Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Forhøjelse af befordringsfradraget for indkomståret 2026)

Fremsat den 16. juni 2026 af skatte- og vækstministeren (Jakob Engel-Schmidt)

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven

(Forhøjelse af befordringsfradraget for indkomståret 2026)

Bemærkninger til lovforslaget

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

§ 1

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1500 af 24. november 2025, som ændret senest ved lov nr. 1781 af 29. december 2025, foretages følgende ændringer

1.

I § 9 C, stk. 3, 1. pkt., ændres »4. pkt.« til: »4. og 5. pkt.«, og i 2. pkt. indsættes efter »kilometertakst«: »efter 1. og 5. pkt.«

2.

I § 9 C, stk. 3, indsættes som 5. pkt.

For indkomståret 2026 forhøjes kilometertaksten til og med 120 km pr. arbejdsdag, jf. 1. pkt., med 0,89 kr. pr. km og for over 120 km, jf. 2. pkt., med 0,45 kr. pr. km, idet kilometertaksten for fradrag efter 3. og 4. pkt. dog forhøjes med 0,98 kr. pr. km.

3.

I § 9 C, stk. 4, 9. pkt., indsættes efter »15.400 kr.«: », idet maksimumsbeløbet for indkomståret 2026 dog udgør 30.800 kr.«

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kir‍keskat for indkomståret 2026 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2026, der følger af denne lov.

Stk. 3.

Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 2 fastsættes af økonomi- og in‍denrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2026, der foreligger pr. 1. maj 2028.

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2.

Lovforslagets hovedpunkt

2.1.

Forhøjelse af befordringsfradraget for indkomståret 2026

2.1.1.

Gældende ret

2.1.2.

Skatte- og Vækstministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1.

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.2.

Implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.

Administrative konsekvenser for borgerne

6.

Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

7.

Klimamæssige konsekvenser

8.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9.

Forholdet til EU-retten

11.

Sammenfattende skema

1.

Indledning

Formålet med lovforslaget er at gennemføre den del af re‍geringsgrundlaget »Det politiske grundlag for firkløverregeringen« fra juni 2026, der omhandler en midlertidig forhøjelse af befordringsfradraget på en måde, der målrettet hjælper dem, der er hårdest ramt af stigende benzin- og dieselpriser, samt holder hånden under den lokale, kollektive transport.

Det foreslås gjort ved at forhøje befordringsfradraget for indkomståret 2026, uanset om befordringen har fundet sted før eller efter lovens ikrafttræden.

Reglen vil således få virkning før lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Virkningen er alene begunstigende.

Konkret foreslås det, at den almindelige takst for kørsel frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads – det vil sige for kørsel mellem 24 og 120 km pr. arbejdsdag – forhøjes med 0,89 kr. pr. km.

Taksten udgør 2,28 kr. pr. km i 2026, før den foreslåede forhøjelse medregnes.

Taksten for den del af kørslen, der overstiger 120 km, foreslås forhøjet med 0,45 kr. pr. km.

Taksten udgør 1,14 kr. pr. km i 2026, før den foreslåede forhøjelse medregnes.

For borgere, der er bosiddende i en yderkommune eller på en småø, forhøjes satsen med 0,98 kr. pr. km.

Taksten udgør 2,53 kr. pr. km i 2026, før den foreslåede forhøjelse medregnes.

Forhøjelsen af befordringsfradraget vil også omfatte dem, der modtager uddannelsesstøtte efter SU-loven og er bosiddende i en yderkommune eller på en af det udpegede små øer.

Disse personer har allerede i dag en særlig adgang til befordringsfradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og uddannelsessted, og det fradrag vil med lovforslaget også blive forhøjet med 0,98 kr. pr. km.

Endelig foreslås en forhøjelse af loftet for det såkaldte la‍vindkomsttillæg fra 15.400 kr. til 30.800 kr. for indkomståret 2026.

Lavindkomsttillægget er et tillæg til befordringsfradraget på 64 pct. af det normale befordringsfradrag, dog højst op til det loft, der foreslås forhøjet.

2.

Lovforslagets hovedpunkt

2.1.

Forhøjelse af befordringsfradraget for indkomståret 2026

2.1.1.

Gældende ret

Pendlere kan få fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel, efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1.

Det er en forudsætning for befordringsfradraget, at der er tale om befordring til og fra en indtægtsgivende arbejdsplads.

Dog er der for SU-modtagere med sædvanlig bopæl i en af de 25 udpegede yderkommuner eller på en af de 10 udpegede småøer også adgang til fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og uddannelsessted, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 10.

Der kan dog kun foretages fradrag for den del af befordringen, der overstiger 24 km pr. arbejdsdag, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 2.

Befordringsfradraget er et ligningsmæssigt fradrag, det vil sige et fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Skatteværdien af et ligningsmæssigt fradrag udgør ca. 25 pct. (ekskl.

kirkeskat) i 2026 i en kommune med en skatteprocent svarende til landsgennemsnittet.

Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med 120 km, beregnes fradraget med den kilometertakst, som Skatterådet årligt fastsætter, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3, 1. pkt. Det følger af 2. pkt., at for befordring herudover beregnes fradraget med 50 pct. af den fastsatte kilometertakst.

De gældende regler om forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner indebærer, at pendlere, der bor i en af de 25 udpegede yderkommuner eller på en af de 10 udpegede små øer, får beregnet befordringsfradrag med Skatterådets fulde kilometertakst for kørsel over 120 km dagligt, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. pkt. Kørsel ud over 120 km dagligt beregnes for disse pendlere således ikke med 50 pct. af kilometertaksten som for andre skattepligtige, men med den fulde kilometertakst.

Til og med indkomståret 2027 bliver fradraget for pendlere med bopæl i en af de 25 udpe‍gede yderkommuner eller på en af de 10 udpegede små øer des‍uden beregnet med tillæg af et beløb, der udgør 10,75 pct. af Skatterådets fulde kilometertakst for kørsel over 24 km dagligt, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3, 4. pkt.

For visse personer beregnes desuden et særligt forhøjet befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C stk. 4 i form af et tillæg, som udgør 64 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter stk.1-3 og 9, dog højst et maksimumsbeløb på 15.400 kr. Det følger af stk. 4, 1. pkt. at for skattepligtige med en indkomst, der overstiger et grundbeløb på 341.500 kr. (248.700 kr. i 2010-niveau), aftrappes tillægsprocenten på 64 med en aftrapningsprocent på 1,28.

Derudover aftrappes tillægsprocenten med en særlig aftrapningsprocent for hver 1.000 kr., indkomsten overstiger 341.500 kr. (248.700 kr. i 2010 niveau), og maksimumsbeløbet nedsættes med 2,0 pct. pr. 1.000 kr., den skattepligtige indkomst overstiger 341.500 kr. (248.700 kr. i 2010-niveau).

Det betyder, at maksimumsbeløbet bliver nedsat med 100 pct. ved en stigning i indkomsten på 50.000 kr. Med udgangspunkt i en indkomst på 341.500 kr. bortfalder det forhøjede befordringsfradrag derfor ved en indkomst på 391.500 kr. (298.700 kr. i 2010-niveau).

Skatte- og vækstministeren kan efter ligningslovens § 9 C, stk. 5, fastsætte nærmere regler om administrationen af stk. 1-3, herunder regler om, hvorledes den normale trans‍por‍tvej efter stk. 1 fastlægges.

Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1492 af 6. december 2023 om visse ligningslovsregler m.v., der blandt fastslår, at fradrag efter ligningslovens § 9 C er betinget af, at den skattepligtige over for Skatteforvaltningen oplyser antallet af arbejdsdage og antallet af befordrede kilometer pr. arbejdsdag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads (transportvejen).

Hvis der modtages hel eller delvis skattefri befordringsgodtgørelse, kan der ikke foretages fradrag for den befordring, der har dannet grundlag for godtgørelsen, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 6.

Dette er i overensstemmelse med det grundlæggende princip i skat‍telovgivningen om, at der ikke kan modtages godtgørelse og tages fradrag for den samme udgift.

Reglen omfatter både befordringsgodtgørelse, som arbejdstageren modtager fra arbejdsgiveren efter ligningsloven § 9 B, stk. 4, og godtgørelse, der modtages efter andre regler, herunder sociallov‍givningen.

Skattepligtige, der modtager arbejdsgiverbetalt befordring, har efter ligningslovens § 9 C, stk. 7, mulighed for at foreta‍ge fradrag for befordring efter § 9 C, stk. 1, mod, at den skattepligtige ved indkomstopgørelsen medregner værdien af fri befordring svarende til normalfradraget efter § 9 C, stk. 1–3.

Det følger af ligningslovens § 9 C, stk. 9, at der er fradrag for passage af de to nuværende betalingsbroforbindelser i Danmark, det vil sige Sto‍rebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen.

Der er tale om standardfradrag, hvis størrelse er fastsat direkte i loven.

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 10, har studerende, der modtager uddannelsesstøtte efter SU-loven og er bosat i en af de 25 udpegede yderkommuner eller på en af de 10 udpegede små øer, der er nævnt ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. pkt., mulighed for at foretage fradrag for befordring til og fra deres uddannelsessted med samme kilometertakst og på samme grundlag, som der i dag beregnes fradrag for lønmodtageres befordring til og fra en indtægtsgivende arbejdsplads efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-4 og 9.

2.1.2.

Skatte- og Vækstministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Formålet med lovforslaget er at udmønte den del af re‍ge‍ringsgrundlaget ”Det politiske grundlag for fir‍klø‍verr‍e‍geringen”, der omhandler en midlertidig forhøjelse af befordringsfradraget på en måde, der målrettet hjælper dem, der er hårdest ramt af stigende benzin- og dieselpriser, samt holder hånden under den lokale, kollektive transport.

Det foreslås gjort ved at forhøje befordringsfradraget for indkomståret 2026.

Det foreslås for det første, at befordringsfradraget for indkomståret 2026 forhøjes med 0,89 kr. pr. km for befordring over 24 km.

pr. dag til og med 120 km pr. dag.

For det andet foreslås det at befordringsfradraget for befordring over 120 km pr. dag forhøjes med 0,45 kr. pr. km, dvs. med omtrent halvdelen i forhold til den generelle satsforhøjelse på 0,89 kr. pr. km.

Det skal ses i lyset af ligningslovens § 9 C, stk. 3, 2. pkt., hvorefter fradraget for befordring udover 120 km dagligt beregnes med 50 pct. af den fastsatte kilometertakst.

Det foreslås endelig for personer med bopæl i en af de 25 yderkommuner, der er nævnt i ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. pkt. – det vil sige Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø og Aabenraa – eller på en af de i bestemmelsen nævnte små øer Bågø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Årø, at befordringsfradraget for indkomståret 2026 forhøjes med 0,98 kr. pr. km.

Den foreslåede takstforhøjelse for disse personer skal ses i sammenhæng med den foreslåede generelle forhøjelse på 0,89 kr. pr. km, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3, 1. pkt., der for disse personer ikke nedsættes for befordring over 120 km, jf. 3. pkt., og at befordringsfradraget for disse personer allerede midlertidigt er forhøjet med 10,75 pct., jf. 4. pkt.

Dette vil tilsvarende gælde for studerende omfattet af ligningslovens § 9 C, stk. 10, der modtager uddannelsesstøtte efter SU-loven og er bosat i en af ovennævnte yderkommuner eller små øer.

Den foreslåede forhøjelse af befordringsfradraget mellem sædvanlig bopæl og uddannelsessted for disse personer vil således også være på 0,98 kr. pr. km.

Det foreslås derudover at forhøje loftet for lavindkomsttillæg fra 15.400 kr. til 30.800 kr. for indkomståret 2026.

La‍vindkomsttillægget følger af ligningslovens § 9 C, stk. 4, og er et tillæg til befordringsfradraget, der udgør 64 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter ligningslovens § 9 C, stk.1-3 og 9, dog højst et maksimumsbeløb på 15.400 kr. Forslaget vil indebære, at det maksimale tillæg til be‍fordringsfradraget for lavindkomster for indkomståret 2026 hæves fra 15.400 kr. til 30.800 kr.

3.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1 Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes under ét at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 2,6 mia. kr. i 2026.

Efter tilbageløb og adfærd skønnes et mindreprovenu på ca. 2,0 mia. kr. i 2026, mens den varige virkning efter tilbageløb skønnes at udgøre et mindreprovenu på ca. 15 mio. kr.

For finansåret 2026 skønnes et umiddelbart mindreprovenu på ca. 1,3 mia. kr., idet det er lagt til grund, at ca. 50 pct. af de berørte vil rette deres forskudsopgørelse i løbet af 2026.

Den resterende del af mindreprovenuet for 2026 vil blive udmøntet som overskydende skat eller reduceret restskat i forbindelse med årsopgørelsen for 2026 i foråret 2027.

Da befordringsfradraget indgår i den skattepligtige indkomst, der udgør grundlaget for både kommuneskatten og kirkeskatten, vil virkningen for kommuneskatten udgøre ho‍vedparten af den umiddelbare virkning og skønnes til et mindreprovenu på ca. 2,4 mia. kr.

Forslaget får dog ingen umiddelbare økonomiske virkninger for kommunerne for indkomståret 2026, da det ikke indgår i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2026.

I den forbindelse vil der, for så vidt angår indkomstskatter‍ne for de kommuner, der har valgt at selvbudgettere deres ud‍skriv‍‍ningsgrundlag i 2026, ske en neutralisering af lovens virkning med afregning af de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2026 i 2029.

Forslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for regionerne.

Mindreprovenuet, der følger af lovforslaget, foreslås delvist finansieret af den afsatte reserve på § 35.11.75.50.

Reserve til Aftale om grøn skattereform, hvor der på finansloven for 2026 er afsat 113,6 mio. kr. Det forslås derfor, at reserven nedskrives med 113,6 mio. kr. i 2026.

Den del af lovforslaget, der vedrører en højere kilometersats i yderkommunerne og et øget lavindkomsttillæg, vil øge niveauet for de eksisterende skatteudgifter vedrørende det særlige befordringsfradrag for yderkommuner samt la‍vind‍komsttillægget.

3.2.

Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Der vurderes isoleres set at være omkostninger i Skatteforvaltningen på i størrelsesordenen op til 5,0 mio. kr. samlet til sagsbehandling, vejledning, kontrol og systemtilpasninger.

Omkostningerne vurderes primært at falde i perioden 2026-2027.

4.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.

Administrative konsekvenser for borgerne

For at få virkning af det forhøjede befordringsfradrag i løbet af 2026 vil borgerne selv skulle danne en ny for‍skud‍sop‍gø‍relse på Skatteforvaltningens hjemmeside, når det forhøjede befordringsfradrag er trådt i kraft.

Hvis borgerne ikke selv danner en ny forskudsopgørelse, vil det forhøjede befordringsfradrag få virkning på borgerens årsopgørelse for 2026, som borgeren modtager i foråret 2027.

Derudover vurderes lovforslaget ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for borgerne.

6.

Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

Forhøjelsen af befordringsfradraget vil generelt kompensere for de høje brændstofpriser og i særlig grad for yderkommuner og små øer, hvor taksten forhøjes med 0,98 kr. pr. km.

7.

Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget medfører ingen miljømæssige konsekvenser.

9.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. juni 2026 til den 16. juni 2026 (4 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.

Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Business Danmark, CEPOS, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Friskoleforening, Dansk IT, Dansk Iværksætterforening, Dansk Metal, Dansk Mobilitet, Dansk Person Transport, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Teknisk Lærerforbund, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Erhvervsskoler, Danske Familieadvokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Produktionsskolers Lærerforening, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske Udlejere, Danske Underviserorganisationers Samråd, Danske Universiteter, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Den Danske Bilbranche, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Sociale Nævn, DI, Di‍gitali‍seringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DTL, Efterskoleforeningen, Ejendom Danmark, Erhvervsstyrelsen – Område for Bedre Regulering (OBR), FDM, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark, Forstanderkredsen for Pro‍duktionsskoler, Forældreorganisationen Skole og Samfund, Frie Funktionærer, FSR - danske revisorer, Fællesrådet for Foreninger for Uddannelses- og Erhvervsvejledningen, HK-Kommunal, HK-Privat, HORESTA, Ingeniørforeningen i Danmark, Investering Danmark, ISOBRO, Justitia, KL, Kraka, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Miljøstyrelsen, Nationalbanken, Produktionsskoleforeningen, Rektorkollegiet, Retssikkerhedssekretariatet, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Danske Småøer, SEGES Innovation P/S, Skatteankeforvaltningen, Skolelederforeningen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Sundhedskartellet, Trafikstyrelsen, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Ungdomsboligrådet.

Lovforslaget er af hastende karakter, da det skal sikre en økonomisk håndsrækning til de dem, der er hårdest ramt af stigende benzin- og dieselpriser.

Det er således vigtigt, at forhøjelsen af befordringsfradraget hurtigst muligt kan få effekt på borgenes forskudsopgørelse.

Som følge heraf er lovforslaget sendt i offentlig høring umiddelbart inden fremsættelsen.

Tabel 1.

Økonomiske konsekvenser ved forhøjelse af befordringsfradraget

Mia. kr. (2026-niveau)

2026

2027

2028

2029

2030

2035

Varigt (mio. kr.)

Finansår 2026

Umiddelbar virkning

-2,6

-

-

-

-

-

-20

-1,3

Virkning efter tilbageløb

-2,0

-

-

-

-

-

-15

-

Virkning efter tilbageløb og adfærd

-2,0

-

-

-

-

-

-15

-

Umiddelbar virkning for kommunerne

-2,4

-

-

-

-

-

-

-

11.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In‍gen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Lovforslaget skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 2,6 mia. kr. i 2026 og ca. 2,0 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Den varige virkning af lovforslaget skønnes at udgøre ca. 15 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Den umiddelbare virkning for kommunerne skønnes til et mindreprovenu på ca. 2,4 mia. kr. i 2026.

Forslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for regionerne.

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Der vurderes isoleres set at være omkostninger i Skatteforvaltningen på i størrelsesordenen op til 5,0 mio. kr. samlet til sagsbehandling, vejledning, kontrol og systemtilpasninger.

Omkostningerne vurderes primært at falde i perioden 2026-2027.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

For at få virkning af det forhøjede befordringsfradrag i løbet af 2026 vil borgerne selv skulle danne en ny for‍skudsop‍gørelse på Skatteforvaltningens hjemmeside, når det forhøjede befordringsfradrag er trådt i kraft.

Hvis borgerne ikke selv danner en ny forskudsopgørelse, vil det forhøjede befordringsfradrag få virkning på borgerens årsopgørelse for 2026, som borgeren modtager i foråret 2027.

Derudover vurderes lovforslaget ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for borgerne.

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X)

Ja

Nej

X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Pendlere kan få fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel, efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1.

Det er en forudsætning for befordringsfradraget, at der er tale om befordring til og fra en indtægtsgivende arbejdsplads.

Dog er der for SU-modtagere med sædvanlig bopæl i en af de 25 udpegede yderkommuner eller på en af de 10 udpegede småøer også adgang til fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og uddannelsessted, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 10.

Der kan dog kun foretages fradrag for den del af befordringen, der overstiger 24 km pr. arbejdsdag, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 2.

Befordringsfradraget er et ligningsmæssigt fradrag, det vil sige et fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Skatteværdien af et ligningsmæssigt fradrag udgør ca. 25 pct. (ekskl.

kirkeskat) i 2026 i en kommune med en skatteprocent svarende til landsgennemsnittet.

Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med 120 km, beregnes fradraget med den kilometertakst, som Skatterådet årligt fastsætter, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3, 1. pkt. Det følger af 2. pkt., at for befordring herudover beregnes fradraget med 50 pct. af den fastsatte kilometertakst.

De gældende regler om forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner indebærer, at pendlere, der bor i en af de 25 udpegede yderkommuner eller på en af de 10 udpegede små øer, får beregnet befordringsfradrag med Skatterådets fulde kilometertakst for kørsel over 120 km dagligt, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. pkt. Kørsel ud over 120 km dagligt beregnes for disse pendlere således ikke med 50 pct. af kilometertaksten som for andre skattepligtige, men med den fulde kilometertakst.

Til og med indkomståret 2027 bliver fradraget for pendlere med bopæl i en af de 25 udpegede yderkommuner eller på en af de 10 udpegede små øer desuden beregnet med tillæg af et beløb, der udgør 10,75 pct. af Skatterådets fulde kilometertakst for kørsel over 24 km dagligt, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3, 4. pkt.

For visse personer beregnes desuden et særligt forhøjet befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 4 i form af et tillæg, som udgør 64 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter stk.1-3 og 9, dog højst et maksimumsbeløb på 15.400 kr. Det følger af stk. 4, 1. pkt. at for skattepligtige med en indkomst, der overstiger et grundbeløb på 341.500 kr. (248.700 kr. i 2010-niveau), aftrappes tillægsprocenten på 64 med en aftrapningsprocent på 1,28.

Derudover aftrappes tillægsprocenten med en særlig aftrapningsprocent for hver 1.000 kr., indkomsten overstiger 341.500 kr. (248.700 kr. i 2010 niveau), og maksimumsbeløbet nedsættes med 2,0 pct. pr. 1.000 kr., den skattepligtige indkomst overstiger 341.500 kr. (248.700 kr. i 2010-niveau).

Det betyder, at maksimumsbeløbet bliver nedsat med 100 pct. ved en stigning i indkomsten på 50.000 kr. Med udgangspunkt i en indkomst på 341.500 kr. bortfalder det forhøjede befordringsfradrag derfor ved en indkomst på 391.500 kr. (298.700 kr. i 2010-niveau).

Skatte- og vækstministeren kan efter ligningslovens § 9 C, stk. 5, fastsætte nærmere regler om administrationen af stk. 1-3, herunder regler om, hvorledes den normale transportvej efter stk. 1 fastlægges.

Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1492 af 6. december 2023 om visse ligningslovsregler m.v., hvor det af bekendtgørelsens § 2 fremgår, at fradrag efter ligningslovens § 9 C er betinget af, at den skattepligtige over for Skatteforvaltningen oplyser antallet af arbejdsdage og antallet af befordrede kilometer pr. arbejdsdag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads (transportvejen).

Hvis der modtages hel eller delvis skattefri befordringsgodtgørelse, kan der ikke foretages fradrag for den befordring, der har dannet grundlag for godtgørelsen, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 6.

Dette er i overensstemmelse med det grundlæggende princip i skattelovgivningen om, at der ikke kan modtages godtgørelse og tages fradrag for den samme udgift.

Reglen omfatter både befordringsgodtgørelse, der modtages af arbejdsgiveren efter ligningsloven § 9 B, stk. 4, og godtgørelse, der modtages efter andre regler, herunder sociallovgivningen.

Skattepligtige, der modtager arbejdsgiverbetalt befordring, har efter ligningslovens § 9 C, stk. 7, mulighed for at foreta‍ge fradrag for befordring efter § 9 C, stk. 1, mod, at den skattepligtige ved indkomstopgørelsen medregner værdien af fri befordring svarende til normalfradraget efter § 9 C, stk. 1–3.

Det følger af ligningslovens § 9 C, stk. 9, at der er fradrag for passage af de to nuværende betalingsbroforbindelser i Danmark, det vil sige Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen.

Der er tale om standardfradrag, hvis størrelse er fastsat direkte i loven.

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 10, har studerende, der modtager uddannelsesstøtte efter SU-loven og som er bosat i en af de 25 yderkommuner eller på en af de 10 små øer, der er nævnt i ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. pkt., mulighed for at foretage fradrag for befordring til og fra deres uddannelsessted med samme kilometertakst og på samme grundlag, som der i dag beregnes fradrag for lønmodtageres befordring til og fra en indtægtsgivende arbejdsplads efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-4 og 9.

Det foreslås i ligningslovens § 9 C, stk., 3, 1. pkt. , at ændre »4. pkt.« til »4. og 5. pkt.«., og i 2. pkt. efter »kilometertakst«at indsætte »efter 1. og 5. pkt.«

Forslagene skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1 nr. 2, hvor det foreslås at indsætte et nyt 5. pkt. i ligningslovens § 9 C, stk. 3.

Til nr. 2

Det foreslås i i ligningslovens § 9 C, stk. 3, at indsætte som 5. pkt.: »For indkomståret 2026 forhøjes kilometertaksten til og med 120 km pr. arbejdsdag, jf. 1. pkt., med 0,89 kr. pr. km og for over 120 km, jf. 2. pkt., med 0,45 kr. pr. km, idet kilometertaksten for fradrag efter 3. og 4. pkt. dog forhøjes med 0,98 kr. pr. km.«

Forslaget indebærer for det første, at pendlere, der efter ligningslovens § 9 C, stk. 3, har mulighed for at tage befordringsfradrag for befordring over 24 km, for indkomståret 2026 vil få beregnet befordringsfradrag med den af Skatterådet fastsatte kilometertakst med tillæg af 0,89 kr. pr. km.

For det andet indebærer forslaget, at befordringsfradraget for befordring over 120 km pr. dag vil blive forhøjet med 0,45 kr. pr. km, det vil sige med omtrent halvdelen i forhold til den generelle satsforhøjelse på 0,89 kr. pr. km.

Det skal ses i lyset af ligningslovens § 9 C, stk. 3, 2. pkt., hvorefter fradraget for befordring udover 120 km dagligt beregnes med 50 pct. af den fastsatte kilometertakst.

Forslaget indebærer endelig for personer med bopæl i en af de 25 yderkommuner, der er nævnt ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. pkt. – det vil sige Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø og Aabenraa – eller på en af de i bestemmelsen nævnte små øer Bågø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Årø, at befordringsfradraget for indkomståret 2026 vil blive forhøjet med 0,98 kr. pr. km.

Den foreslåede takstforhøjelse for disse personer skal ses i sammenhængen med den foreslåede generelle forhøjelse på 0,89 kr. pr. km, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3, 1. pkt., der for disse personer ikke nedsættes for befordring over 120 km, jf. 3. pkt., og at befordringsfradraget for disse personer allerede midlertidigt er forhøjet med 10,75 pct., jf. 4. pkt.

Forhøjelsen af befordringsfradraget vil tilsvarende gælde for studerende omfattet af ligningslovens § 9 C, stk. 10, der modtager uddannelsesstøtte efter SU-loven og er bosat i en af ovennævnte yderkommuner eller små øer.

Den foreslåede forhøjelse af befordringsfradraget mellem sædvanlig bopæl og uddannelsessted for disse personer vil således også være på 0,98 kr. pr. km.

Til nr. 3

Det foreslås i ligningslovens § 9 C, stk. 4, 9. pkt., at indsætte efter »15.400 kr.«: », idet maksimumsbeløbet dog udgør 30.800 kr. for indkomståret 2026.«

Forslaget indebærer, at loftet for lavindkomsttillægget for indkomståret 2026 forhøjes fra 15.400 kr. til 30.800 kr.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslåede indebærer, at loven vil træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Den hurtige ikrafttrædelse skal sikre, at de foreslåede ændringer hurtigst muligt kan få virkning for borgernes forskudsopgørelse og dermed give en økonomisk håndsrækning til dem, der er hårdest ramt af stigende benzin- og dieselpriser.

Det foreslås i stk. 2, at ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2026 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2026, der følger af denne lov.

Det vil betyde, at de økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken, som følger af lovforslaget, neutraliseres for indkomståret 2026, for så vidt angår de kommuner, der har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat.

Neutraliseringen sker med baggrund i aktstykke 281, tiltrådt af Finansudvalget den 26. juni 2025.

Af aktstykket fremgår, at skønnene over udskrivningsgrundlagene hviler på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning, og at virkningerne for de selvbudgetterende kommuner neutraliseres ved efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlagene.

Det foreslås i stk. 3, at den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 2 fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2026, der foreligger pr. 1. maj 2028.

Det vil betyde, at efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for 2026 efter stk. 2, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2028.

Efterreguleringen afregnes i 2029.

Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland og vil heller ikke helt eller delvis kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, fordi loven, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1500 af 24. november 2025, som ændret senest ved lov nr. 1781 af 29. december 2025, foretages følgende ændringer

§ 9 C.

---

Stk.2.

---

Stk. 3.

Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med 120 km, beregnes fradraget med den kilometertakst, Skatterådet

fastsætter, jf. dog 4. pkt. For befordring herudover beregnes fradraget med 50 pct. af den fastsatte kilometertakst, jf. dog 3. og 4. pkt. Fradraget for befordring over 120 km beregnes med den kilometertakst, Skatterådet fastsætter, jf. 1. pkt., når den skattepligtiges sædvanlige bopæl er beliggende i en af kommunerne Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø og Aabenraa eller på en af de små øer Bågø, Egholm, Endelave, Hjarnø,

1.

I § 9 C, stk. 3, 1. pkt., ændres »4. pkt.« til: »4. og 5. pkt.«, og i 2. pkt., indsættes efter »kilometertakst«: »efter 1. og 5. pkt.«

Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Årø.

For indkomst-

2.

I § 9 C, stk. 3, indsættes som 5. pkt.

årene 2024-2027 beregnes fradraget for befordring over 24 km med den kilometertakst, Skatterådet fastsætter, med tillæg af et beløb, der udgør 10,75 pct. af denne takst, når den skattepligtiges sædvanlige bopæl er beliggende i en af kommunerne eller på en af de små øer, der er nævnt i 3. pkt.

»For indkomståret 2026 forhøjes kilometertaksten til og med 120 km pr. arbejdsdag, jf. 1. pkt., med 0,89 kr. pr. km og for over 120 km, jf. 2. pkt., med 0,45 kr. pr. km, idet kilometertaksten for fradrag efter 3. og 4. pkt. dog forhøjes med 0,98 kr. pr. km.«

Stk. 4.

For indkomstårene 2010 og 2011 kan yderligere fratrækkes en tillægsprocent på 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter stk. 1-3 og 9, dog højst et maksimumsbeløb på 6.000 kr. For indkomståret 2012 udgør tillægsprocenten 29 og maksimumsbeløbet 7.000 kr. For indkomståret 2013 udgør tillægsprocenten 33 og maksimumsbeløbet 7.900 kr. For indkomståret 2014 udgør tillægsprocenten 37 og maksimumsbeløbet 8.900 kr. For indkomståret 2015 udgør tillægsprocenten 42 og maksimumsbeløbet 10.100 kr. For indkomståret 2016 udgør tillægsprocenten 47 og maksimumsbeløbet 11.300 kr. For indkomståret 2017 udgør tillægsprocenten 52 og maksimumsbeløbet 12.500 kr. For indkomståret 2018 udgør tillægsprocenten 58 og maksimumsbeløbet 1 3.900 kr. Fra indkomståret 2019 og frem udgør

tillægsprocenten 64 og maksimumsbeløbet 15.400 kr. For skattepligtige med en indkomst, der overstiger et grundbeløb på 248.700 kr. (2010-niveau), aftrappes tillægsprocenten i 2010 og 2011 med en aftrapningsprocent på 0,5 procentenheder pr. 1.000 kr., som indkomsten overstiger grundbeløbet.

For indkomståret 2012 udgør aftrapningsprocenten 0,58.

For indkomståret 2013 udgør aftrapningsprocenten 0,66.

For indkomståret 2014 udgør aftrapningsprocenten 0,74.

For indkomståret 2015 udgør aftrapningsprocenten 0,84.

For indkomståret 2016 udgør aftrapningsprocenten 0,94.

For indkomståret 2017 udgør aftrapningsprocenten 1,04.

For indkomståret 2018 udgør aftrapningsprocenten 1,16.

For indkomståret 2019 og frem udgør aftrapningsprocenten 1,28.

Maksimumsbeløbet reduceres fra 2010 og frem med 2,0 pct. pr. 1.000 kr., som indkomsten overstiger grundbeløbet.

Indkomsten efter 10. pkt. omfatter indtægter m.v. efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, § 4 og § 5, ydelser, der udbetales af en arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpengegodtgørelser for 1., 2. og 3. ledighedsdag, der udbetales af arbejdsgivere i henhold til § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., sygedagpenge efter lov om sygedagpenge og barseldagpenge efter barselloven bortset fra dagpenge, der erstatter B-indkomst eller ydes som frivillig sikring efter § 45 i lov om sygedagpenge.

Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

3.

I § 9 C, stk. 4, 9. pkt., indsættes efter »15.400 kr.«: », idet maksimumsbeløbet for indkomståret 2026 dog udgør 30.800 kr.«

Stk. 5-10.

---