Legislator Case Law & Legislation
20251XX00419 DK

Skriftlig fremsættelse (4. februar 2026) - L 104

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2025 L 104 Valid

Skriftlig fremsættelse (4. februar 2026)

SF.L#LOKDOK28 2025 L 104 Valid

Transportministeren (Thomas Danielsen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til ekspropriationsprocesloven

(Lovforslag nr. L 104)

Lovforslaget udgør den ene del af en lovpakke, der følger op på anbefalingerne i en betænkning om ekspropriation og Venstres beslutningsforslag B 31 af 9. november 2021 om styrket retssikkerhed ved ekspropriation m.v. Med lovforslaget samles reglerne om ekspropriationsprocessen, der i dag findes i flere love, i én ny lov.

Der foreslås desuden en ny forenklet klagestruktur, hvor de 3 statslige taksationskommissioner og de 7 kommunale overtaksationskommissioner foreslås sammenlagt i 2 nye taksationsklagenævn, der vil skulle behandle klager over taksation i forbindelse med ekspropriationer foretaget i både statsligt og kommunalt regi.

Formålet er at skabe større ensartethed i erstatningsfastsættelsen på tværs af landet og højere effektivitet og smidighed i klagesagsbehandlingen.

Med det andet lovforslag i lovpakken - forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love ( Lempeligere kriterier for borgeres mulighed for fremrykket overtagelse og ekspropriation, konsekvensændringer som følge af ny ekspropriationsproceslov m.v. ) - foreslås en forbedret beskyttelse af borgere, der berøres af vej- og jernbaneprojekter, samt konsekvensændringer i 77 love som følge af den foreslåede nye ekspropriationsproceslov.

Disse to lovforslag hænger således sammen, hvorfor de to lovforslag forudsættes behandlet sammen.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →