Skriftlig fremsættelse (25. februar 2026) - L 122

Skriftlig fremsættelse (25. februar 2026)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og lov om styrket beredskab i energisektoren (Elproduktionsanlæg på havet med tilslutning til udlandet, m.v.)

(Lovforslag nr. L 122)

Lovforslaget har til formål at skabe de retlige rammer for, at elproduktionsanlæg på havet, der udnytter vedvarende energikilder, kan tilsluttes direkte til udenlandske kollektive elnet.

Dermed fjernes kendte barrierer i den gældende regulering, så Danmarks havvindressource i højere grad kan udnyttes til eksport og bidrage til den grønne omstilling og elforsyningssikkerheden i Europa.

Lovforslaget har ophæng i den politiske tillægsaftale om ”Aftale om den økonomiske ramme for Energiø Bornholm” (S, V, M, DD, SF, K, EL, RV, ALT), og som skal ses i lyset af den stigende efterspørgsel efter grøn strøm i Europa.

Energistyrelsens Havvindanalyse fra 2025 peger bl.a. på, at direkte tilslutning af havvind til udlandet kan øge det rentable potentiale for dansk havvindudbygning og skabe samfundsøkonomiske gevinster på europæisk niveau.

Den eksisterende lovgivning er imidlertid indrettet med henblik på, at elproduktion på havet tilsluttes det danske kollektive elnet, hvilket begrænser muligheden for denne type projekter.

Lovforslaget indebærer derfor ændringer af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og lov om styrket beredskab i energisektoren.

Med lovforslaget tilvejebringes et generelt hjemmelsgrundlag, der muliggør etablering af fremtidige havvindmølleparker og andre elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder, på dansk søterritorium og i den eksklusive økonomiske zone med tilslutning til udlandet.

Lovforslaget giver endvidere mulighed for, at udenlandske transmissionsvirksomheder kan eje og drive ilandføringsanlæg og samkøringslinjer i Danmark tilsluttet udenlandske kollektive elnet.

Herudover indeholder lovforslaget en række justeringer af mere teknisk karakter, herunder vedrørende betalingstidspunktet for Energinets forundersøgelsesomkostninger, hæftelse for erstatningskrav ved skyggevirkninger samt mulighed for forlængelse af elproduktionstilladelser for anlæg, der indgår i større offshorehybridprojekter.

Lovforslaget giver desuden mulighed for, at lov om styrket beredskab i energisektoren kan finde anvendelse på relevante transmissionssystemer, selvom disse ikke er tilsluttet det danske forsyningsnet.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke i sig selv indebærer beslutninger om konkrete udbud eller projekter, og realisering af konkrete anlæg vil derfor fortsat forudsætte indgåelse af mellemstatslige aftaler mellem Danmark og det relevante aftagerland samt nationale politiske aftaler.

Lovforslaget medfører ikke i sig selv direkte økonomiske konsekvenser for staten, regioner eller kommuner.

Eventuelle økonomiske virkninger vil først opstå i forbindelse med konkrete udbud eller projekter.

Lovforslaget har heller ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, men muliggør potentielle økonomiske gevinster ved fremtidige havvindprojekter med tilslutning til udlandet.

Den del af lovforslaget, der angår forlængelse af driftstilladelsen for offshorehybridprojekter, kan medføre administrative konsekvenser i form af ansøgning om forlængelse, men vil samtidig kunne have positive økonomiske konsekvenser for den berørte virksomhed og samfundet som helhed.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft d. 1. juli 2026.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.