreducerende virkemidler, som kan have indflydelse på natur og miljø lokalt.

Det er ikke muligt at kvantificere ændringers betydning, foruden at et større indsatsbehov og den målrettede regulering, vil bidrage til en højere målopfyldelse end i dag.

Dette vil have positiv betydning for tilstanden i kystvande, samt natur og miljø generelt.

Der kan som med reguleringen i dag, opstå lokale påvirkninger i medfør af sædskifteændringer og arealomlægninger.

Disse kan både være lokalt positive, negative eller neutrale.

Husdyrefterafgrødekravet udgør i dag en tærskelværdi ift.

VVM-reglerne, og et afskæringskriterie ift.

habitatdirektivet.

Det er hensigten at videreføre forpligtelserne i kravet, men med mulighed for implementering på en måde, der i højere grad end i dag, vil bidrage til at sikre nitratfølsom habitatnatur i Natura 2000-områder mod den merudledning, der er fra anvendelsen af organisk gødning i stedet for kunstgødning.

Det forventes dermed, at lovforslaget vil have en positiv effekt på disse områder.

Implementeringen heraf vil blive miljøvurderet i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelser.

Det er hensigten at videreføre de grundlæggende foranstaltninger i nuværende regulering.

Overordnet set forventes miljøkonsekvenser heraf at være neutrale eller positive.

Der kan som med reguleringen i dag, opstå lokale påvirkninger på grund af bl.a. sædskifteændringer og arealomlægninger, og disse kan både være lokalt positive, negative eller neutrale.

En eventuel lokal negativ påvirkning fra målretning af arealindsatser og sædskifteændringer vil håndteres indenfor kystvandoplandes grænser.

Hertil skal videreførelsen af bl.a. husdyrefterafgrødekravet, nitrathandlingsprogrammet, gødskningsregler og regler om bl.a. udbringningsteknikker være med til at sikre mod negativ påvirkning fra landbrugsdrift.

Da alle kystvandoplande skal nå deres individuelle udledningsmål, sikres det at arealindsatser ikke omfordeles mellem kystvandoplandene.

Det forventes, at reguleringen overordnet indenfor kystvandoplandenes afgrænsninger og samlet i hele landet vil have en positiv indvirkning på vand, natur, arter, arealanvendelse og luft.

Det forventes ikke at reguleringen vil have betydning for støj og affald.

Da der er tale om generel regulering, der på samme måde som i dag udgør et stort areal, hvor virksomheder indenfor de givne rammer på deres arealer og indenfor kystvandoplande har mulighed for at bestemme over valg af sædskifte, gødningstildeling og valg af virkemidler, kan det ikke undgås, at indsatser mellem årene vil ændre placering på arealerne.

Samlet forventes det, at den nye udledningsbaserede markreguleringsmodel og ændringer til den gældende regulering vil medføre forøget sikkerhed for, at målbelastningen for at opnå god økologisk tilstand i kystvandoplande bliver opnået.

Lovforslaget vil dermed styrke den nuværende beskyttelse af miljøet.

9.

Forholdet til EU-retten

Lovforslagets §§ 16 og 18 gennemfører dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater der stammer fra landbruget, EF-Tidende 1991, nr. L 375 af 31. december 1991, som senest ændret ved Kommissionens direktiv (EU) 2026/288 af 9. februar 2026 om ændring af Rådets direktiv 91/676/EØF for så vidt angår anvendelsen af visse gødningsmaterialer fra husdyrgødning, (nitratdirektivet).

I medfør af de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 6-9 vil der kunne fastsættes regler, der skal sikre fortsat opfyldelse af Danmarks EU-retlige forpligtelser på miljø- og naturområdet, herunder Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater der stammer fra landbruget, EF-Tidende 1991, nr. L 375 af 31. december 1991, som senest ændret ved Kommissionens direktiv (EU) 2026/288 af 9. februar 2026 om ændring af Rådets direktiv 91/676/EØF for så vidt angår anvendelsen af visse gødningsmaterialer fra husdyrgødning, (nitratdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EF-Tidende 2000, nr. L 327 af 22. december 2000, som senest ændret ved Kommissionens direktiv 2014/101/EU af 30. oktober 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse, EU-Tidende 2006, nr. L 372 af 27. december 2006, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (grundvandsdirektivet), Rådets direktiv 92/43/EF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206 af 22. juli 1992, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2025/1237 af 17. juni 2025 om ændring af Rådets direktiv 92/43/EØF for så vidt angår beskyttelsesstatus for ulven (Canis lupus) (habitatdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle og deres levesteder, EU-Tidende 2010, nr. L 20 af 26. januar 2010, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1010 af 5. juni 2019 om tilpasning af rapporteringsforpligtelser inden for miljølovgivning og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 og (EU) nr. 995/2010, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF, 2004/35/EF, 2007/2/EF, 2009/147/EF og 2010/63/EU, Rådets forordning (EF) nr. 338/97 og (EF) nr. 2173/2005, og Rådets direktiv 86/278/EØF (fuglebeskyttelsesdirektivet), Rådets direktiv 86/278/EØF af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden, i forbindelse med anvendelse i landbruget af slam fra rensningsanlæg, EF-Tidende nr. L 181 af 4. juli 1986, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1010 af 5. juni 2019 om tilpasning af rapporteringsforpligtelser inden for miljølovgivning og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 og (EU) nr. 995/2010, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF, 2004/35/EF, 2007/2/EF, 2009/147/EF og 2010/63/EU, Rådets forordning (EF) nr. 338/97 og (EF) nr. 2173/2005, og Rådets direktiv 86/278/EØF (slamdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner og emissioner fra husdyropdræt (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening), EU-Tidende 2010, nr. L 334 af 17. december 2010, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1785 af 24. april 2024 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) og Rådets direktiv 1999/31/EF om deponering af affald (IE-direktivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet EU-Tidende 2012, nr. L 26 af 28. januar 2012, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU (VVM-direktivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten af drikkevand, EU-Tidende 2020, nr. L 435 af 23. december 2020 (drikkevandsdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EFEU-Tidende 2016, nr. L 344 af 17. december 2016, som ændret ved Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2024/299 af 27. oktober 2023 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 om metoden til indberetning af fremskrevne emissioner af visse luftforurenende stoffer (NEC-direktivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger, EU-Tidende 2008, nr. L 164 af 25. juni 2008, som ændret ved Kommissionens direktiv (EU) 2017/845 af 17. maj 2017 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF for så vidt angår de vejledende lister over elementer, der skal tages hensyn til under udarbejdelsen af havstrategier (havstrategidirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen, EU-Tidende 2017, nr. L 156 af 29. juni 218, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/857 af 19. april 2023 om ændring af forordning (EU) 2018/842 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og af forordning (EU) 2018/1999, (Byrdefordelingsforordningen).

I medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 33, vil der kunne fastsættes regler, der sikrer fortsat gennemførelse af dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L 143 af 30. april 2004 (herefter miljøansvarsdirektivet), for så vidt angår udbringning og tildeling af gødning.

I forbindelse med udmøntningen af lovforslagets bemyndigelser i bekendtgørelser vil bekendtgørelserne blive miljøvurderet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet, EF-Tidende 2001, nr. L 197, side 30 ff., (SMV-direktivet).

10.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. oktober 2025 til den 7. november 2025 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.

A-Consult Agro, Advokatsamfundet, Agri Nord, Agrolab, Agrometer A/S, AgroPro Danmark, Agrovi, Arla Foods, Azelis, BASF, Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer, BioCover, Biogas Danmark, Bioman, BioRefine Denmark A/S, Bornholms Landbrug & Fødevarer, Brancheforeningen Genanvend Biomasse, Brancheudvalget for Frø, Bæredygtigt Landbrug, Center for Frilandsdyr, Centrovice, Combineering, DAKA, DAKOFA, DAKOFO, DANAK - Den Danske Akkrediteringsfond, DanGødning, Danmark Biavlerforening, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Tekniske Universitet – Aqua, Danmarks Tekniske Universitet – Miljø, Danmarks Tekniske Universitet – Physics, Danroot, Dansk Affaldsforening, Dansk Agroindustri (DAI), Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Botanisk Forening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Fjerkræ, Dansk Fjernvarme, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Kennelklub, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening (Danske Minkavlere), Dansk Planteværn, Dansk Skovforening, Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Halmleverandører, Danske Juletræer, Danske Kartofler, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Mejeriers Fællesorganisation, Danske Mink, Danske Regioner, Danske Sortsejere, Danske Svineproducenter, Danske Vandløb, Danske Vandværker, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), Datalogisk, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, Det Danske Fjerkræråd, Det Dyreetiske Råd, Det Miljøøkonomiske Råd, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, DHI A/S, Djursland Landboforening, Drivkraft Danmark, Dronningavlerforeningen af 1921, Ellegaard Göttingen Minipigs A/S, Emineral, ETA Danmark, Eurofins, F&P Brancheforeningen for forsikring og pension, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Ferskvandsfiskeriforeningen, Finans Danmark (tidl.

Finansrådet), Finanstilsynet, Fjordland, Flex Fertilizer System ApS, Flex Gødning, FondenTeknologirådet, Forbrugerrådet, Forbrugerrådet, FORCE Technology, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen af danske biologer, Foreningen af danske brøndborere, Foreningen af Danske Handelsmøller, Foreningen af Miljø- plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (EnviNa), Foreningen af Naturfredningsformænd i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark, Fredningsnævn Bornholm, Fredningsnævn Fyn, Fredningsnævn København, Fredningsnævn Midtjylland Vest, Fredningsnævn Midtjylland Øst, Fredningsnævn Nordjylland Nord, Fredningsnævn Nordjylland Syd, Fredningsnævn Nordsjælland, Fredningsnævn Sydjylland Nord, Fredningsnævn Sydjylland Syd, Fredningsnævn Sydsjælland, Fredningsnævn Vestsjælland, Fredningsnævn Østsjælland, Fredningsnævnsformænd i Danmark, Frie Bønder – Levende land, Friland A/S, Friluftsrådet, Frøsektionen, Fødevareforbundet NNF, Genanvend Biomasse, Green Power Denmark, Greenpeace Danmark, Grøn Hverdag, GTS (Godkendt Teknologisk Service), Gøma Viborg A/S, Harsø Maskiner, HedeDanmark, Hedeselskabet, HK-Kommunal, Holstebro Struer Landboforening, HortiAdvice, Icrofs, IDA, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, JH Agro, Klimarådet, Kolding-Herreds Landbrugsforening, Kommunernes Landsforening, Kyndestoft Maskinfabrik, Københavns Universitet, Københavns Universitet - Datalogisk Institut, Københavns Universitet - Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet - Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet - Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet - Marinbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet - Skov & Landskab, Landbo Limfjord, LandboForeningen Midtjylland, LandboNord, LandboSyd, LandboThy, Landbrug & Fødevarer, Landbrugsrådgivning Syd, Landdistrikternes Fællesråd, Landinspektørforeningen, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen Dansk Fåreavl, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen mod svinefabrikker, Landsforeningen Praktisk Økologi, Lemvigegnens Landboforening, LHN, Lif (Lægemiddelindustriforeningen), LJM Lind Jensen, Miljø- og Fødevareklagenævnet, Miljømærkenævnet, Miljøservice, Miljøstyrelsens Referencelaboratorium, , Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA), Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), Natur og Ungdom, NF Plus, NIRAS, NOAH, Nordjyllands Trafikselskab, Odsherreds Landboforening, OK Laboratorium for jordbrug, Organe, Patriotisk Selskab, Plantning og Landskab, Landsforeningen, Praktiserende Landinspektørers Forening, Rambøll Danmark, Roskilde Tekniske Skole (Vilvorde), Roskilde Universitet, Rådet for Grøn Omstilling, Rådgivningscenter Nord, SAGRO, Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere, Sammenslutningen af Danske Småøer, Samson Agro, SEGES, , Skovdyrkerne (Skovdyrkerforeningerne), Skovrådet, Spildevandsteknisk forening, Spiras, Standard Consult APS, Stiesdal SkyClean A/S, SvineRådgivningen, Syddansk Universitet, Sønderjysk Landboforening, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Tænketanken Hav, Velas, Verdens Skove, Vestjysk Landboforening., VKST, WSP, WWF Verdensnaturfonden, Yara Danmark A/S, Økologisk Landsforening, Ørum Smeden, Østdansk Landboforening, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Aarhus Universitet - Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet - Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet - Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet - Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, og Aarhus Universitet - Nationalt Center for Miljø og Energi.

Et udkast til lovforslags § 59 har i perioden fra den 6. januar 2026 til den 4. februar 2026 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.

Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Aluminium Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI (Affalds- og ressourceindustrien under DI), Biobrændselsforeningen, Biogas Danmark, Blik- og Rørarbejderforbundet, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen Cirkulær, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forretninger, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Business Danmark, CEPOS, DAKOFA, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Skibskredit, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Offshore, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Halmleverandører, DANVA, Det Økologiske Råd, DI, DI Transport, Drivkraft Danmark, DTL, Eksportrådet, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energinet, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Forsyningstilsynet, Frie Funktionærer, FSR - danske revisorer, GAFSAM, GRAKOM, Green Power Denmark, Greenpeace Danmark, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HORESTA, Justitia, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Polio, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatteretten, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nærbutikkernes Landsforening, Plastindustrien, Rejsearbejdere.dk, SEGES Innovation P/S, Serviceforbundet, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, Skatteankeforvaltningen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, TEKNIQ, Vedvarende Energi, VELTEK, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, VisitDenmark, WWF, Ældre Sagen, og Økologisk Landsforening.

1.

Indledning

2.

Lovforslagets baggrund

2.1.

Den gældende markregulering og begrænsninger af næringsstoffer i vandmiljøet

2.2.

De politiske aftaler m.v. om den nye udledningsbaserede markregulering

2.2.1.

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021 (landbrugsaftalen)

2.2.2.

Aftale om et Grønt Danmark af 24. juni 2024 (trepartsaftalen)

2.2.3.

Aftale om implementering af et Grønt Danmark af 18. november 2024 (implementeringsaftalen)

2.2.4.

Delaftale om principper for ny reguleringsmodel, herunder braklægningspunktet som led i implementering af et Grønt Danmark af 18. juni 2025

2.2.5.

Delaftale om overgang til ny kvælstofreguleringsmodel af 3. december 2025

2.2.6.

Beslutningspapir vedr.

kompensation og fleksibilitet i NRM af 19. juni 2026

2.3

Den nye udledningsbaserede markreguleringsmodel i lovforslaget

2.4.

Den overordnede EU-retlige ramme for lovforslaget

2.4.1.

Nitratdirektivet

2.4.2.

VVM-direktivet

2.4.3.

Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne

2.4.4.

Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet

2.4.5.

Havstrategidirektivet

2.4.6.

IE-direktivet

2.4.7.

Drikkevandsdirektivet

2.4.8.

Slamdirektivet

2.4.9.

NEC-direktivet

2.4.10.

Byrdefordelingsforordningen

2.4.11.

Miljøansvarsdirektivet

3.

Lovforslagets hovedpunkter

3.1.

Lovens formål

3.1.1.

Gældende ret

3.1.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.

Lovens anvendelsesområde

3.2.1.

Gældende ret

3.2.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser

3.2.3.

Den foreslåede ordning

3.3.

Ramme for udledning af kvælstof og næringsstofreducerende virkemidler m.v.

3.3.1.

Gældende ret

3.3.1.1.

Virksomhedens samlede kvote for kvælstof

3.3.1.1.1.

Kvælstofnormerne

3.3.1.1.2.

Kvælstofprognosen

3.3.1.1.3.

Tillæg til kvoten – forventet højere udbytte

3.3.1.1.4.

Reduktion af kvoten

3.3.1.2.

Plantedækkekrav

3.3.1.2.1.

Krav om etablering af efterafgrøder, herunder krav til dyrkning og placering m.v.

3.3.1.2.2.

Alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet og pilotprojektordninger

3.3.1.2.3.

Dyrkningsrelaterede tiltag

3.3.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser

3.3.3.

Den foreslåede ordning

3.4.

Begrænsninger i anvendelse og udbringning af gødning m.v.

3.4.1.

Gældende ret

3.4.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser og den foreslåede ordning

3.5.

Planperioden

3.5.1.

Gældende ret

3.5.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser og den foreslåede ordning

3.6.

Udarbejdelse af planer, fortegnelser og regnskaber

3.6.1.

Gældende ret

3.6.1.1.

Gødningsplanlægning

3.6.1.2.

Indberetning og opgørelse af arealer med plantedække

3.6.1.3.

Gødningsregnskab

3.6.1.3.1.

Opgørelse af forbrug af kvælstof og fosfor

3.6.1.3.2.

Beregning af den totale mængde udbragt kvælstof og fosfor for hver gødningstype

3.6.1.3.3.

Beregning af produktion af kvælstof og fosfor fra husdyrgødning

3.6.1.3.4.

Beregning af kvælstof og fosfor fra andre gødningstyper end husdyrgødning

3.6.1.3.5.

Modtaget og afsat kvælstof og fosfor i gødning

3.6.1.3.6.

Opgørelse af lager

3.6.1.3.7.

Ophør og overdragelse

3.6.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser

3.6.3.

Den foreslåede ordning

3.6.3.1.

Udarbejdelse af mark- og udledningsplaner

3.6.3.2.

Fortegnelser over gødningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau

3.6.3.3.

Udlednings- og gødningsregnskab

3.7.

Ekspropriation

3.7.1.

Gældende ret

3.7.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser

3.7.3.

Den foreslåede ordning

3.8.

Registerforpligtelser

3.8.1.

Gældende ret

3.8.1.1.

Register for Gødningsregnskab

3.8.1.2.

Leverandørregister for gødningsleverancer

3.8.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser

3.8.3.

Den foreslåede ordning

3.8.3.1.

Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber

3.8.3.2.

Leverandørregister for gødningsleverancer

3.9.

Miljøskader

3.9.1.

Gældende ret

3.9.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser og den foreslåede ordning

3.10.

Obligatorisk digital kommunikation

3.10.1.

Gældende ret

3.10.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser

3.10.3.

Den foreslåede ordning

3.11.

Undtagelse for kundgørelse af kortværk i Lovtidende

3.11.1.

Gældende ret

3.11.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser

3.11.3.

Den foreslåede ordning

3.12.

Gebyr og rente

3.12.1.

Gældende ret

3.12.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser

3.12.3.

Den foreslåede ordning

3.13.

Kontrolmyndighed

3.13.1.

Gældende ret

3.13.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser og foreslåede ordning

3.14.

Anmeldelses-, oplysnings-, og afværgepligter m.v.

3.14.1.

Gældende ret

3.14.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser

3.14.3.

Den foreslåede ordning

3.15.

Påbud og selvhjælpshandlinger m.v.

3.15.1.

Gældende ret

3.15.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser

3.15.3.

Den foreslåede ordning

3.16.

Medvirken ved kontrol

3.16.1.

Gældende ret

3.16.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser

3.16.3.

Den foreslåede ordning

3.17.

Samkøring af oplysninger i kontroløjemed

3.17.1.

Gældende ret

3.17.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser og den foreslåede ordning

3.18.

Adgang uden retskendelse

3.18.1.

Gældende ret

3.18.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser

3.18.3.

Den foreslåede ordning

3.19.

Offentliggørelse af kontroloplysninger

3.19.1.

Gældende ret

3.19.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser

3.19.3.

Den foreslåede ordning

3.20.

Delegation og klage

3.20.1.

Gældende ret

3.20.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser og foreslåede ordning

3.21.

Straf

3.21.1.

Gældende ret

3.21.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser

3.21.3.

Den foreslåede ordning

3.22.

Administrative bødeforelæg

3.22.1.

Gældende ret

3.22.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser

3.22.3.

Den foreslåede ordning

3.23.

Frakendelse af retten til at udøve virksomhed

3.23.1.

Gældende ret

3.23.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser og den foreslåede ordning

3.24.

Andre følger af overtrædelser end straf

3.24.1.

Gældende ret

3.24.2.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds overvejelser

3.24.3.

Den foreslåede ordning

4.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6.

Administrative konsekvenser for borgerne

7.

Klimamæssige konsekvenser

8.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9.

Forholdet til EU-retten

10.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11.

Sammenfattende skema

-

For merindsatsbehovet i scenarie 1 ift.

scenarie 3 effektueres den skærpede miljøgaranti fra og med 2027 op til et niveau, hvor øget markregulering i praksis vil føre til braklægning, såfremt braklægningspunktet ikke allerede er nået.

Hvis jorden er ekstensiveret i 2027, og lodsejer har forpligtet sig til at deltage i et højintensivt udtagningsprojekt, som gennemføres hurtigst muligt og senest i 2030, vil det være effekten af de mere højintensive udtagningsprojekter, der udgør grundlaget for markreguleringen fra 2027 til 2030.

-

Hvis et vandopland har et indsatsbehov i både scenarie 1 og 3 vil det dog kun være merindsatsbehovet i scenarie 1 i forhold til scenarie 3, der vil kunne modregnes for effekten af de senere gennemførte højintensive udtagningsprojekter.

-

Specifikt for Bornholm gælder det, at indsatsbehovet forudsætter, at målene i Sverige og Tyskland er interkalibreret med danske mål.

Det skyldes Bornholms særlige geografiske placering, hvor vandområdet i særlig høj grad påvirkes af nabolandene, og i særlig lav grad påvirkes af indsatser på Bornholm.

Konkret vil indsatsbehovet for Bornholm blive tilpasset de justerede miljømål for nabolandene, indtil der foreligger en ny interkalibreringsaftale.

-

Tidspunkt for målindfrielse af vandrammedirektivet, jf. Aftale om et Grønt Danmark.

-

Indfasning og niveau for miljøgaranti frem til og med 2030, herunder kvælstofreguleringsniveau, samt genbesøget i 2026, jf. ovenfor.

-

Overgang til ny reguleringsmodel, herunder overordnede pejlemærker for modellens indretning.

-

I kystvandoplande med et højere reguleringstryk fordeles kvoterne efter en hybridmodel bestående af 25 pct. ”flad model” (hvor kvoterne fordeles ligeligt ud på hver hektar) og 75 pct. ”VISA-model” (hvor kvoterne fordeles, så reguleringsbyrden udlignes som følge af jordernes retention, jordtype og afstrømning).

-

I kystvandoplande med et lavere reguleringstryk svarende til et reguleringstryk på maksimalt 4.000 ton kvælstofreduktion i den nuværende målrettede regulering fordeles alle kvoterne med en ren VISA-model.

-

Medio 2026 skal der ske en opgørelse af fremdrift i arealomlægningen samt opdatering af kvælstofindsatsbehovet med henblik på at kunne fastlægge niveau for markreguleringen for 2027.

-

Inden udgangen af 2026 skal der træffes beslutning om, hvordan der skal ske målopfyldelse i de oplande, der ikke har kunnet sikre målopfyldelse med planlagt arealomlægning og regulering.

Det fremgår af aftalen, at Regeringen inden genbesøget af kvælstofindsatsen medio 2026 skal forelægge et beslutningsgrundlag for aftalepartierne, der kan danne grundlag for udmøntningen af den skærpede miljøgaranti, så den kan effektueres fra og med 2027, herunder oplæg til fuld målopfyldelse.

Beslutningsgrundlaget skal indeholde både regulering og statsligt opkøb.

Det skal understøttes af erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvensvurderinger og vægte omkostningseffektivitet og ro om jordpriserne.

Planen kan indeholde øget statsligt opkøb og/eller midlertidigt øget regulering fra 2027 baseret på ny reguleringsmodel, hvor der gives kompensation for omkostninger ved målrettet regulering differentieret efter reguleringsniveau.

Evt.

øget opkøb skal være effektueret hurtigst muligt og senest i 2028 og kan om nødvendigt sikres via ekspropriation, således at målopfyldelse kan sikres senest i 2030.

Regeringen vil primo 2026 præsentere aftalekredsen for en ramme for beslutningsgrundlaget.

-

Senest i 2027 skal tilskudsmodellen for privat skovrejsning genbesøges med henblik på evaluering af ordningens effekter.

Inden genbesøget skal skovloven revideres, så der i forbindelse med genbesøget kan træffes beslutning om ændringer i skovrejsningsordningen, der understøtter, at ny urørt skov indrettes med særligt henblik på at understøtte naturlige processer og fremme natur og biodiversitet.

-

I 2027 genbesøges lavbundsindsatsen, hvor der fx tages stilling til, om afgiften skal forøges, hvis der ikke er udsigt til at udtage 140.000 ha kulstofrige lavbundsjorde inkl.

randarealer inden 2030.

-

I 2026, i 2029 og derefter hvert tredje år skal kvælstofindsatsbehovet opdateres, herunder på baggrund af nye data mv.

-

Reguleringsåret 2027: Fuld effekt medregnes i 2027, hvis der i omlægnings-planerne er indtegnet et skitseprojekt i MARS på arealer, der er søgt ekstensivering på i 2026.

Omlægningsplanerne principvedtages i kommunerne i december 2025 og skal løbende opdateres.

-

Reguleringsåret 2028: I det andet år kan den beregnede fulde effekt kun fastholdes på arealerne, hvis arealet indgår i en ekstensiveringsordning, og hvis der i MARS er registreret, at der pågår en forundersøgelse på arealet.

-

Reguleringsårene 2029 og 2030: I det tredje og fjerde år, kan den beregnede fulde effekt kun fastholdes, hvis der udover ekstensivering i hhv.

2028 og 2029 også er registreret et tilsagn til etablering i MARS.

-

Reguleringsåret 2031: I 2030 forudsættes vådlægningsprojektet realiseret, og modellen for beregning af fuld effekt ophører for reguleringsåret 2031.

1)

at forebygge og begrænse forurening af luft, jord og vand som følge af produktion, opbevaring og anvendelse af gødning med indhold af næringsstoffer,

2)

at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter og deres levesteder,

3)

at begrænse lugtgener, støv, fluegener og uhygiejniske forhold som følge af anvendelsen af gødning,

4)

at begrænse drivhusgasemissioner ved produktion og tildeling af gødning, ved husdyrhold og ved driften af land- og skovbrugsarealer,

5)

at fremme anvendelse af den bedste tilgængelige teknik og

6)

at inddrage offentligheden.

1)

Virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning, eller virksomheden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold, der overstiger 1.000 kg kvælstof pr. år.

2)

Virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning, eller virksomheden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold, der overstiger 100 kg kvælstof pr. hektar areal med afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm fastsat i medfør af § 13, stk. 3, eller en fosfornorm fastsat i medfør af stk. 6 pr. år.

3)

Virksomheden disponerer over et areal med afgrøder på 10 ha eller derover, som er omfattet af en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof fastsat i medfør af § 13, stk. 3, eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor fastsat i medfør af stk. 6.

1)

Virksomheden disponerer over et areal med afgrøder på 5 ha eller derover, der er omfattet af en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 13, stk. 3, eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 5, stk. 6.

2)

Virksomheden dyrker på sit areal afgrøder, som samlet er omfattet af en kvælstofnorm fastsat i medfør af gødskningslovens § 13, stk. 3, på mindst 90 kg kvælstof pr. hektar pr. år.

1)

JB.nr. 1: Grovsandet jord.

2)

JB.nr. 2: Finsandet jord.

3)

JB.nr. 3: Grov lerblandet sandjord.

4)

JB.nr. 4: Fin lerblandet sandjord.

5)

JB.nr. 5: Grov sandblandet lerjord.

6)

JB.nr. 6: Fin sandblandet lerjord.

7)

JB.nr. 7: Lerjord.

8)

JB.nr. 8: Svær lerjord.

9)

JB.nr. 9: Meget svær lerjord.

10)

JB.nr. 10: Siltjord.

11)

JB.nr. 11: Humus.

12)

JB.nr. 12: Speciel jord.

Så-tidspunkt

Reduktion af kvælstofkvoten

Fra den 21. til og med den 24. august

8,8 kg kvælstof pr. hektar

Fra den 25. til og med den 28. august

16,5 kg kvælstof pr. hektar.

Fra den 29. august til og med den 7. september

30,9 kg kvælstof pr. hektar.

Så-tidspunkt

Reduktion af kvælstofkvoten

Fra den 21. til og med den 24. august

14,2 kg kvælstof pr. hektar

Fra den 25. til og med den 28. august

26,6 kg kvælstof pr. hektar.

Fra den 29. august til og med den 7. september

49,8 kg kvælstof pr. hektar.

Så-tidspunkt

Hvis virksomheden udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til mindre end 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal

Hvis virksomheden udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller mere pr. hektar harmoniareal

21. august

2,3 kg kvælstof pr. hektar

3,7 kg kvælstof pr. hektar

22. august

4,5 kg kvælstof pr. hektar

7,3 kg kvælstof pr. hektar

23. august

6,7 kg kvælstof pr. hektar

10,8 kg kvælstof pr. hektar

24. august

8,8 kg kvælstof pr. hektar

14,2 kg kvælstof pr. hektar

25. august

10,8 kg kvælstof pr. hektar

17,5 kg kvælstof pr. hektar

26. august

12,8 kg kvælstof pr. hektar

20,6 kg kvælstof pr. hektar

27. august

14,7 kg kvælstof pr. hektar

23,7 kg kvælstof pr. hektar

28. august

16,5 kg kvælstof pr. hektar

26,6 kg kvælstof pr. hektar

29. august

18,3 kg kvælstof pr. hektar

29,4 kg kvælstof pr. hektar

30. august

19,9 kg kvælstof pr. hektar

32,2 kg kvælstof pr. hektar

31. august

21,5 kg kvælstof pr. hektar

34,8 kg kvælstof pr. hektar

1. september

23,1 kg kvælstof pr. hektar

37,2 kg kvælstof pr. hektar

2. september

24,6 kg kvælstof pr. hektar

39,6 kg kvælstof pr. hektar

3. september

26,0 kg kvælstof pr. hektar

41,9 kg kvælstof pr. hektar

4. september

27,3 kg kvælstof pr. hektar

44,0 kg kvælstof pr. hektar

5. september

28,6 kg kvælstof pr. hektar

46,1 kg kvælstof pr. hektar

6. september

29,7 kg kvælstof pr. hektar

48,0 kg kvælstof pr. hektar

7. september

30,9 kg kvælstof pr. hektar

49,8 kg kvælstof pr. hektar

Såtidspunkt

Reduktion i kvælstofkvote

Fra den 21. til og med den 24. august

8,8 kg kvælstof pr. hektar.

Fra den 25. til og med den 28. august

16,5 kg kvælstof pr. hektar.

Fra den 29. august til og med den 7. september

30,9 kg kvælstof pr. hektar.

Såtidspunkt

Reduktion i kvælstofkvote

Fra den 21. til og med den 24. august

14,2 kg kvælstof pr. hektar.

Fra den 25. til og med den 28. august

26,6 kg kvælstof pr. hektar.

Fra den 29. august til og med den 7. september

49,8 kg kvælstof pr. hektar.

Såtidspunkt

Anvendelse af opsparede efterafgrøder

Fra den 21. til og med den 24. august

0,08 hektar opsparede efterafgrøder pr. hektar.

Fra den 25. til og med den 28. august

0,15 hektar opsparede efterafgrøder pr. hektar.

Fra den 29. august til og med den 7. september

0,28 hektar opsparede efterafgrøder pr. hektar.

-

Udlægning af mellemafgrøder, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 14.

-

Arealer etableret med energiafgrøder, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 15.

-

Braklagte arealer etableret med græs, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 16.

-

Braklagte arealer etableret med græs langs vandløb og søer, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 17.

-

Tidlig såning af vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 18.

-

Arealer etableret med efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter, jf. plantedækkebekendtgørelsens §§ 19-21.

-

Arealer, hvor der er udført præcisionslandbrug i den forudgående planperiode, jf. plantedækkebekendtgørelsens §§ 22 og 23.

-

For virkemidlet om udlægning af mellemafgrøder erstatter 2 hektar udlagt med mellemafgrøder 1 hektar efterafgrøder, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 14, stk. 3.

-

For virkemidlet om energiafgrøder erstatter 0,8 hektar energiafgrøder 1 hektar efterafgrøder.

-

For virkemidlet om braklagte arealer erstatter 1 hektar braklagte arealer 2 hektar efterafgrøder.

-

For virkemidlet om braklagte arealer langs vandløb og søer erstatter 1 hektar braklagte arealer langs vandløb og søer 4 hektar efterafgrøder.

-

For virkemidlet om tidligt såede vinterafgrøder erstatter 1,9 hektar vinterafgrøder 1 hektar efterafgrøder.

-

For virkemidlet om efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter erstatter 1 hektar med efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter 1 hektar efterafgrøder.

-

For virkemidlet om præcisionslandbrug erstatter 11 hektar præcisionslandbrug 1 hektar efterafgrøder.

-

Lerjord (JB-nr. 7-9): Fra høst af forfrugt indtil 1. oktober.

-

Lerjord og humusjord (JB-nr. 5, 6, 10 og 11): Fra høst af forfrugt indtil 1. november.

-

Sandjord (JB-nr. 1-4): Fra høst af forfrugt indtil 1. februar i det følgende kalenderår.

1)

Svinegylle: 80 pct.

2)

Kvæggylle: 75 pct.

3)

Fjerkrægylle: 80 pct.

4)

Gylle fra kødædende pelsdyr: 75 pct.

5)

Dybstrøelse (kvæg og svin): 50 pct.

6)

Dybstrøelse (fjerkræ) og anden husdyrgødning (fjerkræ): 70 pct.

7)

Fiberfraktion efter forarbejdning, dybstrøelse og husdyrgødning, der ikke er omfattet af nr. 1-6 eller 8: 55 pct.

8)

Ajle og væskefraktion efter forarbejdning: 85 pct.

9)

Biokul baseret på husdyrgødning: 0 pct.

1)

Biokul baseret på anden organisk gødning: 0 pct.

2)

Forædlede organiske gødninger: 90 pct.

3)

Grønsaft: 40 pct.

4)

Have- og parkaffald: 0 pct.

5)

Kartoffelfrugtsaft: 50 pct.

6)

Komposteret husholdningsaffald: 20 pct.

7)

Kompost: 15 pct.

8)

Kød- og benmel, børstemel, blodmel og fiskemel/fiskeaffald: 80 pct.

9)

Spildevandsslam: 50 pct.

10)

Andre typer af anden organisk gødning, der ikke er omfattet af nr. 1-9: 40 pct.

1)

erhverves ejendomsret til landbrugsarealer,

2)

pålægges indskrænkninger i ejernes rådighed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over landbrugsarealer eller

3)

foretages begrænsninger i brugsrettigheder, servitutrettigheder samt andre rettigheder over landbrugsarealer.

1)

Virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning, eller virksomheden modtager husdyrgødning, forarbejdet organisk gødning, afgasset biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold, der overstiger 1.000 kg kvælstof pr. år.

2)

Virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning, eller virksomheden modtager husdyrgødning, forarbejdet organisk gødning, afgasset biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold, der overstiger 100 kg kvælstof pr. hektar areal med afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 13, stk. 3, eller en fosfornorm fastsat i medfør af stk. 6 pr. år.

3)

Virksomheden disponerer over et areal med afgrøder på 10 ha eller derover, som er omfattet af en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 13, stk. 3, eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor fastsat i medfør af stk. 6.

1)

Virksomheden disponerer over et areal med afgrøder på 5 ha eller derover, der er omfattet af en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 13, stk. 3, eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 5, stk. 6.

2)

Virksomheden dyrker på sit areal afgrøder, som samlet er omfattet af en kvælstofnorm fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 13, stk. 3, på mindst 90 kg kvælstof pr. hektar pr. år.

1)

virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning, eller virksomheden modtager husdyrgødning, forarbejdet organisk gødning, afgasset biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold, der overstiger 1.000 kg kvælstof pr. år,

2)

virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning, eller virksomheden modtager husdyrgødning, forarbejdet organisk gødning, afgasset biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold, der overstiger 100 kg kvælstof pr. hektar areal med en standardnorm for kvælstof eller fosfor på 0 kg eller derover, eller

3)

virksomheden disponerer over et areal på 10 hektar eller derover, med en standardnorm for kvælstof eller fosfor på 0 kg eller derover.

1)

Virksomheden disponerer over et areal på 5 hektar eller derover, med en standardnorm for kvælstof eller fosfor på 0 kg eller derover.

2)

Virksomheden dyrker afgrøder på sit areal, som samlet er omfattet af en standardnorm for kvælstof på mindst 90 kg kvælstof pr. hektar pr. år.

1)

Hvortil der er afsat eller hvorfor der er modtaget gødning

2)

Den afsatte eller modtagne gødningstype og -mængde

3)

Den totale mængde af kvælstof og fosfor i den afsatte eller modtagne gødning.

4)

Den andel af den totale mængde af kvælstof og fosfor i den afsatte eller modtagne gødning.

1)

foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer, der udsendes til omgivelserne, samt af støj og rystelser,

2)

foretage prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der anvendes eller behandles, samt af eventuelle affaldsstoffer,

3)

klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden forurening eller virkningen på miljøet i øvrigt,

4)

klarlægge, hvordan følgerne af forurening afhjælpes eller forebygges, og

5)

klarlægge, hvordan andre virkninger på miljøet kan afhjælpes eller forebygges.

1)

foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer, der udsendes til omgivelserne,

2)

foretage prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der anvendes eller behandles, samt af eventuelle affaldsstoffer,

3)

klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden forurening eller virkningen på miljøet i øvrigt,

4)

klarlægge, hvordan følgerne af forurening afhjælpes eller forebygges, og

5)

klarlægge, hvordan andre virkninger på miljøet kan afhjælpes eller forebygges.

1)

forbyde fortsat drift og eventuelt forlange husdyrbruget, husdyranlægget eller gødnings- eller ensilageopbevaringsanlægget fjernet,

2)

påbyde den ansvarlige at genoprette den hidtidige tilstand og

3)

lade påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når den fastsatte frist er udløbet.

1)

forbyde fortsat drift,

2)

påbyde den ansvarlige driftsleder at genoprette den hidtidige tilstand og

3)

lade påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarlige driftsleders regning, når den fastsatte frist er udløbet.

1)

voldt skade eller fremkaldt fare for skade på natur, dyr, planter, landskaber eller mennesker eller de øvrige interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. lovens § 1, herunder luft, vand, jord og undergrund, eller

2)

opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Intervaller (merudvaskning)

Bødeniveau pr. kg merudvaskning

0-6 kg N/ha

50 kr.

6-8 kg N/ha

100 kr.

>8 kg N/ha

150 kr.

Intervaller

Bødeniveau pr. kg merudledning

0-1,7 kg N/ha

180 kr.

1,7-2,2 kg N/ha

360 kr.

>2,2 kg N/ha

540 kr.

1)

den regel, der påstås overtrådt, og forbrydelsens kendetegn, som de fremgår af reglen,

2)

forbrydelsens navn, hvis loven indeholder angivelse heraf,

3)

straffehjemmelen,

4)

en kort beskrivelse af det forhold, der rejses tiltale for, med sådan angivelse af tid, sted, genstand, udførelsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendig for en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse, og

5)

i givet fald de strafforhøjelses- eller strafnedsættelsesgrunde, der vil blive påberåbt.

1)

er dømt for overtrædelse af straffelovens § 196 eller

2)

gentagne gange eller under i øvrigt skærpende omstændigheder har

a)

overtrådt bestemmelser i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf,

b)

undladt at efterkomme forbud eller påbud, som er udstedt med hjemmel i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf, eller med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller

c)

tilsidesat vilkår knyttet til en tilladelse, dispensation eller godkendelse udstedt med hjemmel i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf.

1)

Personer, der er blevet frakendt retten til at drive forurenende husdyrbrug i henhold til denne lovs § 95 eller i henhold til straffelovens § 79.

2)

Personer, der er dømt efter straffelovens § 196.

3)

Personer og selskaber m.v., der er straffet efter denne lovs § 91, stk. 2, eller tilsvarende bestemmelser fastsat i bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i loven, såfremt der er fastsat frihedsstraf eller bøde på 10.000 kr. eller derover, og såfremt der ikke er forløbet mere end 10 år fra den strafbare handling.

4)

Personer og selskaber m.v., der har gæld på 100.000 kr. eller derover til det offentlige for selvhjælpshandlinger foretaget af tilsynsmyndigheden i medfør af denne lovs § 48 og § 49, såfremt denne gæld er vedgået eller fastslået ved en domstol.

Det er endvidere en betingelse, at gælden er forfalden og ikke er omfattet af en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling, og at der er fremsendt to rykkere til skyldneren.

1)

Personer, der er dømt efter straffelovens § 196.

2)

Personer og selskaber m.v., der er straffet efter bestemmelser fastsat i medfør af den foreslåede lovs § 53, stk. 3, 2. pkt., i bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i den foreslåede lovs §§ 7-9 eller 33, såfremt der er fastsat frihedsstraf eller bøde på 10.000 kr. eller derover, og såfremt der ikke er forløbet mere end 10 år fra den strafbare handling.

3)

Personer og selskaber m.v., der har gæld på 100.000 kr. eller derover til det offentlige for selvhjælpshandlinger foretaget af tilsynsmyndigheden i medfør af den foreslåede lovs §§ 26, 27 og 30, såfremt denne gæld er vedgået eller fastslået ved en domstol.

Det er endvidere en betingelse, at gælden er forfalden og ikke er omfattet af en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling, og at der er fremsendt to rykkere til skyldneren.

11.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes at have en positiv klimaeffekt, da reguleringen forventes at medføre en reduktion af udledning af kvælstof til vandmiljøet.

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Samlet forventes det, at lovforslaget vil medføre forøget sikkerhed for, at målbelastningen for at opnå god økologisk tilstand i kystvandoplande bliver opnået.

Lovforslaget vil dermed styrke den nuværende beskyttelse af natur og miljø.

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af nitratdirektivet.

Lovforslaget indeholder bemyndigelser til fortsat at gennemføre de relevante dele af Danmarks EU-retlige forpligtelser på natur- og miljøområdet, herunder nitratdirektivet, vandrammedirektivet, grundvandsdirektivet, drikkevandsdirektivet, VVM-direktivet, habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, slamdirektivet, IE-direktivet og NEC-direktivet, havstrategidirektivet og byrdefordelingsforordningen.

Lovforslaget indeholder endvidere bemyndigelse til fortsat at gennemføre de relevante dele af miljøansvarsdirektivet.

Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X)

Ja

Nej

X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter den gældende gødskningslovs § 1 har loven til formål at regulere jordbrugets anvendelse af gødning med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof og for i respekt for menneskers livsvilkår at værne om naturen og miljøet og bevare dyre- og plantelivet under hensyn til en smidig og ensartet forvaltning på tværs af miljø- og landbrugsområdet.

Efter husdyrbruglovens § 1, stk. 1, skal loven medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen og anvendelsen af gødning kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Efter husdyrbruglovens § 1, stk. 2, tilsigtes der bl.a. særligt med loven, at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund, samt at begrænse lugt-, lys-, støv-, støj-, rystelses- og fluegener og uhygiejniske forhold som følge af husdyrhold og produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v., at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse, og at beskytte naturen med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder.

Efter husdyrbrugloven kapitel 1 a kan der fastsættes regler om tildeling af gødning i jordbruget, herunder lofter for, hvor meget kvælstof og fosfor pr. hektar der højst må tildeles fra gødning, med henblik på at beskytte jord, vandløb, søer, havområder, herunder kystvande, og grundvandet mod forurening samt med henblik på at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter.

Med lovforslaget er det hensigten at skabe rammerne for den fremtidige regulering af land- og skovbrugets udledninger af næringsstoffer til vandmiljøet og naturen og drivhusgasemissioner, herunder at skabe rammerne for gennemførelsen af den nye markreguleringsmodel, som omtalt i de almindelige bemærkninger punkt 2.3.

Med lovforslaget foreslås det, at bemyndigelserne i husdyrbruglovens kapitel 1 a (§§ 5 a – 5 c) om anvendelse af gødning samles med den øvrige markregulering for så vidt angår næringsstofholdig gødning og indarbejdes i lovforslagets §§ 7-9.

Det foreslås derfor i stk. 1, at de foreslåede lov har til formål at værne om natur, miljø, klima og menneskers sundhed, så land- og skovbrugsaktiviteter og driften af land- og skovbrugsarealer foretages på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den foreslåede lov vil have til formål at sikre, at land- og skovbrugsaktiviteter og driften af land- og skovbrugsarealer foretages på et bæredygtigt grundlag, og derigennem standse eutrofieringen af de danske overfladevande og reducere risikoen for, at mennesker indtager nitrat via drikkevandet og dermed risikerer at udvikle nitritforgiftning.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at den foreslåede lov vil have til formål bl.a. at modvirke den merudvaskning af kvælstof, herunder i form af nitrat, og udvaskning og afstrømning af fosfor, der er forbundet med udbringning af husdyrgødning og anden organisk gødning, og forhindre ødelæggelse eller beskadigelse af yngle- eller rasteområder for de arter, som er opført på habitatdirektivets bilag IV, som følge af påvirkning fra udbragt husdyrgødning eller anden organisk gødning.

Det foreslås i stk. 2, at der med den foreslåede lov tilsigtes gennem bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser i land- og skovbruget

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den regulering, der vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede lov, vil skulle ske med henblik på en bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser i land- og skovbruget.

De næringsstoffer, der er genstand for reguleringen i medfør af lovforslaget, vil som hidtil primært være makronæringsstofferne kvælstof (N) og fosfor (P).

Som noget nyt vil også udledning af drivhusgasser også kunne være genstand for reguleringen.

Det vil særligt være gasserne kuldioxid (CO 2 ), metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O), der er naturligt forekomne gasser i atmosfæren, som dog også kan opstå eller ophobes på grund af menneskelig aktivitet.

Med den foreslåede bestemmelse understreges endvidere de hensyn, som vil kunne varetages med den foreslåede lov, hvilket indebærer, at ved fastsættelse af regler i medfør af den foreslåede lov, så vil disse regler blive fastsat med henblik på i videst muligt omfang at undgå natur-, miljø- og klimapåvirkninger og begrænse gener og uhygiejniske forhold ved produktion, opbevaring, anvendelse og tildeling af gødning.

Til § 2

Det fremgår af den gældende gødskningslovs § 2, at lovens bestemmelser om gødningsanvendelse i kapitel 2, omfatter virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab efter § 5, stk. 2, eller § 6, medmindre andet fremgår af loven.

Efter den gældende gødskningslovs § 5, stk. 2, er den, der driver virksomhed med planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, og som samtidig opfylder mindst én af følgende betingelser, registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab

Visse virksomheder, der ikke opfylder kriterierne i den gældende gødskningslovs § 5, stk. 2, kan efter den gældende gødskningslovs § 6 frivilligt lade sig registrere i Register for Gødningsregnskab.

Muligheden for frivillig registrering omfatter den, der driver virksomhed med landbrug, skovbrug eller kombinationer heraf, og som samtidigt opfylder mindst én af følgende betingelser

For yderligere oplysninger om registrering i Register for Gødningsregnskab henvises til punkt 3.8.1.1. ovenfor og bemærkningerne til lovforslagets § 12.

Det følger endvidere af den gældende gødskningslovs § 3, at lovens bestemmelser om gødningsleverandører i den gældende gødskningslovs §§ 36 og 37 omfatter virksomheder, herunder fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg, og offentligt ejede virksomheder, som modtager, sælger eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig gødning.

Efter den gældende gødskningslovs § 3, stk. 3, kan ministeren for natur og dyrevelfærd fastsætte regler om, at §§ 36 og 37 i den gældende gødskningslov skal finde anvendelse på andre typer af anlæg og den gødning, der produceres på disse.

For yderligere oplysninger om registrering i Register for Gødningsleverancer henvises til punkt 3.8.1.2 ovenfor og bemærkningerne til lovforslagets § 15.

Det fremgår af den gældende gødskningslovs § 4, at virksomheder med planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf, er omfattet af den gældende gødskningslovs kapitel 4 om næringsstofreducerende tiltag, hvis disse disponerer over et areal med afgrøder på mindst 10 ha, som er omfattet af en kvælstofnorm fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 13, stk. 3, eller en fosfornorm fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 5, stk. 6.

Ved opgørelse af arealet medregnes forpagtede og lejede arealer.

De virksomheder, som er opregnet i den gældende gødskningslovs § 4, kan både omfatte virksomheder, der er registrerede efter § 5, stk. 2, eller § 6, i den gældende gødskningslov, og andre virksomheder.

I modsætning til den gældende gødskningslovs § 2, er skovbrugsvirksomheder ikke omfattet af pligtsubjekterne opregnet i den gældende gødskningslovs § 4.

Dette skyldes formålet med reglerne om næringsstofreducerende tiltag i den gældende gødskningslovs kapitel 4.

Hvis en mark er ubevokset om efteråret, stiger nitratindholdet i jorden som følge af omsætning af organisk stof, herunder eksempelvis omsætning af afgrøderester eller rester af husdyrgødning.

Ved omsætning af det organiske materiale frigives det organisk bundne kvælstof, der efterfølgende kan omdannes til nitrat og udvaskes til vandmiljøet.

Formålet med tiltagene i den gældende gødskningslovs kapitel 4 er bl.a. at mindske udvaskning af kvælstof ved at fastsætte krav om, at der vokser en afgrøde på marken om efteråret og i visse tilfælde helt hen til foråret.

Ved drift af skovbrug sker der ikke årligt en fuldstændig rydning af skoven, men derimod sker der løbende en foryngelse og fornyelse af skoven til erstatning for de fældede træer.

For yderligere oplysninger om plantedækkekrav henvises til punkt 3.3.1.2 ovenfor og bemærkningerne til lovforslagets § 6.

Husdyrbrugloven indeholder i kapitel 1 a en række bemyndigelser, hvorefter der kan fastsættes regler om anvendelse af gødning i form af foranstaltninger til begrænsning af udvaskningen af kvælstof og fosfor i.

Efter husdyrbruglovens § 2, stk. 1, 2. pkt. finder loven anvendelse på arealer, der modtager gødning.

Som bestemmelsen er formuleret, omfatter loven som udgangspunkt enhver landbrugsvirksomhed med arealer, der modtager gødning.

Efter § 1, stk. 1, i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen, er anvendelsesområdet afgrænset til jordbrugsvirksomheder og gødningsleverandører.

Efter gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 3, nr. 17, er begrebet jordbrugsvirksomhed afgrænset til de virksomheder, der er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab efter den gældende gødskningslov, som beskrevet ovenfor.

Efter gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 3, nr. 13, er begrebet gødningsleverandør afgrænset til de virksomheder, som afgiver kvælstof- eller fosforholdig gødning, herunder fælles biogasanlæg, forarbejdningsanlæg og forbrændingsanlæg, og som ikke er en jordbrugsvirksomhed.

Med afgrænsningen af husdyrbruglovens anvendelsesområde er der visse arealer, som modtager gødning i mængder under de ovenfor omtalte grænser, der ikke reguleres i medfør af husdyrbrugloven.

Sådanne markarealer i tilknytning til ikke-erhvervsmæssige dyrehold og visse andre aktiviteter kan være reguleret i miljøaktivitetsbekendtgørelsen udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024 med senere ændringer.

Det foreslås således i stk. 1, at den foreslåede lov finder anvendelse for ejere og brugere af alle ubebyggede og ubefæstede arealer, der kan anvendes til land- og skovbrugsmæssige formål, og for ejere og brugere beskæftiget med aktiviteter i land- og skovbruget, jf. dog stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den foreslåede lov vil omfatte ejere og brugere af alle ubebyggede og ubefæstede arealer, der anvendes til land- og skovbrugsmæssige formål.

Ved ubebyggede arealer forstås en grund eller et landområde, hvorpå der ikke er opført bygninger i bygningsmæssig forstand.

Lovforslaget omfatter dermed alle arealer, der ikke er optaget af bebyggelse, såsom huse, carporte, garager eller andre permanente konstruktioner, og hvorpå der kan vokse planter.

Selvom et areal er ubebygget, kan det stadig indeholde visse former for infrastruktur eller være belagt med asfalt, uden at det tæller som en egentlig bygning.

Lovforslaget omfatter derfor kun de ubefæstede arealer, der anvendes til land- og skovbrugsmæssige formål.

Ved ubefæstede arealer forstås områder, hvor overfladen ikke er dækket af faste, uigennemtrængelige materialer som asfalt, beton eller fliser, men i stedet af jord, græs, grus, skovbund eller anden vegetation, der f.eks. tillader regnvand at sive ned i jorden.

Lovforslaget angår primært ejere og brugere af jorder, der anvendes til landbrugs- og skovbrugsdrift, og som derfor tildeles gødning.

Lovforslaget omfatter dog alle ubebyggede og ubefæstede arealer, der vil kunne anvendes til land- og skovbrugsdrift, fordi tildeling af gødning på sådanne arealer i visse tilfælde har negativ betydning for de beskyttelseshensyn, som varetages med loven.

Det kan f.eks. være arealer, der er omfattet af § 69, stk. 1, i lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1217 af 25. november 2019 med senenere ændringer.

Efter vandløbslovens § 69, stk. 1, må dyrkning, jordbehandling, plantning, terrænændring, anbringelse af hegn, og opførelse af bygværker i landzone som hovedregel ikke foretages i en bræmme på 2 m langs åbne, naturlige vandløb og søer.

Med henblik på at mindske tilførslen af næringsstoffer fra dyrkede marker til vandløbene, må gødning efter gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 11, ikke udbringes på arealer, der er omfattet af vandløbslovens § 69, stk. 1.

Ved ejere og brugere forstås både fysiske og juridiske personer og sam-menslutninger heraf.

Med ejeren forstås den juridiske ejer, som kan være en virksomhed, et selskab eller lignende såvel som en enkeltperson eller en personkreds.

Med en bruger forstås den fysiske eller juridiske person, som enten i kraft af ejerskab eller i kraft af en aftale med ejeren har råderet over et areal.

Den foreslåede bestemmelse omfatter private aktører såvel som offentlige aktører (staten, regioner, kommuner), herunder selvstændige offentlige virksomheder.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere lovforslaget finder anvendelse for ejere og brugere beskæftiget med aktiviteter i land- og skovbruget.

Begrebet landbruget skal i lovforslaget forstås som den virksomhed, der består i erhvervsmæssig dyrkning af afgrøder, herunder planteavlsbrug, gartnerier, planteskoler, og dyrkning af frugt, bær og nødder, og/eller erhvervsmæssig avl, opdræt og hold af husdyr.

Den traditionelle opfattelse af begrebet ”afgrøder” omfatter planter af en bestemt slags, som dyrkes med henblik på deres udnyttelse til fødevarer, foder, biomasse/energi m.m. Det kan f.eks. være de almindeligt kendte afgrøder som korn og græs, men ligeledes f.eks. nåletræer i kort omdrift og energiafgrøder.

Ved planteavlsbrug forstås efter en almindelige opfattelse det at drive landbrug ved dyrkning af afgrøder, herunder f.eks. produktion af juletræer i skov.

Begrebet gartneri er efter den traditionelle opfattelse et sted, hvor der erhvervsmæssigt dyrkes grøntsager, frugttræer og prydplanter.

Planteskoler er efter den almindelige opfattelse en virksomhed, der beskæftiger sig med at dyrke og fremstille planter, typisk flerårige og vedagtige planter som træer, buske og stauder.

Dyrkning af frugt, bær og nødder finder ofte sted i specialiserede plantager, som f.eks. frugt- eller nøddeplantager, men kan ligeledes finde sted på landbrugsjorder.

Det er vigtigt at tilføre planter næringsstoffer for at de trives og dermed sikres en sund og frodig vækst, herunder udbytte.

Afgrænsningen af de virksomheder, der er beskæftiget med erhvervsmæssig dyrkning af afgrøder, frugt, bær og nødder, og som loven finder anvendelse på, vil dermed som hidtil omfatte de virksomheder, hvori der anvendes næringsstofholdig gødning, der kan udledes til naturen og vandmiljøet.

Den traditionelle afgrænsning af begrebet husdyrhold er et funktionelt begreb og omfatter således dyr, der holdes og bruges af mennesker i forbindelse med produktion af levende dyr og produkter fra dem, som f.eks. kød, æg, mælk, skind, uld og lign.

Begrebet omfatter tillige dyr, der holdes og bruges af mennesker som arbejdskraft, som f.eks. heste, der anvendes som trækdyr og transport, herunder til ridesport m.v.

Den traditionelle afgrænsning af begrebet omfatter således ikke selskabsdyr, hvorved forstås alle dyr, der tilhører dyrearter, som normalt fodres og holdes af mennesker, uden at dette tager sigte på konsum, landbrugsproduktion eller arbejdskraft.

Det vil sige for eksempel hunde og katte m.v.

Den foreslåede lov vil derfor omfatte virksomheder, som er beskæftiget med de traditionelle husdyrhold, hvori der produceres gødning, som f.eks. svineproduktioner, kvægproduktioner, pelsdyravl, fåreavl, gedeavl og fjerkræproduktioner, stutterier og rideskoler, herunder husdyr, som befinder sig på samlesteder, i eksportisolationsstalde samt i karantænefaciliteter.

Loven kan også omfatte andre dyretyper, som f.eks. hjorte.

Loven vil derimod ikke finde anvendelse på virksomhed, som består i hold af bier, selskabsdyr og dyr i zoologiske haver, dyreparker, cirkus, forlystelsesparker og lignende virksomheder, der som led i deres virksomhed fremviser levende dyr.

Herudover vil loven ikke finde anvendelse for butikker med almindelig dyrehandel, dyrehospitaler og dyrehold på politigårde.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at f.eks. de jordløse brug er omfattet af loven, selvom de ikke driver arealer, f.eks. hvis de alene beskæftiger sig med husdyrproduktion.

Loven vil også finde anvendelse for gartnerier med lukkede systemer.

Begrebet skovbruget skal i lovforslaget forstås som den virksomhed, der består i dyrkning og pleje af skov med henblik på produktion af bl.a. tømmer og brænde, herunder biobrændsel.

Den foreslåede definition omfatter f.eks. dyrkning af nåletræer i lang omdrift, og dyrkning af de mere traditionelle hjemmehørende træarter som f.eks. bøg, eg, ask og birk.

Ved biobrændsel forstås efter den traditionelle opfattelse restprodukter fra skovproduktion, såsom træpiller og træflis.

Gødning bruges ofte ved nyplantning og i de første år efter etablering for at give de unge træer en god start og booste deres vækst, men kan også være aktuel i forhold til specifikke jordtyper, f.eks. på lette jorder, eller for at understøtte visse træarter, som f.eks. ved dyrkning af juletræer for at opnå ønsket farve og udseende.

Det foreslås i stk. 2, at den foreslåede lov endvidere finder anvendelse for virksomheder, herunder anlæg, der sælger eller afgiver materiale med gødningsværdi eller køber eller modtager materiale med gødningsværdi, jf. dog stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den foreslåede lov som udgangspunkt finder anvendelse på virksomheder, herunder fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg, og offentligt ejede virksomheder, som modtager, sælger eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig materiale med gødningsværdi.

Den foreslåede lov vil således skulle finde anvendelse på gødningsleverandører, herunder anlæg, der modtager og behandler/forarbejder materiale med gødningsværdi, og afsætter det forarbejdede produkt til land- og skovbrugsvirksomheder med henblik på udbringning på markarealet.

Den foreslåede lov vil endvidere som udgangspunkt finde anvendelse på mellemhandlere, der modtager og afsætter materiale med gødningsværdi fra og til land- og skovbrugsvirksomheder, andre gødningsleverandører og anlæg, der behandler/forarbejder materiale med gødningsværdi.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende gødskningslovs § 3.

Det foreslås i stk. 3, at den foreslåede lov ikke finder anvendelse på forhold, der er reguleret i lov om husdyrbrug m.v. og lov om miljøbeskyttelse.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at tydeliggøre snitfladen over til husdyrbrugloven og miljøbeskyttelsesloven, og indebærer, at den foreslåede lov ikke vil finde anvendelse for forhold, der er reguleret i disse love.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at visse af de arealer og aktiviteter, der er nævnt i stk. 1, herunder visse produktioner, helt eller delvist undtages fra den foreslåede lov eller regler fastsat i medfør heraf.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til ved bekendtgørelse helt eller delvist at kunne undtage visse arealer eller aktiviteter fra reglernes anvendelsesområde.

Det er således hensigten, at det i de enkelte bekendtgørelser, der vil kunne udstedes i medfør af de foreslåede bemyndigelser i f.eks. lovforslagets §§ 6-9, vil blive præciseret, hvilke arealer og aktiviteter, der vil være omfattet af den pågældende bekendtgørelse.

Med den foreslåede bestemmelse vil det således blive muligt at undtage visse produktioner helt eller delvist fra bekendtgørelsernes anvendelsesområde, hvis der er særlige forhold, der gør sig gældende.

Det vil f.eks. kunne være i tilfælde, hvor det er nødvendigt for kartoffelavlere at foretage jordbearbejdning af hensyn til opfyldelse af plantesundhedsreguleringen, selvom jordbearbejdning efter regler fastsat i medfør af den foreslåede lov i den pågældende periode ikke er tilladt.

Det vil endvidere kunne være bestemmelser om, at de skovbrugsvirksomheder, som reglerne vil skulle finder anvendelse på, kun vil skulle omfatte virksomheder med produktion af løvtræer og nåletræer, hvori der anvendes næringsstofholdig gødning, der kan udledes til naturen og vandmiljøet.

Det foreslås endvidere i lovforslagets stk. 4, 2. pkt., at ministeren endvidere kan fastsætte regler om, at visse af de virksomheder, herunder anlæg, der er nævnt i stk. 2, helt eller delvist undtages fra loven eller regler fastsat i medfør heraf.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til ved bekendtgørelse helt eller delvist at kunne undtage visse virksomheder, herunder anlæg, der sælger eller afgiver materiale med gødningsværdi til eller køber eller modtager materiale med gødningsværdi fra virksomheder fra reglernes anvendelsesområde.

Det er således hensigten, at det ved bekendtgørelse vil kunne præciseres nærmere, hvilke virksomheder, der er omfattet af den foreslåede indberetningspligt om i lovforslagets § 25.

Til § 3

Det fremgår af den gældende gødskningslovs § 11, at ministeren for natur og dyrevelfærd for regler fastsat i medfør af den gældende gødskningslov kan fastsætte regler om, at lov om miljøvurderinger ikke finder anvendelse, i det omfang der er tale om projekter eller dele af projekter, der er omfattet af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. og regler fastsat i medfør heraf.

Efter husdyrbruglovens § 4 a finder lov om miljøvurderinger ikke anvendelse på projekter eller dele af projekter, der er omfattet af husdyrbrugloven eller regler udstedt i medfør heraf.

I dansk ret er VVM-direktivet primært gennemført i miljøvurderingsloven.

Det følger dog af miljøvurderingslovens § 4, stk. 3, at denne ikke finder anvendelse på projekter eller dele af projekter, som i anden lovgivning udtrykkeligt er undtaget herfra.

VVM-direktivet er i dag – for så vidt angår projekter om intensiv husdyravl omfattet af direktivets bilag I eller II – gennemført i dansk ret i husdyrbrugloven.

Som det fremgår af bemærkningerne til § 1, er det hensigten, at bemyndigelserne i husdyrbruglovens kapitel 1 a til at fastsætte regler om gødningsanvendelse overflyttes fra husdyrbrugloven og samles med den øvrige markregulering, jf. lovforslagets §§ 7-9.

Bemyndigelserne er er udmøntet ved gødningsanvendelsesbekendtgørelsen, hvori der er fastsat generelle regler, som udgør beskyttelsesniveauer i forhold til de miljøpåvirkninger, der følger af udbringning af gødning, særligt husdyrgødning.

Ligeledes er det hensigten, at der i medfør af bemyndigelsen i lovforslagets § 6 træffes foranstaltninger med henblik på begrænsning af merudvaskning af nitrat fra organisk gødning, og dermed videreføre det beskyttelsesniveau, der er udmøntet i plantedækkebekendtgørelsens § 4, stk. 4, fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 38, stk. 1, om husdyrefterafgrøder.

De ovenfor nævnte virkemidler indgår som et af afskæringskriterierne for udbringning af husdyrgødning, der erstatter den konkrete vurdering af påvirkningerne på miljøet ved udbringning af husdyrgødning i forhold til projekter om intensiv husdyravl omfattet af VVM-direktivets bilag 1 eller 2.

Det foreslås, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at lov om miljøvurderinger ikke finder anvendelse for regler fastsat i medfør af den foreslåede lov i det omfang, der er tale om projekter eller dele af projekter, der er omfattet af lov om husdyrbrug og regler fastsat i medfør heraf.

Forslaget indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne fastsætte, at miljøvurderingsloven ikke vil skulle finde anvendelse for f.eks. foranstaltninger og regler, der vil kunne fastsættes i medfør af lovforslagets §§ 6-9 med henblik på at videreføre de hidtidige beskyttelsesniveauer i forhold til miljøpåvirkninger ved udbringning af husdyrgødning, såfremt disse indgår som et af afskæringskriterierne for udbringning af husdyrgødning, der erstatter den konkrete vurdering af påvirkningerne på miljøet ved udbringning af husdyrgødning i forhold til projekter om intensiv husdyravl omfattet af VVM-direktivets bilag 1 eller 2.

Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.4.2.

Det er hensigten, at det i medfør af husdyrbruglovens § 4 a, miljøvurderingslovens § 4, stk. 3, og den foreslåede bemyndigelse, bliver muligt at videreføre den gældende retstilstand, hvorefter VVM-direktivet – for så vidt angår projekter om intensiv husdyravl omfattet af direktivets bilag I eller II – i dansk ret ikke gennemføres i lov om miljøvurderinger, men i den særlovgivning, der regulerer husdyrbrug.

I det omfang, der senere fastsættes regler i medfør af lovforslagets øvrige bemyndigelser, som udgør afskæringskriterier for udbringning af husdyrgødning, vil den foreslåede bemyndigelse også kunne anvendes til at undtage disse regler fra miljøvurderingslovens anvendelsesområde.

Til § 4

Efter den gældende gødskningslovs § 10, 1. pkt., udgør planperioden perioden fra den 1. august til og med den 31. juli.

Planperioden er fastlagt i gødskningsloven, da de afgrøder, der sås og dyrkes i den pågældende periode, er afgørende for fastlæggelsen af virksomhedens kvælstofkvote.

Ligeledes udgør planperioden den regnskabsperiode, som lægges til grund for den enkelte virksomheds gødningsregnskab, som skal udarbejdes og indsendes i henhold til den gældende gødskningslovs § 42, hvori opgørelsen af virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor i planperioden foretages.

Planperioden anvendes f.eks. ligeledes i forhold til reglerne i den gældende gødskningslovs kapitel 4 om næringsstofreducerende tiltag.

I medfør af bemyndigelsen i den gældende gødskningslovs § 38 er der i plantedækkebekendtgørelsen fastsat et forhøjet krav om udlægning af arealer etableret med efterafgrøder for virksomheder, som i planperioden udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal.

Efter den gældende gødskningslovs § 10, 2. pkt., forlænges planperioden til 30. september, hvis der dyrkes afgrøder, der skal tilføres kvælstof eller fosfor efter den 31. juli, men inden den 30. september, og som skal høstes eller afgræsses inden den 31. december.

Nogle afgrøder, f.eks. græsafgrøder, gødskes helt hen til sidst i september, og gødningstildelingen i en dyrkningssæson vil derfor gå ind over to planperioder.

Bestemmelsen indebærer, at det bliver muligt at regne det gødningsforbrug, der ligger i perioden efter den 31. juli og frem til den 30. september, dvs. i den forlængede del af planperioden, med i opgørelsen af planperiodens gødningsregnskab.

Med den nye udledningsbaserede markregulering, hvor der fremover reguleres med udgangspunkt i udvaskning i stedet for tilførsel af gødning, og hvor udvaskningen fastlægges ved hjælp af NUAR-beregneren, er det ikke hensigtsmæssigt at anvende perioden fra den 1. august til den 31. juli (evt.

30. september) som planperiode.

Dette skyldes at de landbrugsmæssige aktiviteter, der udføres og har betydning for udvaskningsberegningen, kan rummes inden for et kalenderår.

Det foreslås derfor, at en planperiode udgør perioden fra den 1. januar til og med den 31. december.

Forslaget indebærer bl.a., at den regnskabsperiode, der vil skulle anvendes i forbindelse med virksomhedernes udarbejdelse af udlednings- og gødningsregnskaber, jf. lovforslagets § 18, udgør perioden fra den 1. januar til og med den 31. december.

Med forslaget om ændring af planperioden til at følge kalenderåret ensrettes planperioden i den foreslåede lov med f.eks. den periode, der årligt anvendes i forbindelse med grundbetalingen under EU’s fælles landbrugspolitik, og vil give mulighed for i større omfang at samordne og genbruge de oplysninger, der indgives til myndighederne under de to regelsæt.

Til § 5

Det foreslås i stk. 1 , at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler, der fastlægger en ramme for udledning af næringsstoffer og drivhusgasser fra land- og skovbrugsaktiviteter og land- og skovbrugsarealer med henblik på opfyldelse af forpligtelser, der følger af Den Europæiske Unions retsakter og internationale konventioner og aftaler om forhold, der er omfattet af den foreslåede lov.

Den foreslåede bestemmelse er ny, og der findes ikke tilsvarende bestemmelser i den gældende gødskningslov eller husdyrbruglov.

Som det fremgår af punkt 2, så er formålet med lovforslaget bl.a. at skabe rammerne for gennemførelsen af den nye udledningsbaserede markreguleringsmodel, hvor reguleringen ændres fra i væsentligt omfang at være tilførselsbaseret, hvor der reguleres på den maksimale mængde af kvælstof, der må tilføres dyrkningsfladen, til i stedet at være udledningsbaseret, hvor der reguleres på den maksimale mængde kvælstof, som må udledes fra marken ved overholdelse af en basisudvaskningsgrænse og en udledningskvote for virksomheden, jf. den foreslåede bemyndigelse i lovforslaget § 6.

Den nye udledningsbaserede markregulering indebærer, at der som en nødvendig forudsætning for fastsættelsen af udledningskvoten for de enkelte virksomheder i kystvandoplandet først og fremmest fastsættes et overordnet udledningsmål for kystvandoplandene på baggrund af vandområdeplanernes fastsatte mål for belastningen, hvis kystvandet skal opnå god økologisk tilstand (målbelastningen).

Målbelastningen angiver den maksimale udledning fra markarealet til kystvandet, som er forenelig med indfrielse af kvælstofindsatsbehovet i medfør af EU’s vandrammedirektiv.

Det er hensigten, at ministeren for natur og dyrevelfærd i medfør af den foreslåede bemyndigelse vil kunne fastsætte overordnede udledningsmål for kystvandoplandene.

På baggrund af det overordnede udledningsmål kan der fastsættes udledningsgrænser pr. hektar for kystvandoplandet, som tilsammen i udgangspunktet svarer til det samlede udledningsmål på baggrund af vandområdeplanerne, idet der dog kan sættes en begrænsning i form af et loft for reguleringstrykket givet ved det såkaldte braklægningspunkt.

Som det fremgår af delaftalen af 18. juni 2025, fastsættes braklægningspunktet beregningsteknisk oplandsspecifik svarende til, hvor vandoplandet netop kan overholde udledningsgrænserne ved dyrkning af vårbyg med efterfølgende dyrkning af efterafgrøder, som forudsættes gødsket med den anvendte mængde husdyrgødning i vandoplandet suppleret med handelsgødning til norm på hele landbrugsarealet i vandoplandet.

Det er hensigten, at ministeren for natur og dyrevelfærd i medfør af den foreslåede bemyndigelse endvidere vil kunne fastsætte udledningsgrænser pr. hektar for kystvandoplandene.

Det fremgår af aftalen, at der i forbindelse med genbesøget af kvælstofindsatsen skal træffes beslutning om, hvordan der skal ske målopfyldelse i de oplande, hvor kombinationen af regulering op til braklægningspunktet og arealomlægningen ikke er tilstrækkelig til at sikre målopfyldelse.

Det er således hensigten, at de udledningsgrænser, der vil kunne fastsættes for kystvandoplandene i medfør af den foreslåede bemyndigelse, vil kunne fastsættes uden det ovenfor nævnte loft for reguleringstrykket, såfremt det er nødvendigt for at sikre målopfyldelse.

Da udledningsgrænserne er en forudsætning for fastsættelsen af de enkelte virksomheders udledningskvote i det specifikke kystvandopland, er det hensigten i forbindelse med udnyttelse af den foreslåede bemyndigelse, at udledningsgrænserne i de enkelte kystvandoplande vil kunne fordeles efter en nærmere fastsat fordelingsnøgle.

Det er endvidere hensigten, at det konkrete udledningsmål og udledningsgrænserne for de 108 afgrænsede kystvandoplande fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse, fastsættes på et kort, som kundgøres på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs kortportal, jf. forslaget til lovforslagets § 50.

Det er endvidere hensigten, at oplysningerne om de individuelle udledningsgrænser indarbejdes i de IT-systemer, som vil blive udviklet i forbindelse med den nye udledningsbaserede markreguleringsmodel, f.eks. med henblik på udarbejdelse og indberetning af udlednings – og gødningsregnskaberne, jf. lovforslagets 18, og automatisk overføres hertil.

Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse på sigt også vil kunne anvendes til at fastsætte regler, der fastlægger en ramme for udledning af drivhusgasser som følge af land- og skovbrugsaktiviteter som led i mulige fremtidige klimatiltag.

Det foreslås i stk. 2 , at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om pligt til at afgive oplysninger til brug for fastlæggelse af rammen i stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne fastsætte regler om, at land- og skovbrugsvirksomheder vil skulle indsende historiske oplysninger om markarealer og gødningsanvendelse i et kystvandopland, herunder oplysninger om, hvilke afgrøder, der har været dyrket på markarealet forud for fastsættelsen af udledningsgrænserne.

Det er hensigten, at indhentelse af de pågældende oplysninger i videst muligt omfang vil blive samordnet med de oplysninger, som virksomhederne er forpligtet til at afgive efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 16-18.

Det er kun oplysninger, som er af direkte betydning for fastsættelsen af udledningsgrænserne, der vil kunne kræves afgivet efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Det vil således ikke være muligt at fastsætte regler om pligt til at afgive oplysninger, der ikke er relevante for fastsættelsen af udledningsgrænserne, herunder særligt personoplysninger.

Virksomhedernes oplysningspligt efter bestemmelsen er begrænset efter retssikkerhedslovens § 10, hvorefter bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke gælder i forhold til den mistænkte, hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Til § 6

Efter den gældende gødskningslovs § 12, må en virksomheds forbrug af kvælstof til gødningsformål, jf. §§ 18, 19 og 21-30 og regler fastsat i medfør heraf, i planperioden ikke overstige virksomhedens samlede kvote for kvælstof, jf. §§ 13-17 og regler fastsat i medfør heraf.

For nærmere oplysninger om virksomhedens kvælstofkvote for planperioden, henvises der til punkt 3.3.1.1.

I den gældende gødskningslovs § 38, stk. 1, er ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiget til at fastsætte regler om, at virksomheder skal etablere efterafgrøder.

Efter den gældende gødskningslovs § 39, stk. 1, kan ministeren for natur og dyrevelfærd etablere særlige ordninger, som den enkelte virksomhed kan vælge som alternativ til etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 38, stk. 1.

Ministeren kan efter den gældende gødskningslovs § 39, stk. 2, etablere pilotprojektordninger, hvorefter en eller flere virksomheder kan ansøge om at anvende lokale foranstaltninger som alternativ til etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 38, stk. 1.

Efter den gældende gødskningslovs § 38, stk. 2, kan ministeren for natur og dyrevelfærd endvidere fastsætte regler om dyrkningsrelaterede tiltag, herunder fastsætte perioder, hvor jordbearbejdning og omlægning af arealer med plantedække ikke må finde sted.

For nærmere oplysninger om plantedækkekrav, henvises der til punkt 3.3.1.2.

Det foreslås i stk. 1 , at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om foranstaltninger med henblik på reduktion af næringsstofpåvirkning af miljøet og naturen og udledninger af drivhusgasser, som er nødvendige for at opfylde forpligtelser, der følger af Den Europæiske Unions retsakter og internationale konventioner og aftaler om forhold, der er omfattet af den foreslåede lov.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte regler om foranstaltninger med henblik på reduktion af næringsstofpåvirkning af miljøet og naturen og udledninger af drivhusgasser, således at det bliver muligt til enhver tid at fastsættes de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af de relevante forpligtelser i henhold til miljø- og naturdirektiverne inden for lovens anvendelsesområde, herunder til iværksættelse af supplerende foranstaltninger.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse vil der således kunne fastsættes regler med henblik på fortsat gennemførelse af bl.a. nitratdirektivet, VVM-direktivet, habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet og vandrammedirektivet.

Der henvises til punkt 2.4 i de almindelige bemærkninger for nærmere oplysninger om natur- og miljødirektiverne.

Der vil således i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler, der f.eks. stiller krav til en særlig metode for tildeling af gødning således at udledninger af drivhusgasser, der stammer fra gødning, reduceres.

Det foreslås i s tk. 2, 1. pkt. , at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om udvaskningsgrænser og udledningskvoter og virkemidler til opfyldelse heraf, herunder om hvordan udvaskningen og udledningen fastlægges.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at ministeren endvidere kan fastsætte regler om krav til placering af virkemidler og øvrige betingelser knyttet til virkemidlernes reduktionseffekt, herunder om særlige frister og dokumentation.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte regler om, at land- og skovbrugsvirksomheder skal overholde en nærmere fastsat basisudvaskningsgrænse og en udledningskvote i de enkelte kystvandoplande.

Ved basisudvaskningsgrænse forstås en bestemt grænse i rodzonen, som den pågældende virksomheds kvælstofudvaskning ikke må overstige.

Ved udledningskvoten forstås den mængde kvælstof, som maksimalt må udledes til kysten fra en land- og skovbrugsvirksomhed for at udledningsmålet som fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 5, for det eller de kystvandoplande, som virksomhederne er beliggende i, overholdes.

Formålet med fastsættelsen af basisudvaskningsgrænsen er at sikre fortsat opfyldelse af nitratdirektivets krav i forhold til at beskytte vandkvaliteten ved at fremme godt landmandskab, ved at forebygge og nedbringe forurening af vandkvalitet forårsaget af nitrater fra landbruget, og formålet med fastsættelsen af udledningskvoten er sikre fortsat opfyldelse af vandrammedirektivet krav i forhold til beskyttelse af kystvande.

Samtidig skal både basisudvaskningsgrænsen og udledningskvoten tage højde for en række forhold i henhold til habitat-, fuglebeskyttelses- og VVM-direktivet.

Der henvises til punkt 2.4 i de almindelige bemærkninger for nærmere oplysninger om natur- og miljødirektiverne.

I medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, vil ministeren for natur og dyrevelfærd kunne fastsætte en skærpet basisudvaskningsgrænse, hvis det er nødvendigt i forhold til direktivopfyldelse.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, indebærer endvidere, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte de nødvendige regler om de kvælstofreducerende virkemidler, der kan anvendes til at opfylde udledningskvoten og basisudvaskningsgrænsen.

I medfør af den foreslåede bestemmelse vil der således kunne fastsættes regler om, at f.eks. en afgrøde på visse nærmere angivne betingelser kan anvendes som kvælstofreducerende virkemiddel til opfyldelse af opfyldelse af udledningskvoten og basisudvaskningsgrænsen, ligesom der vil kunne fastsættes regler om, at f.eks. præcisionsgødskning vil kunne anvendes som kvælstofreducerende virkemiddel.

Der vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 blive muligt at fastsætte regler om pilotprojektordninger om kvælstofreducerende virkemidler.

Det er op til den enkelte virksomhed at tilrettelægge sin drift i overensstemmelse med virksomhedens basisudvaskningsgrænse og udledningskvoter, og i den forbindelse har virksomheden selv mulighed for at vælge, hvilke af de i medfør af den foreslåede bemyndigelse fastsatte virkemidler, som virksomheden vil benytte for at overholde udledningskvoten og basisudvaskningsgrænsen.

Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, vil kunne fastsættes regler om, at virksomheden vil skulle estimere markernes udvaskning af kvælstof fra rodzonen ved hjælp af en beregningsmodel (populært kaldet NUAR-beregneren).

NUAR-beregneren vil skulle anvendes til at estimere virksomhedens udvaskning og udledning.

Den vil også skulle anvendes til at beregne virksomhedens basisudvaskningsgrænse.

NUAR-beregneren tager udgangspunkt i fem overordnede parametre

1.

Effekt af afgrøde og plantedække

2.

Effekt af kvælstofanvendelse

3.

Effekt af virkemidler

4.

Effekt af jordbund

5.

Effekt af afstrømning

Det er hensigten, at data, der indgår i beregningsmodellen, vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 2.

Kvælstofnormerne fra den gældende gødskningslov vil indgå i datagrundlaget for beregningsmodellen.

Yderligere vil kvælstofnormerne også indgå i niveauet for fastsættelse af basisudvaskningsgrænsen til nedbringelse af udvaskningen af kvælstof fra rodzonen.

Der vil endvidere kunne indgå data i beregningsmodellen, som virksomheden skal indberette til brug for opgørelsen af udvaskningen og udledningen af kvælstof.

Det kan f.eks. være data om dyrkningshistorik m.v. Ved opgørelsen af udvaskningen vil det kunne vurderes, om basisudvaskningsgrænsen overholdes, og ved opgørelsen af udledningen, vil det kunne vurderes, om udledningskvoten overholdes.

Det er hensigten, at den nyeste viden om kvælstofretentionen vil skulle tælle med i opgørelsen af udledningen af kvælstof fra virksomheden og vil indgå som et vigtigt element i fastsættelsen af hvor meget kvælstof, der må udledes fra et kystvandopland og den enkelte virksomhed til kysten.

Kvælstofretentionen er udtryk for den andel kvælstof, der bliver omsat eller tilbageholdt fra kvælstoffet forlader rodzonen, og indtil det bliver udledt til kystvandet.

Det foreslås i stk. 3, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om krav om etablering og opretholdelse af plantedække på særlige arealer og jordtyper i særlige perioder og områder.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til kan kunne fastsætte regler om krav om etablering og opretholdelse af plantedække på særlige arealer og jordtyper i særlige perioder og områder

Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 3, vil kunne fastsættes regler om f.eks. dyrkningsrelaterede tiltag.

Det vil således være muligt at fastsætte regler om begrænsning i adgangen til at foretage jordbearbejdning i efterårs- og vintermånederne på marker, hvor der vil blive sået vårsæd, og regler om perioder, hvor omlægning af fodergræsmarker, som hovedregel ikke må finde sted.

Det er endvidere hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i stk. 3, vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om pilotprojektordninger om plantedække, herunder som led i forskningsprojekter, med henblik på at afdække, om formålet med de i medfør af den foreslåede bestemmelse fastsatte regler om dyrkningsrelaterede tiltag kan varetages på andre måder.

Med de foreslåede bemyndigelser i stk. 1-3, bliver det muligt at fastsætte de nødvendige bestemmelser, som med den nye kvælstofreguleringsmodel skal afløse de regler, der i dag er fastsat i den gældende gødskningslovs §§ 12 og 13, §§ 15-17 og §§ 38 og 39 om gødningskvoten og plantedække, med henblik på fortsat efterlevelse af forpligtelserne i EU's natur- og miljødirektiver m.v.

Der henvises til punkt 2.4 i de almindelige bemærkninger for nærmere oplysninger om natur- og miljødirektiverne.

Det foreslås i stk. 4 , 1. pkt., at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om fleksibilitet med hensyn til opfyldelse af regler fastsat i medfør af stk. 1-3 for at udligne udsving mellem årene, herunder betingelser for anvendelse af fleksibilitetsmulighederne for at sikre den forudsatte miljøeffekt af reglerne.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte regler om mulighed for opsparing af uudnyttet udledningskvote for land- og skovbrugsvirksomhederne i de enkelte kystvandoplande, som kan anvendes i et efterfølgende år (udledningskvoteopsparing).

Der vil endvidere i medfør af den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættes regler om lovlig underopfyldelse af basisudvaskningsgrænsen i et år forudsat, at den manglende effekt indhentes i et senere år (basisudvaskningsgrænsekredit).

Formålet med den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om fleksibilitet er at udligne udsving mellem årene som følge af sædskifte og vejrmæssige forhold, som påvirker land- og skovbrugsvirksomhedernes mulighed for at overholde reguleringen.

Det vil f.eks. i nogle år som følge af vejrforholdene være hensigtsmæssigt for en virksomhed at etablere efterafgrøder tidligt, hvilket vil tilskrives en større kvælstofreducerende effekt i forbindelse med udledningsberegningen end en senere etablering af efterafgrøder.

Dermed vil virksomhedens udledning være mindre end det tilladte i det pågældende år, og har potentielt mulighed for at overopfylde reguleringen.

I andre år kan efterafgrøderne som følge af ugunstige vejrforhold først etableres sent med mindre effekt til følge, hvormed der vil være en større kvælstofudledning og risiko for underopfyldelse af reguleringen.

Herudover indebærer den foreslåede bemyndigelse i stk. 4, 1. pkt., at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne fastsætte regler med henblik på delvist at videreføre en konverteret effekt af de opsparede hektar med efterafgrøder og alternativer i den eksisterende såkaldte efterafgrødebank etableret i medfør af den gældende gødskningslovs § 39.

For nærmere oplysninger om efterafgrødebanken henvises til punkt 3.3.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Hensynet til virksomheders mulighed for at overopfylde reguleringen i et givet år for senere lovligt at underopfylde reguleringen, eller omvendt, vil skulle afvejes over for hensynet til miljøet, da en forøget kvælstofudledning kan gå ud over vandmiljøet, hvis det ikke sikres, at reguleringen efterfølgende overopfyldes i tilstrækkelig grad.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 4, 1. pkt., vil ministeren derfor kunne fastsætte regler om begrænsninger og betingelser for anvendelse af fleksibilitetsmulighederne af hensyn til at sikre miljøeffekten, f.eks. om begrænsninger på anvendelsen af opsparingen og regler om udløb af opsparingen.

Den foreslåede bemyndigelse vil således kunne udnyttes til at fastsætte regler om begrænsninger i form af f.eks. et anvendelsesloft for uudnyttet udledningskvote for virksomheden.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse vil der også kunne fastsættes begrænsninger eller betingelser for anvendelse af den konverterede efterafgrødebank samt for fleksibilitetsmuligheder på basisudvaskningsgrænsen og udledningskvoten i øvrigt.

Med henblik på sikre den forudsatte miljøeffekt af udledningskvoten er det hensigten, at udledningskvoteopsparingen i første omgang vil blive udmøntet således, at der indføres en fast 5-årig opsparingsperiode og et overførselsloft, så den enkelte land- eller skovbruger ved udløbet af den 5 årige opsparingsperiode vil kunne overføre ikke-anvendte opsparede kvoter til den næste 5-årige opsparingsperiode svarende til maksimalt 0,5 pct. af bedriftens andel af den samlede statusbelastning (den kvælstofbelastning, der i dag årligt tilføres kystvandet fra landbruget, når der er taget højde for vejrforhold).

Al opsparet udledningskvote over overførselsloftet vil derved blive annulleret ved overgangen til en ny 5-årig opsparingsperiode.

Med henblik på sikre den forudsatte miljøeffekt af basisudvaskningsgrænsen er det hensigten, at basisudvaskningsgrænsekreditten vil blive udmøntet således, at der indføres at land- og skovbrugsvirksomhederne gives mulighed for at underopfylde basisudvaskningskravet med op til 10 pct., mod at denne indsats gennemføres det efterfølgende år.

Det er hensigten, at den fleksibilitet på udledningskvoten, som er beskrevet ovenfor, vil skulle erstatte de opsparede efterafgrøder i efterafgrødebanken i den nuværende regulering, hvilket indebærer, at denne opsparing som udgangspunkt annulleres ved overgangen til den nye udledningsbaserede markregulering.

Det er dog hensigten med henblik på at øge fleksibiliteten i planperiode 2027, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat regler, hvor land- og skovbrugsvirksomheder med opsparede efterafgrøder i den nuværende efterafgrødebank får overført opsparede efterafgrøder til den foreslåede udledningskvoteopsparing svarende til maksimalt 0,5 pct. af bedriftens andel af den samlede statusbelastning svarende til det overførselsloft, der er beskrevet ovenfor.

Det foreslås stk. 4 , 2. pkt., at ministeren endvidere kan fastsætte regler om overdragelse af udledningskvote, herunder betingelser for overdragelse for at sikre den forudsatte miljøeffekt.

Den foreslåede bemyndigelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne regler om mulighed for overdragelse af udledningskvote, mellem virksomheder inden for hvert kystvandopland med eventuelle begrænsninger af hensyn til sikring af miljøeffekten af reglerne.

Formålet med indførelse af en mulighed for overdragelse af udledningskvote er, at det bliver muligt at omfordele kvoterne økonomisk optimalt for hele kystvandoplandet, hvilket vil kunne have en positiv betydning for den overordnede omkostningseffektivitet af reguleringen.

Til § 7

Efter husdyrbruglovens § 5, a, stk. 1, kan ministeren for natur og dyrevelfærd fastsætter regler om tildeling af gødning i jordbruget, herunder lofter for, hvor meget kvælstof og fosfor pr. hektar der højst må tildeles fra gødning med henblik på at beskytte jord, vandløb, søer, havområder, herunder kystvande, og grundvandet mod forurening samt med henblik på at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter.

I medfør af bestemmelsen er der således fastsat regler med henblik på gennemførelse af direktivforpligtelser på natur- og miljøområdet, der bl.a. omfatter nitratdirektivet, VVM-direktivet, habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet, vandrammedirektivet, slamdirektivet og IE-direktivet.

Der henvises til punkt 2.4 i de almindelige bemærkninger for nærmere oplysninger om natur- og miljødirektiverne.

Bemyndigelsen i § 5 a, stk. 1, er blandt andet udnyttet i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen til at fastsætte reglerne i bekendtgørelsens kapitel 3 om begrænsninger for tildeling af kvælstof og fosfor.

Der er således fastsat regler om den maksimale mængde kvælstof fra organisk gødning, som må tildeles per hektar harmoniareal (det organiske kvælstofarealkrav).

Formålet med de fastsatte regler om kvælstofarealkrav er at begrænse tilførslen af kvælstof til jorden og dermed begrænse udledningen af kvælstof til vandmiljøet.

Kvælstofarealkravet implementerer desuden nitratdirektivets grænse for tilførsel fra husdyrgødning, som er på 170 kg kvælstof per hektar.

Ligeledes er der fastsat regler om fosforarealkravet, der er udtrykt som et krav om et mindsteareal, virksomheden skal have råderet over i forhold til den udbragte mængde fosfor (fosforarealkrav).

Formålet med de fastsatte regler om fosforarealkrav er at begrænse ophobningen af fosfor i jorden og dermed minimere risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet.

Harmoniarealer er arealer med afgrøder med et gødningsbehov, hvor organisk gødning må anvendes, og hvor organisk gødning under normale omstændigheder kan udbringes.

Herudover er der med hjemme i den foreslåede bemyndigelse i husdyrbruglovens § 5 a, stk. 1, fastsat regler i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens kapitel 2 om f.eks. perioder, hvor forskellige typer af gødning ikke må udbringes, og krav om anvendelse af særlige udbringningsteknikker, der begrænser ammoniakemissionerne fra udbragt husdyrgødning og nogle typer af kunstgødning.

I medfør af den foreslåede bestemmelse vil der således kunne fastsættes regler med henblik på fortsat gennemførelse af direktivforpligtelser på natur- og miljøområdet, der bl.a. omfatter nitratdirektivet, VVM-direktivet, habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet, vandrammedirektivet, slamdirektivet og IE-direktivet.

Der henvises til punkt 2.4 i de almindelige bemærkninger for nærmere oplysninger om natur- og miljødirektiverne.

Efter husdyrbruglovens § 5 a, stk. 2, 1. pkt. er ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiget til at fastsætte regler om, at ministeren efter ansøgning kan tillade en jordbrugsvirksomhed at tildele en større mængde organisk gødning pr. hektar, end hvad der følger af regler fastsat i medfør af husdyrbruglovens § 5 a, stk. 1, herunder regler om betingelser for meddelelse af tilladelse.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan endvidere efter husdyrbruglovens § 5 a, stk. 2, 2. pkt., fastsætte regler om, at ansøgning om tilladelse skal afslås, hvis ansøgeren er straffet med bøde for ikke at have overholdt betingelser i en tidligere meddelt tilladelse.

Formålet med husdyrbruglovens § 5 a, stk. 2, er at skabe hjemmel til at udnytte Danmarks undtagelse fra nitratdirektivet, som senest meddelt ved EU-Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1074 af 17. juli 2020 om indrømmelse af en undtagelse på anmodning af Danmark i henhold til Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget.

Det foreslås, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om tildeling af gødning i jordbruget, herunder lofter for, hvor meget kvælstof og fosfor pr. hektar der højst må tildeles fra gødning.

Den foreslåede bestemmelses indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte regler om tildeling af gødning i jordbruget med henblik på videreførelse af reglerne om tildeling af gødning i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen som omtalt ovenfor.

Med den foreslåede bemyndigelse videreføres bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 5 a, stk. 1, med visse sproglige justeringer.

Den hidtidige bestemmelse i husdyrbruglovens § 5 a, stk. 2, videreføres ikke, da undtagelsen fra nitratdirektivet, som beskrevet ovenfor, ophørte den 31. juli 2024, og ikke efterfølgende er blevet fornyet på baggrund af drøftelser med Europa-Kommissionen om vandmiljøets tilstand i Danmark og det udestående kvælstofreduktionsbehov.

Til § 8

Ministeren for natur og dyrevelfærd er i husdyrbruglovens § 5 b bemyndiget til at fastsætte regler med henblik på at begrænse gener i forbindelse med udbringning af organisk gødning eller bioaske.

Formålet med bestemmelsen er, at der skal kunne fastsættes regler med det formål at begrænse lugtgener i forbindelse med udbringning af organisk gødning.

Derudover kan bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 5 b benyttes til at fastsætte regler om øvrige gener, der kan opstå i forbindelse med udbringning af organisk gødning.

I medfør af bemyndigelsen kan der således fastsættes regler med henblik på gennemførelse af direktivforpligtelser på natur- og miljøområdet, der bl.a. omfatter VVM-direktivet, habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet, slamdirektivet og IE-direktivet.

Der henvises til punkt 2.4 i de almindelige bemærkninger for nærmere oplysninger om natur- og miljødirektiverne.

.

Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte regler i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens kapitel 2, om krav og begrænsninger i adgangen til udbringning af gødning til beskyttelse mod lugtgener.

Det foreslås, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler med henblik på at begrænse gener i forbindelse med udbringning af organisk gødning eller bioaske.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte regler med henblik på at begrænse gener i forbindelse med udbringning af organisk gødning eller bioaske med henblik på videreførelse af reglerne i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens kapitel 2, som beskrevet ovenfor.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse vil der således kunne fastsættes regler med henblik på fortsat gennemførelse af direktivforpligtelser på natur- og miljøområdet, der bl.a. omfatter VVM-direktivet, habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet, slamdirektivet og IE-direktivet.

Der henvises til punkt 2.4 i de almindelige bemærkninger for nærmere oplysninger om natur- og miljødirektiverne.

Den foreslåede bemyndigelse er en uændret videreførelse af bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 5 b.

Til § 9

Efter husdyrbruglovens § 5 c kan ministeren for natur og dyrevelfærd fastsætte regler om, at den ansvarlige for driften skal iværksætte nærmere angivne forebyggende foranstaltninger, når det er nødvendigt for at sikre, at jord, hvor der udbringes organisk gødning eller bioaske, og som derfor potentielt har et højt indhold af fosfor, ikke eroderer til vandløb, søer større end 100 m 2 og kystvande.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan herunder fastsætte regler om tilsynsmyndighedens adgang til at meddele påbud om iværksættelse og udformning af en konkret erosionsforebyggende foranstaltning.

I medfør af bemyndigelsen kan der således fastsættes regler med henblik på gennemførelse af direktivforpligtelser på natur- og miljøområdet, der bl.a. omfatter VVM-direktivet, habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet, vandrammedirektivet og IE-direktivet.

Der henvises til punkt 2.4 i de almindelige bemærkninger for nærmere oplysninger om natur- og miljødirektiverne.

Bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 5 c er udnyttet ved gødningsbekendtgørelsens §§ 11-12, hvorefter der er fastsat forbud mod udbringning af gødning på en måde og på sådanne arealer, at der er risiko for afstrømning til vandmiljøet, samt kontrolmyndighedens adgang til at meddele påbud om iværksættelse og udformning af en konkret erosionsforebyggende foranstaltning.

Det foreslås, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at driftslederen skal iværksætte nærmere angivne forebyggende foranstaltninger, når det er nødvendigt for at sikre, at jord, hvor der udbringes organisk gødning eller bioaske, ikke eroderer til vandløb, søer større end 100 m² og kystvande.

Ministeren kan herunder fastsætte regler om kontrolmyndighedens adgang til at meddele påbud om iværksættelse og udformning af en konkret erosionsforebyggende foranstaltning.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte regler om, at driftslederen skal iværksætte nærmere angivne forebyggende foranstaltninger, når det er nødvendigt for at sikre, at jord, hvor der udbringes organisk gødning eller bioaske, ikke eroderer til vandløb, søer større end 100 m² og kystvande, herunder om kontrolmyndighedens adgang til at meddele påbud om iværksættelse og udformning af en konkret erosionsforebyggende foranstaltning.

Med den foreslåede bemyndigelse vil ministeren kunne fastsætte regler om erosionsforebyggende foranstaltninger med henblik på videreførelse af reglerne i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen, som beskrevet ovenfor.

Begrebet driftslederen i den foreslåede bestemmelse skal forstås i overensstemmelse med den definition, der anvendes i IE-direktivets artikel 3, nr. 15, hvorefter der ved driftsleder forstås en fysisk eller juridisk person, der helt eller delvis driver eller leder et anlæg eller som efter national lovgivning har fået overdraget den afgørende økonomiske dispositionsret over dets tekniske drift.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse vil der således kunne fastsættes regler med henblik på fortsat gennemførelse af direktivforpligtelser på natur- og miljøområdet, der bl.a. omfatter VVM-direktivet, habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet, vandrammedirektivet og IE-direktivet.

Der henvises til punkt 2.4 i de almindelige bemærkninger for nærmere oplysninger om natur- og miljødirektiverne.

Med den foreslåede bemyndigelse videreføres bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 5 c med visse sproglige justeringer.

Til § 10

Det fremgår af den gældende gødskningslovs § 5, stk. 6, at ministeren for natur og dyrevelfærd fastsætter en fosfornorm for afgrøderne.

Efter den gældende gødskningslovs § 13, stk. 3, fastsætter ministeren for natur og dyrevelfærd endvidere kvælstofnormer og standardudbytter for afgrøder.

Efter den gældende gødskningslovs § 22, stk. 3, er ministeren for natur og dyrevelfærd bl.a. bemyndiget til at fastsætte regler om normer for det totale indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning.

Endeligt fremgår det af den gældende gødskningslovs § 15, stk. 2, at ministeren for natur og dyrevelfærd fastsætter regler om kvælstofprognosen.

Bestemmelsen i den gældende gødskningslovs § 15, stk. 2, er udmøntet i bekendtgørelse om kvælstofprognosen, som angiver de korrektioner for beregningen af den samlede kvote for kvælstof, som jordbrugsvirksomheden skal anvende.

Korrektionerne afhænger af jordens aktuelle indhold af plantetilgængeligt kvælstof ved vækstsæsonens start.

Ministeren for natur og dyrevelfærd har til brug for udarbejdelsen af det faglige grundlag for kvælstofnormer, fosfor- og kaliumnormer, kvælstofprognoser og næringsstofindhold nedsat det såkaldte Normudvalg.

Normudvalget er sammensat af repræsentanter fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug under Aarhus Universitet (AU-DCA), Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet (AU-DCE), Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi under Københavns Universitet (IFRO), SEGES (fagligt videns- og innovationshus under Landbrug & Fødevarer), Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd og Miljøministeriet.

Formandskabet varetages af Aarhus Universitet (AU-DCA).

Der er fastsat et kommissorium og en forretningsorden for Normudvalget, som fastlægger de nærmere regler for arbejdet i udvalget, herunder bl.a. arbejdet i arbejdsgrupper under udvalget.

Forretningsordenen er fastsat af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, og suppleres af kommissorium for Normudvalget.

For en nærmere beskrivelse af kvælstofnormerne samt fosfor- og kaliumnormerne henvises til punkt 3.3.1.1.1.

For en nærmere beskrivelse af normerne for indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødning henvises til punkt 3.6.1.3.3.

For en nærmere beskrivelse af kvælstofprognoser henvises til punkt 3.3.1.1.2.

Det foreslås i stk. 1 , at ministeren for natur og dyrevelfærd nedsætter faglige udvalg som indstiller parameter- og standardværdier af betydning for kvælstofudledningsberegningen, standardnormer for kvælstof, fosfor og kalium og næringsstofindhold i husdyrgødning.

Den foreslåede bestemmelse er ny og formaliserer ministeren for natur og dyrevelfærds adgang til at nedsætte et udvalg, der på et fagligt grundlag vil skulle indstille normer for næringsstofindhold i husdyrgødning (husdyrnormer).

Med husdyrnormer lægges indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, og anvendes ved opgørelsen af en husdyrbedrifts produktion af kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet.

Det udvalg, der foreslås nedsat i medfør af den foreslåede bestemmelse, vil endvidere skulle indstille standardnormer for kvælstof, fosfor og kalium.

Det forudsættes, at standardnormerne for kvælstof, fosfor og kalium fortsat vil skulle være udtryk for en økonomisk optimal kvælstoftildeling til markerne.

Med afskaffelsen af kvælstofkvoten indgår standardnormerne ikke til brug for beregningen af denne, men det er hensigten, at standardnormerne i stedet vil skulle indgå som en bagvedliggende referenceværdi, f.eks. til brug for fastsættelsen af et niveau for basisudvaskningsgrænsen efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6, ligesom standardnormerne også vil skulle anvendes f.eks. i med fastlæggelsen af land- og skovbrugsvirksomhedens forpligtelse til at lade sig registrere i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 12.

Som noget nyt vil ministeren for natur og dyrevelfærd i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne nedsætte et udvalg med henblik på udarbejdelse af det faglige grundlag for parameter- og standardværdier af betydning for den kvælstofudvaskningsberegning, der vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse lovforslagets § 6.

Ved parameter- og standardværdier forstås de værdier, som vil indgå i NUAR-beregneren til brug for en estimering af markens udvaskning af kvælstof fra rodzonen, f.eks. værdier for effekten af afgrøder.

NUAR-beregneren vil tage udgangspunkt i fem overordnede parametre

1.

Effekt af afgrøde og plantedække

2.

Effekt af kvælstofanvendelse

3.

Effekt af virkemidler

4.

Effekt af jordbund

5.

Effekt af afstrømning

Som konsekvens af afskaffelsen af kvælstofkvoter afskaffes kvælstofprognosen ligeledes, og der vil derfor ikke længere være behov for et udvalg, der vil have til formål at indstille kvælstofprognoser.

For en nærmere beskrivelse af de ovennævnte normer og værdier, henvises der til bemærkningerne til lovforslagets § 6, stk. 2.

Det foreslås i stk. 2 , at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte udvalgenes kommissorium og forretningsorden samt regler for deres arbejde, herunder for sekretariatsbetjening af udvalgene.

Ministeren kan i udvalgenes forretningsorden fastsætte deres sammensætning og funktion.

Medlemmer af udvalgene skal være repræsentanter fra forskningsinstitutioner og vidensorganisationer indenfor land- og skovbrug, offentlige myndigheder og andre fagpersoner med faglig viden i relation til land- og skovbrugsaktiviteter og driften af land- og skovbrugsarealer.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til ved bekendtgørelse at kunne fastsætte udvalgenes kommissorium og forretningsorden samt regler for deres arbejde, herunder for sekretariatsbetjening af udvalgene.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til i udvalgenes forretningsorden, at kunne fastsætte udvalgenes sammensætning og funktion.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse vil det være muligt at sammensætte udvalgene som hidtil med fagpersoner fra universiteter, ministerier, styrelser og vidensorganisationer.

Til § 11

Hverken den gældende gødskningslov eller husdyrbrugloven indeholder i dag hjemmel til at iværksætte ekspropriation til gennemførelse af foranstaltninger efter lovene.

Den nye udledningsbaserede markregulering, der vil kunne udmøntes i medfør af de foreslåede bestemmelser i lovforslaget, er grundlæggende målrettet efter kvælstofindsatsbehovet i det eller de pågældende kystvandoplande, som de til virksomhedens tilhørende arealer er beliggende i.

Samtidig har f.eks. jordbundsforhold og afgrødevalg betydning for den enkelte virksomheds mulighed for at leve op til de kvælstofreduktionskrav, der vil kunne fastsættes i medfør af lovforslagets bestemmelser, og som vil gælde for den pågældende virksomhed.

Det kan derfor ikke udelukkes, at den regulering, der kan fastsættes i medfør af lovforslaget, i konkrete tilfælde vil kunne indebære en betydelig negativ økonomisk effekt for den enkelte virksomhed.

Det er hensigten, at der i medfør af støttelovgivningen vil kunne etableres kompenserende tiltag for helt eller delvis at afbøde konsekvenserne af den påtænkte nye udledningsbaserede markreguleringsmodel, som f.eks. vil kunne indebære anvendelse af en vis økonomisk kompensation i en årrække med henblik på at give virksomhederne tid til at omstille sig til den nye regulering.

I konkrete tilfælde, f.eks. som følge af særlige og/eller forskellige karakteristika på virksomhedsniveau, vil den påtænkte nye kvælstofregulering, der vil kunne udmøntes i medfør af lovforslagets bestemmelse på trods af en eventuel kompensation potentielt kunne indebære en betydelig negativ økonomisk effekt for enkelte land- og skovbrugsvirksomheder, hvilket i visse tilfælde vil kunne udgøre ekspropriation.

For yderligere overvejelser om lovforslagets forhold til grundlovens § 73, henvises til punkt 3.7 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås derfor i stk. 1, at ministeren for natur og dyrevelfærd eller den, ministeren bemyndiger hertil, til gennemførelse af foranstaltninger efter den foreslåede lov eller regler fastsat i medfør af den foreslåede lov kan foretage ekspropriation.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at foranstaltninger fastsat i den foreslåede lov eller regler fastsat i medfør af den foreslåede lov kan gennemføres, selvom det vil medføre ekspropriation efter grundlovens § 73.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at hvis gennemførelse af foranstaltninger efter den foreslåede lov eller regler fastsat i medfør af den foreslåede lov udgør et ekspropriativt indgreb, ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte ejere.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis der foreligger ekspropriation, vil den pågældende land- eller skovbrugsvirksomhed have krav på fuldstændig erstatning, jf. grundlovens § 73, jf. stk. 1, 3. pkt. Hvis der ikke kan opnås enighed herom, må spørgsmålet i givet fald indbringes for domstolene, jf. grundlovens § 73, stk. 3.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt. , at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved ekspropriation efter stk. 1.

Det foreslås endvidere i stk. 3, 2. pkt., at ministeren kan fastsætte regler om sagens behandling og om erstatningens fastsættelse og udbetaling.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved ekspropriation, regler om sagens behandling og regler om erstatningens fastsættelse og udbetaling.

Der vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 3 eksempelvis kunne oprettes særlige kommissioner, som vil skulle behandle sager efter stk. 1, herunder regler om, hvordan kommissionerne vil skulle nedsættes, og om hvilke regler, der vil skulle gælde for sagernes behandling i kommissionerne.

Det er hensigten, at der ved udmøntningen af bestemmelsen vil blive taget udgangspunkt i eksisterende lovgivning om fremgangsmåden ved ekspropriation med de nødvendige tilpasninger, som lovgivningen giver anledning til.

Det vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse endvidere kunne fastsættes en forenklet model for erstatningsfastsættelsen, som den pågældende virksomhed vil kunne vælge for at opnå en hurtigere erstatningsudbetaling.

Den forenklede model vil f.eks. kunne være en erstatningsmodel, hvor ekspropriationserstatningen opgøres ud fra oplysninger om den pågældende land- eller skovbrugsvirksomhed eller det pågældende areal og med brug af standardsatser og standardiserede opgørelsesmetoder.

Til § 12

Ministeren for natur og dyrevelfærd fører efter den gældende gødskningslovs § 5, stk. 1, et register over virksomheder, der anvender gødning efter den gældende gødskningslov.

Registeret benævnes Register for Gødningsregnskab.

Efter den gældende gødskningslovs § 5, stk. 2, skal den, der driver virksomhed med planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, anmelde sin virksomhed til registrering i Register for Gødningsregnskab i følgende tilfælde

Registreringspligtige virksomheder, skal efter § 5, stk. 3, i den gældende gødskningslovs § 5, stk. 3, anmelde virksomheden til registrering i løbet af den planperiode, hvori pligten indtræder.

Efter § 5, stk. 4, i den gældende gødskningslov, kan ministeren for natur og dyrevelfærd anmelde en virksomhed til registrering i Register for Gødningsregnskab, hvis virksomheden undlader at registrere sig.

Opgørelsen af produktion af gødning med kvælstofindhold, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, skal efter den gældende gødskningslovs § 5, stk. 5, ske efter de samme principper, som skal anvendes i forbindelse med virksomhedens opgørelse af produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning til brug for gødningsregnskabet efter den gældende gødskningslovs § 22, stk. 1 og 2.

Ministeren for natur og dyrevelfærd er efter den gældende gødskningslovs § 5, stk. 6, bemyndiget til at fastsætte en fosfornorm for afgrøderne.

En virksomhed, der ikke er omfattet af den gældende gødskningslovs § 5, stk. 2, og som driver virksomhed med planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, kan efter den gældende gødskningslovs § 6, stk. 1, frivilligt anmelde sin virksomhed til registrering i Register for Gødningsregnskab i følgende tilfælde

Registrering i Register for Gødningsregnskab har efter den gældende gødskningslovs § 7, stk. 1, 1. pkt., virkning for hele den planperiode, hvori anmeldelsen finder sted.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan dog efter den gældende gødskningslovs § 7, stk. 1, 2. pkt., i særlige tilfælde registrere en virksomhed med virkning for tidligere planperioder.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan efter den gældende gødskningslovs § 7, stk. 2, i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at en virksomhed, der er delregistreret i henhold til lov om merværdiafgift (momsloven), alene registreres for en del af virksomheden i Register for Gødningsregnskab.

En virksomhed skal efter være tildelt et centralt virksomhedsregistreringsnummer (cvr-nummer) efter lov om Det Centrale Virksomhedsregister for at kunne anmelde sig til registrering i Register for Gødningsregnskab.

Ministeren er i den gældende gødskningslovs § 7, stk. 4, 1. pkt., bemyndiget til at fastsætte regler om Register for Gødningsregnskabs opbygning og ajourføring, om anmeldelse til registrering og om krav om dokumentation for, at betingelserne for optagelse i registeret er opfyldt, samt om, hvilke oplysninger en anmeldelse til registrering skal indeholde.

Ministeren er endvidere bemyndiget i den gældende gødskningslovs § 7, stk. 4, 1. pkt., til at fastsætte regler om registrering af virksomheder, der ikke er tildelt et cvr-nummer.

For yderligere oplysninger om gældende ret vedrørende Register for Gødningsregnskab henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.8.1.1.

Det foreslås i stk. 1, at ministeren for natur og dyrevelfærd fører Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det eksisterende register videreføres, men at det omdøbes til Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 5, stk. 1, i den gældende gødskningslov.

Det foreslås i stk. 2, at den, der driver virksomhed med land- og skovbrugsaktiviteter eller kombinationer heraf, skal lade sin virksomhed registrere i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber, såfremt

De foreslåede bestemmelser i stk. 2, nr. 1 og 2, indebærer, at hvis en virksomheds samlede husdyrbesætnings producerer gødning, eller virksomheden modtager organisk gødning med et samlet kvælstofindhold, der overstiger en vis grænse, bliver virksomheden registreringspligtig i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.

Virksomhedens samlede husdyrbesætning skal forstås som virksomhedens besætningsstørrelse, som er det samlede antal årsdyr eller det samlede antal producerede dyr i planperioden.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af bestemmelserne i den gældende gødskningslovs § 5, stk. 2, nr. 1 og 2.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, nr. 3, indebærer, at virksomheder, der disponerer over et areal på 10 hektar eller derover, med en standardnorm for kvælstof eller fosfor på 0 kg eller derover, vil blive registreringspligtige i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.

Virksomheden vil skulle skal eje, forpagte eller leje et af de omhandlede arealer for at være omfattet af kriteriet.

Bortforpagtede og udlejede arealer og lignende vil ikke indgå i opgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende gødskningslovs § 5, stk. 2, nr. 3, med den ændring, at der ikke længere henvises til arealer med en kvælstof- eller fosfornorm, men til arealer med en standardnorm for kvælstof eller fosfor på 0 kg eller derover.

Ministeren for natur og dyrevelfærd foreslås i stk. 8, 3. pkt., bemyndiget til at fastsætte standardnormer for kvælstof og fosfor.

Der henvises til bestemmelsen nedenfor.

Manglende pligtmæssig registrering i registeret i overensstemmelse med stk. 2, foreslås strafbelagt, jf. lovforslagets § 53, stk. 1 nr. 1.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at registreringen, jf. stk. 2, skal finde sted i løbet af den planperiode, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 4, hvori registreringspligten indtræder.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at virksomheder, der efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2, bliver registreringspligtige, skal anmelde deres virksomhed til registrering i løbet af det kalenderår, hvori et af kriterierne for forpligtelsen er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende gødskningslovs § 5, stk. 3.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at ministeren for natur og dyrevelfærd kan registrere virksomheder omfattet af stk. 2 i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber, hvis det konstateres, at virksomheden har undladt at lade sig registrere.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis det f.eks. i forbindelse med en kontrol konstateres, at en virksomhed opfylder et af kriterierne for registreringspligt i det foreslåede stk. 2, kan ministeren for natur og dyrevelfærd af egen drift kan registrere virksomheden i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber, hvis den pågældende virksomhed ikke har anmeldt virksomhedens til registrering.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende gødskningslovs § 5, stk. 4.

Det foreslås i stk. 4, at ministeren for natur og dyrevelfærd efter anmodning kan registrere den, som driver virksomhed med land- og skovbrugsaktiviteter eller kombinationer heraf, og som ikke er omfattet af registreringsforpligtelsen i stk. 2, i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber i følgende tilfælde

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at virksomheder, der ikke vil blive registreringspligtige efter det foreslåede stk. 2, vil få mulighed for på frivilligt grundlag at lade sig registrere i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber, hvis de opfylder de foreslåede kriterier i bestemmelsen.

En registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber vil efter anden lovgivning indebærer afgiftsfritagelse for køb af kvælstofholdig gødning og adgang til køb af kvælstofholdig gødning med større kvælstofkoncentration i større pakninger og dermed billigere kvælstof pr. kg.

En registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber vil endvidere medføre, at virksomhederne vil kunne modtage og afgive husdyrgødning og anden organisk gødning til andre virksomheder tilmeldt registeret.

Disse forhold vil udgøre en tilskyndelse til at lade sin virksomhed registrere frivilligt.

Det er forventningen at gruppen af frivilligt registrerede formentlig bestå af små virksomheder med et mindre gødningsforbrug.

I lighed med de virksomheder, som har pligt til at lade sig registrere, indebærer den frivillige registrering, at virksomheden bl.a. efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 18 vil blive forpligtet til at udarbejde og indberette udlednings- og gødningsregnskab for den afsluttede planperiode.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende gødskningslovs § 6, som i lighed med kriteriet i den foreslåede bestemmelse i stk. 2, nr. 3, ændres, så der ikke længere henvises til arealer med en kvælstof- eller fosfornorm, men til arealer med en standardnorm for kvælstof eller fosfor.

Ministeren for natur og dyrevelfærd foreslås i stk. 8, 3. pkt., bemyndiget til at fastsætte standardnormer for kvælstof og fosfor.

Der henvises til bestemmelsen nedenfor.

Hvis en virksomhed driver forskellige forretninger under det samme CVR-nummer, men ønsker adskillelse af aktiviteternes momsregnskaber, vil virksomheden normalt oprette administrative enheder, der identificeres med SE-numre.

Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor gødningsleverandører også driver virksomhed med land- og skovbrugsaktiviteter.

Det foreslås derfor i stk. 5, at ministeren for natur og dyrevelfærd i særlige tilfælde og efter ansøgning kan tillade, at en virksomhed, der er delregistreret i henhold til lov om merværdiafgift (momsloven), alene registreres for en del af virksomheden i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at virksomheden i særlige tilfælde og efter ansøgning kan blive delregistreret i registeret for den del af virksomheden, som vedrører land- og skovbrugsaktiviteter.

I forhold til det konkrete eksempel med gødningsleverandørvirksomheden, En delregistrering af f.eks. gødningsleverandører, der også driver virksomhed med land- og skovbrugsaktiviteter, vil betyde, at virksomhedens gødningsleverancer holdes uden for det gødningsregnskab, som vil skulle udarbejdes og indberettes efter den foreslåede bestemmelse lovforslagets § 18, for så vidt angår landbrugsvirksomheden.

Den del af virksomheden, som beskæftiger sig med gødningsleverancer vil i stedet blive forpligtet til at lade gødningsleverandørvirksomheden registrere i Leverandørregister for gødningsleverancer efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 15, og gødningsleverancerne vil skulle indberettes efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 25.

Der henvises til bestemmelserne i lovforslaget §§ 15 og 25 nedenfor.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende gødskningslovs § 7, stk. 2.

Det foreslås i stk. 6, at en virksomhed skal være tildelt et centralt virksomhedsregistreringsnummer (cvr-nummer) efter lov om Det Centrale Virksomhedsregister for at kunne anmelde sig til registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber, jf. dog stk. 8.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en virksomhed skal være tildelt et centralt virksomhedsregistreringsnummer (cvr-nummer) efter lov om Det Centrale Virksomhedsregister for at kunne anmelde sig til registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.

Ministeren for natur og dyrevelfærd foreslås i stk. 8, 2. pkt., bemyndiget til at fastsætte regler om betingelser for registrering af virksomheder, der ikke er tildelt et cvr-nummer.

Der henvises til bestemmelsen nedenfor.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende gødskningslovs § 7, stk. 3.

Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber har virkning for hele den planperiode, hvori anmeldelsen finder sted.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber vil have virkning for hele den planperiode, hvori anmeldelsen finder sted, selvom registreringsforpligtelsen efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2, først indtræder i løbet af en planperiode.

Det foreslås i stk. 7, 2. pkt., at ministeren for natur og dyrevelfærd dog i særlige tilfælde kan registrere en virksomhed med virkning for tidligere planperioder.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til i særlige tilfælde at kunne registrere en virksomhed med tilbagevirkende kraft for tidligere planperioder.

Det er hensigten, at den foreslåede mulighed for at registrere en virksomhed med virkning for tidligere planperioder i særlige tilfælde, kun vil ske efter en konkret vurdering, hvor der f.eks. ved virksomhedsoverdragelse ikke er foretaget den nødvendige ajourføring af registeret, eller hvor virksomheden har modtaget husdyrgødning fra en virksomhed, der er registreret i registeret.

Virkningen af at blive registreret med tilbagevirkende kraft er bl.a., at virksomheden kan få godtgjort kvælstofafgift for de foregående planperioder.

En registrering med tilbagevirkende kraft indebærer også, at virksomheden vil skulle have overholdt visse forpligtelser efter loven, herunder f.eks. foranstaltninger der vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6 i de foregående planperioder.

Ministeren for natur og dyrevelfærd foreslås i stk. 8, bemyndiget til at kun fastsætte regler om bl.a. krav om dokumentation for opfyldelse af betingelserne for optagelse i registeret, samt om, hvilke oplysninger en anmodning om registrering skal indeholde.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fastsætte regler om dokumentation for, at virksomheden har overholdt reglerne i de tidligere planperioder, herunder f.eks. oplysninger om virksomhedens gødningsanvendelse i den mellemliggende periode.

Der henvises til bestemmelsen i stk. 8 nedenfor.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende gødskningslovs § 7, stk. 1.

Det foreslås i stk. 8, 1. pkt., at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om Register for Udlednings- og Gødningsregnskabers opbygning og ajourføring, om anmodning om registrering og om krav om dokumentation for opfyldelse af betingelserne for optagelse i registeret, samt om, hvilke oplysninger en anmodning om registrering skal indeholde.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte regler om Register for Udlednings- og Gødningsregnskabers opbygning og ajourføring, om anmodning om registrering og om krav om dokumentation for opfyldelse af betingelserne for optagelse i registeret, samt om, hvilke oplysninger en anmodning om registrering skal indeholde.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet til at fastsætte regler, der viderefører fremgangsmåden for tilmelding til registeret, hvorefter virksomheden tilmelder sig registeret via Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds Tast selv-service i løbet af den planperiode, hvor virksomheden opfylder betingelserne for at være tilmeldt.

Det er endvidere hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om, hvornår virksomheder, der frivilligt kan registrere sig i registeret efter stk. 4, skal anmelde deres virksomhed til registrering, for at registreringen får virkning for den indeværende planperiode.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler om dokumentation for, at virksomheden har overholdt reglerne i de tidligere planperioder, herunder f.eks. oplysninger om virksomhedens gødningsanvendelse i den mellemliggende periode som forudsætning for registrering efter den foreslåede bestemmelse i stk. 7, 2. pkt., for tidligere planperioder.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende gødskningslovs § 7, stk. 4, 1. pkt.

Det foreslås i stk. 8, 2. pkt., at ministeren endvidere kan fastsætte regler om betingelser for registrering af virksomheder, der ikke er tildelt et cvr-nummer, jf. stk. 6.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte regler om, at visse virksomheder, der ikke er tilknyttet et CVR-nummer, men som er relevante at have registreret i register for Udlednings- og Gødningsregnskaber, skal eller kan registreres i registret.

Det kan f.eks. gøre sig gældende for dødsboer eller konkursboer, der driver virksomheder videre, og som alene er tilknyttet et SE-nummer.

Den foreslåede bemyndigelse vil således kunne udnyttes til at lade flere virksomheder registrere, end hvad der følger af den foreslåede stk. 6, 1. pkt.

Den foreslåede bemyndigelse er en videreførelse af den gældende gødskningslovs § 7, stk. 4, 2. pkt.

Endelig foreslås det i stk. 8, 3. pkt., som noget nyt, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om kriterierne nævnt i stk. 2 og 4, herunder om standardnormer for kvælstof og fosfor.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om kriterierne nævnt i de foreslåede bestemmelser i stk. 2 og 4, herunder regler om afgrænsning af arealerne og om standardnormer for kvælstof og fosfor nævnt i kriterierne.

Det er hensigten, at standardnormerne fastsættes i form af afgrødenormer.

Til § 13

Til en virksomhed, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, udstedes et bevis for registreringen udstedes der efter den gældende gødskningslovs § 8, stk. 1.

Beviset benyttes som dokumentation for virksomhedens ret til at købe afgiftsfri gødning i henhold til lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. Som dokumentation kan i stedet benyttes direkte opslag i Register for Gødningsregnskab.

Den, der driver momspligtig handel med gødning, kan efter den gældende gødskningslovs § 8, stk. 2, få adgang til ved opslag i Register for Gødningsregnskab at konstatere, om en køber er berettiget til at købe afgiftsfri gødning i henhold til lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.

Ministeren for natur og dyrevelfærd er i den gældende gødskningslovs § 8, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om gødningshandleres adgang til oplysning om købere af afgiftsfri gødning.

Det foreslås i stk. 1, at der udstedes et bevis for registreringen i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber i forbindelse med virksomhedens registrering.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at vil blive udstedt et bevis for registreringen i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber i forbindelse med virksomhedens registrering.

Efter lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. kan virksomheder, der driver momspligtig handel med gødning (gødningsleverandørvirksomheder) kræve dokumentation for, at virksomhederne, der ønsker at købe gødning, er registreret i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.

Beviset, der vil blive udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse, vil kunne benyttes som dokumentation for virksomhedens ret til at købe afgiftsfri gødning i henhold til lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. Som dokumentation kan i stedet benyttes direkte opslag i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.

Den foreslåede bestemmelse viderefører med sproglige justeringer den gældende gødskningslovs § 8, stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, at den, der driver momspligtig handel med gødning, kan få adgang til ved opslag i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber at konstatere, om en køber er berettiget til at købe afgiftsfri gødning i henhold til lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en virksomhed, der driver momspligtig handel med gødning, i stedet for at kræve dokumentation for registreringsforholdet i form af registreringsbeviset, der vil blive udstedt efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, kan få oplysninger om, hvorvidt en køber er registreret i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber, ved selv at slå op i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber, der ajourføres elektronisk.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende gødskningslovs § 8, stk. 2.

Det foreslås i stk. 3, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om gødningsleverandørers adgang til oplysning om købere af afgiftsfri gødning.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om gødningsleverandørers adgang til oplysning om købere af afgiftsfri gødning.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af bemyndigelsen i den gældende gødskningslovs § 8, stk. 3.

Til § 14

Når en virksomhed ikke længere har pligt til at være registreret efter den gældende gødskningslovs § 5, stk. 2, eller den registrerede ikke længere ønsker sin virksomhed registreret efter den gældende gødskningslovs § 6, kan virksomheden efter den gældende gødskningslovs § 9, stk. 1, 1. pkt., afmeldes fra Register for Gødningsregnskab.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan efter den gældende gødskningslovs § 9, stk. 1, 2. pkt., afmelde en virksomhed fra Register for Gødningsregnskab fra den førstkommende planperiode, hvis virksomheden ikke længere opfylder betingelserne i den gældende gødskningslovs § 5, stk. 2, eller § 6.

Ministeren for natur og dyrevelfærd er efter den gældende gødskningslovs § 9, stk. 2, bemyndiget til at fastsætte regler om afmelding fra registrering, herunder om, hvilke oplysninger en afmelding fra registrering skal indeholde.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at en registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber efter anmodning kan ophæves, når en virksomhed ikke længere har pligt til at være registreret efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 12, stk. 2, eller virksomheden ikke længere ønsker at være frivilligt registreret efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 12, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at virksomheder, der ikke længere har pligt til eller ikke længere ønsker at være frivilligt at være optaget i registeret, kan få ophævet registreringen.

Virkningen af en ophævelse af registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber er, at virksomheden efter ophævelsen vil skulle betale kvælstofafgift ved køb af kunstgødning.

Virksomheden vil dog ikke længere være forpligtet til f.eks. at skulle indberette et udlednings- og gødningsregnskab efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 18.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende gødskningslovs § 9, stk. 1, 1.pkt.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at ministeren for natur og dyrevelfærd kan ophæve en registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber fra den førstkommende planperiode, hvis det konstateres, at virksomheden ikke længere opfylder betingelserne i § 12, stk. 2, eller 4.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd af egen drift vil kunne ophæve en registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber fra den førstkommende planperiode, hvis det konstateres, at virksomheden ikke længere opfylder betingelserne i § 12, stk. 2, eller 4.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende gødskningslovs § 9, stk. 1, 1.pkt.

Det foreslås i stk. 2, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om ophævelse af registrering, herunder om, hvilke oplysninger en anmodning om ophævelse af registrering skal indeholde.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte regler om ophævelse af registrering, herunder om, hvilke oplysninger en anmodning om ophævelse af registrering skal indeholde.

Det vil således være muligt i medfør af den foreslåede bestemmelse, at fastsætte om fristen for, hvornår en anmodning om ophævelse af registrering skal være indsendt til ministeren, for at ophævelsen af registreringen får virkning.

Det er endvidere muligt i medfør af den foreslåede bemyndigelse at fastsætte regler om, at ophævelse af registrering kan ske ved, at den gældende virksomhed indberetter et afsluttende udlednings- og gødningsregnskab, jf. lovforslagets § 18.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende gødskningslovs § 9, stk. 2.

Til § 15

Ministeren for natur og dyrevelfærd fører efter den gældende gødskningslovs § 36, stk. 1, 1. pkt., et register over oplysninger om gødningsleverancer fra virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksomheder, der sælger, afgiver eller modtager gødning.

Registeret benævnes efter § 36, stk. 1, 2. pkt., Leverandørregister for gødningsleverancer.

Efter den gældende gødskningslovs § 3, stk. 1 og 2, omfatter gødskningslovens bestemmelser om gødningsleverandører offentligt og privatejede virksomheder, herunder fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg, og offentligt ejede virksomheder, som sælger, afgiver eller modtager kvælstof- eller fosforholdig gødning.

Ministeren for natur og dyrevelfærd er i den gældende gødskningslovs § 3, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte regler om, at gødskningslovens bestemmelser om gødningsleverandører skal finde anvendelse på andre typer af anlæg og den gødning, der produceres på disse, end de i stk. 1 og 2 nævnte.

Ministeren for natur og dyrevelfærd er i den gældende gødskningslovs § 37 bemyndiget til at fastsætte regler om krav til gødningsleverandørers indberetning og opgørelse, dokumentationskrav og anmeldelse og registrering af anlæg.

For yderligere oplysninger om gældende ret, henvises til punkt 3.8.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 1, at ministeren for natur og dyrevelfærd fører Leverandørregister for gødningsleverancer.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd fører et register over de offentligt- eller privatejede virksomheder, herunder anlæg, der sælger eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig materiale med gødningsværdi eller køber eller modtager kvælstof- eller fosforholdig materiale med gødning.

Den foreslåede bestemmelse er med visse sproglige justeringer en videreførelse af den gældende gødskningslovs § 36, stk. 1.

Det foreslås i stk. 2 , at offentligt- og privatejede virksomheder, herunder anlæg, der sælger eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig materiale med gødningsværdi eller køber eller modtager kvælstof- eller fosforholdig materiale med gødning, skal lade sig registrere i Leverandørregister for gødningsleverancer, jf. dog stk. 6.

Den foreslåede bestemmelse er ny og indebærer, at alle offentligt og privat ejede virksomheder, herunder fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg, der sælger eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig materiale med gødningsværdi eller modtager kvælstof- eller fosforholdig materiale med gødningsværdi, som udgangspunkt vil skulle skal lade sig registrere i Leverandørregister for gødningsleverancer.

Den foreslåede indberetningspligt vil således også kunne omfatte virksomheder, der er registreret i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.

Ministeren for natur og dyrevelfærd foreslås i stk. 6 bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om, hvilke typer af virksomheder, herunder anlæg, der er omfattet af registreringsforpligtelsen efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2.

Der henvises til bestemmelsen nedenfor.

For så vidt angår kvælstof- eller fosforholdig materiale med gødningsværdi, så foreslås ministeren for natur og dyrevelfærd i lovforslagets § 25, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om form på og krav til indhold af indberetninger af gødningsleverancer i Leverandørregister for gødningsleverancer herunder om gødningstyper.

Der henvises til bestemmelsen nedenfor.

Med den foreslåede bestemmelse formaliseres indføres der en egentlig registreringspligt for gødningsleverandører.

Det foreslås i stk. 3 , 1., pkt., at registreringsforpligtelsen efter stk. 2 indtræder, når der første gang sælges, afgives eller modtages kvælstof- eller fosforholdig materiale med gødningsværdi.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at registreringsforpligtelsen efter det foreslåede stk. 2 indtræder på den dato, når der første gang sælges, afgives eller modtages kvælstof- eller fosforholdig materiale med gødningsværdi.

Det vil være leverandørens salg eller afgivelse eller køb eller modtagelse af kvælstof- og fosforholdigt materiale med gødningsværdi, der udløser en pligt til at lade sig registrere.

Det indebærer, at både køb og salg af gødning mod vederlag og modtagelse og afgivelse af gødning uden vederlag vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås i stk. 3 , 2., pkt., at ministeren for natur og dyrevelfærd kan registrere virksomheder, herunder anlæg, omfattet af stk. 2 i Leverandørregister for gødningsleverancer, hvis det konstateres, at har undladt at lade sig registrere.

Den foreslåede bestemmelse er ny, og indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne tilmelde virksomheder mv. til Leverandørregister for gødningsleverancer, såfremt virksomheden har undladt selv at lade sig registrere.

Tidspunktet for registreringspligtens indtræden efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 1. pkt., udgør skæringstidspunktet for, hvornår ministeren for natur og dyrevelfærd kan tilmelde virksomheder mv. til leverandørregistret.

Det foreslås i stk. 4 , at der udstedes et bevis for registreringen i Leverandørregister for gødningsleverancer i forbindelse med virksomhedens, herunder anlæggets, registrering.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der udstedes et bevis for registreringen i leverandørregister for Gødningsleverancer, som kan anvendes dokumentation for overholdelsen den foreslåede forpligtelse efter stk. 2 i forbindelse med kontrol.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gødskningsbekendtgørelsens § 63, stk. 2, der er fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 37.

Det foreslås i stk. 5 , at en registrering i Leverandørregister for gødningsleverancer efter anmodning kan ophæves med virkning fra begyndelsen af den førstkommende planperiode, hvis virksomheden, herunder anlægget, ikke længere sælger, afgiver, køber modtager kvælstof- eller fosforholdig materiale med gødningsværdi.

Den foreslåede bestemmelse er ny og indebærer, at en virksomhed, der ikke længere sælger, afgiver, køber modtager kvælstof- eller fosforholdig gødning, og dermed vil have pligt til at være registreret efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2, efter anmodning vil kunne få ophævet registreringen med virkning fra begyndelsen af det førstkommende kalenderår.

Virkningen af ophævelsen af registreringen i Leverandørregister for gødningsleverancer er, at virksomheden ikke vil være forpligtet til at indberette oplysninger om gødningsleverancer efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 25.

Der henvises til bemærkningerne til § 25 nedenfor.

Det foreslås i stk. 6 , at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om, hvilke typer af virksomheder, herunder anlæg, der er omfattet af registreringsforpligtelsen efter stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse er ny og indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte regler om, hvilke typer af virksomheder, herunder anlæg, der er omfattet af registreringsforpligtelsen efter stk. 2.

Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse, vil kunne fastsættes regler om, at visse typer af virksomheder undtages fra registreringsforpligtelsen i stk. 2, herunder de nærmere betingelser for en sådan undtagelse.

Det foreslås i stk. 7 , at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om Leverandørregister for gødningsleverancers opbygning og ajourføring, om anmodning om registrering og om, hvilke oplysninger en anmodning om registrering skal indeholde.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte regler om Leverandørregister for gødningsleverancers opbygning og ajourføring, om anmodning om registrering og om, hvilke oplysninger en anmodning om registrering skal indeholde.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse vil der f.eks. kunne fastsættes regler om frister for, hvornår en anmodning om registrering skal være indsendt til ministeren for natur og dyrevelfærd, og hvilke oplysninger om virksomhedens aktiviteter m.v., der skal afgives i forbindelse med registreringen.

Den foreslåede bestemmelse er med visse sproglige tilpasninger en videreførelse af bemyndigelsen i den gældende gødskningslovs § 37.

Det foreslås i stk. 8 , at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om ophævelse af registrering, herunder om, hvilke oplysninger en anmodning om ophævelse af registrering skal indeholde.

Den foreslåede bestemmelse er ny og indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte de nærmere regler om ophævelse af registrering efter den foreslåede bestemmelse i stk. 5, herunder om, hvilke oplysninger en anmodning om ophævelse af registrering skal indeholde.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at afmelding fra registret vil skulle være modtaget senest den 31. december, for at afmeldingen får virkning for den indeværende planperiode.

Til § 16

Efter den gældende gødskningslovs § 41, stk. 1, skal en virksomhed, der er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab, for hver planperiode foretage en gødningsplanlægning for det samlede landbrugsareal.

Den gældende bestemmelse gennemfører forpligtelsen i det danske nitrathandlingsprogram, der er fastsat til gennemførelse af nitratdirektivets bilag II, litra b, nr. 9.

Der henvises til punkt 2.4.1 i de almindelige bemærkninger for nærmere oplysninger om nitratdirektivet.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan efter den gældende gødskningslovs § 41, stk. 2, fastsætte nærmere regler om planlægningen, herunder frister for planlægningens foretagelse, dens udformning, indhold, herunder krav om tilknytning af et markkort, og indsendelse, og om opgørelsen af det samlede landbrugsareal.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om revision af gødningsplanlægningen.

Den gældende gødskningslovs § 41 er beskrevet ovenfor i punkt 3.6.1.1, hvortil der henvises.

Efter den gældende gødskningslovs § 43, stk. 1, skal virksomheden anvende særlige skemaer til udarbejdelse af gødningsplanlægning.

Ministeren for natur og dyrevelfærd udarbejder efter den gældende gødskningslovs § 43, stk. 2, de skemaer, der er nævnt i den gældende gødskningslovs § 43, stk. 1, og kan efter den gældende gødskningslovs § 43, stk. 3, godkende andre skemaer end de skemaer, der er nævnt i den gældende gødskningslovs § 43, stk. 2.

Den gældende gødskningslovs § 43 er beskrevet ovenfor i punkt 3.6.1.1, hvortil der henvises.

Ministeren for natur og dyrevelfærd er endvidere i den gældende gødningslovs § 44, stk. 1, bemyndiget til at fastsætte regler om, at virksomheder, der er omfattet af den gældende gødskningslovs kapitel 4 og 5, hvert år skal indberette og opgøre virksomhedens arealer, hvorpå der er etableret plantedække efter regler fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 38, stk. 1, og den gældende gødskningslovs §§ 39 og 39 a, og indgive indberetningen og opgørelsen til ministeren.

Ministeren er efter den gældende gødskningslovs § 44, stk. 2, endvidere bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om indberetningen og opgørelsen, herunder om udformningen, indholdet og fristen for indgivelse.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at indberetningen efter stk. 1 skal tilknyttes et markkort.

Den gældende gødskningslovs § 44 er beskrevet ovenfor i punkt 3.6.1.2, hvortil der henvises.

Det foreslås i stk. 1, at virksomheder, der er omfattet af foranstaltninger fastsat i medfør af lovens §§ 6-9, skal udarbejde mark- og udledningsplaner for virksomhedens samlede landbrugsareal i planperioden.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at virksomhederne skal udarbejde en markplan for de marker, der indgår i virksomhedens samlede landbrugsareal, herunder de individuelle markers størrelse og placering, og som viser de afgrøder, som virksomheden har tænkt sig at dyrke på de individuelle marker, og de virkemidler, som virksomheden har tænkt sig at gøre brug af i planperioden.

Med foreslåede bestemmelse vil det blive muligt at sikre fortsat gennemførelse af forpligtelsen i det danske nitrathandlingsprogram, der er fastsat til gennemførelse af nitratdirektivets bilag II, litra b, nr. 9.

Der henvises til punkt 2.4 i de almindelige bemærkninger for nærmere oplysninger om nitratdirektivet.

Herudover indebærer den foreslåede bestemmelse, at virksomheden skal udarbejde en udledningsplanlægning for virksomhedens samlede landbrugsareal, der viser den påtænkte gødningsanvendelse på de enkelte marker, der indgår i virksomhedens landbrugsareal.

Med den foreslåede bestemmelse ændres og udvides de hidtidige forpligtelser til at foretage gødningsplanlægning for det samlede landbrugsareal i efter den gældende gødskningslovs § 41, stk. 1, og at opgøre virksomhedens arealer, hvorpå der er etableret plantedække efter regler fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 44, stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at planlægningen skal udarbejdes på særlige skemaer, der er udarbejdet af ministeren for natur og dyrevelfærd.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at mark- og udledningsplanlægningen vil skulle udarbejdes på særlige skemaer, der er udarbejdet af ministeren for natur og dyrevelfærd med henblik på at sikre, at alle relevante oplysninger indgår i mark- og udledningsplanlægningen, og dermed sikre en effektiv kontrol.

Manglende iagttagelse af det skemakrav, der fastsættes i den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheden ikke kan anses for at have opfyldt kravet om udarbejdelse af mark- og udledningsplanlægningen i den foreslåede bestemmelse i stk. 1.

Med den foreslåede bestemmelse ændres og udvides det hidtidige skemakrav for så vidt angår gødningsplanlægning efter den gældende gødskningslovs § 43.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at ministeren kan godkende andre skemaer end de skemaer, der er nævnt i det foreslåede 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren vil kunne godkende, at mark- og udledningsplanlægningen udarbejdes på andre skemaer, som f.eks. allerede findes i land- og skovbrugsvirksomhedens markstyringsprogram eller som anvendes i forbindelse med f.eks. virksomhedernes ansøgning om landbrugsstøtte, såfremt de pågældende skemaer indeholder de nødvendige oplysninger.

De pågældende skemaer kan enten være digitale eller papirbaserede.

Det foreslås i stk. 3, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om planlægningen, herunder frister for planlægningens udarbejdelse, om indhold og udformning, krav om tilknytning af et markkort, om indsendelse af planlægningen med henblik på kontrol, om opgørelsen af det samlede landbrugsareal, og om pligt til berigtigelse og revision af planlægningen og frister herfor.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte krav om, at virksomhederne skal tilknytte et markkort til deres mark- og udledningsplanlægning, der viser de marker, der indgår i virksomhedens samlede landbrugsareal, markens størrelse og placering, markens afgrøde, markens jordtype, markens dyrkningshistorisk, og placeringen af de virkemidler, som virksomheden har tænkt sig at gøre brug af i planperioden.

Ved dyrkningshistorik forstås oplysninger om forfrugt og forforfrugt.

Ved forfrugt forstås den afgrøde, som dyrkes og høstes umiddelbart før en anden afgrøde, hvilket vil sige en hovedafgrøde eller eventuelt en efterafgrøde, der udsås efter høst af forårssåede hovedafgrøder.

Da dyrkningshistorikken på arealet vil indgå i beregningen af virksomhedens udledning, jf. lovforslagets § 6, herunder effekten af eventuelle udlagte efterafgrøder, vil mark- og udledningsplanlægningen skulle indeholde oplysninger herom.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne udnyttes til at fastsætte regler om, at markplanen skal indeholde oplysninger om mængde og type af gødning, som påtænkes anvendt på virksomhedens landbrugsareal, og tidspunktet herfor.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse vil der kunne fastsætte regler om, at markplanlægningen vil skulle omfatte oplysninger om størrelse og fysisk placering af gartneriaktiviteter og skovarealer, der skal modtage gødning, ligesom markplanlægningen vil kunne omfatte oplysninger om placeringen og størrelsen af virksomhedens staldsystemer.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse vil der kunne fastsættes regler om frist for udarbejdelse og indsendelse af planlægningen, herunder at planlægningen skal foretages forud for udlednings- og gødningsregnskabet.

Endelig vil ministeren i medfør af den foreslåede bemyndigelse kunne fastsætte regler om, at virksomhederne har pligt til af egen drift at berigtige eller ajourføre planlægningen, såfremt de oplysninger, der indgår i planlægningen, ikke længere stemmer overens med de faktiske forhold på virksomheden, herunder i tilfælde af, at de pågældende oplysninger er indberettet efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 6-9 om foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål omtalt ovenfor.

Den foreslåede bestemmelse skal ligeledes ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 17 om fortegnelser over gødningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau og lovforslagets § 18 om udlednings- og gødningsregnskaber.

Til § 17

Det foreslås i stk. 1, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at virksomheder, der er omfattet af foranstaltninger fastsat i medfør af lovens § 6, skal udarbejde fortegnelser over gødningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau i planperioden.

Den foreslåede bestemmelse er ny og skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6 om foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål omtalt ovenfor.

Den foreslåede bestemmelse skal ligeledes ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 16 om mark- og udledningsplanlægning og lovforslagets § 18 om udlednings- og gødningsregnskaber.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren vil kunne fastsætte regler om, at virksomheder, der er omfattet af foranstaltninger fastsat i medfør af lovens § 6, skal udarbejde fortegnelser over gødningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau i planperioden.

Ministeren vil kunne fastsætte regler om, at virksomheden skal udarbejde en art logbog eller på anden måde udarbejde og indsende oplysninger over de foretagne gødningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau.

Med andre aktiviteter på markniveau menes f.eks. tidspunkter for såning af afgrøder eller foretagne jordbehandlinger.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at fortegnelserne skal udarbejdes på særlige skemaer, der er udarbejdet af ministeren.

Den foreslåede bestemmelse er ny og indebærer, at ministeren vil kunne fastsætte regler om, at fortegnelserne over gødningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau vil skulle være udarbejdet på et særligt skema, der er udarbejdet af ministeren med henblik på at sikre, at alle relevante oplysninger indgår i fortegnelserne, og dermed sikre en effektiv kontrol.

Manglende iagttagelse af skemakrav, der fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse, vil medføre, at virksomheden ikke kan anses for at have opfyldt de krav udarbejdelse af fortegnelserne over gødningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau, der kan fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at ministeren kan godkende andre skemaer end de skemaer, der er nævnt i det foreslåede stk. 2, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse er ny og indebærer, at ministeren vil kunne godkende, at fortegnelserne over gødningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau udarbejdes på andre skemaer, som f.eks. allerede findes i land- og skovbrugsvirksomhedens markstyringsprogram.

Ministeren vil i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte nærmere betingelser til indholdet af sådanne skemaer som forudsætning for, at virksomheden vil kunne anses for at have opfyldt de krav udarbejdelse af fortegnelserne over gødningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau, der fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om fortegnelserne, herunder om indhold og udformning, om frister for fortegnelsernes udarbejdelse, om indsendelse med henblik på kontrol og om pligt til berigtigelse og revision af fortegnelserne og om frister herfor.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om, at fortegnelsen over gødningstildelinger skal indeholde oplysninger om mængde og type af gødning (organisk eller mineralsk) på den enkelte mark, og tidspunktet for tildelingen.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne udnyttes til at fastsætte regler om, at såfremt der er sket tildeling af gødning via udegående dyr på den enkelte mark, skal fortegnelsen også indeholde oplysninger herom.

Det er endvidere hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om angivelse af konkrete såtidspunkter i det omfang, det har betydning for kontrollen med overholdelse af virksomhedens basisudvaskningsgrænse eller udledningskvote fastsat efter regler i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6.

Det er endvidere hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om, hvordan fortegnelsen skal føres, herunder frister for, hvornår indførelser i fortegnelsen senest skal være sket.

Den foreslåede bemyndigelse vil ligeledes kunne anvendes til at fastsætte regler om, at fortegnelsen skal foretages løbende.

Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse vil kunne fastsætte regler om, at fortegnelsen skal opbevares på virksomheden med henblik på kontrol, og at fortegnelserne eller dele heraf skal indberettes med henblik på kontrol.

Krav om indberetning af fortegnelserne, der vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse, er principielt udtryk for oplysningspligt, der er omfattet af lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019 (herefter retssikkerhedsloven).

Det følger af retssikkerhedslovens § 10, at bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke gælder i forhold til den mistænkte, hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Da fortegnelser kun vil kunne udgøre end del kontrolgrundlaget for overholdelse af de regler, der foreslås fastsat i medfør af lovforslagets § 6, vil der som altovervejende hovedregel på tidspunktet for indberetningen heraf endnu ikke vil være konkret mistanke om, at der er begået en lovovertrædelse, og retssikkerhedslovens § 10 vil derfor ikke indebære begrænsninger i land- og skovbrugsvirksomhedernes forpligtelse til at indberette fortegnelserne.

I tilfælde, hvor der foreligger en mistanke om et strafbart forhold, og hvor der ikke er tale om tilvejebringelse af oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf, vil kontrolmyndigheden skulle gå frem efter retsplejelovens regler.

Endelig vil der i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 3 kunne fastsættes regler om, at virksomhederne har pligt til af egen drift at berigtige eller ajourføre fortegnelserne, såfremt de oplysninger, der indgår heri, ikke længere stemmer overens med de faktiske forhold på virksomheden, herunder i tilfælde af, at de pågældende oplysninger er indberettet efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 3.

Til § 18

Efter den gældende gødskningslovs § 42, stk. 1 skal en virksomhed, der er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab, hvert år udarbejde et gødningsregnskab for den afsluttede planperiode.

Gødningsregnskabet skal indberettes til ministeren for natur og dyrevelfærd.

Gødningsregnskabssystemet er principielt tænkt som et lukket kredsløb, hvor det ikke er muligt at modtage eller afsætte kvælstof- og fosforholdig gødning uden, at der redegøres herfor i gødningsregnskabet.

Gødningsregnskabet skal efter den gældende gødskningslovs § 42, stk. 1, opgøres på grundlag af virksomhedens gødningsplanlægning, jf. § 41, og angive følgende

Den gældende bestemmelse gennemfører forpligtelsen i det danske nitrathandlingsprogram, der er fastsat til gennemførelse af nitratdirektivets bilag II, litra b, nr. 9.

Der henvises til punkt 2.4.1 i de almindelige bemærkninger for nærmere oplysninger om nitratdirektivet.

Ministeren for natur og dyrevelfærd er i den gældende gødskningslovs § 42, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte regler om gødningsregnskabets udformning og indhold, herunder hvilke oplysninger der skal indberettes.

Ministeren fastsætter endvidere regler om opbevaring af bilag og om frister for indberetning af gødningsregnskabet m.v.

Efter den gældende gødskningslovs § 43, stk. 1, skal virksomheden anvende særlige skemaer til udarbejdelse af gødningsregnskab.

Ministeren for natur og dyrevelfærd udarbejder efter den gældende gødskningslovs § 43, stk. 2, de skemaer, der er nævnt i den gældende gødskningslovs § 43, stk. 1, og kan efter den gældende gødskningslovs § 43, stk. 3, godkende andre skemaer end de skemaer, der er nævnt i den gældende gødskningslovs § 43, stk. 2.

Den gældende gødskningslovs §§ 42 og 43 er beskrevet ovenfor i punkt 3.6.1.3, hvortil der henvises.

Ministeren for natur og dyrevelfærd er i den gældende gødskningslovs § 31 bemyndiget til at fastsætte regler om bestemmelse af forfrugt, jf. den gældende gødskningslovs § 13, og om opgørelse af virksomhedens primolager af kvælstof og fosfor i de forskellige gødningstyper, jf. den gældende gødskningslovs § 29, for virksomheder, der ikke i den foregående planperiode har været registreret i Register for Gødningsregnskab.

Den gældende gødskningslovs § 31 er beskrevet ovenfor i punkt 3.6.1.3.6, hvortil der henvises.

Hvis en virksomhed før udløbet af planperioden ophører med at eje eller have brugsret til et areal med afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 13, stk. 3, eller en fosfornorm fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 5, stk. 6, for den pågældende planperiode, skal virksomhedens samlede forbrug af kvælstof og fosfor på arealet for den forløbne del af planperioden efter den gældende gødskningslovs § 32, stk. 1, beregnes, jf. den gældende gødskningslovs §§ 18-30.

Efter den gældende gødskningslovs § 32, stk. 2, skal den ophørende virksomhed give den virksomhed, der overtager arealet eller brugsretten hertil, hvis virksomheden er registreret i Register for Gødningsregnskab, skriftlige oplysninger om forfrugten, om den samlede kvote for kvælstof, om det forventede fosforloft, der er tilknyttet gødningen fra husdyrgødning og anden organisk gødning, der er udbragt på arealet og om forbruget af kvælstof og fosfor.vOplysningerne i stk. 2 skal efter den gældende gødskningslovs § 32, stk. 3, vedrøre det overdragne areal i perioden fra planperiodens start indtil det tidspunkt, hvor virksomheden ophører med at eje eller have brugsret til arealet.

Efter den gældende gødskningslovs § 33, stk. 1, skal den samlede kvote for kvælstof, forbruget af kvælstof og fosfor og det overdragne areal, for den samlede planperiode som udgangspunkt henregnes til den virksomhed, der har overtaget arealet eller brugsretten hertil

Gives skriftlige oplysninger som nævnt i den gældende gødskningslovs § 32, stk. 2, ikke, henregnes forbruget af kvælstof og fosfor for den forløbne del af planperioden efter den gældende gødskningslovs § 33, stk. 2, til den virksomhed, der har overdraget arealet eller brugsretten hertil.

Overdrages et areal eller brugsretten hertil før udløbet af planperioden, og overstiger det samlede forbrug af kvælstof på arealet for den forløbne del af planperioden den samlede kvote for kvælstof for det pågældende areal for hele planperioden, henregnes den del af forbruget, der overstiger kvoten, efter den gældende gødskningslovs § 33, stk. 3, til den virksomhed, som har overdraget arealet eller brugsretten hertil, medmindre den virksomhed, der overtager arealet eller brugsretten hertil, erklærer, at forbruget kan henregnes til denne virksomhed.

Er den virksomhed, der overtager arealet eller brugsretten hertil før udløb af planperioden, ikke registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab, henregnes forbruget af kvælstof og fosfor for den forløbne del af planperioden efter den gældende gødskningslovs § 33, stk. 4, til den virksomhed, som har overdraget arealet eller brugsretten hertil.

Den samlede kvote for kvælstof og arealet som nævnt i den gældende gødskningslovs § 32, stk. 1, for den samlede planperiode henregnes ligeledes til den virksomhed, der har overdraget arealet eller brugsretten hertil.

Ministeren for natur og dyrevelfærd er i den gældende gødskningslov § 35 bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om de oplysninger, der er nævnt i bl.a. den gældende gødskningslovs §§ 32-33, herunder om udarbejdelse, indhold, form, indberetning og frister.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om dokumentation og om opbevaring af dokumentation.

Den gældende gødskningslovs §§ 32, 33 og 35 er beskrevet ovenfor i punkt 3.6.1.3.7, hvortil der henvises.

Det foreslås i stk. 1, at virksomheder, der er omfattet af foranstaltninger fastsat i medfør af lovforslagets §§ 6-9, skal udarbejde udlednings- og gødningsregnskaber for den afsluttede planperiode.

Regnskaberne skal indberettes til ministeren for natur og dyrevelfærd.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 6-9 om foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål omtalt ovenfor.

Den foreslåede bestemmelse skal ligeledes ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 16 om mark- og udledningsplanlægning og lovforslagets § 17 om fortegnelser over gødningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at land- og skovbrugsvirksomheder, der er omfattet af foranstaltninger, der vil kunne fastsættes i medfør af lovens §§ 6-9, skal udarbejde og indberette udlednings- og gødningsregnskaber for den afsluttede planperiode.

Med foreslåede bestemmelse vil det blive muligt at sikre fortsat gennemførelse af forpligtelsen i det danske nitrathandlingsprogram, der er fastsat til gennemførelse af nitratdirektivets bilag II, litra b, nr. 9.

Der henvises til punkt 2.4.1 i de almindelige bemærkninger for nærmere oplysninger om nitratdirektivet.

Udlednings- og gødningsregnskabet vil danne grundlag for myndighedernes kontrol med virksomhedernes overholdelse af de regler, der kan fastsættes i medfør af de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 6-9, som f.eks. basisudvaskningsgrænsen og udledningskvoten og de såkaldte harmonikrav, der omfatter det organiske kvælstofarealkrav og fosforarealkravet.

Udlednings- og gødningsregnskabet er derfor en vigtig forudsætning for administration af gødskningsreglerne.

Pligten til at føre et gødningsregnskab følger af det danske nitrathandlingsprogram som en gennemførelse af nitratdirektivets bilag II, B, 9.

Gødningsregnskabet anvendes bl.a. til at kontrollere nitratdirektivets foranstaltning om begrænsning af tilførsel af gødning til jorden, jf. nitratdirektivets bilag III, 1, 3.

Udlednings- og gødningsregnskabet er principielt udtryk for oplysningspligt, der er omfattet af retssikkerhedsloven.

Det følger af retssikkerhedslovens § 10, at bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke gælder i forhold til den mistænkte, hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Da udlednings- og gødningsregnskabet udgør kontrolgrundlaget for overholdelse af de regler, der foreslås fastsat i medfør af lovforslagets §§ 6-9, vil der som altovervejende hovedregel på tidspunktet for indberetningen heraf endnu ikke vil være konkret mistanke om, at der er begået en lovovertrædelse, og retssikkerhedslovens § 10 vil derfor ikke indebære begrænsninger i land- og skovbrugsvirksomhedernes forpligtelse til at indberette udlednings- og gødningsregnskabet.

I tilfælde, hvor der foreligger en mistanke om et strafbart forhold, og hvor der ikke er tale om tilvejebringelse af oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf, vil kontrolmyndigheden skulle gå frem efter retsplejelovens regler.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres pligten til at den eksisterende forpligtelse i den gældende gødskningslovs § 42, stk. 1, til at udarbejde gødningsregnskab, og udvides med en pligt til at udarbejde udledningsregnskab, som vil skulle anvendes i forbindelse med kontrol af virksomhedernes basisudvaskningsgrænse og udledningskvote efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6.

Det foreslås i stk. 2, at udledningsregnskabet skal angive en række nærmere opregnede oplysninger.

Det foreslås således i stk. 2, nr. 1, at udledningsregnskabet skal angive en markplan.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udledningsregnskabet vil skulle indeholde en markplan for virksomhedens arealer, der f.eks. indeholder oplysninger om placeringen af hovedafgrøder, kvælstofreducerende virkemidler, og dyrkningsrelaterede tiltag i planperioden.

Det foreslås således i stk. 2, nr. 2, at udledningsregnskabet skal angive dyrkningshistorik.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udledningsregnskabet vil skulle indeholde oplysninger om dyrkningshistorisk på virksomhedens arealer i tidligere planperioder, der f.eks. omfatter oplysninger om forfrugt og vinterplandække til forfrugt, forforfrugt og gødningstildelinger.

Det foreslås således i stk. 2, nr. 3, at udledningsregnskabet skal angive afgrødevalg.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udledningsregnskabet vil skulle indeholde oplysninger om afgrødevalg, der f.eks. vil omfatte oplysninger om de hovedafgrøder, som virksomheden har dyrket i planperioden.

Det foreslås således i stk. 2, nr. 4, at udledningsregnskabet skal angive virkemidler.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udledningsregnskabet vil skulle indeholde oplysninger om de kvælstofreducerende virkemidler, som virksomheden har gjort brug af i planperioden.

Det kan f.eks. oplysninger om anvendelse af efterafgrøder, herunder efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter, mellemafgrøder, tidligt sået vinterhvede og præcisiongødskning.

Den foreslåede bestemmelse vil ligeledes kunne indeholde oplysninger om deltagelse i pilotprojekter om kvælstofreducerende virkemidler, der vil kunne etableres i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6.

Det foreslås således i stk. 2, nr. 5, at udledningsregnskabet skal angive oplysninger om virksomhedens gødningstildelinger.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udledningsregnskabet vil skulle indeholde oplysninger om tildeling af kvælstof og fosforholdig gødning for hver af virksomhedens marker, herunder f.eks. oplysninger om gødningstypen, mængden af den tildelte gødning og datoen for tildeling.

Det foreslås således i stk. 2, nr. 6, at udledningsregnskabet skal angive oplysninger om virksomhedens øvrige aktiviteter på markniveau.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udledningsregnskabet vil skulle indeholde oplysninger om virksomhedens øvrige aktiviteter på markniveau, som f.eks. om virksomhedens deltagelse i udtagningsprojekter og om overdragelse af arealer i løbet af planperioden.

Det foreslås således i stk. 2, nr. 7, at udledningsregnskabet skal indeholde oplysninger om naturgivne forhold.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udledningsregnskabet vil skulle indeholde oplysninger naturgivne forhold, som f.eks. jordbundsforhold, retentionen og afstrømning, der vil skulle anvendes i forbindelse med beregningen af kvælstofudvaskningen.

Det er hensigten, at sådanne forhold vil blive udstillet på kortværk, der vil kunne udarbejdes i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 50, og vil skulle indgå som grundlag for de oplysninger, som den pågældende virksomhed, vil skulle angive i udledningsregnskabet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at udledningsregnskabet vil skulle indeholde oplysninger om fravigelse af den jordtype, der fremgår af det jordtypekort, som ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne udstede i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 50.

Det foreslås endvidere i stk. 3, at gødningsregnskabet skal angive en række nærmere opregnede oplysninger.

Det foreslås således i stk. 3, nr. 1, at gødningsregnskabet skal angive virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor i materiale med gødningsværdi, jf. de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 21-24.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at gødningsregnskabet vil skulle skal indeholde en opgørelse af virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor i materiale med gødningsværdi.

Opgørelsen vil skulle finde sted efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 21-24.

Der henvises til de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 21-24 nedenfor.

Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af den gældende gødskningslovs § 42, stk. 2, nr. 1, for så vidt angår opgørelsen af virksomhedens samlede forbrug af kvælstof og fosfor.

Den foreslåede bestemmelse viderefører ikke kravet om angivelse af virksomhedens samlede kvote for kvælstof, da denne afløses af den udledningsbaserede markregulering, der vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6 og det udledningsregnskab, som vil skulle udarbejdes efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2.

Det foreslås således i stk. 3, nr. 2, at gødningsregnskabet skal indeholde oplysninger om husdyrbesætning

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at gødningsregnskabet vil skulle skal indeholde oplysninger om virksomhedens samlede husdyrbesætning i planperioder, som f.eks. omfatter oplysninger om det samlede antal årsdyr eller det samlede antal producerede dyr i planperioden.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende gødskningslovs § 42, stk. 2, nr. 3.

Det foreslås i stk. 3, nr. 3, at gødningsregnskabet skal indeholde oplysninger om staldsystemer og produktionsarealer.

Den foreslåede bestemmelse om, at gødningsregnskabet vil skulle indeholde oplysninger om virksomhedens staldsystemer og produktionsarealer er ny, og indebærer, at der f.eks. skal angives oplysninger om størrelse og fysisk placering af staldsystemer, staldnummer og dyretype for hvert staldafsnit og staldsystemets udnyttelsesgrad.

De foreslåede bestemmelser i stk. 3, nr. 2 og 3, vil skulle anvendes i forbindelse med kontrollen med opgørelsen af virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslaget § 23.

Det foreslås således i stk. 3, nr. 4, at gødningsregnskabet skal indeholde oplysninger om størrelsen på virksomhedens samlede landbrugsareal og harmoniareal.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at gødningsregnskabet vil skulle indeholde oplysninger om virksomhedens samlede landbrugsareal og harmoniarealet.

Virksomheden vil dermed i gødningsregnskabet skulle angive sit samlede dyrkede, udyrkede og udtagne areal i planperioden.

Virksomheden vil herudover skulle angive virksomhedens arealer med afgrøder med et gødningsbehov, hvor organisk gødning må anvendes, og hvor organisk gødning under normale omstændigheder kan udbringes.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende gødskningslovs § 42, stk. 2, nr. 4, og skal anvendes i forbindelse med bl.a. kontrollen af harmonireglerne, der foreslås fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7, som afløser den tidligere bemyndigelse i husdyrbruglovens § 5 a.

Det foreslås således i stk. 3, nr. 5, at gødningsregnskabet skal indeholde oplysninger om virksomhedens aftaler om forpagtning til brug for udbringning af husdyrgødning og om virksomhedens husdyrgødningsaftaler.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at gødningsregnskabet skal indeholde oplysninger om virksomhedens aftaler om forpagtning til brug for udbringning af husdyrgødning og om virksomhedens aftaler om afgivelse og modtagelse af husdyrgødning i planperioden.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende gødskningslovs § 42, stk. 2, nr. 5, og skal anvendes i forbindelse med bl.a. kontrollen af harmonireglerne, der foreslås fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7, som afløser den tidligere bemyndigelse i husdyrbruglovens § 5 a.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at udlednings- og gødningsregnskaberne skal udarbejdes på særlige skemaer, der er udarbejdet af ministeren for natur og dyrevelfærd.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne fastsætte regler om, at udlednings- og gødningsregnskaberne vil skulle være udarbejdet på et særligt skema, der er udarbejdet af ministeren med henblik på at sikre, at alle relevante oplysninger indgår i regnskaberne, og dermed sikre en effektiv kontrol.

Manglende iagttagelse af skemakrav, der fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse, vil medføre, at virksomheden ikke kan anses for at have opfyldt kravet udlednings- og gødningsregnskaberne i det foreslåede stk. 1.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at ministeren for natur og dyrevelfærd kan godkende andre skemaer end de skemaer, der er nævnt i den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne godkende, at udlednings- og gødningsregnskaber udarbejdes på andre skemaer, som f.eks. allerede findes i land- og skovbrugsvirksomhedens markstyringsprogram.

Ministeren vil i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte nærmere betingelser til indholdet af sådanne skemaer som forudsætning for, at virksomheden vil kunne anses for at have opfyldt de krav til indholdet af udlednings- og gødningsregnskaberne, der foreslås i stk. 1-3.

De pågældende skemaer kan enten være digitale eller papirbaserede.

Med den foreslåede bestemmelse ændres og udvides det hidtidige skemakrav for så vidt angår gødningsregnskabet efter den gældende gødskningslovs § 43.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om regnskabernes udformning og indhold, herunder hvilke oplysninger, der skal indberettes, og frister for regnskabernes udarbejdelse og indberetning.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om regnskabernes udformning og indhold, herunder hvilke oplysninger, der skal indberettes, og frister for regnskabernes udarbejdelse og indberetning.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse vil der f.eks. kunne fastsætte regler om, at virksomheder, der i en planperiode afgiver kvælstof- og fosforholdig gødning til andre virksomheder, skal indberette visse oplysninger om modtageren af gødningen og om den afgivne gødning.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse vil der kunne fastsættes regler om frist for udarbejdelse og indberetning af udlednings- og gødningsregnskaberne.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af bemyndigelsen i den gældende gødskningslovs § 42, stk. 3, 1. pkt. for så vidt angår gødningsregnskabet, som foreslås udvidet til også at omfatte udledningsregnskaberne.

Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at ministeren endvidere kan fastsætte regler om pligt til berigtigelse og revision af regnskaberne.

Den foreslåede bestemmelse er ny og indebærer, at ministeren i medfør af den foreslåede bemyndigelse vil kunne fastsætte regler om, at virksomhederne har pligt til af egen drift at berigtige eller ajourføre udlednings- og gødningsregnskaberne, såfremt de oplysninger, der indgår i her, ikke stemmer overens med de faktiske forhold på virksomheden.

Det foreslås i stk. 5, 3. pkt., at ministeren kan fastsætte regler om dokumentation vedrørende prøvetagning og analyser, vedrørende modtaget og afsat gødning samt vedrørende produktion af kvælstof- og fosforholdig gødning og arealer m.v.

Den foreslåede bestemmelse er ny og indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne fastsætte regler om dokumentation vedrørende prøvetagning og analyser, vedrørende modtaget og afsat gødning samt vedrørende produktion af kvælstof- og fosforholdig gødning og arealer m.v.

I medfør af den foreslåede bestemmelse vil der f.eks. kunne fastsættes regler om dokumentation vedrørende prøvetagning og analyser af indhold af kvælstof og fosfor i materiale med gødningsværdi, og om dokumentation vedrørende modtaget og afsat gødning i form af gødningskvitteringer, og dokumentation vedrørende metoden for produktion af kvælstof- og fosforholdig gødning.

Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, jf. stk. 2 og 3, der skal afgives af nyregistrerede virksomheder.

Den foreslåede indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne fastsætte nærmere regler om de oplysninger, jf. stk. 2 og 3, der skal afgives af nyregistrerede virksomheder, der f.eks. kan omfatte oplysninger af forudgående dyrkningshistorisk på virksomhedens arealer.

Med den foreslåede bemyndigelse bliver det muligt at videreføre regler, der svarer til bestemmelserne om nyregistrerede virksomheder i den gældende gødskningslovs § 31 med de ændringer, som den nye udledningsbaserede markregulering giver anledning til.

Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at ministeren endvidere kan fastsætte regler om de oplysninger, der skal afgives, jf. de foreslåede bestemmelser i stk. 2 og 3, ved ophør af ejerskab over eller brugsret til et areal, der er omfattet af forpligtelserne efter stk. 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren vil kunne fastsætte regler om, hvilke oplysninger overdrager ved ophør af ejerskab over eller brugsret til et areal, der er omfattet af de foreslåede forpligtelser efter stk. 2 og 3, om f.eks. dyrkningshistorik og gødningstildelinger m.v., skal meddelemodtager af det pågældende areal skal have oplysninger.

Med den foreslåede bemyndigelse bliver det muligt at videreføre regler, der svarer til bestemmelserne om ophør og overdragelse i den gældende gødskningslovs §§ 32 og 33 med de ændringer, som den nye udledningsbaserede markregulering giver anledning til.

Det foreslås i stk. 6, 3. pkt., at ministeren kan fastsætte regler om udarbejdelse, indhold, form, indberetning og frister.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om udarbejdelse, indhold, form, indberetning og frister for de oplysninger, der skal afgives efter de bestemmelser, der fastsættes efter de foreslåede bestemmelser i stk. 6, 1. og 2. pkt.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse vil der f.eks. kunne fastsætte regler om, hvordan opgørelserne efter den foreslåede bestemmelse i 1. pkt., der skal afgives af nyregistrerede virksomheder og fristen herfor.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse vil der herudover f.eks. kunne fastsættes regler om, hvordan overdrager skal afgive oplysninger ved ophør af ejerskab over eller brugsret til et areal til modtager og fristen herfor.

Der vil endvidere f.eks. kunne fastsættes regler om, at modtager skal indberette oplysninger om det modtagne areal og fristen herfor.

Den foreslåede bemyndigelse er en videreførelse af den gældende gødskningslovs § 35 for så vidt angår nyregistrerede virksomheder og overdragelse af arealer ved ophør af ejerskab over eller brugsret hertil med de ændringer, som den nye udledningsbaserede markregulering giver anledning til.

Til § 19

Den gældende gødskningslov eller husdyrbrugloven indeholder i dag ikke regler om afgivelse af oplysninger på tro og love.

Det foreslås, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at oplysninger, der skal indsendes i henhold til lovforslagets § 18 eller regler fastsat i medfør af lovforslagets §§ 16-17, skal afgives på tro og love.

Den foreslåede bestemmelse er ny og indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte regler om, at oplysninger i udlednings- og gødningsregnskaberne, der vil skulle indsendes i henhold til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 18 eller oplysninger i mark- og udledningsplaner, der vil skulle indsendes efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 16, samt oplysninger i fortegnelser over gødningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau, der vil skulle indsendes efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 17, skal afgives på tro og love.

Erklæring af oplysninger på tro og love indebærer, at den erklærende bl.a. vil kunne straffes, hvis der forsætligt afgives en falsk erklæring, jf. straffelovens § 161.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til f.eks. at fastsætte regler om, at f.eks. de oplysninger, der angives i udlednings- og gødningsregnskaberne, der skal indberettes efter lovforslagets § 18, afgives på tro- og love.

Til § 20

Efter den gældende gødskningslovs § 43, stk. 4, skal virksomheden opbevare gødningsplanlægningen og gødningsregnskabet med tilhørende bilag i mindst 5 år.

Det foreslås, at virksomhederne skal opbevare de dokumenter med tilhørende bilag, der er nævnt i lovforslagets §§ 16 og 18, og fortegnelser, der udarbejdes efter regler fastsat i medfør af § 17, i mindst 5 år.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at virksomhederne i mindst 5 år vil skulle opbevare de mark- og udledningsplaner, som er udarbejdet efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 16, stk. 1, herunder f.eks. tilknyttede markkort, såfremt der er i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 16, stk. 3, er fastsat krav herom.

Såfremt mark- og gødningsplanerne revideres i overensstemmelse med forpligtelse hertil i henhold til regler, der vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede i lovforslagets § 16, stk. 3, vil også de reviderede planer skulle opbevares efter den foreslåede bestemmelse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at virksomhederne i mindst 5 år vil skulle opbevare udlednings- og gødningsregnskaber, som er udarbejdet efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 18, herunder f.eks. gødningskvitteringer og anden form for dokumentation, der er fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 24 om fradrag af kvælstof og fosfor i den totale mængde af kvælstof og fosfor i materiale med gødningsværdi, og som indgår i opgørelsen af forbrug af kvælstof og fosfor i materiale med gødningsværdi i gødningsregnskabet.

Endelig indebærer den foreslåede bestemmelse, at virksomhederne i mindst 5 år vil skulle opbevare fortegnelser over gødningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau, hvis der i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 17 bliver fastsat krav om at udarbejde sådanne.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende gødskningslovs § 43, stk. 4, for så vidt angår opbevaring af gødningsplanlægningen og gødningsregnskabet, med de ændringer, som den nye udledningsbaserede markregulering giver anledning til.

Til § 21

Efter den gældende gødningslovs § 12 må en virksomheds forbrug af kvælstof til gødningsformål i planperioden, som opgjort efter den gældende gødskningslovs §§ 18, 19, og 21-30 og regler fastsat i medfør heraf, ikke overstige virksomhedens samlede kvote for kvælstof i planperiode, som opgjort efter reglerne i den gældende gødskningslovs §§ 13 – 17 og regler fastsat i medfør heraf.

Oplysningerne om forbrug og kvælstofkvoten skal indberettes i virksomhedernes gødningsregnskab, der skal udarbejdes for planperioden efter den gældende gødskningslovs § 42, jf. stk. 2, nr. 1.

Som det fremgår ovenfor, er gødningsregnskabssystemet principielt tænkt som et lukket kredsløb, hvor det ikke er muligt at modtage eller afsætte gødning uden, at der redegøres herfor.

Hvis der ikke redegøres for, om en bestemt mængde gødning er afsat til en virksomhed, der skal udarbejde gødningsregnskab, eller ikke fremgår af virksomhedens opgørelse af lagerstatus, formodes denne at være udbragt på virksomhedens arealer med den virkning, at gødningen indgår i beregningen af virksomhedens forbrug af kvælstof- og fosforholdig gødning i planperioden.

Efter den gældende gødskningslovs § 18, stk. 1, skal en virksomheds samlede forbrug af kvælstof og fosfor i planperioden beregnes som summen af forbruget af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet organisk gødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning.

Efter den gældende gødskningslovs § 18, stk. 2, medregnes afgiftsbelagt kvælstof i gødning, jf. lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., anvendt på arealer, der ikke er omfattet af den gældende gødskningslovs § 13, ikke i en virksomheds forbrug af kvælstof.

I den gældende gødskningslovs § 19, stk. 1, kan ministeren for natur og dyrevelfærd fastsætte den andel af den totale mængde af kvælstof i de enkelte gødningstyper, som skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i de pågældende gødningstyper.

Ved blanding af gødning kan ministeren for natur og dyrevelfærd efter den gældende gødskningslovs § 19, stk. 2, fastsætte regler om, hvordan den andel af den totale mængde af kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof for blandingen, skal opgøres.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan endvidere efter den gældende gødskningslovs § 19, stk. 3, fastsætte regler om, at den andel af den totale mængde af kvælstof i de enkelte gødningstyper, som skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, kan fastsættes ved analyse for virksomhedens regning.

Endelig kan ministeren for natur og dyrevelfærd efter den gældende gødskningslovs § 19, stk. 4, fastsætte regler om, at en virksomhed under særlige omstændigheder og efter ansøgning kan anvende en anden andel af den totale mængde af kvælstof ved beregningen af forbruget af kvælstof.

Det fremgår af den gældende gødskningslovs § 20, at virksomhedens forbrug af fosfor i husdyrgødning, forarbejdet organisk gødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning eller i blandinger heraf opgøres som den totale mængde af fosfor i gødningstypen.

Efter den gældende gødskningslovs § 23, stk. 1, kan ministeren for natur og dyrevelfærd fastsætte regler om bestemmelse af indholdet af kvælstof og fosfor i andre former for gødning end husdyrgødning, herunder at kvælstof- og fosforindhold kan bestemmes ved beregning eller ved repræsentative prøver.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan efter den gældende gødskningslovs § 23, stk. 2, fastsætte nærmere regler om de repræsentative prøver og analysen af prøverne, jf. stk. 1, herunder om egenbetaling og om, at prøverne og analyserne skal udføres af akkrediterede laboratorier.

Som det fremgår af punkt 2, så er formålet med lovforslaget bl.a. at skabe rammerne for gennemførelsen af den nye kvælstofreguleringsmodel, hvor reguleringen ændres fra i væsentligt omfang at være tilførselsbaseret, hvor der reguleres på den maksimale mængde af kvælstof, der må tilføres dyrkningsfladen, til i stedet at være udledningsbaseret, hvor der reguleres på den maksimale mængde kvælstof, som må udledes fra marken ved overholdelse af en basisudvaskningsgrænse og en udledningskvote for virksomheden.

For at sikre grundlaget for kontrollen med harmonireglerne, som fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7, og med henblik på at styrke kontrollen med gødningskredsløbet, og dermed understøtte kontrollen med den nye kvælstofreguleringsmodel, foreslås det at videreføre reglerne for opgørelsen af virksomhedens samlede forbrug af kvælstof og fosfor.

Det foreslås således i stk. 1, at en virksomheds samlede forbrug af kvælstof og fosfor for planperioden beregnes som summen af forbruget af kvælstof og fosfor i materiale med gødningsværdi.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at virksomheds samlede forbrug af kvælstof og fosfor for planperioden beregnes som summen af forbruget af kvælstof og fosfor i de enkelte gødningstyper, som f.eks. husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning.

Ministeren foreslås i stk. 3 bemyndiget til at fastsætte regler om, hvilke typer af materiale med gødningsværdi, der skal indgå i opgørelsen af virksomhedens samlede forbrug.

Der henvises til bestemmelsen nedenfor.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor opgøres som den totale mængde af kvælstof og fosfor i materialet med gødningsværdi.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor opgøres som den totale mængde af kvælstof og fosfor i de enkelte gødningstyper, som f.eks. husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning.

Det foreslås i stk. 3, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om, hvilke typer af materiale med gødningsværdi, der skal indgå i opgørelsen af virksomhedens samlede forbrug, jf. stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om, hvilke typer af materiale med gødningsværdi, der skal indgå i opgørelsen af virksomhedens samlede forbrug efter det foreslåede stk. 1.

Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse vil kunne fastsætte regler om, at de gængse typer af gødning skal indgå i opgørelsen.

Det kan f.eks. være husdyrgødning og forskellige andre former for organisk gødning, som f.eks. afgasset biomasse, kunstgødning, og bioaske.

Der vil dog i medfør af den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættes, at også andre typer af gødning skal indgå i opgørelsen af forbruget, som f.eks. materiale, der bliver produceret på virksomheder ved hjælp af teknologi, der laver kunstgødning fra luften, som virksomheden f.eks. kan anvende til at berige sin gylle med eller anvende på anden måde, eller biostimulanter, der tilfører en kvælstoffikserende effekt til ikke fikserende afgrøder.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, hvordan det totale indhold af kvælstof og fosfor i materiale med gødningsværdi, herunder blandinger, skal fastsættes og opgøres.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte regler om, hvordan det totale indhold af kvælstof og fosfor i materiale med gødningsværdi, herunder blandinger, skal fastsættes og opgøres.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse, vil der kunne fastsættes regler om bestemmelse af indholdet af kvælstof og fosfor i andre former for materiale med gødningsværdi end husdyrgødning, herunder at kvælstof- og fosforindhold kan bestemmes ved beregning eller ved repræsentative prøver.

Ministeren for natur og dyrevelfærd foreslås i lovforslagets § 23, stk. 2, bemyndiget til bl.a. at fastsætte normer for det totale indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 23 nedenfor.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at ministeren kan for blandinger fastsætte regler om, at det totale indhold af kvælstof og fosfor skal opgøres for hver enkelt gødningstype, der indgår i blandingen.

Den foreslåede bestemmelse er ny og indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til kunne fastsætte regler om, at det totale indhold af kvælstof og fosfor vil skulle opgøres for hver enkelt gødningstype, der indgår i blandingen.

Med den foreslåede bemyndigelse bliver det således muligt at fastsætte regler om, opgørelse af det totale indhold af kvælstof og fosfor i blandinger, der indeholder materiale med gødningsværdi, der har forskelligt indhold af kvælstof og fosfor.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at styrke kontrollen med gødningskredsløbet, så gødningsregnskabet bliver mere retvisende.

Det foreslås i stk. 5, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at en virksomhed ved beregningen af forbruget af kvælstof og fosfor under særlige omstændigheder og efter ansøgning kan anvende en anden værdi for det totale indhold af kvælstof og fosfor end den, der er fastsat i medfør af det foreslåede stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne fastsætte regler om, at virksomhederne efter ansøgning i særlige tilfælde delvist kan fratrække kvælstof og fosfor i deres gødningsregnskab og således fortsat overholde f.eks. harmonireglerne.

Den foreslåede bestemmelse er særligt tiltænkt de tilfælde, hvor gødningsværdien i husdyrgødning eller forarbejdet organisk gødning er nedsat, f.eks. på grund af krav fra offentlige myndigheder om særlig håndtering, f.eks. i forbindelse med forekomst af smitsomme sygdomme i henhold til lov om hold af dyr.

Det foreslås i stk. 6, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at det totale indhold af kvælstof og fosfor i materialet med gødningsværdi fastsættes ved analyse af repræsentative prøver for virksomhedens regning.

Ministeren kan herunder fastsætte nærmere regler om de repræsentative prøver og analysen af prøverne, om egenbetalingen og om, at prøverne og analyserne skal udføres af akkrediterede laboratorier.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne fastsætte regler om, at det totale indhold af kvælstof og fosfor i materialet med gødningsværdi fastsættes ved analyse af repræsentative prøver for virksomhedens regning.

For så vidt angår krav om dokumentation i form af prøvetagning og analyser, der vil kunne fastsættes i medfør af lovforslagets § 18, stk. 4, vil der i medfør af den bemyndigelse i stk. 6 kunne fastsættes regler om, hvornår prøver tages, hvor mange prøver der skal tages og evt.

med hvilket interval, der skal tages prøver.

Endvidere vil der kunne der stilles krav om, hvordan analyser af prøverne skal gennemføres, f.eks. at prøverne skal udføres som akkrediteret prøvning af et laboratorium, der er akkrediteret til prøvning til den pågældende metode.

Laboratoriet vil f.eks. skulle være akkrediteret af DANAK (Den Danske Akkrediteringsfond) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, der er udpeget som nationalt akkrediteringsorgan iht.

artikel 4 i forordning (EF) Nr. 765/2008 og med positivt resultat har været underkastet peerevaluering på prøvning iht.

artikel 10 i forordning (EF) Nr. 765/2008.

Der kan også fastsættes regler om, at det er virksomheden selv, der skal betale for analyserne.

Med de foreslåede bestemmelser videreføres de relevante dele af gødskningslovens §§ 18-20, og § 23 med de ændringer, som den nye udledningsbaserede markregulering giver anledning til og for at styrke kontrollen med gødningskredsløbet, så gødningsregnskabet bliver mere retvisende.

Til § 22

Det fremgår af den gældende gødskningslovs § 21, stk. 1, at den totale mængde af kvælstof og fosfor, der er udbragt, beregnes for husdyrgødning, herunder forarbejdet organisk gødning og afgasset biomasse, for anden organisk gødning, for bioaske og for kunstgødning som den mængde kvælstof og fosfor, der er i den gødning, som virksomheden har produceret og fået leveret i planperioden til og med den 31. juli, fratrukket kvælstof og fosfor i gødning, der er afsat inden for planperioden, tillagt planperiodens primolager og fratrukket planperiodens ultimolager.

Efter den gældende gødskningslovs § 29, opgøres en virksomheds primolager af kvælstof og fosfor i hver gødningstype som den forudgående planperiodes ultimolager.

For så vidt angår opgørelse af virksomhedens primolager af kvælstof og fosfor i de forskellige gødningstyper efter den gældende gødskningslovs § 29, for virksomheder, der ikke i den foregående planperiode har været registreret i Register for Gødningsregnskab, er ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiget i den gældende gødskningslovs § 31, til at fastsætte nærmere regler herom.

Ministeren for natur og dyrevelfærd er efter den gældende gødskningslovs § 30, 1. pkt., bemyndiget til at fastsætte regler om en virksomheds opgørelse af ultimolager af kvælstof og fosfor i hver gødningstype.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan efter den gældende gødskningslovs § 30, 3. pkt., også fastsætte regler om en virksomheds maksimale ultimolager af kvælstof og fosfor i gødning.

Bemyndigelsen i den gældende gødskningslovs § 30 er udnyttet ved gødskningsbekendtgørelsens §§ 55-58.

I den gældende gødskningslovs § 34 og i regler fastsat i medfør af bemyndigelsen i den gældende gødskningslovs § 35 er der fastsat regler om ophør og overdragelse, herunder regler om opgørelse af lageret og indsendelse af oplysninger m.v.

I den gældende gødskningslovs § 24 er der fastsat regler om kvælstof og fosfor, der afsættes og modtages mellem virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab.

Det fremgår bl.a. at den mængde kvælstof og fosfor i gødning, der modtages fra en virksomhed, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal svare til den mængde kvælstof og fosfor i gødningen, som den afgivende virksomhed har afsat til modtagerens virksomhed.

Der er i gødskningsbekendtgørelsens §§ 25-29 fastsat nærmere regler om oplysninger ved overførsler af gødning.

Som det fremgår ovenfor, så er gødningsregnskabssystemet principielt tænkt som et lukket kredsløb, hvor det ikke er muligt at modtage eller afsætte gødning uden, at der redegøres herfor.

Bestemmelsen i den gældende gødskningslovs § 21, stk. 1, er udtryk for en formodningsregel, som omfatter den situation, at hvis der ikke redegøres for, om en bestemt mængde gødning er afsat til en virksomhed, der skal udarbejde gødningsregnskab, eller ikke fremgår af virksomhedens opgørelse af lagerstatus, formodes denne at være udbragt på virksomhedens arealer med den virkning, at gødningen indgår i beregningen af virksomhedens forbrug af kvælstof- og fosforholdig gødning i planperioden.

Med henblik på at sikre grundlaget for kontrollen med harmonireglerne, og understøtte den nye kvælstofreguleringsmodel, er det hensigten at videreføre den beskrevne formodningsregel i den gældende gødskningslovs § 21, stk. 1.

Det foreslås derfor i lovforslagets stk. 1, at den totale mængde af kvælstof og fosfor, der er udbragt, beregnes for materiale med gødningsværdi, som den mængde kvælstof og fosfor, der er i det materiale, som virksomheden har produceret og fået leveret i planperioden til og med den 31. december, fratrukket kvælstof og fosfor i materiale, der er afsat inden for planperioden, tillagt planperiodens primolager og fratrukket planperiodens ultimolager.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den totale mængde af kvælstof og fosfor, der er udbragt, beregnes for materiale med gødningsværdi, som den mængde kvælstof og fosfor, der er i det materiale, som virksomheden har produceret og fået leveret i planperioden til og med den 31. december, fratrukket kvælstof og fosfor i materiale, der er afsat inden for planperioden, tillagt planperiodens primolager og fratrukket planperiodens ultimolager.

Hvis der ikke redegøres for, om en bestemt mængde gødning er afsat til en virksomhed, der skal udarbejde gødningsregnskab, eller ikke fremgår af virksomhedens opgørelse af lagerstatus, indebærer den foreslåede bestemmelse, at pågældende mængde gødning formodes at være udbragt på virksomhedens arealer med den virkning, at gødningen indgår i beregningen af virksomhedens forbrug af kvælstof- og fosforholdig gødning i planperioden.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres formodningsregel i den gældende gødskningslovs § 21, stk. 1.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at en virksomheds primolager af fosfor og kvælstof i materiale med gødningsværdi, opgøres som den forudgående planperiodes ultimolager.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en virksomheds primolager af fosfor og kvælstof i hver gødningstype, som f.eks. husdyrgødning og kunstgødning, opgøres som den forudgående planperiodes ultimolager.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse den gældende gødskningslovs § 29.

Det foreslås i stk. 3, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om opgørelse af primolageret for virksomheder, der ikke i den forudgående periode har været registreret i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd ved bekendtgørelse vil kunne fastsætte regler om, hvordan nyregistrerede virksomheders primolager skal fastsættes, f.eks. ved beregning eller måling per en bestemt dato eller driftsbilag m.v.

Den foreslåede bemyndigelse er en videreførelse af dele af bemyndigelsen i den gældende gødskningslovs § 31 for så vidt angår nyregistrerede virksomheders opgørelse virksomhedens primolager.

Det foreslås i s tk. 4, 1. pkt., at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om planperiodens ultimolager af kvælstof og fosfor i materiale med gødningsværdi.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte regler om, hvordan planperiodens ultimolager af kvælstof og fosfor i hver gødningstype fastsættes.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 30, 1. pkt., i den gældende gødskningslov.

Det foreslås endvidere i s tk. 4, 2. pkt., at ministeren for natur og dyrevelfærd endvidere kan fastsætte regler om en virksomheds maksimale ultimolager af kvælstof og fosfor i materiale med gødningsværdi.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte fastsætte regler om en virksomheds maksimale ultimolager af kvælstof og fosfor i materiale med gødningsværdi og eventuelle korrektioner af ultimolageret.

I medfør af den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes regler om det maksimale ultimolager differentieret efter materiale med gødningsværdi af henholdsvis kvælstof og fosfor.

Endvidere vil der kunne fastsættes regler om, at det maksimale ultimolager differentieres på bestemte gødningstyper, f.eks. forskellige typer af husdyrgødning.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler, hvor der differentieres mellem virksomheder, der producerer mere end en vis mængde gødning, og der kan gøres undtagelse fra det maksimale ultimolager for bestemte virksomheder, f.eks. for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør en større del af gødningsproduktionen, eller virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning, før hønsene sættes ud.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 30, 3. pkt., i den gældende gødskningslov.

Det foreslås i stk. 4, 3. og 4. pkt., at ministeren kan fastsætte regler om de oplysninger, der skal afgives af virksomheder, der ophører med at være registreret i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.

Ministeren kan fastsætte regler om udarbejdelse, indhold, form, indberetning og frister samt dokumentation og om opbevaring af dokumentation.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte regler om de oplysninger, der vil skulle afgives af virksomheder, der ophører med at være registreret i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte regler om udarbejdelse, indhold, form, indberetning og frister.

Der vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse f.eks. kunne fastsættes regler om, hvordan det overdragne lager opgøres og frister for opgørelsen, om overdragelseserklæringer for gødning, om oplysninger, som de overdragende virksomheder skal afgive, og om dokumentation af oplysningerne og opbevaring af dokumentation, m.v.

Det foreslås i stk. 5, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om kvælstof og fosfor i gødning, der modtages og afsættes, jf. stk. 1, herunder regler om bestemmelse af indholdet af kvælstof og fosfor i gødningen og dokumentation.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om kvælstof og fosfor i gødning, der modtages og afsættes, jf. stk. 1, herunder regler om bestemmelse af indholdet af kvælstof og fosfor i gødningen og dokumentation.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i vidt omfang vil kunne udnyttes til at videreføre regler om afsatte og modtagne mængder af kvælstof og fosfor i gødning, herunder bl.a. regler om beregning af mængden af gødning og dokumentation.

Til § 23

Efter den gældende gødskningslovs § 22, stk. 1, beregnes en virksomheds produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning på grundlag af normer for det totale indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, virksomhedens besætningsstørrelse og staldsystemer.

Produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning skal for visse dyrearter korrigeres for afvigelser i produktionsniveau.

Ministeren for natur og dyrevelfærd er i den gældende gødskningslovs § 22, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte regler om det totale indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og om opgørelse af og dokumentation for virksomhedens besætning og staldsystemer.

Til brug for beregningen af virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning er der i gødskningsbekendtgørelsens §§ 30-43 og bilag 2, tabel 2 og 3, fastsat nærmere regler om husdyrnormer, opgørelse og dokumentation for virksomhedens besætning og staldsystemer samt korrektionsfaktorer og øvrige dokumentationskrav for afvigelserne.

Efter den gældende gødskningslovs § 22, stk. 2, kan produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning korrigeres for afvigelser i ydelsesniveau samt i fodermængde og -sammensætning.

Korrektioner foretages på grundlag af korrektionsfaktorer, og afvigelserne skal dokumenteres ved driftsbilag.

Bestemmelsen indebærer, at hvis virksomhedens produktion afviger fra de standardforudsætninger, der ligger bag husdyrnormerne, kan og i visse tilfælde skal virksomheden korrigere produktionen for afvigelser.

Bestemmelsen suppleres med bestemmelsen i den gældende gødskningslovs § 22, stk. 4, hvorefter ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at fastsætte regler om, for hvilke dyrearter korrektion af indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for afvigelser i produktionsniveau skal finde sted og om korrektionsfaktorer.

Ministeren fastsætter endvidere i medfør af bestemmelsen i den gældende gødskningslovs § 22, stk. 4, nærmere regler om korrektion af normer på grund af afvigelser i ydelses- og produktionsniveau og i fodermængde og -sammensætning og dokumentation for afvigelserne.

Efter gældende ret er der fastsat regler om, at hvis besætningens produktionsniveau afviger fra de standardværdier, som er fastsat i husdyrnormerne, skal indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødningen for visse dyrearter korrigeres (såkaldt type 1-korrektion).

For visse dyrearter kan indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødning endvidere korrigeres, hvis ydelses- eller produktionsniveauet eller fodermængden eller -sammensætningen afviger fra standardværdierne som udtrykt i husdyrnormerne (såkaldt type 2-korrektion).

Det foreslås i stk. 1, at en virksomheds produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for det totale indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, virksomhedens besætningsstørrelse og staldsystemer.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at virksomheds produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, der indgår i beregningen af virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor, jf. den foreslåede bestemmelse i § 21, beregnes på grundlag af normer for det totale indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, virksomhedens besætningsstørrelse og staldsystemer.

Med bestemmelsen videreføres den gældende gødskningslovs § 22, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås i stk. 2, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om normer for det totale indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og om opgørelse af og dokumentation for virksomhedens besætning og staldsystemer, herunder fordelingen af besætningen i staldsystemerne.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte regler om normer for det totale indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og om opgørelse af og dokumentation for virksomhedens besætning og staldsystemer, herunder fordelingen af besætningen i staldsystemerne.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse som hidtil vil kunne anvendes til at fastsætte husdyrnormerne.

Der vil som hidtil kunne fastsættes en husdyrnorm for hver enkelt kombination af dyretype, staldsystem og typen af husdyrgødnin inden for følgende dyrearter: kvæg, svin, fjerkræ, pelsdyr, heste, geder og får, samt kategorien ”andre dyretyper”.

De normer, der vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse, vil angive, hvor meget kvælstof og fosfor et husdyr ved normal start- og/eller slutvægt/-alder producerer på 1 år.

Ved beregning af produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødningsproduktionen ud fra husdyrnormerne opnås en tilnærmet værdi, der kan variere fra den faktisk producerede mængde kvælstof og fosfor.

Det er hensigten, at der vil kunne fastsættes regler om, at produktionen som hidtil vil skulle beregnes som antal dyr af den pågældende dyretype ganget med den fastsatte husdyrgødningsnorm for den tilsvarende dyretype og staldsystem.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning vil skulle beregnes som summen af produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning fra alle virksomhedens dyretyper og staldsystemer i planperioden.

For at opgøre virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning er det derfor relevant at kende sammensætningen af virksomhedens besætning og indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødningen afhængigt af, hvilken dyretype og staldsystem virksomheden anvender.

Der vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættes regler om opgørelse af og dokumentation for virksomhedens besætning og staldsystemer, herunder fordelingen af besætningen i staldsystemerne.

Der vil i medfør af den foreslåede bestemmelse som hidtil kunne fastsættes regler om, at besætningsstørrelsen, vil skulle beregnes som antal af årsdyr eller det samlede antal producerede dyr i planperioden.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at antallet af årsdyr eller det samlede antal producerede dyr vil skulle opgøres for hver dyretype, staldsystem og besætningsnummer.

Ministeren vil derudover kunne fastsætte regler om hvordan besætningen skal fordeles i staldsystemerne, f.eks. ud fra en skematisk fordeling beregnet på baggrund af størrelsen på stalden.

Der vil i den forbindelse kunne fastsættes regler om fravigelse af den skematiske fordeling.

Det foreslås, at reglerne om korrektioner for afvigelser i produktionsforhold ift.

standardforudsætningerne for husdyrgødning i den gældende gødskningslovs § 22, stk. 2, jf. stk. 4, i vidt omfang videreføres.

Det foreslås således i stk. 3, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om korrektion af produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, herunder dokumentation for afvigelser.

Den foreslåede bemyndigelse indebærer, at der vil kunne fastsættes regler om korrektioner for afvigelser i produktionsforhold ift.

standardforudsætningerne, f.eks. afvigelser i produktionsniveau eller fodermængde- og sammensætning.

Afvigelser i produktionsniveau skal forstås bredt, og kan f.eks. omfatte afvigelser i mælkeydelse, afgangsvægt eller alder, herunder også afvigelser i fodringen.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, for hvilke dyr korrektionerne skal finde sted, korrektionsfaktorer, korrektionsformer, typer af afvigelser, m.v. Der vil også kunne fastsættes regler om, at bestemte korrektioner skal være obligatoriske eller frivillige.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse vil der herudover kunne fastsættes regler om, at produktionen af husdyrgødning, herunder fastsættelsen af husdyrnormerne og eventuelle korrektioner, fremover vil skulle opgøres eller beregnes på en anden måde i takt med at der kommer ny faglig viden, nye produktionsmetoder m.v.

Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse som noget nyt vil kunne stilles krav om at foretage en korrektion for afvigelser i produktionsniveauet for mælkeydelsen angivet i kg energikorrigeret mælk (EKM) for både kvælstof og fosfor.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at kravet om korrektionen af produktionsniveauet for mælkeydelsen vil kunne indfries både ved en type 1- eller en type 2-korrektion af produktionsniveauet for mælkeydelsen eller en kombination heraf.

Det er hensigten, at der vil kunne fastsættes regler om, at en virksomhed vil kunne opfylde kravet om at korrigere for afvigelser i produktionsniveauet for mælkeydelse ved én af følgende muligheder

Ved opnåelse af ny forskning, ny viden m.v. vil der dog i medfør af den foreslåede bemyndigelse kunne justeres i de beskrevne korrektioner.

Der vil som hidtil i medfør af den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættes regler om dokumentation for afvigelser.

Det er hensigten, at der som hidtil vil kunne fastsættes regler om, at virksomhedens afvigelser fra standardforudsætningerne vil skulle dokumenteres ved indkøbs-, salgs-, og driftsbilag og foderanalyser m.v., herunder regler om perioden, som dokumentationen vil gælde for alt efter hvilken korrektion, der skal dokumenteres.

Det foreslås som noget nyt i stk. 4, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler for beregningen af en virksomheds produktion af andet materiale med gødningsværdi, herunder om prøvetagning, analyse og dokumentation.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte regler for den gødning, der bliver produceret på virksomhederne ved hjælp af teknologi og efterfølgende anvendes til forbedring af gødning eller som gødning på markerne.

Den foreslåede bemyndigelse er et udtryk for ønsket om at forbedre reguleringen af de forskellige kilder til gødning, der udbringes på markerne.

Den foreslåede bemyndigelse vil f.eks. kunne udnyttes til at fastsætte regler om beregningen af en virksomheds produktion af gødning ved hjælp af teknologi til fangst og fiksering af kvælstof fra luften, der omdannes til materiale, som kan anvendes som gødning, herunder om dokumentation m.v.

Til § 24

Den gældende gødskningslovs §§ 24-28 regulerer virksomheders overførsler af gødning, herunder overførsler af gødning mellem andre virksomheder i Register for Gødningsregnskab, gødning afsat til eller modtaget fra fælles biogasanlæg eller forarbejdningsanlæg eller andre anlæg, afsætning af gødning ud af landet og gødning afsat af udegående dyr.

Der er fastsat nærmere regler herom i gødskningsbekendtgørelsens §§ 19-29 og §§ 67-70.

Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.6.1.3.5.

Det foreslås i stk. 1, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om fradrag af kvælstof og fosfor i den totale mængde kvælstof og fosfor i materiale med gødningsværdi, herunder særlige betingelser og krav til dokumentation herfor.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte regler om fradrag af kvælstof og fosfor i den totale mængde kvælstof og fosfor i materiale med gødningsværdi, herunder særlige betingelser og krav til dokumentation herfor.

Det foreslås i stk. 2, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte krav om prøvetagning og analyse, herunder ved afvigelser i forholdet mellem kvælstof og fosfor i gødning.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte krav om prøvetagning og analyse, herunder ved afvigelser i forholdet mellem kvælstof og fosfor i gødning.

Det er hensigten, at der i medfør af de foreslåede bemyndigelser fastsættes regler om overførsler af gødning.

Det forventes, at reglerne i første omgang i vidt omfang fastsættes svarende til de gældende regler.

Det er hensigten, at der vil kunne fastsætte regler om, at den mængde kvælstof og fosfor i gødning, der modtages fra en virksomhed, som er registreret i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber, vil skulle svare til den mængde kvælstof og fosfor i gødningen, som den afgivende virksomhed har afsat til modtagerens virksomhed.

Mængden af kvælstof og fosfor i gødning, der modtages, vil skulle beregnes på baggrund af afgiverens angivelse af indhold af kvælstof og fosfor i den gødning, der er leveret til virksomheden.

Det er desuden hensigten, at der vil kunne fastsættes regler om krav til dokumentation i form af analyser for den afsatte mængde kvælstof og fosfor i gødning.

Gødning anses for afsat uanset om det overdrages mod vederlag eller vederlagsfrit.

Modtager skal i alle tilfælde kvittere for leverancen.

De foreslåede bemyndigelser vil herudover kunne anvendes til at fastsætte regler om, at en virksomhed, der er registreret i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber, og som afsætter gødning, vil kunne fratrække kvælstof og fosfor fra i sit udlednings- og gødningsregnskab, hvis gødningen er afsat til en virksomhed, som også er registreret i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber eller til anlæg, der er registreret i Leverandørregister for gødningsleverancer eller til udlandet.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at virksomheder, som har afsat gødning fra eget anlæg til en anden virksomhed, også kan fratrække denne mængde af kvælstof og fosfor fra i sit udlednings- og gødningsregnskab.

Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat regler om, at det kun er kvælstof og fosfor, der er afsat, der kan fratrækkes.

Dette indebærer, at registrerede virksomheder, der har eget anlæg, f.eks. biogas- eller forarbejdningsanlæg, og som anvender gødning herfra på egne arealer, ikke vil kunne fratrække den kvælstof og fosfor i gødningen, der er indgået i de pågældende anlæg.

Der vil i den forbindelse kunne fastsættes regler om krav til virksomhedens eget anlæg, f.eks. at en virksomheds eget forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg vil skulle være forsynet med varmemåler (kalorimeter), og at der inden asken bortskaffes skal være udtaget prøve heraf, og at den bortskaffede aske vil skulle kunne dokumenteres.

Der vil endvidere i medfør af de foreslåede bemyndigelser kunne fastsættes nærmere regler om, hvilke virksomheder (f.eks. ift.

om virksomheden er registreret i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber), gødningstyper og typer af anlæg, som reglerne om overførsler vil finde anvendelse for, herunder om der skal gælde forskellige regler for forskellige virksomheder, gødningstyper og typer af anlæg.

De foreslåede bemyndigelserne vil således også kunne anvendes til at fastsætte regler, om fradrag, hvis der udvikles nye gødninger og metoder til, at virksomheder kan behandle gødning på.

De foreslåede bemyndigelser vil således tillige kunne anvendes til at tilpasse reguleringen til nye typer af anlæg, der måtte opstå.

Det bemærkes, at hvis en jordbrugsvirksomhed afgiver gødning til et anlæg, vil anlægget være omfattet af reglerne om gødningsleverandører, og Leverandørregister for Gødningsleverancer sikrer, at ansvaret for den miljømæssige forsvarlige håndtering kan følges videre i kæden.

De foreslåede regler for gødningsleverandører er nærmere beskrevet i punkt 3.8 i de almindelige bemærkninger.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om fradrag af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, der afsættes af udegående dyr.

Der kan f.eks. fastsættes regler om, at den afsatte gødning skal indgå i virksomhedens opgørelse af gødning tilført på virksomhedens arealer.

Der kan i den forbindelse tillige kunne fastsættes regler om afgrænsning af arealerne.

Herefter kan den tilførte gødningsmængde indgå i virksomhedens udledningsberegning.

Til § 25

Efter den gældende gødskningslovs § 36, stk. 1, fører ministeren for natur og dyrevelfærd et register over oplysninger om gødningsleverancer fra virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksomheder, der sælger, afgiver eller modtager gødning.

Registeret benævnes Leverandørregister for gødningsleverancer.

Ministeren fastsætter efter den gældende gødskningslovs § 36, stk. 2, regler om, at de virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksomheder, der er omfattet af den gældende gødskningslovs § 3, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 3, stk. 3, skal indberette følgende til Leverandørregister for gødningsleverancer

Indberetningen af kvælstofholdig gødning, jf. stk. 2, skal efter den gældende gødskningslov § 36, stk. 3, omfatte al gødning, der er solgt eller afgivet henholdsvis med og uden afgift, jf. lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.

Ministeren kan efter den gældende gødskningslovs § 36, stk. 4, fastsætte regler om, at de anlæg, der er omfattet af den gældende gødskningslovs § 3, stk. 2, eller regler fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 3, stk. 3, skal indberette følgende til Leverandørregister for gødningsleverancer

Ministeren kan efter den gældende gødskningslovs § 36, stk. 5, fastsætte regler om den form, som indberetninger til Leverandørregister for gødningsleverancer skal have.

Ministeren kan efter den gældende gødskningslovs § 36, stk. 6, fastsætte regler om prøveudtagning, herunder at prøver skal udføres af akkrediterede laboratorier, analysemetoder, opbevaring af prøver og analyseresultater, indberetning af analyseresultater, opgørelse og indberetning af primo- og ultimolager og afvigelser ved bearbejdningsprocessen for de virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksomheder, der er omfattet af § 3, stk. 1 og 2, eller regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3.

Ministeren for natur og dyrevelfærd er efter den gældende gødskningslovs § 37 bemyndiget til at fastsætte regler om krav til gødningsleverandørers indberetning og opgørelse, dokumentationskrav og anmeldelse og registrering af anlæg.

For yderligere oplysninger om gældende ret, henvises til punkt 3.8.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 1 , at offentligt- og privatejede virksomheder, herunder anlæg, der sælger, afgiver, køber eller modtager kvælstof- eller fosforholdig materiale med gødningsværdi, jf. lovforslagets § 15, skal indberette oplysninger om gødningsleverancer i Leverandørregister for gødningsleverancer.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at offentligt- og privatejede virksomheder, herunder anlæg, der sælger, afgiver, køber eller modtager kvælstof- eller fosforholdig gødning, bliver forpligtede til at indberette oplysninger om gødningsleverancer i Leverandørregister for gødningsleverancer.

Ministeren for natur og dyrevelfærd foreslås i stk. 3, bemyndiget til at kunne fastsætte nærmere regler om form på og krav til indhold af indberetningerne efter stk. 1, herunder om gødningstyper, særlige opgørelser af kvælstof- og fosforindholdet af gødningen og anvendelse af særlige skemaer.

Der henvises til bestemmelsen nedenfor.

Det foreslås i stk. 2 , at indberetningen af oplysninger om kvælstofholdig gødning skal omfatte al gødning, der er solgt eller afgivet henholdsvis med og uden afgift, jf. lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, indberetningen af oplysninger om kvælstofholdig gødning skal omfatte al gødning, der er solgt eller afgivet henholdsvis med og uden afgift, jf. lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. med henblik på at sikre kontrolgrundlaget for lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. (kvælstofafgiftsloven).

Ved afsætning af kunstgødning eller organisk gødning under visse betin-gelser til en virksomhed, der ikke er registreret i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber eller en privatperson, skal leverandøren betale kvælstofafgift af den afsatte mængde kvælstof efter kvælstofafgiftsloven.

Formålet med kvælstofafgiften er bl.a. at regulere kvælstofforbruget uden for de virksomheder, der er registreret i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.

Efter kvælstofafgiftsloven er gødningsstofferne afgiftspligtige, men såfremt stofferne anvendes i virksomheder, der er registreret efter den gældende gødskningslov, eller er bestemt til andre erhvervsmæssige formål end planteernæring eller afisning, er de afgiftsfrie eller kan fritages for afgift.

Virksomheder, der er registreret efter den gældende gødskningslov, kan levere gødning med indhold af kvælstof til andre registrerede virksomheder, uden at der skal svares afgift.

Hvis der leveres gødning med indhold af kvælstof til private eller ikke-registrerede virksomheder, skal der betales afgift i medfør af kvælstofafgiftsloven.

Betalingen skal ske ved, at virksomheden senest den 15. i måneden efter udløbet af den måned, hvor virksomheden overdrager gødningen til private eller til virksomheder, der ikke er registreret, indbetaler det skyldige beløb til Skatteforvaltningen.

Bestemmelsen foreslås videreført uændret fra den gældende gødskningslovs § 36, stk. 3.

Det foreslås i stk. 3 , 1. pkt., at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om form på og krav til indhold af indberetningerne efter stk. 1, herunder om gødningstyper, særlige opgørelser af kvælstof- og fosforindholdet af gødningen og anvendelse af særlige skemaer.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om form på og krav til indhold af indberetningerne efter det foreslåede stk. 1, herunder om gødningstyper, særlige opgørelser af kvælstof- og fosforindholdet af gødningen og anvendelse af særlige skemaer.

Den foreslåede bemyndigelse til kunne udnytte til at regler om, at virksomheder, der henholdsvis afsætter eller modtager gødning

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 3, 1. pkt., vil endvidere kunne udnyttes til at fastsætte nærmere regler om krav til indhold af indberetningerne efter stk. 1, og vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at gødningsleverandører skal indberette oplysninger om lager af gødning.

Den foreslåede bemyndigelse vil i den forbindelse endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler om, hvilke gødningstyper indberetningen af lageret skal indeholde.

Det kan f.eks. være husdyrgødning, forarbejdet organisk gødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning.

I medfør af den foreslåede bestemmelse stk. 3, 1. pkt., vil ministeren for natur og dyrevelfærd endvidere kunne fastsætte nærmere regler om form på indberetningerne efter stk. 1.

Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 1. pkt., vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, hvordan indberetningen skal foretages og i hvilken form.

Det foreslås i stk. 3 , 2. pkt., at ministeren for natur og dyrevelfærd endvidere kan fastsætte regler om dokumentationskrav, herunder udarbejdelse og indsendelse af balanceregnskaber i nærmere opregnede tilfælde, og om opbevaring og videregivelse af dokumentationen i forbindelse med overdragelse af gødningen.

Den foreslåede stk. 3, 2. pkt. skal særligt ses i lyset af ønsket om, at styrke dokumentationsgrundlaget i forbindelse med til- og fraførsel af husdyrgødning- og anden organisk gødning mellem landbrugsvirksomhederne og særligt anlæg, der modtager, forarbejder og afgiver næringsstofholdig gødning, således at der er større gennemsigtighed i forhold til næringsstofindholdet i ind- og udgangsmaterialet.

Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse vil kunne fastsættes regler om, at gødningsleverandører, herunder anlæg, skal udarbejde et balanceregnskab for til- og fraførsel og om lagre og opbevaring af næringsstoffer, ligesom der er behov for at kunne fastsætte regler om anvendelse af et toparts-skema, således at der skabes mere klarhed over den gødningsværdi, som virksomheden angiver i gødningsregnskabet.

I medfør af den foreslåede bestemmelse vil ministeren for natur og dyrevelfærd kunne fastsætte regler om, balanceregnskabet vil skulle indberettes til Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd, opbevares med henblik på kontrol eller videregives ved overdragelse af gødningen.

Det foreslås i stk. 4 , at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om prøveudtagning, herunder at prøver skal udføres af akkrediterede laboratorier, om analysemetoder, om opbevaring af prøver og analyseresultater, om indberetning af analyseresultater, om opgørelse og indberetning af primo- og ultimolager, om opbevaringskapacitet og om afvigelser ved bearbejdningsprocessen i visse tilfælde.

Formålet med at indberette analyseresultater er at give myndighederne indblik i, om der er væsentlige afvigelser fra de konkrete analyser i forhold til de normer for opgørelse af produktionen af husdyrgødning, der anvendes i gødningsregnskabet.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse vil der kunne fastsættes regler for leverandører eller bestemte typer af leverandører om digital indberetning af data, som f.eks. for biogasanlæg, der er væsentlige modtagere af husdyrgødning og anden organisk gødning og leverandører af afgasset biomasse produceret fra husdyrgødning og anden organisk gødning.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har i forbindelse med en gennemgang af data indtastet i Leverandørregister for gødningsleverancer konstateret uforholdsmæssige store afvigelser mellem indkomne og udgående mængder af kvælstof forgasset i biogasanlæg.

I medfør af den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes krav om hyppigheden af indberetninger for at kortlægge, om disse afvigelser fortsætter

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler om opgørelse og indberetning af primo- og ultimolageret, sådan som det allerede sker i dag i gødningsregnskabet.

Det er hensigten, at der kan fastsættes regler om, at opgørelsen vil skulle omhandle mængder for alle de former for kvælstof- og fosforholdig gødning, som befinder sig på leverandørens ejendom, herunder f.eks. dybstrøelse, således at en evt.

lagerbeholdning fremgår af indberetningen.

Det foreslås i stk. 5 , at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte fristen for indberetningen af oplysningerne i stk. 1.

Det er hensigten, at ministeren for natur og dyrevelfærd i medfør af den foreslåede bemyndigelse vil kunne fastsættes regler om en tidsfrist for indberetningen og en efterfølgende periode, hvor jordbrugsvirksomheden har mulighed for at bede om at få tallene fra indberetningen, der er overført til gødningsregnskabet, rettet, såfremt de er misvisende.

Evt.

dokumentation i forbindelse med en anmodning om ændring vil f.eks. kunne være det handelsdokument, der følger gødningsleverancen, eller oplysninger fra de sporbarhedssystemer, der erstatter handelsdokumenterne, hvor oplysningerne er automatisk indført.

Til § 26

Efter husdyrbruglovens § 46 skal tilsynsmyndigheden foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.

Det følger af husdyrbruglovens § 48, stk. 1, at i de i § 46 nævnte situationer skal tilsynsmyndigheden meddele den for forholdet ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør.

I den forbindelse kan tilsynsmyndigheden

Efter husdyrbruglovens § 48, stk. 2, kan tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Som følge af forslaget om, at bestemmelserne om anvendelse af gødning i husdyrbruglovens kapitel 1 a foreslås indarbejdet i lovforslaget, jf. forslaget til §§ 7-9, foreslås det, at der indarbejdes en bestemmelse, der med sproglige justeringer svarer til husdyrbruglovens §§ 46 og 48.

Det foreslås således i stk. 1 , at kontrolmyndighede meddeler den driftsleder, der er ansvarlig for et ulovligt forhold, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør, medmindre forholdet har underordnet betydning.

Kontrolmyndigheden kan med henblik på at bringe det ulovlige forhold til ophør

Den foreslåede bestemmelse indeholder en nærmere opregning af de administrative håndhævelsesskridt, kontrolmyndigheden kan tage i anvendelse, når der konstateres et ulovligt forhold.

Kontrolmyndigheden kan vælge en eller flere af de nævnte reaktioner afhængigt af det ulovlige forholds karakter og omfang.

Den foreslåede bestemmelse giver som hidtil kontrolmyndigheden mulighed for at undlade at lovliggøre forhold, som er af bagatelagtig karakter.

Det gælder både, hvor kontrolmyndigheden selv bliver opmærksom på forhold, og hvor der er modtaget en klage over et forhold.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne finde anvendelse både i forhold til kontrolmyndighedens behandling af forhold, hvor spørgsmålet er af bagatelagtig karakter, og hvor myndigheden skal tage stilling til, om der er tale om forhold, som bør reguleres f.eks. ved påbud efter lovforslagets øvrige bestemmelser.

Det foreslås i stk. 2, at kontrolmyndighedens afgørelser efter stk. 1 ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse indebærer en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige princip om administrativ rekurs således, at der ikke kan klages over afgørelser, der træffes i medfør af det foreslåede stk. 1.

Kontrolmyndighedens afgørelse vil i stedet kunne indbringes direkte for domstolene i lighed med andre håndhævelsessager.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre en hurtig og effektiv håndhævelse.

Hvis en kontrolmyndighed konstaterer ulovlige forhold, skal der kunne skrides hurtigt ind for at bringe forholdet til ophør og begrænse skader på natur og miljø.

Hvis sådanne afgørelser kunne påklages med opsættende virkning, ville det forsinke genopretningen.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse med sproglige justeringer af husdyrbruglovens §§ 46 og 48 for så vidt angår anvendelse af gødning.

Til § 27

Det følger af husdyrbruglovens § 49, stk. 1, at i tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, foretager tilsynsmyndigheden det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning.

Til forebyggelse af en situation som beskrevet i stk. 1, kan tilsynsmyndigheden efter husdyrbruglovens § 49, stk. 2, 1. pkt., foretage det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning.

Det gælder dog ikke, hvis husdyrbruget er i drift, eller hvis de nødvendige foranstaltninger kan iværksættes efter anden lovgivning, jf. husdyrbruglovens § 49, stk. 2, 2. pkt.

Efter husdyrbruglovens § 49, stk. 3, kan tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 og 2 ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Som følge af forslaget om, at bestemmelserne om anvendelse af gødning i husdyrbruglovens kapitel 1 a foreslås indarbejdet i lovforslaget, jf. forslaget til §§ 7-9, foreslås det, at der indarbejdes en bestemmelse om selvhjælpshandlinger, der svarer til husdyrbruglovens § 49, stk. 1, jf. stk. 3.

Det foreslås således i stk. 1, at i tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, foretager kontrolmyndigheden det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kontrolmyndigheden kan foretage selvhjælpshandlinger for den ansvarliges regning i tilfælde, hvor der er overhængende alvorlig fare for sundheden og i situationer, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse.

Det foreslås i stk. 2 , at kontrolmyndighedens afgørelser efter stk. 1 ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse indebærer en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige princip om administrativ rekurs således, at der ikke kan klages over afgørelser, der træffes i medfør af det foreslåede stk. 1.

Kontrolmyndighedens afgørelse vil i stedet kunne indbringes direkte for domstolene i lighed med andre håndhævelsessager.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre en hurtig og effektiv håndtering af en overhængende alvorlig fare for sundheden og i situationer, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse.

Hvis de pågældende situationer opstår, skal der kunne skrides hurtigt ind for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse og dermed begrænse skader på natur og miljø.

Hvis sådanne afgørelser kunne påklages med opsættende virkning, ville det forsinke genopretningen.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 27 er en videreførelse af husdyrbruglovens § 49, stk. 1 og 3 for så vidt angår anvendelse af gødning.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds vurdering, at det ikke er relevant for de forhold, som reguleres i medfør af de foreslåede bestemmelser i §§ 7-9, at kunne foretage selvhjælpshandlinger i de tilfælde, som reguleres af husdyrbruglovens § 49, stk. 2, der f.eks. omfatter tilfælde, hvor en virksomhed er gået konkurs.

Til § 28

Efter husdyrbruglovens § 52, stk. 1, skal den, som er ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning til forurening, i tilfælde af væsentlig forurening eller overhængende fare for væsentlig forurening straks underrette tilsynsmyndigheden om alle relevante aspekter af situationen.

Dette gælder også i tilfælde af en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade.

Efter husdyrbruglovens § 52, stk. 2, skal den, som er ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning til forurening, i tilfælde af væsentlig forurening eller overhængende fare for væsentlig forurening straks afværge den overhængende fare for forurening eller forhindre yderligere udledning af forurenende stoffer m.v.

Som følge af forslaget om, at bestemmelserne om anvendelse af gødning i husdyrbruglovens kapitel 1 a foreslås indarbejdet i lovforslaget, jf. forslaget til §§ 7-9, foreslås det, at der indarbejdes en bestemmelse om anmelde- og afværgepligt, der svarer til husdyrbruglovens § 52.

Det foreslås således i stk. 1, at den driftsleder, som er ansvarlig for forhold, der kan give anledning til forurening, i tilfælde af væsentlig forurening eller overhængende fare for væsentlig forurening straks skal underrette kontrolmyndigheden om alle relevante aspekter af situationen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer en ubetinget pligt til at anmelde en forurening eller en overhængende fare for forurening er ubetinget, og gælder uanset hvordan forureningen eller faren er opstået eller sket.

Pligten gælder således også, hvor faren eller forureningen er forårsaget af force majeure-lignende forhold.

Ved forhold, som nævnt i bestemmelsen, skal forstås som omfattende ethvert forhold, som kan give anledning til forurening.

Pligten efter den foreslåede bestemmelse påhviler den driftsleder, der er ansvarlig for den aktivitet som forureningen eller forureningsfaren hidrører fra.

Begrebet driftsleder i den foreslåede bestemmelse skal forstå i overensstemmelse med definitionen i IE-direkivets artikel 3, nr. 15, og så således forstås som en fysisk eller juridisk person, der helt eller delvis driver eller leder et land- eller skovbrugsvirksomhed eller som efter national lovgivning har fået overdraget den afgørende økonomiske dispositionsret over dets tekniske drift.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at anmeldepligten ikke alene omfatter en pligt til at underrette kontrolmyndigheden om, at der er opstået en overhængende fare for forurening eller er sket en forurening, men også en pligt til at give kontrolmyndigheden alle relevante oplysninger om den opståede situation, sådan at kontriolmyndigheden hurtigt kan danne sig et indtryk af situationen, herunder situationens alvor.

De oplysninger, der er pligt til at give efter den foreslåede bestemmelse, omfatter de oplysninger, anmelderen allerede råder over, og ikke oplysninger, der kun kan tilvejebringes efter forudgående udgiftskrævende undersøgelser m.v.

Pligten til at anmelde forureningen eller den overhængende fare for forurening til kontrolmyndigheden efter den foreslåede bestemmelse gælder uanset om faren afværges, eller der straks sker en fuldstændig oprensning efter forureningen, da myndigheden skal have mulighed for at vurdere, bl.a. om forureningen eller den overhængende fare for forurening indebærer, at f.eks. arbejdsprocesser bør ændres for at undgå nye tilfælde af forurening eller overhængende fare for forurening.

Anmeldepligten i den foreslåede bestemmelse er principielt udtryk for oplysningspligt, der er omfattet af retssikkerhedsloven.

Det følger af retssikkerhedslovens § 10, at bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke gælder i forhold til den mistænkte, hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Da der i forbindelse med efterkommelse af forpligtelsen efter den foreslåede bestemmelse som altovervejende hovedregel ikke vil være konkret mistanke om, at der er begået en lovovertrædelse, og da formålet med bestemmelsen er at give kontrolmyndigheden oplysninger om, at der er opstået en overhængende fare for forurening eller er sket en forurening, herunder om alle relevante oplysninger om den opståede situation, sådan at kontrolmyndigheden hurtigt kan danne sig et indtryk af situationen, herunder situationens alvor, så indebærer retssikkerhedslovens § 10 som hovedregel ikke begrænsninger i den ansvarlige driftsleders forpligtelse til at foretage anmeldelsen.

I de få tilfælde, hvor § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse, foreslås det i lovforslagets § 30, at kontrolmyndigheden kan udføre nødvendige undersøgelser for den ansvarlige driftsleders regning til belysning af forhold, som denne ellers er eller kunne være pålagt at afgive oplysninger om efter bl.a. den foreslåede bestemmelse § 28, stk. 1.

Der henvises til bemærkningerne til bestemmelsen i § 30 nedenfor.

Det foreslås i stk. 2, at den driftsleder, som er ansvarlig for forhold, der kan give anledning til forurening, i tilfælde af væsentlig forurening eller overhængende fare for væsentlig forurening straks skal afværge den overhængende fare for forurening eller forhindre yderligere udledning af forurenende stoffer m.v.

Den foreslåede bestemmelse indebærer en afværgepligt for driftsleder, der er ansvarlige for det forhold, der har givet anledning til forurening eller overhængende fare for forurening, i forhold til den overhængende fare henholdsvis at forhindre yderligere udledning af forurenende stoffer m.v.

Den foreslåede afværgepligt er ubetinget, og vil gælde i forhold til al overhængende fare for forurening og pågående udledning af forurenende stoffer, uanset hvordan forureningen eller faren er opstået eller sket, herunder også, hvor faren eller forureningen er forårsaget af en tredjemand (der ikke selv griber ind) eller er en følge af force majeure-lignende forhold, forudsat væsentlighedskriteriet er opfyldt.

Den foreslåede pligt til at afværge en overhængende fare for forurening henholdsvis forhindre yderligere forurening påhviler den driftsleder, der er ansvarlig for den aktivitet, som forureningen eller forureningsfaren hidrører fra.

Den foreslåede afværgepligt efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 til at afværge en overhængende fare for forurening henholdsvis forhindre at yderligere forurening tilføres miljøet, er begrænset, således at den alene indebærer en forpligtelse til at gøre, hvad der er øjeblikkeligt påkrævet og samtidigt umiddelbart er praktisk muligt i forhold til at afværge faren eller forhindre yderligere forurening.

Den foreslåede bestemmelse om anmelde- og afværgepligt, er med visse sproglige tilpasninger en videreførelse af husdyrbruglovens § 52 for så vidt angår anvendelse af gødning.

Til § 29

Efter husdyrbruglovens § 53, stk. 1, skal den, der er ansvarlig for forhold eller indretninger, der kan give anledning til forurening eller anden virkning på miljøet, efter anmodning fra tilsynsmyndigheden give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for vurderingen af forureningen eller virkningen på miljøet i øvrigt og for eventuelle afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger.

Oplysninger skal også gives efter anmodning fra andre myndigheder, der har fået tillagt opgaver eller beføjelser efter loven eller regler udstedt i medfør af loven.

Myndighederne kan herunder påbyde den ansvarlige for egen regning at

Efter husdyrbruglovens § 53, stk. 2, kan tilsynsmyndigheden revidere vilkårene for et husdyrbrugs godkendelse eller tilladelse for at forbedre husdyrbrugets kontrol med egen forurening (egenkontrol) eller opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn.

Bestemmelser i påbud kan revideres på tilsvarende måde.

Som følge af forslaget om, at bestemmelserne om anvendelse af gødning i husdyrbruglovens kapitel 1 a foreslås indarbejdet i lovforslaget, jf. forslaget til §§ 7-9, foreslås det, at der indarbejdes en bestemmelse, der i al væsentlighed svarer til husdyrbruglovens § 53, stk. 1.

Det foreslås således, at den driftsleder, som er ansvarlig for forhold, der kan give anledning til forurening eller anden virkning på miljøet, efter anmodning fra kontrolmyndigheden skal give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for vurderingen af forureningen eller virkningen på miljøet i øvrigt og for eventuelle afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger.

Kontrolmyndigheden kan herunder påbyde den ansvarlige driftsleder for egen regning at

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den driftsleder, der er ansvarlig for forhold, der kan give anledning til forurening eller anden virkning på miljøet, efter anmodning fra kontrolmyndigheden pålægges en oplysningspligt over for kontrolmyndigheden, og vil skulle give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for vurderingen af forureningen eller virkningen på miljøet i øvrigt og for eventuelle afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger.

Begrebet driftsleder skal forstå i overensstemmelse med definitionen i IE-direkivets artikel 3, nr. 15, og så således forstås som en fysisk eller juridisk person, der helt eller delvis driver eller leder et land- eller skovbrugsvirksomhed eller som efter national lovgivning har fået overdraget den afgørende økonomiske dispositionsret over dets tekniske drift.

Oplysningspligten i den foreslåede bestemmelse er principielt udtryk for oplysningspligt, der er omfattet af retssikkerhedsloven.

Det følger af retssikkerhedslovens § 10, at bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke gælder i forhold til den mistænkte, hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Da der i forbindelse med efterkommelse af forpligtelsen efter den foreslåede bestemmelse som altovervejende hovedregel ikke vil være konkret mistanke om, at der er begået en lovovertrædelse, og da formålet med bestemmelsen er at give kontrolmyndigheden oplysninger af betydning for vurderingen af forureningen eller virkningen på miljøet i øvrigt og for eventuelle afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger, så indebærer retssikkerhedslovens § 10 som hovedregel ikke begrænsninger i den ansvarlige driftsleders oplysningsforpligtelse.

I de få tilfælde, hvor § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse, foreslås det i lovforslagets § 30, at kontrolmyndigheden kan udføre nødvendige undersøgelser for den ansvarlige driftsleder s regning til belysning af forhold, som denne ellers er eller kunne være pålagt at afgive oplysninger om efter bl.a. den foreslåede bestemmelse § 29.

Der henvises til bemærkningerne til § 30 nedenfor.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at kontrolmyndigheden kan herunder meddele den ansvarlige driftsleder et påbud om for egen regning at foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer, materialer og produkter, og klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden forurening eller virkningen på miljøet i øvrigt, samt klarlægge, hvordan følgerne af forurening andre virkninger på miljøet afhjælpes eller forebygges.

Den foreslåede bestemmelse er med visse sproglige justeringer en videreførelse af husdyrbruglovens § 53, stk. 1, for så vidt angår anvendelse af gødning.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds vurdering, at det ikke er relevant for de forhold, som reguleres i medfør af de foreslåede bestemmelser i §§ 7-9, at pålægge en virksomhed at føre egenkontrol, jf. husdyrbruglovens § 53, stk. 2.

Til § 30

Hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden efter retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

En myndighed skal efter retssikkerhedslovens § 10, stk. 3, vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Hvis den mistænkte meddeler samtykke til at afgive oplysninger, skal samtykket skal være skriftligt og skal meddeles på et frivilligt, specifikt og informeret grundlag.

Et samtykke kan til enhver tid tilbagekaldes.

Efter husdyrbruglovens § 50 kan tilsynsmyndigheden i tilfælde, hvor retssikkerhedslovens § 10 finder anvendelse, udføre nødvendige undersøgelser for den ansvarliges regning til belysning af forhold, som denne ellers er eller kunne være pålagt at afgive oplysninger om.

Som følge af forslaget om, at bestemmelserne om anvendelse af gødning i husdyrbruglovens kapitel 1 a foreslås indarbejdet i lovforslaget, jf. det foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 7-9, foreslås det, at der indarbejdes en bestemmelse, der svarer til husdyrbruglovens § 50.

Det foreslås således , at kontrolmyndigheden i tilfælde, hvor § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse, kan udføre nødvendige undersøgelser for den ansvarlige driftsleders regning til belysning af forhold, som denne ellers er eller kunne være blevet pålagt at afgive oplysninger om efter lovforslagets § 28, stk. 1, og § 29, eller efter regler fastsat i medfør af lovforslagets § 33.

Den foreslåede bestemmelse er i lighed med husdyrbruglovens § 50 tænkt anvendt i tilfælde, der er omfattet af retssikkerhedslovens § 10, hvor kontrolmyndigheden ikke kan afkræve en person eller en virksomhed oplysninger, fordi myndigheden har konkret mistanke om, at vedkommende har begået en strafbar overtrædelse af regler fastsat i medfør af lovforslagets §§ 7-9, som kontrolmyndigheden har tilsyn med.

Hvis kontrolmyndigheden vurderer, at der kan blive tale om at politianmelde forholdet, vil denne være afskåret fra at kræve oplysninger udleveret, som eventuelt vil kunne få betydning for straffesagen.

I sådanne tilfælde vil kontrolmyndigheden kunne anvende den foreslåede bestemmelse til at fremskaffe oplysningerne ved egne undersøgelser og pålægge den pågældende virksomhed at betale herfor.

Til § 31

Det foreslås i stk. 1, 1., pkt., at ministeren for natur og dyrevelfærd kan meddele de påbud, der er nødvendige for overholdelse af forpligtelserne i lovforslagets § 12, stk. 2, § 15, stk. 2, § 16, stk. 1 og 2, § 18, stk. 1-4, § 25, stk. 1 og 2, og § 40, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse er ny og indebærer, at der vil kunne meddeles et påbud for manglende registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber, jf. lovforslagets § 12, stk. 2, eller manglende registrering i Leverandørregister for gødningsleverancer, jf. lovforslagets § 15, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at det bliver muligt at kunne meddele påbud til virksomheder, der ikke udarbejder mark-og udledningsplaner efter lovforslagets § 16, inden for den frist, der vil kunne fastsættes i medfør af lovforslagets § 16, stk. 3, eller ikke anvender de særlige skemaer for udarbejdelse af mark- og udledningsplaner, der vil kunne udarbejdes af ministeren efter den foreslåede bestemmelse lovforslagets § 16, stk. 2.

Herunder indebærer den foreslåede bestemmelse, at der vil kunne meddeles påbud til virksomheder, der ikke udarbejder og indberetter udlednings- og gødningsregnskaber, jf. lovforslagets § 18, stk. 1, inden for den frist, der vil kunne fastsættes i medfør af lovforslagets § 18, stk. 5, eller indberetter et gødningsregnskab, der ikke indeholder de oplysninger, der fremgår af de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 18, stk. 2 og 3, eller ikke anvender de særlige skemaer for udarbejdelse af udlednings- og gødningsregnskaber, der vil kunne udarbejdes af ministeren efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 18, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at der vil kunne meddeles et påbud for manglende indberetning af gødningsleverancer efter lovforslagets § 25, stk. 1, inden for den frist, der vil kunne fastsættes i medfør af lovforslagets § 25, stk. 5 ikke indberetter de oplysninger, der fremgår af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 25, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der vil kunne meddeles et påbud for manglende efterkommelse af anmodning fra kontrolmyndigheden om afgivelse af oplysninger, som er påkrævet af hensyn til gennemførelse af kontrol, jf. lovforslagets § 40, stk. 1.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at ministeren endvidere kan meddele de påbud, der er nødvendige for overholdelsen af forpligtelser, der fremgår af regler fastsat i medfør af lovforslagets § 16, stk. 3, og § 17.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det vil blive muligt at kunne meddele påbud med henblik på efterlevelse af en forpligtelse til at indberette en mark- og udledningsplan inden for en frist i regler, der vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 16, stk. 3.

en foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at endvidere, at det vil blive muligt at kunne meddele påbud med henblik på efterlevelse af en forpligtelse til at føre og indberette en fortegnelse over gødningstildelinger og andre aktiviteter på marken i regler, der vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 17.

Påbud efter den foreslåede bestemmelse vil indholdsmæssigt komme til at afhænge af den konkrete situation, idet det i forbindelse med administrationen vil blive påset, at disse ikke er mere indgribende, end forholdene betinger.

Som udgangspunkt vil påbud efter den foreslåede bestemmelse vil skulle meddeles den ansvarlige driftsleder.

Ved driftsleder forstås en fysisk eller juridisk person, der helt eller delvis driver eller leder en skov- eller landbrugsvirksomhed eller en virksomhed, herunder anlæg, der sælger, afgiver eller modtager kvælstof- og fosforholdig gødning, eller som efter lovgivningen har fået overdraget den afgørende økonomiske dispositionsret over dets drift.

Den relevante myndighed vil dog undtagelsesvist kunne meddele påbud efter den foreslåede bestemmelse til personer, som repræsenterer den ansvarlige, f.eks. en ansat, hvis omstændighederne gør, at det ikke er muligt eller forsvarligt at afvente kontakt med den ansvarlige.

Dette vil også kunne være tilfældet i situationer, hvor det ikke umiddelbart vil være muligt at identificere den ansvarlige, og hvor et påbud derfor vil kunne rettes til den, der konkret håndterer sagen.

Den gældende gødskningslov eller husdyrbrugloven indeholder i dag ikke hjemmel til at udstede daglige tvangsbøder.

Det foreslås som noget nyt i stk. 2, at den, der undlader at efterkomme et påbud meddelt i medfør af stk. 1, kan pålægges tvangsbøder.

Den foreslåede bestemmelse er ny og indebærer, at det bliver muligt at pålægge administrative tvangsbøder for manglende efterkommelse af påbud, der vil kunne meddeles efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1.

Tvangsbøder er ikke en strafferetlig sanktion, men et tvangsmiddel til at gennemtvinge en pligt over for det offentlige.

Påløbne, men endnu ikke inddrevne bøder, vil bortfalde ved forholdets lovliggørelse.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets indebærer, at tvangsbøder kun vil kunne anvendes på de overtrædelser, der er nævnt i den foreslåede bestemmelse i stk. 1, idet de pågældende overtrædelser vurderes at være let konstaterbare, og der vil først kunne pålægges en tvangsbøde efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2, efter at der er meddelt et påbud efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, hvor virksomheden klart har fået formuleret sine handlingsforpligtelser.

Tvangsbøder er underlagt det almindelige proportionalitetsprincip og almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.

Både fysiske og juridiske personer vil kunne pålægges tvangsbøder efter den foreslåede bestemmelse.

For yderligere oplysninger om normalbødestørrelsen ved pålæggelse af tvangsbøder, henvises til bemærkningerne til § 53, stk. 1, nedenfor.

Til § 32

Efter husdyrbruglovens § 59, stk. 1, skal påbud eller forbud indeholde en frist for afgørelsens efterkommelse.

Når der foreligger særlige forhold, kan det dog bestemmes, at påbud eller forbud skal efterkommes straks.

Når særlige grunde taler for det, kan kommunalbestyrelsen efter husdyrbruglovens § 59, stk. 2, bestemme, at klager over påbud eller forbud ikke skal have opsættende virkning.

Bestemmelsen i husdyrbruglovens § 59, stk. 2, skal ses i sammenhæng med husdyrbruglovens § 80, hvori dansk rets almindelige udgangspunkt om, at klager ikke har opsættende virkning, er fraveget.

Efter bestemmelsen i § 80, har klager som udgangspunkt opsættende virkning.

Bestemmelsen er omtalt nedenfor under forslaget til lovforslagets § 48, hvortil der henvises.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at påbud eller forbud skal indeholde en frist for afgørelsens efterkommelse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der som altovervejende hovedregel vil skulle fastsætte en frist for efterkommelse af de afgørelser om påbud, der vil kunne meddeles i medfør af den foreslåede lov.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at modtageren ved præcis, hvornår f.eks. påbudte foranstaltninger skal være opfyldt, og dermed sikre en effektiv håndhævelse af miljøreglerne.

Det foreslås endvidere i stk. 1, 2. pkt., at når der foreligger særlige forhold, kan det dog bestemmes, at påbud efter lovforslagets § 26 og § 29, eller forbud efter lovforslagets § 26 eller efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 9, 2. pkt., skal efterkommes straks.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at når der foreligger særlige forhold, vil det dog kunne bestemmes, at en afgørelse om et påbud skal efterkommes straks.

Den foreslåede bestemmelse vil således kunne finde anvendes i situationer, hvor det er nødvendigt at gribe øjeblikkeligt ind for at beskytte miljøet eller sundheden.

Det kan f.eks. være i situationer, hvor der er er akut og overhængende risiko for alvorlig forurening af vandløb, søer eller grundvand ved udbringning af gødning, eller hvis en forurening forårsager udbredt og uoprettelig skade på natur og miljø, som kræver øjeblikkeligt stop for at undgå at situationen forværres markant.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres den retsstilling, der gælder efter husdyrbruglovens § 59, stk. 1, for så vidt angår bestemmelser om påbud og forbud vedrørende anvendelse af gødning, som indarbejdet i lovforslaget som følge af overflytningen af reglerne om anvendelse af gødning fra husdyrbrugloven.

Det foreslås i stk. 2, at når særlige grunde taler for det, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at klager over forbud efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 9, 2. pkt., ikke skal have opsættende virkning, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 48.

Efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 48, stk. 1, foreslås det, at klage over et forbud efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 9, 2. pkt., som hovedregel har opsættende virkning.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, indebære, at kommunalbestyrelsen, når særlige grunde taler for det, vil kunne ændre på dette udgangspunkt og træffe beslutning om, at klage over et meddelt forbud alligevel ikke skal have opsættende virkning.

Den foreslåede bestemmelse tænkes særligt anvendt i tilfælde, hvor det er nødvendigt at der gribes øjeblikkeligt ind for at beskytte miljøet eller sundheden.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, har sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 48, om opsættende virkning af påbud efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 35 eller forbud efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 9, 2. pkt. Der henvises til bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslagets § 48 nedenfor.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2, videreføres den retsstilling, der gælder efter husdyrbruglovens § 59, stk. 2, for så vidt angår bestemmelser om visse påbud og forbud vedrørende anvendelse af gødning, som indarbejdet i lovforslaget som følge af overflytningen af reglerne om anvendelse af gødning fra husdyrbrugloven.

Til § 33

Husdyrbruglovens kapitel 5 a (§§ 54 a – 54 i) indeholder de særlige bestemmelser, der gælder, når en forurening, omfattet af husdyrbrugloven, indebærer eller kan indebære en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade.

Bestemmelserne definerer miljøskade, overhængende fare for miljøskade samt hvem, der kan anses som ansvarlig for en miljøskade eller en overhængende fare for miljøskade.

Derudover indeholder kapitlet bestemmelser om oplysnings- og undersøgelsespligt, iværksættelse af forebyggende og skadesbegrænsende foranstaltninger samt tilsynsmyndighedens pligt til at vurdere og afgøre, om en forurening indebærer en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade.

Bestemmelserne er fastsat til gennemførelse af forpligtelserne efter miljøansvarsdirektivet.

Der henvises til punkt 2.4.11 i de almindelige bemærkninger om miljøansvarsdirektivet.

Det følger af husdyrbruglovens § 61, at lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af miljø og natur som hovedformål, kan underrette kommunalbestyrelsen om, at de ønsker underretning om bestemte typer af afgørelser truffet med hjemmel i bestemmelserne i husdyrbruglovens kapitel 5 a.

Foreningen skal samtidig fremsende vedtægter, der dokumenterer, at den er lokalt organiseret, og at dens hovedformål er beskyttelse af miljø og natur.

Tilsvarende gælder lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelserne berører sådanne interesser.

Endvidere følger det af husdyrbruglovens § 62, at landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af miljø og natur som hovedformål, kan underrette ministeren for natur og dyrevelfærd om, at de ønsker underretning om bestemte typer af afgørelser truffet med hjemmel i bestemmelserne i husdyrbruglovens kapitel 5 a, hvorefter ministeren inden 14 dage underretter vedkommende kommunalbestyrelse.

Tilsvarende gælder landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, når afgørelserne berører sådanne interesser.

Efter husdyrbruglovens § 84, stk. 3, kan afgørelser truffet efter husdyrbruglovens kapitel 5 a om miljøskader kan påklages af enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade.

Efter husdyrbruglovens 86, stk. 1, kan lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, påklage afgørelser, som foreningen eller organisationen har ønsket underretning om, jf. husdyrbruglovens § 61.

Efter husdyrbruglovens § 86, stk. 2, kan lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, påklage afgørelser, som foreningen eller organisationen har ønsket underretning om, jf. § 61, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har til formål at varetage natur og miljøbeskyttelse.

Efter husdyrbruglovens § 87, stk. 1, kan landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, påklage afgørelser truffet med hjemmel i bestemmelserne i bl.a. husdyrbruglovens kapitel 5 a om miljøskader.

Det følger af husdyrbruglovens § 87, stk. 2, at landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, kan påklage afgørelser truffet med hjemmel bl.a. i bestemmelserne i husdyrbruglovens kapitel 5 a, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse.

Efter husdyrbruglovens § 90, skal søgsmål til prøvelse af afgørelser efter husdyrbrugloven eller de regler, der fastsættes i medfør af husdyrbrugloven være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt.

For afgørelser meddelt efter kapitel 5 a er fristen dog 12 måneder.

Er afgørelsen eller beslutningen offentligt bekendtgjort, regnes søgsmålsfristen fra bekendtgørelsen.

For en nærmere beskrivelse af bestemmelserne i husdyrbruglovens kapitel 5 a og bestemmelserne i husdyrbruglovens §§ 61, 62, 84, 86, 87 og 90 henvises til der henvises til punkt 3.9.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 1, at ministeren for natur og dyrevelfærd efter forhandling med miljøministeren kan fastsætte regler om den driftsleder, der er ansvarlig for en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade ved anvendelse af gødning i henhold til regler fastsat i medfør af §§ 7-9, herunder forpligtelser til at anmelde, begrænse og forebygge en miljøskade eller den overhængende fare for miljøskade, og om myndighedernes kompetence til at træffe afgørelser om påbud og om, at der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade.

Forslaget indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til efter forhandling med miljøministeren at kunne fastsætte nærmere regler om hvilke personer, herunder juridiske personer, der kan gøres ansvarlig for, og hvilke aktiviteter, der kan udløse en miljøskade eller overhængende fare for en miljøskade, herunder for de husdyrbrug, der anvender gødning og er omfattet af Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening med senere ændringer.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at ministeren for natur og dyrevelfærd efter forhandling med miljøministeren vil kunne fastsætte regler om ansvarsgrundlag, underretnings-, oplysnings- og handlepligter, myndighedernes kompetence til at træffe afgørelser om meddelelse af påbud og afgørelser om, at der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade omfattet af miljøskadeloven, myndighedernes forpligtelser og administration af reglerne.

Det er hensigten, at bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastlægge nærmere regler om, hvilke personer og aktiviteter der kan udløse en miljøskade eller overhængende fare for en miljøskade.

Ministeren for natur og dyrevelfærd vil i den forbindelse kunne fastsætte regler om begrænsning af det ubetingede ansvar for en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade til drift og aktiviteter i overensstemmelse med miljøansvarsdirektivets bilag III samt et culpaansvar for en miljøskade og overhængende fare for en miljøskade på beskyttede arter og naturtyper for øvrige aktiviteter, der er omfattet af loven, i overensstemmelse med direktivets artikel 3, stk. 1.

De underretning- og oplysningspligter, der vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse, er principielt udtryk for oplysningspligt, der er omfattet af retssikkerhedsloven.

Det følger af retssikkerhedslovens § 10, at bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke gælder i forhold til den mistænkte, hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

I de tilfælde, hvor § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse, foreslås det i lovforslagets § 30, at kontrolmyndigheden kan udføre nødvendige undersøgelser for den ansvarlige driftsleders regning til belysning af forhold, som denne ellers er eller kunne være pålagt at afgive oplysninger om efter bl.a. regler, der vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 33.

Der henvises til bemærkningerne til § 30 ovenfor.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til i videst muligt omfang at videreføre reglerne i husdyrbruglovens kapitel 5 a, herunder for de husdyrbrug, der anvender gødning og er omfattet af Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening med senere ændringer med henblik på at sikre fortsat gennemførelse af forpligtelser i miljøansvarsdirektivet for så vidt angår udbringning og tildeling af gødning.

Der henvises til punkt 2.4.11 i de almindelige bemærkninger om miljøansvarsdirektivet.

Efter lovforslagets § 53, stk. 3, kan der fastsættes straf for overtrædelse af de i medfør af den foreslåede bestemmelse fastsatte underretnings-, oplysnings- og handlepligter, ligesom straf for overtrædelse kan føre til indberetning til det register, der er oprettet i medfør af miljøbeskyttelsesloves § 40 b, jf. lovforslagets § 56.

Der henvises til lovforslagets §§ 53 og 56 nedenfor.

Det foreslås i stk. 2, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at visse foreninger og organisationer, der har beskyttelse af miljø, natur og væsentlige rekreative interesser som hovedformål, kan anmode om underretning om afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør af stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne fastsætte regler om, at lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af miljø og natur som hovedformål, og landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af miljø og natur som hovedformål eller varetager væsentlige rekreative interesser kan underrette myndighederne om, at de ønsker underretning om bestemte typer af afgørelser truffet med hjemmel i regler fastsat i medfør af den foreslåede stk. 1.

Disse afgørelser omfatter de forvaltningsretlige afgørelser om meddelelse af påbud med henblik på gennemtvingelse af de underretnings-, oplysnings- og handlepligter, og de forvaltningsretlige afgørelser om, at der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade omfattet af miljøskadeloven, der vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 1.

Myndighederne skal ved videregivelse af afgørelser til de pågældende foreninger efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse iagttage den almindelige lovbestemte tavshedspligt efter forvaltningslovens § 27.

Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse vil kunne fastsættes regler med henblik på videreførelse af de pågældende foreninger og organisationers rettigheder, som de har været tillagt i husdyrbruglovens §§ 61 og 62 for så vidt angår udbringning af gødning.

Det foreslås i stk. 3, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør af stk. 1, herunder om klageberettigede, opsættelse virkning af klage, og regler om indgivelse af klage.

Ministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bemyndigelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en kommunalbestyrelse eller ministeren efter regler fastsat i medfør af den foreslåede stk. 1, vil kunne påklages af enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade, og under nærmere fastsatte betingelser om f.eks. at varetagelse af særlige interesser af de foreninger og organisationer, som foreningen eller organisationen har ønsket underretning om efter regler fastsat i medfør af den foreslåede stk. 2.

Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse vil kunne fastsættes regler med henblik på videreførelse af klageadgangen for alle, der berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade i husdyrbruglovens § 84, stk. 3, og de foreninger og organisationer, der er tillagt klageberettigelse efter husdyrbruglovens §§ 86 og 87.

Det er hensigten, at klager over afgørelser efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, som altovervejende hovedregel vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter lovforslagets § 45.

Der henvises til bemærkningerne nedenfor.

Det er dog hensigten, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om at afskære klageadgangen over afgørelser, der er truffet af en kommune eller ministeren efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, hvor afgørelsen træffes på et meget specialiseret grundlag.

Det foreslås i stk. 4, at søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør af stk. 1, skal være anlagt inden 12 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.

Er afgørelsen offentlig bekendtgjort, regnes søgsmålsfristen fra bekendtgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer en fravigelse af dansk rets almindelige udgangspunkt om, at der ikke i almindelighed gælder frist for indbringelse af forvaltningsretlige afgørelser for domstolene.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør af stk. 1, skal være anlagt inden 12 måneder efter, at afgørelsen er meddelt eller bekendtgjort, hvis ikke retten til at få domstolsprøvet afgørelserne skal fortabes.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gældende ret efter husdyrbruglovens § 90, 2. og 3. pkt., for så vidt angår afgørelser, der er truffet efter meddelt efter husdyrbruglovens kapitel 5 a om miljøskader, der angår anvendelse af gødning, som foreslås overflyttet af husdyrbrugloven til lovforslaget, jf. lovforslagets §§ 7-9.

Myndighederne skal, når der træffes en forvaltningsretlig afgørelse efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, iagttage vejledningsforpligtelsen efter forvaltningslovens § 26, og oplyse om den lovbestemte frist for indbringelse af sager for domstolene i den foreslåede stk. 4.

Til § 34

Efter den gældende gødskningslovs § 45, stk. 2, fører ministeren for natur og dyrevelfærd tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af loven eller regler fastsat i medfør heraf.

Efter husdyrbruglovens § 44, stk. 1, fører kommunalbestyrelsen tilsyn med, at husdyrbrugloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i husdyrbrugloven, overholdes, med undtagelse af tilsyn med overholdelse af de regler, der er fastsat med hjemmel i husdyrbruglovens § 5 a, for så vidt angår lofter for den højest tilladelige mængde udbragt kvælstof og fosfor pr. hektar fra gødning, der efter husdyrbruglovens § 44, stk. 2, varetages af ministeren for natur og dyrevelfærd.

Efter husdyrbruglovens § 44, stk. 3, fører kommunalbestyrelsen endvidere tilsyn med, at bl.a. påbud og forbud efterkommes.

Ministeren for natur og dyrevelfærd har delegeret sine opgaver og beføjelser som tilsynsmyndigheden i forhold til den gældende gødskningslov og reglerne fastsat i medfør heraf til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er endvidere tilsynsmyndighed for så vidt angår overholdelsen af visse regler fastsat i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen i medfør af husdyrbruglovens § 5 a.

Det er således Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der kontrollerer bl.a. kvælstofkvoten, afgrødekravene og gødningsregnskabet under den gældende gødskningslov og de såkaldte harmoniregler, der er fastsat i medfør af husdyrbrugloven.

Det foreslås i stk. 1, at ministeren for natur og dyrevelfærd fører kontrol med overholdelsen af den foreslåede lov og af regler fastsat i medfør af den foreslåede lov, jf. dog stk. 2 og3.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kontrollen med overholdelse af lovforslagets regler og regler, der vil blive fastsat i medfør af lovforslaget, henlægges til ministeren for natur og dyrevelfærd, medmindre andet er fastsat i medfør af de foreslåede bestemmelser i stk. 2 og 3.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres gødskningslovens § 45, stk. 2.

Det foreslås i s tk. 2, at kommunalbestyrelsen fører kontrol med overholdelsen af regler fastsat i medfør af lovforslagets §§ 7-9.

Kommunalbestyrelsen fører dog ikke kontrol med regler fastsat i medfør af lovforslagets § 7, for så vidt angår lofter for den højest tilladelige mængde udbragt kvælstof og fosfor pr. hektar fra gødning, og forbud mod udbringning af gødning på arealer, der er omfattet af § 69, stk. 1, i lov om vandløb.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at kontrollen med overholdelsen af regler, der vil blive fastsat i medfør af lovforslagets §§ 7-9, henlægges til kommunalbestyrelsen med undtagelse af regler, der vil blive fastsat i medfør af lovforslagets § 7 for så vidt angår lofter for den højest tilladelige mængde udbragt kvælstof og fosfor pr. hektar fra gødning, og forbud mod udbringning af gødning på arealer, der er omfattet af § 69, stk. 1, i lov om vandløb, der i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, foreslås henlagt til ministeren for natur og dyrevelfærd.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2, jf. stk. 1, videreføres den opgavefordeling, der hidtil har været gældende mellem kommunerne og ministeren for natur og dyrevelfærd for så vidt angår kontrollen med anvendelse af gødning efter husdyrbruglovens kapitel 1 a, der er fastsat i husdyrbruglovens § 44, stk. 1, med den ændring, at kontrollen med gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 11, om forbud mod udbringning af gødning på arealer, der er omfattet af § 69, stk. 1, i lov om vandløb, der i medfør af husdyrbruglovens § 45 er henlagt til Styrelsen for Grøn Arealomlæsning og Vandmiljø, undtages fra kommunernes kompetence.

Der henvises til omtalen af husdyrbruglovens § 45 i punkt 3.13.1 i de almindelige bemærkninger.

Endelig foreslås det i stk. 3, at kommunalbestyrelsen endvidere fører kontrol med, at påbud og forbud meddelt vedrørende forhold omfattet af regler fastsat i medfør af lovens §§ 7-9, efterkommes.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den almindelige kontrol med ministeren for natur og dyrevelfærds afgørelser for så vidt angår anvendelse af gødning som hidtil vil påhvile kommunalbestyrelsen.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3, videreføres den opgavefordeling, der hidtil har været gældende mellem kommunerne og ministeren for natur og dyrevelfærd, jf. i husdyrbruglovens § 44, stk. 3, for så vidt angår kontrollen med, at påbud og forbud meddel vedrørende forhold omfattet af reglerne om anvendelse af gødning efter husdyrbruglovens kapitel 1 a, efterkommes.

Til § 35

Efter husdyrbruglovens § 45, kan ministeren for natur og dyrevelfærd bestemme, at tilsyn i visse tilfælde skal udføres af andre myndigheder.

Ministeren for natur og dyrevelfærd har anvendt bestemmelsen til at henlægge kontrollen med gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 11, om forbud mod udbringning af gødning på arealer, der er omfattet af § 69, stk. 1, i lov om vandløb, til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, idet styrelsen i øvrigt foretager tilsynet med overholdelsen af vandløbslovens § 69, jf. bekendtgørelse nr. 462 af 30. april 2013 om tilsyn med bræmmer langs vandløb og søer.

Det foreslås, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan bestemme, at kontrol i visse tilfælde skal udføres af andre myndigheder.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne overføre kommunalbestyrelsens kontrolkompetence fastsat i den foreslåede § 34 til andre myndigheder, hvilket typisk vil kunne ske i tilfælde, hvor kontrollen på det pågældende område har nær tilknytning til de kontrolopgaver, som allerede løses af vedkommende myndighed, eller hvor det i øvrigt skønnes hensigtsmæssig.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres ministeren for natur og dyrevelfærds adgang i husdyrbruglovens § 45 til at bestemme, at kontrollen med regler, der er fastsat i medfør af de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 7-9, og som er henlagt til udførelse hos kommunalbestyrelsen efter den foreslåede bestemmelse i § 34 i visse tilfælde skal udføres af andre myndigheder.

Der henvises til afsnit 3.13 i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 34.

Der gøres opmærksom på, at kontrollen med gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 11, om forbud mod udbringning af gødning på arealer, der er omfattet af § 69, stk. 1, i lov om vandløb, i den foreslåede bestemmelse i § 34, er undtaget fra kommunalbestyrelsens tilsynskompetence.

Det er hensigten, at ministeren for natur og dyrevelfærd fortsat vil henlægge kontrollen med gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 11, om forbud mod udbringning af gødning på arealer, der er omfattet af § 69, stk. 1, i lov om vandløb, til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Til § 36

Efter husdyrbruglovens § 65, stk. 1, kan ministeren for natur og dyrevelfærd beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 1999, at bestemmelsen forventedes at have et meget begrænset anvendelsesområde, og det skønnedes derfor ikke, at den ville medføre nævneværdige problemer.

Det foreslås, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter den foreslåede lov i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning.

Den foreslåede bestemmelse er en call-in beføjelse til ministeren for natur og dyrevelfærd, som indebærer, at ministeren vil få adgang til i specielle tilfælde at overtage kommunalbestyrelsen beføjelser efter lovforslaget, og dermed flytte kompetencen fra kommunen til det statslige niveau.

Det forventes, at en sådan beslutning vil have gyldighed for flere år og gennemføres med et passende varsel, således at kommunerne har mulighed for at planlægge deres ressourcer og sikre en forsvarlig overdragelse af sagsdokumenter.

Varigheden af call in vil afhænge af en konkret vurdering, men vil som udgangspunkt ske, indtil det modsatte besluttes.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres adgang husdyrbruglovens i § 65, stk. 1, til at foretage call-in i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning, og som er henlagt til kommunerne ved husdyrbruglovens § 44, stk. 1 og 3, der foreslås videreført ved lovforslagets § 34.

Der henvises til afsnit 3.13 i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 34.

Det er forventningen, at den foreslåede adgang til at foretage call-in i lighed med tidligere vil få et begrænset anvendelsesområde.

Til § 37

I husdyrbruglovens § 54, stk. 1, er ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiget til at fastsætte nærmere regler vedrørende tilsynsmyndighedernes udøvelse af tilsynsvirksomhed.

Bemyndigelsen er bl.a. udnyttet ved gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 13, hvorefter kommunalbestyrelsen er pålagt at udføre et passende antal tilsyn med overholdelsen af bekendtgørelsens erosionsbestemmelser i §§ 11 og 12.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan endvidere efter husdyrbruglovens § 54, stk. 2, over for en tilsynsmyndighed nærmere fastlægge omfanget af tilsynsmyndighedens tilsynsforpligtelse for en bestemt periode.

Endelig er ministeren for natur og dyrevelfærd i husdyrbruglovens § 54, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om, at tilsynsmyndighederne skal indsende indberetninger om deres kortlægnings- og tilsynsvirksomhed, herunder om resultaterne af målinger og undersøgelser.

Bemyndigelsen er bl.a. udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1536 af 9. december 2019 om miljøtilsyn.

Det foreslås i stk. 1, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler vedrørende kontrolmyndighedernes udøvelse af kontrolvirksomhed.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte mere detaljerede regler vedr.

den nærmere tilrettelæggelse af kontrolmyndighedens kontrolvirksomhed.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres med visse sproglige justeringer ministerens bemyndigelse i husdyrbruglovens § 54, stk. 1, for så vidt angår reglerne om anvendelse af gødning, der foreslås overført til dette lovforslag.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at ministeren for natur og dyrevelfærd over for en kontrolmyndighed for en bestemt periode nærmere kan fastlægge omfanget af kontrolmyndighedens kontrolforpligtelse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd for en bestemt periode vil kunne fastsætte omfanget af kontrolindsatsen, hvis kontrolmyndigheden ikke har grebet kontrollen an på en forsvarlig måde.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres med visse sproglige justeringer ministerens bemyndigelse i husdyrbruglovens § 54, stk. 2, til over for en tilsynsmyndighed nærmere fastlægge omfanget af tilsynsmyndighedens tilsynsforpligtelse for en bestemt periode for så vidt angår reglerne om anvendelse af gødning, der foreslås overført til dette lovforslag.

Endelig foreslås det i stk. 3, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om, at kontrolmyndighederne skal indsende indberetninger om deres kortlægnings- og kontrolvirksomhed, herunder om resultaterne af målinger og undersøgelser.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til fastsatte nærmere regler om, at kommunalbestyrelserne efter anmodning skal indsende indberetninger om resultaterne af deres af deres kortlægnings- og kontrolvirksomhed.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres med visse sproglige justeringer ministerens bemyndigelse i husdyrbruglovens § 54, stk. 3, til at fastsætte regler om indberetning om tilsynsmyndighedernes kortlægnings- og tilsynsvirksomhed, herunder om resultaterne af målinger og undersøgelser, for så vidt angår reglerne om anvendelse af gødning, der foreslås overført til dette lovforslag.

Til § 38

Efter husdyrbruglovens § 66, 1. pkt., kan ministeren for natur og dyrevelfærd pålægge kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter denne lov inden for den enkelte kommunes område.

Oplysningerne kan efter husdyrbruglovens § 66, 2. pkt., forlanges afgivet i en bestemt form.

Bemyndigelsen er bl.a. udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1536 af 9. december 2019 om miljøtilsyn.

Det foreslås i 1. pkt., at ministeren for natur og dyrevelfærd kan pålægge kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter den foreslåede lov inden for den enkelte kommunes område.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne indhente oplysninger om alle forhold, der reguleres efter regler der vil blive fastsat i medfør af de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 7-9, herunder afgørelser, der er truffet af kommunalbestyrelserne, og data, der fremkommer som følge af kontrolaktiviteter.

Det foreslås endvidere i 2. pkt., at oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne forlange, at oplysningerne afgives i en bestemt form, som f.eks. efter en nærmere fastsat systematik, der angiver den kontrollerende myndighed, hvor og hvornår kontrollen er foretaget, og hvilken kontroltype (fysisk eller administrativ), der er tale om.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres husdyrbruglovens § 66 om ministeren for natur og dyrevelfærds mulighed for at indhente oplysninger om alle forhold, der hører under kommunalbestyrelsens kontrolvirksomhed for så vidt angår reglerne om anvendelse af gødning, der foreslås overført til dette lovforslag.

Til § 39

Efter den gældende gødskningslovs § 50 kan ministeren for natur og dyrevelfærd eller den, ministeren bemyndiger hertil, hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af loven og regler, der er fastsat i medfør heraf.

En tilsvarende bestemmelse findes i husdyrbruglovens § 70, 1. pkt., hvorefter ministeren for natur og dyrevelfærd eller den, ministeren bemyndiger dertil, og de kommunale myndigheder hos andre offentlige myndigheder kan indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af loven og regler, der er udstedt i medfør heraf.

Myndighederne kan i forbindelse hermed foretage sammenstilling og samkøring af oplysninger, herunder personoplysninger, i kontroløjemed, jf. husdyrbruglovens § 70.

2. pkt.

I dag indhentes og samkøres oplysninger om støtte fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og oplysninger fra det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) med Register for Gødningsregnskab.

Formålet med samkøringen er f.eks. behovet for at kontrollere, om en virksomhed overholder pligten til at være registreret i Register for Gødningsregnskab.

Dette vil kunne ske ved at sammenstille oplysninger i eksempelvis CHR-registeret med Register for Gødningsregnskab.

Det foreslås, at kontrolmyndigheden hos andre offentlige myndigheder kan indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af den foreslåede lov eller regler fastsat i medfør af den foreslåede lov, bl.a. med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed, herunder om skatteforhold, eventuelt i elektronisk form.

Efter indførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (herefter databeskyttelsesforordningen) og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) er det ikke længere en forudsætning, at samkøring i kontroløjemed skal have særskilt hjemmel i en lov.

Det vurderes dog hensigtsmæssigt udtrykkeligt at angive, at den foreslåede bestemmelse vil kunne omfatte registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed, så der ikke opstår tvivl om, at der er adgang hertil, herunder også for så vidt angår oplysninger om juridiske personer.

Bestemmelsen bliver dermed også udformet som tilsvarende bestemmelser på Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds område, jf. f.eks. § 17 i lov nr. 407 af 25. april 2023 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der som hidtil til brug for planlægning, gennemførelse eller opfølgning på kontrol i medfør af lovforslaget hos andre offentlige myndigheder vil kunne indhentes de oplysninger, herunder fortrolige oplysninger, som vurderes at kunne bidrage til en effektiv myndighedsindsats både generelt og i relation til konkrete sager.

Det er således hensigten, at der i henhold til den foreslåede bestemmelse som hidtil vil kunne indhentes oplysninger fra told- og skatteforvaltningen og CHR som ovenfor beskrevet til brug for kontrol med overholdelsen af den foreslåede lov eller regler, der vil blive fastsat i medfør af den foreslåede lov.

Det er endvidere hensigten, at den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til at indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder i det omfang dette vil kunne understøtte en styrkelse af myndigheds- og kontrolindsatsen af landbrugets udledning af kvælstof fra gødning som opfølgning på beretning nr. 2/2024 om tilsyn med landbrugets udledning af kvælstof fra gødning.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at kontrolmyndighederne vil kunne fastlægge, hvilke oplysninger, herunder fortrolige oplysninger, andre offentlige myndigheder vil skulle udlevere, således at der vil kunne udføres en effektiv myndigheds- og kontrolindsats både generelt og i relation til konkrete sager.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres den gældende gødskningslovs § 50 og husdyrbruglovens § 70.

Ved udnyttelsen af adgangen i den foreslåede bestemmelse til indhentelse af oplysninger og sammenstilling af disse vil reglerne i databeskyttelsesforordningen skulle iagttages, herunder forordningens artikel 5 om principper for behandling af personoplysninger, herunder kravet om dataminimering, artikel 6 om lovlig behandling af personoplysninger og artikel 14 om oplysningspligt ved personoplysninger, der er indsamlet hos andre end den registrerede.

Til § 40

Efter den gældende gødskningslovs § 49, skal en virksomhed, der er omfattet af loven, efter anmodning fra ministeren for natur og dyrevelfærd eller den, ministeren bemyndiger hertil, give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrol, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens regler.

Ministeren for natur og dyrevelfærd eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan uden at betale kompensation herfor forlange, at virksomheden skal indsende relevant materiale til brug for kontrol.

Oplysninger om økonomiske og regnskabsmæssige forhold er et vigtigt led i kontrollen med virksomhederne omfattet af den gældende gødskningslov.

Det vil også være et vigtigt led i forbindelse med en kommende afgift på drivhusgasemissioner fra husdyr.

I forbindelse med kontrol af gødningsregnskaberne anvendes bestemmelsen til at indhente en række informationer hos virksomheden til brug for kontrol af de indberettede oplysninger, som f.eks. posteringslister for salg af husdyr, slagteriafregninger, produktionsrapporter, dokumentation for ydelsesregistrering eller afregninger fra mejeri, fakturaer for kunstgødning, fakturaer for køb af foder, opgørelser over køb af kunstgødning, posteringslister for køb af kunstgødning, følgesedler for anden organisk gødning end husdyrgødning, analyser af anden organisk gødning end husdyrgødning, driftsregnskaber, resultater fra jordprøveanalyser, græsningsaftaler, vandingstilladelser, kontrakter med grovvare- eller møllervirksomhed om levering af hvede til brødfremstilling og dokumentation for placering af harmoniarealer m.v.

Bestemmelsen anvendes endvidere til at indhente oplysninger brug for vurdering af, om et forhold falder ind under den gældende gødskningslovs regler, som f.eks. oplysninger om, hvor meget gødning en virksomhed har købt og afsat i forbindelse med kontrol af, om virksomheden har pligt til at anmelde sin virksomhed til registrering i Register for Gødningsregnskab efter den gældende gødskningslovs § 5, stk. 2.

Efter bestemmelsen kan kontrolmyndigheden vederlagsfrit forlange udskrifter, fysiske og elektroniske data og kopier af relevant materiale samt prøver af enhver art, som er relevant for kontrollen af anvendelsen af gødning.

Kun oplysninger, som er af direkte betydning for kontrollen, kan kræves afgivet i medfør af bestemmelsen, ligesom adgangen til dokumenter ikke omfatter undersøgelse eller kopiering af dele af materiale, som måtte indeholde oplysninger, der ikke er relevante for kontrollen, herunder særligt personoplysninger, f.eks. oplysninger om ansatte eller privat e-mailkorrespondance.

Virksomhedernes oplysningspligt efter bestemmelsen er begrænset efter retssikkerhedslovens § 10.

Det følger af denne bestemmelse, at bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke gælder i forhold til den mistænkte, hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Den gældende gødskningslovs § 49 kan dermed ikke anvendes i tilfælde, hvor der foreligger mistanke om et strafbart forhold, medmindre der er tale om at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.

I de tilfælde hvor der foreligger mistanke om et strafbart forhold, skal kontrolmyndigheden gå frem efter retsplejelovens regler.

Det foreslås således i stk. 1, at den, der er omfattet af reglerne i den foreslåede lov eller regler fastsat i medfør af den foreslåede lov, efter anmodning fra kontrolmyndigheden, skal give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som er påkrævet af hensyn til gennemførelse af kontrol, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under den foreslåede lovs regler.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kontrolmyndighederne kan pålægge land- og skovbrugsvirksomheder, der er omfattet af lovforslaget, eller af regler, der vil blive fastsat i medfør af lovforslaget, at afgive alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som er påkrævet af hensyn til gennemførelse af kontrol.

Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes i forbindelse med kontrollen af udlednings- og gødningsregnskaberne til at indhente informationer hos virksomheden om f.eks. gødningstildelinger, til brug for kontrol af de indberettede oplysninger.

Den foreslåede bestemmelse vil som hidtil ligeledes kunne anvendes endvidere til at indhente oplysninger brug for vurdering af, om et forhold falder ind under lovforslagets regler, som f.eks. oplysninger om, hvor meget gødning en virksomhed har købt og afsat i forbindelse med kontrol af, om virksomheden har pligt til at anmelde sin virksomhed til registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 12, stk. 2.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at den, der er omfattet af reglerne i den foreslåede lov eller af regler fastsat i medfør af den foreslåede lov, vederlagsfrit vil skulle yde kontrolmyndigheden fornøden bistand i forbindelse med kontrol, undersøgelser, udtagning af prøver, kopiering og udlevering af skriftligt materiale og udskrifter af elektroniske data.

Kontrolmyndigheden vil uden at betale vederlag kunne medtage sådant materiale i forbindelse med kontrol mod kvittering.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de land- og skovbrugsvirksomheder, der vil blive omfattet af reglerne i den foreslåede lov eller af regler, der vil blive fastsat i medfør af den foreslåede lov, vil have pligt til uden betaling yde kontrolmyndigheden fornøden bistand i forbindelse med kontrol, undersøgelser, udtagning af prøver, kopiering og udlevering af skriftligt materiale og udskrifter af elektroniske data.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at kontrolmyndigheden vil have ret til at medtage sådant materiale i forbindelse med kontrol uden at betale herfor mod kvittering.

Rækkevidden af land- og skovbrugsvirksomhedernes pligt til medvirke ved kontrollen ved udlevering af materiale efter den foreslåede bestemmelse vil dog være begrænset til oplysninger, som er af direkte betydning for kontrollen, og kontrolmyndighedens adgang til dokumenter vil ikke omfatte undersøgelse eller kopiering af dele af materiale, som måtte indeholde oplysninger, der ikke er relevante for kontrollen, herunder særligt personoplysninger, f.eks. oplysninger om ansatte eller privat e-mailkorrespondance.

Det foreslås i stk. 3, at kontrolmyndigheden uden at betale kompensation herfor kan forlange, at virksomheden skal indsende relevant materiale til brug for kontrol.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kontrolmyndighederne kan pålægge land- og skovbrugsvirksomheder, der er omfattet af lovforslaget, eller af regler, der vil blive fastsat i medfør af lovforslaget, at indsende alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, til brug for kontrol.

Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes i forbindelse med kontrollen af gødningsregnskaberne til at indhente dokumentation for oplysninger hos virksomheden som f.eks. slagteriafregninger, afregninger fra mejeri, og faktura angående køb af gødning, til brug for kontrol af de oplysninger, som indberettes i udlednings- og gødningsregnskabet.

Det foreslås i stk. 4, at kontrolmyndigheden som led i løsningen af opgaver i henhold til den foreslåede lov eller regler fastsat i medfør af den foreslåede lov, uden at betale vederlag kan medtage eller udtage prøver af gødning, jord, planter, planteprodukter og andre objekter mod kvittering.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kontrolmyndigheden vil have ret til at medtage eller udtage prøver af gødning, jord, planter, planteprodukter og andre objekter i forbindelse med kontrol uden at betale herfor mod kvittering.

Det er hensigten, at kontrolmyndigheden i medfør af den foreslåede bestemmelse vil have adgang til at udtage og medtage prøver af f.eks. materiale med gødningsværdi, som er produceret på en virksomhed, med henblik på at kontrollere f.eks. kvælstof og fosforindholdet heri.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres land- og skovbrugsvirksomhedernes pligt til medvirken ved kontrol efter den gældende gødsknignslovs § 49, som dog foreslås tilpasset sproglig, således at formuleringen af den foreslåede bestemmelse ensrettes med formuleringen af tilsvarende bestemmelser på Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds område, som eksempelvis CAP-lovens § 15.

Behovet for ensartethed skyldes den kontrolkoordinering, der finder sted, når der gennemføres et kontrolbesøg på virksomhederne, således at der som oftest gennemføres kontrol af flere regelsæt ved samme kontrolbesøg for at nedbringe antallet af kontrolbesøg hos de enkelte virksomheder.

Virksomhedernes oplysningspligt efter den foreslåede bestemmelse vil også fremover være begrænset efter retssikkerhedslovens § 10, som omtalt ovenfor.

Den foreslåede bestemmelse vil derfor som hidtil ikke kunne anvendes i tilfælde, hvor der foreligger mistanke om et strafbart forhold, medmindre der er tale om at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.

I de tilfælde hvor der foreligger mistanke om et strafbart forhold, vil kontrolmyndigheden skulle gå frem efter retsplejelovens regler.

Til § 41

I det meste af lovgivningen på det Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds område er der indsat bestemmelser om tilsynsmyndighedernes adgang uden retskendelse.

Den gældende gødskningslovs § 51 og husdyrbruglovens § 71 indeholder således bestemmelser med hjemmel til adgang uden retskendelse.

Det fremgår således af den gældende gødskningslovs § 51, stk. 1, at ministeren for natur og dyrevelfærd eller den, ministeren bemyndiger hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til virksomheder, der er omfattet af loven, for at udøve de beføjelser, loven eller regler fastsat i medfør heraf tillægger ministeren.

Efter samme regler har ministeren for natur og dyrevelfærd eller den, ministeren bemyndiger hertil, adgang til hos virksomhederne på stedet at gennemgå regnskaber og forretningsbøger m.v. I det omfang de nævnte oplysninger er registreret digitalt, omfatter adgangen til dem også digital adgang hertil.

Ministeren for natur og dyrevelfærd eller den, ministeren bemyndiger hertil, har herunder adgang til at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumenter og medtage andre genstande uden at skulle betale kompensation herfor.

Ministeren for natur og dyrevelfærd eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan udtage prøver til undersøgelser uden at skulle betale kompensation herfor.

Kvittering for medtagne genstande skal udleveres.

Efter den gældende gødskningslovs § 51, stk. 2, skal virksomhedens ejer og de hos denne ansatte yde ministeren for natur og dyrevelfærd eller den, ministeren bemyndiger hertil, fornøden vejledning og hjælp ved den kontrol, der er nævnt i stk. 1.

Ifølge husdyrbruglovens § 71, stk. 1, har tilsynsmyndigheden eller personer, der af denne myndighed er bemyndiget hertil, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter og transportmidler for at udføre tilsyns- eller andre opgaver efter denne lov, regler udstedt med hjemmel i loven eller forordninger på lovens område.

Tilsynsmyndigheden har herunder adgang til at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumenter og medtage andre genstande uden vederlag.

Kvittering for medtagne genstande skal udleveres.

Efter den gældende gødskningslovs § 51, stk. 3, og husdyrbruglovens § 71, stk. 2, yder politiet om nødvendigt bistand til gennemførelse af kontrollen.

Dette kan være nødvendigt i situationer, hvor tilsynsmyndigheden ikke kan få adgang til et til en lokalitet, eller ejeren nægter at give adgang.

Den pågældende minister kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler om politiets bistand.

Kontrolmyndigheden har ikke adgang uden retskendelse i de tilfælde, hvor der med rimelig grund foreligger mistanke om en strafbar overtrædelse.

I et sådant tilfælde finder retssikkerhedslovens § 9 anvendelse, hvorefter tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene kan gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen.

Det foreslås i stk. 1 , at kontrolmyndigheden hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse, har adgang til offentlig og privat ejendom, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger, papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige til brug for kontrol og løsning af opgaver i henhold til den foreslåede lov eller regler fastsat i medfør af den foreslåede lov.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kontrol i overensstemmelse med retssikkerhedsloven i begrundede tilfælde vil kunne ske uanmeldt og uden forudgående meddelelse til land- og skovbrugsvirksomheder, da dette kan være en forudsætning for, at myndigheden vil kunne få et reelt billede af forholdene på den pågældende virksomhed.

Med den foreslåede bestemmelse vil der blive givet adgang til, at myndigheden kan foretage kontrol uden forudgående retskendelse.

Kontrollen vil skulle gennemføres i overensstemmelse med relevante regler i retssikkerhedsloven, herunder proportionalitetsprincippet i lovens § 2 og reglerne om varsling i § 5.

Tvangsindgreb vil kun kunne finde anvendelse, hvis det skønnes nødvendigt for løsning af opgaver efter loven eller regler udstedt i medfør af loven.

Det almindelige proportionalitetsprincip samt proportionalitetsprincippet i retssikkerhedslovens § 2 indebærer herved, at myndigheden til enhver tid er forpligtet til at anvende den mindst indgribende foranstaltning, der er tilstrækkelig til opnåelse af formålet.

Kontrolmyndigheden vil ikke have adgang uden retskendelse i de tilfælde, hvor der med rimelig grund foreligger mistanke om en strafbar overtrædelse.

I et sådant tilfælde vil retssikkerhedslovens § 9 finde anvendelse, hvorefter tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene vil kunne gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen.

Repræsentanter for kontrolmyndigheden og bemyndigede personer vil skulle forevise nødvendig legitimation for den ansvarlige ejer eller en repræsentant for denne.

Som udgangspunkt skal det ske, inden kontrollen påbegyndes, men er ejeren eller en repræsentant for denne ikke til stede, vil kontrollen kunne gennemføres uden at forevise legitimation.

Kommer ejeren eller en repræsentant for denne til stede senere, vil legitimation skulle forevises på det tidspunkt.

Myndighedernes adgang efter den foreslåede bestemmelse vil kunne omfatte både offentlige og private ejendomme, lokaliteter og transportmidler, såsom land- og skovbrugsvirksomheder m.v., herunder lokaler og køretøjer, som anvendes som led i virksomheden.

Med hensyn til de lokaliteter, hvor de kontrollerende myndigheder har adgang til at efterse dokumenter m.v., gælder det, at de af loven omfattede virksomheder ofte er landbrugsbedrifter, hvor en opdeling i en forretningsmæssig del og en privat del ikke er mulig.

Det er derfor ikke muligt at begrænse adgangen til at gennemse dokumenter m.v. til den forretningsmæssige del af virksomheden.

Myndighederne vil endvidere have ret til at kunne gøre sig bekendt med land- og skovbrugsvirksomhedens skriftlige materiale herunder materiale, der opbevares i elektronisk form, i det omfang det er nødvendigt for at udøve kontrol efter lovforslaget og uanset opbevaringssted.

I en række tilfælde vil formålet med den offentlige kontrol forspildes, hvis kontrolmyndigheden ville skulle afvente retskendelse for at kontrollen kan gennemføres.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvor der fra en gødningsleverandør foreligger fakturaer eller opgørelser for køb af kunstgødning til land- og skovbrugsvirksomheden, og denne har undladt at medtage oplysninger herom i sit gødningsregnskab.

Det forudsættes, at fotografering vil blive anvendt med mådehold, og alene når dette er nødvendigt for at kunne dokumentere forhold af betydning for afgørelse af en kontrolsag, og hvor disse forhold enten er af flygtig karakter eller er vanskelige at beskrive.

Fotografier og videooptagelser vil blive behandlet i overensstemmelse med den øvrige lovgivning om dokumenter og oplysninger som fastsat i f.eks. forvaltningsloven, databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Det følger af § 15 i offentlighedsloven, at fotografier ligesom andre dokumenter i sagen skal journaliseres.

Ligesom det gør sig gældende for andre dokumenter m.v., der skal indgå i afgørelsens faktiske grundlag, forudsættes det, at der i forbindelse med en partshøring oplyses om fotograferingen, jf. forvaltningslovens kapitel 5.

Det bemærkes, at der i forbindelse med kontrollen eventuelt vil kunne være behov for at foretage fotografiske optagelser eller lignende, herunder såvel optagelser med almindeligt håndholdt kamera som optagelser med drone.

Optagelser med droner vil blive udført af kontrollører med dronebevis og i overensstemmelse med de særlige regler, der gælder for professionel flyvning med droner.

Kontrollen vil skulle gennemføres under iagttagelse af reglerne i retssikkerhedsloven, herunder retssikkerhedslovens § 2, hvorefter tvangsindgreb kun må anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet.

De kontrollerende myndigheder skal med andre ord sikre, at fysisk kontrol er proportional.

Myndighederne vil i øvrigt skulle overholde andre relevante bestemmelser i retssikkerhedsloven i forbindelse med udøvelse af deres beføjelser.

Det foreslås i stk. 2 , at politiet om nødvendigt bistand yder til gennemførelse af kontrol efter stk. 1.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at kontrolmyndigheden med bistand fra politiet vil kunne få adgang til private ejendomme, hvis det er nødvendigt for at gennembryde eller fjerne hindringer for at kunne varetage opgaver inden for lovens område.

Der vil bl.a. kunne være tale om magtanvendelse, som forudsætter politiets bistand, hvis kontrolmyndighedernes adgang til private ejendomme forudsætter behov for at gennembryde eller fjerne hindringer eller der er tale om en virksomhed, som nægter kontrolmyndigheden adgang.

Politiets bistand vil skulle ske efter reglerne i lov om politiets virksomhed (herefter politiloven).

Politiets bistand til andre myndigheder er som politiets øvrige opgaver underlagt politiets prioritering af ressourcerne.

Politiet kan derfor i givet fald afslå en konkret anmodning om bistand til en anden myndighed ud fra hensynet til at kunne varetage mere presserende opgaver, jf. politilovens § 2, stk. 1, nr. 6.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil der blive givet mulighed for, at kontrolmyndigheden med bistand fra politiet vil kunne få adgang, hvis det er nødvendigt for at kunne udføre kontrollen den foreslåede bestemmelse i stk. 1, og hvor formålet med kontrollen forspildes, hvis ikke adgang opnås.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 forventes kun undtagelsesvis at blive bragt i anvendelse.

Med den foreslåede bestemmelse om adgang uden retskendelse videreføres med visse sproglige justeringer den gældende gødskningslovs § 71 og husdyrbruglovens § 51.

Den foreslåede bestemmelse om adgang uden retskendelse er en standardbestemmelse på Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds område, og de sproglige skal sikre ensartethed med tilsvarende bestemmelser på tværs af reguleringen inden for Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds ressortområde, som eksempelvis i CAP-loven § 16, stk. 1.

Behovet for ensartethed skyldes den kontrolkoordinering, der finder sted, når der gennemføres et kontrolbesøg på virksomhederne, således at der som oftest gennemføres kontrol af flere regelsæt ved samme kontrolbesøg for at nedbringe antallet af kontrolbesøg hos de enkelte virksomheder.

Til § 42

Den gældende gødskningslov indeholder ikke hjemmel til at fastsætte regler om anvendelse af gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og kontrol.

Husdyrbrugloven indeholder imidlertid i § 72 hjemmel til at fastsætte regler om gebyrer og betaling af renter.

Det fremgår således af husdyrbruglovens § 72, stk. 1, 1. pkt., at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med loven.

Reglerne om gebyrer kan efter § 72, stk. 1, 2. pkt., omfatte omkostninger ved administration og tilsyn med tilladelse til at anvende mere end 170 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar.

Bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 72 er udnyttet til at fastsætte regler i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 22, stk. 1 om, at jordbrugsvirksomheder skal bidrage til dækning af de kommunale omkostninger i forbindelse med tilsyn med overholdelse af reglerne i bekendtgørelsens kapitel 2 om anvendelse af gødning.

Taksterne fremgår af gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 22, stk. 4 og 5.

Ministeren for natur og dyrevelfærd er i husdyrbruglovens § 72, stk. 2, bemyndiget til at fastsætte regler om, at der skal betales rente ved manglende eller for sen betaling af gebyrer opkrævet i henhold til loven.

Forrentningen sker fra forfaldsdagen for gebyret.

Gebyret forrentes med 1,3 pct. månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken gebyret skal betales, dog mindst 50 kr.

Bemyndigelsen er udnyttet i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 22, stk. 8, hvorefter der skal der betales rente, hvis en opkrævet brugerbetaling ikke betales rettidigt efter reglerne i husdyrbruglovens § 72, stk. 2, 2. og 3. pkt.

Det foreslås i stk. 1 , at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af de kommunale myndigheders omkostninger ved administration og kontrol i forbindelse med den foreslåede lov, jf. lovforslagets § 34, stk. 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte regler om land- og skovbrugsvirksomheders pligt til at betale et gebyr til dækning af kommunale omkostninger ved administration og kontrol på de områder, hvor kommunalbestyrelsen efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 34, stk. 2 og 3, er tillagt kompetence som tilsynsmyndighed.

Der henvises til bemærkningerne til § 34 ovenfor.

Ved udnyttelsen af den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om gebyrer for kommunernes administration og kontrol vil der kunne tages hensyn til udgifter af mere generel art, som efter et rimeligt skøn medgår til administrationen af det pågældende forvaltningsområde, herunder til tilsynsforanstaltninger, som har en naturlig tilknytning til den ydelse, for hvilken gebyret er betaling.

Der vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættes regler om, hvilke kommunale omkostninger der vil kunne indgå i gebyrerne samt en nærmere procedure herfor.

På den måde sikres en ensartet og tydelig gebyropkrævning i kommunerne, ligesom det sikres, at gebyret vil stå i et rimeligt forhold til de administrative udgifter.

Det foreslås i stk. 2 , at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om gebyrer, herunder om forfaldstid og den praktiske fremgangsmåde for betaling af gebyr, og om opkrævning og betaling af rente ved manglende betaling af gebyrer opkrævet i henhold til den foreslåede lov, rentesats, bagatelgrænse, mindsterentebeløb og andre omkostninger forbundet med den manglende betaling.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte regler om forfaldstid og den praktiske fremgangsmåde for betaling af gebyrer, som f.eks. at gebyret skal betales ved elektronisk overførsel eller giroindbetaling på et nærmere fastsat tidspunkt.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne fastsætte regler om, at der tillægges renter ved manglende betaling af gebyrer, herunder i tilfælde af for sen betaling, om rentesatsens størrelse, og om mindsterentebeløb, således at den tillagte rente f.eks. mindst udgør 50 kr. Den foreslåede bemyndigelse vil ligeledes kunne udnyttes til at fastsætte en bagatelgrænse, således at gebyrkrav, der inden tillæg af renter f.eks. udgør mindre end 50 kr., ikke inddrives.

Endelig vil bemyndigelsen kunne udnyttes til at kunne fastsætte krav om betaling af et gebyr for erindringsskrivelser ved manglende eller for sen betaling af gebyr.

Bestemmelser om, at der løber renter på gebyrer ved udeblivende eller forsinket betaling, er almindeligt forekommende i forbindelse med regulering vedrørende gebyrer, der ikke betales til tiden.

De regler, der påtænktes fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, vil give de virksomheder, der er omfattet af lovforslaget, et incitament til at betale til tiden.

Den foreslåede bestemmelse viderefører med enkelte sproglige tilpasninger en del af bestemmelsen i husdyrbruglovens § 72, stk. 1, 1. pkt., hvilket skyldes, at den hidtidige bemyndigelse i husdyrbruglovens § 5 a, stk. 2, angående kvægundtagelsen ikke videreføres.

Der henvises til bemærkningerne til punkt 3.4.1 og §§ 7-9 ovenfor.

Som konsekvens heraf vil det heller ikke være relevant at videreføre de hidtidige regler i husdyrbruglovens § 72, stk. 1, 2. pkt., om hjemmel til at fastsætte regler om gebyr til omkostninger ved administration og tilsyn med tilladelse til at anvende mere end 170 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar.

Til § 43

I den gældende gødskningslovs § 52 er der hjemmel til at fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse dels af indberettede oplysninger, dels af resultater på grundlag af kontrol og af vedtagne administrative bødeforlæg på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler fastsat i medfør heraf.

Den gældende gødskningslovs § 52 er udmøntet i gødskningsbekendtgørelsens § 72.

Tilsvarende regler findes ikke i husdyrbrugloven.

For yderligere oplysninger om gældende ret efter den gældende gødskningslovs § 52 henvises til punkt 3.19.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at ministeren for natur og dyrevelfærd med navns nævnelse kan offentliggøre resultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til den foreslåede lov eller regler fastsat i medfør af den foreslåede lov.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil få hjemmel til at fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af resultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til lovforslaget eller regler udstedt i medfør af lovforslaget.

Der vil således kunne være tale om offentliggørelse af oplysninger fra udlednings- og gødningsregnskaber, kontrolresultater, samt vedtagne administrative bødeforelæg meddelt efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 54.

Formålet med etablering af en offentliggørelsesordning inden for lovforslagets område er at sikre en åbenhed og gennemsigtighed om forhold af betydning for naturen, miljøet og klimaet, ved at offentligheden sikres adgang til oplysninger vedrørende gødningsanvendelsen.

Der er behov for udtrykkelig lovhjemmel til offentliggørelse, da offentliggørelsen vil kunne omfatte oplysninger, der ellers kunne have været fortrolige efter de almindelige regler om tavshedspligt.

Det er ud fra proportionalitetshensyn tilstræbt, at lovforslaget ikke går videre, end hensynet til miljøinteresserne tilsiger.

Det er derfor valgt ikke at søge hjemmel til at offentliggøre oplysninger om sager om bl.a. overskridelse af foranstaltninger fastsat i medfør af den foreslåede § 6, der har medført politianmeldelse eller er blevet indbragt for domstolene som straffesag.

Det foreliggende lovforslag indeholder således ikke forslaget om hjemmel til at kunne offentliggøre oplysninger herom.

Med forslaget vil offentliggørelse af udlednings- og gødningsregnskaber m.v., hvortil der er knyttet en sanktion i form af administrative bøder, endvidere kun kunne finde sted, hvis virksomheden tydeligt og skriftligt er blevet gjort opmærksom på, at vedtagelse af den administrative bøde vil have den konsekvens, at udlednings- og gødningsregnskab og sanktion vil blive offentliggjort.

De virksomhedsoplysninger, som vil kunne offentliggøres med hjemmel i den foreslåede bestemmelse, vedrører virksomheder, hvor en opdeling af virksomheden i en forretningsmæssig del og en privat del ofte ikke er mulig.

De oplysninger, der efter den foreslåede bestemmelse kan offentliggøres, omhandler virksomhedens drift.

Hjemlen til at offentliggøre resultater vil kunne omfatte såvel ordinær offentlig kontrol som andre relevante offentlige kontroller, f.eks. resultater af kontrolkampagner.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at ministeren kan fastsætte regler om offentliggørelsen, herunder regler om, at klage ikke har opsættende virkning på offentliggørelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om, at der vil kunne ske offentliggørelse af kontrolresultater, inden eventuelle klagemuligheder er udtømte, eller der er faldet endelig dom.

Hvis et kontrolresultat påklages eller indbringes for domstolene, vil det offentliggjorte kontrolresultat efterfølgende skulle korrigeres, hvis klageren får medhold ved klageinstansen henholdsvis domstolene.

Det er hensigten, at den foreslåede adgang til at offentliggøre oplysninger uanset om klagemulighederne er udtømte, kun vil blive anvendt, hvis dette vurderes nødvendigt for at opnå formålet med den enkelte offentliggørelsesordning.

Den foreslåede bemyndigelse er nødvendiggjort af, at erfaringer på ministeriets område har vist, at kontrolresultaterne bør offentliggøres hurtigst muligt efter kontrollen, for at resultaterne er relevante for borgerne.

Det foreslås i stk. 2, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken form kontrolresultaterne skal gøres tilgængelige for offentligheden, herunder på hvilke betingelser pligten til at gøre kontrolresultater tilgængelige kan fraviges.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte regler om, at tilsynsmyndighederne skal gøre kontrolresultater tilgængelige, herunder f.eks. ved annoncering på en særlig hjemmeside.

Det foreslås i stk. 3, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelse, herunder om, at offentliggørelse kan ske elektronisk.

Ministeren kan bestemme, at visse resultater ikke skal offentliggøres.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at fastsætte regler om, at hvornår der skal ske offentliggørelse af kontroloplysninger og hvor længe disse oplysninger skal være tilgængelige for offentligheden.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om, at der offentliggørelse af modtagne udlednings- og gødningsregnskaber vil skulle ske for hver planperiode, når sagsbehandlingen af alle de indsendte udlednings- og gødningsregnskaber for planperioden er afsluttet.

Det er endvidere hensigten, at den foreslåede bemyndigelse til kunne udnyttes til at fastsætte regler om, at oplysningerne herefter vil være tilgængelige på internettet i 5 år, hvorefter de ikke længere vil være offentligt tilgængelige.

Oplysninger, der inden for denne 5-års frist viser sig urigtige eller vildledende, vil i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen skulle blive slettes eller berigtiges.

Offentliggørelsen af modtagne udlednings- og gødningsregnskaber kan vedrøre oplysninger om aftaler med andre virksomheder om overførsel af husdyrgødning.

Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at typen af den enkelte aftale og hvem den er indgået med, vil ikke skulle fremgå af offentliggørelsen.

Som det fremgår ovenfor, så er vil der ikke i være hjemmel til at offentliggøre oplysninger om sager om bl.a. overskridelse af foranstaltninger fastsat i medfør af den foreslåede § 6, der har medført politianmeldelse eller er blevet indbragt for domstolene som straffesag.

Det er således hensigten, at der i medfør af den foreslåede bestemmelse vil kunne fastsættes regler om, at for udlednings- og gødningsregnskaber, der har været udtrukket til kontrol, i forbindelse med offentliggørelsen vil skulle påføres koder som eksempelvis ”ingen bemærkninger” og ”vedtaget administrativt bødeforelæg” med henblik på at sikre, at sager, der er videregivet til politiet med anmodning om tiltalerejsning, samt sager hvor der er faldet dom, vil ikke blive offentliggjort.

Det er hensigten, at offentliggørelsen af oplysninger om udlednings- og gødningsregnskaber vil kunne ske på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside.

Det foreslås i stk. 4, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan bestemme, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et elektronisk informationssystem vedrørende kontrolresultater.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne bestemme, at offentliggørelse ske på grundlag af en digital platform, der bruges af kontrolmyndighederne til at registrere, opbevare og offentliggøre resultater fra gennemførte kontroller.

Det foreslås i stk. 5, at ministeren for natur og dyrevelfærd på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, kan videregive såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra informationssystemet til en ubestemt kreds af modtagere.

Enhver vil have adgang til fra informationssystemet at få meddelt oplysninger, som har været offentliggjort.

Adgangen vil omfatte såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, vil kunne videregives såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra det informationssystem, der er nævnt i stk. 4, til en ubestemt kreds af modtagere.

Enhver vil efter den foreslåede bestemmelse have adgang til at få meddelt oplysninger fra informationssystemet, som har været offentliggjort.

Adgangen vil omfatte såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres adgangen efter gødskningslovens § 52 til at etablere offentliggørelsesordninger.

Den foreslåede bestemmelse er i alt væsentligt udformet som tilsvarende bestemmelser om offentliggørelsesordninger i Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds øvrige lovgivning, f.eks. CAP-lovens § 18.

Den foreslåede bestemmelse er udformet som en generel hjemmel til at etablere offentliggørelsesordninger for så vidt angår kontrolresultater på lovforslagets område.

Vurderingen af, om den foreslåede bestemmelse skal udnyttes til at etablere en offentliggørelsesordning på et bestemt område, vil skulle ske med udgangspunkt i de kriterier, som er anbefalet i betænkning 1516 om offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser m.v. Betænkningen er omtalt i de almindelige bemærkninger punkt 3.19.2 hvortil der henvises.

Til § 44

Efter de enslydende bestemmelser i den gældende gødskningslovs § 38, stk. 1, og husdyrbruglovens § 69 b, stk. 1, kan ministeren for natur og dyrevelfærd fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd om forhold omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Efter den gældende gødskningslovs § 38, stk. 2, og husdyrbruglovens § 69 b, stk. 2, kan ministeren for natur og dyrevelfærd fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og den til enhver tid gældende, nationale eID-løsning eller lign.

En digital meddelelse anses efter den gældende gødskningslovs § 38, stk. 3, og husdyrbruglovens § 69 b, stk. 3, for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Hvor det efter den gældende gødskningslov eller husdyrbruglov, eller regler udstedt i medfør heraf, er et krav, at et dokument, som er udstedt af andre end ministeren for natur og dyrevelfærd, skal være underskrevet, kan dette krav efter den gældende gødskningslovs § 38, stk. 4, og husdyrbruglovens § 69 b, stk. 4, opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. den gældende gødskningslovs § 38, stk. 5, og husdyrbruglovens § 69 b, stk. 5.

Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Efter den gældende gødskningslovs § 38, stk. 5, og husdyrbruglovens § 69 b, stk. 5, kan ministeren for natur og dyrevelfærd fastsætte regler om opfyldelse af underskriftskravet i den gældende gødskningslovs § 38, stk. 4, og husdyrbruglovens § 69 b, stk. 4.

For nærmere oplysninger om gældende ret henvises der til punkt 3.10.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 1 , at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd om forhold omfattet af den foreslåede lov eller af regler udstedt i medfør af den foreslåede lov, skal foregå digitalt.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne fastsætte krav om, at virksomhederne udelukkende kan kommunikere med Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd digitalt.

Ved udnyttelse af den foreslåede bestemmelse til at fastsætte krav om obligatorisk digital kommunikation, vil inde der ske en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der er formfrihed for virksomheder og borgere, når de henvender sig til offentlige myndigheder.

Dette følger bl.a. af bemærkningerne til forvaltningslovens § 32 a, jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling), tillæg A, s.

2062 ff.

Forvaltningslovens § 32 a giver mulighed for, at vedkommende minister kan fastsætte regler om ret til at anvende digital kommunikation ved henvendelse til myndigheden.

Bemyndigelsen i forvaltningsloven giver alene mulighed for, at der kan fastsættes regler, der giver ret til at kommunikere digitalt, men der kan ikke etableres en pligt hertil.

Den foreslåede bestemmelse giver derfor mulighed for at fastsætte regler med krav om obligatorisk digital kommunikation med myndighederne, herunder anvendelse af digitale selvbetjenings- og portalløsninger, som Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd stiller til rådighed.

Regler, der fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse vil endvidere finde anvendelse parallelt med lov om Digital Post fra offentlige afsendere.

Det er hensigten, at en foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes således, at pligten til at kommunikere digitalt også vil gælde en rådgiver, f.eks. en konsulent, advokat eller lign., som optræder på virksomhedens eller borgerens vegne over for myndigheden.

Det er hensigten, at regler med krav om digital kommunikation vil blive fastsat løbende i takt med, at digitale løsninger er udviklet og på plads.

Ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne anvende den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte krav om obligatorisk digital kommunikation på enkeltområder, efterhånden som det skønnes hensigtsmæssigt, at der indføres en samlet digital, herunder automatiseret, sagsbehandling og digital kommunikation.

Ministeren for natur og dyrevelfærd vil også kunne anvende den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte sådanne regler generelt for større områder.

Det findes hensigtsmæssigt, at digital sagsbehandling anvendes i videst muligt omfang inden for lovforslagets område, og at der ikke er formkrav i lovgivningen, der forhindrer, at kommunikationen mellem virksomheder og borgere på den ene side og myndighederne på den anden side kan foregå digitalt.

Den digitale kommunikation vil bidrage til grundlaget for en mere effektiv opgavevaretagelse og størst mulig ressourceudnyttelse i Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd.

Ministeriet har allerede i dag automatiseret store dele af sagsbehandlingen helt eller delvist.

Forudsætningen for dette er, at kommunikationen i videst muligt omfang foregår digitalt, f.eks. ved brug af portalløsningen ”Tast selv”.

En del af kommunikationen i forbindelse med sagsbehandlingen inden for landbrugsområdet er allerede digitaliseret, herunder helt eller delvist automatiseret, i medfør af gældende bestemmelser om digital kommunikation.

Der er således ikke tiltænkt nogen væsentlig ændring i den måde, som borgere, virksomheder og andre offentlige myndigheder i dag kommunikerer med ministeriet på.

Bemyndigelsen er udformet generelt, således at der skabes grundlag for, at der i fremtiden administrativt vil kunne fastsættes regler med krav om digital kommunikation om forhold, der ikke efter gældende ret er omfattet af en sådan pligt.

Regler, der fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse vil kunne omfatte al kommunikation mellem på den ene side virksomheder og borgere og på den anden side myndigheder samt mellem offentlige myndigheder indbyrdes.

Regler, der fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne gælde for kommunikation om alle forhold, der bliver omfattet af lovforslaget eller regler, der vil blive fastsat i medfør heraf.

Virkningen af regler med krav om obligatorisk digital kommunikation, der vil kunne fastsætte i medfør af den foreslåede bemyndigelse, vil være, at henvendelser om forhold, som er omfattet af lovforslaget eller regler der vil blive fastsat i medfør heraf, som det klare udgangspunkt ikke vil kunne anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.

I sådanne tilfælde følger det af den almindelige vejledningspligt i forvaltningslovens § 7, stk. 1, at den pågældende myndighed vil skulle vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til digital kommunikation.

Kun hvis der, f.eks. inden for en fastsat frist, ikke er rettet op på de mangler, den pågældende ved vejledning er gjort opmærksom på, vil henvendelsen kunne afvises eller oplysningerne vil blive anset for ikke at være modtaget.

Det lægges til grund, at en afvisning af at tage en sag under realitetsbehandling på grund af manglende anvendelse af den obligatoriske digitale kommunikation vil være en afgørelse og indebærer en sagsbehandling, der følger de almindelige forvaltningsretlige regler og principper om eksempelvis partshøring og begrundelse.

Det er ikke hensigten med indførelse af yderligere krav om digital kommunikation at ændre på, hvordan offentlige myndigheder håndterer situationer, hvor f.eks. en virksomhed overskrider en frist.

Der vil således i samme omfang som hidtil kunne tages hensyn til årsagen til, at en frist m.v. ikke er overholdt.

De sanktioner, der i dag er knyttet til manglende indberetning eller indsendelse i papirform, vil også finde anvendelse, når indberetning eller indsendelse ikke sker i overensstemmelse med de krav om digital indberetning, der vil kunne fastsættes i bekendtgørelser i henhold til dette lovforslag.

Det vil fremgå nærmere af de bekendtgørelser, der vil blive udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i stk. 1, hvem der omfattes af pligten til digital kommunikation, om hvilke forhold, på hvilken måde og hvilke sanktioner, der knytter sig til manglende indberetning eller indsendelse i overensstemmelse med den foreskrevne digitale måde.

Pligten til digital kommunikation vil også kunne omfatte kommunikation mellem ministerierne og en rådgiver, der optræder på en virksomhed eller fysisk persons vegne.

Det er hensigten, at det vil kunne fremgå hvilke praktiske og tekniske forudsætninger, der skal være opfyldt hos den enkelte, herunder om vedkommende forudsættes at være i besiddelse af teknisk udstyr af nærmere bestemt art for at kunne leve op til lovgivningens krav.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om pligt til digital kommunikation mellem myndighederne og til at fastsætte krav om anvendelse af digital kommunikation ved myndighedernes henvendelse til borgere og virksomheder, f.eks. breve om partshøring, afgørelser og lignende.

Der vil ved udnyttelsen af den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kunne fastsættes regler om undtagelse fra pligten til digital kommunikation.

Ministeren for natur og dyrevelfærd vil således i forbindelse med fastsættelse af regler om obligatorisk digital kommunikation tillige kunne fastsætte regler om, at visse grupper af personer eller virksomheder undtagelsesvist ikke skal være omfattet af kravet om obligatorisk digital kommunikation.

Sådanne undtagelsesregler vil skulle følge reguleringen heraf i lov om Digital Post fra offentlige afsendere.

Det bemærkes samtidig, at fritagelse for tilslutning til Digital Post i medfør af lov om Digital Post fra offentlige afsendere ikke automatisk medfører en samtidig fritagelse for pligten til at benytte en af Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd etableret portalløsning til kommunikation vedrørende forhold omfattet af dette lovforslag.

Det foreslås i stk. 2, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og den til enhver tid gældende, nationale e-id-løsning o.l.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne fastsætte regler med krav om, at virksomheder og borgere vil skulle oplyse en e-mailadresse, som myndighederne kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse.

Dette forventes i praksis typisk at være vedkommende virksomheds eller borgers e-mailadresse i Offentlig Digital Post.

I den forbindelse vil der også kunne pålægges den pågældende pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes, eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye adresse.

Der vil efter den foreslåede bestemmelse endvidere kunne fastsættes regler med krav om anvendelse af eID eller lignende ved andre former for digital kommunikation, f.eks. selvbetjeningsløsninger, så myndighederne kan få sikkerhed for, at afsenderen er den, som vedkommende giver sig ud for at være.

Der vil endvidere kunne stilles krav om anvendelse af bestemte it-systemer, herunder særlige portalløsninger, elektroniske formularer, skemaer og lignende, og krav om særlige digitale formater for at sikre, at myndighederne kan håndtere de modtagne indberetninger eller for at sikre, at indsendt dokumentationsmateriale har den fornødne validitet.

Det foreslås i stk. 3, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet.

Det er dermed uden betydning, om eller hvornår den pågældende gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

Adressaten alene vil således bære risikoen ved ikke at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

Dermed vil der gælde samme retsvirkninger som for fysisk post, idet fysisk post anses for at være kommet frem, når den pågældende meddelelse er lagt i modtagerens fysiske postkasse.

I denne forbindelse vil det være uden betydning, om adressaten har bragt sig i stand til at tilgå meddelelsen, f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som myndigheden har sendt til den pågældende via den offentlige digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne offentlige eID til at modtage meddelelser i den offentlige digitale postløsning, jf. lov om Digital Post fra offentlige afsendere, eller modtageren i sit elektroniske system har installeret anordninger (spamfilte, firewalls osv.), som afviser at modtage meddelelsen.

Tilsvarende vil det være uden betydning, om adressaten oplever, at vedkommendes egen computer ikke fungerer, at vedkommende har mistet koden til sin eID eller oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at overvinde.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, vil kunne finde anvendelse på meddelelser, som både frivilligt sendes digitalt, og som det er obligatorisk at sende digitalt.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for myndigheden på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen.

Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem.

En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl.

24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig, uanset om afsenderen måtte betragte meddelelsen som sendt før kl.

24.00.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller lignende, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger herom.

It-problemer hos myndigheden (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse ikke kan afleveres til myndigheden.

Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af meddelelsen, og kan de føre til, at fristen ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden fristen, hvis den gøres tilgængelig for myndigheden inden for rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.

Det vil således ikke kunne komme en virksomhed eller borger til skade, hvis en evt.

frist for en meddelelse ikke er overholdt, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.

Det foreslås i stk. 4, at hvor det efter den foreslåede lov eller regler udstedt i medfør heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af andre end ministeren for natur og dyrevelfærd, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog forslaget til stk. 5.

Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Den foreslåede bestemmelse indebærer en fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt af andre end Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd, hvor der efter lovforslaget eller regler, der vil blive udstedt i medfør heraf, er krav om, at dokumentet skal være underskrevet.

Underskriftskravet vil kunne fremgå udtrykkeligt eller forudsætningsvist af de pågældende regler.

Underskrift på dokumenter, der udstedes af Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd eller andre offentlige myndigheder, kan på tilsvarende vis undlades efter forvaltningslovens § 32 b.

For at der ikke skal opstå tvivl om, at også virksomheder og borgere vil kunne opfylde evt.

underskriftskrav på anden måde end ved personlig underskrift, indebærer den foreslåede bestemmelse, at, at underskriveren i stedet kan anvende en teknik, der sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. eID.

Det foreslås i stk. 5, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om opfyldelse af underskriftskravet i det foreslåede stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne fastsætte regler om, hvordan kravet om underskrift kan opfyldes, eksempelvis ved, at den pågældende underskriver et fysisk dokument og indscanner og sender dokumentet som en pdf-fil.

På tilsvarende måde vil der kunne forekomme tilfælde, hvor en ansøgning skal være ledsaget af f.eks. en tilladelse fra en kommune.

For sådanne originale tilladelser og lignende udstedt af andre myndigheder vil der i medfør af den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættes regler om, at disse vil kunne indsendes som bilag til en ansøgning, f.eks. i indscannet form.

Endvidere vil der ifølge den foreslåede bestemmelse kunne stilles krav om, at virksomheder eller fysiske personer, som indsender dokumenter til en myndighed uden personlige underskrifter, vil skulle opbevare et eksemplar af det pågældende dokument forsynet med originale underskrifter, som myndigheden vil kunne forlange at få forevist i kontroløjemed.

Det er forventning, at omfanget af afgørelser alene baseret på automatisk behandling vil øges over tid i takt med den teknologiske udvikling.

Den foreslåede bestemmelse om obligatorisk digital kommunikation er en uændret videreførelse af § 48 i den gældende gødskningslovs og husdyrbruglovens § 69 b.

Den foreslåede bestemmelse er en standardbestemmelse i lovgivningen på Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds område, der skal sikre ensartethed med tilsvarende bemyndigelser på tværs af reguleringen inden for Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds ressortområde, som f.eks. CAP-lovens § 19.

Til § 45

Det følger af husdyrbruglovens § 76, stk. 1, at medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser, jf. dog husdyrbruglovens § 78, kan kommunalbestyrelsens afgørelser og beslutninger efter loven eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det fremgår af § 17 i lov 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet (herefter klagenævnsloven), at nævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, medmindre andet følger af den øvrige lovgivning.

Efter husdyrbruglovens § 76, stk. 2, gælder det tilsvarende for afgørelser truffet af ministeren for natur og dyrevelfærd i medfør af husdyrbruglovens § 65 og afgørelser truffet af ministeren i medfør af husdyrbruglovens §§ 50, 51 og 53 i sager, hvor ministeren har besluttet at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser i medfør af husdyrbruglovens § 65.

Det følger af klagenævnslovens § 21, at indgivelse af klage til og efterfølgende kommunikation om klagesagen med nævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening.

Nævnet afviser en klage, der ikke indgives ved digital selvbetjening.

Efter klagenævnslovens § 21, stk. 2, kan nævnet undlade at afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.

Endvidere følger det af klagenævnsloven, at en klage ikke kan afvises, hvis en afvisning vil være i strid med internationale eller EU-retlige forpligtelser om ret til at klage over trufne afgørelser.

Endelig fremgår det af klagenævnslovens § 21, stk. 4, at nævnet kan undlade at afvise en klage, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for nævnet og 1. instans ved at behandle klagen.

Efter husdyrbruglovens § 77, stk. 1, 1. pkt. skal klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Efter husdyrbruglovens § 77, stk. 1, 2. pkt., skal efterfølgende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening.

En klage anses husdyrbruglovens § 77, stk. 1, 3. pkt., for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden.

Efter husdyrbruglovens § 77, stk. 2, sender myndigheden, når den videresender klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.

Efter husdyrbruglovens § 77, stk. 4, skal myndighedens videresendelse af klage til og efterfølgende kommunikation om klagesagen med Miljø- og Fødevareklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening.

Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises.

Efter husdyrbruglovens § 77, stk. stk. 5, skal myndigheden, hvis en klage ikke indgives ved anvendelse af digital selvbetjening, snarest videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

I sådanne tilfælde finder stk. 1, 4. og 5. pkt., og stk. 2 ikke anvendelse.

Efter husdyrbruglovens § 78, er ministeren for natur og dyrevelfærd beføjet til at afskære klageadgangen for afgørelser, der enkeltvis er af mindre betydning for beskyttelsen af natur, miljø og landskab.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan efter husdyrbruglovens § 63, stk. 2, fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder i henhold til bemyndigelse efter husdyrbruglovens § 63, stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Efter den gældende gødskningslovs § 47, stk. 1, kan afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs §§ 39 a og 40 om frivillige ordninger om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder og tilskud påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 4-6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Efter den gældende gødskningslovs § 47, stk. 3, 2. pkt., kan ministeren for natur og dyrevelfærd, når denne henlægger sine beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet, fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for en anden administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.

Det foreslås i stk. 1, at afgørelser truffet i henhold til den foreslåede lov eller regler fastsat i medfør af den foreslåede lov, hvis ikke andet er fastsat i den foreslåede lov eller regler fastsat i medfør af de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 46 eller 47, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres adgangen i husdyrbruglovens § 76 til at påklage afgørelser efter loven.

Adgangen til at etablere tilskudsordninger, der er omfattet af klagebestemmelsen i den gældende gødskningslovs § 47, stk. 1, foreslås ikke videreført med lovforslaget, idet tilskudsordninger på området kan etableres efter CAP-loven.

Den foreslåede bestemmelse vil dog finde anvendelse på hele lovforslagets område.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, indebærer, at afgørelser, der er truffet efter lovforslaget eller efter regler vil blive fastsat i medfør af lovforslaget, som hovedregel vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Derved bliver det som hovedregel mulighed af få en afgørelse, der vil blive truffet efter lovforslaget eller efter regler fastsat i medfør af lovforslaget, prøvet af en anden administrativ myndighed.

Det vil dog efter den foreslåede bestemmelse ikke være muligt at påklage afgørelser, der vil kunne træffes efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 26 og 27, hvor klageadgangen efter § 26, stk. 2, eller § 27, stk. 2, foreslås afskåret.

Det vil efter den foreslåede bestemmelse heller ikke være muligt at påklage afgørelser i de tilfælde, hvor ministeren for natur og dyrevelfærd udnytter de foreslåede beføjelsen til at afskære klageadgangen i de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 47, eller lovforslagets § 48.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres klageadgangen i husdyrbruglovens § 76 til at påklage afgørelser vedrørende anvendelse af gødning efter loven eller regler fastsat i medfør af loven.

Den foreslåede bestemmelse vil dog som hovedregel omfatte hele lovforslagets område.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet skal indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Kravet om skriftlig indgivelse af klage via førsteinstansen i den foreslåede bestemmelse indebærer en pligt for førsteinstansen, hvis afgørelse, der er påklaget, til at overveje, om der er grundlag for at genoptage sagen til fuld realitetsbehandling.

Førsteinstansen har med den foreslåede bestemmelse endvidere adgang til at remonstrere den påklage afgørelse.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at myndigheden, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end tre uger efter modtagelsen af klagen, skal videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at myndigheden pålægges en pligt til hurtigt at få vurderet, om den vil fastholde afgørelsen.

Det foreslås endvidere i stk. 2, 3. pkt., at klagen ved videresendelsen som hidtil være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der er anført i klagen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, vil skulle oversende det materiale, der er indgået i grundlaget for den trufne afgørelse, til Miljø- og Fødevareklagenævnet samtidig med oversendelsen af klagen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, vil skulle oversende myndighedens bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der er anført i klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som således vil kunne indgå i grundlaget for nævnets afgørelser.

Det foreslås i stk. 3, at når myndigheden videresender klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, vil skulle oversende myndighedens bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der er anført i klagen til klager, således at de involverede får mulighed for at afgive bemærkninger til myndighedens udtalelse inden for den foreslåede frist.

De involveredes bemærkninger vil således indgå i grundlaget for nævnets afgørelser.

Med den foreslåede bestemmelse vil klagesagsbehandlingen blive effektiviseret, da partshøringen over myndighedens udtalelse vil blive igangsat allerede på det tidspunkt, hvor klagesagen oversendes til nævnet.

En sådan partshøring vil således ikke afvente nævnets sagsbehandling af det materiale, der oversendes fra den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af husdyrbruglovens § 77, stk. 2.

Det foreslås i stk. 4, at myndighedens videresendelse af klage til og efterfølgende kommunikation om klagesagen med Miljø- og Fødevareklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening.

Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises.

Den foreslåede bestemmelse indebærer en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der er formfrihed for virksomheder og borgere, når de henvender sig til offentlige myndigheder.

Dette følger bl.a. af bemærkningerne til forvaltningslovens § 32 a, jf. Folketingstidende 2001-02/2, tillæg A, s.

2062 ff.

Forvaltningslovens § 32 a giver mulighed for, at vedkommende minister kan fastsætte regler om ret til at anvende digital kommunikation ved henvendelse til myndigheden.

Bemyndigelsen i forvaltningsloven giver alene mulighed for, at der kan fastsættes regler, der giver ret til at kommunikere digitalt, men der kan ikke etableres en pligt hertil.

Med den foreslåede bestemmelse vil der blive indført en pligt til at kommunikere med Miljø- og Fødevareklagenævnet ved anvendelse af digital selvbetjening via klagenævnets klagesagsportal.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af husdyrbruglovens § 77, stk. 4.

Endelig foreslås det i stk. 5, at indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

I sådanne tilfælde finder stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, ikke anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den myndighed, der har modtaget en klage på anden måde end ved brug af digital selvbetjening, skal videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer en undtagelse fra kravet om obligatorisk digital kommunikation, der foreslås fastsat i de foreslåede stk. 2, 1. pkt., og stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af husdyrbruglovens § 77, stk. 5.

Til § 46

Der følger af husdyrbruglovens § 78, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at afgørelser, der enkeltvis er af mindre betydning for beskyttelsen af natur, miljø og landskab, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Hensigten med bestemmelsen er, at ministeren for natur og dyrevelfærd tillægges en generel bemyndigelse til at lade de kommunale myndigheder træffe den endelige beslutning i visse mindre sager.

En række sager af mindre betydning for beskyttelsen af natur, miljø og landskab vil med rimelighed kunne afgøres endeligt af kommunalbestyrelsen som myndighed, der har det lokale kendskab til forholdene.

Bemyndigelsen er udnyttet ved gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 23, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter bekendtgørelsen ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Det foreslås , at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at afgørelser, der træffes efter regler, der fastsættes i medfør af lovforslagets §§ 7-9, og som er af mindre betydning for beskyttelsen af natur, miljø og landskab, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at fastsætte regler om, at det almindelige forvaltningsretlige to-instansprincip fraviges, hvilket indebærer, at afgørelser, der træffes efter regler om gødningsanvendelse, som vil kunne fastsættes efter lovforslagets §§ 7-9, ikke vil kunne påklages til en anden administrativ myndighed, hvis afgørelsen er af mindre betydning for beskyttelsen af natur, miljø og landskab.

Det er hensigten, at bestemmelsen finder anvendelse på afgørelser i sager, hvor kompetence efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 34, stk. 2 og 3, er henlagt til kommunalbestyrelsen.

Med den foreslåede bemyndigelse vil det være muligt at videreføre den gældende bestemmelse i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 23, hvorefter kommunalbestyrelsen afgørelser, der træffes efter regler, der er udstedet i medfør af bemyndigelserne i husdyrbruglovens §§ 5 a- 5 c, som foreslås videreført ved lovforslagets §§ 7-9, ikke kan påklages til en anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bemyndigelse vil ligeledes kunne anvendes til at afskære klageadgangen til andre administrative myndigheder for så vidt angår afgørelser, der træffes af andre myndigheder, hvis ministeren udnytter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 35 til at bestemme, at kontrol i visse tilfælde skal udføres af andre myndigheder end dem, der har fået tillagt kompetence efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 34.

Den foreslåede bemyndigelse vil ligeledes kunne anvendes til at afskære klageadgangen til andre administrative myndigheder for så vidt angår afgørelser, der træffes af ministeren efter at denne har udnyttet den foreslåede call-in beføjelse i lovforslagets § 36.

Med den foreslåede bemyndigelse videreføres med en mindre sproglig justering ministeren for natur og dyrevelfærds bemyndigelse i husdyrbruglovens § 78 til at afskære klageadgangen afgørelser, der enkeltvis er af mindre betydning for beskyttelsen af natur, miljø og landskab.

Til § 47

Efter den gældende gødskningslovs § 47, stk. 3, kan ministeren for natur og dyrevelfærd henlægge sine beføjelser efter loven til en under ministeriet oprettet statslig myndighed.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over denne myndigheds afgørelser, herunder om at klage ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed og om myndighedens adgang til at genoptage en sag efter, at der er indgivet klage.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager og formkrav hertil.

Beføjelser efter den gældende gødskningslov er henlagt til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Efter gødskningsbekendtgørelsens § 71 og plantedækkebekendtgørelsens § 43 er klageadgangen afskåret.

Efter husdyrbruglovens § 63, kan ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister eller andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i husdyrbrugloven er tillagt ministeren.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan derudover fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Ministeren for natur og dyrevelfærd kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed bliver bemyndiget til at udøve.

Beføjelser efter husdyrbruglovens §§ 5 a-5 c, der foreslås overført til den nye lov, jf. lovforslagets § 7-9, og administrationen af harmonireglerne fastsat i medfør husdyrbruglovens § 5 a, jf. lovforslagets § 7, er henlagt til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Klageadgangen for så vidt angår afgørelser truffet af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i relation til regler fastsat i medfør af husdyrbruglovens § 5 a er ikke afskåret.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at hvis ministeren for natur og dyrevelfærd henlægger sine beføjelser efter den foreslåede lov til en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis ministeren for natur og dyrevelfærd henlægger administrationen eller dele af administrationen til en under ministeriet oprettet statslig myndighed, vil ministeren kunne fastsætte regler om adgangen til at klage over myndigheden afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Det er som hovedregel ikke hensigten, at udnytte bemyndigelsen til i almindelighed at fravige de forvaltningsretlige to-instans princip, hvorefter der er klageadgang enten til ministeren eller til Miljø- og Fødevareklagenævnet, men derimod at gøre det muligt at afskære klageadgang i de situationer, hvor der ellers vil være mulighed for at få prøvet afgørelser i tre instanser.

Dette gælder dog ikke for forhold, der er strafbelagt efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 53.

For sådanne sager gælder det, at der som hovedregel vil ske efterprøvelse af disse sager i det strafferetlige system, hvorfor det findes ubetænkeligt at afskære klageadgangen i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Det er hensigten, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil delegere sine opgaver og beføjelser efter den foreslåede lov til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Det er samtidig hensigten, at adgangen til at klage til ministeren over afgørelser, der træffes af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø efter delegation, vil blive afskåret i medfør af den foreslåede bestemmelse for så vidt angår forhold, der er strafbelagt efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 53.

Denne ordning vil svare til, hvad der ellers gør sig gældende på den gældende gødskningslovs område i dag.

Adgangen til at klage vil ikke kunne afskæres i de tilfælde, hvor en afgørelse er truffet alene på baggrund af automatisk sagsbehandling.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne fastsætte regler om myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage (remonstration).

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at ministeren endvidere kan fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til klagen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren vil kunne fastsætte regler, der regulerer selve indsendelsen og behandlingen af klager.

Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler med en frist for udnyttelse af rekursmuligheden, krav til klagens form, indhold eller indsendelse.

Ligeledes vil der i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte regler med krav om, at klager skal indgives gennem den myndighed, der har truffet afgørelsen i 1. instans.

Modellen indebærer, at 1. instansen skal videresende klagen med myndighedens bemærkninger til klageinstansen, hvis myndigheden fastholder sin afgørelse.

Herved er det hensigten at opnå en hurtigere og mere effektiv sagsgang.

Det foreslås derudover i stk. 2, 1 pkt., at ministeren efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommende kommunale organisation, kan henlægge sine beføjelser efter den foreslåede lov til andre offentlige myndigheder eller institutioner.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd efter forhandling med vedkommende minister eller kommunale organisation vil kunne henlægge sine beføjelser til andre statslige myndigheder eller institutioner uden for sit eget ressortområde eller kommunale myndigheder eller institutioner.

Det vil således i medfør af den foreslåede bestemmelse være muligt for ministeren for natur og dyrevelfærd at delegere varetagelsen af administrationen eller dele af administrationen til andre statslige myndigheder eller kommunale myndigheder eller institutioner.

Det foreslås i stk. 2, 2 pkt., at ministeren i forbindelse hermed kan fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders eller institutioners afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd i forbindelse med henlæggelse af opgaverne efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 1. pkt., kunne fastsætte regler om adgangen til at klage over de statslige eller kommunale myndigheders eller institutioners afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Det er som hovedregel ikke hensigten, at udnytte bemyndigelsen til i almindelighed at fravige de forvaltningsretlige to-instans princip, hvorefter der er klageadgang enten til ministeren eller til Miljø- og Fødevareklagenævnet, men derimod at gøre det muligt at afskære klageadgang i de situationer, hvor der ellers vil være mulighed for at få prøvet afgørelser i tre instanser.

Dette gælder dog ikke for forhold, der er strafbelagt efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 53.

For sådanne sager gælder det, at der som hovedregel vil ske efterprøvelse af disse sager i det strafferetlige system, hvorfor det findes ubetænkeligt at afskære klageadgangen i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Adgangen til at klage vil ikke kunne afskæres i de tilfælde, hvor en afgørelse er truffet alene på baggrund af automatisk sagsbehandling.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne fastsætte regler om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage (remonstration).

Det foreslås i stk. 2, 3 pkt., at ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd af egen drift vil kunne ændre myndighedernes eller institutionernes afgørelse, uden at der foreligger klage.

Endelig foreslås det i stk. 2, 4 pkt., at ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil bevare sine beføjelser, herunder instruktionsbeføjelsen, på de områder, der uddelegeres til andre statslige ellemyndigheder eller institutioner, da disse funktionelt vil høre under den pågældende minister.

Dette gælder på tillige for kommunale myndigheder og institutioner uden for det almindelige ministerielle hierarki.

Til § 48

Efter husdyrbruglovens § 80, stk. 1, har en klage over et påbud eller forbud efter bl.a. husdyrbruglovens §§ 5 c eller over en afgørelse efter bl.a. husdyrbruglovens § 50 opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.

En klage over en forvaltningsretlig afgørelse har efter dansk rets almindelige udgangspunkt ikke opsættende virkning.

Bestemmelsen i husdyrbrugloven indebærer, at de i bestemmelsen nævnte påbud og forbud har opsættende virkning.

I medfør af bestemmelsen kan Miljø- og Fødevareklagenævnet beslutte, at klagen alligevel ikke skal have opsættende virkning.

Efter husdyrbruglovens § 80, stk. 2, har en klage over et påbud eller et forbud meddelt efter bl.a. husdyrbruglovens § 5 c, som kommunalbestyrelsen har besluttet skal efterkommes straks, jf. § 59, dog ikke opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.

Bestemmelsen indebærer, at hvis førsteinstansen har truffet afgørelse om, at et påbud eller et forbud skal efterkommes straks, så er udgangspunktet, at klage ikke har opsættende virkning.

I medfør af bestemmelsen kan Miljø- og Fødevareklagenævnet ændre udgangspunktet.

Efter husdyrbruglovens § 80, stk. 3, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet beslutte, at en klage over et påbud eller forbud meddelt efter bl.a. husdyrbruglovens §§ 5 c eller 54 e, skal have opsættende virkning, uanset at kommunalbestyrelsen har besluttet, at en klage ikke skal have opsættende virkning, jf. § 59, stk. 2.

Efter bestemmelsen kan førsteinstansen, når særlige grunde taler for det, bestemme, at klager over påbud og forbud ikke skal have opsættende virkning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet kan ændre førsteinstansens beslutning.

Det foreslås i stk. 1, at klage over et forbud efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 9, 2. pkt., eller over en afgørelse efter lovforslagets § 30 har opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer en fravigelse af dansk rets almindelige udgangspunkt om, at en klage over en forvaltningsretlig afgørelse ikke har opsættende virkning, således, at klage over et forbud efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 9, 2. pkt., eller over en afgørelse efter lovforslagets § 30 har opsættende virkning.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at Miljø- og Fødevareklagenævnet i henhold til bestemmelsen kan beslutte, at klage over et forbud efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 9, 2. pkt., eller over en afgørelse efter lovforslagets § 30 alligevel ikke skal have opsættende virkning.

Det forudsættes, at Miljø- og Fødevareklagenævnet anvender bestemmelsen restriktivt, og den således kun vil blive udnytte, når særlige grunde taler for det, f.eks. i tilfælde, hvor det er nødvendigt at der gribes øjeblikkeligt ind for at beskytte miljøet eller sundheden.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at en klage over et forbud efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 9, 2. pkt., som kommunalbestyrelsen har besluttet skal efterkommes straks, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 32, stk. 1, har dog ikke opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis kommunalbestyrelsen som førsteinstans efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 32, stk. 1, har truffet afgørelse om, at et forbud skal efterkommes straks, så er udgangspunktet, at klage ikke har opsættende virkning.

I henhold til den foreslåede bestemmelse vil Miljø- og Fødevareklagenævnet kunne ændre udgangspunktet, og tillægge klagen opsættende virkning.

Endelig foreslås det i stk. 3, at Miljø- og Fødevareklagenævnet kan beslutte, at en klage over et forbud efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 9, 2. pkt., skal have opsættende virkning, uanset at kommunalbestyrelsen har besluttet, at en klage ikke skal have opsættende virkning, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 32, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis kommunalbestyrelsen efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 32, stk. 2, har besluttet, at en klage over et forbud efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 9, 2. pkt., ikke skal have opsættende virkning, så vil Miljø- og Fødevareklagenævnet kunne beslutte, at klagen alligevel tillægges opsættende virkning.

De foreslåede bestemmelser er en videreførelse af husdyrbruglovens § 80 for så vidt angår påbud og forbud m.v., for så vidt angår anvendelse af gødning, som foreslås overflyttet af husdyrbrugloven til lovforslaget.

Til § 49

Efter husdyrbruglovens § 89, skal en afgørelse i en klagesag indeholde en frist for afgørelsens efterkommelse.

Når der foreligger særlige forhold, kan det dog bestemmes, at afgørelsen skal efterkommes straks.

Det foreslås i 1. pkt., at en afgørelse i en klagesag vil skulle indeholde en frist for afgørelsens efterkommelse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en afgørelse i en klagesag skal indeholde en klar frist for afgørelsens efterkommelse.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at modtageren ved præcis, hvornår f.eks. påbudte foranstaltninger skal være opfyldt, og dermed sikre en effektiv håndhævelse af miljøreglerne.

Det foreslås i 2. pkt., at når der foreligger særlige forhold, vil det dog kunne bestemmes, at afgørelsen skal efterkommes straks.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at når der foreligger særlige forhold, vil det dog kunne bestemmes, at en afgørelse i en klagesag skal efterkommes straks.

Den foreslåede bestemmelse vil således kunne finde anvendes i situationer, hvor det er nødvendigt at gribe øjeblikkeligt ind for at beskytte miljøet eller sundheden.

Det kan f.eks. være i situationer, hvor der er er akut og overhængende risiko for alvorlig forurening af vandløb, søer eller grundvand ved udbringning af gødning, eller hvis en forurening forårsager udbredt og uoprettelig skade på natur og miljø, som kræver øjeblikkeligt stop for at undgå at situationen forværres markant.

De foreslåede bestemmelser er en videreførelse af husdyrbruglovens § 89 for så vidt angår påbud og forbud m.v., der angår anvendelse af gødning, som foreslås overflyttet af husdyrbrugloven til lovforslaget.

Til § 50

Efter den gældende gødskningslovs § 13, stk. 6, fastsætter ministeren for natur og dyrevelfærd jordbundstyper og udarbejder og vedligeholder et kort over disse.

Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte bekendtgørelse nr. 936 af 23. juli 2024 om jordbundstypeklassifikation.

Grundlaget for fastsættelsen af jordbundstypen i bekendtgørelsen er det jordbundstypekort, der er udarbejdet Aarhus Universitet (DCA) i 2024.

Jordbundstypekortet viser, hvordan jordbunden er sammensat i Danmark og beskriver jordens indhold af sand, silt, ler og organisk materiale.

Kortet har en rumlig opløsning på 10 x 10 meter, og bygger på tilgængelige jordprøver kombineret med 184 forklarende variable dataparametre.

For yderligere oplysninger om jordbundstypekortet henvises til punkt 3.3.1.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende gødskningslovs § 14, stk. 1, at hvis en virksomhed ønsker at fravige den jordbundstype, der fremgår af det kort, der nævnes i den gældende gødskningslovs § 13, stk. 6, skal virksomheden for egen regning foretage prøveudtagning og analyser af jordbundstypen på virksomhedens arealer.

Giver resultatet af prøveudtagningen og analysen anledning til anvendelse af en anden jordbundstype end den jordbundstype, der fremgår af det kort, der nævnes i den gældende gødskningslovs § 13, stk. 6, kan virksomheden vælge at anvende denne jordbundstype.

Efter den gældende gødskningslovs § 14, stk. stk. 2, skal resultatet af prøveudtagningen og analysen af jordbundstypen kunne fremvises ved kontrol.

Ministeren for natur og dyrevelfærd er efter den gældende gødskningslovs § 14, stk. stk. 3, bemyndiget til at fastsætte regler om prøveudtagning, analyser af jordbundstype, gyldighed af jordprøver og dokumentation for anvendelse af en anden jordbundstype end den jordbundstype, der fremgår af det kort, der nævnes i § 13, stk. 6.

Bemyndigelsen er udmøntet ved jordbundstypeklassifikationsbekendtgørelsens § 3 til at fastsætte krav om, at der skal udtages en jordprøve for hver påbegyndt fem ha på hver mark, hvor jordbundstypen ønskes ændret, og at analyserne af prøverne skal foretages af et laboratorium, der som minimum skal have et kvalitetsstyringssystem i overensstemmelse med standarden EN ISO/IEC 17025 eller andre tilsvarende internationalt accepterede standarder.

Herudover skal prøveudtagningen indtegnes på markkort, som skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

For yderligere oplysninger om fravigelse af jordbundstypekortet på baggrund af prøveudtagning og analyser af jordbundstypen på virksomhedens arealer henvises til punkt 3.3.1.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Den fremtidige kvælstofregulering vil blive baseret på langt flere dataelementer end tidligere, herunder data som virksomheden ikke selv indberetter, som f.eks. oplysninger om afstrømningsforhold, der bl.a. er baseret på DMI’s klimagrid.

Når kvælstof vaskes ud af rodzonen transporteres det via grundvandet til overfladevandet, dvs. vandløb, søer, vådområder, og videre ud til havet.

Under denne transport vil en del af kvælstoffet, primært i form af nitrat, blive omsat til kvælstof på gasform, som diffunderer op til atmosfæren.

Denne omsætning benævnes ofte denitrifikationen eller kvælstofretention.

Omsætningen sker i iltfattige til iltfrie miljøer, hvilket kan forekomme i grundvandet samt i sedimenter i overfladevandssystemet.

Pga.

store variationer i det fysiske system, er der også store geografiske variationer i hvor meget kvælstof der forsvinder.

Da retentionen netop kan forekomme mange steder under hele transportvejen fra rodzone til kyst, er det ikke muligt at kortlægge retentionen ved direkte målinger.

Kvælstofretentionen kortlægges derfor med den nationale kvælstofmodel (NKM).

Modellen beskriver transport og omsætning af kvælstof fra punktkilder og arealer (både marker, skove og natur) til havet.

Modelberegningerne kalibreres mod observerede kvælstoftransporter i vandløbene fra det nationale overvågningsprogram NOVANA.

Retentionen er forskellen mellem input (kvælstofkilder) og output (observerede transporter).

Med kvælstofmodellen er det muligt at opgøre, hvor omsætningen sker under transporten.

Disse resultater anvendes til udvikling af nationale kort over retentionen i grundvand, overfladevand og den totale retention fra rodzone til kyst.

Det foreslås i stk. 1, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan udarbejde kortværk.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne udarbejde kortværk, f.eks. på baggrund af de data, der ligger til grund for den nye kvælstofregulering til brug i forbindelse med reguleringen.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres ministeren for natur og dyrevelfærds hidtidige bemyndigelse i den gældende gødskningslovs § 13, stk. 6 til at fastsætte jordbundstypekortet.

Desuden er det hensigten som noget nyt at der i medfør af den foreslåede bestemmelse vil blive fastsat et typejordskort, som forventes anvendt sammen med jordbundstypekortet til beregning af kvælstofudledningen.

Det foreslås i stk. 2, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om ajourføring af kortværk, og om hvilken dokumentation der skal foreligge, når en ajourføring ønskes foretaget, herunder fastsættelse af krav om foretagelse af prøveudtagning og analyser for egen regning.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte regler for land- og skovbrugers mulighed for at få ajourført oplysninger om forholdene på ejendommen, som indgår i de data, som helt eller delvist ligger til grund for kortmaterialet.

Med den foreslåede bestemmelse bliver det muligt at fastsætte regler om krav om prøvetagning og analyse for egen regning af f.eks. jordtyper, hvis der ønskes en ajourføring af jordtypekortet.

Det foreslås i stk. 3, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om prøveudtagning, herunder at prøver skal udføres af akkrediterede laboratorier, om analysemetoder, om opbevaring af prøver og analyseresultater, og gyldighedsperioden for prøvetagnings- og analyseresultater.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at kunne fastsætte regler om prøveudtagning, herunder omfang af og standarder for udførelse af selve prøvetagningen.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse vil der kunne fastsættes regler om, at analysen vil skulle foretages af et laboratorium, der er akkrediteret af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

Det foreslås i stk. 4, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om proceduren for ajourføring af kortværk, herunder at anmodning om ajourføring kun kan finde sted i bestemte perioder.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, i hvilke tilfælde ajourføring kan nægtes.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om selve proceduren i forbindelse med ajourføring af oplysninger om forholdene ejendommen, herunder i hvilke tilfælde en ajourføring kan nægtes.

Til § 51

Det fremgår af lovtidendelovens § 2, stk. 2, at alle ministerielle bekendtgørelser indføres i Lovtidende.

Fravigelse fra § 2, stk. 2, i lovtidendeloven, kræver, at der er tungtvejende hensyn, der begrunder en sådan fravigelse, eller at særlige hensyn gør sig gældende.

Regler udstedt med hjemmel i den gældende gødskningslov eller husdyrbrugloven med tilhørende kortgrundlag kan efter gældende ret ikke kundgøres autoritativt på andre måder end i Lovtidende.

Det foreslås i stk. 1, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at kortværk, der henvises til i regler fastsat i medfør af den foreslåede lov, ikke kundgøres i Lovtidende.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne fastsætte regler, der fraviger den almindelige kundgørelsesmetode i Lovtidende, der er fastsat i lovtidendelovens § 2, stk. 2, for så vidt angår kundgørelse af at kortværk, der henvises til i regler fastsat i medfør af den foreslåede lov.

De kortværk, der vil kunne henvises til i regler der vil kunne udstedes i medfør af den foreslåede lov, er eksempelvis kortlag i Internet Markkort (IMK), der er et offentligt dataregister med tilhørende kortværk med samtlige landets markblokke (geografisk sammenhængende enheder bestående af landbrugsarealer).

Det foreslås i stk. 2 , at ministeren for natur og dyrevelfærd ved udnyttelse af bemyndigelsen i stk. 1, fastsætter regler om, hvordan kortværket skal kundgøres, herunder om sikkerhed i forbindelse med kundgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om, at kortværk skal kundgøres autoritativt på en måde, der er mere hensigtsmæssig, f.eks. i elektronisk form, og gøres tilgængelig for offentligheden et andet sted på internettet end der, hvor der sker kundgørelse i Lovtidende.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at ministeren for natur og dyrevelfærd i det tilfælde, hvor bemyndigelsen i den foreslåede stk. 1, udnyttes, vil være forpligtet til at fastsætte regler om sikkerheden ved den elektroniske kundgørelsesordning, herunder regler om IT-sikkerhed, driftssikkerhed og sikkerhed for autenticiteten af de kundgjorte kortværk, samt om opbevaring af en uforgængelig kopi af et udstedt kortværk og om tilgængelighed i forhold til tidligere gældende kort.

Digitale kortværk forudsættes at være offentligt tilgængelige også efter, at det er afløst af nyt kortværk, således at retstilstanden efter tidligere gældende kort vil kunne fastslås.

Endelig indebærer den foreslåede bestemmelse, at ministeren for natur og dyrevelfærd i det tilfælde, hvor bemyndigelsen i den foreslåede stk. 1, udnyttes, vil blive forpligtet til at fastsætte regler om, hvor kortværk i autoritativ form kan findes.

Da disse regler vil skulle kundgøres i Lovtidende, vil kortets brugere og den øvrige offentlighed således via Lovtidende, der er det normale kundgørelsesmedie, kunne få oplysninger om, hvor de kan tilgå kortgrundlaget for regulering udstedt i medfør af denne lov.

Det forudsættes, at adgangen til kortværk i elektronisk form, for regulering udstedt i medfør af loven, skal være gratis for brugerne.

Den foreslåede bestemmelse svarer til tilsvarende bestemmelse i anden lovgivning på ministerområdet, som f.eks. CAP-lovens § 20, stk. 1.

Til § 52

Det følger af nitratdirektivets artikel 5, at medlemsstaterne er forpligtet til at udarbejde handlingsprogrammer for de sårbare zoner, som de har udpeget i henhold til direktivets artikel 3.

Medlemsstaterne fritages for at kortlægge de sårbare zoner, hvis de anvender handlingsprogrammerne for hele landet, jf. nitratdirektivets artikel 3, stk. 5.

Danmark har valgt at anvende handlingsprogrammerne for hele landet og er derfor fritaget fra kortlægningspligten.

Handlingsprogrammerne udarbejdes med henblik på gennemførelse af nitratdirektivets formål om at nedbringe vandforurening forårsaget eller fremkaldt af nitrater, der stammer fra landbruget, og at forebygge yderligere forurening af denne art.

Handlingsprogrammerne skal efter artikel 5, stk. 4, bestå af foranstaltningerne i direktivets bilag III og de foranstaltninger, som medlemsstaterne har foreskrevet i den eller de kodekser for godt landmandskab, der er udarbejdet i henhold til direktivets artikel 4, undtagen dem, der er overflødiggjort af foranstaltningerne i bilag III.

Medlemsstaterne skal efter artikel 5, stk. 5, inden for rammerne af handlingsprogrammerne desuden træffe de supplerende foranstaltninger eller skærpede foranstaltninger, som de anser for nødvendige, hvis det allerede fra starten eller på baggrund af de erfaringer, der indhøstes i forbindelse med handlingsprogrammernes gennemførelse, viser sig, at foranstaltningerne i stk. 4 ikke er tilstrækkelige til at nå direktivets mål.

Medlemsstaterne skal efter nitratdirektivets artikel 5, stk. 7, mindst hvert fjerde år foretage en ny gennemgang af og om fornødent revidere deres handlingsprogrammer, herunder eventuelle supplerende foranstaltninger, der er truffet i henhold til stk. 5.

Der findes ikke et egentlig lovgivningsmæssigt ophæng i gældende ret for vedtagelse af handlingsprogrammerne, som det, der er fastsat i §§ 19 og 20 i lov om vandplanlægning for så vidt angår indsatsprogrammerne for vandområdedistrikterne med henblik på opfyldelse af miljømål fastlagt i regler udstedt i medfør af § 7, stk. 1, i lov om vandplanlægning til opfyldelse af forpligtelserne i vandrammedirektivet.

Det foreslås stk. 1 , at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler, som fastlægger et nitrathandlingsprogram i overensstemmelse med artikel 5 i Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til ved bekendtgørelse at kunne offentliggøre det nitrathandlingsprogram, som medlemsstaterne efter nitratdirektivet er forpligtet til at udarbejde for de sårbare zoner.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at offentliggøre nitrathandlingsprogrammet i sin helhed, og derfor vil kunne omfatte alle de foranstaltninger, der indgår heri, uanset om disse er iværksat i medfør af den foreslåede lov eller i medfør af anden lovgivning.

Det foreslås endvidere i stk. 2 , at nitrathandlingsprogrammet og de heri fastsatte foranstaltninger gennemgås og revideres i fornødent omfang mindst hvert 4. år.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det nitrathandlingsprogram, der vil blive fastlagt efter regler, der vil kunne fastsættes efter den foreslåede bemyndige i stk. 1, vil skulle gennemgås og revideres i fornødent omfang mindst hvert 4. år i overensstemmelse med nitratdirektivets artikel 5, stk. 7.

Det gennemgåede og eventuelt reviderede nitrathandlingsprogram efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2, vil kunne offentliggøres i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 1.

Adgangen til at fastsætte nitrathandlingsprogrammet ved bekendtgørelse foreslås indarbejdet i den foreslåede lov for at skabe overensstemmelse med den praksis for offentliggørelse af indsatserne til opfyldelse af vandrammedirektivet, der er fastsat ved bekendtgørelsen nr. 797 af 13. juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

Til § 53

Efter den gældende gødskningslovs § 53, stk. 1, gælder det, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 12, § 41, stk. 1, § 42, stk. 1 og 2, eller § 43, stk. 1 og 4, eller undlader at anmelde virksomheden til registrering efter § 5, stk. 2, eller undlader at afgive oplysninger eller at stille bistand til rådighed efter § 46, 2. pkt., § 49 og § 51, stk. 1 og 2.

Den fremgår af gældende gødskningslovs § 53, stk. 2, at der ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af den gældende gødskningslovs § 12 udmåles en skærpet bøde med udgangspunkt i overtrædelsens omfang målt i kilogram kvælstof og i kilogram kvælstof pr. hektar.

Efter den gældende gødskningslovs § 53, stk. 3, kan der i regler, der fastsættes i medfør af loven, fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Efter den gældende gødskningslovs § 53, stk. 4, er fristen for forældelse af strafansvaret for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler fastsat i medfør af loven 4 år.

Efter den gældende gødskningslovs § 53, stk. 5, kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Efter husdyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 3, gælder det for så vidt angår anvendelse af gødning, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme forbud eller påbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold.

De pågældende påbud og forbud kan f.eks. være meddelt efter husdyrbruglovens § 48, 52 og 53.

Efter husdyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 4, gælder det for så vidt angår anvendelse af gødning, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at give underretning som nævnt i § 52, stk. 1, eller at meddele oplysninger eller at afgive prøver efter § 53.

Efter husdyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 6, gælder det for så vidt angår anvendelse af gødning, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der modvirker myndighedernes adgang til ejendomme eller lokaliteter i strid med § 71.

Efter husdyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 7, gælder det for så vidt angår anvendelse af gødning, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt borttager, forvansker eller beskadiger afmærkninger, som foretages i forbindelse med arbejder og undersøgelser efter loven.

Efter husdyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 8, gælder det for så vidt angår anvendelse af gødning, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme krav i en afgørelse efter § 51 eller fjerner eller ændrer udstyr, som tilsynsmyndigheden har anbragt i medfør af en afgørelse efter § 50.

Efter husdyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 9, gælder det for så vidt angår anvendelse af gødning, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at søge en overhængende fare for forurening afværget eller forhindre yderligere udledning af forurenende stoffer m.v. efter § 52, stk. 2.

Efter husdyrbruglovens § 91, stk. 2, kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade eller fremkaldt fare for skade på natur, dyr, planter, landskaber eller mennesker eller de øvrige interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. husdyrbruglovens § 1, herunder luft, vand, jord og undergrund, eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Efter husdyrbruglovens § 92, 1. pkt., kan der bl.a. i regler og forskrifter, der udstedes i medfør af loven, fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Det kan endvidere efter husdyrbruglovens § 92, 2. pkt., fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i § 91, stk. 2.

Efter husdyrbruglovens § 93, stk. 1, kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Efter husdyrbruglovens § 94, er forældelsesfristen for strafansvaret 5 år for overtrædelser m.v. som omhandlet i § 91 og for overtrædelse af bestemmelser i regler udstedt i medfør af loven.

For yderligere oplysninger om gældende ret vedrørende den gældende gødskningslovs § 53 og husdyrbruglovens §§ 91-94, herunder oplysninger om normalbødestraffen for udvalgte overtrædelser, henvises der til punkt 3.21.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 53 , stk. 1

Det foreslås i stk. 1 , nr. 1 , at medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder den foreslåede lovs § 12, stk. 2, § 15, stk. 2, § 16, stk. 1 eller 2, § 18, stk. 1-4, § 20, § 25, stk. 1 eller 2 eller § 28, eller forbud meddelt efter § 26, stk. 1, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den, der overtræder den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 12, stk. 2, ved at undlade at opfylde sin forpligtelse til at lade sin virksomhed registrere i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber, vil kunne straffes med bøde.

Registreringen vil efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 12, stk. 3, skulle finde sted i løbet af det kalenderår, hvori registreringspligten efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 12, stk. 2, indtræder.

Strafansvaret efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 53, stk. 1, nr. 1, for undladt registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber indtræder dermed senest ved udgangen af det kalenderår, hvor registreringspligten indtræder.

Det primære ansvarssubjekt for overholdelsen af registreringsforpligtelsen efter lovforslagets § 12, stk. 2, er den driftsleder, der driver eller kontrollerer den pågældende land- eller skovbrugsvirksomhed, hvad enten der er tale om en fysisk eller en juridisk person, og uanset om den pågældende driftsleder har antaget f.eks. en konsulent til at forestå den faktisk anmeldelse til registrering.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende gødskningslovs § 53, stk. 1, nr. 2, om strafansvar for undladelse af at anmelde virksomheden til registrering efter den gældende gødskningslovs § 5, stk. 2.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at normalbødestraffen for undladelse af at anmelde virksomheden til registrering efter den gældende gødskningslovs § 5, stk. 2, bør videreføres, hvilket indebærer, at overtrædelse af registreringspligten efter lovforslagets § 12, stk. 2, som udgangspunkt bør medføre en bøde på 5.000 kr.

Det beskrevne bødeniveau vil skulle lægge til grund i forbindelse med håndhævelse af overtrædelser uanset, om disse kan tilregnes en fysisk eller en juridisk person.

Strafudmålingen vil dog bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsætte i straffelovens kapitel 10.

Det angivne straffeniveau vil derfor kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at der i sager om manglende registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber bør nedlægges påstand om tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk. 3.

Det foreslås i lovforslagets § 31, at ministeren for natur og dyrevelfærd tillægges kompetence til at meddele de påbud, der er nødvendige for overholdelse af bl.a. forpligtelserne i lovforslagets § 12, stk. 2.

Det foreslås endvidere, at den der undlader at efterkomme et påbud meddelt i medfør af bestemmelsen, kan pålægges tvangsbøder.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at normalbødestørrelsen for tvangsbøder bør udgøre 1.000 kr. månedligt for manglende registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at den, der overtræder den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 15, stk. 2, ved at undlade at opfylde sin forpligtelse til at lade sin virksomhed registrere i Leverandørregister for gødningsleverancer, vil kunne straffes med bøde.

Registreringsforpligtelsen indtræder efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 15, stk. 3, når der første gang sælges, afgives, købes eller modtages kvælstof- eller fosforholdig gødning.

Strafansvaret efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 53, stk. 1, nr. 1, for undladt registrering i Leverandørregister for Gødningsleverancer indtræder ligeledes, når der første gang sælges, afgives, købes eller modtages kvælstof- eller fosforholdig gødning.

Det primære ansvarssubjekt for overholdelsen af registreringsforpligtelsen efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 15, stk. 2, er den driftsleder, der driver eller kontrollerer en offentligt- eller privatejet virksomhed, herunder et anlæg, der sælger eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig gødning eller modtager kvælstof- eller fosforholdig gødning, hvad enten driftslederen er en fysisk eller en juridisk person.

Der bemærkes, at det foreslås i lovforslagets § 15, stk. 6, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om hvilke typer af virksomheder og anlæg, der er omfattet af registreringsforpligtelsen efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 15, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse om bødestraf for at undlade at opfylde sin forpligtelse til at lade sin virksomhed registrere i Leverandørregister for gødningsleverancer er ny.

Overtrædelse af forpligtelsen til at lade sig registrere i Leverandørregister for gødningsleverancer har hidtil været fastsat i gødskningsbekendtgørelses § 74, stk. 1, der er fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 53, stk. 3, som følge af, at ministeren for natur og dyrevelfærd i den gældende gødskningslovs § 3, stk. 3, er bemyndiget til at fastsætte regler om, at den gældende gødskningslovs §§ 36 og 37 skal finde anvendelse på andre typer af anlæg end dem, der er nævnt i den gældende gødskningslovs § 3, stk. 1 og 2.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at normalbødestraffen for undladelse af at anmelde virksomheden til registrering bør være på samme niveau som for den tilsvarende overtrædelse af registreringsforpligtelsen efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 12, stk. 2, hvilket indebærer, at overtrædelse af registreringspligten efter lovforslagets § 15, stk. 2, som udgangspunkt bør medføre en bøde på 5.000 kr.

Det beskrevne bødeniveau vil skulle lægge til grund i forbindelse med håndhævelse af overtrædelser, uanset om disse kan tilregnes en fysisk eller en juridisk person.

Strafudmålingen vil dog bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsætte i straffelovens kapitel 10.

Det angivne straffeniveau vil derfor kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at der i sager om manglende registrering i Leverandørregister for gødningsleverancer bør nedlægges påstand om tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk. 3.

Det foreslås i lovforslagets § 31, at ministeren for natur og dyrevelfærd tillægges kompetence til at meddele de påbud, der er nødvendige for overholdelse af bl.a. forpligtelserne i lovforslagets § 15, stk. 2.

Det foreslås endvidere, at den, der undlader at efterkomme et påbud meddelt i medfør af bestemmelsen, kan pålægges tvangsbøder.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at normalbødestørrelsen for tvangsbøder bør udgøre 1.000 kr. månedligt for manglende registrering i Leverandørregister for gødningsleverancer.

Herudover indebærer den foreslåede bestemmelse at den, der overtræder de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 16, stk. 1 eller 2, ved at undlade at opfylde sin forpligtelse til at udarbejde mark- og udledningsplaner, herunder ved at undlade at udarbejde mark- og udledningsplaner på de særlige skemaer, som er udarbejdet af ministeren for natur og dyrevelfærd, vil kunne straffes med bøde.

Efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 16, stk. 3, foreslås ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om planlægningen, herunder bl.a. frister for planlægningens udarbejdelse.

Forpligtelsen til at udarbejde mark- og udledningsplaner indtræder derfor ved udløbet af den frist, som vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 16, stk. 3.

Strafansvaret efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 53, stk. 1, nr. 1, for undladt udarbejdelse af mark- og udledningsplaner indtræder ligeledes ved udløbet af den frist, som vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 16, stk. 3.

Det primære ansvarssubjekt for overholdelsen af pligten til at udarbejde mark- og udledningsplaner efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 16, stk. 1 og 2, er den driftsleder, der driver eller kontrollerer den pågældende land- eller skovbrugsvirksomhed, hvad enten der er tale om en fysisk eller en juridisk person, og uanset om den pågældende driftsleder har antaget f.eks. en konsulent til at forestå den faktisk udarbejdelse af de pågældende planer.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende gødskningslovs § 53, stk. 1, nr. 1, om strafansvar for overtrædelse af den gældende gødskningslovs § 41, stk. 1, og § 43, stk. 1, om udarbejdelse af gødningsplanlægning for virksomhedens samlede landbrugsareal i planperioden.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at normalbødestraffen for undladelse af udarbejde gødningsplaner efter den gældende gødskningslovs § 41, stk. 1, og § 43, stk. 1, bør videreføres, og undladelse af at overholde for forpligtelsen til at udarbejde mark- og udledningsplaner efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 16, stk. 1 og 2, bør som udgangspunkt medføre en bøde på 5.000 kr., og i gentagelsestilfælde bør normalbødeniveauet stige med 1.000 kr. pr. gentagelse.

Det beskrevne bødeniveau vil skulle lægge til grund i forbindelse med håndhævelse af overtrædelser uanset, om disse kan tilregnes en fysisk eller en juridisk person.

Såfremt der foreligger flere forhold til samtidig pådømmelse, så vil der i forbindelse med straffastsættelsen ske absolut kumulation.

Strafudmålingen vil dog bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsætte i straffelovens kapitel 10.

Det angivne straffeniveau vil derfor kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at der i sager om undladelse af at overholde for forpligtelsen til at udarbejde mark- og udledningsplaner efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 16, stk. 1 og 2, bør nedlægges påstand om tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk. 3.

Det foreslås i lovforslagets § 31, at ministeren for natur og dyrevelfærd tillægges kompetence til at meddele de påbud, der er nødvendige for overholdelse af bl.a. forpligtelserne i lovforslagets § 16, stk. 1 og 2.

Det foreslås endvidere, at den, der undlader at efterkomme et påbud meddelt i medfør af bestemmelsen, kan pålægges tvangsbøder.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at normalbødestørrelsen for tvangsbøder bør udgøre 2.000 kr. månedligt for undladelse af at overholde for forpligtelsen til at udarbejde mark- og udledningsplaner efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 16, stk. 1 og 2.

Herudover indebærer den foreslåede bestemmelse at den, der overtræder de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 18, stk. 1-4, ved at undlade at opfylde sin forpligtelse til at udarbejde og indberette udlednings- og gødningsregnskaber, herunder ved at have udarbejdet og indberettet mangelfulde udlednings- og gødningsregnskaber eller undladt at udarbejde udlednings- og gødningsregnskaber på de særlige skemaer, som er udarbejdet af ministeren for natur og dyrevelfærd, vil kunne straffes med bøde.

Efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 18, stk. 5, foreslås ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiget til bl.a. at fastsætte nærmere regler om udlednings- og gødningsregnskabernes udformning og indhold, og frister for regnskabernes udarbejdelse og indberetning.

Forpligtelsen til at udarbejde og indberette udlednings- og gødningsregnskaber indtræder derfor ved udløbet af de frister, som vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 18, stk. 5.

Strafansvaret efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 53, stk. 1, nr. 1, for undladt udarbejdelse og indberetning af udlednings- og gødningsregnskaber indtræder ligeledes ved udløbet af de frister, som vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 18, stk. 5.

Det primære ansvarssubjekt for overholdelsen af pligten til at udarbejde og indberette udlednings- og gødningsregnskaber efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 18, stk. 1-4, er den driftsleder, der driver eller kontrollerer den pågældende land- eller skovbrugsvirksomhed, hvad enten der er tale om en fysisk eller en juridisk person, og uanset om den pågældende driftsleder har antaget f.eks. en konsulent til at forestå den faktisk udarbejdelse og indberetning af de pågældende regnskaber.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende gødskningslovs § 53, stk. 1, nr. 1, om strafansvar for overtrædelse af den gældende gødskningslovs § 42, stk. 1, og § 43, stk. 1, om udarbejdelse og indberetning af gødningsregnskab for planperioden, hvorimod pligten til at udarbejde udledningsregnskab er ny, og er en følge af den ændrede markregulering.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at normalbødestraffen for undladelse af at udarbejde og indberette gødningsregnskaber efter den gældende gødskningslovs § 42, stk. 1, og § 43, stk. 1, bør videreføres, og undladelse af at overholde for forpligtelsen til at udarbejde og indberette udlednings- og gødningsregnskaber efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 18, stk. 1-4, bør som udgangspunkt være på 5.000 kr., og i gentagelsestilfælde bør normalbødeniveauet stige med 1.000 kr. pr. gentagelse.

Det beskrevne bødeniveau vil skulle lægge til grund i forbindelse med håndhævelse af overtrædelser, uanset om disse kan tilregnes en fysisk eller en juridisk person.

Såfremt der foreligger flere forhold til samtidig pådømmelse, så vil der i forbindelse med straffastsættelsen ske absolut kumulation.

Strafudmålingen vil dog bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsætte i straffelovens kapitel 10.

Det angivne straffeniveau vil derfor kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at der i sager om manglende udarbejdelse og indberetning af udlednings- og gødningsregnskaber efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 18, stk. 1-4, bør nedlægges påstand om tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk. 3.

Det foreslås i lovforslagets § 31, at ministeren for natur og dyrevelfærd tillægges kompetence til at meddele de påbud, der er nødvendige for overholdelse af bl.a. forpligtelserne i lovforslagets § 18, stk. 1-4.

Det foreslås endvidere, at den, der undlader at efterkomme et påbud meddelt i medfør af bestemmelsen, kan pålægges tvangsbøder.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at normalbødestørrelsen for tvangsbøder bør udgøre 2.000 kr. månedligt for manglende udarbejdelse og indberetning af udlednings- og gødningsregnskaber.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at den, der overtræder den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 20, ved at undlade at opbevare de dokumenter med tilhørende bilag, der er nævnt i lovforslaget §§ 16 og 18, og fortegnelser, der er udarbejdet efter regler fastsat i medfør af lovforslaget § 17, i mindst 5 år, vil kunne straffes med bøde.

Det primære ansvarssubjekt for overholdelsen af opbevaringsforpligtelsen efter lovforslagets § 20, er den driftsleder, der driver eller kontrollerer den pågældende land- eller skovbrugsvirksomhed, hvad enten der er tale om en fysisk eller en juridisk person.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende gødskningslovs § 53, stk. 1, nr. 1, om strafansvar for undladelse af opbevaring af gødningsplanlægningen og gødningsregnskabet i mindst 5 år efter den gældende gødskningslovs § 43, stk. 4, med de ændringer, som den nye udledningsbaserede markregulering giver anledning til.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at normalbødestraffen for undladelse af at overholde opbevaringskravet i den gældende gødskningslovs § 43, stk. 4, bør videreføres, hvilket indebærer, at overtrædelse af opbevaringsforpligtelsen efter lovforslagets § 20, som udgangspunkt bør medføre en bøde på 5.000 kr. og i gentagelsestilfælde bør normalbødeniveauet stige med 1.000 kr. pr. gentagelse.

Det beskrevne bødeniveau vil skulle lægge til grund i forbindelse med håndhævelse af overtrædelser uanset, om disse kan tilregnes en fysisk eller en juridisk person.

Såfremt der foreligger flere forhold til samtidig pådømmelse, så vil der i forbindelse med straffastsættelsen ske absolut kumulation.

Strafudmålingen vil dog bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsætte i straffelovens kapitel 10.

Det angivne straffeniveau vil derfor kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Herudover indebærer den foreslåede bestemmelse at den, der overtræder de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 25, stk. 1 eller 2, ved at undlade at indberette oplysninger om gødningsleverancer i Leverandørregister for gødningsleverancer, herunder ved at have indberettet mangelfulde oplysninger, vil kunne straffes med bøde.

Efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 25, stk. 5, foreslås ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiget til at fastsætte frister for indberetningen af oplysningerne.

Forpligtelsen til at indberette oplysninger om gødningsleverancer indtræder derfor ved udløbet af de frister, som vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 25, stk. 5.

Strafansvaret efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 53, stk. 1, nr. 1, for undladt indberetning af oplysninger om gødningsleverancer indtræder ligeledes ved udløbet af de frister, som vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 25, stk. 5.

Det primære ansvarssubjekt for overholdelsen af indberetningsforpligtelsen efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 25, stk. 1 eller 2, er den driftsleder, der driver eller kontrollerer en offentligt- eller privatejet virksomhed, herunder et anlæg, der sælger eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig gødning eller køber eller modtager kvælstof- eller fosforholdig materiale med gødningsværdi, hvad enten driftslederen er en fysisk eller en juridisk person.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 53, stk. 1, nr. 1, om strafansvar for undladelse af indberetning af oplysninger om gødningsleverancer er en videreførelse af gødningsbekendtgørelsens § 74 fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 53, stk. 3, om strafansvar for undladelse af undladelse af indberetning af oplysninger om gødningsleverancer fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 36.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at normalbødestraffen for undladelse af indberette oplysninger om gødningsleverancer bør være på samme niveau som undladt indberetning af udlednings- og gødningsregnskaber efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 18, og undladelse af at overholde for forpligtelsen indberette oplysninger om gødningsleverancer efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 25, stk. 1 eller 2, bør som udgangspunkt være på 5.000 kr., og i gentagelsestilfælde bør normalbødeniveauet stige med 1.000 kr. pr. gentagelse.

Det beskrevne bødeniveau vil skulle lægge til grund i forbindelse med håndhævelse af overtrædelser, uanset om disse kan tilregnes en fysisk eller en juridisk person.

Såfremt der foreligger flere forhold til samtidig pådømmelse, så vil der i forbindelse med straffastsættelsen ske absolut kumulation.

Strafudmålingen vil dog bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsætte i straffelovens kapitel 10.

Det angivne straffeniveau vil derfor kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at der i sager om manglende indberetning af oplysninger om gødningsleverancer efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 25, stk. 1 og 2, bør nedlægges påstand om tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk. 3.

Det foreslås i lovforslagets § 31, at ministeren for natur og dyrevelfærd tillægges kompetence til at meddele de påbud, der er nødvendige for overholdelse af bl.a. forpligtelserne i lovforslagets § 25, stk. 1 eller 2.

Det foreslås endvidere, at den, der undlader at efterkomme et påbud meddelt i medfør af bestemmelsen, kan pålægges tvangsbøder.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at normalbødestørrelsen for tvangsbøder bør udgøre 2.000 kr. månedligt for manglende indberetning af oplysninger om gødningsleverancer.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere at den, der overtræder den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 28, ved at undlade at underrette om eller afværge en væsentlig forurening eller overhængende fare for en væsentlig forurening, vil kunne straffes med bøde.

Strafansvaret efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 28 indtræder straks den pågældende forurening eller den overhængende fare for forurening opdages af den ansvarlige driftsleder.

Det primære ansvarssubjekt for overholdelsen af anmelde- og afværgeforpligtelsen efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 28, er den driftsleder, der driver eller kontrollerer den pågældende land- eller skovbrugsvirksomhed, hvad enten der er tale om en fysisk eller en juridisk person.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af husdyrbruglovens § 97, stk. 1, nr. 4 og 9, for så vidt angår anvendelse af gødning.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at normalbødestraffen for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse bør ligge på samme niveau som overtrædelse af husdyrbruglovens § 52, for så vidt angår anvendelse af gødning.

Dette indebærer, at en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 28 som udgangspunkt bør medføre en grundbøde på mindst 10.000 kr. Hvis der er tale om IE-husdyrbrug (store virksomheder) bør grundbøden mindst udgøre 40.000 kr. Hvis der er tale om et stort IE-husdyrbrug, der drives i selskabsform, bør grundbøden fastsættes som en procentsats af virksomhedens omsætning (op til 3 pct. af omsætningen).

Hvis der er sparet udgifter ved ikke at iværksætte afværgeforanstaltninger efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 28, stk. 2, bør denne besparelse tillægges direkte til bøden som konfiskation af den økonomiske vinding efter bestemmelserne i straffelovens § 75, eller føre til en forhøjelse af grundbøde med et tilsvarende beløb.

Strafudmålingen vil dog bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsætte i straffelovens kapitel 10.

Det angivne straffeniveau vil derfor kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Skærpende omstændigheder kan f.eks. være, hvis den manglende underretning har ført til en større eller uoprettelig miljøskade på sårbar natur eller hvis der er tale om gentagelsestilfælde.

Formildende omstændigheder kan f.eks. være hvis den ansvarlige driftsleder selv har iværksat afværgeforanstaltninger efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 28, stk. 2, selvom underretningen til kontrolmyndigheden efter lovforslagets § 18, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere at den, der overtræder et forbud mod fortsat drift efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 26, stk. 1, nr. 1, straffes med bøde.

Efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 32, stk. 5, skal forbud indeholde en frist for sagens afgørelsens efterkommelse.

Når der foreligger særlige forhold, kan det dog bestemmes, at forbud efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 26, stk. 1, nr. 1, skal efterkommes straks.

Strafansvaret efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 53, stk. 1, nr. 1, for overtrædelse af et forbud mod fortsat drift indtræder ved udløbet af den frist, der er fastsat for efterkommelse af afgørelsen.

Hvis det er fastsat i afgørelsen, at forbuddet straks skal efterkommes, indtræder strafansvaret efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 26, stk. 1, nr. 1, når forbuddet meddeles den pågældende.

Det primære ansvarssubjekt for efterkommelse af et forbud efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 26, stk. 1, nr. 1, er den driftsleder, der driver eller kontrollerer den pågældende land- eller skovbrugsvirksomhed, hvad enten der er tale om en fysisk eller en juridisk person.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af husdyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 3, om strafansvar for undladelse af efterkommelse af forbud efter loven, for så vidt angår anvendelse af gødning.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at normalbødestraffen for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse bør ligge på samme niveau som overtrædelse af husdyrbruglovens § 48, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår anvendelse af gødning.

Dette indebærer, at en overtrædelse af et forbud mod fortsat drift efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 26, stk. 1, nr. 1, som udgangspunkt bør medføre en grundbøde på mindst 10.000 kr. Hvis der er tale om IE-husdyrbrug (store virksomheder) bør grundbøden mindst udgøre 40.000 kr. Hvis der er tale om et stort IE-husdyrbrug, der drives i selskabsform, bør grundbøden fastsættes som en procentsats af virksomhedens omsætning (op til 3 pct. af omsætningen).

Hvis der er opnået en økonomisk gevinst ved ikke at overholde forbuddet efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 26, stk. 1, nr. 1, bør denne økonomiske gevinst tillægges direkte til bøden som konfiskation af den økonomiske vinding efter bestemmelserne i straffelovens § 75, eller føre til en forhøjelse af grundbøden med et tilsvarende beløb.

Strafudmålingen vil dog bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsætte i straffelovens kapitel 10.

Det angivne straffeniveau vil derfor kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2 , at medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme påbud meddelt efter lovforslagets § 26, stk. 1, nr. 2, § 29, 2. pkt., eller § 31, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 2, indebærer at den, der undlader at efterkomme et påbud om at genoprette den hidtidige tilstand efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 26, stk. 1, nr. 2, vil kunne straffes med bøde.

Efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 32, stk. 5, skal påbud indeholde en frist for sagens afgørelsens efterkommelse.

Når der foreligger særlige forhold, kan det dog bestemmes, at forbud efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 26, stk. 1, nr. 2, skal efterkommes straks.

Strafansvaret efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 53, stk. 1, nr. 2, for manglende efterkommelse af et påbud om at genoprette den hidtidige tilstand indtræder ved udløbet af den frist, der er fastsat for efterkommelse af afgørelsen.

Hvis det er fastsat i afgørelsen, at påbuddet straks skal efterkommes, indtræder strafansvaret efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 26, stk. 1, nr. 2, når påbuddet meddeles den pågældende.

Det primære ansvarssubjekt for efterkommelse af et forbud efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 26, stk. 1, nr. 2, er den driftsleder, der driver eller kontrollerer den pågældende land- eller skovbrugsvirksomhed, hvad enten der er tale om en fysisk eller en juridisk person.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af husdyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 3, om strafansvar for undladelse af efterkommelse af påbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold for så vidt angår anvendelse af gødning.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at normalbødestraffen for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse bør ligge på samme niveau som overtrædelse af husdyrbruglovens § 48, stk. 1, nr. 2, for så vist angår anvendelse af gødning.

Dette indebærer, at en manglende efterkommelse af et påbud om at genoprette den hidtidige tilstand efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 26, stk. 1, nr. 2, som udgangspunkt bør medføre en grundbøde på mindst 10.000 kr. Hvis der er tale om IE-husdyrbrug (store virksomheder) bør grundbøden mindst udgøre 40.000 kr. Hvis der er tale om et stort IE-husdyrbrug, der drives i selskabsform, bør grundbøden fastsættes som en procentsats af virksomhedens omsætning (op til 3 pct. af omsætningen).

Hvis der er opnået en besparelse ved ikke at påbuddet efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 26, stk. 1, nr. 1, bør denne besparelse tillægges direkte til bøden som konfiskation af den økonomiske vinding efter bestemmelserne i straffelovens § 75, eller føre til en forhøjelse af grundbøden med et tilsvarende beløb.

Strafudmålingen vil dog bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsætte i straffelovens kapitel 10.

Det angivne straffeniveau vil derfor kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere at den, der undlader at efterkomme et påbud efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 29, vil kunne straffes med bøde.

Efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 32, stk. 5, skal påbud indeholde en frist for sagens afgørelsens efterkommelse.

Når der foreligger særlige forhold, kan det dog bestemmes, at påbud efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 29, skal efterkommes straks.

Strafansvaret efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 2, for manglende efterkommelse af et påbud efter den foreslåede bestemmelse i § 29 indtræder ved udløbet af den frist, der er fastsat for efterkommelse af afgørelsen.

Hvis det er fastsat i afgørelsen, at påbuddet straks skal efterkommes, indtræder strafansvaret efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 29, når påbuddet meddeles den ansvarlige driftsleder.

Det primære ansvarssubjekt for manglende efterkommelse af påbud efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 29, er den driftsleder, der driver eller kontrollerer den pågældende land- eller skovbrugsvirksomhed, hvad enten der er tale om en fysisk eller en juridisk person.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af husdyrbruglovens § 97, stk. 1, nr. 3, for så vidt angår anvendelse af gødning.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at normalbødestraffen for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse bør ligge på samme niveau som overtrædelse af husdyrbruglovens § 53 for så vidt angår anvendelse af gødning.

Dette indebærer, at en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 29 som udgangspunkt bør medføre en grundbøde på mindst 20.000 kr. Hvis der er tale om IE-husdyrbrug (store virksomheder) bør grundbøden mindst udgøre 50.000 kr. Hvis der er tale om et stort IE-husdyrbrug, der drives i selskabsform, bør grundbøden fastsættes som en procentsats af virksomhedens omsætning (op til 3 pct. af omsætningen).

Hvis der er sparet udgifter ved ikke at efterkomme de påbudte foranstaltninger efter den foreslåede bestemmelse i § 29, bør denne besparelse tillægges direkte til bøden som konfiskation af den økonomiske vinding efter bestemmelserne straffelovens § 75, eller føre til en forhøjelse af grundbøde med et tilsvarende beløb.

Strafudmålingen vil dog bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsætte i straffelovens kapitel 10.

Det angivne straffeniveau vil derfor kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den, der undlader at efterkomme et påbud meddelt efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 31, stk. 1, vil kunne straffes med bøde.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 31, stk. 1, er ny.

Efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 32, stk. 5, skal påbud indeholde en frist for sagens afgørelsens efterkommelse.

Når der foreligger særlige forhold, kan det dog bestemmes, at påbud efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 31, stk. 1, skal efterkommes straks.

Strafansvaret efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 53, stk. 1, nr. 2, for manglende efterkommelse af et påbud efter den foreslåede bestemmelse i § 31, stk. 1, indtræder ved udløbet af den frist, der er fastsat for efterkommelse af afgørelsen.

Hvis det er fastsat i afgørelsen, at påbuddet straks skal efterkommes, indtræder strafansvaret efter den foreslåede bestemmelse i § 31, stk. 1, når påbuddet meddeles modtager.

Efter den foreslåede bestemmelse i lovforslaget § 31, stk. 1, kan ministeren for natur og dyrevelfærd meddele de påbud, der er nødvendige for overholdelse af forpligtelserne i lovforslagets § 12, stk. 2, § 15, stk. 2, § 16, stk. 1 og 2, § 18, stk. 1-4, og § 25, stk. 1 og 2.

De pågældende bestemmelser foreslås strafbelagt i den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 1.

Efter den foreslåede bestemmelse i lovforslaget § 31, stk. 1, kan ministeren for natur og dyrevelfærd meddele de påbud, der er nødvendige for overholdelse af forpligtelserne i lovforslagets § 40, stk. 1.

Den pågældende bestemmelse foreslås strafbelagt i den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 6.

Det primære ansvarssubjekt for overholdelsen af påbud efter den foreslåede bestemmelse i § 31, stk. 1, er det samme som det primære ansvarssubjekt, som er ansvarlig for overholdelsen af de bestemmelser, som er nævnt i bestemmelsen.

Der henvises således til bemærkningerne til stk. 1, nr. 1, for så vidt angår forpligtelserne i lovforslagets § 12, stk. 2, § 15, stk. 2, § 16, stk. 1 og 2, § 18, stk. 1-4, og § 25, stk. 1 og 2.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til stk. 1, nr. 6, så vidt angår forpligtelserne i lovforslagets § 40, stk. 1.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at normalbødestraffen for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 31, stk. 1, bør ligge på samme niveau som overtrædelse af de forpligtelser, der er nævnt i bestemmelsen.

Der henvises således til bemærkningerne til stk. 1, nr. 1, for så vidt angår forpligtelserne i lovforslagets § 12, stk. 2, § 15, stk. 2, § 16, stk. 1 og 2, § 18, stk. 1-4, og § 25, stk. 1 og 2.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til stk. 1, nr. 6, så vidt angår forpligtelserne i lovforslagets § 40, stk. 1.

Strafudmålingen vil dog bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsætte i straffelovens kapitel 10.

Det angivne straffeniveau vil derfor kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Det foreslås i stk. 1 , nr. 3 , at medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt borttager, forvansker eller beskadiger afmærkninger, som foretages i forbindelse med arbejder og undersøgelser efter lovforslagets § 26, stk. 1, nr. 3, eller §§ 27, 28 og 30.

Den foreslåede bestemmelse indebærer den, der forsætligt borttager, forvansker eller beskadiger afmærkninger, som foretages i forbindelse med arbejder og undersøgelser efter lovforslagets § 26, stk. 1, nr. 3, eller §§ 27, 28 og 30, vil kunne straffes med bøde.

Ansvarssubjekt efter den foreslåede bestemmelse er enhver, der forsætligt borttager, forvansker eller beskadiger afmærkninger, men vil primært være den driftsleder, der driver eller kontrollerer den pågældende land- eller skovbrugsvirksomhed, hvad enten der er tale om en fysisk eller en juridisk person.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af husdyrbruglovens § 97, stk. 1, nr. 7, for så vidt angår anvendelse af gødning.

Der findes ikke et normalbødeniveau for overtrædelser af husdyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 7, og straffen for overtrædelse af bestemmelsen afhænger derfor af en konkret og individuel vurdering af overtrædelsens grovhed, skadevirkninger og virksomhedens størrelse.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at minimumsbøden, der kan idømmes efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 3, bør udgøre 5.000 kr.

Det beskrevne bødeniveau vil skulle lægge til grund i forbindelse med håndhævelse af overtrædelser uanset, om disse kan tilregnes en fysisk eller en juridisk person.

Strafudmålingen vil dog bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsætte i straffelovens kapitel 10.

Det angivne straffeniveau vil derfor kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Det foreslås i stk. 1 , nr. 4 , at medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der fjerner eller ændrer udstyr, som kontrolmyndigheden har anbragt i medfør af en afgørelse efter lovforslagets § 30.

Ansvarssubjekt efter den foreslåede bestemmelse er enhver, der forsætligt borttager, forvansker eller beskadiger afmærkninger, men vil primært være den driftsleder, der driver eller kontrollerer den pågældende land- eller skovbrugsvirksomhed, hvad enten der er tale om en fysisk eller en juridisk person.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, den, der fjerner eller ændrer udstyr, som kontrolmyndigheden har anbragt i medfør af en afgørelse efter lovforslagets § 30, vil kunne straffes med bøde.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af husdyrbruglovens § 97, stk. 1, nr. 8, for så vidt angår anvendelse af gødning.

Der findes ikke et normalbødeniveau for overtrædelser af husdyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 8, og straffen for overtrædelse af bestemmelsen afhænger derfor af en konkret og individuel vurdering af overtrædelsens grovhed, skadevirkninger og virksomhedens størrelse.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at minimumsbøden, der kan idømmes efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 4, bør udgøre 5.000 kr.

Det beskrevne bødeniveau vil skulle lægge til grund i forbindelse med håndhævelse af overtrædelser, uanset om disse kan tilregnes en fysisk eller en juridisk person.

Strafudmålingen vil dog bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsætte i straffelovens kapitel 10.

Det angivne straffeniveau vil derfor kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Det foreslås i stk. 1 , nr. 5 , at medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at afgive prøver eller oplysninger efter lovforslaget § 29, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den, der undlader at afgive prøver eller oplysninger efter lovforslaget § 29, 1. pkt., vil kunne straffes med bøde.

Det primære ansvarssubjekt for overholdelsen af oplysningspligten i den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 29, er den driftsleder, der driver eller kontrollerer den pågældende land- eller skovbrugsvirksomhed, hvad enten der er tale om en fysisk eller en juridisk person.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af husdyrbruglovens § 97, stk. 1, nr. 4, for så vidt angår anvendelse af gødning.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at normalbødestraffen for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse bør ligge på samme niveau som overtrædelse af husdyrbruglovens § 53, for så vidt angår anvendelse af gødning.

Dette indebærer, at en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 29 som udgangspunkt bør medføre en grundbøde på 10.000 kr. Hvis der er tale om IE-husdyrbrug (store virksomheder) bør grundbøden mindst udgøre 40.000 kr. Hvis der er tale om et stort IE-husdyrbrug, der drives i selskabsform, bør grundbøden fastsættes som en procentsats af virksomhedens omsætning (op til 3 pct. af omsætningen).

Hvis der er sparet udgifter ved ikke at afgive prøver efter den foreslåede bestemmelse i § 29, bør denne besparelse tillægges direkte til bøden som konfiskation af den økonomiske vinding efter bestemmelserne i straffelovens § 75, eller føre til en forhøjelse af grundbøde med et tilsvarende beløb.

Strafudmålingen vil dog bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsætte i straffelovens kapitel 10.

Det angivne straffeniveau vil derfor kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Det foreslås i stk. 1 , nr. 6 , at medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at afgive oplysninger eller stille bistand til rådighed efter lovforslaget § 40.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den, der undlader at afgive oplysninger eller stille bistand til rådighed efter lovforslagets § 40, vil kunne straffes med bøde.

Efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 40 har den, der er omfattet af reglerne i lovforslaget eller regler fastsat i medfør af lovforslaget pligt til at medvirke ved kontrol.

Pligten til medvirken ved kontrol indebærer efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 40, stk. 1, at den ansvarlige for en virksomhed efter anmodning fra kontrolmyndigheden skal give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som er påkrævet af hensyn til gennemførelse af kontrol.

Det er en væsentlig forudsætning for udførelse af kontrollen med overholdelse af de foreslåede bestemmelser i lovforslaget eller regler, der vil kunne fastsættes i medfør heraf, at kontrolmyndigheden kan få adgang til virksomhedens regnskaber og andre dokumenter, da der ofte er tale om oplysninger, som kun virksomheden er i besiddelse af.

Pligten til medvirken ved kontrol indebærer efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 40, stk. 2, endvidere, at den ansvarlige for en virksomhed skal yde kontrolmyndigheden fornøden bistand i forbindelse med kontrol, undersøgelser, udtagning af prøver, kopiering og udlevering af skriftligt materiale og udskrifter af elektroniske data.

I forbindelse med kontrollen kan det være nødvendigt, at kontrolmyndighederne kan foretage undersøgelser, udtage prøver til undersøgelser, fotografere, og kopiere dokumenter m.v., herunder få adgang til dokumenter, der foreligger i elektronisk form i virksomhedernes managementsystemer.

Det kan i den forbindelse være nødvendigt at bede virksomhedens ejer eller ansatte om vejledning og hjælp i forbindelse med kontrollen.

Strafansvaret efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 6, indtræder på tidspunktet for kontrollens igangsættelse.

Såfremt der i forbindelse med kontrollen i anmodningen fra kontrolmyndigheden fastsættes en frist for f.eks. meddelelse af oplysninger, indtræder strafansvaret ved udløbet af den fastsatte frist.

Det primære ansvarssubjekt for overholdelsen af forpligtelsen til at medvirke ved kontrol, er den driftsleder, der driver eller kontrollerer den pågældende virksomhed, hvad enten der er tale om en fysisk eller en juridisk person, og uanset om den pågældende driftsleder har antaget f.eks. en konsulent til at forestå den faktisk udlevering af oplysninger.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende gødskningslovs § 53, stk. 1, nr. 2, om strafansvar for undladelse af at medvirke ved kontrol efter den gældende gødskningslovs §§ 49 og 51.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at normalbødestraffen efter den gældende gødskningslovs § 53, stk. 1, nr. 2, for undladelse af at medvirke ved kontrol efter den gældende gødskningslovs §§ 49 og 51, bør videreføres, hvilket indebærer, at overtrædelse af forpligtelsen til at medvirke ved kontrol efter lovforslagets § 40, bør medføre en bøde på 5.000 kr., og i gentagelsestilfælde bør normalbødeniveauet stige med 1.000 kr. pr. gentagelse.

Det beskrevne bødeniveau vil skulle lægge til grund i forbindelse med håndhævelse af overtrædelser uanset, om disse kan tilregnes en fysisk eller en juridisk person.

Såfremt der foreligger flere forhold til samtidig pådømmelse, så vil der i forbindelse med straffastsættelsen ske absolut kumulation.

Strafudmålingen vil dog bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsætte i straffelovens kapitel 10.

Det angivne straffeniveau vil derfor kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at der i sager om undladelse af medvirken ved kontrol efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 40, stk. 1, bør nedlægges påstand om tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk. 3.

Det foreslås i lovforslagets § 31, at ministeren for natur og dyrevelfærd tillægges kompetence til at meddele de påbud, der er nødvendige for overholdelse af bl.a. forpligtelserne i lovforslagets § 40, stk. 1.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at normalbødestørrelsen for tvangsbøder bør udgøre 2.000 kr. månedligt for undladelse af at efterleve forpligtelsen til medvirken ved kontrol.

Det foreslås i stk. 1 , nr. 7 , at medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der modvirker myndighedens adgang efter lovforslagets § 41.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den, der modvirker myndighedens adgang efter lovforslagets § 41, vil kunne straffes med bøde.

Efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 41, har kontrolmyndigheden har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlig og privat ejendom, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger, papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige til brug for kontrol eller løsning af opgaver i henhold til den foreslåede lov eller regler fastsat i medfør af den foreslåede lov.

I forbindelse med kontrollen kan det være nødvendigt at få adgang til dokumenter m.v., der befinder sig i lokaler, der normalt ikke er adgang til.

Dette skyldes, at de af lovforslaget omfattede virksomheder ofte er land- og skovbrugsbedrifter, hvor en opdeling i en forretningsmæssig del og en privat del ikke er mulig.

Strafansvaret efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 7, indtræder på tidspunktet for kontrollens igangsættelse.

Det primære ansvarssubjekt for efterlevelsen af pligten til at give kontrolmyndigheden adgang til en virksomhed, er den driftsleder, der driver eller kontrollerer den pågældende virksomhed, hvad enten der er tale om en fysisk eller en juridisk person.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende gødskningslovs § 53, stk. 1, nr. 2, jf. § 51, og husdyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 6, jf. § 71, om strafansvar for at modvirke myndighedernes adgang til ejendomme og lokaliteter.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at normalbødestraffen efter den gældende gødskningslovs § 53, stk. 1, nr. 2, og husdyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 6, for at modvirke myndighedernes adgang til ejendomme og lokaliteter, bør videreføres, hvilket indebærer, at hindre myndighedernes adgang til ejendomme og lokaliteter efter lovforslagets § 41, bør medføre en bøde på 5.000 kr. og i gentagelsestilfælde bør normalbødeniveauet stige med 1.000 kr. pr. gentagelse.

Det beskrevne bødeniveau vil skulle lægge til grund i forbindelse med håndhævelse af overtrædelser uanset, om disse kan tilregnes en fysisk eller en juridisk person.

Såfremt der foreligger flere forhold til samtidig pådømmelse, så vil der i forbindelse med straffastsættelsen ske absolut kumulation.

Strafudmålingen vil dog bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsætte i straffelovens kapitel 10.

Det angivne straffeniveau vil derfor kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Til § 53, stk. 2

Det foreslås i stk. 2, at såfremt det drejer sig om de i lovforslaget §§ 26, 28 og 29 nævnte forhold, kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade eller fremkaldt fare for skade på natur, dyr, planter eller mennesker eller de øvrige interesser, som den foreslåede lov tilsigter at beskytte, herunder luft, vand, og jord, eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel af betydeligt omfang for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Den foreslåede bestemmelse omhandler de kvalificerede overtrædelser, hvor overtrædelsen kan føre til frihedsstraf.

Bestemmelsen tænkes anvendt i helt særlige tilfælde, når der er tale om overtrædelse af lovforslagets §§ 29, 28 og 29.

Der findes ikke retspraksis på husdyrbruglovens område, hvor personer er idømt frihedsstraf for overtrædelser af den gældende regulering af husdyrbrug.

Da strukturudviklingen for husdyrbrugenes vedkommende går i retning af større husdyrbrug, kan det imidlertid ikke udelukkes, at frihedsstraf kan komme på tale i forbindelse med kvalificerede overtrædelser af lovforslagets strafbelagte bestemmelser.

Den foreslåede bestemmelse vil kun anvendes, når de særlige betingelser, som er nævnt i bestemmelsen, er til stede.

Bestemmelsen finder kun anvendelse, hvor den tiltalte har handlet groft uagtsomt eller med forsæt.

Simpel uagtsomhed kan således ikke føre til frihedsstraf, selv om de øvrige betingelser er opfyldt.

Til § 53, stk. 3

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at i forskrifter, der udstedes i medfør af den foreslåede lov, vil kunne fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 1. pkt., indebærer, at der i de bekendtgørelser, der vil kunne udstedes i medfør af lovforslaget, vil kunne fastsættes regler om bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i bekendtgørelserne.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende gødskningslovs § 53, stk. 3, og husdyrbruglovens § 92, 1. pkt.

Det er først og fremmest hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i stk. 3, vil skulle udnyttes til at fastsætte regler om straf for land- eller skovbrugers overtrædelse af regler om udledningskvoten og basisudvaskningsgrænsen, der vil kunne fastsættes efter den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 6.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at bødeniveauet for overskridelse af basisudvaskningsgrænsen og overskridelse af udledningskvoten skal afspejle den forøgede miljømæssige risiko, der følger af overskridelserne.

Bøden bør derfor udmåles på baggrund af, hvor stor den del af udvaskningen eller udledningen, der overstiger basisudvaskningsgrænsen eller udledningskvoten, har været.

Bøden bør endvidere have en størrelse, så den har en præventiv effekt set i forhold til muligheden for at opnå en økonomisk gevinst ved at overtræde reglerne.

Bødeniveauet for overskridelserne bør som minimum svare til det gældende bødeniveau for overgødskning i strid med den gældende gødskningslovs § 12.

For yderligere oplysninger om det gældende bødeniveau for overgødskning henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.21.1.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at bødeniveauet for overskridelse af basisudvaskningsgrænsen bør fastsættes ud fra følgende intervaller med henblik på at afspejle den forøgede miljømæssige risiko ved overskridelse af grænsen

For at vurdere om det omregnede bødeniveau for overskridelse af udledningskvoten er på niveau med eller højere end alternativomkostningen ved at nedbringe kvælstofudledningen, holdes det omregnede bødeniveau op imod kvoteprisen, fordi en land- eller skovbruger, hvis udledning overstiger udledningskvoten, enten må omlægge sin produktion eller købe ekstra udledningskvote fra en anden land- eller skovbruger i oplandet.

Den pris, udledningskvoten handles til, udgør derved landbrugerens alternativomkostning ved at reducere sin udledning.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at bødeniveauet for overskridelse af udledningskvoten bør fastsættes ud fra følgende intervaller med henblik på at afspejle den forøgede miljømæssige risiko ved overskridelse af kvoten

De kvotepriser, som ligger til grund for det foreslåede bødeniveau, er estimerede kvotepriser, da der endnu ikke foreligger kendte priser for disse som følge af, at der er tale om en helt ny reguleringsmodel.

Det er derfor hensigten, at Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd løbende vil evaluere de anvendte kvotepriser, og i nødvendigt omfang opdatere disse, således at bødeniveauerne er højere end alternativomkostningen ved at nedbringe kvælstofudledningen med henblik på at opnå en præventiv effekt af bøderne.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at en bøde for overskridelse af basisudvaskningsgrænsen eller overskridelse af udledningskvoten som udgangspunkt ikke bør være mindre end 5.000 kr. Dette er ligeledes en videreførelse af gældende praksis for overgødskning i strid med den gældende gødskningslovs § 12.

Strafudmålingen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det angivne straffeniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Såfremt overtrædelsen af er begået af en land- eller skovbruger, der tidligere er straffet for en tilsvarende overtrædelse, bør dette i almindelighed indgå i straffastsættelsen som en skærpende omstændighed, jf. straffelovens § 81.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds vurdering, at det beskrevne bødeniveau vil skulle lægge til grund i forbindelse med håndhævelse af overtrædelser af basisudvaskningsgrænsen og udledningskvoten uanset, om disse kan tilregnes en fysisk eller en juridisk person.

Det primære ansvarssubjekt for overholdelsen af basisudvaskningsgrænsen og udledningskvoten er den land- eller skovbruger, som basisudvaskningsgrænsen eller udledningskvoten tilhører, uanset om den pågældende har antaget f.eks. en maskinstation til at forestå gødningsudbringning på de pågældende arealer.

Det er endvidere hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil skulle udnyttes til at fastsætte regler om straf i form af bøde for overtrædelse af regler, som i dag er fastsat i medfør af husdyrbruglovens §§ 5 a-5 c, der foreslåsoverført til lovforslaget, jf. lovforslagets §§ 7-9.

Det gælder f.eks. det organiske kvælstofarealkrav, der er fastsat i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 14, som er strafbelagt ved gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 5.

Efter gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 14, må det beregnede organiske kvælstofarealkrav for en planperiode ikke overstige harmoniarealet på en jordbrugsvirksomhed.

Det organiske kvælstofarealkrav beregnes som jordbrugsvirksomhedens samlede mængde kvælstof i organisk gødning til rådighed for tildeling, jf. gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 20, stk. 1, opgjort i kg kvælstof og divideret med 170 kg kvælstof pr. hektar.

Det gælder endvidere fosforarealkravet, der er fastsat i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 15, som er strafbelagt i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § § 24, stk. 1, nr. 5.

Efter gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 15, stk. 1, må det beregnede fosforarealkrav for en planperiode ikke overstige harmoniarealet på en jordbrugsvirksomhed.

Fosforarealkravet beregnes som jordbrugsvirksomhedens samlede mængde af fosfor i organisk gødning og bioaske til rådighed for tildeling, jf. gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 20, stk. 1, opgjort i kg fosfor divideret med jordbrugsvirksomhedens fosforloft pr. hektar tillagt jordbrugsvirksomhedens samlede forbrug af fosfor i kunstgødning i planperioden på harmoniarealerne, jf. gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 20, stk. 3 og 4, divideret med et fosforloft for kunstgødning på 30 kg fosfor pr. hektar.

Efter gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 15, stk. 2, beregnes jordbrugsvirksomhedens fosforloft beregnes ud fra den organiske gødnings fosforloft, som det er angivet i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 16, og som det er korrigeret i forhold til lave fosfortal angivet i Pt, jf. gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 19, og andel af harmoniareal i oplande med skærpede fosforlofter, jf. gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 17, stk. 2.

Det er hensigten at videreføre det normalbødeniveau, der efter gældende ret finder anvendelse for overtrædelser af det organiske kvælstofarealkrav og fosforarealkravet, hvor der mangler fra og med 1,5 hektar til og med 3 hektar, som straffes med en bøde på 5.000 kr. For overtrædelser fra 3,1 hektar og derover, sanktioneres der med bøde på 1.200 kr. pr. manglende hektar harmoniareal, dog minimum 5.000 kr.

I de tilfælde, hvor en virksomhed har overtrådt både det organiske kvælstofarealkrav og fosforarealkravet, bør bøden udmåles i overensstemmelse med den højeste bøde af de to overtrædelser.

Bøderne kumuleres således ikke.

Det beskrevne bødeniveau vil skulle lægge til grund i forbindelse med håndhævelse af overtrædelser af det organiske kvælstofarealkrav og fosforarealkravet uanset om disse kan tilregnes en fysisk eller en juridisk person.

Strafudmålingen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det angivne straffeniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Det primære ansvarssubjekt for overholdelsen af det organiske kvælstofarealkrav og fosforarealkravet er den jordbruger, som driver den pågældende jordbrugsvirksomhed, uanset om den pågældende har antaget f.eks. en maskinstation til at forestå gødningsudbringning på de pågældende arealer.

Det er endvidere hensigten, at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at regler om straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelserne om, at udbringning af gødning på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord ikke er tilladt, jf. den gældende gødningsanvendelsesbekendtgørelses § 10, stk. 8, 3. pkt., der vil kunne videreføres i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7.

Gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 8, 3., pkt., er strafbelagt i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 1.

Efter gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 8, må gødning ikke udbringes på en måde og på sådanne arealer, at der er fare for afstrømning til vandløb (herunder dræn), søer større end 100 m² og kystvande.

Husdyrgødning må ikke udbringes på en måde og på sådanne arealer, at der er fare for afstrømning til vandforsyningsanlæg.

Udbringning af gødning på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord er ikke tilladt.

Overtrædelser af gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 8, 3. pkt., straffes efter gældende praksis med en bøde på et niveau mellem 10.000 – 20.000 kr.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds opfattelse, at normalbøden for overtrædelsen af forbuddet bør skærpes væsentligt, og som udgangspunkt bør være på 50.000 kr.

Såfremt overtrædelsen af er begået af en jordbruger, der tidligere er straffet for en tilsvarende overtrædelse, bør dette i almindelighed indgå i straffastsættelsen som en skærpende omstændighed, jf. straffelovens § 81, men der er ikke etableret en fast praksis for udmåling af strafskærpelser i gentagelsestilfælde.

Det beskrevne bødeniveau vil skulle lægge til grund i forbindelse med håndhævelse af overtrædelser af udbringningsforbuddet uanset, om disse kan tilregnes en fysisk eller en juridisk person.

Strafudmålingen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det angivne straffeniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Det primære ansvarssubjekt for overholdelsen af udbringningsforbuddet vil være den jordbruger, som driver det pågældende areal, uanset om den pågældende har antaget f.eks. en maskinstation til at forestå den faktisk gødningsudbringning.

Herudover er det hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil skulle udnyttes til at videreføres bestemmelserne om straf for overtrædelser af gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 18 om oplysningskrav ved afgivelse organisk gødning eller bioaske i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 7.

Det er hensigten at videreføre det normalbødeniveau, der efter gældende ret finder anvendelse, hvis en virksomhed har oplyst et for højt fosforloft for organisk gødning afgivet til en anden virksomhed.

Normalbøden bør være på 1.200 kr. for hver hektar harmoniareal, som fosforarealkravet er mindre ved anvendelse af de forkerte oplysninger om den organiske gødnings fosforloft, end ved anvendelse af den afgivende organiske gødnings korrekte fosforloft, hvis afvigelsen er over 3 hektar harmoniareal, og minimumsbødestørrelsen bør være 5.000 kr.

Det beskrevne bødeniveau vil skulle lægge til grund uanset, om overtrædelse af oplysningspligten kan tilregnes en fysisk eller en juridisk person.

Strafudmålingen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det angivne straffeniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Såfremt overtrædelsen af er begået af en jordbruger, der tidligere er straffet for en tilsvarende overtrædelse, bør dette i almindelighed indgå i straffastsættelsen som en skærpende omstændighed, jf. straffelovens § 81, men der er ikke etableret en fast praksis for udmåling af strafskærpelser i gentagelsestilfælde.

Det primære ansvarssubjekt for overholdelsen af oplysningspligten er den jordbruger, som afgiver den organisk gødning eller bioaske, uanset om den pågældende har antaget f.eks. en landbrugsrådgivningsvirksomhed til at yde bistand i forbindelse med overdragelsen af den organiske gødning eller bioaske.

Det foreslås i stk. 3 , 2. pkt. , at det endvidere vil kunne fastsættes, at straffen for overtrædelse af regler fastsat i medfør af §§ 7-9 og 33, kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade eller fremkaldt fare for skade på natur, dyr, planter eller mennesker eller de øvrige interesser, som den foreslåede lov tilsigter at beskytte, herunder luft, vand, og jord, eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel af betydeligt omfang for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse vil blive anvendt til at videreføres bestemmelsen i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 24, stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 3, 2. pkt. er en videreførelse af husdyrbruglovens § 92, 2. pkt., jf. § 91, stk. 2, og skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i stk. 2.

Til § 53, stk. 4

Det foreslås i stk. 4, at forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for overtrædelse af de i den foreslåede lov foreslåede bestemmelser eller regler udfærdiget i medfør af den foreslåede lov.

Retsvirkningen af den foreslåede bestemmelse er, at en overtrædelse af den foreslåede lov eller regler, der vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede ikke straffes, hvis der er forløbet mere end 5 år fra den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt, og der ikke i mellemtiden er sket en afbrydelse af forældelsesfristen ved f.eks. en sigtelse.

En væsentlig del af overtrædelserne, herunder f.eks. udledningskvoten i den nye udledningsbaserede markregulering, vil typisk blive konstateret i forbindelse med kontrol af udlednings- og gødningsregnskabet.

Det er derfor ministeriets vurdering, at begyndelsestidspunktet forældelsesfristen af strafansvaret fremover vil være fristen for indberetning af udlednings- og gødningsregnskabet, da overholdelsen af udledningskvoten er afhængig af flere elementer, som først kan opgøres, når regnskabet er afsluttet.

Det er eksempelvis ikke som tidligere alene virksomhedens gødningsudbringning, der har betydning for virksomhedens overholdelse af udledningskvoten, ligesom en stor gødningsudbringning i sig selv ikke nødvendigvis medfører, at virksomheden overtræder reglerne.

En virksomhed kan f.eks. udbringe mere gødning i foråret mod at virksomheden udlægger flere efterafgrøder i efteråret eller handler sig til mere udledningskvote fra en anden virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse indebærer en forlængelse af fristen for forældelse af strafansvaret efter § 53, stk. 4, i den gældende gødskningslov med 1 år, og en videreførelse af den 5-årige forældelsesfrist i husdyrbrugloven § 94.

Til § 53, stk. 5

Det foreslås i stk. 5, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at selskaber m.v. (juridiske personer) vil kunne være omfattet af strafansvaret efter de foreslåede bestemmelser i lovforslaget.

Dette gælder både de straffebestemmelser, der er foreslået i de foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2, og de straffebestemmelser, der vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse i .

stk. 3, i forskrifter, der udstedes i medfør af lovforslagets foreslåede bemyndigelsesbestemmelser for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Strafansvaret omfatter efter straffelovens § 26, stk. 1, medmindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder.

Endvidere omfatter strafansvaret efter straffelovens § 26, stk. 2, enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de selskaber, der er nævnt i stk. 1.

I øvrigt henvises til afsnit 3.21.1 om strafansvar for juridiske personer i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende gødskningslovs § 53, stk. 5 og husdyrbruglovens § 93, stk. 1.

Til § 54

Efter den gældende gødskningslovs § 54, stk. 1, kan ministeren for natur og dyrevelfærd efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at ministeriet i nærmere angivne sager om overtrædelser af denne lov og regler fastsat i medfør af loven, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Bemyndigelsen er udmøntet ved gødskningsbekendtgørelsens § 75, hvorefter der i sager om overtrædelse af § 12 i den gældende gødskningslov, kan forelægges et administrativt bødeforelæg.

Efter gældende praksis vil der som udgangspunkt blive meddelt administrative bødeforelæg til virksomheder, der har anvendt gødning i strid med den gældende bestemmelse i den gældende gødskningslovs § 12, når bødestørrelsen, som beregnet efter den bødefastsættelsesmodel, der er beskrevet i punkt 3.21.1 i de almindelige bemærkninger, ikke overstiger 75.000 kr.

Der er ikke i medfør af den gældende gødskningslovs § 54, stk. 1, fastsat regler om, at sager om overtrædelser af den gældende gødskningslovs §§ 42 og 43, ved manglende eller ufuldstændig udarbejdelse eller indsendelse af gødningsregnskab, eller overtrædelse af regler fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 36 ved manglende indberetning af gødningsleverancer, kan afsluttes med vedtagelse af anvendes administrative bødeforelæg.

Dette skyldes, at der i disse typer sager normalt tillige vil være behov for, at der pålægges tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk. 3.

Efter husdyrbruglovens § 97 a, stk. 1, kan ministeren for natur og dyrevelfærd efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at ministeren i nærmere angivne sager om overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 5 a, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Bestemmelsen er udmøntet ved gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 25, hvorefter administrative bødeforelæg kan udstedes i sager om overtrædelse af bekendtgørelsens § 14, stk. 1, 1. pkt., (det organiske kvælstofarealkrav) § 15, stk. 1, 1. pkt., (fosforarealkravet) eller § 18, stk. 3 og 4 (Oplysningskrav ved overførsel af gødning), der er fastsat i medfør af husdyrbruglovens § 5 a.

Efter den gældende gødskningslovs § 54, stk. 2, og husdyrbruglovens § 97 a, stk. 2, finder retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, tilsvarende anvendelse på sådanne bødeforelæg.

Efter retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, skal et anklageskrift bl.a. indeholde oplysninger om lovovertræderens navn og adresse samt så vidt muligt personnummer eller lignende.

Der skal endvidere være følgende oplysninger om det strafbare forhold

Retten til ikke at udtale sig som sigtet (selvinkrimineringsforbuddet) fremgår af retsplejelovens § 752, stk. 1.

Efter den gældende gødskningslovs § 54, stk. 3, og husdyrbruglovens § 97 a, stk. 3, bortfalder videre forfølgning, hvis bøden vedtages.

For yderligere oplysninger om gældende ret, herunder normalbødeniveauer, henvises der til punkt 3.21.1 og 3.22.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås således i stk. 1 , at ministeren for natur og dyrevelfærd efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om, at ministeren for natur og dyrevelfærd eller den, ministeren bemyndiger hertil, for nærmere angivne sager om overtrædelser af den foreslåede lov eller af regler fastsat i medfør af den foreslåede lov, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd efter forhandling med justitsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om for nærmere angivne sager om overtrædelser af den foreslåede lov eller af regler fastsat i medfør af den foreslåede lov, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Det er således en forudsætning efter den foreslåede bestemmelse, at den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og enig i, at sagen afgøres med et bødeforelæg.

Hvis den pågældende ikke ønsker at vedtage et administrativt bødeforelæg, enten fordi vedkommende ikke ønsker at erkende sig skyldig eller ikke kan erklære sig indforstået med, at sagen afgøres ved vedtagelsen af det administrative bødeforelæg, vil sagen overgå til anklagemyndigheden med henblik på en sædvanlig strafferetlig forfølgning.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse alene vil blive anvendes til fastsætte regler om mulighed for at udstede administrative bødeforelæg ved overtrædelse af de bestemmelser i den foreslåede lov og regler fastsat i medfør af den foreslåede lov, hvor overtrædelserne generelt er ensartede og ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, og hvor sanktionsniveauet ligger fast.

Dette indebærer, at administrative bødeforelæg kun vil kunne anvendes i overtrædelsessager, hvor overtrædelserne er klare og umiddelbart konstaterbare, såvel med hensyn til overtrædelsens indhold som med hensyn til de retsregler, der er overtrådt, og hvor sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse, er uden skønsmæssige elementer af betydning.

Det vil næppe kunne udelukkes, at der vil kunne opstå konkrete tilfælde, hvor overtrædelse af de pågældende bestemmelser alligevel ikke kan anses for ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, eller hvor der kan rejses tvivl om det rette sanktionsniveau.

Det forudsættes, at sagen i så fald vil overgives til politiet og anklagemyndigheden til videre foranstaltning frem for at udstede et bødeforelæg.

Det er en forudsætning for meddelelse af bødeforelæg efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse, at bødestørrelsen er i overensstemmelse med faste retningslinjer.

Administrative bødeforelæg kan derfor alene anvendes i sagstyper, hvor der foreligger en fastlagt praksis for bødestørrelsen, eller et beskrevet normalbødeniveau.

Der henvises til det katalog over normalbøder, der er omtalt i bemærkningerne til lovforslagets § 53 ovenfor.

I medfør af den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes regler om, at overtrædelse af regler, der vil blive fastsat i medfør af bemyndigelsen i lovforslagets § 6, der afløser § 12 i den gældende gødskningslov, vil kunne afgøres ved vedtagelse af et administrativt bødeforelæg.

Det er hensigten, at gældende praksis, hvorefter der kun vil blive meddelt administrative bødeforelæg til virksomheder for sådanne overtrædelser, når bøden efter bødeberegningsmodellen, som beskrevet ovenfor i bemærkningerne til § 53, stk. 3, vedrørende overtrædelse regler udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelse i lovforslaget § 6, ikke overstiger 75.000 kr.

I medfør af den foreslåede bestemmelse vil det endvidere være muligt at fastsætte regler om, at overtrædelse af regler, der vil blive fastsat i medfør af bemyndigelsen i lovforslagets § 7, der afløser husdyrbruglovens § 5 a, vil kunne afgøres ved vedtagelse af et administrativt bødeforelæg.

Med forslaget bliver det muligt at videreføre gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 25, hvorefter administrative bødeforelæg kan udstedes i sager om overtrædelse af bekendtgørelsens § 14, stk. 1, 1. pkt., § 15, stk. 1, 1. pkt. eller § 18, stk. 3 og 4.

Fastsættelsen af bøden i de enkelte sager, vil skulle følge de normalbødeniveauer, der er beskrevet ovenfor i bemærkningerne til § 53, stk. 3.

Efter den foreslåede bestemmelse, vil det endvidere være muligt at fastsætte regler om, at sager om overtrædelse af lovforslagets § 12, stk. 2, om registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber, § 15, stk. 2, om registrering i Leverandørregister for gødningsleverancer, § 16, stk. 1, om udarbejdelse af mark- og udledningsplaner, § 18, stk. 1 om udarbejdelse af udlednings- og gødningsregnskaber, § 25, stk. 1, om indberetning af gødningsleverancer, kan afsluttet ved vedtagelse af et administrative bødeforelæg, hvis betingelserne som beskrevet ovenfor i øvrigt er opfyldt.

Det foreslås i lovforslagets § 31, stk. 1, som noget nyt, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne meddele påbud for manglende overholdelse af de nævnte forpligtelser.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 31, stk. 2, at hvis en virksomhed undlader at efterkomme et påbud efter den foreslåede bestemmelse i § 38, stk. 1, vil virksomheden kunne pålægges administrative tvangsbøder.

Den hidtidige begrundelse for, at visse af disse sager ikke skulle kunne afsluttes med vedtagelse af et administrativt bødeforelæg som følge af behovet for at der pålægges tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk. 3, vil med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 31 ikke længere være relevant.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd bemærker, at det efter ministeriets vurdering ikke vil i strid med ne bis in idem -princippet (forbud mod dobbelt straf), at meddele påbud og pålægge tvangsbøder efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 31, og samtidig meddele et administrativt bødeforelæg for den samme overtrædelse efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 54, da de to sanktioner har forskellige formål.

Det foreslås i stk. 2 , at retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på sådanne bødeforelæg.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de formkrav, der er fastsat i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, også vil gælde for bødeforelæg, der vil kunne meddeles for de overtrædelser, som vil fremgå af de regler, der vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 1.

Herudover finder retten til ikke at udtale sig som sigtet (selvinkrimineringsforbuddet) efter retsplejelovens § 752, stk. 1, tilsvarende anvendelse i sager, der vil kunne meddeles for de overtrædelser, som vil fremgå af de regler, der vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 1.

Det foreslås i stk. 3 , at såfremt bøden vedtages, bortfalder videre forfølgning.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at såfremt den pågældende modtager af et administrativt vedtager bødeforelægget, så vil den videre strafferetlige forfølgning af overtrædelsen skulle bortfalde.

Når et bødeforelæg er vedtaget, betragtes det som en endelig afgørelse, og det kan herefter gøres til genstand for inddrivelse, hvis det ikke betales rettidigt.

Med den foreslåede bestemmelse om mulighed for at afslutte overtrædelsessager med vedtagelse af et bødeforelæg videreføres den gældende gødskningslovs § 54 og husdyrbruglovens § 97 a.

Den foreslåede adgang vil dog kunne finder anvendelse for alle overtrædelser af bestemmelser, der er foreslås fastsat i lovforslaget og bestemmelser, der vil kunne fastsættes i medfør af lovforslagets bemyndigelser, herunder lovforslagets §§ 8 og 9.

De nævnte foreslåede bemyndigelser i lovforslagets §§ 8 og 9, er en videreførelse af de gældende bestemmelser i husdyrbruglovens §§ 5 b og 5 c, som ikke hidtil har været omfattet af bestemmelsen i husdyrbruglovens § 97 a.

Til § 55

Det foreslås i stk. 1, at den, der straffes med bøde for overtrædelse af regler fastsat i medfør af lovforslagets § 6, og hvor overtrædelsen medfører en negativ effekt på klimaet eller miljø, i en efterfølgende planperiode skal iværksætte tilstrækkelige foranstaltninger til at udligne den negative effekt.

Den foreslåede bestemmelse er ny og indebærer, at hvis en virksomhed straffes med bøde, herunder vedtager et administrativt bødeforelæg, for overtrædelse af regler, der vil blive udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6 med henblik på at opnå en klima- eller miljøeffekt, så vil virksomheden som en yderligere konsekvens af overtrædelsen efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, skulle indhente den negative effekt ved at iværksætte foranstaltninger i en efterfølgende planperiode.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at sikre den tilsigtede positive effekt på miljøet og klimaet af de regler, der vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 6.

Den foreslåede fremtidige målretning af kvælstofreguleringen indebærer, at en del af kvælstofkravene er bestemt af indsatsbehovet i det eller de kystvandoplande, som virksomheden udleder til, og valget af virkemidler til opfyldelse af kvælstofkravene er op til den enkelte virksomhed ud fra denne vurdering af, hvad der er mest økonomisk optimalt for den pågældende virksomhed.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd finder på den baggrund, at det vil være bedst i overensstemmelse med princippet om den målrettede, individualiserede regulering, at den miljø- eller klimaeffekt, der ikke opnås som følge af overtrædelser af regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6, skal indhentes af den virksomhed, som har overtrådt reglerne.

Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. finde anvendelse for overtrædelser af virksomhedens basisudvaskningsgrænse eller udledningskvoten i planperioden, der vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 6.

Det foreslås i stk. 2, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler herom, herunder hvordan den negative effekt opgøres.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at fastsætte regler om, hvordan virksomheden vil kunne udligne den negative klima- eller miljøeffekt som følge af overtrædelsen, og hvornår den pågældende virksomhed skal have iværksat foranstaltninger til at udligne denne.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at fastsætte regler om, hvordan den negative effekt af overtrædelsen opgøres.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om, hvordan den negative effekt af f.eks. den merudvaskning eller merudledning, som en overtrædelse af virksomhedens basisudvaskningsgrænse eller udledningskvote, der foreslås at kunne fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 6, har givet anledning til, skal opgøres.

Det er endvidere hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om, at den opgjorte negative miljøeffekt af f.eks. merudvaskningen eller merudledningen, vil skulle fradrages i virksomhedens basisudvaskningsgrænse eller udledningskvote for den planperiode, hvor virksomheden er forpligtet til at udligne den opgjorte negative miljøeffekt af overtrædelsen.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om, at den negative klima- eller miljøeffekt som følge af overtrædelsen skal indhentes i den planperiode, der følger umiddelbart efter den planperiode, hvori den pågældende virksomhed er blevet idømt eller har vedtaget en bøde for en overtrædelse.

Til § 56

Efter husdyrbruglovens § 96, stk. 1, skal følgende personer og selskaber m.v. indberettes til det register, der er oprettet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 40 b

Registeret oprettet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 40 b indeholder oplysninger om personer og selskaber, der har begået alvorlige overtrædelser af miljølovgivningen, og bruges til at vurdere, om en aktør har mistet sin "miljøansvarlighed".

En virksomhed eller selskab vil kunne nægtes godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, jf. miljøbeskyttelseslovens § 40 a, hvis ansøgeren eller ledelsen er straffet for alvorlige miljøovertrædelser eller har gæld til det offentlige i forbindelse med miljøskader, og dermed har mistet sin miljøansvarlighed.

Registeret administreres af Miljøstyrelsen.

Det følger af husdyrbruglovens § 96, stk. 2, 1. pkt., at i sager, der afsluttes ved dom, og i sager, der afgøres endeligt ved anklagemyndigheden med bødevedtagelse, foretager anklagemyndigheden indberetning til registeret.

Det følger endvidere af husdyrbruglovens § 96, stk. 2, 2. pkt., at i sager om gæld til det offentlige for selvhjælpshandlinger foretager den pågældende tilsynsmyndighed indberetning til registeret.

Efter husdyrbruglovens § 96, stk. 3, gives der meddelelse til den pågældende person eller det pågældende selskab m.v. om registrering, inden registreringen finder sted.

Med lovforslaget foreslås bestemmelserne om anvendelse af gødning i husdyrbruglovens §§ 5 a – 5 c, indarbejdet i lovforslagets §§ 7-9.

Det foreslås derfor i stk. 1, at følgende personer og selskaber m.v. skal indberettes til det register, der er oprettet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 40 b

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at personer og selskaber m.v., der bliver dømt for miljøkriminalitet under skærpende omstændigheder efter straffelovens § 196, eller bliver straffet for alvorlig miljøkriminalitet for overtrædelse af reglerne om anvendelse af gødning, der vil kunne fastsættes de foreslåede bestemmelser i lovforslaget §§ 7-9, eller for overtrædelse af miljøskaderegler, der vil kunne fastsættes efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 33, eller som har gæld til det offentlige, der stammer fra offentlige selvhjælpshandlinger i medfør af de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 26-27 eller 30, vil skulle indberettes i miljøansvarlighedsregisteret, der er oprettet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 40 b, der er omtalt ovenfor.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at i sager, der afsluttes ved dom, og i sager, der afgøres endeligt ved anklagemyndigheden med bødevedtagelse, foretager anklagemyndigheden indberetning til registeret.

I sager om gæld til det offentlige for selvhjælpshandlinger foretager den pågældende kontrolmyndighed indberetning til registeret.

Den foreslåede bestemmelse indebærer en pligt for anklagemyndighed og kontrolmyndigheder at foretage indberetning til registeret i sager, der afsluttes ved dom, og i sager, der afgøres endeligt ved anklagemyndigheden med bødevedtagelse, foretager anklagemyndigheden indberetning til registeret.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere en pligt for den ansvarlige kontrolmyndighed at indberette til registeret i sager om gældt til offentlige for selvhjælpshandlinger, jf. de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 26, stk. 1, nr. 3, § 27, stk. 1, og § 30

Endeligt foreslås det i stk. 3, at der gives meddelelse til den pågældende person eller det pågældende selskab m.v. om registrering, inden registreringen finder sted.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der skal gives en forudgående meddelelse om meddelelse til den pågældende person eller det pågældende selskab m.v. om registrering, inden registreringen finder sted for at sikre en forvaltningsretlig partshøring, så den pågældende person eller virksomhed kan varetage sine interesser.

Det giver den pågældende mulighed for at kontrollere, at registreringen er korrekt, samt at gøre indsigelser mod faktuelle fejl eller mangler, inden registreringen gennemføres.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres, reglerne om indberetning af oplysninger i husdyrbruglovens § 96 for så vidt angår overtrædelse af reglerne om anvendelse af gødning i det register, der er oprettet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 40 b.

Til § 57

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2027.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 21. august 2025, ophæves.

Den nye udledningsbaserede markregulering, der vil kunne fastsættes i medfør af bestemmelserne i den foreslåede lov, indebærer en ændring af de væsentligste dele af den hidtidige regulering i den gældende gødskningslov til en mere udledningsbaseret regulering i form af en basisudvaskningsgrænse og en udledningskvote.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø modtager årligt ca. 27.000 gødningsregnskaber, som indberettes senest den 31. marts i det kalenderår, der følger efter planperiodens udløb.

Forud for fristen udsendes, så vidt som muligt, påmindelsesbreve om indberetning af gødningsregnskabet.

Når fristen for indberetning af gødningsregnskaber udløber, påbegyndes sagsbehandlingsproceduren med udsendelse af politianmeldelser til jordbrugsvirksomheder omfattet af den gældende gødskningslov, som ikke har indberettet deres gødningsregnskab, klargøring af data i kontrolsystemet og risikoudvælgelsen til kontrol.

Kontrollen består af forskellige indsatser.

Eventuelle sager om overtrædelser politianmeldes løbende i takt med gennemførslen af kontrollen.

Dette betyder eksempelvis, at den administrative kontrol og sagsbehandling af gødningsregnskaber, der foretages fra 3. kvartal 2025 og frem, vedrører planperioden 2023/2024.

Overtrædelse af reglerne om det maksimale brug af kvælstofholdig gødning, jf. den gældende gødskningslovs § 12, er strafbelagt i den gældende gødskningslovs § 53, stk. 1, nr. 1.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds vurdering, at håndhævelsen af overtrædelser af reglerne for det maksimale brug af kvælstofholdig gødning (overgødskning) i tidligere planperioder ikke bliver påvirket af ændringen af reguleringsmodellen, idet baggrunden for ændringen af reguleringsmodellen er behovet for at indføre en mere omkostningseffektiv reguleringsmodel med henblik på at opnå den nødvendige begrænsning i udledningen af særligt kvælstof til vandmiljøet.

Den omfordeling af kvælstofreduktionsindsatsen, der sker ved den nye udledningsbaserede markregulering forudsætter, at det på et fagligt grundlag vurderes, at natur, overfladevand, grundvand og klima ikke forringes ved ændringen af reguleringen.

Der er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds vurdering, at der ikke tale om, at regelændringerne skyldes en ændret opfattelse af forholdets strafværdighed, men skyldes ydre, strafskylden uvedkommende forhold, jf. straffelovens § 3, stk. 1, 2. pkt.

Som følge af ovenstående vil Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø også efter lovforslagets fremsættelse og vedtagelse kontrollere og anmelde overtrædelser af reglerne på det grundlag, der var gældende i den pågældende planperiode.

Den endelige afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt en overtrædelse skal bedømmes på baggrund af reglerne for den pågældende planperiode, hvori overtrædelsen har fundet sted, eller efter den regulering, der fastsættes i medfør af lovforslaget, henhører dog under domstolene.

Det foreslås derfor i stk. 3, at den foreslåede lov ikke skal finde anvendelse på forhold, der vedrører planperioden 2019/2020 til og med planperioden 2026/2027, som denne er defineret i § 10 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 21. august 2025.

For sådanne forhold finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den gældende gødskningslov opretholdes, og fortsat vil finde anvendelse for forhold omfattet af lovgivningen i tidligere planperiode til og med planperioden 2026/2027.

Det foreslås endvidere i stk. 4 , at regler udstedt i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 21. august 2025, forbliver i kraft, indtil de ophæves.

Regler om straf for overtrædelse af regler, der er fastsat i de pågældende forskrifter, forbliver i kraft indtil forskriften ophæves.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at bekendtgørelser udstedt i medfør af den gældende gødskningslov opretholdes, og fortsat vil finde anvendelse forhold omfattet af de pågældende bekendtgørelser, herunder de fastsatte regler om straf for overtrædelse af bestemmelser i bekendtgørelserne.

De pågældende bekendtgørelser vil derfor finde anvendelse for overtrædelser af bestemmelserne i bekendtgørelserne begået i tidligere planperioder til og med planperioden 2026/2027.

Det foreslås i stk. 5, at regler fastsat i medfør af de bestemmelser i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1065 af 21. august 2025, der foreslås ophævet ved lovforslagets § 58, nr. 6, 10, 12, og 18, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af de foreslåede bestemmelser i den foreslåede lovs §§ 7-9, § 42, § 44 og § 54.

Regler om straf for overtrædelse af regler, der er fastsat i de pågældende forskrifter, forbliver i kraft indtil forskriften erstattes af regler fastsat i medfør af den foreslåede lov.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at reglerne i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen, der er udstedt i medfør af bl.a. bemyndigelsen i §§ 5 a- 5 c i husdyrbruglovens kapitel 1 a, som foreslås ophævet ved lovforslagets § 58, opretholdes, indtil bekendtgørelsen erstattes af regler fastsat i medfør af den foreslåede lov.

Dette gælder tillige regler om straf for overtrædelse af bestemmelser i bekendtgørelsen.

Gødningsanvendelsesbekendtgørelsen vil derfor finde anvendelse for forhold omfatte af denne, indtil denne afløses af regler fastsat i medfør af lovforslaget.

Det foreslås i s tk. 6, at virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab efter § 5 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 21. august 2025, på tidspunktet for lovens ophævelse, jf. det foreslåede stk. 2, og som fortsat skal eller ønsker at være registreret i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber, jf. lovforslagets § 12, stk. 2 og 4, forbliver registrerede.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de virksomheder, der efter den gældende gødskningslov skal være registreret i Register for Gødningsregnskab, også vil være registreret, når de foreslåede nye regler om registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber sættes i kraft den 1. januar 2027.

For virksomheder, der efter de gældende regler er registreret, enten fordi de skal, eller fordi de kan, men som efter de foreslåede nye regler ikke længere vil skulle være registreret, vil registreringen blive ophævet.

Hvis virksomheden efter registreringen er ophævet, fortsat ønsker at være registreret i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber efter de foreslåede regler om frivillig registrering, må virksomheden således anmelde virksomheden til registrering på ny.

Virksomheder, der efter de gældende regler er registreret, men som efter de foreslåede nye regler hverken kan eller skal være registreret fremover, vil automatisk få ophævet deres registrering fra den 1. januar 2027.

Det foreslås i stk. 7, at virksomheder, der er registreret i Leverandørregister for gødningsleverancer efter § 36 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 21. august 2025, på tidspunktet for lovens ophævelse, jf. det foreslåede stk. 2, forbliver registrerede.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de virksomheder, der efter gældende ret skal være registreret i Leverandørregister for gødningsleverancer, også vil være registreret, når de foreslåede nye regler om registrering i Leverandørregister for gødningsleverancer i lovforslagets § 15 sættes i kraft den 1. januar 2027.

Efter den gældende gødskningslovs § 15, stk. 1, skal en virksomheds samlede kvote for kvælstof korrigeres i henhold til jordens aktuelle indhold af plantetilgængeligt kvælstof ved vækstsæsonens start, der fastsættes i kvælstofprognosen for planperioden.

Efter den gældende gødskningslovs § 15, stk. 2, er ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiget til at fastsætte regler om kvælstofprognosen.

Bemyndigelsen i den gældende gødskningslovs § 15, stk. 2, er senest udnyttet ved bekendtgørelse nr. 345 af 31. marts 2025 om kvælstofprognosen for planperioden 2024/2025.

Der henvises til punkt 3.3.1.1. ovenfor om fastsættelsen af virksomhedens samlede kvote for kvælstof i planperioden.

Den gældende regulering i medfør af den gældende gødskningslov, der er fastsat i bl.a. gødskningsbekendtgørelsen for planperioden 2026/2027, som denne er defineret i den gældende gødskningslovs § 10, vil overlappe med den foreslåede regulering i medfør af lovforslaget for at undgå, at overgangen til den nye kvælstofregulering får en negativ miljøeffekt.

Det foreslås i stk. 8, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om kvælstofprognosen for planperioden 2026/2027, som denne er defineret i § 10 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 21. august 2025.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det bliver muligt at udstede bekendtgørelse om kvælstofprognosen for planperioden 2026/2027, og sikre grundlaget for korrigeringen af virksomhedens samlede kvote for kvælstof i henhold til jordens aktuelle indhold af plantetilgængeligt kvælstof ved vækstsæsonens start i foråret 2027.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af forslaget i stk. 2 om ophævelse af den gældende gødskningslov den 1. januar 2027, herunder bemyndigelsen i den gældende gødskningslovs § 15, stk. 2.

Efter den gældende gødskningslovs § 29, opgøres en virksomheds primolager af kvælstof og fosfor i hver gødningstype som den forudgående planperiodes ultimolager.

En tilsvarende bestemmelse foreslås videreført i lovforslagets § 22, stk. 2, hvor det fremgår, at en virksomheds primolager af kvælstof og fosfor i materiale med gødningsværdi opgøres som den forudgående planperiodes ultimolager.

Med lovforslaget foreslås planperioden ændret fra perioden fra den 1. august til og med den 31. juli til perioden fra den 1. januar til og med den 31. december, jf. lovforslagets § 4.

Som følge af den foreslåede ændring af planperioden og overgangen til den nye kvælstofregulering i 2027, vil virksomheder ikke have et ultimolager opgjort den 31. december 2026, som kan udgøre primolageret for planperioden, der starter den 1. januar 2027.

Det foreslås derfor i stk. 9 , at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om opgørelse af virksomheders primolager af kvælstof og fosfor i materiale med gødningsværdi for den planperiode, som starter den 1. januar 2027.

Ministeren kan fastsætte regler om udarbejdelse, indhold, form, indberetning, frister og dokumentation.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at fastsætte regler om, hvordan land- og skovbrugsvirksomhederne skal opgøre virksomheders primolager af kvælstof og fosfor i materiale med gødningsværdi for den planperiode, som starter den 1. januar 2027, når virksomhederne skal opgøre forbruget af kvælstof og fosfor i materiale med gødningsværdi i det gødningsregnskab, der vil skulle udarbejdes efter lovforslagets § 18.

Til § 58

Til nr. 1

Den gældende lovs titel er lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. Titlen reflekterer, at loven omhandler flere forhold vedr.

husdyrbrug, herunder godkendelser og tilladelser heraf, og anvendelse af gødning, herunder udbringning af husdyrgødning på arealer.

Formuleringen ”m.v.” dækker bl.a. over, at loven også finder anvendelse på husdyranlæg, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg, der ikke indgår i husdyrbrug, samt andre forhold forbundet med husdyrhold.

Med forslaget til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget (gødskningsloven), foreslås bestemmelserne om anvendelse af gødning i husdyrbruglovens kapitel 1 a indarbejdet i den nye gødskningslov, jf. forslaget til §§ 7-9.

Det foreslås, at husdyrbruglovens titel ændres til »Lov om husdyrbrug m.v.«

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at selve reguleringen om anvendelse af gødning udgår af husdyrbrugloven og i stedet reguleres i den foreslåede nye lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget (gødskningsloven).

Til nr. 2 og 3

Efter husdyrbruglovens § 1, stk. 1, skal loven medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen og anvendelsen af gødning kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Det følger af husdyrbruglovens § 1, stk. 2, nr. 1, at med loven tilsigtes særlig at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund samt at begrænse lugt-, lys-, støv-, støj-, rystelses- og fluegener og uhygiejniske forhold som følge af husdyrhold og fra produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v.

Med forslaget til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget (gødskningsloven), foreslås bestemmelserne om anvendelse af gødning i husdyrbruglovens kapitel 1 a indarbejdet i den nye gødskningslov, jf. forslaget til §§ 7-9.

Det foreslås derfor som konsekvens heraf, at udtrykket »og anvendelsen af gødning« udgår af husdyrbruglovens § 1, stk. 1 .

Det foreslås endvidere at »produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v.,« i husdyrbruglovens § 1, stk. 2, nr. 1 , ændres til »produktion og opbevaring af husdyrgødning m.v.,«.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at selve reguleringen om anvendelse af gødning udgår af husdyrbrugloven og i stedet reguleres i den foreslåede nye lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget (gødskningsloven).

Til nr. 4

Efter husdyrbruglovens § 2, stk. 2, finder loven ikke anvendelse på forhold, der er reguleret i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag eller i regler fastsat i medfør heraf.

Med forslaget til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget (gødskningsloven), foreslås lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag ophævet, jf. lovforslagets § 57, stk. 2.

Det foreslås som konsekvens heraf, at henvisningen i husdyrbruglovens § 2, stk. 2, til »lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag« ændres til »gødskningsloven«.

Den foreslåede ændring er en ændring af teknisk karakter.

Til nr. 5

Efter husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 5, forstås der i loven ved emission direkte eller indirekte udledning til luft, vand eller jord af stoffer, rystelser, varme eller støj fra punktkilder eller diffuse kilder på husdyrbrug, husdyranlæg, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg eller arealer, der modtager gødning.

Med forslaget til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget (gødskningsloven), foreslås bestemmelserne om anvendelse af gødning i husdyrbruglovens kapitel 1 a indarbejdet i den nye gødskningslov, jf. forslaget til §§ 7-9.

Det foreslås derfor som konsekvens heraf, at udtrykket »husdyranlæg, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg eller arealer, der modtager gødning« i husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 5, ændres til »husdyranlæg eller gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at selve reguleringen om anvendelse af gødning udgår af husdyrbrugloven og i stedet reguleres i den foreslåede nye lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget (gødskningsloven).

Til nr. 6

Formålet med husdyrbruglovens kapitel 1 a er at give mulighed for at regulere og sikre korrekt anvendelse af gødning i landbruget for at beskytte naturen og miljøet, herunder vandmiljøet, og samtidig sikre, at gødningen udnyttes effektivt.

Husdyrbruglovens kapitel 1 a er således især rettet mod, at der fastsættes regler med henblik på at minimere risikoen for forurening af grundvand og vandløb med næringsstoffer som fosfor og kvælstof, som kan have negativ indvirkning på miljøet, f.eks. ved at forårsage eutrofiering (overgødskning) i vandområder.

Bestemmelserne i husdyrbruglovens kapitel 1 a indeholder bemyndigelsesbestemmelser for ministeren for natur og dyrevelfærd.

I husdyrbruglovens § 5 a, stk. 1, er ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiget til at fastsætte regler om tildeling af gødning i jordbruget, herunder lofter for, hvor meget kvælstof og fosfor pr. hektar der højst må tildeles fra gødning, med henblik på at beskytte jord, vandløb, søer, havområder, herunder kystvande, og grundvandet mod forurening samt med henblik på at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter.

Endvidere er ministeren for natur og dyrevelfærd efter husdyrbruglovens § 5 a, stk. 2, bemyndiget til at fastsætte regler om, at ministeren efter ansøgning kan tillade en jordbrugsvirksomhed at tildele en større mængde organisk gødning pr. hektar, end hvad der følger af regler fastsat i medfør af husdyrbruglovens § 5 a, stk. 1, herunder regler om betingelser for meddelelse af tilladelse.

Herudover kan ministeren for natur og dyrevelfærd i medfør af husdyrbruglovens § 5 b fastsætte regler med henblik på at begrænse gener i forbindelse med udbringning af organisk gødning eller bioaske.

Endelig kan ministeren for natur og dyrevelfærd i medfør af husdyrbruglovens § 5 c fastsætte regler om, at den ansvarlige for driften skal iværksætte nærmere angivne forebyggende foranstaltninger, når det er nødvendigt for at sikre, at jord, hvor der udbringes organisk gødning eller bioaske, og som derfor potentielt har et højt indhold af fosfor, ikke eroderer til vandløb, søer større end 100 m2 og kystvande.

Ministeren kan herunder fastsætte regler om tilsynsmyndighedens adgang til at meddele påbud om iværksættelse og udformning af en konkret erosionsforebyggende foranstaltning.

Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.4.

Det foreslås, at husdyrbruglovens kapitel 1 a ophæves.

Der er imidlertid med forslaget ikke tilsigtet en ændring af gældende ret, da bemyndigelserne i §§ 5 a - 5 c i husdyrbruglovens kapitel 1 a foreslås indarbejdet i den nye gødskningslov lovforslaget, jf. forslaget til §§ 7-9.

Til nr. 7

Ved kongelig resolution af 29. august 2024 blev Ministeriet for Grøn Trepart (nu Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd) oprettet, således at der til dette ministerium, jf. § 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1005 af 29. august 2024 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene, bl.a. blev overført sager vedrørende miljøregulering af husdyrbrug fra Miljøministeriet.

Miljøreguleringen vedrørende husdyrbrug er i al væsentlighed indeholdt i husdyrbrugloven, der således henhører under ministeren for natur og dyrevelfærds ressort.

Husdyrbrugloven indeholder i kapitel 5 a regler om miljøskade.

Sagsområdet vedrørende undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader henhører fortsat under miljøministerens ressort.

Det foreslås, at det tydeliggøres hvilken af de to ministre, der er ressortansvarlig minister for så vidt angår de enkelte bestemmelser i husdyrbrugloven.

Det foreslås således, at »Ministeren« i husdyrbruglovens § 34, stk. 4, § 40, stk. 4, § 41, stk. 4 og 5, § 54, stk. 2 og 3, § 72, stk. 2, 1. pkt., og § 84, stk. 5, ændres til: »Ministeren for natur og dyrevelfærd«.

Den foreslåede ændring er en ændring af teknisk karakter.

Til nr. 8

Efter husdyrbruglovens § 44, stk. 2, fører ministeren for natur og dyrevelfærd tilsyn med overholdelse af de regler, der er fastsat i med hjemmel i § 5 a, for så vidt angår lofter for den højst tilladelige mængde udbragt kvælstof og fosfor pr. hektar fra gødning.

Med forslaget til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget (gødskningsloven), foreslås bestemmelserne om anvendelse af gødning i husdyrbruglovens kapitel 1 a indarbejdet i den nye gødskningslov, jf. forslaget til §§ 7-9.

Det foreslås som konsekvens heraf, at husdyrbruglovens § 44, stk. 2, ophæves.

Der er imidlertid med forslaget ikke tilsigtet en ændring af gældende ret, da bestemmelserne om tilsynsmyndighederne er indarbejdet i den nye gødskningslov, jf. lovforslagets § 34.

Til nr. 9

Som det fremgår ovenfor af lovforslagets § 58, nr. 7, henhører miljøreguleringen vedrørende husdyrbrug, der i al væsentlighed er indeholdt i husdyrbrugloven, under ministeren for natur og dyrevelfærds ressort.

Sagsområdet vedrørende undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, der bl.a. fremgår af husdyrbruglovens kapitel 5 a henhører under miljøministerens ressort.

Det foreslås, at det tydeliggøres hvilken af de to ministre, der er ressortansvarlig minister for så vidt angår de enkelte bestemmelser i husdyrbrugloven.

Det foreslås således, at »Ministeren« i husdyrbruglovens § 54 h, stk. 3, ændres til »Miljøministeren«.

Den foreslåede ændring er en ændring af teknisk karakter.

Til nr. 10

Husdyrbruglovens § 69 b indeholder bemyndigelser for ministeren for natur og dyrevelfærd til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation.

Husdyrbruglovens § 69 b blev indsat med lov nr. 1590 af 28. december 2022.

Bestemmelsen i husdyrbruglovens § 69 b er en standardbestemmelse i lovgivningen på Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds område.

Standardbestemmelserne skal sikre ensartethed med tilsvarende bemyndigelser på tværs af reguleringen inden for Ministeriet for Natur og Dyrevelfærdsressortområde.

Efter husdyrbruglovens § 72, stk. 1, 1. pkt., kan ministeren for natur og dyrevelfærd fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med loven.

Reglerne om gebyrer kan efter husdyrbruglovens § 72, stk. 1, 2. pkt., omfatte omkostninger ved administration og tilsyn med tilladelse til at anvende mere end 170 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar.

Med forslaget til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget (gødskningsloven), foreslås bestemmelserne om anvendelse af gødning i husdyrbruglovens kapitel 1 a indarbejdet i den nye gødskningslov, jf. forslaget til §§ 7-9.

Som følge heraf foreslås der indsat en bemyndigelse i lovforslagets § 42 til at fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af de kommunale myndigheders omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med lovforslagets §§ 7-9, jf. lovforslagets § 34, stk. 2 og 3.

Ordningen om tilladelse til at anvende mere end 170 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar, er ophørt, da Danmark ikke længere har undtagelse fra harmonikravet i henhold til nitratdirektivet.

Den foreslåede nye bestemmelse i lovforslagets § 42 indeholder derfor ikke forslag om, at videreføre muligheden for, at reglerne om gebyrer kan omfatte omkostninger ved administration og tilsyn med tilladelse til at anvende mere end 170 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 42.

Lovforslaget indeholder i § 44 tillige forslag om, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation med henblik på bl.a. videreførelse af husdyrbruglovens § 69 b.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 44.

Det foreslås, at husdyrbruglovens § 69 b og § 72, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

Der er ikke med den foreslåede ophævelse af husdyrbruglovens § 69 b tilsigtet en ændring af gældende ret, eftersom bemyndigelsen til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation er indeholdt i lovforslagets § 44.

Til nr. 11 og 12

Efter husdyrbruglovens § 72, stk. 1, kan ministeren for natur og dyrevelfærd fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med loven.

Reglerne om gebyrer kan omfatte omkostninger ved administration og tilsyn med tilladelse til at anvende mere end 170 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar.

Reglerne om gebyrer kan endvidere omfatte omkostninger ved administration og godkendelse af teknologier til husdyrproduktion, som har en dokumenteret miljøeffekt.

Efter husdyrbruglovens § 72, stk. 2, kan ministeren fastsætte regler om, at der skal betales rente ved manglende eller for sen betaling af gebyrer opkrævet i henhold til denne lov.

Forrentningen sker fra forfaldsdagen for gebyret.

Gebyret forrentes med 1,3 pct. månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken gebyret skal betales, dog mindst 50 kr.

Efter husdyrbruglovens § 73 tillægges betalingsforpligtelser, som er opstået som konsekvens af administration og tilsyn i medfør af § 72, stk. 1, 2. pkt., og som ikke opfyldes rettidigt, en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats i renteloven med tillæg fra forfaldsdagen at regne.

Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For rykkerbreve betales et gebyr på 100 kr., som reguleres med tilpasningsprocenten i lov om en satsreguleringsprocent.

Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med ti.

Med forslaget til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget (gødskningsloven), foreslås bestemmelserne om anvendelse af gødning i husdyrbruglovens kapitel 1 a indarbejdet i den nye gødskningslov, jf. forslaget til §§ 7-9.

Som følge heraf foreslås der tillige indsat en bemyndigelse i lovforslagets § 42 til at fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af de kommunale myndigheders omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med lovforslagets §§ 7-9.

Ordningen om tilladelse til at anvende mere end 170 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar, er ophørt, da Danmark ikke længere har undtagelse fra harmonikravet i henhold til nitratdirektivet, hvorfor bestemmelsen i husdyrbruglovens § 72, stk. 1, 2. pkt., i lovforslagets § 58, nr. 10, foreslås ophævet.

Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 58, nr. 10 ovenfor.

Det foreslås i nr. 11, at »endvidere« udgår af husdyrbruglovens § 72, stk. 1, 3. pkt., der bliver 2. pkt.

Det foreslås endvidere i nr. 12, at husdyrbruglovens § 73, ophæves .

De foreslåede ændringer er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af husdyrbruglovens § 72, stk. 1, 2. pkt., i lovforslagets § 58, nr. 10.

Til nr. 13

Efter husdyrbruglovens § 80, stk. 1, har en klage over et påbud eller forbud efter husdyrbruglovens §§ 5 c, 39, 42 eller 54 e eller over en afgørelse efter husdyrbruglovens § 50 eller § 51 har opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.

Efter husdyrbruglovens § 80, stk. 2, har en klage over et påbud eller et forbud, jf. husdyrbruglovens §§ 5 c, 39, 42 eller 54 e, som kommunalbestyrelsen har besluttet skal efterkommes straks, jf. husdyrbruglovens § 59, dog ikke opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.

Det følger af husdyrbruglovens § 80, stk. 3, at Miljø- og Fødevareklagenævnet kan beslutte, at en klage over et påbud eller forbud, jf. husdyrbruglovens §§ 5 c, 39, 42 eller 54 e, skal have opsættende virkning, uanset at kommunalbestyrelsen har besluttet, at en klage ikke skal have opsættende virkning, jf. husdyrbruglovens § 59, stk. 2.

Med forslaget til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget (gødskningsloven), foreslås bestemmelserne om anvendelse af gødning i husdyrbruglovens kapitel 1 a indarbejdet i den nye gødskningslov, jf. forslaget til §§ 7-9, herunder bemyndigelsen til ministeren for natur og dyrevelfærd til at fastsætte regler om tilsynsmyndighedens adgang til at meddele påbud om iværksættelse og udformning af en konkret erosionsforebyggende foranstaltning.

Det foreslås i lovforslagets § 45, at medmindre andet er fastsat i lovforslaget eller i regler fastsat i med før af lovforslaget, kan tilsynsmyndighedens afgørelser, herunder påbud meddelt efter regler fastsat i medfør af lovforslagets § 9, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det foreslås, at »5 c,« udgår af husdyrbruglovens § 80, stk. 1-3 .

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at reglerne om anvendelse af gødning, herunder husdyrbruglovens § 5 c, udgår af husdyrbrugloven og i stedet reguleres af lovforslaget, jf. lovforslagets § 9.

Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet en ændring af gældende ret, eftersom klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet foreslås opretholdt i lovforslagets § 45.

Til nr. 14

Som det fremgår ovenfor af lovforslagets § 58, nr. 7, henhører miljøreguleringen vedrørende husdyrbrug, der i al væsentlighed er indeholdt i husdyrbrugloven, under ministeren for natur og dyrevelfærds ressort.

Sagsområdet vedrørende undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, der bl.a. fremgår af husdyrbruglovens kapitel 5 a henhører under miljøministerens ressort.

Det foreslås, at det tydeliggøres hvilken af de to ministre, der er ressortansvarlig minister for så vidt angår de enkelte bestemmelser i husdyrbrugloven

Det foreslås derfor, at »Ministerens« i husdyrbruglovens § 84, stk. 2, ændres til »Ministeren for natur og dyrevelfærds«.

Den foreslåede ændring er en ændring af teknisk karakter.

Til nr. 15

Som det fremgår ovenfor af lovforslagets § 58, nr. 7, henhører miljøreguleringen vedrørende husdyrbrug, der i al væsentlighed er indeholdt i husdyrbrugloven, under ministeren for natur og dyrevelfærds ressort.

Sagsområdet vedrørende undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, der bl.a. fremgår af husdyrbruglovens kapitel 5 a henhører under miljøministerens ressort.

Det foreslås, at det tydeliggøres hvilken af de to ministre, der er ressortansvarlig minister for så vidt angår de enkelte bestemmelser i husdyrbrugloven.

Det foreslås derfor, at »ministerens« i husdyrbruglovens § 85, stk. 2-4, ændres til »ministeren for natur og dyrevelfærds«.

Den foreslåede ændring er en ændring af teknisk karakter.

Til nr. 16 og 17

Efter husdyrbruglovens § 95, stk. 1, kan retten til at udøve virksomhed omfattet af husdyrbruglovens kapitel 3 frakendes ved dom for strafbart forhold, hvis den tiltalte

Efter husdyrbruglovens § 95, stk. 2, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, for så vidt angår retten til at være stifter af, direktør for eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver offentlig godkendelse, eller en fond, der driver husdyrbrug omfattet af kapitel 3.

Med forslaget til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget (gødskningsloven), foreslås bestemmelserne om anvendelse af gødning i husdyrbruglovens kapitel 1 a indarbejdet i den nye gødskningslov, jf. forslaget til §§ 7-9.

Som følge heraf foreslås der tillige indsat bemyndigelse til at fastsætte regler om miljøskade i lovforslagets § 33, med henblik på fastsættelse af regler, der svarer til de regler, der er fastsat i husdyrbruglovens kapitel 5 a.

Der foreslås endvidere fastsat bestemmelser om påbud og forbud i lovliggørelsessager, selvhjælpshandlinger, anmelde- og afværgeforpligtelser og oplysningspligt i forbindelse med forureningssager, jf. de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 26-29, der svarer til bestemmelser i husdyrbruglovens kapitel 5.

Det er hensigten, at overtrædelser af de bestemmelser, der foreslås indarbejdet i den nye gødskningslov eller regler udstedt i medfør heraf, der hidtil har været reguleret i husdyrbrugloven, fortsat skal kunne føre til, at retten til at udøve virksomhed omfattet af husdyrbruglovens kapitel 3 kan frakendes ved dom for strafbart forhold, hvis den tiltalte gentagne gange eller under i øvrigt skærpende omstændigheder har overtrådt bestemmelser i husdyrbrugloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf efter husdyrbruglovens § 95, stk. 1, nr. 2, litra a.

Det foreslås således i nr. 16, at »heraf,«” i husdyrbruglovens § 95, stk. 1, nr. 2, litra a, ændres til »heraf eller bestemmelser i gødskningsloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf,«.

Forslaget indebærer, at retten til at udøve virksomhed omfattet af husdyrbruglovens kapitel 3 kan frakendes ved dom for strafbart forhold, hvis den tiltalte gentagne gange eller under i øvrigt skærpende omstændigheder har overtrådt bestemmelser i den foreslåede gødskningslov eller forskrifter udstedt i medfør heraf.

Det foreslås endvidere i nr. 17, at § 95, stk. 1, nr. 2, litra b, nyaffattes, således, at retten til at udøve virksomhed omfattet af husdyrbruglovens kapitel 3 efter husdyrbruglovens § 95, stk. 1, nr. 2, litra b, kan frakendes ved dom for strafbart forhold, hvis den tiltalte gentagne gange eller under i øvrigt skærpende omstændigheder har undladt at efterkomme forbud eller påbud, som er udstedt med hjemmel i husdyrbrugloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf, eller med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf, eller med hjemmel i gødskningsloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf.

Forslaget indebærer, at retten til at udøve virksomhed omfattet af husdyrbruglovens kapitel 3 efter husdyrbruglovens § 95, stk. 1, nr. 2, litra b, tillige kan frakendes ved dom for strafbart forhold, hvis den tiltalte gentagne gange eller under i øvrigt skærpende omstændigheder har undladt at efterkomme forbud eller påbud, som er udstedt med med hjemmel i gødskningsloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf.

Med de foreslåede ændringer videreføres gældende ret for så vidt angår muligheden for at retten til at udøve virksomhed omfattet af husdyrbruglovens kapitel 3 efter husdyrbruglovens § 95, stk. 1, nr. 2, litra b, kan frakendes ved dom for strafbart forhold, hvis den tiltalte gentagne gange eller under i øvrigt skærpende omstændigheder har undladt at efterkomme påbud og forbud efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 26-29, der svarer til bestemmelser i husdyrbruglovens kapitel 5, eller påbud og forbud i regler om miljøskade, der kan fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 33, der svarer til de regler, der er fastsat i husdyrbruglovens kapitel 5 a.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§ 26-29 og 33.

Til nr. 18

Efter husdyrbruglovens § 97 a kan ministeren for natur og dyrevelfærd efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at ministeren i nærmere angivne sager om overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 5 a, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Med forslaget til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget (gødskningsloven), foreslås bestemmelserne om anvendelse af gødning i husdyrbruglovens kapitel 1 a indarbejdet i den nye gødskningslov, jf. forslaget til §§ 7-9.

Det foreslås, at husdyrbruglovens § 97 a ophæves.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at reguleringen af anvendelse af gødning udgår af husdyrbrugloven og i stedet foreslås reguleret i medfør af lovforslaget.

Der er ikke med den foreslåede ændring tilsigtet en ændring af gældende ret, eftersom bemyndigelsen til at fastsætte regler om administrative bødeforelæg er indeholdt i lovforslagets § 54.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 54.

Til § 59

Til nr. 1

Efter § 1, stk. 1, i lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. (herefter kvælstofafgiftsloven), skal der svares afgift til statskassen af kvælstofindholdet i følgende kemiske og mineralske gødninger

Der svares endvidere efter kvælstofafgiftslovens § 1, stk. 2, afgift af kvælstofindholdet i organiske gødninger, der er granulerede, pulveriserede eller på anden måde forarbejdet, og som er bestemt til salg i pakninger på 50 kg eller derunder.

Afgiften udgør efter kvælstofafgiftslovens § 1, stk. 3, 5 kr. pr. kg kvælstof indeholdt i de i stk. 1 og 2 nævnte gødninger.

Der betales dog ikke afgift, hvis det totale indhold af kvælstof i gødningen er under 2 pct. af gødningens samlede vægt.

Efter kvælstofafgiftslovens § 7, stk. 1, er der afgiftsfrihed for varer, der leveres af oplagshavere eller fra udlandet, jf. § 19, til brug i virksomheder registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag.

Det foreslås , at henvisningen til »lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag« overalt i kvælstofafgiftsloven ændres til »gødskningsloven«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der foreslås indført en ny lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, der skal afløse den gældende lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, der foreslås ophævet.

Til nr. 2

Efter kvælstofafgiftslovens § 10, stk. 4, kan Skatteforvaltningen meddele virksomheder, der bliver registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag senere end den 1. august i et år, godtgørelse af den betalte afgift af de varer, som virksomheden har indkøbt til brug i virksomheden i perioden fra den 1. august i det pågældende år og indtil den dato, hvor registreringen finder sted.

Det følger af den gældende gødskningslovs § 7, stk. 1, at en registrering i Register for Gødningsregnskab har virkning for hele den planperiode, hvori anmeldelsen sker.

Bestemmelsen indebærer, at en registrering efter gødskningsloven får virkning fra den 1. august i den planperiode, hvori registreringen sker, jf. den gældende gødskningslovs § 10.

Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.8.1.1 for så vidt angår registrering i Register for Gødningsregnskab.

Det er hensigten, at planperioden med den nye kvælstofreguleringsmodel ændres fra at omfatte perioden 1. august til den efterfølgende 31. juli til at følge kalenderåret, jf. lovforslagets § 4.

Det foreslås, at to steder i kvælstofafgiftslovens § 10, stk. 4, ændres »1. august« til »1. januar«.

Det foreslåede er en konsekvens af den foreslåede ændring af planperioden i den nye udledningsbaserede markregulering.

Det foreslåede vil medføre, at fristen for virksomhedens registrering ændres fra den 1. august til den 1. januar.

Den foreslåede ændring er af teknisk karakter.

Til § 60

Til nr. 1

Det fremgår af § 2, stk. 2, i lovtidendeloven, at den bindende bekendtgørelsesform for alle ministerielle bekendtgørelser er indførsel i Lovtidende.

Fravigelse fra lovtidendelovens § 2, stk. 2, kræver, at der er tungtvejende hensyn, der begrunder en sådan fravigelse, eller at særlige hensyn gør sig gældende.

Det foreslås i lovforslagets § 51, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at fravige kundgørelseskravet i lovtidendeloven for så vidt angår kortværk.

Der findes ikke en tilsvarende undtagelse i den gældende lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017.

Med henblik på at øge datakvaliteten i forbindelse med iværksættelsen af den nye udledningsbaserede markregulering, foreslås det, at der indføres en tilsvarende bemyndigelse i lov om vandplanlægning, idet en række af de afgrænsninger af vandområdedistrikter og hovedvandoplande, som er fastsat i medfør af lov om planlægning ved bekendtgørelse nr. 793 af 13. juni 2023 om vandområdedistrikter og hovedvandoplande, ligeledes har betydning for de foranstaltninger, der fastsættes i medfør af f.eks. den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 6.

Afgrænsningerne foretages i dag via ikke-interaktive kort i bekendtgørelsens bilag.

Det foreslås lovforslagets § 60, som en ny bestemmelse i § 35 a, stk. 1, i lov om vandplanlægning, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at kortværk, der henvises til i regler fastsat i medfør af denne lov, ikke kundgøres i Lovtidende.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne fastsætte regler, der fraviger den almindelige kundgørelsesmetode i Lovtidende, der er fastsat i lovtidendelovens § 2, stk. 2, for så vidt angår kundgørelse af at kortværk, der henvises til i regler fastsat i medfør af den foreslåede lov.

Det foreslås endvidere som en ny bestemmelse i § 35 a, stk. 2, i lov om vandplanlægning, at ministeren for natur og dyrevelfærd ved udnyttelse af den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan fastsætte regler om, hvordan kortværket skal kundgøres, herunder om sikkerhed i forbindelse med kundgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne fastsætte regler om, at kortværk vil blive kundgjort autoritativt på en måde, der er mere hensigtsmæssig, f.eks. i elektronisk form, og gøres tilgængelig for offentligheden et andet sted på internettet end der, hvor der sker kundgørelse i Lovtidende.

Det er hensigten, at de kort, der i medfør af den foreslåede bemyndigelse ikke vil blive kundgjort i Lovtidende, i stedet f.eks. kundgøres på ministeriets kortportal www.kort.lbst.dk.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at ministeren for natur og dyrevelfærd i det tilfælde, hvor bemyndigelsen i den foreslåede stk. 1, udnyttes, bliver forpligtet til at fastsætte regler om sikkerheden ved den elektroniske kundgørelsesordning, herunder regler om IT-sikkerhed, driftssikkerhed og sikkerhed for autenticiteten af de kundgjorte kortværk, samt om opbevaring af en uforgængelig kopi af et udstedt kortværk og om tilgængelighed i forhold til tidligere gældende kort.

Digitale kortværk forudsættes at være offentligt tilgængelige også efter, at det er afløst af nyt kortværk, således at retstilstanden efter tidligere gældende kort kan fastslås.

Derudover vil ministeren for natur og dyrevelfærd blive forpligtet til at fastsætte regler om, hvor kortværk i autoritativ form kan findes.

Da disse regler vil skulle kundgøres i Lovtidende, vil kortets brugere og den øvrige offentlighed således via Lovtidende, der er det normale kundgørelsesmedie, kunne få oplysninger om, hvor de kan tilgå kortgrundlaget for regulering udstedt i medfør af denne lov.

Det forudsættes, at adgangen til kortværk i elektronisk form, for regulering udstedt i medfør af loven, skal være gratis for brugerne.

Den foreslåede bestemmelse svarer til tilsvarende bestemmelse i anden lovgivning på ministerområdet, som f.eks. CAP-lovens § 20.

Til § 61

Til nr. 1

Efter lovtidendelovens § 3, stk. 1, 1. pkt. er den bindende bekendtgørelsesform for love, anordninger og ministerielle bekendtgørelser, jf. § 2, stk. 2, offentliggørelse i Lovtidende.

Det fremgår af § 2, stk. 2, i lovtidendeloven, at den bindende bekendtgørelsesform for alle ministerielle bekendtgørelser er indførsel i Lovtidende.

Fravigelse fra lovtidendelovens § 2, stk. 2, kræver, at der er tungtvejende hensyn, der begrunder en sådan fravigelse, eller at særlige hensyn gør sig gældende.

Det foreslås i lovforslagets § 51, at ministeren for natur og dyrevelfærd bemyndiges til at fravige kundgørelseskravet i lovtidendeloven for så vidt angår kortværk.

Der findes ikke en tilsvarende undtagelse i den gældende miljømålslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 692 af 26. maj 2023, som ændret ved lov 695 af 20. juni 2025.

Med henblik på at øge datakvaliteten i forbindelse med iværksættelsen af den nye udledningsbaserede markregulering, foreslås det, at der indføres en tilsvarende bemyndigelse i miljømålsloven, idet en række af de afgrænsninger af internationale naturbeskyttelsesområder, som er fastsat i medfør af miljømålsloven ved bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, ligeledes har betydning for de foranstaltninger, der fastsættes i medfør af f.eks. den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 6.

Afgrænsningerne foretages i dag via ikke-interaktive kort i bekendtgørelsens bilag.

Det foreslås i lovforslagets § 61, som en ny bestemmelse i miljømålslovens § 47 a, stk. 1, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om, at kortværk, der henvises til i regler fastsat i medfør af denne lov, ikke kundgøres i Lovtidende.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne fastsætte regler om, at kortværk vil blive kundgjort autoritativt på en måde, der er mere hensigtsmæssig, f.eks. i elektronisk form, og gøres tilgængelig for offentligheden et andet sted på internettet end der, hvor der sker kundgørelse i Lovtidende.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne fastsætte regler, der fraviger den almindelige kundgørelsesmetode i Lovtidende, der er fastsat i lovtidendelovens § 2, stk. 2, for så vidt angår kundgørelse af at kortværk, der henvises til i regler fastsat i medfør af den foreslåede lov.

Det foreslås endvidere som en ny bestemmelse i miljømålslovens § 47 a, stk. 2, at ministeren for natur og dyrevelfærd ved udnyttelse af den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan fastsætte regler om, hvordan kortværket skal kundgøres, herunder om sikkerhed i forbindelse med kundgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne fastsætte regler om, at kortværk vil blive kundgjort autoritativt på en måde, der er mere hensigtsmæssig, f.eks. i elektronisk form, og gøres tilgængelig for offentligheden et andet sted på internettet end der, hvor der sker kundgørelse i Lovtidende.

Det er hensigten, at de kort, der i medfør af den foreslåede bemyndigelse ikke vil blive kundgjort i Lovtidende, i stedet f.eks. kundgøres på ministeriets kortportal www.kort.lbst.dk.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at ministeren for natur og dyrevelfærd i det tilfælde, hvor bemyndigelsen i den foreslåede stk. 1, udnyttes, bliver forpligtet til at fastsætte regler om sikkerheden ved den elektroniske kundgørelsesordning, herunder regler om IT-sikkerhed, driftssikkerhed og sikkerhed for autenticiteten af de kundgjorte kortværk, samt om opbevaring af en uforgængelig kopi af et udstedt kortværk og om tilgængelighed i forhold til tidligere gældende kort.

Digitale kortværk forudsættes at være offentligt tilgængelige også efter, at det er afløst af nyt kortværk, således at retstilstanden efter tidligere gældende kort kan fastslås.

Derudover vil ministeren for natur og dyrevelfærd blive forpligtet til at fastsætte regler om, hvor kortværk i autoritativ form kan findes.

Da disse regler vil skulle kundgøres i Lovtidende, vil kortets brugere og den øvrige offentlighed således via Lovtidende, der er det normale kundgørelsesmedie, kunne få oplysninger om, hvor de kan tilgå kortgrundlaget for regulering udstedt i medfør af denne lov.

Det forudsættes, at adgangen til kortværk i elektronisk form, for regulering udstedt i medfør af loven, skal være gratis for brugerne.

Den foreslåede bestemmelse svarer til tilsvarende bestemmelse i anden lovgivning på ministerområdet, som f.eks. CAP-lovens § 20.

Til § 62

Til nr. 1

Det fremgår af klagenævnslovens § 18, stk. 1, at for behandling af klager, der indbringes for nævnet, herunder anmodninger om genoptagelse, betaler klager et gebyr på 900 kr. for privatpersoners og 1.800 kr. for virksomheders og organisationers vedkommende (2016-niveau).

Det følger af klagenævnslovens § 19, nr. 9, at der uanset § 18, stk. 1, ikke opkræves og betales gebyr for klager over afgørelser truffet bl.a. i henhold til regler fastsat i medfør af § 40 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, der kan påklages efter den gældende gødskningslovs § 47.

Som konsekvens af den foreslåede ophævelse af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lovforslagets § 57, stk. 2, foreslås det, at henvisningen til den gældende gødskningslov udgår af klagenævnslovens § 19.

Det foreslås således, at klagenævnslovens § 19, nr. 9 , ophæves.

Den foreslåede ændring indebærer, at der klager over afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af §§ 39 a og 40 i den gældende gødskningslov, der kan påklages til miljø- og fødevareklagenævnet efter § 47 i den gældende gødskningslov, ikke længere er gebyrfri.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 45, så foreslås adgangen til at etablere tilskudsordninger i den gældende gødskningslovs §§ 39 og 40, der er omfattet af klagebestemmelsen i den gældende gødskningslovs § 47, stk. 1, ikke videreført med lovforslaget, idet tilskudsordninger på området kan etableres efter CAP-loven.

Efter klagenævnslovens § 19, nr. 6, litra å, er der gebyrfrihed for klager over afgørelser truffet efter regler, der er indbragt til nævnet efter CAP-lovens § 27.

Den foreslåede ændring får derfor i praksis ikke betydning for klagers retsstilling.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ophævelsen af den gældende gødskningslov.

Til § 63

Til nr. 1

Efter miljøskadelovens § 2, nr. 12, finder loven anvendelse på en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter denne lov ifølge en afgørelse truffet efter lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

Med forslaget til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget (gødskningsloven), foreslås bestemmelserne om anvendelse af gødning i husdyrbruglovens kapitel 1 a indarbejdet i den nye gødskningslov, jf. forslaget til §§ 7-9.

Som konsekvens heraf foreslås husdyrbruglovens titel ændres til lov om husdyrbrug m.v., jf. lovforslagets § 58, nr. 1.

I forlængelse af forslaget om ændring af husdyrbruglovens titel foreslås det, at miljøskadelovens § 2, nr. 12, konsekvensændres.

Det foreslås således, at »og anvendelse af gødning« udgår af miljøskadelovens § 2, nr. 12 .

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af husdyrbruglovens titel.

Til nr. 2-4

Efter miljøskadelovens § 2, nr. 12, finder loven anvendelse på en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven ifølge en afgørelse truffet efter lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. Bestemmelserne om miljøskader er fastsat i husdyrbruglovens kapitel 5 a.

Miljøskadeloven finder endvidere anvendelse på en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven ifølge en afgørelse truffet efter regler fastsat efter lov om havne, jf. miljøskadelovens § 2, nr. 14, og en afgørelse truffet efter regler fastsat efter lov om kystbeskyttelse, jf. miljøskadelovens § 2, nr. 15.

Med forslaget til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget (gødskningsloven), foreslås bestemmelserne om anvendelse af gødning i husdyrbruglovens kapitel 1 a indarbejdet i den nye gødskningslov, jf. forslaget til §§ 7-9.

Som konsekvens heraf foreslås det, at der indarbejdes en bemyndigelse i lovforslagets § 33 til at fastsætte regler om miljøskader i medfør af den nye gødskningslov, der svarer til bestemmelserne i husdyrbruglovens kapitel 5 a.

I forlængelse heraf foreslås det, at miljøskadeloven også skal finde anvendelse på en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven ifølge en afgørelse truffet efter regler fastsat i medfør af den nye gødskningslov.

Det foreslås således i lovforslagets § 63, nr. 2, at »havne eller« i miljøskadelovens § 2, nr. 14, ændres til »havne,«.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 63, nr. 3, at »kystbeskyttelse.« i miljøskadelovens § 2, nr. 15 , ændres til »kystbeskyttelse eller«.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslaget om indsættelse af nyt nr. 16 i miljøskadelovens § 2, hvorefter miljøskadeloven vil finde anvendelse på en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven ifølge en afgørelse truffet efter regler fastsat i medfør af gødskningsloven, jf. lovforslagets § 63, nr. 4, nedenfor.

Det foreslås således i lovforslagets § 63, nr. 4, at der i miljøskadelovens § 2 indsættes efter nr. 15 som nr. 16: »16) regler fastsat i medfør af gødskningsloven.«.

Forslaget indebærer, at miljøskadeloven også vil finde anvendelse på en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven ifølge en afgørelse truffet efter regler fastsat i medfør af den foreslåede nye gødskningslov.

Der er således ikke med den foreslåede ændring tilsigtet en ændring af gældende ret.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at reguleringen af om anvendelse af gødning udgår af husdyrbrugloven og i stedet reguleres af den foreslåede nye gødskningslov, jf. forslaget til §§ 7-9, og i forlængelse heraf forslaget om, at ministeren for natur og dyrevelfærd i lovforslagets § 33 foreslås bemyndiget til at fastsætte regler om miljøskader i medfør af den nye gødskningslov, der svarer til bestemmelserne i husdyrbruglovens kapitel 5 a, for så vidt angår anvendelse af gødning.

Til nr. 5-8

Efter miljøskadelovens § 47, stk. 1, er den ansvarlige for en miljøskade, jf. § 73 b, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, § 38 b, stk. 2, i lov om forurenet jord, § 47 b, stk. 2, i lov om beskyttelse af havmiljøet, § 68 a, stk. 2, i lov om vandforsyning m.v., § 54 b, stk. 2, i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., § 25 b, stk. 2, i lov om miljø og genteknologi, § 60 b, stk. 2, i lov om vandløb og § 33 b, stk. 2, i lov om råstoffer, ikke forpligtet til at bære omkostningerne til opfyldelse af dennes forpligtelser efter de nævnte love til at begrænse en miljøskades omfang og forhindre yderligere skade samt afholdte udgifter forbundet med afhjælpende foranstaltninger efter miljøsladeloven, hvis den ansvarlige for miljøskaden kan

Efter miljøskadelovens § 47, stk. 2, er den ansvarlige for en overhængende fare for en miljøskade, jf. § 73 b, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, § 38 b, stk. 2, i lov om forurenet jord, § 47 b, stk. 2, i lov om beskyttelse af havmiljøet, § 68 a, stk. 2, i lov om vandforsyning m.v., § 54 b, stk. 2, i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., § 25 b, stk. 2, i lov om miljø og genteknologi, § 60 b, stk. 2, i lov om vandløb og § 33 b, stk. 2, i lov om råstoffer, ikke forpligtet til at bære omkostningerne til opfyldelse af dennes forpligtelser efter de nævnte love til at afværge den overhængende fare for en miljøskade samt afholdte udgifter forbundet med forebyggende foranstaltninger efter denne lov, hvis den ansvarlige kan bevise, at den overhængende fare for miljøskade er forvoldt af tredjemand og er indtrådt, til trods for at passende sikkerhedsforanstaltninger var truffet, eller skyldes forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2, jf. dog stk. 4.

Det følger af miljøskadelovens § 47, stk. 3, at stk. 1, nr. 3, ikke finder anvendelse for producenten og importøren som nævnt i § 73 b, stk. 4, i lov om miljøbeskyttelse, § 38 b, stk. 4, i lov om forurenet jord, § 54 b, stk. 4, i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. og § 25 b, stk. 4, i lov om miljø og genteknologi.

Efter miljøskadelovens § 47, stk. 5, kan miljøministeren træffe afgørelse om godtgørelse af udgifter afholdt af den ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade til opfyldelse af dennes forpligtelser efter § 73 c og § 73 e i lov om miljøbeskyttelse, § 38 c og § 38 e i lov om forurenet jord, § 47 c, § 47 e og § 47 f, stk. 2, i lov om beskyttelse af havmiljøet, § 67 og § 68 b, stk. 2, i lov om vandforsyning m.v., § 54 c og § 54 e i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., § 25 c og § 25 e i lov om miljø og genteknologi, § 60 c og § 60 d i lov om vandløb og § 33 c og § 33 d i lov om råstoffer samt denne lov, hvis de i stk. 1 og 2 nævnte betingelser er opfyldt.

Med forslaget til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget (gødskningsloven), foreslås bestemmelserne om anvendelse af gødning i husdyrbruglovens kapitel 1 a indarbejdet i den nye gødskningslov, jf. forslaget til §§ 7-9.

Som konsekvens heraf foreslås husdyrbruglovens titel ændres til lov om husdyrbrug m.v., jf. lovforslagets § 58, nr. 1.

I forlængelse af forslaget om ændring af husdyrbruglovens titel foreslås det, at henvisningerne i miljøskadeloven til husdyrbrugloven konsekvensændres.

Det foreslås således i § 63, nr. 5, at »og anvendelse af gødning« udgår af miljøskadelovens § 47, stk. 1 -3, og stk. 5 .

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af husdyrbruglovens titel, jf. lovforslagets § 58, nr. 1.

Som en yderligere konsekvens af forslaget om, at bestemmelserne om anvendelse af gødning i husdyrbruglovens kapitel 1 a indarbejdet i den nye gødskningslov, foreslås det endvidere, at der indarbejdes en bemyndigelse i lovforslagets § 33 til at fastsætte regler om miljøskader i medfør af den nye gødskningslov, der svarer til bestemmelserne i husdyrbruglovens kapitel 5 a.

Det foreslås i § 63, nr. 6, at der i miljøskadelovens § 47, stk. 1 og 2, efter »råstoffer,« indsættes »og regler fastsat i medfør af gødskningsloven«, og at »vandløb og« ændres til »vandløb,«.

Den foreslåede ændring indebærer, at den, der er ansvarlig en miljøskade efter regler, der vil kunne fastsættes i medfør af lovforslagets § 33, efter for miljøskadelovens § 47, stk. 1, ikke vil være forpligtet til at bære omkostningerne til opfyldelse af dennes forpligtelser efter disse regler til at begrænse en miljøskades omfang og forhindre yderligere skade samt afholdte udgifter forbundet med afhjælpende foranstaltninger efter miljøskadeloven, hvis den ansvarlige for miljøskaden kan leve op til betingelserne i miljøskadelovens § § 47, stk. 1, nr. 1-3.

Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at den ansvarlige for en overhængende fare for en miljøskade efter regler der vil kunne fastsættes i medfør af lovforslagets § 33 efter miljøskadelovens § 47, stk. 2, ikke vil være forpligtet til at bære omkostningerne til opfyldelse af dennes forpligtelser efter de pågældende regler til at afværge den overhængende fare for en miljøskade samt afholdte udgifter forbundet med forebyggende foranstaltninger efter miljøskadeloven, hvis den ansvarlige kan bevise, at den overhængende fare for miljøskade er forvoldt af tredjemand og er indtrådt, til trods for at passende sikkerhedsforanstaltninger var truffet, eller skyldes forhold som nævnt i miljøskadelovens § 47, stk. 1, nr. 2, jf. dog stk. 4.

Det foreslås endvidere i § 63, nr. 7, at der i miljøskadelovens § 47, stk. 3 , efter »genteknologi« indsættes »og regler fastsat i medfør af gødskningsloven«, og at »m.v. og« ændres til »m.v.,«.

Den foreslåede ændring indebærer, at miljøskadelovens § 47, stk. 1, nr. 3, efter miljøskadelovens § 47, stk. 3, ikke vil finde anvendelse for producenten og importøren som nævnt i regler, der vil kunne fastsættes medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 33.

Endelig foreslås det § 63, nr. 8, at »vandløb og« i miljøskadelovens § 47, stk. 5, ændres til »vandløb,«, og »råstoffer« ændres til »råstoffer, og regler fastsat i medfør af gødskningsloven,«.

Efter miljøskadelovens § 47, stk. 5, kan miljøministeren træffe afgørelse om godtgørelse af udgifter afholdt af den ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade til opfyldelse af dennes forpligtelser efter § 73 c og § 73 e i lov om miljøbeskyttelse, § 38 c og § 38 e i lov om forurenet jord, § 47 c, § 47 e og § 47 f, stk. 2, i lov om beskyttelse af havmiljøet, § 67 og § 68 b, stk. 2, i lov om vandforsyning m.v., § 54 c og § 54 e i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., § 25 c og § 25 e i lov om miljø og genteknologi, § 60 c og § 60 d i lov om vandløb og § 33 c og § 33 d i lov om råstoffer samt denne lov, hvis de i stk. 1 og 2 nævnte betingelser er opfyldt.

Der er ikke med de foreslåede ændringer i nr. 6-8 tilsigtet en ændring af gældende ret, men er en konsekvens af forslaget om, at reguleringen af om anvendelse af gødning udgår af husdyrbrugloven og i stedet reguleres af den foreslåede nye gødskningslov, jf. forslaget til §§ 7-9, og i forlængelse heraf forslaget om, at ministeren for natur og dyrevelfærd i lovforslagets § 33 foreslås bemyndiget til at fastsætte regler om miljøskader i medfør af den nye gødskningslov, der svarer til bestemmelserne i husdyrbruglovens kapitel 5 a, for så vidt angår anvendelse af gødning.

Til § 64

Med forslaget til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget (gødskningsloven), foreslås bestemmelserne om anvendelse af gødning i husdyrbruglovens kapitel 1 a indarbejdet i den nye gødskningslov, jf. forslaget til §§ 7-9.

Som konsekvens heraf foreslås husdyrbruglovens titel ændres til lov om husdyrbrug m.v., jf. lovforslagets § 58, nr. 1.

I forlængelse heraf foreslås henvisningerne i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2025 med senere ændringer, til husdyrbrugloven konsekvensrettet.

Det foreslås således, at »og anvendelse af gødning« udgår af overalt i lov om miljøbeskyttelse .

De foreslåede ændringer er af lovteknisk karakter.

Til § 65

Til nr. 1

(Til § 7 a)

Efter naturbeskyttelseslovens § 60, kan der eksproprieres ejendom i landzone eller sommerhusområder, når det er af væsentlig betydning at råde over ejendommen for at gennemføre foranstaltninger på grundlag af en planlægning til fremme af lovens formål, herunder til genopretning af vådområder og ådale, som skal medvirke til at forbedre vandmiljøet.

CAP-loven indeholder ikke hjemmel til at gennemføre ekspropriation.

Det fremgår af grundlovens § 73, stk. 1, at ejendomsretten er ukrænkelig.

Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det, jf. grundlovens § 73, stk. 1, 2. pkt. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning, jf. grundlovens § 73, stk. 1, 3. pkt.

Det følger således af grundlovens § 73, stk. 1, at det alene er indgreb i en ejers ejendom, der har karakter af en afståelse, der udgør ekspropriation.

Det er målet, at der foretages et paradigmeskifte på landbrugsområdet, hvor man fremover igennem en helhedsorienteret indsats, får adresseret erhvervets klima- og naturudfordringer, først og fremmest via en historisk omlægning af det danske areal.

Motoren i paradigmeskiftet for kvælstof- og drivhusgasreduktionsindsatsen er den lokalt forankrede frivillige omstilling af landbruget med fælles løsninger i f.eks. form af udtagningsprojekter på tværs af flere lodsejeres arealer.

Den praktiske erfaring med udtagningsprojekter viser imidlertid, at der fra tid til anden opstår situationer, hvor realiseringen af et større udtagningsprojekt med væsentlig reduktionseffekt støder på lodsejermodstand fra enkelte lodsejere.

Det foreslås, at der som CAP- lovens § 7 a, stk. 1, indsættes en ny bestemmelse om, at ministeren for natur og dyrevelfærd eller kommunalbestyrelsen kan ekspropriere landbrugsarealer, hvis det er af væsentlig betydning at råde over disse arealer for at gennemføre foranstaltninger, som iværksættes for at forbedre klimaet til opfyldelse af bindende målsætninger i lov om klima.

Det er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds forventning, at den foreslåede ekspropriationsbestemmelse vil blive anvendt meget restriktivt af de ansvarlige myndigheder, og ministeriet finder således, at de ansvarlige myndigheder inden iværksættelse ekspropriation efter den foreslåede bestemmelse bør sikre sig, at alle andre, mindre indgribende muligheder afsøgt.

Herudover bør det indgå i de ansvarlige myndigheders vurdering af, om der skal iværksættes ekspropriation efter den foreslåede bestemmelse, om der i den konkrete situation er enkelte lodsejere, der blokerer for et større udtagningsprojekt, og om der er tale mindre arealer, der er afgørende for effekten af et større projekt.

Endelig bør det indgå i vurderingen, om den forventede erstatning ved ekspropriation af det pågældende areal sandsynligvis være lavere end ved kompensationen i de frivillige ordninger.

Hjemlen vil dog også indenfor formålet med den foreslåede bestemmelse kunne anvendes i andre situationer, som f.eks. i tilfælde, hvor kompensationen i de frivillige ordninger er lavere end en erstatning efter bestemmelsen på grund af de særlige afgrøder, der dyrkes på arealet, men hvor ekspropriationen af arealet er nødvendigt for realiseringen af et større udtagningsprojekt.

Det foreslås, at der som CAP-lovens § 7 a, stk. 2, indsættes en ny bestemmelse om, at stk. 1 ikke kan anvendes i forbindelse foranstaltninger til fremme af statslig skovtilplantning.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der ikke kan foretages ekspropriation med hjemme i den foreslåede bestemmelse i § 7 a, stk. 1, med henblik på fremme af statslig skovtilplantning, da det aldrig er af så afgørende betydning, at et bestemt areal indgår i et skovprojekt på et bestemt tidspunkt, at ekspropriation bør tages i anvendelse.

Det foreslås som en ny bestemmelse i CAP-lovens § 7 a, stk. 3 , at ved ekspropriationen efter den foreslåede bestemmelse i CAP-lovens § 7 a, stk. 1, kan der

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, nr. 2, omfatter de indgreb, der kan rettes mod ejer af et landbrugsareal uden at indebære en fuldstændig afståelse af ejendomsretten hertil.

Herunder vil således kunne henføres de særlige indskrænkninger og begrænsninger, der pålægges et areal som led i tilskudsordningerne om udtagning.

Det kan f.eks. være servitut-bestemmelser om forbud mod brug af gødning og ukrudtsmidler, ligesom der kan være forbud mod, at arealet heller ikke må omlægges.

Det vil sige, at arealet ikke må jordbehandles, tilsås mm.

Det kan endvidere f.eks. være brugsrettigheder, der indebærer, at de myndigheder, der f.eks. ejer de øvrige udtagne arealer i et etableret klima-lavbundsvådområde, har adgang til at foretage pleje af de pågældende arealer, således at vådområdet virker efter hensigten.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3, nr. 3, vil der ved ekspropriation kunne foretages begrænsninger i servitut- og brugsrettigheder m.v. uden samtidig erhvervelse af ejendomsretten til den pågældende ejendom.

Det er forventningen, at de ansvarlige myndigheder i forbindelse med valget af muligheder følger det almindelige proportionalitetsprincip, og at myndigheden vurderer, om pålæggelse af restriktioner i ejerens rådighed, såsom krav om afskæring af dræn, vådgøring, permanent fastholdelse af arealet som græs- eller naturareal, samt at arealet ikke må omlægges, gødskes eller sprøjtes, vil være tilstrækkeligt til at opnå formålet, førend der overføres ejendomsret til arealet.

Det foreslås, som en ny bestemmelse i CAP-lovens § 7 a, stk. 4, at ved ekspropriation til erhvervelse af ejendomsret bortfalder alle rettigheder til det eksproprierede, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at også bestående panterettigheder, servitut- og brugsrettigheder m.v. som udgangspunkt bortfalder, når der ved ekspropriation erhverves ejendomsret.

Det vil skulle kunne dokumenteres, hvis rettigheder ikke skal bortfalde i et konkret tilfælde.

Det foreslås som en ny bestemmelse i CAP-lovens 7 a, stk. 5, at stiftes der ved ekspropriation rettigheder som nævnt i stk. 3, nr. 2, skal disse respekteres af andre rettighedshavere, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis der pålægges indskrænkninger i ejernes rådighed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over landbrugsarealer ved ekspropriationen, skal disse respekteres af andre rettighedshavere over arealet, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.

(Til § 7 b)

Det foreslås som en ny bestemmelse i CAP-lovens § 7 b, at ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved ekspropriation efter § 7 a, herunder om sagens behandling og om erstatningens fastsættelse og udbetaling.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for natur og dyrevelfærd vil kunne fastsætte de nødvendige procedureregler for vurderingen af en eventuel ekspropriationserstatnings størrelse og udbetaling.

Det vil ved udmøntningen af den foreslåede bestemmelse blive taget udgangspunkt i eksisterende lovgivning om fremgangsmåden ved ekspropriation med de nødvendige tilpasninger, som lovgivningen giver anledning til.

F.eks. kan det fastsættes, at man følger den samme procedure som er fastsat for så vidt angår ekspropriationer efter naturbeskyttelseslovens § 60.

Det vil i medfør af den foreslåede bestemmelse endvidere kunne fastsættes en forenklet model for erstatningsfastsættelsen, som den pågældende virksomhed kan vælge for at opnå en hurtigere erstatningsudbetaling.

Den forenklede model er en erstatningsmodel, hvor ekspropriationserstatningen opgøres ud fra oplysninger om den pågældende land- eller skovbrugsvirksomhed eller det pågældende areal og med brug af standardsatser og standardiserede opgørelsesmetoder.

Til § 66

Efter § 59 i den gældende gødskningslov og husdyrbruglovens § 112 gælder lovene ikke for Færøerne og Grønland, da sagsområdet er overtaget.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, og ej heller skal kunne sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland.

1)

at forebygge og begrænse forurening af luft, jord og vand som følge af produktion, opbevaring og anvendelse af gødning med indhold af næringsstoffer,

2)

at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter og deres levesteder,

3)

at begrænse lugtgener, støv, fluegener og uhygiejniske forhold som følge af anvendelsen af gødning,

4)

at begrænse drivhusgasemissioner ved produktion og tildeling af gødning, ved husdyrhold og ved driften af land- og skovbrugsarealer,

5)

at fremme anvendelse af den bedste tilgængelige teknik og

6)

at inddrage offentligheden.

1)

Virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning, eller virksomheden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold, der overstiger 1.000 kg kvælstof pr. år.

2)

Virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning, eller virksomheden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold, der overstiger 100 kg kvælstof pr. hektar areal med afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm fastsat i medfør af § 13, stk. 3, eller en fosfornorm fastsat i medfør af stk. 6 pr. år.

3)

Virksomheden disponerer over et areal med afgrøder på 10 ha eller derover, som er omfattet af en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof fastsat i medfør af § 13, stk. 3, eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor fastsat i medfør af stk. 6.

1)

Virksomheden disponerer over et areal med afgrøder på 5 ha eller derover, der er omfattet af en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 13, stk. 3, eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 5, stk. 6.

2)

Virksomheden dyrker på sit areal afgrøder, som samlet er omfattet af en kvælstofnorm fastsat i medfør af gødskningslovens § 13, stk. 3, på mindst 90 kg kvælstof pr. hektar pr. år.

1)

Virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning, eller virksomheden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold, der overstiger 1.000 kg kvælstof pr. år.

2)

Virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning, eller virksomheden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold, der overstiger 100 kg kvælstof pr. hektar areal med afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 13, stk. 3, eller en fosfornorm fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 5, stk. 6 pr. år.

3)

Virksomheden disponerer over et areal med afgrøder på 10 ha eller derover, som er omfattet af en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof fastsat i medfør af § 13, stk. 3, eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor fastsat i medfør af stk. 6.

1)

Virksomheden disponerer over et areal med afgrøder på 5 ha eller derover, der er omfattet af en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 13, stk. 3, eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor fastsat i medfør af bemyndigelsen i den gældende gødskningslovs § 5, stk. 6.

2)

Virksomheden dyrker på sit areal afgrøder, som samlet er omfattet af en kvælstofnorm fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 13, stk. 3, på mindst 90 kg kvælstof pr. hektar pr. år.

1)

virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning, eller virksomheden modtager husdyrgødning, forarbejdet organisk gødning, afgasset biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold, der overstiger 1.000 kg kvælstof pr. år,

2)

virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning, eller virksomheden modtager husdyrgødning, forarbejdet organisk gødning, afgasset biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold, der overstiger 100 kg kvælstof pr. hektar areal med en standardnorm for kvælstof eller fosfor på 0 kg eller derover, eller

3)

virksomheden disponerer over et areal på 10 hektar eller derover, med en standardnorm for kvælstof eller fosfor på 0 kg eller derover.

1)

Virksomheden disponerer over et areal på 5 hektar eller derover, med en standardnorm for kvælstof eller fosfor på 0 kg eller derover.

2)

Virksomheden dyrker afgrøder på sit areal, som samlet er omfattet af en standardnorm for kvælstof på mindst 90 kg kvælstof pr. hektar pr. år.

1)

Virksomhedens samlede kvote for kvælstof, jf. §§ 13-17, og virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor til gødningsformål, jf. §§ 18-35.

2)

Det fosforloft, der er tilknyttet gødningen, jf. lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

3)

Oplysninger om husdyrbesætning.

4)

Størrelsen på virksomhedens samlede landbrugsareal og harmoniareal.

5)

Oplysninger om virksomhedens aftaler om forpagtning til brug for udbringning af husdyrgødning og om virksomhedens husdyrgødningsaftaler.

1)

ved at foretage en type 1-korrektion for både kvælstof og fosfor,

2)

ved at foretage en type 2-korrektion for både kvælstof og fosfor,

3)

ved at foretage en type 1-korrektion for kvælstof og en type 2-korrektion for fosfor eller

4)

ved at foretage en type 1-korrektion for fosfor og en type 2-korrektion for kvælstof.

1)

Hvortil der er afsat gødning.

2)

Den afsatte gødningstype og -mængde.

3)

Den totale mængde af kvælstof og fosfor i den afsatte gødning.

4)

Den andel af den totale mængde af kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den afsatte gødning.

5)

Det fosforloft, der er tilknyttet den afsatte gødning, jf. lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

1)

Hvorfra de modtager gødning.

2)

Den modtagne gødningstype og -mængde.

3)

Den totale mængde af kvælstof og fosfor i den modtagne gødning.

4)

Den andel af den totale mængde af kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den modtagne gødning.

5)

Det fosforloft, der er tilknyttet den modtagne gødning, jf. lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

1)

Hvortil der er afsat eller hvorfor der er modtaget gødning

2)

Den afsatte eller modtagne gødningstype og -mængde

3)

Den totale mængde af kvælstof og fosfor i den afsatte eller modtagne gødning.

4)

Den andel af den totale mængde af kvælstof og fosfor i den afsatte eller modtagne gødning.

1)

forbyde fortsat drift og eventuelt forlange husdyrbruget, husdyranlægget eller gødnings- eller ensilageopbevaringsanlægget fjernet,

2)

påbyde den ansvarlige at genoprette den hidtidige tilstand og

3)

lade påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når den fastsatte frist er udløbet.

1)

forbyde fortsat drift,

2)

påbyde den ansvarlige at genoprette den hidtidige tilstand og

3)

lade påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når den fastsatte frist er udløbet.

1)

foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer, der udsendes til omgivelserne, samt af støj og rystelser,

2)

foretage prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der anvendes eller behandles, samt af eventuelle affaldsstoffer,

3)

klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden forurening eller virkningen på miljøet i øvrigt,

4)

klarlægge, hvordan følgerne af forurening afhjælpes eller forebygges, og

5)

klarlægge, hvordan andre virkninger på miljøet kan afhjælpes eller forebygges.

1)

foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer, der udsendes til omgivelserne,

2)

foretage prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der anvendes eller behandles, samt af eventuelle affaldsstoffer,

3)

klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden forurening eller virkningen på miljøet i øvrigt,

4)

klarlægge, hvordan følgerne af forurening afhjælpes eller forebygges, og

5)

klarlægge, hvordan andre virkninger på miljøet kan afhjælpes eller forebygges.

Intervaller (merudvaskning)

Bødeniveau pr. kg merudvaskning

0-6 kg N/ha

50 kr.

6-8 kg N/ha

100 kr.

>8 kg N/ha

150 kr.