Skriftlig fremsættelse (3. februar 2026) - L 102
Statutory Text (2 Articles)
Skriftlig fremsættelse (3. februar 2026)
Skatteministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte
Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Forhøjelse af rykkergebyrer ved told- og skatteforvaltningens opkrævning af visse skatter og afgifter m.v.)
(Lovforslag nr. L 102)
Lovforslaget har til formål at udmønte dele af Flerårsaftale om skattevæsenets økonomi for 2023-2027 , som blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet den 13. juni 2023.
Aftaleparterne er den 14. november 2025 blevet enige om et nyt finansieringsforslag vedrørende opregulering af rykkergebyr med henblik på at udligne den manglende finansiering af Flerårsaftale om skattevæsenets økonomi for 2023-2027 vedrørende 2026-2027.
I dag pålægges der et rykkergebyr på 65 kr. ved for sen betaling af visse skatter og afgifter.
Gebyret er uændret siden 1992, og den reale værdi af gebyret er derfor udhulet markant, hvilket også vurderes at være tilfældet for incitamentsvirkningen.
Det foreslås, at der foretages en justering af rykkergebyrer på 65 kr. for opkrævning af visse skatter og afgifter.
Det foreslås at regulere gebyret til 2026-niveau, hvorved gebyret fastsættes til 160 kr. Reglerne for, hvornår der pålægges et gebyr, foreslås ikke ændret.
Det foreslåede forhøjede rykkergebyr vedrører virksomheders skatter og afgifter, der ikke betales til tiden, f.eks. moms og selskabsskatter, samt personer og virksomheders for sene betaling af bl.a. motorkrav, f.eks. grøn ejerafgift og registreringsafgift.
Det foreslås, at en beløbsmæssig bagatelgrænse for, hvornår der rykkes for en virksomheds skatte- og afgiftsgæld, når virksomheden i forvejen har gæld under inddrivelse, lovfæstes.
Skattestyrelsen har i dag en praksis, hvorefter der i disse situationer ikke rykkes for gæld under 100 kr. I lyset af forhøjelsen af rykkergebyret foreslås det, at bagatelgrænsen lovfæstes og forhøjes til 200 kr.
Det foreslås, at nogle overflødige regler om rykkergebyr ophæves, idet der allerede findes regler om pålæg af rykkergebyrer for de samme krav i opkrævningsloven.
Der foreslås også en mindre rettelse af en henvisningsfejl i en bestemmelse i selskabsskatteloven om restskat og tillæg.
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. april 2026.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.