Skriftlig fremsættelse (25. februar 2026) - L 123

Skriftlig fremsættelse (25. februar 2026)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning (Gennemførelse af EU’s brint- og gasmarkedspakke)

(Lovforslag nr. L 123)

Lovforslaget implementerer EU’s brint- og gasmarkedspakke, der blev fremsat i 2021 i regi af Fit-for-55, og som består af en revision af hhv.

gasdirektivet og -forordningen fra 2009.

Lovforslaget følger dertil op på en række politiske aftaler: Udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer af 5. marts 2022 (Regeringen (S, V og M), SF, EL, RV og ALT), Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 af 25. juni 2022 (Regeringen (S, V og M), SF, LA, KF, EL, RV, DF og ALT), Ejerskab og drift af fremtidens danske rørbundne brintinfrastruktur af 22. maj 2023 (Regeringen (S, V og M), SF, LA, KF, EL, RV, DF og ALT) og Økonomiske rammevilkår for brintinfrastruktur af 4. april 2025 (Regeringen (S, V og M), SF, LA, KF, EL, RV, DF og ALT).

Formålet med lovforslaget er at implementere EU’s brint- og gasmarkedspakke, der har til formål at skabe fælles europæiske retlige rammer til fremme af udbredelse af vedvarende og kulstoffattige gasser i et velfungerende indre marked og en dekarboniseret energisektor.

EU’s brint- og gasmarkedspakke søger også at styrke forbrugerbeskyttelsen, netplanlægningen, forsyningssikkerheden og den grønne omstilling i Europa.

Lovforslaget er omfattende og formålet er bl.a. at indføre brint i EU-reguleringen i opbygning af et indre marked herfor.

Lovforslaget indeholder derfor en række nye regler om brintinfrastruktur og -marked, herunder regler om lige adgang til og udviklingsplaner for brintinfrastruktur.

Dertil indeholder lovforslaget nye opgaver til Forsyningstilsynet på brintområdet og et forbud mod langtidskontrakter om levering af fossil metangas efter 2049 mv.

Lovforslaget lægger op til at implementere en række af de reviderede bestemmelser i gasdirektivet via bemyndigelsesbestemmelser.

Herunder får klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om en gaspriskrisefastsættelsesmekanisme, biogasproducenters tilslutningsvilkår, afgrænsning af definitionen af sårbare gaskunder og en kontrolleret tilpasning af gasdistributionssystemet mhp.

at sikre rentabiliteten i gassystemet, i takt med en forventet faldende gasefterspørgsel.

I den forbindelse er klima-, energi- og forsyningsministerens beføjelser indhegnet, så det kræver en politisk aftale om fremtidens grønne gassystem, før ministeren kan udstede bekendtgørelserne.

Disse bemyndigelsers anvendelighed er derfor bundet op på, at der skal foreligge en politisk aftale som opfølgning på Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 .

Regeringen vil i henhold til Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 vende tilbage med tiltag og finansiering som opfølgning herpå i 2026, når der foreligger et tilstrækkeligt oplyst beslutningsgrundlag.

Med det fremsatte lovforslag tilsigtes således en balance mellem på den ene side rettidig og på den anden side hurtig og smidig implementering af EU’s brint- og gasmarkedspakke, samt sikring af Folketingets inddragelse og indflydelse på regulatoriske beslutninger i kommende politisk aftale.

Lovforslaget forventes at øge Forsyningstilsynets ressourcebehov og medføre begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Det gælder bl.a. ift.

øget forbrugerbeskyttelse, der giver flere administrative opgaver for gasleverandører, fx ift.

kontrakter, fakturering mv. Dertil kan de administrative byrder for Evida og Energinet øges, herunder ifm.

netplanlægningsforpligtelser.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 5. august 2026 iht.

EU’s implementeringsfrist.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.